2011 nr. 1 - Forening for Boghaandværk
Nyt for Bogvenner årgang 30 nr 1 · 2011 Af indholdet: Skønheden i det uperfekte Bogbind af menneskehud Peter Lassen, Montana BogForum 2010 Bogbindernes Blå Bog 2-6 7-15 16 17-21 28-31 : d a in b Tem g Bo ts e r Å ste bejde d gar BeB o 2010 Invitation Udstilling af Årets Bedste Bogarbejde 2009 Hermed følger Invitation til at ind sende bøger til Årets Bedste Bogarbejde 2010. Frist 23.02.2011. Fristen for håndindbundne bø ger er forlænget til 25.02.11. Se også www.boghaandvaerk.dk el ler kontakt [email protected]. Udstillingen Årets Bedste Bogarbejde 2010 åbnes 19.05.11 på Kunstindu strimuseet, hvor også foreningens hæderspriser uddeles. 10.01.11 – 28.01.11 Diamantboghandlen, København 03.02.11 – 24.02.11 Statsbiblioteket i Aarhus 07.04.11 – 09.04.11 Nordkraft, Aalborg – sammen med ‚Ordkraft‘ i Nordkraft, tre døgn med ord 04.02.11 – 05.02.11 International konkurrence om Best Book Design from all over the World, efterfulgt af kåringen af vinderne 18.03.11 på Leipziger Buchmesse, Leipzig 17.03.11 – 20.03.11 Leipziger Buchmesse, Leipzig 2 3 0. å r g a n g n r. 1 j a n. 2 0 1 1 Skønheden Et personligt interview med den eneste bogbinderlærling i Danmark – Iben Andersen. Iben har en bog, hun elsker så højt, at hun vil have tatoveret noget af den på sin krop, som svendegave. Af Gerd Laugesen Foto: Gerd Laugesen E Foto: Gerd Laugesen Iben Andersen i lejligheden på Nørrebro med nogle af sine indbundne værker Ibens bind og æsker på nærmere hold n spinkel pige står på fjerde etage i en lejlighed på Nørre bro. Bogreolen deler stuen i to. Den første bog, hun lavede, handlede om verdens første mand i rummet: russeren Jurij Gagarin. Hun tager den frem. Den er meget tung, for den er lavet af aluminium. Og hun har ridset historien i den. Foran på bogen står hans navn på russisk, og bagpå er der en lille rød stjerne. „Den bog kan mænd godt lide, fordi den er så håndgribelig,“ siger hun. Der er fire sider at bladre – og det kræver fingerkræfter. Det er den første – og måske nok den tungeste bog, Iben kommer til at lave. Og det var sådan, bogbinde riet begyndte. Hun var tyve år og gik på den fri ungdomsuddannelse, da hun tog til Moskva med sin kæ reste. Ved siden af lejligheden lå et museum for russisk rumfart, hvor de oven i købet havde udstoppede hunde. „Jeg ved ikke, om det var de hunde, der også var i rummet,“ siger Iben, der gik på den russiske filmskole, men selv om hun lærte russisk, var det ikke nok til at kom munikere dybere med folk. „Folk sagde, a daaaa, H. C. An dersen, når jeg præsenterede mig som Iben Andersen,“ siger hun. Derfor skrev hun med sig selv i no tesbøger – og begyndte også at læse sig ind til andre verdener. Og sådan gik det til, at en stor del af Iben An dersen flyttede ind i en bog, og der er hun så blevet siddende. Vi har sat os på gulvet, og den store metalbog ligger mellem os. 2 0 1 1 3 stop. Det kan godt være, man vil bruge bøgerne på en anden måde, men så tror jeg måske på bogen, netop som objekt, noget man ger ne vil investere i, hvor designet får mere betydning. Ja, bogen bliver noget helt særligt,“ siger Iben, der primært læser engelsksproget litte ratur og helst hele forfatterskaber. Hun har lige læst den newzealand ske forfatter Janet Frame, som hun synes er ret fantastisk. „Nu er jeg begyndt at læse Into the Wild af Jon Krakouer, men jeg vil enormt gerne læse op på kunst og faghistorie. I dag er der ikke så klare kunstretninger, som der har været. I hvert fald ikke, som jeg kan se. Så jeg vil gerne kende til dét, der kom før.“ Krimier kan man jo ikke komme uden om for tiden? „Nej, både min mor og min mormor er store krimilæsere.“ Og hvordan synes du, krimier ser ud? „Når man arbejder i et antikva riat, er det første, man gør, at se på Titanic og kartoffeltryk folks bogreol og regne prisen ud. Og så kom jeg til at sige til min I hjørnet står der en gammeldags mor, at hun ikke ville få særlig me bogpresse, og på reolen står en lille get for sine bøger. Hun blev ret for forgylderpresse. Den bruger hun til nærmet.“ at trykke alt muligt med; men det Men det er, som om der er mange kan godt blive lidt skævt, fordi den bøger, der skal være forgyldte med flænegentlig er til visitkort. sede bjerge, og krimier altid er blod „Jeg tager det smukke i det uper dryppende ansigter? fekte som en del af stilen,“ siger Iben nikker og sidder helt stille hun så. uden at sige noget – så lyser hun Men der er jo mange, der er bange op, hun er kommet i tanke om må for, at bøgerne ikke overlever? ske én af verdens smukkeste bøger: „Folk kan da ikke holde ud at „Der var et bogbinderi i Eng sidde og glo på en skærm – non land, der hed Sangorski & Sutcliffe. I starten af 1900 ville de lave den 1. I henhold til Lov om pligtaflevering af of smukkeste bog i verden, med guld fentliggjort materiale (Lov nr. 1439 af 22. de og ædelsten. De indbandt bogen cember 2004) § 2 skal der af værker, der ud The Great Omar. Det var virkelig gives i Danmark, afleveres to eksemplarer til sindssygt lavet, og den ville de sæl en pligtafleveringsinstitution (Det Konge ge. Men det var ikke så nemt, og til lige Bibliotek/Statsbiblioteket i Aarhus). sidst blev den solgt langt under sin pris til en børsspekulant i Amerika, og bogen kom ombord på Titanic. Og den gik med ned,“ siger hun. Det tragiske er, at bogbinder Francis Sangorski selv døde en uge efter, fordi han ville redde en kvinde fra at drukne, og han kunne ikke selv svømme! Men skønhed er nu også andet end guld og glamour. „De russiske avantgarde-bøger er virkelig fanta stiske. De er lavet af forfattere, som ikke måtte blive publiceret. De la vede deres egne små ting, der blev uddelt i vennekredse. Det er kartof feltryk og pap, og det er jo noget andet i forhold til læder og guld. At lave bøger med det, man har – og finder – det kan virkelig også være smukt,“ siger Iben og viser et kata log med Faber & Faber. „Noget af det fedeste var det, de lavede under anden verdenskrig, hvor der ikke var råd til særlig me get, og det var kreativiteten, der gik foran i deres design,“ siger hun og begynder at snakke om marmore ringer. Dem har hun set mange af, sammen med læder. „Bakkemarmoreringer, det er så dan noget, Ole Lundberg er mester i, sådan noget med at koge mos i flere timer. Jeg har prøvet det én gang – og man kan lave nogle fan tastiske ting, men det er bare blevet gjort i så mange år. Dansk hånd indbinding har meget været sådan: brunt skind og sådan noget mar morering, og det synes jeg ikke er så spændende. Det kan være fint nok, men jeg får lyst til at lave no get andet. Nu skal jeg jo passe på, hvad jeg siger, men jeg synes bare, at man må kunne gøre noget nyt. Både den måde, man laver bøger ne på, hvordan de ser ud, hvordan man arbejder som bogbinder, og hvordan man kommer ud til folk.“ De bøger, du laver, kommer jo kun ud i ét eksemplar? 3 0. å r g a n g n r. 1 j a n. Den ville kunne slå en anden bog ihjel, så tung er den. Da Iben kom hjem fra Moskva, begyndte hun at arbejde med bøger ude på Tek nisk Skole i København, hvor der er et bogbinderværksted. På et tids punkt begyndte hun sågar at un dervise lidt. Men i mange år har hun arbejdet i et antikvariat og har ikke haft adgang til noget værk sted. Nu kan hun igen. Hun er lyk kelig. Iben Andersen er 33 år, og i august var hun så heldig, som den eneste i Danmark, at komme i me sterlære som bogbinder. De næste tre år ‚ejer‘ Det Kongelige Biblio tek hende, og hun skal lære at ind binde bøger fra Pligtafleveringen1 – men også finere bøger – og lige nu er hun igen ude på Teknisk Skole. Dér er håndbogbinderuddannel sen blevet nedlagt, og hun er ved at lære maskinindbinding, før hun skal til Aarhus og i lære på Bog binderiet hos håndbogbinder Lars Hedegaard. t i det uperfekte 4 Fotos: modtaget fra Gerd Laugesen/Iben Andersen 3 0. H. Montgomery Hyde: Pornografiens historie. Oversat af Mogens Boisen (1965) – med nitter og pink pels på bindet. Pink forsats Jørgen Leth: Den gule trøje i de høje bjerge (1995) – indbundet i cykelslanger å r g a n g n r. „Vi så en video om de der maski ner, der sprøjter 18.000 bøger ud i timen. Man kan ikke som hånd bogbinder sidde og lave et kæmpe oplag – men man kan nogle andre ting, og jeg tror, at de ting man la ver, kommer til at holde de næste tusinde år, hvorimod de maskin indbundne bøger, de holder jo ikke særlig lang tid.“ Hun har lige lavet fire notesbø ger, fordi hun skulle lære maskin bogbind på Teknisk Skole. Hun sidder og holder om den ene lille bog, hvor der er trykt en gammel dags skrivemaskine på, mens hun siger: „Der er bare ikke så mange, der ved, hvad bogbindere kan. Og så er der priserne. Det er jo enormt dyrt at få lavet noget hos en bog binder. Det er måske utopisk, men jeg nægter at tro på, at man ikke kan gøre noget anderledes.“ Men så kommer Iben i tanke om noget an det smukt, de franske bogbindere: „Inde på den boghistoriske sam ling på Diamanten havde de blandt andet Paul Bonet (1889-1971)2. Det var overdådige bind i fantastisk skind og rigtig meget guld. Det var virkelig smukt. Jeg følte mig fuldstændig ydmyg. Det kommer jeg måske aldrig til at lære, at være håndværker på den måde. Der er også en stolthed i at kunne et håndværk. Lave det hele i hånden, alle detaljer så perfekt som muligt. Man kan også mærke, at det er no get andet end en almindelig bog, der er en kvalitet. Men så får man også lyst til det modsatte, sådan har jeg det i hvert fald.“ Nitter og cykelslange Hun ved ikke helt, hvad det ender med. Men hun vil gerne rejse rundt og se andre bogbind, når hun er Pudebog (notesbog) i rødt velourbind 2 Se bl.a. www.artnet.com/artist/178982/ paul-bonet.html og Lili’s Bookbinding Blog and Paul Bonet 1 j a n. 2 0 1 1 færdiguddannet. Hun vil for ek sempel ned på en skole i Schweiz, i Ascona. Og så vil hun gerne til Frankrig. Hvor sidder kvaliteten? „I detaljen: hvordan lukker bo gen op, og også i designet: hvor dan er designet, er der kræset for detaljerne, guldsnit, hvordan er trykket, og hjørnerne, er hjørnerne perfekte, hvad er det for noget for satspapir, hvilke kapitælbånd er der brugt, hvordan er falsen, hvor dan er tykkelsen af pappet i forhold til bogen, hvilken slags indbinding er der brugt, og så laver man altid æsker til finere bøger, det er sådan en luksusagtig ting. Det hele skal gå op i en højere enhed, det er så dan noget i svendeprøven, hvor blokken af bogen ligger lige præcis op til dér, hvor man har lavet hjør nerne hér,“ siger hun og holder om spidsen af sin notesbog. Hun har ikke prøvet at forgylde endnu. Det er også noget, hun skal lære. I en metalspand står der sart, lyse rødt papir. Det har Iben brugt ved indbindingen af Pornografiens historie, som også har fået nitter på. Hun fik engang lyst til at indbinde Jørn Leths bog fra 1995 i cykelslan ger. „Han ville gerne købe den, men så kom jordskælvet, og nu overvejer jeg faktisk bare at give den til ham,“ siger Iben og kærtegner det sorte gummi på Den gule trøje i de høje bjerge med fingeren. „Den er også punkteret nogle steder,“ konstaterer hun og orker ikke at lappe den, selv om der ligger massevis af cykelslanger på gulvet. Verden i en æske På bogreolen står en stor, tyk bog, der fylder for mindst fire bøger. Den buler ud på begge sider og er af rødt, nervøst velour. 