1. No category

Nyt for
Bogvenner
årgang 30
nr 1 · 2011
Af indholdet:
Skønheden i det uperfekte
Bogbind af menneskehud
Peter Lassen, Montana
BogForum 2010
Bogbindernes Blå Bog
2-6
7-15
16
17-21
28-31
: d
a
in
b
Tem
g
Bo
ts
e
r
Å ste bejde
d gar
BeB
o 2010
Invitation
Udstilling af Årets Bedste Bogarbejde 2009
Hermed følger Invitation til at ind­
sende bøger til Årets Bedste Bogarbejde 2010. Frist 23.02.2011.
Fristen for håndindbundne bø­
ger er forlænget til 25.02.11.
Se også www.boghaandvaerk.dk el­
ler kontakt [email protected].
Udstillingen Årets Bedste Bogarbejde 2010 åbnes 19.05.11 på Kunstindu­
strimuseet, hvor også foreningens
hæderspriser uddeles.
10.01.11 – 28.01.11
Diamantboghandlen,
København
03.02.11 – 24.02.11
Statsbiblioteket i Aarhus
07.04.11 – 09.04.11
Nordkraft, Aalborg – sammen med
‚Ordkraft‘ i Nordkraft,
tre døgn med ord
04.02.11 – 05.02.11
International konkurrence om
Best Book Design from all over the
World, efterfulgt af kåringen af
vinderne 18.03.11 på Leipziger
Buchmesse, Leipzig
17.03.11 – 20.03.11
Leipziger Buchmesse,
Leipzig
2
3 0.
å r g a n g
n r.
1
j a n.
2 0 1 1
Skønheden
Et personligt interview med den
eneste bogbinderlærling i Danmark
– Iben Andersen. Iben har en bog,
hun elsker så højt, at hun vil have
tatoveret noget af den på sin krop,
som svendegave.
Af Gerd Laugesen
Foto: Gerd Laugesen
E
Foto: Gerd Laugesen
Iben Andersen i lejligheden på ­Nørrebro med nogle af sine ­indbundne værker
Ibens bind og æsker på nærmere hold
n spinkel pige står på fjerde
etage i en lejlighed på Nørre­
bro. Bogreolen deler stuen i to. Den
første bog, hun lavede, handlede
om verdens første mand i rummet:
russeren Jurij Gagarin. Hun tager
den frem. Den er meget tung, for
den er lavet af aluminium. Og hun
har ridset historien i den. Foran på
bogen står hans navn på russisk,
og bagpå er der en lille rød stjerne.
„Den bog kan mænd godt lide,
fordi den er så håndgribelig,“ siger
hun. Der er fire sider at bladre – og
det kræver fingerkræfter.
Det er den første – og måske nok
den tungeste bog, Iben kommer til
at lave. Og det var sådan, bogbinde­
riet begyndte. Hun var tyve år og
gik på den fri ungdomsuddannelse,
da hun tog til ­Moskva med sin kæ­
reste. Ved siden af lejligheden lå et
museum for russisk rumfart, hvor
de oven i købet havde udstoppede
hunde. „Jeg ved ikke, om det var
de hunde, der også var i rummet,“
siger Iben, der gik på den russiske
filmskole, men selv om hun lærte
russisk, var det ikke nok til at kom­
munikere dybere med folk.
„Folk sagde, a daaaa, H. C. An­
dersen, når jeg præsenterede mig
som Iben Andersen,“ siger hun.
Derfor skrev hun med sig selv i no­
tesbøger – og begyndte også at læse
sig ind til andre verdener. Og sådan
gik det til, at en stor del af Iben An­
dersen flyttede ind i en bog, og der
er hun så blevet siddende.
Vi har sat os på gulvet, og den
store metalbog ligger mellem os.
2 0 1 1
3
stop. Det kan godt være, man vil
bruge bøgerne på en anden måde,
men så tror jeg måske på bogen,
netop som objekt, noget man ger­
ne vil investere i, hvor designet får
mere betydning. Ja, bogen bliver
noget helt særligt,“ siger Iben, der
primært læser engelsksproget litte­
ratur og helst hele forfatterskaber.
Hun har lige læst den newzealand­
ske forfatter Janet Frame, som hun
synes er ret fantastisk.
„Nu er jeg begyndt at læse Into
the Wild af Jon Krakouer, men jeg
vil enormt gerne læse op på kunst
og faghistorie. I dag er der ikke så
klare kunstretninger, som der har
været. I hvert fald ikke, som jeg kan
se. Så jeg vil gerne kende til dét, der
kom før.“
Krimier kan man jo ikke komme
uden om for tiden?
„Nej, både min mor og min
mormor er store krimilæsere.“
Og hvordan synes du, krimier ser
ud?
„Når man arbejder i et antikva­
riat, er det første, man gør, at se på
Titanic og kartoffeltryk
folks bogreol og regne prisen ud.
Og så kom jeg til at sige til min
I hjørnet står der en gammeldags
mor, at hun ikke ville få særlig me­
bogpresse, og på reolen står en lille get for sine bøger. Hun blev ret for­
forgylderpresse. Den bruger hun til nærmet.“
at trykke alt muligt med; men det
Men det er, som om der er mange
kan godt blive lidt skævt, fordi den bøger, der skal være forgyldte med flænegentlig er til visitkort.
sede bjerge, og krimier altid er blod „Jeg tager det smukke i det uper­ dryppende ansigter?
fekte som en del af stilen,“ siger
Iben nikker og sidder helt stille
hun så.
uden at sige noget – så lyser hun
Men der er jo mange, der er bange
op, hun er kommet i tanke om må­
for, at bøgerne ikke overlever?
ske én af verdens smukkeste bøger:
„Folk kan da ikke holde ud at
„Der var et bogbinderi i Eng­
sidde og glo på en skærm – non
land, der hed Sangorski & Sutcliffe.
I starten af 1900 ville de lave den
1. I henhold til Lov om pligtaflevering af of­ smukkeste bog i verden, med guld
fentliggjort materiale (Lov nr. 1439 af 22. de­ og ædelsten. De indbandt bogen
cember 2004) § 2 skal der af værker, der ud­
The Great Omar. Det var virkelig
gives i Danmark, afleveres to eksemplarer til sindssygt lavet, og den ville de sæl­
en pligtafleveringsinstitution (Det Konge­
ge. Men det var ikke så nemt, og til
lige Bibliotek/Statsbiblioteket i Aarhus).
sidst blev den solgt langt under sin
pris til en børsspekulant i Amerika,
og bogen kom ombord på Titanic.
Og den gik med ned,“ siger hun.
Det tragiske er, at bogbinder
Francis Sangorski selv døde en
uge efter, fordi han ville redde en
kvinde fra at drukne, og han kunne
ikke selv svømme!
Men skønhed er nu også andet
end guld og glamour. „De russiske
avantgarde-bøger er virkelig fanta­
stiske. De er lavet af forfattere, som
ikke måtte blive publiceret. De la­
vede deres egne små ting, der blev
uddelt i vennekredse. Det er kartof­
feltryk og pap, og det er jo noget
andet i forhold til læder og guld. At
lave bøger med det, man har – og
finder – det kan virkelig også være
smukt,“ siger Iben og viser et kata­
log med Faber & Faber.
„Noget af det fedeste var det, de
lavede under anden verdenskrig,
hvor der ikke var råd til særlig me­
get, og det var kreativiteten, der gik
foran i deres design,“ siger hun og
begynder at snakke om marmore­
ringer. Dem har hun set mange af,
sammen med læder.
„Bakkemarmoreringer, det er så­
dan noget, Ole Lundberg er mester
i, sådan noget med at koge mos i
flere timer. Jeg har prøvet det én
gang – og man kan lave nogle fan­
tastiske ting, men det er bare blevet
gjort i så mange år. Dansk hånd­
indbinding har meget været sådan:
brunt skind og sådan noget mar­
morering, og det synes jeg ikke er
så spændende. Det kan være fint
nok, men jeg får lyst til at lave no­
get andet. Nu skal jeg jo passe på,
hvad jeg siger, men jeg synes bare,
at man må kunne gøre noget nyt.
Både den måde, man laver bøger­
ne på, hvordan de ser ud, hvordan
man arbejder som bogbinder, og
hvordan man kommer ud til folk.“
De bøger, du laver, kommer jo kun
ud i ét eksemplar?
3 0.
å r g a n g
n r.
1
j a n.
Den ville kunne slå en anden bog
ihjel, så tung er den. Da Iben kom
hjem fra Moskva, begyndte hun
at arbejde med bøger ude på Tek­
nisk Skole i København, hvor der
er et bogbinderværksted. På et tids­
punkt begyndte hun sågar at un­
dervise lidt. Men i mange år har
hun arbejdet i et antikvariat og har
ikke haft adgang til noget værk­
sted. Nu kan hun igen. Hun er lyk­
kelig.
Iben Andersen er 33 år, og i
august var hun så heldig, som den
eneste i Danmark, at komme i me­
sterlære som bogbinder. De næste
tre år ‚ejer‘ Det Kongelige Biblio­
tek hende, og hun skal lære at ind­
binde bøger fra Pligtafleveringen1
– men også finere bøger – og lige nu
er hun igen ude på Teknisk Skole.
Dér er håndbogbinderuddannel­
sen blevet nedlagt, og hun er ved
at lære maskinindbinding, før hun
skal til Aarhus og i lære på Bog­
binderiet hos håndbogbinder Lars
Hede­gaard.
t
i det uperfekte
4
Fotos: modtaget fra Gerd Laugesen/Iben Andersen
3 0.
H. Montgomery Hyde: Pornogra­fiens
historie. Oversat af Mogens ­Boisen
(1965) – med nitter og pink pels på
­bindet. Pink forsats
Jørgen Leth: Den gule trøje i de
høje bjerge (1995) – indbundet i
cykelslanger
å r g a n g
n r.
„Vi så en video om de der maski­
ner, der sprøjter 18.000 bøger ud
i timen. Man kan ikke som hånd­
bogbinder sidde og lave et kæmpe
oplag – men man kan nogle andre
ting, og jeg tror, at de ting man la­
ver, kommer til at holde de næste
tusinde år, hvorimod de maskin­
indbundne bøger, de holder jo ikke
særlig lang tid.“
Hun har lige lavet fire notesbø­
ger, fordi hun skulle lære maskin­
bogbind på Teknisk Skole. Hun
sidder og holder om den ene lille
bog, hvor der er trykt en gammel­
dags skrivemaskine på, mens hun
siger:
„Der er bare ikke så mange, der
ved, hvad bogbindere kan. Og så
er der priserne. Det er jo enormt
dyrt at få lavet noget hos en bog­
binder. Det er måske utopisk, men
jeg nægter at tro på, at man ikke
kan gøre noget anderledes.“ Men så
kommer Iben i tanke om noget an­
det smukt, de franske bogbindere:
„Inde på den boghistoriske sam­
ling på Diamanten havde de blandt
andet Paul Bonet (1889-1971)2. Det
var overdådige bind i fantastisk
skind og rigtig meget guld. Det
var virkelig smukt. Jeg følte mig
fuldstændig ydmyg. Det kommer
jeg måske aldrig til at lære, at være
håndværker på den måde. Der
er også en stolthed i at kunne et
håndværk. Lave det hele i hånden,
alle detaljer så perfekt som muligt.
Man kan også mærke, at det er no­
get andet end en almindelig bog,
der er en kvalitet. Men så får man
også lyst til det modsatte, sådan
har jeg det i hvert fald.“
Nitter og cykelslange
Hun ved ikke helt, hvad det ender
med. Men hun vil gerne rejse rundt
og se andre bogbind, når hun er
Pudebog (notesbog) i rødt velour­bind
2 Se bl.a. www.artnet.com/artist/178982/
paul-bonet.html
og Lili’s Bookbinding Blog and Paul Bonet
1
j a n.
2 0 1 1
færdiguddannet. Hun vil for ek­
sempel ned på en skole i Schweiz,
i Ascona. Og så vil hun gerne til
Frankrig.
Hvor sidder kvaliteten?
„I detaljen: hvordan lukker bo­
gen op, og også i designet: hvor­
dan er designet, er der kræset for
detaljerne, guldsnit, hvordan er
trykket, og hjørnerne, er hjørnerne
perfekte, hvad er det for noget for­
satspapir, hvilke kapitælbånd er
der brugt, hvordan er falsen, hvor­
dan er tykkelsen af pappet i forhold
til bogen, hvilken slags indbinding
er der brugt, og så laver man altid
æsker til finere bøger, det er sådan
en luksusagtig ting. Det hele skal
gå op i en højere enhed, det er så­
dan noget i svendeprøven, hvor
blokken af bogen ligger lige præcis
op til dér, hvor man har lavet hjør­
nerne hér,“ siger hun og holder om
spidsen af sin notesbog.
