1. No category

Gravste d
Gr avsted
Gravsted
Når du som pårørende skal arrangere en
begravelse, skal du også tage stilling til,
hvor afdøde skal ligge – hvis ikke vedkommende selv havde besluttet sig for
det inden sin død. Du skal også afgøre,
om der skal være en gravsten, og hvordan den skal se ud.
196
197
Gravste d
Gr avsted
E
t gravsted er til for de efterladte, hvor de kan mindes
afdøde. Hvis ikke du er interesseret i et gravsted, er det
ved bisættelser muligt at få urnen sat
i en urnehal eller få asken spredt over
havet. Beslutningen skal tages, når
dødsfaldet bliver anmeldt til kirkekontoret i afdødes bopælssogn.
til ro, sorg, fordybelse, glæde og
fortrøstning.
Der er stor forskel på udseende
og indretning af kirkegårdene. Beplantningen kan være høje eller lave
træer og hække, gravstedernes udformning og størrelse varierer, ligesom måden den enkelte kirkegård er
opdelt i afdelinger, grupper og rækker på.
Kirkegårde
Alle må blive begravet på en
kirkegård
Nogle mennesker betragter kirkegårde som triste, fordi de er forbundet med døden. Men kirkegårdene
er til for de levende og kan være
dejlige at besøge, også selvom man
ikke har et ærinde på et gravsted.
I byerne fungerer de ofte som små
oaser, hvor der er smukt og fredfyldt. Kirkegårdene skal give plads
De folkekirkelige kirkegårde i Danmark ejes af folkekirken, der også administrerer de fleste af dem. I nogle
større byer er det dog kommunen,
der administrerer kirkegårdene.
Alle hører lovgivningsmæssigt under Kirkeministeriet.
Ifølge Kirkeministeriet er folkekirkens kirkegårde med meget få
Begravelsespladser for andre trossamfund
På folkekirkens kirkegårde, der som udgangspunkt bestyres af menighedsrådene, men også kan være kommunalt bestyrede, er der nogle steder indrettet særlige afsnit til brug for andre trossamfund. På kirkegårdene i Danmark findes seks mosaiske, 14 katolske og 15 muslimske afdelinger. Andre
trossamfund har kun sjældent egne kirkegårde. Den reformerte kirke i Fredericia
og Brødremenigheden i Christiansfeld samt enkelte frimenigheder har egne
begravelsespladser. Desuden er der indrettet en muslimsk begravelsesplads i Brøndby Kommune.
Kirkeministeriet
198
199
Gravste d
undtagelser de eneste steder, hvor
det er muligt at blive begravet. Derfor har alle, uanset deres forhold til
folkekirken, ret til at blive begravet
eller få urnen nedsat på kirkegården,
som hører til deres bopælssogn.
Det er også muligt at blive begravet eller få urnen nedsat på en
anden kirkegård, hvis man har
særlig tilknytning til det sogn eller
den kirkegård. Det kan være, at en
ægtefælle eller anden nær familie
er begravet på kirkegården, eller at
den afdøde tidligere har boet i det
sogn, hvor han eller hun ønsker at
blive begravet.
Hos Kirkeministeriet eller på ministeriets hjemmeside, km.dk, kan du
læse mere om definitionen af tilknytning til anden kirke. Her kan du også
Gr avsted
finde oplysninger om hvert enkelt
sogn i Sogneportalen, blandt andet
navne og mailadresser på præster
og menighedsråd. Mange sogne
har egen hjemmeside, hvor du kan
finde flere oplysninger om bl.a. kirkegården. I Sogneportalen er der links
til sognenes egne hjemmesider.
sig ud. En bedemand kan også rådgive om valg af gravsted. Nogle af
de mest almindelige er et traditionelt
gravsted, gravsted på græs (med eller
uden sten) og de ukendtes fællesgrav,
som nogle steder også kaldes ’den
anonyme fællesgrav’.
Traditionelt gravsted
Gravsteder
På kirkegårdene er det muligt at vælge mellem forskellige typer af gravsteder, og nogle kirkegårde har flere
end andre.
Mange valgmuligheder kan gøre
beslutningen svær at træffe, så besøg
evt. flere kirkegårde og gravsteder
for at få et indtryk af, hvordan de tager
Det, der kendetegner et traditionelt
gravsted, er, at det er adskilt fra de
øvrige med en lille hæk eller anden form for afgrænsning.
Her kan du selv bestemme,
hvordan gravstedet skal anlægges, om der skal være en gravsten,
hvordan den skal se ud, og hvordan
pasningen skal foregå.
Denne form for gravsted vælger
mange pårørende for at have deres
eget mindested, hvor de kan sætte
blomster.