3 0. å r g a n g n r. Papiret er gammelt og gulnet; ingen har endnu skrevet i den. Den kan også bruges som pude. „ Jeg overvejer, om jeg skal lave en endnu større pudebog end den her,“ siger Iben og tager en notes bog med langt hår ned fra hylden. Den er der heller ikke nogen, der har skrevet i endnu. „ Jeg kan ikke sælge dem bil ligt, så vil jeg hellere beholde dem. Nogle gange giver jeg dem væk. Når jeg udstiller bøgerne, kommer folk hen og står og drømmer om at have sådan en notesbog, men de bliver skræmte af det, og de siger altid, at de aldrig ville turde skrive i den. Tænk hvis de skrev noget grimt.“ Hvad koster den tykke bog? „Den har jeg aldrig sat til salg, fordi den er så grim.“ Grim? „Folk elsker den, men den er bare ...“ Hun åbner den lille fede, og på bagsiden buler den også ud, og hun rynker på næsen. „Puha, det er skrækkeligt, det kan jeg slet ikke holde ud, det er ikke håndværks mæssigt i orden.“ Jeg stryger den over maven og åbner nogle andre notesbøger med mørkegrønt papir. „Når man skriver i dem her, så får alt et andet udtryk,“ siger hun og tager en høj smal bog frem med samme papir, hvor der på forsiden er et lille billede i guldramme, som er ved at falde af. Med moderlig omsorg klapper hun rammen på plads igen. På bogreolen står rækker af orange rygge, for Iben samler på Penguin-bøger, og allernederst hol der Kjell B. Sandveds Kunstens verden (1962) og Musikkens verden (1955) vagt med brede rygge. Der ligger en lille japansk æske på gulvet; det er hendes nye sambo, der har taget den med, alle giver hende æsker for tiden, for lige nu laver hun æsker sammen med forfatteren Thomas Kennedy. „Vi hang jo ud i Booktrader, og så stod Kennedy der og røg sine ciga rillos og syntes, det var synd at smi 1 j a n. 5 2 0 1 1 de æskerne ud, og så gav han dem til mig, og så blev det til det her.“ Jeg åbner en lille sort æske – trykt med sølvskrift. Nede i den ligger små stykker gennemsigtigt papir med digte på. De er skrevet på Ibens skrivemaskine, en gam mel grøn Optima, der kigger med fra vindueskarmen. Jeg åbner en ny æske, og et helt lille landskab folder sig ud, med et kæmpestort øje, en himmel i opløsning, og mænd der løber fra virkeligheden. Det her er jo en æske og ikke en rigtig bog? „Men hvad er en bog? En fir kant? Eller kan man kalde en ting en bog, hvis der er illustrationer el ler skrift i?“ Jeg åbner en æske med en ensom gris, der står omringet af sort glim mer. „Jeg skal lave mange flere æsker,“ siger Iben. Betragter du bøger som små mennesker? „Mine egne bøger, lidt. Det er svært at skille sig af med dem. Men det fedeste er, når nogen har fået ens notesbog, og når de så kommer tilbage og fortæller, hvad de skriver i den. Bare det, at de bruger den, så får bogen den nødvendige respekt.“ Hvad er den smukkeste bog? „Det er sådan en ting, der æn drer sig hele tiden, det er lige som med musik. Så dyrker man en kunstner, og synes det er det mest fantastiske, og så bliver man måske træt af det og dyrker noget nyt. Så dan er det med ting, man oplever. Det er også derfor, jeg begynder at undersøge stilarter: hvad er der la vet i de forskellige stilperioder, som jo hænger sammen med, hvad der er blevet lavet af kunst og møbel design og alle ting – det influerer jo også på bogkunsten. For eksempel art nouveau-bøger. Anker Kyster (1864-1939), som var en rigtig dygtig bogbinder i Danmark, arbejdede lige i Skønvir ke-tiden og har lavet nogle fantasti ske smukke bogbind.“ Behåret bog (notesbog for cowboys) Tre små notesbøger i finérindbinding Notesbog indbundet i kobber og cykelslange 6 3 0. å r g a n g n r. 1 j a n. 2 0 1 1 Ibens samling af Penguinbøger/-forsider Bogen på huden Notesbog for lange tanker – 23 x 61 cm Et af foreningens nyere medlemmer, Gerd Laugesen (f. 1979), der er journalist, forfatter og billedkunstner, har i december 2010 lavet dette interview med Iben Andersen til Nyt for Bogvenner. [email protected] www.ibenbooks.blogspot.com [email protected] www.gerdlaugesen.dk Så kommer Iben i tanke om en af sine favoritbøger. Den er med hendes yndlingsillustrator Arthur Rackham (1867-1939)3, og hun fin der den frem. Poe’s Tales of Mystery & Imagination [1935], står der på forsiden med guldskrift oven over en presseforgyldning med skeletter, der vandrer ned i bogstoffet. „Jeg elsker den bog, bare at sidde med den i hånden, det er en hel ver den for sig,“ siger hun, og hendes stemme ryster nærmest af glæde. Det er helt klart hendes yndlings bog, og den vil hun aldrig af med, det er der ingen tvivl om. „Det er også min dyreste bog, den koster 4.000 kroner. Det hele hænger fantastisk sammen med indholdet og hans illustrationer. Og så er Edgar Allan Poe også min yndlingsforfatter. Det er jo ikke nogen speciel holdbar indbinding, men som objekt synes jeg, den fun 3 Arthur Rackham blev især kendt for sine energiske, dekorative og virtuose illu strationer i tusch og akvarel i en række eventyr for børn, bl.a. Brødrene Grimms Eventyr (1900), Rip van Winkle (1905), Peter Pan (1906) og Alice i Eventyrland (1907). Han illustrerede også bøger for voksne, deri blandt En Skærsommernatsdrøm (1908), Rhinguldet og Valkyrien (Das Rheingold) (1911) og dele af Gullivers Rejser (1931) samt fortællin ger af Edgar Allan Poe. gerer rigtig fint. Det er sådan en oplevelse at læse i den, fordi den er en helhed som bog. Den er smuk på alle måder. Den har en tyngde og en stoflighed og en bastanthed,“ siger hun og mumler så, at det er sådan en bog, hun rigtig gerne vil binde ind til sin svendeprøve. „Jeg har også tænkt på at få en tatovering med en af Arthur Rack hams illustrationer. Når jeg er ud lært, så bliver det min gave til mig selv, sådan en kæmpe tatovering,“ siger hun og kommer i tanke om, at der faktisk er folk, der indbin der bøger i menneskeskind. Der er uhyggelige undertoner fra nazis men, men der har også været læge skrifter indbundet i hud. „Menneskeskind minder lidt om pergament,“ siger Iben og fortæller, at man i Japan har et helt andet for hold til hud. Der bliver tatoverin ger konserveret og gemt, når folk dør. Mennesker er omvandrende bøger. „ Jeg prøver at få mine venner til at testamentere hud til mig,“ siger Iben, der lever i et lille afgrænset rum på bogen, men efterhånden har hun fundet ud af, at det rum er meget større, end hun lige regnede med. Hun rejser sig op fra gulvet. „Nu skal jeg også ud i verden,“ siger hun og ser ud gennem vin duet. 3 0. å r g a n g n r. 1 j a n. 2 0 1 1 7 Bogbind af menneskehud – antropodermisk indbinding Myte eller realitet – et strejftog Af Lilli Riget D et var ikke ualmindeligt, at man i det 18. og 19. århundre de indbandt bøger i menneskehud, som man som læge enten fik fra pa tienter, der donerede deres afdøde legeme til forskning, eller fra kri minelle og fattige, hvis lig ikke blev forlangt udleveret. Der er dog også eksempler på, at personer har anvendt egen hud til indbinding af bøger. Det var heller ikke ualmindeligt, at der var en vis sammenhæng mellem indhold og bind/omslag, omend der også her findes eksempler på det modsatte. Sjældenheder – eller ej? Idéen med at indbinde bøger i menneskehud kan synes bizar, men var iflg. Laura Hartmann, rare book-katalogisator på The Natio nal Library of Medicine og forfatter til en artikel om emnet, ikke usæd vanlig i de forrige århundreder. Iflg. en artikel i St. Louis Post-Dispatch fra sidst i 1800-tallet talte man dog ikke om det i dannede kredse. Denne type indbundne bøger føles næsten som læderindbundne bøger eller bøger indbundet i velin, tyndt og fint skrabet fåre- eller kal veskind. ‚Hudbøger‘ kan være ind bundet med såvel blødt som stift bind, ofte præget eller dekoreret, og sommetider med en lille plade, der angiver bogbinder-proveniens. Mange ældre, store, prestigefyld te biblioteker og rare book-samlere og -samlinger (heriblandt flere på Harvard University og i Boston området) har flere af disse kuriosi teter/sjældenheder. Man mener, at antallet kan være et eller andet sted i hundrederne spredt på forskellige biblioteker og private samlinger. Historik Brug af menneskehud som medi um daterer sig tilbage til oldtiden og måske endda forhistorisk tid. De gamle assyrere var kendt for at flå deres fanger levende, for derefter at hænge huden op på bymuren til skræk og advarsel. Rygter vil vide, at bøger indbundet i pergament, gjort af menneskehud, er lavet så tidligt som i middelalde ren. Der kan sættes spørgsmålstegn herved, men der er historiske op tegnelser om en 1200-tals bibel og pavebreve skrevet på menneskehud. Indbindingstypen har fået sin egen tekniske term: Anthropodermic bibliopegy [antropodermisk bibliope gi]. Det første troværdige eksempel på antropodermisk indbinding kommer fra det 17. årh. Praksis sy nes at være taget af under Den fran ske Revolution (1789-1799). I det 19. årh. fangede denne type indbinding dog overklassen som en romantisk grille og blev mere almindelig. Emnet for sådanne indbundne vær ker kunne være anatomibøger. Et tidligt eksempel er Andreas Vesa lius’ klassiske værk De humani corporis fabrica [Om opbygningen af det menneskelige legeme], i kort form ofte omtalt som De fabrica (se senere). 8 3 0. å r g a n g n r. 1 j a n. 2 0 1 1 Titelsiden fra Vesalius’ De humani corporis fabrica (Basel 1543), hvis fulde titel er Andreae Vesalii Bruxellen sis, scholae medicorum Patauinae professoris, de Humani corporis fa brica Libri septem [Andreas Vesalius af Brussel, professor ved medicinskolen i Padua, om Opbygningen af det menneskelige legeme – i syv bøger] Eksempler fra England og USA Omtrent på samme tid blev huden fra henrettede kriminelle anvendt til indbinding. Det først kendte eksempel er A Dictionary of the English Language af Samuel Johnson (1709-1784), indbundet i den krimi nelle James Johnsons hud (relation ukendt), efter at denne var blevet hængt i Norwich i 1818. Samuel Johnson læsende i sin Dictionary – dog ikke indbundet i menneskehud! 