Hun har ikke prøvet at forgylde
endnu. Det er også noget, hun skal
lære.
I en metalspand står der sart, lyse­
rødt papir. Det har Iben brugt ved
indbindingen af Pornografiens historie, som også har fået nitter på.
Hun fik engang lyst til at indbinde
Jørn Leths bog fra 1995 i cykelslan­
ger.
„Han ville gerne købe den, men
så kom jordskælvet, og nu overvejer
jeg faktisk bare at give den til ham,“
siger Iben og kærtegner det sorte
gummi på Den gule trøje i de høje
bjerge med fingeren.
„Den er også punkteret nogle
steder,“ konstaterer hun og orker
ikke at lappe den, selv om der ligger
massevis af cykelslanger på gulvet.
Verden i en æske
På bogreolen står en stor, tyk bog,
der fylder for mindst fire bøger.
Den buler ud på begge sider og er
af rødt, nervøst velour.
3 0.
å r g a n g
n r.
Papiret er gammelt og gulnet;
ingen har endnu skrevet i den. Den
kan også bruges som pude.
„ Jeg overvejer, om jeg skal lave
en endnu større pudebog end den
her,“ siger Iben og tager en notes­
bog med langt hår ned fra hylden.
Den er der heller ikke nogen, der
har skrevet i endnu.
„ Jeg kan ikke sælge dem bil­
ligt, så vil jeg hellere beholde dem.
Nogle gange giver jeg dem væk. Når
jeg udstiller bøgerne, kommer folk
hen og står og drømmer om at have
sådan en notesbog, men de bliver
skræmte af det, og de siger altid,
at de aldrig ville turde skrive i den.
Tænk hvis de skrev noget grimt.“
Hvad koster den tykke bog?
„Den har jeg aldrig sat til salg,
fordi den er så grim.“
Grim?
„Folk elsker den, men den er
bare ...“ Hun åbner den lille fede, og
på bagsiden buler den også ud, og
hun rynker på næsen. „Puha, det
er skrækkeligt, det kan jeg slet ikke
holde ud, det er ikke håndværks­
mæssigt i orden.“ Jeg stryger den
over maven og åbner nogle andre
notesbøger med mørkegrønt papir.
„Når man skriver i dem her, så
får alt et andet udtryk,“ siger hun
og tager en høj smal bog frem med
samme papir, hvor der på forsiden
er et lille billede i guldramme, som
er ved at falde af. Med moderlig
omsorg klapper hun rammen på
plads igen.
På bogreolen står rækker af
orange rygge, for Iben samler på
Penguin-bøger, og allernederst hol­
der Kjell B. Sandveds Kunstens verden (1962) og Musikkens verden (1955)
vagt med brede rygge. Der ligger
en lille japansk æske på gulvet; det
er hendes nye sambo, der har taget
den med, alle giver hende æsker for
tiden, for lige nu laver hun æsker
sammen med forfatteren Thomas
Kennedy.
„Vi hang jo ud i Booktrader, og så
stod Kennedy der og røg sine ciga­
rillos og syntes, det var synd at smi­
1
j a n.
5
2 0 1 1
de æskerne ud, og så gav han dem
til mig, og så blev det til det her.“
Jeg åbner en lille sort æske –
trykt med sølvskrift. Nede i den
ligger små stykker gennemsigtigt
papir med digte på. De er skrevet
på Ibens skrivemaskine, en gam­
mel grøn Optima, der kigger med
fra vindueskarmen. Jeg åbner en ny
æske, og et helt lille landskab folder
sig ud, med et kæmpestort øje, en
himmel i opløsning, og mænd der
løber fra virkeligheden.
Det her er jo en æske og ikke en rigtig bog?
„Men hvad er en bog? En fir­
kant? Eller kan man kalde en ting
en bog, hvis der er illustrationer el­
ler skrift i?“
Jeg åbner en æske med en ensom
gris, der står omringet af sort glim­
mer.
„Jeg skal lave mange flere æsker,“
siger Iben.
Betragter du bøger som små mennesker?
„Mine egne bøger, lidt. Det er
svært at skille sig af med dem. Men
det fedeste er, når nogen har fået
ens notesbog, og når de så kommer
tilbage og fortæller, hvad de skriver
i den. Bare det, at de bruger den, så
får bogen den nødvendige respekt.“
Hvad er den smukkeste bog?
„Det er sådan en ting, der æn­
drer sig hele tiden, det er lige som
med musik. Så dyrker man en
kunstner, og synes det er det mest
fantastiske, og så bliver man måske
træt af det og dyrker noget nyt. Så­
dan er det med ting, man oplever.
Det er også derfor, jeg begynder at
undersøge stilarter: hvad er der la­
vet i de forskellige stilperioder, som
jo hænger sammen med, hvad der
er blevet lavet af kunst og møbel­
design og alle ting – det influerer jo
også på bogkunsten. For eksempel
art nouveau-bøger.
Anker Kyster (1864-1939), som
var en rigtig dygtig bogbinder i
Danmark, arbejdede lige i Skønvir­
ke-tiden og har lavet nogle fantasti­
ske smukke bogbind.“
Behåret bog (notesbog for cowboys)
Tre små notesbøger i finérindbinding
Notesbog indbundet i kobber og
cykelslange
6
3 0.
å r g a n g
n r.
1
j a n.
2 0 1 1
Ibens samling af Penguinbøger/-forsider
Bogen på huden
Notesbog for lange tanker –
23 x 61 cm
Et af foreningens nyere medlemmer,
Gerd Laugesen (f. 1979), der er journalist, forfatter og billedkunstner,
har i december 2010 lavet dette interview med Iben Andersen til Nyt for
Bogvenner.
[email protected]
www.ibenbooks.blogspot.com
[email protected]
www.gerdlaugesen.dk
Så kommer Iben i tanke om en
af sine favoritbøger. Den er med
hendes yndlingsillustrator Arthur
Rackham (1867-1939)3, og hun fin­
der den frem. Poe’s Tales of Mystery
& Imagination [1935], står der på
forsiden med guldskrift oven over
en presseforgyldning med skeletter,
der vandrer ned i bogstoffet.
„Jeg elsker den bog, bare at sidde
med den i hånden, det er en hel ver­
den for sig,“ siger hun, og hendes
stemme ryster nærmest af glæde.
Det er helt klart hendes yndlings­
bog, og den vil hun aldrig af med,
det er der ingen tvivl om.
„Det er også min dyreste bog,
den koster 4.000 kroner. Det hele
hænger fantastisk sammen med
indholdet og hans illustrationer.
Og så er Edgar Allan Poe også min
yndlingsforfatter. Det er jo ikke
nogen speciel holdbar indbinding,
men som objekt synes jeg, den fun­
3 Arthur Rackham blev især kendt for
sine energiske, dekorative og virtuose illu­
strationer i tusch og akvarel i en række
eventyr for børn, bl.a. Brødrene Grimms
Eventyr (1900), Rip van Winkle (1905), Peter
Pan (1906) og Alice i Eventyrland (1907). Han
illustrerede også bøger for voksne, deri­
blandt En Skærsommernatsdrøm (1908), Rhinguldet og Valkyrien (Das Rheingold) (1911) og
dele af Gullivers Rejser (1931) samt fortællin­
ger af Edgar Allan Poe.
gerer rigtig fint. Det er sådan en
oplevelse at læse i den, fordi den er
en helhed som bog. Den er smuk
på alle måder. Den har en tyngde
og en stoflighed og en bastanthed,“
siger hun og mumler så, at det er
sådan en bog, hun rigtig gerne vil
binde ind til sin svendeprøve.
„Jeg har også tænkt på at få en
tatovering med en af Arthur Rack­
hams illustrationer. Når jeg er ud­
lært, så bliver det min gave til mig
selv, sådan en kæmpe tatovering,“
siger hun og kommer i tanke om,
at der faktisk er folk, der indbin­
der bøger i menneskeskind. Der er
uhyggelige undertoner fra nazis­
men, men der har også været læge­
skrifter indbundet i hud.
„Menneskeskind minder lidt om
pergament,“ siger Iben og fortæller,
at man i Japan har et helt andet for­
hold til hud. Der bliver tatoverin­
ger konserveret og gemt, når folk
dør. Mennesker er omvandrende
bøger.
„ Jeg prøver at få mine venner til
at testamentere hud til mig,“ siger
Iben, der lever i et lille afgrænset
rum på bogen, men efterhånden
har hun fundet ud af, at det rum er
meget større, end hun lige regnede
med. Hun rejser sig op fra gulvet.
„Nu skal jeg også ud i verden,“
siger hun og ser ud gennem vin­
duet.
3 0.
å r g a n g
n r.
1
j a n.
2 0 1 1
7
Bogbind af menneskehud – antropodermisk indbinding
Myte eller realitet – et strejftog
Af Lilli Riget
D
et var ikke ualmindeligt, at
man i det 18. og 19. århundre­
de indbandt bøger i menneskehud,
som man som læge enten fik fra pa­
tienter, der donerede deres afdøde
legeme til forskning, eller fra kri­
minelle og fattige, hvis lig ikke blev
forlangt udleveret.
Der er dog også eksempler på, at
personer har anvendt egen hud til
indbinding af bøger. Det var heller
ikke ualmindeligt, at der var en vis
sammenhæng mellem indhold og
bind/omslag, omend der også her
findes eksempler på det modsatte.
Sjældenheder – eller ej?
Idéen med at indbinde bøger i
menneskehud kan synes bizar,
men var iflg. Laura Hartmann, rare
book-katalogisator på The Natio­
nal Library of Medicine og forfatter
til en artikel om emnet, ikke usæd­
vanlig i de forrige århundreder. Iflg.
en artikel i St. Louis Post-Dispatch fra
sidst i 1800-tallet talte man dog
ikke om det i dannede kredse.
Denne type indbundne bøger
føles næsten som læderindbundne
bøger eller bøger indbundet i velin,
tyndt og fint skrabet fåre- eller kal­
veskind. ‚Hudbøger‘ kan være ind­
bundet med såvel blødt som stift
bind, ofte præget eller dekoreret, og
sommetider med en lille plade, der
angiver bogbinder-proveniens.
Mange ældre, store, prestigefyld­
te biblioteker og rare book-samlere
og -samlinger (heriblandt flere på
Harvard University og i Boston
området) har flere af disse kuriosi­
teter/sjældenheder. Man mener, at
antallet kan være et eller andet sted
i hundrederne spredt på forskellige
biblioteker og private samlinger.
Historik
Brug af menneskehud som medi­
um daterer sig tilbage til oldtiden
og måske endda forhistorisk tid.
De gamle assyrere var kendt for at
flå deres fanger levende, for derefter
at hænge huden op på bymuren til
skræk og advarsel.
Rygter vil vide, at bøger indbundet i
pergament, gjort af menneskehud,
er lavet så tidligt som i middelalde­
ren. Der kan sættes spørgsmålstegn
herved, men der er historiske op­
tegnelser om en 1200-tals bibel og
pavebreve skrevet på menneskehud.
Indbindingstypen har fået sin egen
tekniske term: Anthropodermic bibliopegy [antropodermisk bibliope­
gi]. Det første troværdige eksempel
på antropodermisk indbinding
kommer fra det 17. årh. Praksis sy­
nes at være taget af under Den fran­
ske Revolution (1789-1799). I det 19.
årh. fangede denne type indbinding
dog overklassen som en romantisk
grille og blev mere almindelig.
Emnet for sådanne indbundne vær­
ker kunne være anatomibøger. Et
tidligt eksempel er Andreas Vesa­
lius’ klassiske værk De humani corporis fabrica [Om opbygningen af
det menneskelige legeme], i kort
form ofte omtalt som De fabrica (se
senere).
8
3 0.
å r g a n g
n r.
1
j a n.
2 0 1 1
Titelsiden fra Vesalius’ De humani
corporis fabrica (Basel 1543), hvis fulde titel er Andreae Vesalii Bruxellen­
sis, scholae medicorum Patauinae
professoris, de Humani corporis fa­
brica Libri septem [Andreas Vesalius
af Brussel, professor ved medicinskolen i
Padua, om Opbygningen af det menneskelige legeme – i syv bøger]
Eksempler fra England og USA
Omtrent på samme tid blev huden
fra henrettede kriminelle anvendt
til indbinding. Det først kendte
eksempel er A Dictionary of the English Language af Samuel Johnson
(1709-1784), indbundet i den krimi­
nelle James Johnsons hud (relation
ukendt), efter at denne var blevet
hængt i Norwich i 1818.
Samuel Johnson læsende i sin Dictionary
– dog ikke indbundet i menneskehud!
3 0.
å r g a n g
n r.
Moyse’s Hall Museum i Bury St.
