Retspraksis for landmænd
16 / Tirsdag 19. november 2013 Paragraf ErhvervsMagasinet retspraksis for landmænd Pant. I denne uge ser vi nærmere på finansering og rekonstruktion af landbrugsvirksomheder. Af Ernst Kjærgaard [email protected] Paragraf: Med virkning fra 01.01.2006 blev ordningen med virksomhedspant og fordringspant gennemført i dansk ret. Det karakteristiske ved den nye ordning er, at den ikke griber ind i nogen pantsætningsmulighed, som bestod forud for reglernes gennemførelse. Formålet er at tilføje en yderligere mulighed for at etablere en finansieringsmulighed, som i forhold til den sædvanligt benyttede mulighed for pant i driftsinventar og driftsmateriel muliggør en udvidet, billigere eller mere smidig finansiering. Baggrunden for ordningen var at få etableret en ordning med flydende pant, som kendes fra andre lande, herunder blandt andet Norge, Sverige og Finland. Herved skulle danske virksomheder blive ligestillet med udenlandske virksomheder med hensyn til kapitalfremskaffelse. De traditionelle finansieringsmuligheder har typisk været knyttet til to bestemmelser i tinglysningsloven, nemlig § 37 og § 38. Op gennem 1980-erne fandt der diverse ændringer sted. I forhold til en landbrugsvirksomhed, der omfatter den faste ejendom og den produktion, der knytter sig hertil, kunne det give anledning til overvejelser om, hvilke aktiver der kunne stilles til sikkerhed. Hvis der var tale om en specialproduktion, kunne anvendelsen af de sædvanlige regler føre med sig, at den pågældende produktion faldt udenfor pantsætningsretten, hvorved långivers sikkerhed blev reduceret eller eventuelt forsvandt. Forholdet mellem virksomhedspant og andre rettighedshavere over pantsætterens aktiver er som udgangspunkt bestemt af loven tillige med almindelige formueretlige grundsætninger og af de særlige forhold, der følger af, at pantet er et »flydende« pant. Det fremgår af loven, at långiver skal sikre sig på sædvanlig vis, nemlig ved tinglysning af pantet. Kommer en landmand i økonomiske vanskeligheder, og der opstår en betalingsmisligholdelse, opstår muligheden for at tage ejendommen til brugeligt pant. Foto: Scanpix Panthaveren bliver herved beskyttet overfor såkaldte godtroende tredjemænd og over for retsforfølgning i alle de aktiver, der er omfattet af panteretten, både løsøre, immaterielle rettigheder og fordringer. Landbrugsvirksomheder Fra lovgivers side var man opmærksom på, at den nye ordning med virksomhedspant ville få mindre betydning for landbrugsvirksomheder end for andre virksomheder. For en landbrugsejendom er den faste ejendom, og hvad hertil hører, ikke omfattet af et virksomhedspant, da vi her har at gøre med et velfungerende tinglysningssystem i henhold til tinglysningslovens § 37. Den faste ejendom skal pantsættes efter de almindelige regler. Der kan derfor være grund til som panthaver at være opmærksom på efterfølgende problemer. Kunne man eksempelvis forestille sig en gældfri landmand, hvor banken får virksomhedspant i eksempelvis fem mejetærskere, da vil panthaver løbe i problemer, hvis landmanden efterfølgende optager et realkreditlån og senere går konkurs. Hvis realkreditinstituttet fyldestgøres ved eksempelvis de fire mejetærskere, opstår der et problem i forhold til den femte mejetærsker. Den tilfalder nemlig ikke banken som virksomhedspanthaver, men derimod konkursboet. Banken bør således overveje at få tinglyst et pantsætningsforbud. Høstpant En ejer eller bruger af en landbrugsejendom kan efter reglerne i høstpanteloven stifte pant i ejendommens afgrøder til sikkerhed for betaling af den gæld, der opstår i forbindelse med indkøb af en række rå- og hjælpestoffer, som det fremgår af høstpanteloven. Panteretten i henhold til et høstpantebrev går forud for alle tidligere stiftede rettigheder i den faste ejendom med tilbehør. I forbindelse med gennemførelse af reglerne om virksomhedspant og fordringspant blev det sikret, at høstpanterettigheder også går forud for et tidligere stiftet virksomhedspant. Høstpantebreve tinglyses efter reglerne om underpant i løsøre. Er der lyst pantsætningsforbud på en landbrugsejendom, hindrer dette dog ikke ejeren i at pantsætte efter lov om høstpant. Dette hænger sammen med, at et høstpant, der indrømmes af ejendommens ejer, ikke skal tinglyses, men alene noteres på ejendommen. Brugeligt pant Kommer en landmand i økonomiske vanskeligheder, og der opstår en betalingsmisligholdelse, opstår muligheden for at tage ejendommen til brugeligt pant. Et brugeligt pant er en fyldestgørelsesmulighed, som skal sikre mod yderligere værditab. Det er kun en panthaver, der kan tage til brugeligt pant. Som brugspanthaver hæfter man ikke for terminsydelser, men