3 0. å r g a n g n r. Moyse’s Hall Museum i Bury St. Edmunds i Suffolk (England) har et mere berømt eksempel, nemlig en retsprotokol fra retssagen mod den kendte gerningsmand William Corder, der i 1827 myrdede (skød og stak) sin unge kæreste Maria Mar ten i Postead ved Barnfield Hill, Suffolk, og begravede hende i en ikke særlig dyb grav i ladens gulv. William Corder blev dømt skyldig og hans krop dømt til udlevering til dissekering. Han blev hængt i 1828, og hans hud blev garvet af ki rurgen George Creed og brugt til indbinding af retsoptegnelserne.1 Dette mord er senere blevet be skrevet i lejlighedsviser, opført på teatre, beskrevet i en bog af Do nald McCormick: Maria Marten, or The Murder in the Red Barn – og af Richard Dennis: Maria Marten of Murder in Red Barn (i: Double act. Ten one-act plays on five themes. Ed. by 1 j a n. 2 0 1 1 9 Mark Schackleton, London 1985) – og også filmatiseret flere gange, bl.a. i 1935. I 2007 fik Moyse’s Hall Museum et andragende fra en Mrs. Turner, en (gennem ægteskab) efterkommer efter William Corder, om at få over draget bogen og resterne af hans skalp samt andre dele fra liget. Hun havde allerede med succes fået Cor ders skelet, der var blevet opbevaret på London’s Hunterian Museum på The Royal College of Surgeons of England, hvorefter hun fik det kremeret. Imidlertid fik hun afslag, da hun ikke var en direkte efter kommer efter Corder. Nærtstående pårørende ønskede fortsat, at de jordiske levninger skulle blive på museet. Et skuestykke for Moyse’s Hall Museum: optegnelserne fra William Corders retssag – indbundet i hans hud – er udstillet sammen med en af flere buster af Corder, hans dødsmaske og hans skalp (endnu med et øre hængende på, ikke vist her) Tre bøger på John Hay Library 10.01.06 kunne man på nettet se en artikel fra Associated Press med tit len: Is Dr. Jekyll bound in mister hide? 2 Tager man på en ‚dagsrejse‘ til Pro vidence og besøger Brown Univer sity’s John Hay Library, kan man måske være heldig at se udstillet tre af bibliotekets mindre kendte arte fakter, indbundet i menneskehud. Forskere kan få adgang til nærmere at studere værkerne på biblioteket. Scenariet for mordet: Den røde lade, fra filmen Red Barn Murder fra 1935 1 „The account of the case bound in Cor der’s tanned skin is held at Moyse’s Hall Museum and contains a handwritten ac count of a witticism on the inside cover: on the night of the execution, during a perfor mance of Macbeth at Drury Lane, when the line ‚Is execution done on Cawdor?‘ was spo ken, a man shouted from the gallery ‚Yes! – He was hung this morning at Bury!‘ John Hay Library, der er det næst ældste bibliotek på Brown Univer sity (opkaldt efter John Hay, år gang 1858, Abraham Lincolns pri vatsekretær under borgerkrigen, og senere minister), erhvervede i 1960’erne bøgerne som gaver fra to alumner, hvoraf den ene var en ivrig bogsamler. Bøgerne var ikke oprindeligt indbundet i menneske hud, men blev ombundet til private samlere i det 19. århundrede. 2 Artiklen blev nogle dage senere (19.01.06) bragt i sin fulde længde i Politiken (Kultur) – oversat af Mette Skodborg – under over skriften Bøger indbundet i … menneskehud, se http://politiken.dk/kultur/... William Corders dødsmaske og -buste, i Moyse’s Hall Museum i Bury St. Edmunds, Suffolk, England 10 3 0. å r g a n g n r. 1 j a n. 2 0 1 1 Den ene af de tre bøger er en meget kendt anatomibog, der på makaber vis kombinerer form og funktion/ indhold og indbinding. Det drejer sig om et værk af den flamske ana tom, læge, kirurg og forfatter An dries van Wesel (1514-1564), kendt som Andreas Vesalius: De humani corporis fabrica (en 1568-udgave) – en af de mest indflydelsesrige bøger om den menneskelige anatomi – indbundet i menneskehud! Bogens smukke, gyldenbrune bind er gar vet og poleret og fremstår som det fineste skindbind. I 1543 anmodede Vesalius om hjælp til at udgive værket De humani corporis fabrica.3 Det blev et bane brydende værk, som han tilegnede kejser Karl 5. De smukke illustratio ner blev angiveligt udført af Tizians elev Jan Van Calcar. Senere udsend te Vesalius en forkortet udgave til studerende Andrea Vesalii suorum de humani corporis fabrica librorum epitome, tilegnet kejserens søn, Filip 2. af Spanien. I 1555 udgav han en revi deret udgave af De fabrica. Det var i århundreder den primære anatomi bog, og den bruges stadig. Vesalius’ værk indeholder mange intrikate, detaljerede tegninger af dissektion af mennesker, ofte i allegoriske po siturer. Anatomibogen anvendes ofte af lærde, fordi den er „nyttig i forbin delse med studiet af menneskets anatomi i historisk sammenhæng,“ siger direktøren for John Hay Li brary Samuel A. (Sam) Streit. Andreas Vesalius, fra De humani corporis fabrica, Basel 1543 Et kontemplativt skelet fra Vesalius’ værk fra 1543. På graven står ‚Vivitur ingenio caetera morti erunt‘ [Ånden består, det øvrige forgår] Dertil kommer to udgaver fra det 19. årh. af Dance of Death [Døde dans] af den tyske maler og grafiker Hans Holbein d.y. (1497/98 - 1543) – et middelalderligt, belærende værk, Muskelmænd i allegoriske attituder 3 Eksterne link: De humani corporis fabrica på det Kongelige Bibliotek, København: www.kb.dk/udstillinger/vesalius/index.html Virtuel udgave af Vesalius’ De humani corporis fabrica: http://archive.nlm.nih.gov/proj/ttp/flash/ vesalius/vesalius.html n r. en bog om døden, der rammer os alle, deriblandt de(n) person(er), der lagde hud til indbindingen (sic!). Eksemplarerne er omindbun det i henholdsvis 1893 og 1898. Om eksemplaret af Dance of Death fra 1816, rapporterede den londonske mesterbogbinder Joseph Zaehns dorf 4 i 1893, at han ikke havde hud nok og derfor var nødt til at splitte bindet. Bogens forperm, der blev indbundet i det yderste lag af over huden har en lettere ru overflade, næsten som fint sandpapir, medens ryggen og bagpermen, hvis bind er fra det inderste lag af huden, føles lidt som ruskind. Man kender ca. 500 tegninger og skitser fra Holbeins hånd, ud kast til portrætmalerier, selvstæn dige portrætter samt forlæg til glas malerier, guldsmedearbejder og våben. Den store træsnitserie Dance of Death stammer fra 1523-26. Der hersker usikkerhed om, hvorvidt samtlige senere udgaver af værket er med Holbeins egne træsnit. De to eksemplarer af Dance of Death har primært interesse for forskere pga. Hans Holbein d.y.’s illustratio ner. Ligeledes har bøgerne iflg. Sam Streit en vis interesse for de perso ner, der studerer boghåndværkets historie. At de er indbundet i men neskehud har ikke forøget deres værdi væsentligt, men har selvfølge lig interesse for ‚bibliopegimaner‘. 4 Joseph William Zaehnsdorf (1853-1930) er søn af den østrig-ungarske bogbinder Joseph Zaehnsdorf (1816-1886), der an kom til London i 1837 og i 1842 grundlagde håndbogbinderfirmaet Zaehnsdorf, der ek sisterede i 3 generationer. I 1998 overtog Shepherds både Zaehnsdorf og Sangorski & Sutcliffe (grundlagt i 1901 og i 1983 slået sammen med Zaehnsdorf) – to af Londons ældste og mest prestigefyldte bogbinderier – der i dag drives under navnet Sangorski & Sutcliffe. Joseph W. Zaehndorf har skrevet The art of bookbinding. London (1897 – 3. ed.). Se også Frank Broomhead: The Zaehnsdorfs (1842-1947) : craft bookbinders. Private Librar ies Association (1996). 1 j a n. 11 2 0 1 1 Foto: Joe Giblin/Polfoto/AP å r g a n g Foto: Joe Giblin/Polfoto/AP 3 0. Sam Streit, direktør for John Hay Library, siddende i biblioteket 22.12.05, læsende i Dance of Death i 1898-indbindingen, med 1893-indbindingen af samme liggende tv. for sig og Vesalius’ De humani corpo ris fabrica-bindet midt for De tre bind fra John Hay Library – med Vesaliusbindet stående bagest, Holbeins Dance of Death i 1893-indbindingen liggende på bordet og 1898-indbindingen stående foran Vesalius-bindet. Bindet på Andreas Vesalius: De humani corpo ris fabrica (1568-udgaven) fremstår poleret og gyldentbrunt, med dobbelt forgyldt ramme og to blindtrykte rammer med en vis afstand, i hvis hjørner der er et forgyldt trekant-stempel, der ligeledes er anvendt til sammenstilling af et mindre centrumstykke af lignende form. Ryg med fire ægte bind og rødt titelfelt 1893-indbindingen af Hans Holbein: Dance of Death fra 1816 (i læserens hånd): Forpermen, indbundet i det ydre lag af huden, har en let ujævn struktur, næsten som fint sandpapir. Ryggen og bagpermen, lavet af det indre lag af huden, føles som ruskind. Zaehnsdorf lod formentlig bindet være enkelt for at kunne fremvise materialet, hvorimod 1898-indbindingen (tv.) er mere rigt dekoreret. Bindet, garvet som gråligt pergament, har blindtrykt ramme med indlagt sort skind, midt på bindet en sort cirkel, inden i hvilken der er et forgyldt dødningehoved, hvor øjne, næse og mund fremstår i sort. Ryg med fem uægte bind og sort titelfelt. En nærmere undersøgelse afslører den tidligere ejers porer i huden 12 3 0. å r g a n g n r. Harvard University Bind og opslag af Practicarum quaestionum circa leges regias Hispaniae…(1605) En indskrift andetsteds i bogen lyder: „Indbindingen af denne bog er alt, hvad der er tilbage af min kære ven Jonas Wright, som blev flået levende af Wavuma på den fjerde dag i august 1632. Kong Btesa gav mig bogen, der var en af stakkels Jonas’ vigtigste ejendele, sammen med rigeligt af hans hud til at binde den ind i. Må han hvile i fred.“ Der findes flere antropodermisk indbundne bøger på Harvard, to på Medical School Library, og en på Houghton: rare book biblioteket på campus, samt af særlig interesse for de jurastuderende en tidlig 1700tals manual for spanske jurister om spansk lov i rare book-samlingen på Langdell Law Library: Practicarum quaestionum circa leges regias Hispaniae … En bleget inskription på bogens sidste side siger: „The bynding of this booke is all that remains of my deare friende Jonas Wright, who was flayed alive by the Wavuma on the Fourth Day of August, 1632. King btesa did give me the book, it being one of poore Jonas chiefe possessions, together with ample of his skin to bynd it. Requiescat in pace.“ (WaVumba var en afrikansk stamme). Bogen, der er fra 1605, blev købt antikvarisk i New Orleans i 1946. Den stod ubemærket på hylderne til begyndelsen af 1990’erne, hvor kurator David Ferris tilfældigt fandt den via en notits i biblio tekskatalogen, der kundgjorde, at dette værk var indbundet i men neskehud. I 1992 blev et lille stykke af bindet testet for DNA. Testen kunne desværre ikke sige, hvorvidt dette var rigtigt eller ej, idet garv ningsprocessen og bearbejdningen havde ødelagt det genetiske mate riale. Hvad angår den metode, der måtte anvendes for at gøre menne skehud til brugbart læder, „skulle menneskehuden være mættet gen nem adskillige dage i en stærk op løsning af alun, romersk vitriol og almindeligt salt, tørret i skyggen og dernæst beredt på ordinær måde.