På et traditionelt gravsted til kister kan der være fra en til fire gravpladser, alt efter om det er et enkelt-,
dobbelt- eller familiegravsted. Det er
også muligt at nedsætte urner på en
kistegrav. Det betyder, at en familie
f.eks. kan ligge samme sted, uanset
om familiemedlemmerne har valgt at
blive jordbegravet eller bisat.
Ligesom kistegraven er en traditionel urnegrav afgrænset med mulighed
for beplantning og valg af gravsten.
Individuelle urnegrave har en særlig
afdeling på kirkegården, hvor der kan
sættes flere urner i samme gravsted,
hvis man ønsker det.
Den, der har erhvervet brugsret
til gravstedet, skal selv betale for
Mit barn skal kunne tale med mig
Et gravsted med aftensol
Jeg vil selv have et gravsted, helt bestemt, så der er et sted for mit barn at
finde og tale med mig, hvis hun ønsker det. Og da jeg er slægtsforsker gennem mange år og selv har været på gravstenjagter på Færøerne, i Sverige og
i Frankrig, ved jeg, hvor stor værdi og glæde jeg selv oplever, når jeg finder
’mine døde’ – et håndgribeligt bevis på, at mine forgængere har været her.
To af mine jævnaldrende veninder døde af kræft for hhv. et og halvandet år
siden. Den ene har et nummer på en kirkegård – ingen gravsten eller noget. Den
anden har en vidunderligt smuk bronzeengel og stenbænk, man kan sidde ved,
når man besøger hende på hendes gravsted.
Unge mennesker har sjældent givet klart udtryk for, hvad der skal ske, efter
de dør. Der skulle jo gerne være mange år til. Min mand havde ikke ytret
noget ønske om et bestemt hvilested, så vi valgte en smuk landsbykirkegård,
hvor hans bror var blevet gift flere år forinden.
Vi valgte bevidst en plads med aftensol. Det elskede min mand, og da
han blev syg, var han netop ved at bygge vores hus om, så vi fik aftenterrasse.
Det vigtigste var, at stedet skulle have smukke omgivelser og en smuk stemning. Og så aftensolen. Jeg skal komme der mange år frem og nyder synet af
den smukke hvide kirke og de gamle gravsteder og fuglenes kvidren. Det er
nærmest terapeutisk at besøge gravstedet, det hjælper omgivelserne med til.
Ann Britt, 44 år
Karina, 40 år
200
201
Gravste d
202
Gr avsted
203
Gravste d
gravstenen og har ansvaret for, at
stedet bliver passet. Du kan også
vælge at lade kirkegården stå for vedligeholdelsen mod betaling, f.eks.
plantning af årstidens blomster og
granlægning til jul.
Gravsted i græs
Ønsker du et gravsted, som ikke
kræver vedligeholdelse, kan du vælge et gravsted til kister og urner i
græs. Her bestemmer man generelt ikke over, hvordan gravene ser
ud. De er anlagt i et fælles græsareal eller i en fælles beplantning,
og kirkegårdens personale står for
al vedligeholdelse mod betaling,
når gravstedet erhverves eller skal
fornyes.
Pladsen er fastlagt på forhånd i
et gravsted i græs. På den måde ved
Gr avsted
du, hvor afdøde ligger. Der findes
gravsteder med og uden sten. Ofte
er det ’liggesten’, som er en flad sten
med indhuggede bogstaver, der
ligger i plan med jorden, men det
kan også være opretstående sten.
Stenen skal ligesom andre gravsten
betales af den, der har ansvaret for
gravstedet.
Et gravsted uden sten markeres
med et nummer i græsset. I kistegravsteder i græs kan der også nedsættes urner. I urnegravstederne er
der plads til en eller flere urner.
Det er forskelligt fra kirkegård til
kirkegård, om der må plantes eller
lægges blomster på græsgravstedet.
På nogle kirkegårde kan man mod
betaling få nedgravet en granitvase
til buketter, eller gravstenen kan
købes med ’nedgravet vase’.
De ukendtes fællesgrav
Nogle ønsker at komme på en anonym grav, som også kaldes for ’de
ukendtes grav’. Årsagen til dette
valg kan f.eks. være, at de ikke vil
bebyrde de efterladte med vedligeholdelse, eller fordi de ønsker at
være ’væk’, når de dør.
De ukendtes fællesgrav er anlagt
som et fælles anlæg på kirkegården
og kan – afhængigt af den enkelte
kirkegård – rumme urner og kister.
Det oplyses ikke, hvor urnen er nedsat, og derfor kan familien normalt
ikke være med ved nedsættelse af
urnen. På nogle kirkegårde er det
dog tilladt. Ellers kan de nærmeste
pårørende søge om aktindsigt, som
betyder, at man får udleveret et kort
over fællesgraven, hvor området for
urnens placering er markeret. Er det
en kistefællesgrav, vil de pårørende
kende stedet, da de følger kisten til
sænkning i jorden efter ceremonien i
kirken eller kapellet.
