Retspraksis for landmænd

16 / Tirsdag 19. november 2013
Paragraf
ErhvervsMagasinet
retspraksis for landmænd
Pant. I denne uge
ser vi nærmere
på finansering og
rekonstruktion af
landbrugsvirksomheder.
Af Ernst Kjærgaard
[email protected]
Paragraf: Med virkning
fra 01.01.2006 blev ordningen
med virksomhedspant og
fordringspant gennemført i
dansk ret.
Det karakteristiske ved den
nye ordning er, at den ikke griber ind i nogen pantsætningsmulighed, som bestod forud
for reglernes gennemførelse.
Formålet er at tilføje en yderligere mulighed for at etablere en finansieringsmulighed,
som i forhold til den sædvanligt benyttede mulighed for
pant i driftsinventar og driftsmateriel muliggør en udvidet,
billigere eller mere smidig finansiering.
Baggrunden for ordningen
var at få etableret en ordning
med flydende pant, som kendes fra andre lande, herunder blandt andet Norge, Sverige og Finland. Herved skulle danske virksomheder blive
ligestillet med udenlandske
virksomheder med hensyn
til kapitalfremskaffelse.
De traditionelle finansieringsmuligheder har typisk
været knyttet til to bestemmelser i tinglysningsloven,
nemlig § 37 og § 38. Op gennem 1980-erne fandt der diverse ændringer sted. I forhold til
en landbrugsvirksomhed, der
omfatter den faste ejendom
og den produktion, der knytter sig hertil, kunne det give
anledning til overvejelser om,
hvilke aktiver der kunne stilles til sikkerhed.
Hvis der var tale om en specialproduktion, kunne anvendelsen af de sædvanlige regler føre med sig, at den pågældende produktion faldt
udenfor pantsætningsretten,
hvorved långivers sikkerhed
blev reduceret eller eventuelt
forsvandt. Forholdet mellem
virksomhedspant og andre
rettighedshavere over pantsætterens aktiver er som udgangspunkt bestemt af loven
tillige med almindelige formueretlige grundsætninger
og af de særlige forhold, der
følger af, at pantet er et »flydende« pant. Det fremgår af
loven, at långiver skal sikre
sig på sædvanlig vis, nemlig
ved tinglysning af pantet.
Kommer en landmand i økonomiske vanskeligheder, og der opstår en betalingsmisligholdelse,
opstår muligheden for at tage ejendommen til brugeligt pant. Foto: Scanpix
Panthaveren bliver herved beskyttet overfor såkaldte godtroende tredjemænd og
over for retsforfølgning i alle
de aktiver, der er omfattet af
panteretten, både løsøre, immaterielle rettigheder og fordringer.
Landbrugsvirksomheder
Fra lovgivers side var man opmærksom på, at den nye ordning med virksomhedspant
ville få mindre betydning for
landbrugsvirksomheder end
for andre virksomheder.
For en landbrugsejendom
er den faste ejendom, og hvad
hertil hører, ikke omfattet af
et virksomhedspant, da vi
her har at gøre med et velfungerende tinglysningssystem
i henhold til tinglysningslovens § 37. Den faste ejendom
skal pantsættes efter de almindelige regler.
Der kan derfor være grund
til som panthaver at være opmærksom på efterfølgende
problemer. Kunne man eksempelvis forestille sig en
gældfri landmand, hvor banken får virksomhedspant i eksempelvis fem mejetærskere,
da vil panthaver løbe i problemer, hvis landmanden efterfølgende optager et realkreditlån og senere går konkurs.
Hvis realkreditinstituttet
fyldestgøres ved eksempelvis
de fire mejetærskere, opstår
der et problem i forhold til
den femte mejetærsker. Den
tilfalder nemlig ikke banken
som virksomhedspanthaver,
men derimod konkursboet.
Banken bør således overveje
at få tinglyst et pantsætningsforbud.
Høstpant
En ejer eller bruger af en
landbrugsejendom kan efter reglerne i høstpanteloven
stifte pant i ejendommens afgrøder til sikkerhed for betaling af den gæld, der opstår
i forbindelse med indkøb af
en række rå- og hjælpestoffer,
som det fremgår af høstpanteloven.
Panteretten i henhold til et
høstpantebrev går forud for
alle tidligere stiftede rettigheder i den faste ejendom med
tilbehør. I forbindelse med
gennemførelse af reglerne
om virksomhedspant og fordringspant blev det sikret,
at høstpanterettigheder også
går forud for et tidligere stiftet virksomhedspant.
Høstpantebreve tinglyses
efter reglerne om underpant
i løsøre. Er der lyst pantsætningsforbud på en landbrugsejendom, hindrer dette dog ikke ejeren i at pantsætte efter
lov om høstpant. Dette hænger sammen med, at et høstpant, der indrømmes af ejendommens ejer, ikke skal tinglyses, men alene noteres på
ejendommen.
Brugeligt pant
Kommer en landmand i økonomiske vanskeligheder, og
der opstår en betalingsmisligholdelse, opstår muligheden for at tage ejendommen
til brugeligt pant. Et brugeligt pant er en fyldestgørelsesmulighed, som skal sikre mod
yderligere værditab.
Det er kun en panthaver,
der kan tage til brugeligt pant.