Edmunds i Suffolk (England) har
et mere berømt eksempel, nemlig
en retsprotokol fra retssagen mod
den kendte gerningsmand William
Corder, der i 1827 myrdede (skød og
stak) sin unge kæreste Maria Mar­
ten i Postead ved Barnfield Hill,
Suffolk, og begravede hende i en
ikke særlig dyb grav i ladens gulv.
William Corder blev dømt skyldig
og hans krop dømt til udlevering
til dissekering. Han blev hængt i
1828, og hans hud blev garvet af ki­
rurgen George Creed og brugt til
indbinding af retsoptegnelserne.1
Dette mord er senere blevet be­
skrevet i lejlighedsviser, opført på
teatre, beskrevet i en bog af Do­
nald McCormick: Maria Marten,
or The Murder in the Red Barn – og
af Richard Dennis: Maria Marten
of Murder in Red Barn (i: Double act.
Ten one-act plays on five themes. Ed. by
1
j a n.
2 0 1 1
9
Mark Schackleton, London 1985)
– og også filmatiseret flere gange,
bl.a. i 1935.
I 2007 fik Moyse’s Hall Museum et
andragende fra en Mrs. Turner, en
(gennem ægteskab) efterkommer
efter William Corder, om at få over­
draget bogen og resterne af hans
skalp samt andre dele fra liget. Hun
havde allerede med succes fået Cor­
ders skelet, der var blevet opbevaret
på London’s Hunterian Museum
på The Royal College of Surgeons
of England, hvorefter hun fik det
kremeret. Imidlertid fik hun afslag,
da hun ikke var en direkte efter­
kommer efter Corder. Nærtstående
pårørende ønskede fortsat, at de
jordiske levninger skulle blive på
museet.
Et skuestykke for Moyse’s Hall Museum: optegnelserne fra William Corders retssag – indbundet i hans hud – er
­udstillet sammen med en af flere buster af Corder, hans dødsmaske og hans
skalp (endnu med et øre hængende på,
ikke vist her)
Tre bøger på John Hay Library
10.01.06 kunne man på nettet se en
artikel fra Associated Press med tit­
len: Is Dr. Jekyll bound in mister hide? 2
Tager man på en ‚dagsrejse‘ til Pro­
vidence og besøger Brown Univer­
sity’s John Hay Library, kan man
måske være heldig at se udstillet tre
af bibliotekets mindre kendte arte­
fakter, indbundet i menneskehud.
Forskere kan få adgang til nærmere
at studere værkerne på biblioteket.
Scenariet for mordet: Den røde lade,
fra filmen Red Barn Murder fra 1935
1 „The account of the case bound in Cor­
der’s tanned skin is held at Moyse’s Hall
Museum and contains a handwritten ac­
count of a witticism on the inside cover: on
the night of the execution, during a perfor­
mance of Macbeth at Drury Lane, when the
line ‚Is execution done on Cawdor?‘ was spo­
ken, a man shouted from the gallery ‚Yes! –
He was hung this morning at Bury!‘
John Hay Library, der er det næst­
ældste bibliotek på Brown Univer­
sity (opkaldt efter John Hay, år­
gang 1858, Abraham Lincolns pri­
vatsekretær under borgerkrigen,
og senere minister), erhvervede i
1960’erne bøgerne som gaver fra
to alumner, hvoraf den ene var en
ivrig bogsamler. Bøgerne var ikke
oprindeligt indbundet i menneske­
hud, men blev ombundet til private
samlere i det 19. århundrede.
2 Artiklen blev nogle dage senere (19.01.06)
bragt i sin fulde længde i Politiken (Kultur)
– oversat af Mette Skodborg – under over­
skriften Bøger indbundet i … menneskehud, se
http://politiken.dk/kultur/...
William Corders dødsmaske og -buste,
i Moyse’s Hall Museum i Bury St. Edmunds, ­Suffolk, England
10
3 0.
å r g a n g
n r.
1
j a n.
2 0 1 1
Den ene af de tre bøger er en meget
kendt anatomibog, der på makaber
vis kombinerer form og funktion/
indhold og indbinding. Det drejer
sig om et værk af den flamske ana­
tom, læge, kirurg og forfatter An­
dries van Wesel (1514-1564), kendt
som Andreas Vesalius: De humani
corporis fabrica (en 1568-udgave) – en
af de mest indflydelsesrige bøger
om den menneskelige anatomi –
indbundet i menneskehud! Bogens
smukke, gyldenbrune bind er gar­
vet og poleret og fremstår som det
fineste skindbind.
I 1543 anmodede Vesalius om
hjælp til at udgive værket De humani
corporis fabrica.3 Det blev et bane­
brydende værk, som han tilegnede
kejser Karl 5. De smukke illustratio­
ner blev angiveligt udført af Tizians
elev Jan Van Calcar. Senere udsend­
te Vesalius en forkortet udgave til
studerende Andrea Vesalii suorum de
humani corporis fabrica librorum epitome, tilegnet kejserens søn, Filip 2.
af Spanien. I 1555 udgav han en revi­
deret udgave af De fabrica. Det var i
århundreder den primære anatomi­
bog, og den bruges stadig. Vesalius’
værk indeholder mange intrikate,
detaljerede tegninger af dissektion
af mennesker, ofte i allegoriske po­
siturer.
Anatomibogen anvendes ofte af
lærde, fordi den er „nyttig i forbin­
delse med studiet af menneskets
anatomi i historisk sammenhæng,“
siger direktøren for John Hay Li­
brary Samuel A. (Sam) Streit.
Andreas Vesalius, fra
De ­humani corporis fabrica,
Basel 1543
Et kontemplativt skelet fra
Vesalius’ værk fra 1543. På graven står ‚Vivitur ingenio caetera morti erunt‘ [Ånden består,
det øvrige forgår]
Dertil kommer to udgaver fra det
19. årh. af Dance of Death [Døde­
dans] af den tyske maler og grafiker
Hans Holbein d.y. (1497/98 - 1543) –
et middelalderligt, belærende værk,
Muskelmænd i allegoriske attituder
3 Eksterne link:
De humani corporis fabrica på
det Kongelige Bibliotek, København:
www.kb.dk/udstillinger/vesalius/index.html
Virtuel udgave af Vesalius’
De humani corporis fabrica:
http://archive.nlm.nih.gov/proj/ttp/flash/
vesalius/vesalius.html
n r.
en bog om døden, der rammer os
alle, deriblandt de(n) person(er),
der lagde hud til indbindingen
(sic!). Eksemplarerne er omindbun­
det i henholdsvis 1893 og 1898. Om
eksemplaret af Dance of Death fra
1816, rapporterede den londonske
mesterbogbinder Joseph Zaehns­
dorf 4 i 1893, at han ikke havde hud
nok og derfor var nødt til at splitte
bindet. Bogens forperm, der blev
indbundet i det yderste lag af over­
huden har en lettere ru overflade,
næsten som fint sandpapir, medens
ryggen og bagpermen, hvis bind er
fra det inderste lag af huden, føles
lidt som ruskind.
Man kender ca. 500 tegninger
og skitser fra Holbeins hånd, ud­
kast til portrætmalerier, selvstæn­
dige portrætter samt forlæg til glas­
malerier, guldsmedearbejder og
våben. Den store træsnitserie Dance
of ­Death stammer fra 1523-26. Der
hersker usikkerhed om, hvorvidt
samtlige senere udgaver af værket
er med Holbeins egne træsnit.
De to eksemplarer af Dance of Death
har primært interesse for forskere
pga. Hans Holbein d.y.’s illustratio­
ner. Ligeledes har bøgerne iflg. Sam
Streit en vis interesse for de perso­
ner, der studerer boghåndværkets
historie. At de er indbundet i men­
neskehud har ikke forøget deres
værdi væsentligt, men har selvfølge­
lig interesse for ‚bibliopegimaner‘.
4 Joseph William Zaehnsdorf (1853-1930)
er søn af den østrig-ungarske bogbinder
­Joseph Zaehnsdorf (1816-1886), der an­
kom til London i 1837 og i 1842 grundlagde
håndbogbinderfirmaet Zaehnsdorf, der ek­
sisterede i 3 generationer. I 1998 overtog
Shep­herds både Zaehnsdorf og Sangorski
& Sutcliffe (grundlagt i 1901 og i 1983 slået
sammen med Zaehnsdorf) – to af Londons
ældste og mest prestigefyldte bogbinderier
– der i dag drives under navnet Sangorski &
Sutcliffe.
Joseph W. Zaehndorf har skrevet The art
of bookbinding. London (1897 – 3. ed.).
Se også Frank Broomhead: The Zaehnsdorfs
(1842-1947) : craft bookbinders. Private Librar­
ies Association (1996).
1
j a n.
11
2 0 1 1
Foto: Joe Giblin/Polfoto/AP
å r g a n g
Foto: Joe Giblin/Polfoto/AP
3 0.
Sam Streit, direktør for
John Hay Library, siddende
i biblioteket 22.12.05, læsende i Dance of Death
i 1898-indbindingen, med
1893-indbindingen af samme liggende tv. for sig og Vesalius’ De humani corpo­
ris fabrica-bindet midt for
De tre bind fra John Hay
­Library – med Vesaliusbindet stående bagest, Holbeins ­Dance of ­Death i
1893-indbindingen liggende på bordet og 1898-indbindingen stående foran
­Vesalius-bindet.
Bindet på Andreas Vesalius: De humani corpo­
ris fabrica (1568-udgaven)
fremstår poleret og gyldentbrunt, med dobbelt forgyldt
ramme og to blindtrykte
rammer med en vis afstand,
i hvis hjørner der er et forgyldt trekant-stempel, der
ligeledes er anvendt til sammenstilling af et mindre
centrumstykke af lignende
form. Ryg med fire ægte
bind og rødt titelfelt
1893-indbindingen af Hans Holbein: Dance of Death fra 1816 (i læserens hånd):
Forpermen, indbundet i det ydre lag af huden, har en let ujævn struktur, næsten som fint sandpapir. Ryggen og bagpermen, lavet af det indre lag af huden, føles
som ruskind.
Zaehnsdorf lod formentlig bindet være enkelt for at kunne fremvise materialet,
hvorimod 1898-indbindingen (tv.) er mere rigt dekoreret. Bindet, garvet som gråligt
pergament, har blindtrykt ramme med indlagt sort skind, midt på bindet en sort
cirkel, inden i hvilken der er et forgyldt dødningehoved, hvor øjne, næse og mund
fremstår i sort. Ryg med fem uægte bind og sort titelfelt.
En nærmere undersøgelse afslører den tidligere ejers porer i huden
12
3 0.
å r g a n g
n r.
Harvard University
Bind og opslag af Practicarum
­quaestionum circa leges regias
Hispaniae…(1605)
En indskrift andetsteds i bogen
­lyder: „Indbindingen af denne bog er
alt, hvad der er tilbage af min kære ven
Jonas Wright, som blev flået levende
af Wavuma på den fjerde dag i august
1632. Kong Btesa gav mig bogen, der var
en af ­stakkels Jonas’ vigtigste ejendele,
sammen med rigeligt af hans hud til at
binde den ind i. Må han hvile i fred.“
Der findes flere antropodermisk
indbundne bøger på Harvard, to på
Medical School Library, og en på
Houghton: rare book biblioteket på
campus, samt af særlig interesse for
de jurastuderende en tidlig 1700tals manual for spanske jurister om
spansk lov i rare book-samlingen
på Langdell Law Library: Practicarum quaestionum circa leges regias
Hispaniae … En bleget inskription
på bogens sidste side siger:
„The bynding of this booke is all
that remains of my deare friende
Jonas Wright, who was flayed alive
by the Wavuma on the Fourth Day
of August, 1632. King btesa did give
me the book, it being one of poore
Jonas chiefe possessions, together
with ample of his skin to bynd it.
Requiescat in pace.“ (WaVumba var
en afrikansk stamme).
Bogen, der er fra 1605, blev købt
antikvarisk i New Orleans i 1946.
Den stod ubemærket på hylderne
til begyndelsen af 1990’erne, hvor
kurator David Ferris tilfældigt
fandt den via en notits i biblio­
tekskatalogen, der kundgjorde, at
dette værk var indbundet i men­
neskehud. I 1992 blev et lille stykke
af bindet testet for DNA. Testen
kunne desværre ikke sige, hvorvidt
dette var rigtigt eller ej, idet garv­
ningsprocessen og bearbejdningen
havde ødelagt det genetiske mate­
riale. Hvad angår den metode, der
måtte anvendes for at gøre menne­
skehud til brugbart læder, „skulle
menneskehuden være mættet gen­
nem adskillige dage i en stærk op­
løsning af alun, romersk vitriol og
almindeligt salt, tørret i skyggen og
dernæst beredt på ordinær måde.“5
Baseret på studier af bogens hi­
storik mener biblioteket dog, at der
er tale om en antropodermisk bib­
liopegi. Biblioteket har således fået
5 Iflg. Edwin Zaehnsdorf (handelstids­
skriftet Footwear Organiser, juni 1925). Kilde:
Holbrook Jackson: The anatomy of bibliomania (1950), s. 403.