Gravsteder for børn
På nogle kirkegårde er der anlagt
særlige børnegravsteder, så forældre kan vælge et gravsted til deres
børn, hvor der ligger andre børn i
nærheden. Det kan enten være traditionelle gravsteder, som man selv
skal vedligeholde, eller fællesgrave,
som kirkegården vedligeholder.
Andre muligheder
Ud over de nævnte typer har nogle
kirkegårde alternativer, som f.eks.
skovlignende
begravelsespladser
i naturskønt terræn eller områder,
hvor æbletræer udgør beplantnin-
Jeg valgte noget andet, end min kone ønskede
Gravstedet er til de efterladte
Min nu afdøde kone mistede sin mor i en tidlig alder, og derfor ville hun kremeres og ligge på de ukendtes grav som sin mor. Men jeg talte med min kones
søster, som sagde, at det ikke havde været rart med de ukendtes grav, fordi
der ikke var et sted at gå hen og mindes deres mor.
Nu stod jeg så i en situation, hvor jeg måtte vælge, om det var min
kones ønsker eller vores fireårige datters tarv, jeg skulle tage hensyn til. Og
det vigtige er min datter, så jeg valgte et gravsted. Det er vigtigt for os i dag.
Jeg har taget de valg, jeg har, i forhold til fremtiden, ikke fortiden. Jeg tænker
mest på, at min datter og jeg skal komme videre.
Begravelse tænker jeg ikke så meget på. Selve ceremonien og gravpladsen
er jo til de efterladte. Den døde er nok ligeglad. Og det er jeg også. Personligt vil jeg brændes. Jeg kan ikke se fidusen i, at døde mennesker skal bruge
plads på vores jord, som kunne bruges til noget mere fornuftigt, men igen
handler det om de efterladte, og det forstår jeg, og det accepterer jeg. Det
kan være, at de efterladte har behov for at sige pænt farvel. Det kan være, at
de har behov for et sted, hvor de kan besøge deres døde. Men de døde har
ikke behovet.
Jesper, 45 år
Steffen, 36 år
204
205
Gravste d
Gr avsted
gen. Studér derfor kirkegårdene,
hvis du er på udkig efter noget, der
er anderledes.
Flytning af kister og urner
Det sker, at pårørende fortryder valget af gravsted. Måske ville de hellere have haft en særskilt grav i stedet for de ukendtes grav for at få et
helt bestemt sted at mindes afdøde.
Eller måske er det omvendt, fordi de
pårørende ikke ønsker at vedligeholde gravstedet mere. Det er svært at få tilladelse til at
flytte et lig, der er begravet i kiste
på grund af sundhedsmæssige og
etiske forhold, men også af hensyn
til gravfreden. Med gravfred refererer man til den fred, man skal yde
en død persons legeme eller aske.
Et lig kan kun flyttes, hvis stiftsøvrigheden, som har tilsyn med menighedsrådenes forvaltning af kirker
og kirkegårde, giver tilladelse. De
restriktive regler gør, at det næsten
aldrig sker.
Urner kan nemmere flyttes, fordi
der ikke skal tages de samme hensyn
til sundhedsmæssige forhold. Det er
kirkegårdsbestyrelsen, der kan give
tilladelse til at flytte en urne. Der bliver taget hensyn til gravfreden – både
til gravfreden for den afdøde, hvis
urne ønskes flyttet, men også til gravfreden for de øvrige urner eller kister,
der kan være nedsat ved siden af.
På de ukendtes fællesgrav skal
kirkegårdens personale registrere,
hvor hver enkelt person ligger. Det
betyder, at man kan søge om at få
afdøde flyttet fra fællesgraven, hvis
man fortryder, at en pårørende ikke
fik et ‘rigtigt gravsted’. På de fleste
kirkegårde har man forståelse for det,
men igen tages hensynet til gravfreden med i beslutningen.
Kongelig dobbeltsarkofag
Kunstneren Bjørn Nørgaard skal stå for gravmælet over dronning Margrethe II
og prins Henrik i Roskilde Domkirke. Bjørn Nørgaard har lavet en model af
mindesmærket, som bliver en dobbeltsarkofag. Han har taget udgangspunkt
i tallet 7 i forbindelse med udformningen af værket. Selve værket i glas bliver
båret af tre søjler af henholdsvis grønlandsk marmor, færøsk basalt og bornholmsk granit, som symboliserer, at regentparret er regenter for alle tre steder. Sarkofagen vil også blive udsmykket med elefanthoveder i sølv, der symboliserer Elefantordenen. Regentparret skal stedes til hvile i Sankt Birgittes
Kapel i den nordlige side af kirken.