“5 Baseret på studier af bogens hi storik mener biblioteket dog, at der er tale om en antropodermisk bib liopegi. Biblioteket har således fået 5 Iflg. Edwin Zaehnsdorf (handelstids skriftet Footwear Organiser, juni 1925). Kilde: Holbrook Jackson: The anatomy of bibliomania (1950), s. 403. 1 j a n. 2 0 1 1 lavet en særlig opbevaringsboks til bogen og placeret denne på en sær lig hylde. Man fandt ikke, at den kunne stå lige ved siden af ‚almin delige‘ bøger om jura! Bindet er skjoldet og perga mentagtig, næsten skørt, at røre ved. Ryggen er groft stukket sam men med for- og bagpermerne på en måde, der kunne minde om en primitiv mokkasin-syning. Næppe overraskende har en nidkær biblio tekar for et halvt århundrede siden begået den brøler at stemple Har vard Law Library på ryggen af dette antikvariske bind. Eksempler fra Frankrig I Dansk Bogbindertidende, nr. 2 [1900] kan man finde nedenstående om tale fra en meddelelse i en fransk bogkatalog: „Bind af Menneskehud – Sue (Eug.): ‚Paris’ Mysterier,6 Paris 1854, 2 Dele, indbundet i et Bind i lille Kvart, veritabelt Menneskeskind osv. – Pris 200 Francs.“ – et meget smukt bind, der på forsatsen var forsynet med en plade med teksten: „Dette Bind er tilberedt af en Kvin des Hud. Arbejdet blev udført i 1874 af Alberic Boutoille, som attesterer, at Bindet virkelig er udført af rig tigt Menneskeskind.“ Bindet skulle – iflg. Augustin Cabanès (1862-1928), der var fransk doktor, historiker og forfatter til utallige værker (fiktion/historie), især kendt for sine bøger om histo risk medicinske mysterier – efter si 6 Romanen Les Mystères de Paris af Eugène Sue (1804-1857) blev publiceret som føljeton i Journal des débats fra juni 1842 til oktober 1843 og var medvirkende til at øge oplaget. Les Mystères de Paris indtager en unik plads inden for denne litterære genres fødsel og var også et væsentligt værk i forbindelse med en vis form for social bevidsthed. Man hører ofte, at 1848-revolutionen til dels var født i romanens sider, eller – mere nærliggende – at romanen hjalp til med at skabe et klima, der tillod, at 1848-revolutio nen opstod. 3 0. å r g a n g n r. 1 j a n. 13 2 0 1 1 Nogle af de 51 træsnit fra Holbeins Dødedans – i kopi, nyskåret i blokke i 1800-tallet på grundlag af Hans Holbeins Les simulachres & historiees faces de la mort, avtant ele ..., Lyon 1538 Titelsiden er en faksimile af titelsiden fra 1538-udgaven Træsnittene forestiller (i læseretning): Uddrivelsen af Adam og Eva; Alle mænds knogler; Konge; Dronning; Hertug; Abbedisse; Adelsmand; Købmand; Sømand Hans Holbein den Yngre (1497/98-1543) 14 „Denne bog er indbundet i Waltons eget skind“ – John Fennos eksemplar af Waltons memoirer 3 0. å r g a n g n r. gende ligne et meget udsøgt maro quin-bind – dog med finere narv og skind, og mere glat at føle på. Dr. Cabanès, der også var chef redaktør for La chronique médicale, interesserede sig meget for emnet og har i en afhandling berettet om andre tilfælde, f.eks. hvorledes den franske astronom Camille Flam marion (1842-1925) fik tilsendt en pakke, der indeholdt en svær, hvid hud, hvilken viste sig at stamme fra en kendt grevindes efter sigende meget smukke skulderhud. Den af døde grevindes ønske var, iht. til et følgebrev, skrevet af hendes læge, at Flammarion, der havde beundret hendes skuldre, skulle „… lade ind binde i denne Hud det første Exem plar af det første værk, … som De udgiver efter hendes Død.“ Efter garvning og bearbejdelse af huden fremstod den blændende hvid og blev benyttet til indbinding af Flammarions værk Les Terres du Ciel [udg. ikke oplyst]. Bogen (op bevaret på observatoriebiblioteket i Juvisy) var med rødt snit, over sået med guldstjerner. På bindet har Flammarion med guld skrevet „Erindring om en Afdød“. Glemmes skal heller ikke den tre dobbelte rovmorder fra Rue Mon taigne, Henri Pranzini, der natten til 17. marts 1887 myrdede et beryg tet fruentimmer, Marie Regnault, hendes pige og dennes barn. Han blev, på trods af, at han erklærede sig uskyldig, guillotineret. Indici erne mod ham var for omfattende. En opdagelsesbetjent og en med hjælper på den antropologiske sko le, skar efter obduktionen huden på ligets højre side af og anvendte den som indbinding af et par lig porteføljer, som de forærede deres overordnede: chefen for opdagel sespolitiet, Goron, og den senere statsadvokat ved politiretten, Co chefert. Betjenten og medhjælperen blev øjeblikkeligt afskediget, og de to embedsmænd måtte – iflg. bla det Lanterne – dels aflevere porteføl jerne, dels tage deres afsked. 1 j a n. 2 0 1 1 Andre bibliotekers sjældenheder Det private bibliotek The Boston Athenaeum har det måske mest eks traordinære eksemplar, nemlig lan devejsrøveren George Waltons me moirer (konfessioner) fra 1837 Narratives of the life of James Allen, alias George Walton 7 i autoantropoder misk indbinding. Indskriften på bindet lyder „Hic liber Waltonis cute compactus est“ [Denne bog er indbundet i Waltons eget skind]. Walton bad før sin hen rettelse om at få lavet to eksempla rer af memoirerne. Et skulle gives til den læge, der havde tilset ham i fængslet. Det anden til John A. Fenno, et offer, der dels havde over levet et af Waltons landevejsrøverier trods skudsår, dels medvirket til at bringe Walton for retten, og hvis mod under beskydningen Walton i særdeleshed havde beundret. The Boston Atheneum fik Fen no-eksemplaret af Fennos datter. The Cleveland Public Library har en Koran, der siges at være indbundet i huden fra en arabisk stammeleder, der samtidig siges at have ejet bo gen. Også Newberry Library i Chicago, London’s Wellcome Library og an dre ejer ‚hudbøger‘. The College of Physicians of Phi ladelphia har fire sådanne antropo dermiske indbindinger, hvoraf én har en synlig tatovering. Dr. John Stockton, der er kendt for at have diagnosticeret byens første tilfælde af parasitsygdommen trikinose, an vendte denne patients hud til ind binding af tre af de fire bøger. 7 …, alias Jonas Pierce, alias James H. York, alias Burley Grove. Værket er George Waltons dødsleje-konfessioner til fængsels inspektøren på Massachusetts statsfæng sel. Han havde altid erklæret, at han var „master of his own skin“, og stående foran galgen forlangte han, at hans memoirer, der dokumenterede hans kriminelle liv og undergang, skulle indbindes i hans hud. 3 0. å r g a n g n r. 1 j a n. 15 2 0 1 1 Der kan findes flere spektakulære eksempler, f.eks. en digter, der be nyttede sig af den tvivlsomme lej lighed til at få indbundet sit værk i huden fra sit afhuggede ben. Et andet eksempel er en auto antropodermisk indbinding af Jacques Delilles (1738-1813) over sættelse af Vergils Georgica [1769], indbundet i hud hemmeligt stjå let i 1813 af en fanatiker fra Delilles legeme, medens dette lå på lit de parade. Han ville bruge det til en særlig luksuriøs udgave af bogen! Australien På National Library of Australia, Canberra, findes der et eksemplar af The Poetical Works af Rogers, Campbell. J. Montgomery, Lamb, og Kirke White (Paris 1829). Værket blev kort efter sin udgivelse i Pa ris indbundet i sit nuværende bind af menneskehud af en bogbinder C. Egleton i Fleet Street, London, fremgår det af et lille indstik på bindets inderside. Der er tale om et enkelt, men smukt bind, med tit len præget i guld på ryggen og med guldsnit og en enkel bort præget ind i for- og bagperm. Ifølge Ma ryrose Cushelly (The Australian), var det for hende, der har betragtet og forsket i hudens betydninger, da hun opdagede denne bog, som „at åbne en omhyggeligt indpak ket gave“ og „at finde den Hellige Gral.“ „Det første jeg så, da jeg åb nede bogen, var inskriptionen ‚Bound in human skin‘.“ Hun har også en favoritanekdo te om en bog indbundet i menne skehud – var det kærlighed! Anek 8 William Joseph ‚Dard‘ Hunter (18831966). Født i Steubenville, Ohio. Dard Hunter var dygtig på ethvert område in den for boghåndværk: en autoritet på tryk, typografipapir og papirfremstilling, især håndlavet papir. Han var også en dygtig il lustrator og kalligraf og lavede 200 eksem plarer af sin bog Old Papermaking in China and Japan (1932), idet han producerede hele Dard Hunter i sit bibliotek doten stammer fra Dard Hunters 8 selvbiografi My life with paper (1958). Hunter henviser til, hvorledes han af en ung enke blev bedt om at lave en håndskreven bog: en eloge som et minde om hendes afdøde mand. Enken afviste samtlige af de mate rialer, som Hunter havde medbragt fra bogbinderiet, og fremdrog en rulle delikat plettet, kornet læder skind: hendes afdøde mands garve de ryghud. Det var sådan, hun ville have bogen indbundet! Hunter slutter sin anekdote med følgende undrende bemærkning – enken var nogle år efter blevet gift igen – om den nye ægtemand no gensinde så på den første mands mindebog og „tænkte på sig selv som Volume ii.“ bogen selv: skrev teksten, designede og skar typerne, lavede satsen, håndgjorde papiret og trykte og indbandt bogen (og tegnede mestermærket, billedet). I forbindelse med en udstilling på Smithsonian Institution kunne læses: „In the entire history of printing, these are the first books to have been made in their enti rety by the labors of one man.“ Kilder Diverse artikler og encyklopædiske op slag m.m. Referencerne er ikke medtaget her grundet pladsmangel, men kan fås ved henvendelse til [email protected] Dard Hunters mestermærke, fra Old Papermaking in China and Japan Selvbiografien My Life with Paper udkom hos Alfred Knopf, New York i 1958. Den gi ver et fascinerende og læseværdigt indblik i hans liv som grafisk designer og papirhistoriker. 16 3 0. å r g a n g n r. 1 j a n. 2 0 1 1 Hvad en reol kan føre til … et begyndte med et problem, der skulle løses – den evindeli ge mangel på opbevaringsmulighe der, når møbelfirmaet Fritz Hansen skulle udstille de stole og borde, der i dag for manges vedkommende er klassisk dansk design. Løsnin gen formuleredes af firmaets egen direktør Peter Lassen, der fostrede idéen om et reolsystem opbygget af kubeformede moduler på 60 gange 60 centimeter. Systemet 6060 viste sig som en nærmest genial kom bination af form og funktion, og ophavsmanden købte klogeligt sin opfindelse med ud, da hans og Fritz Hansens veje skiltes i 1979. Tre år senere grundlagde han sin egen virksomhed, Montana, med reolsy stemet i centrum. Peter J. (J. for Joa kim) var da netop fyldt 50. 