1
j a n.
2 0 1 1
lavet en særlig opbevaringsboks til
bogen og placeret denne på en sær­
lig hylde. Man fandt ikke, at den
kunne stå lige ved siden af ‚almin­
delige‘ bøger om jura!
Bindet er skjoldet og perga­
mentagtig, næsten skørt, at røre
ved. Ryggen er groft stukket sam­
men med for- og bagpermerne på
en måde, der kunne minde om en
primitiv mokkasin-syning. Næppe
overraskende har en nidkær biblio­
tekar for et halvt århundrede siden
begået den brøler at stemple Har­
vard Law Library på ryggen af dette
antikvariske bind.
Eksempler fra Frankrig
I Dansk Bogbindertidende, nr. 2 [1900]
kan man finde nedenstående om­
tale fra en meddelelse i en fransk
bogkatalog:
„Bind af Menneskehud – Sue
(Eug.): ‚Paris’ Mysterier,6 Paris 1854,
2 Dele, indbundet i et Bind i lille
Kvart, veritabelt Menneskeskind
osv. – Pris 200 Francs.“ – et meget
smukt bind, der på forsatsen var
forsynet med en plade med teksten:
„Dette Bind er tilberedt af en Kvin­
des Hud. Arbejdet blev udført i 1874
af Alberic Boutoille, som attesterer,
at Bindet virkelig er udført af rig­
tigt Menneskeskind.“
Bindet skulle – iflg. Augustin
Cabanès (1862-1928), der var fransk
doktor, historiker og forfatter til
utallige værker (fiktion/historie),
især kendt for sine bøger om histo­
risk medicinske mysterier – efter si­
6 Romanen Les Mystères de Paris af Eugène
Sue (1804-1857) blev publiceret som føljeton
i Journal des débats fra juni 1842 til oktober
1843 og var medvirkende til at øge oplaget.
Les Mystères de Paris indtager en unik plads
inden for denne litterære genres fødsel og
var også et væsentligt værk i forbindelse
med en vis form for social bevidsthed.
Man hører ofte, at 1848-revolutionen til
dels var født i romanens sider, eller – mere
nærliggende – at romanen hjalp til med at
skabe et klima, der tillod, at 1848-revolutio­
nen opstod.
3 0.
å r g a n g
n r.
1
j a n.
13
2 0 1 1
Nogle af de 51 træsnit fra Holbeins Dødedans – i
kopi, nyskåret i blokke i 1800-tallet på grundlag af
Hans Holbeins Les simulachres & historiees
faces de la mort, avtant ele ..., Lyon 1538
Titelsiden er en faksimile af titelsiden fra
1538-udgaven
Træsnittene forestiller (i læseretning):
Uddrivelsen af Adam og Eva; Alle mænds knogler;
Konge; Dronning; Hertug; Abbedisse; Adelsmand;
Købmand; Sømand
Hans Holbein den
Yngre
(1497/98-1543)
14
„Denne bog er indbundet i
Waltons eget skind“
– John Fennos eksemplar af Waltons memoirer
3 0.
å r g a n g
n r.
gende ligne et meget udsøgt maro­
quin-bind – dog med finere narv og
skind, og mere glat at føle på.
Dr. Cabanès, der også var chef­
redaktør for La chronique médicale,
interesserede sig meget for emnet
og har i en afhandling berettet om
andre tilfælde, f.eks. hvorledes den
franske astronom Camille Flam­
marion (1842-1925) fik tilsendt en
pakke, der indeholdt en svær, hvid
hud, hvilken viste sig at stamme fra
en kendt grevindes efter sigende
meget smukke skulderhud. Den af­
døde grevindes ønske var, iht. til et
følgebrev, skrevet af hendes læge, at
Flammarion, der havde beundret
hendes skuldre, skulle „… lade ind­
binde i denne Hud det første Exem­
plar af det første værk, … som De
udgiver efter hendes Død.“
Efter garvning og bearbejdelse
af huden fremstod den blændende
hvid og blev benyttet til indbinding
af Flammarions værk Les Terres du
Ciel [udg. ikke oplyst]. Bogen (op­
bevaret på observatoriebiblioteket
i Juvisy) var med rødt snit, over­
sået med guldstjerner. På bindet
har Flammarion med guld skrevet
„Erindring om en Afdød“.
Glemmes skal heller ikke den tre­
dobbelte rovmorder fra Rue Mon­
taigne, Henri Pranzini, der natten
til 17. marts 1887 myrdede et beryg­
tet fruentimmer, Marie Regnault,
hendes pige og dennes barn. Han
blev, på trods af, at han erklærede
sig uskyldig, guillotineret. Indici­
erne mod ham var for omfattende.
En opdagelsesbetjent og en med­
hjælper på den antropologiske sko­
le, skar efter obduktionen huden
på ligets højre side af og anvendte
den som indbinding af et par lig­
porteføljer, som de forærede deres
overordnede: chefen for opdagel­
sespolitiet, Goron, og den senere
statsadvokat ved politiretten, Co­
chefert. Betjenten og medhjælperen
blev øjeblikkeligt afskediget, og de
to embedsmænd måtte – iflg. bla­
det Lanterne – dels aflevere porteføl­
jerne, dels tage deres afsked.
1
j a n.
2 0 1 1
Andre bibliotekers sjældenheder
Det private bibliotek The Boston
Athenaeum har det måske mest eks­
traordinære eksemplar, nemlig lan­
devejsrøveren George Waltons me­
moirer (konfessioner) fra 1837 Narratives of the life of James Allen, alias
George Walton 7 i autoantropoder­
misk indbinding.
Indskriften på bindet lyder „Hic
liber Waltonis cute compactus est“
[Denne bog er indbundet i Waltons
eget skind]. Walton bad før sin hen­
rettelse om at få lavet to eksempla­
rer af memoirerne. Et skulle gives
til den læge, der havde tilset ham
i fængslet. Det anden til John A.
Fenno, et offer, der dels havde over­
levet et af Waltons landevejsrøverier
trods skudsår, dels medvirket til at
bringe Walton for retten, og hvis
mod under beskydningen Walton i
særdeleshed havde beundret.
The Boston Atheneum fik Fen­
no-eksemplaret af Fennos datter.
The Cleveland Public Library har en
Koran, der siges at være indbundet i
huden fra en arabisk stammeleder,
der samtidig siges at have ejet bo­
gen.
Også Newberry Library i Chicago,
London’s Wellcome Library og an­
dre ejer ‚hudbøger‘.
The College of Physicians of Phi­
ladelphia har fire sådanne antropo­
dermiske indbindinger, hvoraf én
har en synlig tatovering. Dr. John
Stockton, der er kendt for at have
diagnosticeret byens første tilfælde
af parasitsygdommen trikinose, an­
vendte denne patients hud til ind­
binding af tre af de fire bøger.
7 …, alias Jonas Pierce, alias James H.
York, alias Burley Grove. Værket er George
Waltons dødsleje-konfessioner til fængsels­
inspektøren på Massachusetts statsfæng­
sel. Han havde altid erklæret, at han var
„master of his own skin“, og stående foran
galgen forlangte han, at hans memoirer,
der dokumenterede hans kriminelle liv og
undergang, skulle indbindes i hans hud.
3 0.
å r g a n g
n r.
1
j a n.
15
2 0 1 1
Der kan findes flere spektakulære
eksempler, f.eks. en digter, der be­
nyttede sig af den tvivlsomme lej­
lighed til at få indbundet sit værk i
huden fra sit afhuggede ben.
Et andet eksempel er en auto­
antropodermisk indbinding af ­
Jacques Delilles (1738-1813) over­
sæt­tel­se af Vergils Georgica [1769],
indbundet i hud hemmeligt stjå­
let i 1813 af en fanatiker fra Delilles
legeme, medens dette lå på lit de
­parade. Han ville bruge det til en
særlig luksuriøs udgave af bogen!
Australien
På National Library of Australia,
Canberra, findes der et eksemplar
af The Poetical Works af Rogers,
Campbell. J. Montgomery, Lamb,
og Kirke White (Paris 1829). Værket
blev kort efter sin udgivelse i Pa­
ris indbundet i sit nuværende bind
af menneskehud af en bogbinder
C. Egleton i Fleet Street, London,
fremgår det af et lille indstik på
bindets inderside. Der er tale om et
enkelt, men smukt bind, med tit­
len præget i guld på ryggen og med
guldsnit og en enkel bort præget
ind i for- og bagperm. Ifølge Ma­
ryrose Cushelly (The Australian),
var det for hende, der har betragtet
og forsket i hudens betydninger,
da hun opdagede denne bog, som
„at åbne en omhyggeligt indpak­
ket gave“ og „at finde den Hellige
Gral.“ „Det første jeg så, da jeg åb­
nede bogen, var inskriptionen
‚Bound in human skin‘.“
Hun har også en favoritanekdo­
te om en bog indbundet i menne­
skehud – var det kærlighed! Anek­
8 William Joseph ‚Dard‘ Hunter (18831966). Født i Steubenville, Ohio. Dard
Hunter var dygtig på ethvert område in­
den for boghåndværk: en autoritet på tryk,
typografipapir og papirfremstilling, især
håndlavet papir. Han var også en dygtig il­
lustrator og kalligraf og lavede 200 eksem­
plarer af sin bog Old Papermaking in China
and Japan (1932), idet han producerede hele
Dard Hunter i sit bibliotek
doten stammer fra Dard Hunters 8
selvbiografi My life with paper (1958).
Hunter henviser til, hvorledes han
af en ung enke blev bedt om at lave
en håndskreven bog: en eloge som
et minde om hendes afdøde mand.
Enken afviste samtlige af de mate­
rialer, som Hunter havde medbragt
fra bogbinderiet, og fremdrog en
rulle delikat plettet, kornet læder­
skind: hendes afdøde mands garve­
de ryghud. Det var sådan, hun ville
have bogen indbundet!
Hunter slutter sin anekdote med
følgende undrende bemærkning –
enken var nogle år efter blevet gift
igen – om den nye ægtemand no­
gensinde så på den første mands
mindebog og „tænkte på sig selv
som Volume ii.“
bogen selv: skrev teksten, designede og skar
typerne, lavede satsen, håndgjorde papiret
og trykte og indbandt bogen (og tegnede
mestermærket, billedet).
I forbindelse med en udstilling på
Smithsonian Institution kunne læses: „In
the entire history of printing, these are the
first books to have been made in their enti­
rety by the labors of one man.“
Kilder
Diverse artikler og encyklopædiske op­
slag m.m. Referencerne er ikke medtaget
her grundet pladsmangel, men kan fås ved
henvendelse til [email protected]
Dard Hunters mestermærke, fra Old
Papermaking in China and Japan
Selvbiografien My Life with Paper udkom
hos Alfred Knopf, New York i 1958. Den gi­
ver et fascinerende og læseværdigt indblik
i hans liv som grafisk designer og papirhistoriker.
16
3 0.
å r g a n g
n r.
1
j a n.
2 0 1 1
Hvad
en reol
kan
føre
til …
et begyndte med et problem,
der skulle løses – den evindeli­
ge mangel på opbevaringsmulighe­
der, når møbelfirmaet Fritz Hansen
skulle udstille de stole og borde,
der i dag for manges vedkommende
er klassisk dansk design. Løsnin­
gen formuleredes af firmaets egen
direktør Peter Lassen, der fostrede
idéen om et reolsystem opbygget af
kubeformede moduler på 60 gange
60 centimeter. Systemet 6060 viste
sig som en nærmest genial kom­
bination af form og funktion, og
ophavsmanden købte klogeligt
sin opfindelse med ud, da hans og
Fritz Hansens veje skiltes i 1979. Tre
år senere grundlagde han sin egen
virksomhed, Montana, med reolsy­
stemet i centrum. Peter J. (J. for Joa­
kim) var da netop fyldt 50.
23. oktober 2010 fyldte Peter J.
Lassen 80 år og blev blandt andet
fejret med en stort anlagt hyldest­
bog, hvor en bred vifte af bidrag­
ydere viser, hvad en reol kan føre til.
Møbeldesign og -produktion har
været den røde tråd i et alsidigt liv i
feltet mellem erhvervsliv og kultur.
Peter Lassen og Montana har møb­
leret talrige spektakulære lokaler
i såvel private som i det offentlige
rum, og Lassen har til stadighed ar­
bejdet sammen med og ydet gene­
røs støtte til et sandt opbud af væ­
sentlige danske kunstnere.