206
207
Gravste d
Gravsted på privat grund
Nogle mennesker ønsker at blive begravet et sted, som de har en særlig
tilknytning til. Stiftsøvrigheden kan
give særlig tilladelse til at nedsætte
en urne på en privat ejendom, hvis
den er på mere end 5.000 m², og
afdøde har en særlig tilknytning til
den.
Urnen skal være udført i et
letopløseligt materiale som f.eks.
pap eller støbt papirmasse, den skal
graves mindst en meter ned, og samtidig skal der tinglyses en deklaration, som forbyder at grave på stedet
i 10 år. Stedet må ikke fremstå som et
gravsted og må derfor ikke markeres med kors, sten eller anden form
for mindesmærke.
Til gengæld er det meget sjældent, at der gives tilladelse til jordbegravelser på privat grund. En af
de seneste tilladelser, der blev givet
til en jordfæstelse, var til Karen Blixens begravelse på Rungstedlund.
En eventuel tilladelse skal gives fra
Kirkeministeriet.
Gravsten
Når du har valgt et gravsted, skal du
beslutte, om der skal være en gravsten. For nogle pårørende er det en
vigtig del af sorgprocessen at kunne
besøge et traditionelt gravsted eller
et fælles gravsted med sten frem for
de ukendtes fællesgrav. På den måde
208
Gr avsted
kan de lægge personlige hilsener
eller på anden måde være helt tæt
på afdøde. Valg af gravsten kan være
en svær beslutning at tage. Hvordan
skal den se ud, hvor stor skal den
være, og hvad skal der stå på den?
Gravstenene på kirkegårdene i
Danmark kan være med til at afspejle det liv, der er levet. Nogle gravsten skiller sig ikke ud, mens andre
er helt særegne og fortæller noget
om afdøde. Et eksempel er Tibirke
i Nordsjælland, som i mange år har
været et foretrukket tilholdssted for
kunstnere. Det ser man tydeligt på
kirkegården, der huser gravsten i
alverdens kunstneriske og arkitektoniske udformninger.
I 1980’erne og 1990’erne valgte mange mennesker ukendt grav,
fællesgrav eller sten med meget få
oplysninger. I dag er situationen anderledes. Flere og flere vil gerne
vise, hvem de var, og hvad de stod
for. Derfor hugges mange gravsten i
dag med efterskrifter, ligesom flere
og flere personer vælger et personligt symbol eller anden dekoration
til stenen, som fortæller om afdødes
liv og gør mindet mere personligt.
En kirkegårdsvandring kan derfor
være en historiefortælling i sig selv.
Stentyper
Stenhuggerierne i Danmark laver
gravsten i mange typer, som du kan
vælge imellem. Stenene udhugges
af store granitblokke, som impor-
teres fra flere steder i verden. Danske
Stenhuggerier, som har afdelinger i
hele landet, tilbyder gravsten i:
• natursten
• polerede natursten
• monumenter
• specialsten (større sten med deko-
rationer)
• plænesten
• urnesten
• polerede urnesten
• hjerteformede sten
• bogformede sten
På stenhuggeriernes hjemmesider
kan du se de forskellige typer, ligesom
du kan blive præsenteret for dem, når
du besøger stenhuggeriet. Måske har
afdøde inden sin død udtrykt ønske
om en bestemt sten. Hvis valget er op
til dig som pårørende, er der måske
en type frem for andre, der bedst
passer til afdøde.
Det er også tilladt at medbringe
en sten selv, som stenhuggeriet så
først skal godkende som gravsten.
Der er ingen regler for, hvordan
gravstenene bliver udformet. Dog har
nogle kirkegårde sat begrænsninger
for stenhøjden i forhold til den omkringliggende beplantning.
Særlige former
Ud over de almindelige typer gravsten kan du også få hugget en sten i
en speciel form, som fortæller noget
om afdødes liv. Det kan f.eks. være
en guitar, en elefant, en hund eller en
landsdel …
En sten med ungdommeligt præg
De fleste valg omkring hvilested og sten tog jeg med min mands bror og
svigerinde. Vi valgte enstemmigt en smuk, sort, glat sten, fordi det var, hvad
vi mente ville falde i min mands smag, og fordi det virkede ungt. Den rare
gravstensforhandler var venlig at vise os en masse forskellige skrifter, og vi
valgte en type, der virker ungdommelig. Vi valgte ikke nogen tekst ud over
navn og fødsels-/dødsdato. I dag ville jeg have givet den lidt mere gas. Et
større gravsted. En større sten. En kærlig tekst på stenen. Vi gjorde det simpelt, fordi vi var nervøse for, at vi ville fortryde eventuelle udsving, men jeg
har egentlig fortrudt, at jeg ikke opgraderede det hele lidt. Det er alligevel
kun min mor og mig, der kommer på graven.