23. oktober 2010 fyldte Peter J. Lassen 80 år og blev blandt andet fejret med en stort anlagt hyldest bog, hvor en bred vifte af bidrag ydere viser, hvad en reol kan føre til. Møbeldesign og -produktion har været den røde tråd i et alsidigt liv i feltet mellem erhvervsliv og kultur. Peter Lassen og Montana har møb leret talrige spektakulære lokaler i såvel private som i det offentlige rum, og Lassen har til stadighed ar bejdet sammen med og ydet gene røs støtte til et sandt opbud af væ sentlige danske kunstnere. I bogen kvitteres med ord og bil leder for samarbejde og håndsræk ninger. Det er der kommet en inte ressant og kalejdoskopisk helhed ud af. Her er læseværdige bidrag om såvel fødselarens baggrund og Foto: Montana Møbler A/S D Peter J. Lassen læner sig op af reoler i Montanas bibliotek biografi som om hans evne til at få spændende ting sat i sving gennem samspil med kreative kræfter langt fra møbelindustrien. Bidragene på billedsiden gør også bogen til noget af en lystvandring gennem visuelle oplevelser, smukt formidlet på pa pir. Kort sagt: En vellykket og un derholdende hyldestbog, der kan holde længere og tjene som kilde til og dokumentation for et usædvan lig rigt liv i kulturens tjeneste. Oprindelig overvejede Peter Las sen at kalde sit reolsystem for Li bra – „noget med bøger“, som han siger. At bøger og kuber klæder hinanden særdeles godt, er ble vet demonstreret to år i træk på BogForum, hvor Peter Lassen og Montana har gjort det muligt for Forening for Boghaandværk at træ de op med en stand. Vi kipper for sinket med flaget og siger hjertelig tak – og til lykke. /Christian Kaaber Peter Lassen / Lisbeth Bonde & Joakim Lassen (red) ; Lene Arevad Gade (grafisk design) ; Peter Gade (billedred.). – Haarby: Montana Møbler (tr. P.J. Schmidt Grafisk, Vojens), 2010. – 235 s. – Festskrift i anledning af Peter Lassens 80-års-dag 3 0. å r g a n g n r. 1 j a n. 17 2 0 1 1 BogForum 2010 På gloende pæle – for anden gang Fotoreportage ved Inger Merete Skotting, Bent Jørgensen og Lilli Riget I gen i 2010 lykkedes det med til sagn om støtte fra Peter Lassen, Montana Møbler A/S, og med an vendelse af Montana-inventar at få skabt et økonomisk grundlag og en smuk og funktionel – stil fuld sort – ramme for foreningens deltagelse i årets BogForum 12.14.11.10. Standen sættes op. Holdet bestod af: Carl Vang Petersen, Kristin Wiborg, Grete Hvam (Kbh. Afd.s bestyrelse), Birthe Lassen, Christian Kaaber (Komitéen for Årets Bedste Bogarbejde), Bent Jørgensen (HB/FU) og Lilli Riget Foreningen havde denne gang fået mulighed for at vælge en langt mere fremskudt stand – Balkon 380 – på et hjørne ved Forums bredde trappe, i brændingen mel lem to store scener og med stor synlighed. Ret en udfordring, men også med praktiske erfaringer fra sidste år og en mere indgående planlægning som baggrund. Det var derfor med højt hu mør og ret konkrete forestillin ger, indretningsholdet dukkede op 11.11.10. Lidt tid tog det, før reoler var opstillede af firmaets montører, og bogkasser en masse var trillet op, men derefter tog ak tiviteterne og kreativiteten form. Resultatet blev en ganske flot og velkomponeret stand i sort og rødt med god skiltning. Det viste sig muligt også at give Melchior Lorcks spektakulære panorama over Konstantinopel en iøjnefal dende placering sammen med Årets Bedste Bogarbejde 2009. 18 3 0. å r g a n g n r. Opsætning af udvalgte sider fra vinderprojektet fra Bogform givningskonkurrence 2010. Thilde Sander Egede (th.) med søn, og Maria Lundén, medlem af bedømmelseskomitéen 1 j a n. 2 0 1 1 Næsten færdig Øverst til højre ses display af > udvalgte sider fra vinderprojektet fra Bogformgivningskonkurrencen Besøgende 12.-14.11.10 – og travle, entusiatiske og arbejdsomme standvagter Vinderprojektet fra Bogform givningskonkurrencen for Design studerende 2010 fik en fremtræ dende plads, flankeret af forenin gens publikationer, herunder den nyeste udgivelse sammen med Det Kongelige Bibliotek Alle tiders tryk – hvor man f.eks. under Kulturliv kan se Bogpakken aabnes! (omslag på Danmarks Bibliothekets nye Aargang … [1911]) og under Firma Standvagtholdet bestod af: Jens K. Krier og prislister Montana (Montana stensen (Fyns Afd.), Mogens Ryberg, Bent Jørgensen (Nordj. Afd.), Inger Me- Møbler, u.å.). Ny var også den lille typografi rete Skotting (Sydj. Afd.), Carl Vang Petersen, Kristin Wiborg, Grete Hvam, ske folder Et par gode råd om typoMaria Lundén, Birthe Lassen, Christian grafi, designet af Eric Mourier, og sponsoreret af OAB-Tryk, der gav Kaaber, Karsten Christensen, Erland Kolding Nielsen (Kbh. Afd.), Lilli Riget anledning til megen god snak om de typografiske ‚dyder‘: linjelængde og -afstande, anførselstegn, ‚ægte‘ og franske horeunger m.m. Det blev tre intense dage for vag ter og andre, der havde impliceret sig. Helt nye indslag i forhold til 2009 var et særligt program med præsentation af foreningen og in troduktion til Årets Bedste Bogar bejde, kulminerende med tildeling af prisen til vinderen af Bogform givningskonkurrencen. Der var dog ikke taget højde for støjniveau og lydkulisser, og uden en mikro- el ler megafon nåede de velformede sætninger kun den nærmeste del af en ret stor tilhørerskare. Bedre held næste gang! 3 0. å r g a n g n r. 1 Et kig fra balkonen ud over aktiviteten på gulvet Men som helhed lykkedes pro jektet også i år med stor synlighed, stort rykind, ganske megen nysger righed og interesse for foreningen og dens aktiviteter, med kontak ter, spørgsmål og svar, et betydeligt bogsalg og en del indmeldelser. En meget stor tak til vor spon sor, Peter Lassen, og til alle, der bi drog, med skilte og tryk, med vag ter, med idéer, ord og knofedt og ikke mindst godt humør. /bj > Lilli Riget i livlig snak med Bodil Høg Lotz Felter, som koordinerede udstillingen af ÅBB 2008 i Paris j a n. 2 0 1 1 19 20 3 0. å r g a n g n r. 1 j a n. 2 0 1 1 Prisuddeling Thilde Sander Egede fik prisen i Konkurrencen om Bogformgivning for Designstuderende 2010 F redag d. 12. 11. kl. 16 uddelte for eningens formand på stand 380 prisen på kr. 10.000 til vinderen af årets konkurrence i Bogformgivning for Designstuderende Thilde Sander Egede, Kunstakademiets Arkitekt skole, „på grund af forslagets grafiske kvaliteter og særlige overordnede greb i forhold til værkets sigte.“ Kolding Nielsen omtalte idéen med konkurrencen og takkede de Efter formanden Erland Kolding Nielsens velkomst og orientering om foreningen seks deltagende institutioner for knyttede formanden for Komitéen for Årets Bedste Bogarbejde 2009, Christian deres interesse. Konkurrencen er Kaaber, nogle bemærkninger til udstillingen ÅBB2009. I baggrunden ses fra venstre sket i et samarbejde mellem fore Jens K. Kristensen, Erland Kolding Nielsen, Kirsten Dreyer og Thilde Sander Egede ningen og et forlag, i dette tilfælde Det Kongelige Bibliotek, som stiller manuskript til rådighed og finan sierer prisen, der også indebærer en efterfølgende publicering. Der var indsendt 16 forslag til tilrettelæg gelse af litteraturforskeren Kirsten Dreyers manuskript Alle Blomsters kærlige Veninde – Kamma Rahbek og hendes botaniske Vennekreds. Bedømmelsesudvalget, der ud over formanden bestod af grafiker ne Carl-H.K. Zakrisson og Maria Lundén, var enigt om vinderforsla get. De udtaler bl.a.: „Forslagsstille Standvagt Jens og Mogens i fuld gang med at ren anvender et anderledes format, åbne champagne men dette er velvalgt og velargu menteret. Forslaget har god funk tionel layout og typografi, der for holder sig smukt til bogens indhold og stil. Der er fin billedbrug både i spalten og på siden. Der er tale om en god løsning og brug af kommen tarspalter.“ Trods enkelte forbehold „… er der ingen tvivl om forslagets samlede kvaliteter.“ Formanden ønskede Thilde San der Egede et varm til lykke med det smukke resultat og omtalte, at ar Prisvinder Interesserede tilhørere bejdet med den videre tilrettelæg Thilde Sander Egede gelse og udgivelse er indledt. Bogen med sit diplom vil også blive udsendt til forenin OBS: Der udskrives ingen Kongens medlemmer. kurrence om Bogformgivning Efter prisuddelingen afholdtes for Designstuderende i 2011. reception. /bj+lr 3 0. å r g a n g n r. 1 j a n. 2 0 1 1 21 Foto: Lilli Riget Nedtagning søndag aften. Et mindre arbejdshold i fuldt sving. Nedtagningsholdet bestod af: Inger Merete Skotting (Sydj. Afd.), Christian Kaaber (Kbh. Afd.), Bent Jørgensen, Lilli Riget (Nordj. Afd.) Foto: Lilli Riget Lars Bukdahl læser op fra Hvedekorn Årets Kulturtidsskrift – ældst og yngst på én gang Foreningen af Danske Kulturtids skrifter (FDK) tildelte på BogFo rum 13.11.11 tidsskriftet Hvedekorn prisen Årets Kulturtidsskrift 2010. Prisen – en flaske champagne fulgt af en check – blev, efter to meget forskellige, men spændende motiveringer af hhv. formanden Ivan Rod og næstformanden/kas sereren Finn Barlby, overrakt an svarshavende redaktør Lars Buk dahl, der efterfølgende holdt dels en sprudlende, underholdende tak ketale, dels læste op fra Hvedekorn, der er ‚Danmarks ældste litterære tidsskrift‘, oprettet i 1920 under navnet Klinte, og samtidig ‚Dan marks yngste litterære tidsskrift‘. I hvert nummer er poesien splinter ny. Se mere på www.kulturtidsskrifter. dk og www.hvedekorn.dk. /lr Andre klarer det alene – Lene Andersen fra Det Andersenske Forlag i venteposition ved elevatoren efter endt nedpakning 22 3 0. å r g a n g n r. 1 j a n. 2 0 1 1 Kommende arrangementer Det sker i lokalafdelingerne Det sker i København Københavns Afdeling Nordjysk Afdeling – også for medlemmer af Forening for Boghaandværk Tirsdag d. 22. februar 2011, kl. 15 – bemærk tidspunktet Besøg på Rigsarkivet – vi mødes ved indgangen Tøjhusgade 1. Her får vi får lov at se nogle af de værdi fulde klenodier. Det kræver særlige sikkerhedsforanstaltninger. Tilmelding senest tirsdag d. 15. februar 2011 til Kristin Wiborg [email protected] Generalforsamling bliver i slutnin gen af marts. Herom senere. /cvp I marts besøges Det Grafiske Værk sted og Forlaget Hjørring. Invitation udsendes direkte til de nordjyske medlemmer. Nærmere oplysning hos Bent Jørgensen, tlf. 9812 7933, [email protected] Tre døgn med litteratur og andre ord 07.04.11 – 09.04.11 er Nordkraft i Aal borg rammen om et møde mellem forfattere, formidlere og læsere i alle aldersklasser. Her præsenteres litteraturen i alle dens afskygninger og alle mulige medier. Samtlige Nordkrafts institutioner er med, men begivenheden inddrager langt flere. Også Forening for Boghaand værk deltager med en stand med Årets Bedste Bogarbejde 2009. Kom og vær med! /bj Tirsdag d. 15. februar 2011, kl. 16-17 Invitation til februarmøde Danmarks Forskningsbiblioteks