I bogen kvitteres med ord og bil­
leder for samarbejde og håndsræk­
ninger. Det er der kommet en inte­
ressant og kalejdoskopisk helhed
ud af. Her er læseværdige bidrag
om såvel fødselarens baggrund og
Foto: Montana Møbler A/S
D
Peter J. Lassen læner sig op af reoler i Montanas bibliotek
biografi som om hans evne til at få
spændende ting sat i sving gennem
samspil med kreative kræfter langt
fra møbelindustrien. Bidragene på
billedsiden gør også bogen til noget
af en lystvandring gennem visuelle
oplevelser, smukt formidlet på pa­
pir. Kort sagt: En vellykket og un­
derholdende hyldestbog, der kan
holde længere og tjene som kilde til
og dokumentation for et usædvan­
lig rigt liv i kulturens tjeneste.
Oprindelig overvejede Peter Las­
sen at kalde sit reolsystem for Li­
bra – „noget med bøger“, som han
siger. At bøger og kuber klæder
hinanden særdeles godt, er ble­
vet demonstreret to år i træk på
BogForum, hvor Peter Lassen og
Montana har gjort det muligt for
Forening for Boghaandværk at træ­
de op med en stand. Vi kipper for­
sinket med flaget og siger hjertelig
tak – og til lykke.
/Christian Kaaber
Peter Lassen / Lisbeth Bonde &
Joakim Lassen (red) ; Lene Arevad
Gade (grafisk design) ; Peter
Gade (billedred.). – Haar­by:
Montana Møbler (tr. P.J. ­Schmidt
Grafisk, Vojens), 2010. – 235 s.
– Festskrift i anledning af Peter
Lassens 80-års-dag
3 0.
å r g a n g
n r.
1
j a n.
17
2 0 1 1
BogForum 2010
På gloende pæle – for anden gang
Fotoreportage ved
Inger Merete Skotting,
Bent Jørgensen og Lilli Riget
I gen i 2010 lykkedes det med til­
sagn om støtte fra Peter Lassen,
Montana Møbler A/S, og med an­
vendelse af Montana-inventar at
få skabt et økonomisk grundlag
og en smuk og funktionel – stil­
fuld sort – ramme for foreningens
deltagelse i årets BogForum 12.14.11.10.
Standen sættes op. Holdet bestod af: Carl Vang Petersen, Kristin Wiborg, Grete
Hvam (Kbh. Afd.s bestyrelse), Birthe Lassen, Christian Kaaber (Komitéen for
Årets Bedste Bogarbejde), Bent Jørgensen (HB/FU) og Lilli Riget
Foreningen havde denne gang fået
mulighed for at vælge en langt
mere fremskudt stand – Balkon
380 – på et hjørne ved Forums
bredde trappe, i brændingen mel­
lem to store scener og med stor
synlighed. Ret en udfordring, men
også med praktiske erfaringer fra
sidste år og en mere indgående
planlægning som baggrund.
Det var derfor med højt hu­
mør og ret konkrete forestillin­
ger, indretningsholdet dukkede
op 11.11.10. Lidt tid tog det, før
reoler var opstillede af firmaets
montører, og bogkasser en masse
var trillet op, men derefter tog ak­
tiviteterne og kreativiteten form.
Resultatet blev en ganske flot og
velkomponeret stand i sort og
rødt med god skiltning. Det viste
sig muligt også at give Melchior
­Lorcks spektakulære panorama
over Konstantinopel en iøjnefal­
dende placering sammen med
Årets Bedste Bogarbejde 2009.
18
3 0.
å r g a n g
n r.
Opsætning af udvalgte sider fra vinderprojektet fra Bog­form­­
giv­nings­konkurrence 2010. Thilde Sander Egede (th.) med
søn, og Maria Lundén, medlem af bedømmelseskomitéen
1
j a n.
2 0 1 1
Næsten færdig
Øverst til højre ses display af >
udvalgte sider fra vinder­projektet fra
Bogformgivnings­konkurrencen
Besøgende 12.-14.11.10 – og travle, entusiatiske og arbejdsomme standvagter
Vinderprojektet fra Bogform­
givningskonkurrencen for Design­
studerende 2010 fik en fremtræ­
dende plads, flankeret af forenin­
gens publikationer, herunder den
nyeste udgivelse sammen med Det
Kongelige Bibliotek Alle tiders tryk
– hvor man f.eks. under Kulturliv
kan se Bogpakken aabnes! (omslag
på Danmarks Bibliothekets nye
Aargang … [1911]) og under Firma­
Standvagtholdet bestod af: Jens K. Krier og prislister Montana (Montana
stensen (Fyns Afd.), Mogens Ryberg,
Bent Jørgensen (Nordj. Afd.), Inger Me- Møbler, u.å.).
Ny var også den lille typografi­
rete Skotting (Sydj. Afd.), Carl Vang
Petersen, Kristin Wiborg, Grete Hvam, ske folder Et par gode råd om typoMaria Lundén, Birthe Lassen, Christian grafi, designet af Eric Mourier, og
sponsoreret af OAB-Tryk, der gav
Kaaber, Karsten Christensen, Erland
Kolding Nielsen (Kbh. Afd.), Lilli Riget anledning til megen god snak om
de typografiske ‚dyder‘: linjelængde
og -afstande, anførselstegn, ‚ægte‘
og franske horeunger m.m.
Det blev tre intense dage for vag­
ter og andre, der havde impliceret
sig. Helt nye indslag i forhold til
2009 var et særligt program med
præsentation af foreningen og in­
troduktion til Årets Bedste Bogar­
bejde, kulminerende med tildeling
af prisen til vinderen af Bogform­
givningskonkurrencen. Der var dog
ikke taget højde for støjniveau og
lydkulisser, og uden en mikro- el­
ler megafon nåede de velformede
sætninger kun den nærmeste del af
en ret stor tilhørerskare. Bedre held
næste gang!
3 0.
å r g a n g
n r.
1
Et kig fra balkonen ud over aktiviteten på gulvet
Men som helhed lykkedes pro­
jektet også i år med stor synlighed,
stort rykind, ganske megen nysger­
righed og interesse for foreningen
og dens aktiviteter, med kontak­
ter, spørgsmål og svar, et betydeligt
bogsalg og en del indmeldelser.
En meget stor tak til vor spon­
sor, Peter Lassen, og til alle, der bi­
drog, med skilte og tryk, med vag­
ter, med idéer, ord og knofedt og
ikke mindst godt humør.
/bj
>
Lilli Riget i livlig snak med
Bodil Høg Lotz Felter, som
koordinerede udstillingen af
ÅBB 2008 i Paris
j a n.
2 0 1 1
19
20
3 0.
å r g a n g
n r.
1
j a n.
2 0 1 1
Prisuddeling
Thilde Sander Egede fik prisen i
Konkurrencen om Bogformgivning for
Designstuderende 2010
F redag d. 12. 11. kl. 16 uddelte for­
eningens formand på stand 380
prisen på kr. 10.000 til vinderen af
årets konkurrence i Bogformgivning
for Designstuderende Thilde Sander
Egede, Kunstakademiets Arkitekt­
skole, „på grund af forslagets grafiske
kvaliteter og særlige overordnede greb
i forhold til værkets sigte.“
Kolding Nielsen omtalte idéen
med konkurrencen og takkede de
Efter formanden Erland Kolding Nielsens velkomst og orientering om fore­ningen
seks deltagende institutioner for
knyttede formanden for Komitéen for Årets Bedste Bogarbejde 2009, Christian
deres interesse. Konkurrencen er
­Kaaber, nogle bemærkninger til udstillingen ÅBB2009. I baggrunden ses fra ­venstre sket i et samarbejde mellem fore­
Jens K. Kristensen, Erland Kolding Nielsen, Kirsten Dreyer og Thilde Sander Egede ningen og et forlag, i dette tilfælde
Det Kongelige Bibliotek, som stiller
manuskript til rådighed og finan­
sierer prisen, der også indebærer en
efterfølgende publicering. Der var
indsendt 16 forslag til tilrettelæg­
gelse af litteraturforskeren Kirsten
Dreyers manuskript Alle Blomsters
kærlige Veninde – Kamma Rahbek og
hendes botaniske Vennekreds.
Bedømmelsesudvalget, der ud
over formanden bestod af grafiker­
ne Carl-H.K. Zak­risson og Maria
Lundén, var enigt om vinderforsla­
get. De udtaler bl.a.: „Forslagsstille­
Standvagt Jens og Mogens i fuld gang med at
ren anvender et anderledes format,
åbne champagne
men dette er velvalgt og velargu­
menteret. Forslaget har god funk­
tionel layout og typografi, der for­
holder sig smukt til bogens indhold
og stil. Der er fin billedbrug både i
spalten og på siden. Der er tale om
en god løsning og brug af kommen­
tarspalter.“ Trods enkelte forbehold
„… er der ingen tvivl om forslagets
samlede kvaliteter.“
Formanden ønskede Thilde San­
der Egede et varm til lykke med det
smukke resultat og omtalte, at ar­
Prisvinder
Interesserede tilhørere
bejdet med den videre tilrettelæg­
Thilde Sander Egede
gelse og udgivelse er indledt. Bogen
med sit diplom
vil også blive udsendt til forenin­
OBS: Der udskrives ingen Kongens medlemmer.
kurrence om Bogformgivning
Efter prisuddelingen afholdtes
for Designstuderende i 2011.
reception.
/bj+lr
3 0.
å r g a n g
n r.
1
j a n.
2 0 1 1
21
Foto: Lilli Riget
Nedtagning søndag aften. Et mindre arbejdshold i fuldt sving.
Nedtagningsholdet bestod af:
Inger ­Merete Skotting (Sydj. Afd.),
Christian ­Kaaber (Kbh. Afd.),
Bent Jørgensen, Lilli Riget (Nordj. Afd.)
Foto: Lilli Riget
Lars Bukdahl læser op fra Hvedekorn
Årets Kulturtidsskrift
– ældst og yngst på én gang
Foreningen af Danske Kulturtids­
skrifter (FDK) tildelte på BogFo­
rum 13.11.11 tidsskriftet Hvedekorn
prisen Årets Kulturtidsskrift 2010.
Prisen – en flaske champagne
fulgt af en check – blev, efter to
meget forskellige, men spændende
motiveringer af hhv. formanden
Ivan Rod og næstformanden/kas­
sereren Finn Barlby, overrakt an­
svarshavende redaktør Lars Buk­
dahl, der efterfølgende holdt dels
en sprudlende, underholdende tak­
ketale, dels læste op fra Hvedekorn,
der er ‚Danmarks ældste litterære
tidsskrift‘, oprettet i 1920 under
navnet Klinte, og samtidig ‚Dan­
marks yngste litterære tidsskrift‘. I
hvert nummer er poesien splinter­
ny. Se mere på www.kulturtidsskrifter.
dk og www.hvedekorn.dk. /lr
Andre klarer det alene – Lene
­Andersen fra Det Andersenske Forlag i
­vente­position ved elevatoren efter endt
nedpakning
22
3 0.
å r g a n g
n r.
1
j a n.
2 0 1 1
Kommende arrangementer
Det sker i lokalafdelingerne
Det sker i København
Københavns Afdeling
Nordjysk Afdeling
– også for medlemmer af Forening for
Boghaandværk
Tirsdag d. 22. februar 2011, kl. 15
– bemærk tidspunktet
Besøg på Rigsarkivet – vi mødes
ved indgangen Tøjhusgade 1. Her
får vi får lov at se nogle af de værdi­
fulde klenodier. Det kræver særlige
sikkerhedsforanstaltninger.
Tilmelding senest tirsdag d. 15.
februar 2011 til Kristin Wiborg
[email protected]
Generalforsamling bliver i slutnin­
gen af marts. Herom senere. /cvp
I marts besøges Det Grafiske Værk­
sted og Forlaget Hjørring.
Invitation udsendes direkte til
de nordjyske medlemmer.
Nærmere oplysning hos Bent
Jørgensen, tlf. 9812 7933,
[email protected]
Tre døgn med litteratur og andre ord
07.04.11 – 09.04.11 er Nordkraft i Aal­
borg rammen om et møde mellem
forfattere, formidlere og læsere i
alle aldersklasser. Her præsenteres
litteraturen i alle dens afskygninger
og alle mulige medier. Samtlige
Nordkrafts institutioner er med,
men begivenheden inddrager langt
flere. Også Forening for Boghaand­
værk deltager med en stand med
Årets Bedste Bogarbejde 2009.
Kom og vær med!
/bj
Tirsdag d. 15. februar 2011, kl. 16-17
Invitation til februarmøde
Danmarks Forskningsbiblioteks­
forening og Det Kongelige Biblio­
tek inviterer i fællesskab til møde
i Blixen-Salen i Diamanten og fort­
sætter i KB’s gamle bibliotekssal i Rigsarkivet.