alene for det, som man selv bestiller. Etablering af et brugspant er et såkaldt individualforfølgningsskridt, som afbrydes ved universalforfølgningen konkurs. Regnskabsmæssigt skæres ved konkursens indtræden. Rent praktisk kan det dog ske, at brugspanthaveren fortsætter driften efter nærmere aftale med konkursboet. Rekonstruktion Konkurslovens regler om rekonstruktionsbehandling trådte i kraft den 01.04.2011. Disse regler afløste de hidtidige regler om anmeldt betalingsstandsning og tvangsakkord. Formålet med reglerne er, at forbedre mulighederne for at videreføre principielt levedygtige virksomheder, som midlertidig er blevet insolvente. Reglerne kan anvendes, uanset om skyldneren er en fysisk eller juridisk person. Reglerne giver mulighed for rekonstruktion af skyldneren således, at virksomheden fortsættes i det hidtidige regi, tvangsakkord, eller for rekonstruktion af virksomheden således, at denne videreføres i et nyt ejerregi, virksomhedsoverdragelse. En rekonstruktion, der gennemføres som en virksomhedsoverdragelse, vil efter konkursloven som udgangspunkt være forbundet med, at landmanden tages under konkursbehandling. Der er dog ikke noget til hinder for, at virksomhedsoverdragelsen kombineres med en gennemførelse af gældsfrigørelse i form af tvangsakkord for den hidtidige ejer. Tidligere indeholdt reglerne om tvangsakkord et krav om en dividende af en vis størrelse. Reglerne om rekonstruktionsbehandling stiller ikke krav om en mini-mumsdividende. Der kan således gennemføres en tvangsakkord for landmanden, der går ud på, at den gæld, der påhviler ham, skal bortfalde, svarende til en dividende på nul. Som udgangspunkt omfatter tvangsakkorden ikke gæld, der er sikret ved pant. Skifteretten kan dog under visse omstændigheder fastsætte værdien af et pantsat aktiv med den virkning, at en eventuel overskydende del af det pantsatte behandles som usikret og dermed dividendetagende. Denne mulighed gælder dog ikke fast ejendom. Der er ikke noget til hinder for, at panthaveren giver afkald på sin panteret ned til det beløb, som ejendommen forventes at kunne sælges for til anden side eller til det beløb, som landmanden kan forrente og afdrage vurderet ud for ejendommens driftsmæssige muligheder. Procesretligt princip Den formaliserede rekonstruktionsmodel indeholder typisk realkredit og pengeinstitut. I dansk ret er det et generelt procesretligt princip, at et retsskridt skal tjene et fornuftigt formål, for at det kan iværksættes. Dette er ensbetydende med, at den, der begærer det pågældende retsskridt foretaget, skal have en individuel, væsentlig interesse deri. Konkursretligt er det ens- betydende med, at konkurs som udgangspunkt nægtes, hvis det på forhånd står klart, at der ikke bliver dividende til den klasse i konkursordenen, hvor vedkommende kreditors krav må indplaceres. Reglerne om rekonstruktionsbehandling har adopteret forskellige regler fra konkursbehandling. Der kan derfor være en risiko for, at domstolene vil antage, at en landmand, der kun ejer overbehæftede aktiver, er afskåret fra at gennemgå en rekonstruktionsbehandling efter konkurslovens regler på samme måde, som han er afskåret fra at blive taget under konkursbehandling. Domstolene skal af egen drift påse, at den nødvendige individuelle, væsentlige interesse foreligger. Domstolene er tilbageholdende overfor en egenbegæring om rekonstruktion, idet man ikke må kunne profitere herpå. Selvom parterne i øvrigt måtte være enige herom, kan det ikke i sig selv bringe en sag ind under konkurslovens regler om rekonstruktionsbehandling. Har en hovedkreditor ikke den fornødne tillid til den hidtidige ejer, vil løsningen typisk være, at ejendommen tages til brugeligt pant samtidig med, at et snarligt salg søges gennemført, eventuelt på tvangsauktion. Det er derfor interessant at følge, hvorledes retspraksis for landmænd vil udvikle sig. Advokaterne skriver I hver udgave af ErhvervsMagasinet vil advokater fra advokatfirmaet Hansen Partnere på skift skrive om aktuelle og alment interessante erhvervs- og arbejdsmarkedsjuridiske problemstillinger. Hansen Partnere leverer rådgivning og bistand til især førende danske og udenlandske virksomheder og organisationer. Firmaet beskæftiger 30 medarbejdere, heraf 10 jurister med individuelle specialkompetencer indenfor erhvervsrettens kerneområder. Med hovedkontoret i Randers og et afdelingskontor i København yder Hansen Partnere rådgiv- ning og bistand over hele landet, og gennem international deltagelse i The Geneva Group har firmaet adgang til lokal ekspertise inden for juridiske og skattemæssige forhold i lande over det meste af verden. Denne uges skribent er: Ernst Kjærgaard
© Copyright 2024