forening og Det Kongelige Biblio tek inviterer i fællesskab til møde i Blixen-Salen i Diamanten og fort sætter i KB’s gamle bibliotekssal i Rigsarkivet. På mødet vil rigsarkivar Asbjørn Hellum, der i november 2009 til trådte som rigsarkivar og chef for Statens Arkiver, introducere sig selv og sine visioner og tale om em net: Har vi brug for arkiver i en digital verden? Det er jo et interessant emne for os, der stiller os det sam me spørgsmål, blot med hensyn til biblioteker! Efter foredraget går vi igennem bibliotekshaven over i Rigsarkivet og besøger Harsdorff-salen, der igennem flere hundrede år var hjer tet i det gamle Kongelige Bibliotek. Her er KB vært for en let servering med drinks, snacks og vinterbag. Deltagelse er gratis for FfB’s medlemmer, men tilmelding nød vendig senest fredag d. 11. februar 2011 til Bente Green Schmalz, Det Kon gelige Bibliotek [email protected] ‘Ordkraft’ i Nordkraft Space Poetry fejrer fødselsdag 4. februar til 13. marts 2011 i Brandts Shop, Odense Forlaget Space Poetry udstiller alle sine 30 års bemærkelsesværdige kunstbøger – plus de næste 20 års udgivelser (!) – i en specialdesig net bogreol, bestående af ordene SPACE POETRY med jumbotyper. S’et er fx 2,5 m højt og 2 m dybt. Space Poetry har gennem årene i forbindelse med Årets (Bedste) Bogarbejde fået udvalgt mange af sine tidsskriftnumre Pist Protta. Se Torben Skovs artikel Pist Protta i Bogvennen 2003-04, s. 62-91 (rigt ill.). Ligeledes fik forlaget i 1994 til delt foreningens F. Hendriksen-me dalje, og grafiker Åse Eg Jørgensen modtog i 2002 foreningens Diplom for godt bogarbejde. /lr Sydjysk Afdeling Torsdag d. 24. februar 2011 holder Designskolen i Kolding Åbent Hus, kl. 10-17. Foreningens medlemmer inviteres hermed til at kigge ind. I hele huset er der udstillet ar bejder af de studerende, bl.a. også font design og illustrationer. Un dervisere og studerende fra Insti tut for Kommunikationsdesign og Produktdesign vil fortælle om, hvad man lærer på de forskellige studie retninger, og hvordan det er at være studerende på skolen. Se hele programmet på www. designskolenkolding.dk /ims 3 0. å r g a n g n r. 1 j a n. 23 2 0 1 1 Det skete i lokalafdelingerne Afholdte arrangementer Midtjysk Afdeling 30.10.10 var der inviteret til et spæn dende arrangement i Den Gamle By i Aarhus, hvor der dels var om visning i nogle af Den Gamle Bys huse dels besøg på Dansk Plakatmuseum med udstillingen: Genkendelsens Glæde. Her kunne vi blandt 400 andre plakater bl.a. fryde os over de tre klassiske: Cirkelkaffepigen, Tobaksmanden og Andefamilien, der hjælpes over gaden i Wonderful Copenhagen. Plakatmuseets sam ling, hvis ældste plakat er fra 1885, har 400.000 plakater fra 126 lande, hvilket gør den unik og til verdens største samling. En fryd at gense plakatsproget: mediet vi alle, uan set alder forholder os til i gadebil ledet, stopper op for og nyder. Et møde med barndommen og ung dommens (ja, sågar også bedstefor ældrenes) gadeoplevelser. Der var et pænt fremmøde, og fra sekretariatet i det nordjyske fik medlemmerne udleveret den just frisk fra bogbinder modtagne Alle tiders tryk. Fornøjelsen var stor. Arrangementet 30.11.10 hos foto grafen Poul Ib Henriksen, blev desværre – grundet det besværlige vintervejr/snekaos – aflyst. Der vil komme særskilt meddelelse ud til Midtjysk Afdelings medlemmer, når ny dato er fastlagt, ligesom det annonceres på hjemmesiden. /lr Fyns Afdeling Forårsarrangement med besøg på Danmarks Keramikmuseum Grimmerhus skubbes – grundet vintervejret – til hen mod april. Nærmere her om følger med annoncering dels på hjemmesiden, dels med særskilt udsendt indbydelse, når endelig dato er fastsat. /jkk Udstillingen ABSe – fra form til font vises på Det Kongelige Bibliotek, Udlånsbroen, 04.02. – 31.03.11. /lr Fotos: Jens K. Kristensen 04.11.10 var der inviteret til en hyg gelig typografi- og bogaften på Danmarks Mediemuseum, hvor til også et enkelt medlem fra Syd jysk Afdeling havde fundet vej. Ef ter indledningen med rødvin og sandwich fortalte Flemming Steen Nielsen om museets planer og viste rundt i ABSe-udstillingen. Dernæst spredte man sig og nød individuelt udstillingen af Årets Bedste Bogarbejde 2009. Også her uddeltes bogen Alle tiders tryk, der blev modta get som en positiv oplevelse, lige som man var ret imponerede over, at Det Kongelige Bibliotek havde sponsoreret bøgerne til foreningens medlemmer. 24 3 0. å r g a n g n r. 1 j a n. 2 0 1 1 Fotos: Orla Nielsen/www.nordkraft.dk Nordkraft by night Nordjysk Afdeling Kunsthal Nord / Kunstværket, Nordkraft 07.12.10 havde Nordjysk Afdelings medlemmer fornøjelsen at besøge Kunsthal Nord og møde institutio nen i skikkelse af den daglige og kunstfaglige leder, Bruno Kjær. Nordkraft 1 er, som det vil være mange bekendt, nu navnet på et kommunalt bygningskompleks og en mangfoldig kulturinstitution nær den østlige havnefront i Aal borg – en kæmpeblok i røde mur sten og beton med 30.000 kvadrat meter kultur-, fritids- og (enkelte) erhvervsaktiviteter i blanding og samspil. Nærmeste nabo bliver det nye Musikkens Hus. Der er ikke langt til Utzon Center og Med borgerhuset med Det Nordjyske Landsbibliotek. Nordkraft by day Kunsthal Nord udgør udstillings delen af den kommunale institu tion Kunstværket, der fylder nogle hundrede kvadratmeter på tredje niveau i bygningens østside. Kunstværket præsenteres som „det regio nale kraftcenter for formidling, ud dannelse og produktion inden for billedkunstområdet,“ se også www. kunstværket.dk. Bruno Kjær har en lang karriere bag sig som lærer ved Danmarks Biblioteksskoles Aalborg afd. og aktiv billedkunstner (og mange årigt medlem af FfB). Det blev en levende og engageret orientering om Nordkraft-projektet og dets realisering, om Kunstværket og Kunsthallens vigtigste aktiviteter, og besigtigelse af uddannelsesværk sted og den aktuelle udstilling af Jens Haaning Thai Body Massage og andre Værker. Der blev også plads til, at Bruno fortalte om sine egne billedkunst neriske områder med bogen, reolen og læsepulten som tema og symboler, senest fotoudstillingen og bogen (sammen med Niels Fabæk) Reolen i landskabet. Nye projekter er på vej, blandt andet et bogprojekt i sam arbejde med Det Nordjyske Lands bibliotek. Ganske fascinerende! Afslutningsvis blev der tid til ge neralforsamling, jf. www.boghaandvaerk.dk, og en passende mængde kaffe, rødvin m.m. Der var genvalg over hele linjen. 1 Aalborg Kommune købte 2004 af ELSAM grunden og bygningskomplekset fra det ned lagte elektricitetsværk af samme navn. Derved blev vejen banet for at udvikle og realisere en vision om at skabe et ‚kraftcenter‘ for kultur og fritid ved at bringe en lang række kulturelle og idrætslige interessenter sammen og skabe et unikt sted og miljø for aktiviteter og ople velser. Projektet er siden etapevis realiseret, og indretningen ventes afsluttet 2011. Bygnin gen er istandsat og totalt nyindrettet til de nye formål, men der er lagt vægt på at respektere Nordkraft-kompleksets rå og industrielle æstetik. 3 0. å r g a n g n r. 1 j a n. 2 0 1 1 25 Billedkunstner Bruno Kjær og foto graf Niels Fabæk (undervejs spøge fuldt kaldt ‚Reolisterne‘) har iscene sat og dokumenteret en rejse i sel skab med en reol og en stabel ano nyme bøger. Turen varede næsten tre år, hvor flyttekasser med hvid malede bøger og en gammel stålreol fulgte kunstnerne gennem en lang række forskelligartede landskaber, fortrinsvis nordjyske. Det blev også et fysisk projekt, hvor de slæbte de tunge kasser gennem mudder, kalk, tørv, sand, vand og sågar blod. Ud af det kom en serie på 84 fotogra Nordkraft, Aalborg 9.-10. marts 2006 (bogen s. 66) fier. Projektet anslår en række temaer, der knytter sig til landskabet og til de måder, mennesket har grebet ind i dette på. Den består af en række landskabsfotografier i yderste for stand. Motiverne veksler mellem naturskildringer, fabrikshaller, ned lagte drivhuse, kulgruber og andre vidt forskellige miljøer. De omfat ter motiver fra land og by. De rum mer stemninger fra det romantiske til det prosaiske og altid med reolen som centralt motiv. Projektet begynder med opstil lingen af reolen en kold januardag i 2006 på en sneklædt majsstubmark i Gl. Skørping. Scenariet afsluttes med et billede Elmaster. Ellidshøj 31. august 2008 (bogen s. 43) af en brændende reol. Alt det kom der dels en spænden de fotoudstilling,2 dels en tankevæk kende kunstbog ud af. På YouTube kan man se to små videofilm fra projektet (søg ‚Reolen‘ på www.you tube.com). /bj + lr 2 Fotoudstillingen blev vist på Det Na tionale Fotomuseum/Den Sorte Diamant (2009), Utzon Center, Aalborg (2009 – 2010) og senest Ringe Bibliotek (2010). I forbindel se med udstillingen på Utzon Center blev der desuden komponeret en række satser til et antal af billederne: med musik kompone ret af Niels Chr. Rasmussen skrevet til kla rinettisten Lisbeth Thordal-Christensen og janitsharen Torsten Folke Pedersen. Fotoudstillingen bliver vist på Baunhøj Mølle, Grenaa, i perioden 17.06.11 – 17.07.11 Afbrænding, Rørdal 9. december 2008 (bogen s. 97) Fotos: Niels Fabæk. Flere fotos kan ses i bogen Reolen i landskabet af Bruno Kjær [idé) & Niels Fabæk [fotos]. Aalborg: Kunsten (2009). 105 s., 84 fotografier. ISBN 978-87-88307-66-5 Reolen i landskabet 26 3 0. å r g a n g n r. 1 j a n. 2 0 1 1 Det skete i Horsens … Årets Bedste Bogarbejde 2009 Fotos: Industrimuseet, Horsens I perioden 19.11.10 – 31.12.10 var ÅBB2009 udstillet i Horsens på Danmarks Industrimuseum, belig gende i den gamle industribys tidli gere elektricitetsværk. Vi har haft megen glæde og lidt sjov af vandreudstillingen, ved at eksperimentere og opstille den i museets nye ‚info‘ (introduktions rum) med det rå og rustikke og det smukke og æstetiske. Den har fun geret på to forskellige måder, idet museet midt i udstillingsperioden havde den traditionelle juleweek end med boder, arbejdende stande og værksteder, hvor ÅBB2009 mo mentant var pakket væk. Også nissebørn har fundet op gaver blandt bøgerne, hvilket har betydet, at en del voksne, der ellers ikke kigger på bøger og deres tilret telægning, har stået eller siddet på puder på pallerne og læst i bøgerne. Udstillingsteksten til hver enkelt udvalgt titel var en opslået kata logtekst. /Ole Puggaard Industrimuseet Foto: F. Ottnad/Stiftung Buchkunst Et kig ud over udstillingen af Årets Bedste Bogarbejde 2009 i det smukke tidligere højspændingsrum Det skete i Frankfurt … Årets Bedste Bogarbejde 2009 i Frankfurt am Main På bogmessen Book Art International i Frankfurt 06.