På mødet vil rigsarkivar Asbjørn
Hellum, der i november 2009 til­
trådte som rigsarkivar og chef for
Statens Arkiver, introducere sig
selv og sine visioner og tale om em­
net: Har vi brug for arkiver i en digital verden? Det er jo et interessant
emne for os, der stiller os det sam­
me spørgsmål, blot med hensyn til
biblioteker!
Efter foredraget går vi igennem
bibliotekshaven over i Rigsarkivet
og besøger Harsdorff-salen, der
igennem flere hundrede år var hjer­
tet i det gamle Kongelige Bibliotek.
Her er KB vært for en let servering
med drinks, snacks og vinterbag.
Deltagelse er gratis for FfB’s
medlemmer, men tilmelding nød­
vendig senest fredag d. 11. februar 2011
til Bente Green Schmalz, Det Kon­
gelige Bibliotek
[email protected]
‘Ordkraft’ i Nordkraft
Space Poetry fejrer fødselsdag
4. februar til 13. marts 2011 i Brandts
Shop, Odense
Forlaget Space Poetry udstiller alle
sine 30 års bemærkelsesværdige
kunstbøger – plus de næste 20 års
udgivelser (!) – i en specialdesig­
net bogreol, bestående af ordene
SPACE POETRY med jumbotyper.
S’et er fx 2,5 m højt og 2 m dybt.
Space Poetry har gennem årene
i forbindelse med Årets (Bedste)
Bogarbejde fået udvalgt mange af
sine tidsskriftnumre Pist Protta. Se
Torben Skovs artikel Pist Protta i
Bogvennen 2003-04, s. 62-91 (rigt ill.).
Ligeledes fik forlaget i 1994 til­
delt foreningens F. Hendriksen-me­
dalje, og grafiker Åse Eg Jørgensen
modtog i 2002 foreningens Diplom
for godt bogarbejde.
/lr
Sydjysk Afdeling
Torsdag d. 24. februar 2011 holder
­Designskolen i Kolding Åbent Hus,
kl. 10-17. Foreningens medlemmer
inviteres hermed til at kigge ind.
I hele huset er der udstillet ar­
bejder af de studerende, bl.a. også
font design og illustrationer. Un­
dervisere og studerende fra Insti­
tut for Kommunikationsdesign og
Produktdesign vil fortælle om, hvad
man lærer på de forskellige studie­
retninger, og hvordan det er at være
studerende på skolen.
Se hele programmet på www.
designskolenkolding.dk
/ims
3 0.
å r g a n g
n r.
1
j a n.
23
2 0 1 1
Det skete i lokalafdelingerne
Afholdte arrangementer
Midtjysk Afdeling
30.10.10 var der inviteret til et spæn­
dende arrangement i Den Gamle
By i Aarhus, hvor der dels var om­
visning i nogle af Den Gamle Bys
huse dels besøg på Dansk Plakatmuseum med udstillingen: Genkendelsens Glæde. Her kunne vi blandt 400
andre plakater bl.a. fryde os over
de tre klassiske: Cirkelkaffepigen,
Tobaksmanden og Andefamilien,
der hjælpes over gaden i Wonderful
Copenhagen. Plakatmuseets sam­
ling, hvis ældste plakat er fra 1885,
har 400.000 plakater fra 126 lande,
hvilket gør den unik og til verdens
største samling. En fryd at gense
plakatsproget: mediet vi alle, uan­
set alder forholder os til i gadebil­
ledet, stopper op for og nyder. Et
møde med barndommen og ung­
dommens (ja, sågar også bedstefor­
ældrenes) gadeoplevelser.
Der var et pænt fremmøde, og
fra sekretariatet i det nordjyske fik
medlemmerne udleveret den just
frisk fra bogbinder modtagne Alle
tiders tryk. Fornøjelsen var stor.
Arrangementet 30.11.10 hos foto­
grafen Poul Ib Henriksen, blev
desværre – grundet det besværlige
vintervejr/snekaos – aflyst. Der vil
komme særskilt meddelelse ud til
Midtjysk Afdelings medlemmer,
når ny dato er fastlagt, ligesom det
annonceres på hjemmesiden. /lr
Fyns Afdeling
Forårsarrangement med besøg på
Danmarks Keramikmuseum Grimmerhus skubbes – grundet vintervejret
– til hen mod april. Nærmere her­
om følger med annoncering dels
på hjemmesiden, dels med særskilt
udsendt indbydelse, når endelig
dato er fastsat.
/jkk
Udstillingen ABSe – fra form til font
vises på Det Kongelige Bibliotek,
Udlånsbroen, 04.02. – 31.03.11. /lr
Fotos: Jens K. Kristensen
04.11.10 var der inviteret til en hyg­
gelig typografi- og bogaften på
Danmarks Mediemuseum, hvor­
til også et enkelt medlem fra Syd­
jysk Afdeling havde fundet vej. Ef­
ter indledningen med rødvin og
sandwich fortalte Flemming Steen
Nielsen om museets planer og viste
rundt i ABSe-udstillingen. Dernæst
spredte man sig og nød individuelt
udstillingen af Årets Bedste Bogarbejde 2009. Også her uddeltes bogen
Alle tiders tryk, der blev modta­
get som en positiv oplevelse, lige­
som man var ret imponerede over,
at Det Kongelige Bibliotek havde
sponsoreret bøgerne til foreningens
medlemmer.
24
3 0.
å r g a n g
n r.
1
j a n.
2 0 1 1
Fotos: Orla Nielsen/www.nordkraft.dk
Nordkraft by night
Nordjysk Afdeling
Kunsthal Nord /
Kunstværket, Nordkraft
07.12.10 havde Nordjysk Afdelings
medlemmer fornøjelsen at besøge
Kunsthal Nord og møde institutio­
nen i skikkelse af den daglige og
kunstfaglige leder, Bruno Kjær.
Nordkraft 1 er, som det vil være
mange bekendt, nu navnet på et
kommunalt bygningskompleks og
en mangfoldig kulturinstitution
nær den østlige havnefront i Aal­
borg – en kæmpeblok i røde mur­
sten og beton med 30.000 kvadrat­
meter kultur-, fritids- og (enkelte)
erhvervsaktiviteter i blanding og
samspil. Nærmeste nabo bliver det
nye Musikkens Hus. Der er ikke
langt til Utzon Center og Med­
borgerhuset med Det Nordjyske
Landsbibliotek.
Nordkraft by day
Kunsthal Nord udgør udstillings­
delen af den kommunale institu­
tion Kunstværket, der fylder nogle
hundrede kvadratmeter på tredje
niveau i bygningens østside. Kunstværket præsenteres som „det regio­
nale kraftcenter for formidling, ud­
dannelse og produktion inden for
billedkunstområdet,“ se også www.
kunstværket.dk.
Bruno Kjær har en lang karriere
bag sig som lærer ved Danmarks
Biblioteksskoles Aalborg afd. og
aktiv billedkunstner (og mange­
årigt medlem af FfB). Det blev en
levende og engageret orientering
om Nordkraft-projektet og dets
realisering, om Kunstværket og
Kunsthallens vigtigste aktiviteter,
og besigtigelse af uddannelsesværk­
sted og den aktuelle udstilling af
Jens Haaning Thai Body Massage og
andre Værker.
Der blev også plads til, at Bruno
fortalte om sine egne billedkunst­
neriske områder med bogen, reolen
og læsepulten som tema og symboler,
senest fotoudstillingen og bogen
(sammen med Niels Fabæk) Reolen
i landskabet. Nye projekter er på vej,
blandt andet et bogprojekt i sam­
arbejde med Det Nordjyske Lands­
bibliotek. Ganske fascinerende!
Afslutningsvis blev der tid til ge­
neralforsamling, jf. www.boghaandvaerk.dk, og en passende mængde
kaffe, rødvin m.m. Der var genvalg
over hele linjen.
1 Aalborg Kommune købte 2004 af ELSAM grunden og bygningskomplekset fra det ned­
lagte elektricitetsværk af samme navn. Derved blev vejen banet for at udvikle og realisere en
vision om at skabe et ‚kraftcenter‘ for kultur og fritid ved at bringe en lang række kulturelle
og idrætslige interessenter sammen og skabe et unikt sted og miljø for aktiviteter og ople­
velser. Projektet er siden etapevis realiseret, og indretningen ventes afsluttet 2011. Bygnin­
gen er istandsat og totalt nyindrettet til de nye formål, men der er lagt vægt på at respektere
Nordkraft-kompleksets rå og industrielle æstetik.
3 0.
å r g a n g
n r.
1
j a n.
2 0 1 1
25
Billedkunstner Bruno Kjær og foto­
graf Niels Fabæk (undervejs spøge­
fuldt kaldt ‚Reolisterne‘) har iscene­
sat og dokumenteret en rejse i sel­
skab med en reol og en stabel ano­
nyme bøger. Turen varede næsten
tre år, hvor flyttekasser med hvid­
malede bøger og en gammel stålreol
fulgte kunstnerne gennem en lang
række forskelligartede landskaber,
fortrinsvis nordjyske. Det blev også
et fysisk projekt, hvor de slæbte de
tunge kasser gennem mudder, kalk,
tørv, sand, vand og sågar blod. Ud
af det kom en serie på 84 fotogra­
Nordkraft, Aalborg 9.-10. marts 2006 (bogen s. 66)
fier.
Projektet anslår en række temaer,
der knytter sig til landskabet og til
de måder, mennesket har grebet ind
i dette på. Den består af en række
landskabsfotografier i yderste for­
stand. Motiverne veksler mellem
naturskildringer, fabrikshaller, ned­
lagte drivhuse, kulgruber og andre
vidt forskellige miljøer. De omfat­
ter motiver fra land og by. De rum­
mer stemninger fra det romantiske
til det prosaiske og altid med reolen
som centralt motiv.
Projektet begynder med opstil­
lingen af reolen en kold januardag i
2006 på en sneklædt majsstubmark
i Gl. Skørping.
Scenariet afsluttes med et billede
Elmaster. Ellidshøj 31. august 2008 (bogen s. 43)
af en brændende reol.
Alt det kom der dels en spænden­
de fotoudstilling,2 dels en tankevæk­
kende kunstbog ud af. På YouTube
kan man se to små videofilm fra
projektet (søg ‚Reolen‘ på www.you­
tube.com).
/bj + lr
2 Fotoudstillingen blev vist på Det Na­
tionale Fotomuseum/Den Sorte Diamant
(2009), Utzon Center, Aalborg (2009 – 2010)
og senest Ringe Bibliotek (2010). I forbindel­
se med udstillingen på Utzon Center blev
der desuden komponeret en række satser til
et antal af billederne: med musik kompone­
ret af Niels Chr. Rasmussen skrevet til kla­
rinettisten Lisbeth Thordal-Christensen og
janitsharen Torsten Folke Pedersen.
Fotoudstillingen bliver vist på Baunhøj
Mølle, Grenaa, i perioden 17.06.11 – 17.07.11
Afbrænding, Rørdal 9. december 2008 (bogen s. 97)
Fotos: Niels Fabæk. Flere fotos kan ses i bogen Reolen i landskabet af Bruno Kjær [idé) & Niels Fabæk [fotos]. Aalborg: Kunsten (2009). 105 s., 84 fotografier. ISBN 978-87-88307-66-5
Reolen i landskabet
26
3 0.
å r g a n g
n r.
1
j a n.
2 0 1 1
Det skete i Horsens …
Årets Bedste Bogarbejde 2009
Fotos: Industrimuseet, Horsens
I perioden 19.11.10 – 31.12.10 var
ÅBB2009 udstillet i Horsens på
Danmarks Industrimuseum, belig­
gende i den gamle industribys tidli­
gere elektricitetsværk.
Vi har haft megen glæde og lidt
sjov af vandreudstillingen, ved at
eksperimentere og opstille den i
museets nye ‚info‘ (introduktions­
rum) med det rå og rustikke og det
smukke og æstetiske. Den har fun­
geret på to forskellige måder, idet
museet midt i udstillingsperioden
havde den traditionelle juleweek­
end med boder, arbejdende stande
og værksteder, hvor ÅBB2009 mo­
mentant var pakket væk.
Også nissebørn har fundet op­
gaver blandt bøgerne, hvilket har
betydet, at en del voksne, der ellers
ikke kigger på bøger og deres tilret­
telægning, har stået eller siddet på
puder på pallerne og læst i bøgerne.
Udstillingsteksten til hver enkelt
udvalgt titel var en opslået kata­
logtekst.
/Ole Puggaard
Industrimuseet
Foto: F. Ottnad/Stiftung Buchkunst
Et kig ud over udstillingen af Årets Bedste Bogarbejde 2009 i det smukke
tidligere højspændingsrum
Det skete i Frankfurt …
Årets Bedste Bogarbejde 2009 i Frankfurt am Main
På bogmessen Book Art International
i Frankfurt 06.-10.10.10, hvor også
Danmark vanen tro var med, deltog
i alt 32 lande med 632 udmærket de­
signede bøger. Grundet reorganisa­
tion af standene og en fremragende
placering præsenterede udstillin­
gen af verdens bedste bøger sig gan­
ske flot – iflg. udstillingsarrangør
Friederike Ottnad.