Som brugspanthaver hæfter
man ikke for terminsydelser,
men alene for det, som man
selv bestiller.
Etablering af et brugspant
er et såkaldt individualforfølgningsskridt, som afbrydes
ved universalforfølgningen
konkurs. Regnskabsmæssigt
skæres ved konkursens indtræden. Rent praktisk kan det
dog ske, at brugspanthaveren
fortsætter driften efter nærmere aftale med konkursboet.
Rekonstruktion
Konkurslovens regler om rekonstruktionsbehandling
trådte i kraft den 01.04.2011.
Disse regler afløste de hidtidige regler om anmeldt betalingsstandsning og tvangsakkord.
Formålet med reglerne er,
at forbedre mulighederne for
at videreføre principielt levedygtige virksomheder, som
midlertidig er blevet insolvente. Reglerne kan anvendes, uanset om skyldneren er
en fysisk eller juridisk person.
Reglerne giver mulighed
for rekonstruktion af skyldneren således, at virksomheden fortsættes i det hidtidige
regi, tvangsakkord, eller for
rekonstruktion af virksomheden således, at denne videreføres i et nyt ejerregi, virksomhedsoverdragelse.
En rekonstruktion, der gennemføres som en virksomhedsoverdragelse, vil efter
konkursloven som udgangspunkt være forbundet med,
at landmanden tages under
konkursbehandling.
Der er dog ikke noget til
hinder for, at virksomhedsoverdragelsen
kombineres med en gennemførelse
af gældsfrigørelse i form af
tvangsakkord for den hidtidige ejer.
Tidligere indeholdt reglerne om tvangsakkord et krav
om en dividende af en vis
størrelse. Reglerne om rekonstruktionsbehandling stiller
ikke krav om en mini-mumsdividende. Der kan således
gennemføres en tvangsakkord for landmanden, der går
ud på, at den gæld, der påhviler ham, skal bortfalde, svarende til en dividende på nul.
Som udgangspunkt omfatter tvangsakkorden ikke
gæld, der er sikret ved pant.
Skifteretten kan dog under
visse omstændigheder fastsætte værdien af et pantsat
aktiv med den virkning, at en
eventuel overskydende del af
det pantsatte behandles som
usikret og dermed dividendetagende.
Denne mulighed gælder
dog ikke fast ejendom. Der
er ikke noget til hinder for,
at panthaveren giver afkald
på sin panteret ned til det beløb, som ejendommen forventes at kunne sælges for til anden side eller til det beløb, som
landmanden kan forrente og
afdrage vurderet ud for ejendommens driftsmæssige muligheder.
Procesretligt princip
Den formaliserede rekonstruktionsmodel indeholder
typisk realkredit og pengeinstitut.
I dansk ret er det et generelt procesretligt princip, at
et retsskridt skal tjene et fornuftigt formål, for at det kan
iværksættes.
Dette er ensbetydende med,
at den, der begærer det pågældende retsskridt foretaget,
skal have en individuel, væsentlig interesse deri.
Konkursretligt er det ens-
betydende med, at konkurs
som udgangspunkt nægtes,
hvis det på forhånd står klart,
at der ikke bliver dividende til
den klasse i konkursordenen,
hvor vedkommende kreditors
krav må indplaceres.
Reglerne om rekonstruktionsbehandling har adopteret
forskellige regler fra konkursbehandling.
Der kan derfor være en risiko for, at domstolene vil antage, at en landmand, der kun
ejer overbehæftede aktiver, er
afskåret fra at gennemgå en
rekonstruktionsbehandling
efter konkurslovens regler på
samme måde, som han er afskåret fra at blive taget under
konkursbehandling.
Domstolene skal af egen
drift påse, at den nødvendige
individuelle, væsentlige interesse foreligger. Domstolene
er tilbageholdende overfor
en egenbegæring om rekonstruktion, idet man ikke må
kunne profitere herpå. Selvom parterne i øvrigt måtte
være enige herom, kan det ikke i sig selv bringe en sag ind
under konkurslovens regler
om rekonstruktionsbehandling.
Har en hovedkreditor ikke den fornødne tillid til den
hidtidige ejer, vil løsningen
typisk være, at ejendommen
tages til brugeligt pant samtidig med, at et snarligt salg søges gennemført, eventuelt på
tvangsauktion.
Det er derfor interessant at
følge, hvorledes retspraksis
for landmænd vil udvikle sig.
Advokaterne skriver
I hver udgave af
ErhvervsMagasinet vil
advokater fra advokatfirmaet Hansen Partnere på
skift skrive om aktuelle
og alment interessante
erhvervs- og arbejdsmarkedsjuridiske problemstillinger.
Hansen Partnere leverer rådgivning og bistand
til især førende danske og
udenlandske virksomheder og organisationer. Firmaet beskæftiger 30 medarbejdere, heraf 10 jurister med individuelle specialkompetencer indenfor
erhvervsrettens kerneområder.
Med hovedkontoret i
Randers og et afdelingskontor i København yder
Hansen Partnere rådgiv-
ning og bistand over hele
landet, og gennem international deltagelse i The
Geneva Group har firmaet adgang til lokal ekspertise inden for juridiske og
skattemæssige forhold i
lande over det meste af
verden.
Denne uges skribent er:
Ernst Kjærgaard