-10.10.10, hvor også Danmark vanen tro var med, deltog i alt 32 lande med 632 udmærket de signede bøger. Grundet reorganisa tion af standene og en fremragende placering præsenterede udstillin gen af verdens bedste bøger sig gan ske flot – iflg. udstillingsarrangør Friederike Ottnad. ÅBB2009 er nu på vej til Leipzig for at indgå i konkurrencen om ver dens bedst designede bøger, se tidli gere i bladet. /lr 3 0. å r g a n g n r. 1 j a n. 2 0 1 1 27 … og i Moskva Nordiske Bogbind 2009 i Moskva – besøg fra de nordiske lande Udstillingslokalet med nogle af montrene Per-Anders Hübner (i midten) og den svenske tolk Bengt Eriksson (th.) Nordenvindsplakaten i russisk udgave Den svenske ambassadør Thomas Bertelmann (tv.), der åbnede udstillingen, den svenske tolk Bengt Eriksson og en af de russiske chefer fra biblioteket Det nordiske bogbinderhold Helene Jouper (Sverige), Tuula Kählönen (Finland), Lisa Romaeus Bertelmann (Sverige), den svenske tolk Bengt Eriksson, Marianne Lund Petersen (Danmark), Per-Anders Hübner (Sverige), Lisa Bøthun (Norge) og Pirjo Sunila (Finland) ved en montre i udstillingen Fotos: Marianne Lund Petersen I perioden 1.-12. september 2010 blev udstillingen Nordenvind: Nordiske Bogbind – Norrænt bókband, se NfB, årg. 28, nr. 2-3 (2009), vist i Moskva på biblioteket for Uden landsk Litteratur. Udstillingen blev fint præsenteret i flotte montre i et rum med god plads. Den svenske ambassadør Thomas Bertelmann og hans hustru Lisa, der selv bin der bøger ind og også havde en bog med på udstillingen, havde gjort et stort stykke arbejde for at få udstil lingen til Moskva. Værterne i Moskva havde arran geret det således, at det nordiske besøg, der varede i 4 dage, indled tes med et seminar, hvor man hav de indbudt ca. 40 deltagere (heraf mange praktisk arbejdende med bøger og konservering) og seks ta lere fra de nordiske lande (se bille det nedenfor). Disse skulle fortælle om boghåndværket i deres respek tive lande. Per-Anders Hübner viste del tagerne rundt i udstillingen og udvalgte 4-5 bogbind, om hvilke han fortalte om de teknikker, der var anvendt. Der blev stillet en del spørgsmål hertil. Den nordiske udstilling var – i forhold til de rus siske indbindingstyper – en flot re præsentant med anvendelse af eks tremt mange forskellige materialeog indbindingstyper. På 2.-4. dagen var der arrange ret besøg i to forskellige konserve ringsværksteder, hos en privat bog binder og i et kloster uden for Mo skva. Under besøget blev der talt meget om boghåndværk og konser vering. De russiske kolleger gav ud tryk for, at de var meget interesse rede i at modtage undervisning fra kolleger i de nordiske lande. /Marianne Lund Petersen Det Kongelige Bibliotek 28 På bagsiden af Nyt for Bogvenner, årg. 28, nr. 2-3 (2009) kunne man se en indbydelse til at tegne subskription på Bogbindernes Blå Bog af Mikael Kristensen, mangeårigt medlem af Forening for Boghaandværk. Bogen udkom november 2010, udgivet af Dansk Forening for Bogbind, 627 sider, indbundet i blåt shirting. Her følger Mikaels tale for gæster og medlemmer af Dansk Forening for Bogbind ved bogens præsentation på Hotel Absalon 25.11.10. Der var desuden lejlighed til at se prøver på bogbind udført af enkelte af de nævnte bogbindere. 3 0. å r g a n g n r. j a n. 2 0 1 1 B ogbindernesBlåBog Kunstfærdige danske bogbind ca. 1880-2000 „Det er egentlig en Historie i to Dele, vi her komme med; første Deel kunne gjerne være borte, – men den giver Forkundskaber, og de ere nytige!“ I 1966 blev jeg ansat som medhjæl per i antikvariatet hos Kgl. Hof boghandel Andr. Fred. Høst & Søn i Bredgade. Især skulle jeg medvirke ved opskrivning af bøger til kata loger, og i instruktionen hertil blev det sagt, at hvis bogen var indbun det af en kendt bogbinder, skulle det nævnes i kataloget, da man så kunne få en højere pris for bogen. Hvem var så kendte bogbindere? Det kunne ses af stempler i bøger ne, f.eks. Baden, Flyge, Oscar Jacob sen, Juul-Lassen, Axel Knudsen, Ky ster, Petersen & Petersen, Sandgren og nogle få flere. I min uerfarenhed spurgte jeg, hvor man kunne læse om dem, og blev henvist til artikler i Bogvennen – og nogle få var nævnt i Dansk Biografisk Leksikon. En egentlig oversigt fandtes ikke. Derudover kunne man komme ud for bogbind med andre navne, men de var som regel ikke af interesse – det var ikke en mester, der havde Mestermærker tegnet af Thorvald Bindesbøll (1846-1908) til Firmaet Petersen & Petersen, København 1884-1970. Det tætte samarbejde mellem Th. Bindesbøll, Joakim Skovgaard og P&P er nærmere beskrevet i Niels Petersens ‚Mindeord‘ om kunstnerne i Bogven nen 1938, nr. 1, s. 23-64 1 gjort sig bemærket på udstillinger eller i konkurrencer, som dem, man kunne finde i Forening for Bog haandværks kataloger over Aarets Bedste Bogbind. Senere kom jeg til Boghallens Antikvariat på Rådhuspladsen, hvor der indimellem kom bogbind af yngre bogbindere – Ole Olsen, Harry Larsen; og senere igen til Kø benhavns Auktioner, hvor jeg skul le holde en bogauktion om måne den, hvad der gav mig 12-16 arbejds timer om dagen, og derfor næppe havde tid til at fæstne mig ved bog bindernes navne, som kun undta gelsesvis fik plads i katalogerne. I hele den periode havde jeg en forventning om, at der på et tids punkt ville være en kyndig person, som ville lave den samlede oversigt over danske bogbindere, f.eks. en fyldigere udgave af Erik Dals Noget om privatbind og især om de nyeste danske, Forening for Boghaandværk (1978). Og i 1979 kom Dansk Kunsthåndværker Leksikon, hvori også nogle bogbindere var optaget. „Det er første Deel – som nok kunde undværes!“ Forrest ses Hanne og Niels Ladegaard-Pedersen flittigt studerende et par af de fremlagte håndindbundne bøger. Bagest i billedet ses Birthe Lassen, formand for Dansk Forening for Bogbind og livslangt medlem af Forening for Boghaandværk 3 0. å r g a n g n r. S å fik jeg tilbud om at komme til Kaabers Antikvariat med en arbejdstid fra 9.30 til 17.30 – og det gav mig tid til at dyrke emnet noget mere. Med al den fritid fik jeg den idé, at man kunne gennemgå bø ger og tidsskrifter med artikler om bogbindere og lave et navneregister med henvisninger til omtalen – det begyndte jeg på omkring 1990 – så bogen har for mit vedkommende været undervejs i 20 år. Et simpelt register viste sig imid lertid at være utilfredsstillende. Det ville jo kræve, at brugerne havde let adgang til alle de nævnte bøger og tidsskrifter. Det var derfor bedre at have alle informationerne samlet, som i et biografisk leksikon eller en blå bog. Bogvennen og Fund og Forskning er forholdsvis let tilgængelige på det antikvariske marked, så dem nøjes jeg med at henvise til; deri mod har jeg valgt at citere fyldigt fra avis- og tidsskriftartikler, som ofte er svære at finde. Jeg har ikke haft noget ønske om at overtræde nogens grænse for per sonlige oplysninger. Alt er fundet i de frit tilgængelige offentlige ar kiver, som – da jeg begyndte – gav adgang til fødsler og ægteskab 50 år tilbage, dødsfald 10 år tilbage. Hvor jeg har kunnet finde adresser på nulevende bogbindere, har jeg sendt dem en kopi af biografien og bedt om deres kommentarer. Lidt over halvdelen af de 66 adspurgte svarede tilbage med rettelser og kommentarer – ingen protesterede over at blive omtalt. Allerede i 1992 kontaktede jeg Registertilsynet om projektet, og fik til svar, at „regi strering, der alene finder sted til brug for personalhistoriske under søgelser eller udgivelse af alminde lige opslagsværker“ er undtaget, og „Registertilsynet finder på denne baggrund og efter det oplyste, at en registrant over danske bogbindere ikke vil være omfattet af lov om pri vate registre.“ Med hensyn til kriterierne for optagelse har jeg i første omgang holdt mig til de gamle, kendte bog 1 j a n. 2 0 1 1 binderværksteder, som findes om talt i adskillige artikler, desuden professionelle bogbindere, som har deltaget i udstillinger og konkur rencer, som f.eks. Aarets Bedste Bogbind, Nordisk Bogbinder-Kon kurrence og lignende. Derudover har jeg medtaget nogle bogbinderi er, hvorfra jeg i mit arbejde ofte har fundet arbejde af en vis kvalitet, og som kan siges at have en vis kom merciel interesse, samt til sidst en del amatører, som på udstillinger har vist bogbind af god kunstne risk og håndværksmæssig kvalitet. Det vil ofte kunne drøftes, om den ne eller hin burde have været med eller udeladt, og det skøn må jeg så tage på mig. En stor hjælp var Ole Olsen fra Co’Libri, som vidste, at Bogbinder forbundets tidligere forretningsfø rer, Leif Iwersen, i mange år havde haft som interesse at samle oplys ninger om danske bogbindere, og hvem han satte mig i forbindelse med. Her mødte jeg en mand, der allerede havde alt om uddannelser, værksteder, svende og lærlinge, som jeg søgte, men ikke så meget bio grafisk stof. Det blev et samarbejde om indsamling af fyldigere oplys ninger, som varede til hans død i 2001, hvor jeg fik overladt hans fyldige arkiv til videre brug, med henblik på aflevering til Grafisk Museum i Odense (nu Danmarks Mediemuseum). Vi gennemgik bl.a. borgerskabsprotokollerne på Kø benhavns Stadsarkiv, Vejvisernes og telefonbøgernes fagregistre for at finde bogbindere i København. Københavns Stadsarkiv åbnede kl. 9.30, så mange morgener inden arbejdstid smuttede jeg forbi og bladrede i protokollerne; det kunne ske, klokken faldt i slag, inden jeg kom derfra, men Alette Kaaber var ikke selv så præcis. I frokostpausen kunne jeg gå op på Universitetsbib lioteket og fotokopiere fagregistre fra Kraks Vejvisere. Derimod var de gamle vejvisere fra 1770 til 1863 svært tilgængelige. De findes på Det Kgl. Bibliotek, 29 Jørgen Frank (th.) får signeret sit eksemplar af bogen af forfatteren (tv.) Mikael Kristensen i hyggelig snak med Hanne og Niels Ladegaard-Pedersen (th.), mens Flemming Larsen studerer en af de fremlagte håndindbundne bøger (tv.) men skal bestilles frem til læsesa len. Krak siges at have et sæt i Lyng by, men heldigvis findes de også på Stadsbiblioteket på Rådhuset. Her var problemet, at åbningstiden er meget begrænset. Men ved særlig velvilje fra Bjørn Westerbeek Dahl, som dengang var bibliotekar, fik jeg lov til at komme på de torsdagsaf tener, hvor han havde vagt, når Bor gerrepræsentationen havde møder. Ole Olsen kunne også henvise til det materiale, som Bogbinderlau gets viceoldermand Carl P. Nielsen havde afleveret til Det Kgl. Biblio 30 tek. Det var udarbejdet til brug for bogen Danmarks Bogbindere gennem 400 Aar (1926), og med henblik på et biografisk tillæg dertil, som han ikke nåede at afslutte inden sin død i 1941, hvor han håbede andre ville fuldføre det. Yderligere opfordrede Ole Olsen mig til at sende en