ÅBB2009 er nu på vej til Leipzig
for at indgå i konkurrencen om ver­
dens bedst designede bøger, se tidli­
gere i bladet.
/lr
3 0.
å r g a n g
n r.
1
j a n.
2 0 1 1
27
… og i Moskva
Nordiske Bogbind 2009 i
Moskva – besøg fra de
nordiske lande
Udstillingslokalet med nogle af montrene
Per-Anders Hübner (i midten) og den
svenske tolk Bengt Eriksson (th.)
Nordenvindsplakaten i russisk udgave
Den svenske ambassadør Thomas Bertelmann (tv.), der åbnede udstillingen,
den svenske tolk Bengt Eriksson og en
af de russiske chefer fra biblioteket
Det nordiske bogbinderhold Helene
Jouper (Sverige), Tuula Kählönen (Finland), Lisa Romaeus Bertelmann (Sverige), den svenske tolk Bengt Eriksson,
Marianne Lund Petersen (Danmark),
Per-Anders Hübner (Sverige), Lisa Bøthun (Norge) og Pirjo Sunila (Finland)
ved en montre i udstillingen
Fotos: Marianne Lund Petersen
I perioden 1.-12. september 2010
blev udstillingen Nordenvind: Nordiske Bogbind – Norrænt bókband,
se NfB, årg. 28, nr. 2-3 (2009), vist
i Moskva på biblioteket for Uden­
landsk Litteratur. Udstillingen blev
fint præsenteret i flotte montre i et
rum med god plads. Den svenske
ambassadør Thomas Bertelmann
og hans hustru Lisa, der selv bin­
der bøger ind og også havde en bog
med på udstillingen, havde gjort et
stort stykke arbejde for at få udstil­
lingen til Moskva.
Værterne i Moskva havde arran­
geret det således, at det nordiske
besøg, der varede i 4 dage, indled­
tes med et seminar, hvor man hav­
de indbudt ca. 40 deltagere (heraf
mange praktisk arbejdende med
bøger og konservering) og seks ta­
lere fra de nordiske lande (se bille­
det nedenfor). Disse skulle fortælle
om boghåndværket i deres respek­
tive lande.
Per-Anders Hübner viste del­
tagerne rundt i udstillingen og
udvalgte 4-5 bogbind, om hvilke
han fortalte om de teknikker, der
var anvendt. Der blev stillet en del
spørgsmål hertil. Den nordiske
udstilling var – i forhold til de rus­
siske indbindingstyper – en flot re­
præsentant med anvendelse af eks­
tremt mange forskellige materialeog indbindingstyper.
På 2.-4. dagen var der arrange­
ret besøg i to forskellige konserve­
ringsværksteder, hos en privat bog­
binder og i et kloster uden for Mo­
skva. Under besøget blev der talt
meget om boghåndværk og konser­
vering. De russiske kolleger gav ud­
tryk for, at de var meget interesse­
rede i at modtage undervisning fra
kolleger i de nordiske lande.
/Marianne Lund Petersen
Det Kongelige Bibliotek
28
På bagsiden af Nyt for Bogvenner,
årg. 28, nr. 2-3 (2009) kunne man se en
indbydelse til at tegne subskription på
Bogbindernes Blå Bog af Mikael
Kristensen, mangeårigt medlem af
Forening for Bog­haandværk.
Bogen udkom november 2010,
udgivet af Dansk Forening for Bogbind, 627 sider, indbundet i blåt
­shirting.
Her følger Mikaels tale for gæster
og medlemmer af Dansk Forening for
Bogbind ved bogens præsentation på
Hotel Absalon 25.11.10.
Der var desuden lejlighed til at se
prøver på bogbind udført af enkelte af
de nævnte bogbindere.
3 0.
å r g a n g
n r.
j a n.
2 0 1 1
B
ogbindernesBlåBog
Kunstfærdige danske bogbind ca. 1880-2000
„Det er egentlig en Historie i to Dele,
vi her komme med; første Deel kunne
gjerne være borte, – men den giver Forkundskaber, og de ere nytige!“
I 1966 blev jeg ansat som medhjæl­
per i antikvariatet hos Kgl. Hof­
boghandel Andr. Fred. Høst & Søn
i Bredgade. Især skulle jeg medvirke
ved opskrivning af bøger til kata­
loger, og i instruktionen hertil blev
det sagt, at hvis bogen var indbun­
det af en kendt bogbinder, skulle
det nævnes i kataloget, da man så
kunne få en højere pris for bogen.
Hvem var så kendte bogbindere?
Det kunne ses af stempler i bøger­
ne, f.eks. Baden, Flyge, Oscar Jacob­
sen, Juul-Lassen, Axel Knudsen, Ky­
ster, Petersen & Petersen, Sandgren
og nogle få flere. I min uerfarenhed
spurgte jeg, hvor man kunne læse
om dem, og blev henvist til artikler
i Bogvennen – og nogle få var nævnt
i Dansk Biografisk Leksikon. En
egentlig oversigt fandtes ikke.
Derudover kunne man komme ud
for bogbind med andre navne, men
de var som regel ikke af interesse
– det var ikke en mester, der havde
Mestermærker tegnet af Thorvald Bindesbøll (1846-1908) til Firmaet Petersen & Petersen, København 1884-1970.
Det tætte samarbejde mellem Th. Bindesbøll, Joakim Skovgaard og P&P er
nærmere beskrevet i Niels Petersens
‚Mindeord‘ om kunstnerne i Bogven­
nen 1938, nr. 1, s. 23-64
1
gjort sig bemærket på udstillinger
eller i konkurrencer, som dem, man
kunne finde i Forening for Bog­
haandværks kataloger over Aarets
Bedste Bogbind.
Senere kom jeg til Boghallens
Antikvariat på Rådhuspladsen,
hvor der indimellem kom bogbind
af yngre bogbindere – Ole Olsen,
Harry Larsen; og senere igen til Kø­
benhavns Auktioner, hvor jeg skul­
le holde en bogauktion om måne­
den, hvad der gav mig 12-16 arbejds­
timer om dagen, og derfor næppe
havde tid til at fæstne mig ved bog­
bindernes navne, som kun undta­
gelsesvis fik plads i katalogerne.
I hele den periode havde jeg en
forventning om, at der på et tids­
punkt ville være en kyndig person,
som ville lave den samlede oversigt
over danske bogbindere, f.eks. en
fyldigere udgave af Erik Dals Noget om privatbind og især om de nyeste
danske, Forening for Boghaandværk
(1978). Og i 1979 kom Dansk Kunsthåndværker Leksikon, hvori også
nogle bogbindere var optaget.
„Det er første Deel – som nok kunde
undværes!“
Forrest ses Hanne og Niels Ladegaard-Pedersen flittigt studerende et par af de
fremlagte håndindbundne bøger. Bagest i billedet ses Birthe Lassen, formand for
Dansk Forening for Bogbind og livslangt medlem af Forening for Boghaandværk
3 0.
å r g a n g
n r.
S å fik jeg tilbud om at komme
til Kaabers Antikvariat med en
arbejdstid fra 9.30 til 17.30 – og det
gav mig tid til at dyrke emnet noget
mere. Med al den fritid fik jeg den
idé, at man kunne gennemgå bø­
ger og tidsskrifter med artikler om
bogbindere og lave et navneregister
med henvisninger til omtalen – det
begyndte jeg på omkring 1990 – så
bogen har for mit vedkommende
været undervejs i 20 år.
Et simpelt register viste sig imid­
lertid at være utilfredsstillende. Det
ville jo kræve, at brugerne havde let
adgang til alle de nævnte bøger og
tidsskrifter. Det var derfor bedre at
have alle informationerne samlet,
som i et biografisk leksikon eller en
blå bog. Bogvennen og Fund og Forskning er forholdsvis let tilgængelige
på det antikvariske marked, så dem
nøjes jeg med at henvise til; deri­
mod har jeg valgt at citere fyldigt
fra avis- og tidsskriftartikler, som
ofte er svære at finde.
Jeg har ikke haft noget ønske om at
overtræde nogens grænse for per­
sonlige oplysninger. Alt er fundet
i de frit tilgængelige offentlige ar­
kiver, som – da jeg begyndte – gav
adgang til fødsler og ægteskab 50
år tilbage, dødsfald 10 år tilbage.
Hvor jeg har kunnet finde adresser
på nulevende bogbindere, har jeg
sendt dem en kopi af biografien og
bedt om deres kommentarer. Lidt
over halvdelen af de 66 adspurgte
svarede tilbage med rettelser og
kommentarer – ingen protesterede
over at blive omtalt. Allerede i 1992
kontaktede jeg Registertilsynet om
projektet, og fik til svar, at „regi­
strering, der alene finder sted til
brug for personalhistoriske under­
søgelser eller udgivelse af alminde­
lige opslagsværker“ er undtaget, og
„Registertilsynet finder på denne
baggrund og efter det oplyste, at en
registrant over danske bogbindere
ikke vil være omfattet af lov om pri­
vate registre.“
Med hensyn til kriterierne for
optagelse har jeg i første omgang
holdt mig til de gamle, kendte bog­
1
j a n.
2 0 1 1
binderværksteder, som findes om­
talt i adskillige artikler, desuden
professionelle bogbindere, som har
deltaget i udstillinger og konkur­
rencer, som f.eks. Aarets Bedste
Bogbind, Nordisk Bogbinder-Kon­
kurrence og lignende. Derudover
har jeg medtaget nogle bogbinderi­
er, hvorfra jeg i mit arbejde ofte har
fundet arbejde af en vis kvalitet, og
som kan siges at have en vis kom­
merciel interesse, samt til sidst en
del amatører, som på udstillinger
har vist bogbind af god kunstne­
risk og håndværksmæssig kvalitet.
Det vil ofte kunne drøftes, om den­
ne eller hin burde have været med
eller udeladt, og det skøn må jeg så
tage på mig.
En stor hjælp var Ole Olsen fra
Co’Libri, som vidste, at Bogbinder­
forbundets tidligere forretningsfø­
rer, Leif Iwersen, i mange år havde
haft som interesse at samle oplys­
ninger om danske bogbindere, og
hvem han satte mig i forbindelse
med. Her mødte jeg en mand, der
allerede havde alt om uddannelser,
værksteder, svende og lærlinge, som
jeg søgte, men ikke så meget bio­
grafisk stof. Det blev et samarbejde
om indsamling af fyldigere oplys­
ninger, som varede til hans død
i 2001, hvor jeg fik overladt hans
fyldige arkiv til videre brug, med
henblik på aflevering til Grafisk
Museum i Odense (nu Danmarks
Mediemuseum). Vi gennemgik bl.a.
borgerskabsprotokollerne på Kø­
benhavns Stadsarkiv, Vejvisernes og
telefonbøgernes fagregistre for at
finde bogbindere i København.
Københavns Stadsarkiv åbnede
kl. 9.30, så mange morgener inden
arbejdstid smuttede jeg forbi og
bladrede i protokollerne; det kunne
ske, klokken faldt i slag, inden jeg
kom derfra, men Alette Kaaber var
ikke selv så præcis. I frokostpausen
kunne jeg gå op på Universitetsbib­
lioteket og fotokopiere fagregistre
fra Kraks Vejvisere.
Derimod var de gamle vejvisere
fra 1770 til 1863 svært tilgængelige.
De findes på Det Kgl. Bibliotek,
29
Jørgen Frank (th.) får signeret sit eksemplar af bogen af forfatteren (tv.)
Mikael Kristensen i hyggelig snak med
Hanne og Niels Ladegaard-Pedersen
(th.), mens Flemming Larsen studerer
en af de fremlagte håndindbundne bøger (tv.)
men skal bestilles frem til læsesa­
len. Krak siges at have et sæt i Lyng­
by, men heldigvis findes de også på
Stadsbiblioteket på Rådhuset. Her
var problemet, at åbningstiden er
meget begrænset. Men ved særlig
velvilje fra Bjørn Westerbeek Dahl,
som dengang var bibliotekar, fik jeg
lov til at komme på de torsdagsaf­
tener, hvor han havde vagt, når Bor­
gerrepræsentationen havde møder.
Ole Olsen kunne også henvise til
det materiale, som Bogbinderlau­
gets viceoldermand Carl P. Nielsen
havde afleveret til Det Kgl. Biblio­
30
tek. Det var udarbejdet til brug for
bogen Danmarks Bogbindere gennem
400 Aar (1926), og med henblik på
et biografisk tillæg dertil, som han
ikke nåede at afslutte inden sin død
i 1941, hvor han håbede andre ville
fuldføre det.