Karina, 40 år
209
Gravste d
210
Gr avsted
211
Gravste d
Skrifttyper
Du kan vælge mellem f lere skrifttyper, som graveres eller indhugges i stenen eller monteres med
bronzebogstaver, der kan forgyldes, forsølves, grønpatineres eller
farves sorte. Det er de mest almindelige farver, men du kan også få
andre. Det er også muligt at bruge
en håndskrift eller en underskrift.
Skriften kan vise navn, fødsels- og
dødsdato. Nogle bruger også at
skrive titel eller hjemstavn. Du kan
også vælge blot at skrive et kælenavn.
På mange stenhuggeriers hjemmesider kan du se udvalget af skrifttyper. Stenhuggerierne laver også
skrifter på f.eks. arabisk, kinesisk,
hebraisk og runeskrifter.
Efterskrift
Med en efterskrift har man mulighed for at fortælle noget om afdøde.
Gr avsted
Det gør stenen og gravstedet mere
personligt.
Nogle af de mest brugte efterskrifter i dag er blandt andet ’Tak for
alt’, ’Sov sødt’, ’Hvil i fred’, ’Altid elsket, altid savnet’, ’Mindes med kærlighed’, ’Æret være dit minde’ eller
’Farvel’. Det kan også være en linje
fra en salme eller Bibelen. Du kan
se flere eksempler på stenhuggeriernes hjemmesider.
Billeder
På katolske kirkegårde er det ikke
ualmindeligt, at gravstenene er
prydet med et billede af afdøde.
Denne skik er så småt også ved at
vinde indpas på de folkekirkelige
kirkegårde i Danmark. Stenhuggerierne bruger porcelænsbilleder,
som brændes ved 900 grader. Det
gør, at billedet kan holde i al slags
vejr og ikke falmer eller ændrer
farve.
Gravsted for homoseksuelle
I 2007 blev Danmarks første fælles-urnegravsted for bøsser og lesbiske
oprettet. Gravstedet ligger på Assistens Kirkegård i København. For at få sin
urne nedsat på begravelsespladsen skal man være medlem af foreningen
Regnbuen, som har til formål at sikre vedligeholdelsen af urnegravstedet for
bøsser og lesbiske. Der er plads til 36 urner i den særlige afdeling, som ligger
under et træ på kirkegården.
Kristeligt Dagblad
212
213
Gr avsted
Gravste d
Dekorationer
Hvis du har været på en kirkegård, har du måske lagt mærke til, at nogle
gravsten er dekoreret med symboler. Brugen af symboler ligger helt tilbage
fra før skriftsproget og kan tydes af alle på tværs af landegrænser og sprogbarrierer. Symbolerne kan symbolisere det liv, der er levet, og kan bidrage
til at gøre gravstenen mere individuel. De kan blive hugget af sten fra selve
gravstenen eller blive monteret på i bronze.
Her kan du se et udsnit af de symboler og deres betydning, som bruges på
gravsten i dag:
• Due: fred
• Hjerte: kærlighed
• Ringe: uendelighed, evighed
• Engle: budbringere fra Gud
• Briller: visdom
• Elefant: kyskhed
• Kors: det centrale symbol på den kristne tro
• Kors, hjerte og anker: tro, håb og kærlighed
• Sommerfugl: opstandelsen og det evige liv
• Foldede hænder: bøn
• Laurbærkrans: udødelighed
• Sol: Gud
Der findes mange flere, som du kan finde i kataloger hos stenhuggerierne
eller på deres hjemmesider. Endnu en måde at gøre gravstenen mere personlig på er at bruge motiver, som viser noget om afdødes identitet:
• Erhverv: firmalogo, murerske, ambolt, pensel, traktor, sav …
• Sport: golfkøller, fodbold, fjerbold, bowlingkugle …
• Fritid: lystfisker, jæger, båd, instrument, motorcykel …
• Børn: bamse, sut, rangle …
Hvis du har en ide til et symbol, som du f.eks. selv har tegnet, kan stenhuggeren også dekorere gravstenen med det.
Danske Stenhuggerier
214
215
Gravste d
Gr avsted
Billede af min datter på gravstenen
Da vi skulle finde et gravsted til min datter, vidste jeg ikke, hvor det skulle
være. Bedemanden foreslog Assistens Kirkegård, og det syntes jeg var en
god ide. Jeg følte, at jeg fik noget forærende, fordi nogen kom med et forslag,
som jeg var enig i, og som virkede rigtigt. Det eneste, jeg vidste, var, at hun
ville brændes, det havde hun sagt tidligere.