ansøgning til Edvard Pedersens Biblioteksfond om bevilling til edb-udstyr til bear bejdning af materialet, og i juli 1992 modtog jeg kr. 20.000 til indkøb af en Commodore 386, skærm, pro grammer og en printer. Senere fik jeg et mindre legat fra Litteratur rådet til dækning af et ophold i Vi borg, og Dansk Forening for Bog bind har ydet støtte til anskaffelse af tidssvarende edb-udstyr. En overordentlig stor hjælp gen nem mange år har jeg fået fra bog historikerne Ingrid og Harald Il søe fra Det Kgl. Bibliotek . De har Katalogomslag på Danske Bogbinder Signaturer, lavet til udstillingen på Universitetsbibliotekets 1. afd. 1992 3 0. å r g a n g n r. utrætteligt vist mig vej til materia le, som jeg ikke kendte til, og tillige rettet mange misforståelser, f.eks. i tydningen af gotisk skrift og ældre datering. Desuden har jeg modta get oplysninger fra mange af Dansk Forening for Bogbinds medlem mer, bl.a. formanden, som har givet mig adgang til sin samling. I februar 1992 blev der i forhal len til Universitetsbiblioteket i Fiol stræde arrangeret en udstilling af bogbind med mestermærker, heraf en del udlånt fra Kaabers Antikva riat. Til udstillingen var fremstillet et lille katalog på 20 sider med 66 biografier – bogens første forløber. Bindene var af meget varierende kvalitet – og hvis nogen skulle ken de til Søren Jensens bogbinderi i Løgstør, så har jeg endnu ikke fun det nye oplysninger siden. Udstil lingen blev også omtalt i Bogmarkedet og Grafiske Arbejdere, og da bib liotekets udlån skete fra 1.sal, havde et stort antal brugere lejlighed til at se den. Året efter fandt Kaabers Antikva riat ud af, at man kunne undvære min arbejdskraft, men heldigvis for mig havde Vagn Clausen brug for nogle timers ugentlig hjælp ved Bruun Rasmussens bogauktioner. Det gav mig tillige bedre mulighe der for at arbejde videre med Carl P. Nielsens arkiv på Det Kgl. Bib liotek, hvor jeg mødte Ingrid Il søe, som brugte samme materiale til sine artikler om bogbindere i 1700-tallet i Fund og Forskning. Lige ledes kunne jeg med oplysningerne fra Stadsarkivet gå på Rigsarkivet og Landsarkivet for at finde person lige data i kirkebøgerne. Men ikke alle bogbindere er jo københavnere, så jeg har også brugt ferier på flere besøg på Landsarkiverne i Odense, Viborg og Aabenraa. Iwersens materiale dæk kede jo hele landet, og han var ivrig for at få udbygget det. Da han ikke selv havde mulighed for at rejse, fik jeg opgaven. Købstædernes borger skabsprotokoller findes på Lands 1 j a n. 2 0 1 1 arkiverne; kirkebøger og folketæl linger kan man i dag finde på net tet, men skulle dengang også findes på arkiverne. Borgerskabsprotokol lerne går frem til ca. 1920, derefter overgik registreringen til Politiet, og siden jeg var på landsarkiverne er deres protokoller over nærings adkomster frem til ca. 1960 blevet tilgængelige. Desværre er de ikke så anvendelige, da erhvervet ikke altid anføres, og kun hvis man i forvejen kender navnet, giver det resultat at gennemgå dem. Siden vendte jeg tilbage til Kø benhavns Auktioner, hvor jeg var til 2006 – med et par efterslæt. Der be nyttede jeg selvfølgelig lejligheden til i de indleverede samlinger at se efter bogbind med navnestempler eller etiketter, og tog fotokopier el ler afskrifter af mærkerne, som der efter blev bilag i arkivet. Men der blev ikke megen tid tilovers til ar kivundersøgelser. Fra tre ringbind i 1991 er mate rialet nu vokset til 4 for København indtil 1860, 12 for Storkøbenhavn efter 1860, 2 hver for Sjælland og Fyn, og 5 for Jylland. Tanken var selvfølgelig på baggrund af Iwer sens kartoteker at udarbejde den samlede oversigt over bogbindere i Danmark, men ved nærmere efter tanke kunne jeg godt se, at det ikke var muligt. Derfor vendte jeg tilba ge til mit ønske fra 1966, om en liste over de meste kendte nyere bogbin dere – også fordi jeg anså den for at have interesse for andre end bog bindere. Siden jeg blev pensioneret, har jeg kunnet supplere materialet ved arkivbesøg, bl.a. har det været mu ligt at benytte Nationalmuseets håndværkererindringer, som har gi vet indtryk af livet på værkstederne og som rejsende svend. Desuden blev der omsider tid til at renskrive materialet. Første udskrift i 2006 var vel på et par hundrede sider, og siden er de bare forøget. Så det var måske meget godt at Dansk For ening for Bogbinds jubilæumsud stilling for et år siden blev signalet til at stoppe og få bogen sat i gang. å r g a n g n r. Sammen med subskriptionsindby delsen blev der på Kunstindustri museets Bibliotek fremlagt en ud skrift. Heldigvis blev udstillingen forlænget til sidst i februar 2010, hvilket bragte antallet af bestillere op på et par og firs, så jeg mente at kunne gå videre med projektet. Jeg havde den dristighed at spørge grafikeren Eric Mourier, som har modtaget flere udmærkelser fra Forening for Boghaandværk, om han havde lyst til at se på sagen. Det gjorde han, og gjorde det så godt, at bogen ikke blot slap for at ligne en pakke kopipapir, der var li met sammen i ryggen, men også fik en klar og let tilgængelig typografi, der indbyder til fordybelse. Medens bogen var i produktion, kunne jeg ikke lade være med at udfylde hullerne i nogle af de an dre ringbind, især materialet for København indtil 1860, som omfat ter den tid, hvor Bogbinderlauget havde indflydelse på fagets vækst. Håndarbejdet var næsten enerå dende, man havde blot fået enkelte presser og skæremaskiner, partiar bejde for forlagene forekom kun i ringe grad, godkendt mesterstykke var et krav for at vinde borgerskab og optagelse i Lauget. Gifte svende kunne dog efter kongelig bevil ling få borgerskab som frimestre, men måtte kun arbejde med „egne hænder“ – uden ansatte svende og drenge. Med den nye Næringslov af 1857 blev Laugets funktion redu ceret til en frivillig arbejdsgiveror ganisation, medlemstallet svandt ind, enhver kunne nedsætte sig og udøve sit valgte erhverv uden fag lige krav. Efterhånden kom flere maskiner med damp- eller elektrisk drift, forlagsarbejdet vandt større udbredelse. Dette materiale er om trent renskrevet og af næsten sam me omfang som den just udkomne Bogbindernes Blå Bog. Om der er mulighed for at ud give dette materiale i bogform, ved jeg endnu ikke. Det kneb jo noget med at samle de 100 subskribenter, som jeg anså for nødvendige for at 1 j a n. sikre den Blå Bog, som har den for del at omfatte bogbindere, der har interesse for samlere og antikvar boghandel. Derimod er det vanske ligere at knytte et ældre bogbind til en samtidig bogbinder, da kun få af dem har benyttet etiket eller stempel. Identifikation ved hjælp at forgylderstempler er usikker, da samme stempler kan være brugt af flere, enten ved salg eller arv. I Bogbinderlaugets arkiv findes også Gesellenbücher for tiden 16911901, hvor de rejsende danske og udenlandske svende har indskrevet sig, når de kom til København (og Odense). Dem har jeg gennemgået og indskrevet i en database, som jeg også håber at kunne færdiggøre inden længe. Der vil man kunne så søge på navn, hjemsted, afrejsested, ankomststed og -dato, og hvilken mester de fik arbejde hos. Desværre bliver indførslerne med tiden min dre informative, så de sidste 50-60 år står der oftest kun navnet som kvittering for udbetalte 2 kr. i rej sepenge. Dette materiale vil bedst kunne bruges som database gen nem enten Mediemuseet i Odense eller Boghistorisk Samling på Det Kgl. Bibliotek. Siden kan jeg så kaste mig over at renskrive materialet om Storkø benhavn, Sjælland, Fyn og Jylland, så det ligger i en form, hvor andre måske kan supplere eller arbejde vi dere med det. Som man vil forstå, mangler jeg ikke hjemme- eller arkivarbejde i den kommende tid, men jeg morer mig med det. Det er omtrent som at samle puslespil, men nogen har tabt æsken på gulvet, og undervejs viser det sig, at det er et andet bille de, og der er ikke 500 brikker, men 2000 – og endda mangler der nogle. Til min store glæde har den danske Antikvarboghandlerforening be lønnet bogen med en ‚flidspræmie‘ – en fornem vingave, som jeg tak ker for. /Mikael Kristensen nmkristensen@ hotmail.com 31 2 0 1 1 Eric Mourier i samtale med Mikael Kristensen Fotos: Ruth Laursen 3 0. Forfatteren i færd med at signere sin bog Mikael Kristensen Bogbindernes Blå Bog – kunstfærdige danske bogbind ca. 1880-2000 [Kbh.]: Dansk Forening for Bog bind, 2010 627 sider („rigt uill.“) ISBN 978-87-993413-1-3 32 3 0. å r g a n g n r. 1 j a n. 2 0 1 1 Foto: Museer i København/mik.dk Diamantboghandlen giver rabat Boghandler Taimi Grønborg – selv mangeårigt med lem af FfB – tilbyder foreningens medlemmer en ra bat på 10 % ved køb i Diamantboghandlen i Den Sorte Diamant. Husk at oplyse, at du er medlem! Foreningen takker varmt Taimi for det gode initia tiv og benytter samtidig lejligheden til at sige tak for Diamantboghandlens årlige januarudstilling af Årets Bedste Bogarbejde. Får vi eventuelt tilbud om andre rabatordninger, vil det blive meddelt på foreningens hjemmeside under Nyt for Bogvenner. /lr Nyt for Bogvenner Kontingent Medlemsbladet NfB vil fremdeles udkomme uregelmæssigt. Vi modtager gerne medlemsbi drag – også af debatagtig karakter! Indsendelse af stof kan løbende ske til sekretariatet, [email protected] eller [email protected] Mailadresser Kontingentet for kalenderåret 2010 er fortsat kr. 450,- for ordinært medlemskab 350,- for pensionister 300,- for studerende 1.100,- for firmamedlemmer (får to eksemplarer af samtlige udgivelser) + 150,- i portotillæg for medlem mer uden for Danmark Foreningen vil stadig gerne have så mange mailadresser som muligt. Send din mailadresse til lilli.riget@ stofanet.dk, hvis det ikke allerede er gjort! Skyldigt kontingent bedes indbe talt senest 18.02.2011. Bent Jørgensen, kasserer [email protected] Nyt fra lokalafdelingerne Copyright findes på www.boghaandvaerk.dk un der Nyt for Bogvenner, Aktuelt fra lokalafdelingerne. De enkelte afdelin ger vil fortsat sende direkte besked ud om arrangementer o.a. Også derfor er mailadressen vigtig. Redaktionen har bestræbt sig på at kontakte alle retmæssige indehave re af copyright. Såfremt redaktionen har kræn ket ophavsretten, er det sket utilsig tet og uden forsæt. Nyt for Bogvenner nr. 1 · 2011 Redaktion: Bent Jørgensen & Lilli Riget Forening for Boghaandværk Sekretariatet Hvedevænget 5 9000 Aalborg tlf. 3295 8515 torsdage kl. 10 - 12.30 [email protected] [email protected] Layout: grafiker Claus Fenger [email protected] Skrift: Legacy Serif & Sans Tryk: Arco Grafisk A/S, Skive www.arcografisk.dk Papir: Silk, 115 g ISSN 0109-0008 © Forening for Boghaandværk www.boghaandvaerk.dk
© Copyright 2024