Yderligere opfordrede Ole Olsen
mig til at sende en ansøgning til
Edvard Pedersens Biblioteksfond
om bevilling til edb-udstyr til bear­
bejdning af materialet, og i juli 1992
modtog jeg kr. 20.000 til indkøb af
en Commodore 386, skærm, pro­
grammer og en printer. Senere fik
jeg et mindre legat fra Litteratur­
rådet til dækning af et ophold i Vi­
borg, og Dansk Forening for Bog­
bind har ydet støtte til anskaffelse
af tidssvarende edb-udstyr.
En overordentlig stor hjælp gen­
nem mange år har jeg fået fra bog­
historikerne Ingrid og Harald Il­
søe fra Det Kgl. Bibliotek . De har
Katalogomslag på Danske Bogbinder
Signaturer, lavet til udstillingen på
Universitetsbibliotekets 1. afd. 1992
3 0.
å r g a n g
n r.
utrætteligt vist mig vej til materia­
le, som jeg ikke kendte til, og tillige
rettet mange misforståelser, f.eks. i
tydningen af gotisk skrift og ældre
datering. Desuden har jeg modta­
get oplysninger fra mange af Dansk
Forening for Bogbinds medlem­
mer, bl.a. formanden, som har givet
mig adgang til sin samling.
I februar 1992 blev der i forhal­
len til Universitetsbiblioteket i Fiol­
stræde arrangeret en udstilling af
bogbind med mestermærker, heraf
en del udlånt fra Kaabers Antikva­
riat.
Til udstillingen var fremstillet
et lille katalog på 20 sider med 66
biografier – bogens første forløber.
Bindene var af meget varierende
kvalitet – og hvis nogen skulle ken­
de til Søren Jensens bogbinderi i
Løgstør, så har jeg endnu ikke fun­
det nye oplysninger siden. Udstil­
lingen blev også omtalt i Bogmarkedet og Grafiske Arbejdere, og da bib­
liotekets udlån skete fra 1.sal, havde
et stort antal brugere lejlighed til at
se den.
Året efter fandt Kaabers Antikva­
riat ud af, at man kunne undvære
min arbejdskraft, men heldigvis
for mig havde Vagn Clausen brug
for nogle timers ugentlig hjælp ved
Bruun Rasmussens bogauktioner.
Det gav mig tillige bedre mulighe­
der for at arbejde videre med Carl
P. Nielsens arkiv på Det Kgl. Bib­
liotek, hvor jeg mødte Ingrid Il­
søe, som brugte samme materiale
til sine artikler om bogbindere i
1700-tallet i Fund og Forskning. Lige­
ledes kunne jeg med oplysningerne
fra Stadsarkivet gå på Rigsarkivet
og Landsarkivet for at finde person­
lige data i kirkebøgerne.
Men ikke alle bogbindere er
jo københavnere, så jeg har også
brugt ferier på flere besøg på
Landsarkiverne i Odense, Viborg og
Aabenraa. Iwersens materiale dæk­
kede jo hele landet, og han var ivrig
for at få udbygget det. Da han ikke
selv havde mulighed for at rejse, fik
jeg opgaven. Købstædernes borger­
skabsprotokoller findes på Lands­
1
j a n.
2 0 1 1
arkiverne; kirkebøger og folketæl­
linger kan man i dag finde på net­
tet, men skulle dengang også findes
på arkiverne. Borgerskabsprotokol­
lerne går frem til ca. 1920, derefter
overgik registreringen til Politiet,
og siden jeg var på landsarkiverne
er deres protokoller over nærings­
adkomster frem til ca. 1960 blevet
tilgængelige. Desværre er de ikke så
anvendelige, da erhvervet ikke altid
anføres, og kun hvis man i forvejen
kender navnet, giver det resultat at
gennemgå dem.
Siden vendte jeg tilbage til Kø­
benhavns Auktioner, hvor jeg var til
2006 – med et par efterslæt. Der be­
nyttede jeg selvfølgelig lejligheden
til i de indleverede samlinger at se
efter bogbind med navnestempler
eller etiketter, og tog fotokopier el­
ler afskrifter af mærkerne, som der­
efter blev bilag i arkivet. Men der
blev ikke megen tid tilovers til ar­
kivundersøgelser.
Fra tre ringbind i 1991 er mate­
rialet nu vokset til 4 for København
indtil 1860, 12 for Storkøbenhavn
efter 1860, 2 hver for Sjælland og
Fyn, og 5 for Jylland. Tanken var
selvfølgelig på baggrund af Iwer­
sens kartoteker at udarbejde den
samlede oversigt over bogbindere i
Danmark, men ved nærmere efter­
tanke kunne jeg godt se, at det ikke
var muligt. Derfor vendte jeg tilba­
ge til mit ønske fra 1966, om en liste
over de meste kendte nyere bogbin­
dere – også fordi jeg anså den for at
have interesse for andre end bog­
bindere.
Siden jeg blev pensioneret, har
jeg kunnet supplere materialet ved
arkivbesøg, bl.a. har det været mu­
ligt at benytte Nationalmuseets
håndværkererindringer, som har gi­
vet indtryk af livet på værkstederne
og som rejsende svend. Desuden
blev der omsider tid til at renskrive
materialet. Første udskrift i 2006
var vel på et par hundrede sider, og
siden er de bare forøget. Så det var
måske meget godt at Dansk For­
ening for Bogbinds jubilæumsud­
stilling for et år siden blev signalet
til at stoppe og få bogen sat i gang.
å r g a n g
n r.
Sammen med subskriptionsindby­
delsen blev der på Kunstindustri­
museets Bibliotek fremlagt en ud­
skrift. Heldigvis blev udstillingen
forlænget til sidst i februar 2010,
hvilket bragte antallet af bestillere
op på et par og firs, så jeg mente at
kunne gå videre med projektet.
Jeg havde den dristighed at spørge
grafikeren Eric Mourier, som har
modtaget flere udmærkelser fra
Forening for Boghaandværk, om
han havde lyst til at se på sagen.
Det gjorde han, og gjorde det så
godt, at bogen ikke blot slap for at
ligne en pakke kopipapir, der var li­
met sammen i ryggen, men også fik
en klar og let tilgængelig typografi,
der indbyder til fordybelse.
Medens bogen var i produktion,
kunne jeg ikke lade være med at
udfylde hullerne i nogle af de an­
dre ringbind, især materialet for
København indtil 1860, som omfat­
ter den tid, hvor Bogbinderlauget
havde indflydelse på fagets vækst.
Håndarbejdet var næsten enerå­
dende, man havde blot fået enkelte
presser og skæremaskiner, partiar­
bejde for forlagene forekom kun i
ringe grad, godkendt mesterstykke
var et krav for at vinde borgerskab
og optagelse i Lauget. Gifte svende
kunne dog efter kongelig bevil­
ling få borgerskab som frimestre,
men måtte kun arbejde med „egne
hænder“ – uden ansatte svende og
drenge. Med den nye Næringslov
af 1857 blev Laugets funktion redu­
ceret til en frivillig arbejdsgiveror­
ganisation, medlemstallet svandt
ind, enhver kunne nedsætte sig og
udøve sit valgte erhverv uden fag­
lige krav. Efterhånden kom flere
maskiner med damp- eller elektrisk
drift, forlagsarbejdet vandt større
udbredelse. Dette materiale er om­
trent renskrevet og af næsten sam­
me omfang som den just udkomne
Bogbindernes Blå Bog.
Om der er mulighed for at ud­
give dette materiale i bogform, ved
jeg endnu ikke. Det kneb jo noget
med at samle de 100 subskribenter,
som jeg anså for nødvendige for at
1
j a n.
sikre den Blå Bog, som har den for­
del at omfatte bogbindere, der har
interesse for samlere og antikvar­
boghandel. Derimod er det vanske­
ligere at knytte et ældre bogbind
til en samtidig bogbinder, da kun
få af dem har benyttet etiket eller
stempel. Identifikation ved hjælp
at forgylderstempler er usikker, da
samme stempler kan være brugt af
flere, enten ved salg eller arv.
I Bogbinderlaugets arkiv findes
også Gesellenbücher for tiden 16911901, hvor de rejsende danske og
udenlandske svende har indskrevet
sig, når de kom til København (og
Odense). Dem har jeg gennemgået
og indskrevet i en database, som
jeg også håber at kunne færdiggøre
inden længe. Der vil man kunne så
søge på navn, hjemsted, afrejsested,
ankomststed og -dato, og hvilken
mester de fik arbejde hos. Desværre
bliver indførslerne med tiden min­
dre informative, så de sidste 50-60
år står der oftest kun navnet som
kvittering for udbetalte 2 kr. i rej­
sepenge. Dette materiale vil bedst
kunne bruges som database gen­
nem enten Mediemuseet i Odense
eller Boghistorisk Samling på Det
Kgl. Bibliotek.
Siden kan jeg så kaste mig over
at renskrive materialet om Storkø­
benhavn, Sjælland, Fyn og Jylland,
så det ligger i en form, hvor andre
måske kan supplere eller arbejde vi­
dere med det.
Som man vil forstå, mangler jeg
ikke hjemme- eller arkivarbejde i
den kommende tid, men jeg morer
mig med det. Det er omtrent som
at samle puslespil, men nogen har
tabt æsken på gulvet, og undervejs
viser det sig, at det er et andet bille­
de, og der er ikke 500 brikker, men
2000 – og endda mangler der nogle.
Til min store glæde har den danske
Antikvarboghandlerforening be­
lønnet bogen med en ‚flidspræmie‘
– en fornem vingave, som jeg tak­
ker for.
/Mikael Kristensen
nmkristensen@ hotmail.com
31
2 0 1 1
Eric Mourier i samtale med
Mikael Kristensen
Fotos: Ruth Laursen
3 0.
Forfatteren i færd med at signere sin bog
Mikael Kristensen
Bogbindernes Blå Bog – kunstfærdige
danske bogbind ca. 1880-2000
[Kbh.]: Dansk Forening for Bog­
bind, 2010
627 sider („rigt uill.“)
ISBN 978-87-993413-1-3
32
3 0.
å r g a n g
n r.
1
j a n.
2 0 1 1
Foto: Museer i København/mik.dk
Diamantboghandlen giver rabat
Boghandler Taimi Grønborg – selv mangeårigt med­
lem af FfB – tilbyder foreningens medlemmer en ra­
bat på 10 % ved køb i Diamantboghandlen i Den Sorte
Diamant. Husk at oplyse, at du er medlem!
Foreningen takker varmt Taimi for det gode initia­
tiv og benytter samtidig lejligheden til at sige tak for
Diamantboghandlens årlige januarudstilling af Årets
Bedste Bogarbejde.
Får vi eventuelt tilbud om andre rabatordninger, vil
det blive meddelt på foreningens hjemmeside under
Nyt for Bogvenner.
/lr
Nyt for Bogvenner
Kontingent
Medlemsbladet NfB vil fremdeles
udkomme uregelmæssigt.
Vi modtager gerne medlemsbi­
drag – også af debatagtig karakter!
Indsendelse af stof kan løbende
ske til sekretariatet,
[email protected] eller
[email protected]
Mailadresser
Kontingentet for kalenderåret 2010
er fortsat kr.
450,- for ordinært medlemskab
350,- for pensionister
300,- for studerende
1.100,- for firmamedlemmer
(får to eksemplarer af
samtlige udgivelser)
+ 150,- i portotillæg for medlem­
mer uden for Danmark
Foreningen vil stadig gerne have så
mange mailadresser som muligt.
Send din mailadresse til lilli.riget@
stofanet.dk, hvis det ikke allerede er
gjort!
Skyldigt kontingent bedes indbe­
talt senest 18.02.2011.
Bent Jørgensen, kasserer
[email protected]
Nyt fra lokalafdelingerne
Copyright
findes på www.boghaandvaerk.dk un­
der Nyt for Bogvenner, Aktuelt fra lokalafdelingerne. De enkelte afdelin­
ger vil fortsat sende direkte besked
ud om arrangementer o.a. Også
derfor er mailadressen vigtig.
Redaktionen har bestræbt sig på at
kontakte alle retmæssige indehave­
re af copyright.
Såfremt redaktionen har kræn­
ket ophavsretten, er det sket utilsig­
tet og uden forsæt.
Nyt for Bogvenner nr. 1 · 2011
Redaktion:
Bent Jørgensen & Lilli Riget
Forening for Boghaandværk
Sekretariatet
Hvedevænget 5
9000 Aalborg
tlf. 3295 8515
torsdage kl. 10 - 12.30
[email protected]
[email protected]
Layout: grafiker Claus Fenger
[email protected]
Skrift: Legacy Serif & Sans
Tryk: Arco Grafisk A/S, Skive
www.arcografisk.dk
Papir: Silk, 115 g
ISSN 0109-0008
© Forening for Boghaandværk
www.boghaandvaerk.dk