Mine tre niecer, min steddatter og jeg tog hen på kirkegården, og vi gik
rundt for os selv for at finde et sted. Og der var så et, hvor der var lyst og solen
skinnede, og der ville jeg gerne, at Natasja skulle ligge.
Så skulle jeg finde en sten. Og der var jeg ikke i tvivl om, at der skulle
være et billede på. For hun var så ung, så jeg ville stadig kunne se hende.
Måske virker det stærkt på nogen, men jeg har kun fået positive reaktioner.
Det er jo min grav, og det er mig, der skal se på hende.
Stenen valgte jeg, fordi jeg var blevet inspireret fra andre gravsteder.
Stenhuggeriet var med på ideen om at sætte et billede på, så det blev brændt
ind i stenen i Italien. Gravskriften ’Du var en ener, inspirerende, unik og uerstattelig. Du er savnet af os alle’ tog jeg fra en krans fra begravelsen. Og der
tænkte jeg igen, at jeg fik noget foræret. For den tekst ramte. Den blev graveret i stenen i guld.
Jeg vil gerne have, at der altid skal være lys tændt på graven, så jeg sætter
nogle lys, der kan brænde i 60 timer. Jeg kommer på gravstedet et par gange
om ugen. Det er ikke så sjovt, hvis jeg skal være helt ærlig. Men jeg gør det,
fordi jeg synes, at jeg skal. Jeg er der et kvarter til en halv time ad gangen.
Kirkegården har sat en bænk op, så man kan sidde og kigge over på graven. Men jeg har ikke lyst til at sidde på bænken, medmindre jeg har en veninde
med. Ellers føler jeg mig ensom, så jeg vil hellere ordne graven. Jeg har en ordning med gartneren om, at han også vedligeholder den. Man lejer gravstedet for
10 år, og så betaler man årligt for vedligeholdelse. Det har jeg valgt.
Kirstine, 65 år
216
217
Gravste d
Urnehal og urnevæg
En urne behøver ikke at blive nedsat i jorden. Den kan også stå i en
urnehal eller urnevæg, som kaldes
et kolumbarium (latin: dueslag). Her
står urnerne synligt placeret i nicher i væggene i flere etager.
Nogle vælger et kolumbarium,
fordi de ikke ønsker, at afdøde skal
komme i indviet jord, som er jorden
inden for kirkegårdens mure. Andre
bruger det, hvis de f.eks. ønsker, at
den ene ægtefælle skal vente på den
anden, så de kan komme i jorden
samtidig. Det er tilladt at komme
asken i den samme urne, hvis man
vil det.
I et kolumbarium kan der stå
urner, som er lavet i et uforgænge-
Gr avsted
ligt materiale, f.eks. ler, sten, bronze
eller andet holdbart materiale. Der
skal være malet inskription på urnerne. Pladserne kan købes som
enkelt- eller dobbeltpladser, og man
kan anbringe blomster eller anden
udsmykning.
Fordelen er, at urnen altid kan
ses, og at den når som helst kan
flyttes til et andet gravsted, måske til
en anden landsdel.
Brugsret og
vedligeholdelse
Brugsret
Når du skal have et gravsted, skal
du have brugsret til det. Det får du
ved at henvende dig til kirkekontoret
Design en gravsten
I en tid, hvor der ikke er grænser for, hvad internettet kan bruges til, kan man
også selv designe en gravsten. På flere stenhuggeriers hjemmesider kan du
finde et program til formålet. Du vælger først en sten, derefter et symbol (hvis
du ønsker det), dernæst en tekst med navn, fødsels- og dødsdato og en eller
flere efterskrifter efter eget valg. Den/de må dog ikke være upassende eller
stødende.
Tekst og eventuelt symbol bliver da placeret på stenen, hvorefter du kan
rykke elementerne rundt og rotere og spejlvende symbolet efter behov. Du
har mulighed for at vælge skrifttype og farve for de enkelte elementer, og om
der skal være en skyggeeffekt. Til sidst kan du vælge at sende designet til en
mailadresse og/eller til stenhuggeriet, som vil kontakte dig. Du bestiller altså
ikke stenen, når du klikker på ’send’.
218
219
Gravste d
Gr avsted
eller graveren. Du kan – medmindre
andet er fastsat i kirkegårdens vedtægt – købe et gravsted, flere år før
det skal anvendes.
For kistegravsteder gælder brugsretten for en fredningsperiode, som
er mindst 20 år, og for urnegravsteder og kolumbarier er det mindst
10 år. Børnegravsteder har normalt
også en fredningstid på mindst 10 år.
Formålet med fredningstiden er, at
gravstedet skal stå urørt i så lang
tid, at kiste, urne og ligrester er nedbrudt og forgået i jorden.
På en del kirkegårde er der
fastsat længere fredningsperioder,
især for kistegravsteder. Det afhænger altid af den enkelte kirkegårds jordbundsforhold – og evt.
kistens materiale – som kan medføre en længere nedbrydningsproces. Krænkelse af fredningstiden,
herunder gravsten og beplantning, kan være straf bart. Først efter
fredningsperioden kan gravstedet
nedlægges og genanvendes.
Prisen kan variere mellem de
forskellige typer af gravsteder og fra
sted til sted. Den enkelte kirkegård
har fastsat takster for, hvad du skal
betale for brugsretten. På kirkegårde,
der administreres af kirken, koster
det normalt mindre for medlemmer
af folkekirken, der i stedet bidrager
til at dække udgifterne ved kirkegården gennem kirkeskatten. Ønsker du et gravsted på en kirkegård
uden for bopælskommunen, skal
220
du normalt også betale mere. På de
kirkegårde, som bestyres af kommuner, er taksterne ens for alle, der bor
i kommunen.
Du kan undersøge priserne på
gravsteder og opbevaring på kolumbarier hos de enkelte kirkegårde.
Vedligeholdelse
Et kistegravsted kan først endeligt
anlægges et halvt år efter begravelsen, da jorden skal synke sammen, så den bliver plan med det
øvrige område. Et urnegravsted kan
anlægges med det samme, når urnen
er nedsat. Derefter skal gravstedet
vedligeholdes.
Er det et individuelt kistegravsted eller urnegravsted, kan du som
pårørende vælge selv at vedligeholde det eller lade kirkegården stå
for det mod betaling. Du kan vælge
at betale et engangsbeløb for hele
brugs- eller fredningsperioden eller
betale løbende, oftest en gang om
året. Hvis begravelsen sker i et fælles
gravsted, skal du normalt betale for
vedligeholdelse med et engangsbeløb, som dækker hele fredningsperioden.
Før du vælger et bestemt gravsted, er det en fordel at se kirkegårdsvedtægten, da reglerne kan
være forskellige fra kirkegård til
kirkegård. Her kan du læse om de almindelige ordensregler og bestemmelser for kirkegården, hvad der
er tilladt på forskellige afdelinger,
221
Gravste d
herunder udsmykning, beplantning
og udformning af gravsten på gravstederne. Du kan også finde de forskellige takster, som skal betales for
brugsret til gravsteder og vedligeholdelse m.m.
Askespredning
Et alternativ til urnenedsættelse er at
få spredt asken på åbent vand. Det
vil sige over havet eller over større
fjorde eller bugter, men ikke over en
sø. Spredningen af aske skal foregå
Gr avsted
diskret, og urnen må ikke sænkes
ned med asken.
Hvis du vil have spredt din aske,
skal du skriftligt tilkendegive dit ønske om det. På personregistrering.dk
kan du finde en blanket om ’Spredning af aske over åbent hav’, som du
kan udfylde og printe ud. Læg den
sammen med dine øvrige papirer,
som de efterladte får brug for i forbindelse med dødsfaldet.
Det er ikke et krav, at du skal
bruge blanketten. Du må gerne
skrive dit ønske på almindeligt papir. Du skal blot sørge for at skrive
Lys og blomster til jul
Min mor skulle kremeres og blev senere urnebegravet et meget smukt sted
på kirkegården. Det var kun den allernærmeste familie, der deltog. Jeg ved,
at min mor og hendes mand ofte gik ture på kirkegården, så jeg tror, at min
mors mand havde en fornemmelse af, hvor hun gerne ville ligge. Det blev i
en lille dal med en fantastisk udsigt. Ved siden af graven er et æbletræ, som
bærer æbler året rundt. Det er en fin kontrast mellem livet og døden.
Min mors mand betalte for vedligeholdelse af gravstedet, indtil han
døde. Min søster og jeg har fortsat betalingen. Vi synes, det er for tidligt at
droppe gravstedet nu. Men jeg ved faktisk ikke, om jeg selv vil have et gravsted, fordi det også er lidt trist at se, at der på min mors gravsted er en sten og
fire huller, som ikke løbende bliver fyldt med blomster. Jeg kommer der ikke
så tit, da jeg bor langt væk, men det vigtigste for mig er, at min mor er i mine
tanker. I starten besøgte vi gravstedet på mærkedagene, men nu er det faktisk kun til jul. Der sætter vi blomster og lys og får dækket graven med gran,
så der er ’varmt dernede’.
Helle, 44 år
222
223
Gravste d
dit ønske, dit navn, adresse, CPRnummer, datering og underskrift.
Du kan også skrive det i ’Min sidste
vilje’. Læs mere på side 140 i kapitlet
’Begravelse’.
Hvis du som pårørende ved, at
afdøde ønskede at få spredt sin aske,
uden at vedkommende havde skrevet det ned, skal du have en godkendelse fra kirkekontoret. Tidligere
skulle man have en godkendelse
fra Kirkeministeriet til askespredning. De tilladelser, der er givet før
2009, gælder fortsat, og man behøver da ikke at foretage sig noget
yderligere.
Det er tilladt at tage ud i egen båd
og sprede asken. Hvis du selv henter
asken på krematoriet eller hos bedemanden, skal du køre direkte ud
på ’urneturen’, da det ikke er tilladt
at opbevare en urne med asken efter
en afdød i hjemmet.
Det er muligt at dele asken, så
man f.eks. spreder halvdelen på
havet og får resten sat ned i en urne
på et gravsted, men det kræver normalt, at afdøde skriftligt har ønsket
det. Den løsning kan være betydningsfuld for de pårørende, så de
har et sted at gå hen.
Tilhørsforholdet er havet
Spredning af aske på havet kan være
en smuk oplevelse for de pårørende.
Lykke Scheuer har de senere år sejlet ud med firmaet ’Flyvefisken’, som
har fem både, der kan lejes til forskel224
Gr avsted
lige arrangementer, f.eks. sightseeing, polterabender, bryllupper, fødselsdage – og urneture. Hendes rolle
er at være sikkerhedsrepræsentant
på turene, som kræves, når det er i
erhvervsøjemed.
”Familien ringer til ’Flyvefisken’,
som ligger i Københavns havn, og
bestiller en tur, som typisk er på
en time. Bådene kan hver rumme
12 personer med otte overdækkede
pladser og fire i agterstavnen. Da
det ofte kun er den nærmeste familie, der er med, er det sjældent mere
end en båd, der går ud ad gangen”,
siger Lykke Scheuer.
Når pladsen til askespredningen
er fundet, sejler båden lidt i ring, og
familien får at vide, at det er nu, og
så gør de sig klar. Inden askespredningen kipper Lykke Scheuer med
flaget – både i respekt for ritualet,
men også for at andre sejlende kan
se, at der foregår en askespredning. Lykke Scheuer har været ude
for, at en båd kom sejlende gennem
asken, og det kan være voldsomt for
familien.
”Både før, under og efter asken
spredes over rælingen i agter, kan
familien synge en sang, afspille
musik, holde en tale eller bede en
bøn. Der er ingen regler. De bestemmer selv. Vi er kun fragtbåd for dem.
Når de er færdige, siger vi, at turen
går tilbage”.
Lykke Scheuer synes, der er noget afvæbnende ved at drysse asken
ud. Og det er et alternativ, hun selv
alvorligt overvejer.
”Der er en form for frihed i det.
Tilhørsforholdet er havet, det er ikke
stationært, og derfor kan det være
hvor som helst, de efterladte kan gå
hen og mindes”, siger hun.
Min morfar blev strøet ud i Øresund
Min morfars to store interesser var kajakroning og hans kolonihave. Og selv
mange år efter, at de ikke længere kunne svinge deres stive ben ned i en kajak, mødtes han stadig hver måned med sine gamle rokammerater og fortalte
røverhistorier om gamle dage på søen. Derfor havde han altid ønsket sig at
blive strøet ud i Øresund efter sin død.
Han døde i sommeren 2001, og kort tid efter sejlede vi så ud på Øresund
for at opfylde hans ønske. Min mor havde sørget for alt det praktiske. Morfar
var blevet kremeret, og vi havde fået tilladelse til at strø ham ud på vandet.
Min mor havde lejet et gammelt træskib, der lå nede i Nyhavn, og en
sensommerdag sejlede vi så ud – med skibets ejer og hans kone som kaptajn
og passager. Det var en mærkelig dag, men også en fin dag. Min mor havde
plukket en masse georginer fra min morfars kolonihave. Hans georginer var
hans store stolthed, og han havde dem i alle farver og størrelser.
Min søster og jeg, der begge havde set ‘The Big Lebowski’, var meget
optagede af at tjekke vindretningen, så vi ikke fik morfars aske i hovedet,
når vi skulle strø den ud. Og da vi kom ud på det rigtige sted, strøede vi
asken ud, kastede morfars fine georginer efter og skålede og sagde farvel til
ham. Og så begyndte kaptajnens kone at græde, mens hele vores familie stod
helt tørøjede, selvom det var vores far, svigerfar og morfar … Det var et lidt
mærkeligt øjeblik, for sådan var det ikke. Det var ikke sørgeligt. Det var fint
og rigtigt – og så måske en lille smule svært helt at fatte.
Stine, 39 år
225
Gravste d
226
Gr avsted
227