Psykolog Inger Thormann svarer på spørgsmålene:

12
Psykolog Inger Thormann svarer på spørgsmålene:
1.
Har plejebørn brug for flere eller strammere regler og grænser end
andre børn?
2.
Hvordan kan familieplejekonsulenter og psykologer i deres supervision
af plejeforældre vejlede i at guide plejebørnene på en alternativ måde,
der ikke har så store konsekvenser for børnenes sociale liv, for deres
forhold til plejeforældrene og for deres selvfølelse?
3.
Er plejeforældre for skrappe, set gennem plejebørnenes briller?
lærer barnet, at der faktisk findes voksne,
man kan stole på. Hvad der bliver sagt, det
handles der på. Plejeforældrene står ved
Et enkelt svar er, JA. Det er de set ud fra en deres ord. Og langsomt, meget langsomt, kan
generel betragtning. Plejeforældre er i pleje- der opbygges en tillid, som er forudsætninbørnenes øjne mere forsigtige og påpasselige, gen for, at det enkelte barn, den enkelte unge
og således opleves de mere restriktive end kommer til at opleve et egentligt tilhørsforjævnaldrende børns forældre.
hold, oplever sig tryg i plejefamilien.
Af Inger Thormann. Psykolog på Skodsborg Observations
og behandlingshjem.
Men det er der en grund til. Jeg underste- De børn og unge der anbringes har ofte
ger, at det er en generel betragtning, jeg ”klaret sig selv”. De har haft nedtonede eller
videregiver.
ingen forventninger om at blive mødt af
voksne,
de kunne stole på. Ved anbringelsen i
De fleste af de børn og unge, der anbringes
plejefamilien
møder barnet pludselig voksne,
uden for eget hjem, uanset om de anbringes
som
det
kan
stole
på, men de samme voksne
i en plejefamilie eller på en døgninstitution,
stiller
krav.
Plejeforældrene
formulerer visse
har oplevet personlige belastninger. De hypretningslinjer
og
visse
regler
f.eks. for socialt
pigste belastninger drejer sig om misbrug
samvær,
og
for
mange
børn
er også dette
eller psykisk sygdom hos én eller begge
helt
nyt,
og
barnet
”slår
sig
i
tøjret”
og gør
forældre. I begge tilfælde kan forældrene
modstand.
ikke give barnet tilstrækkelig omsorg. Barnet
omsorgssvigtes, og et omsorgssvigtet barn er
et sårbart barn. De børn, der er født af mødre,
der i graviditeten indtog stoffer eller alkohol,
er ekstra sårbare.
Alt dette er noget vi ved.
Et omsorgsvigtet barn, et omsorgssvigtet
ungt menneske er blevet passet af voksne,
der ikke magtede opgaven. Barnet lærte, at
det at blive mødt på sine egne behov ikke er
nogen selvfølge.
De voksne har ofte, måske overvejende
været optaget af deres egne behov, og barnet
har måttet klare sig selv, så godt det nu har
kunnet. Barnet har tidligt lært, at den eneste
omsorg det med sikkerhed kunne få, var den,
det gav sig selv.
Når barnet så får ophold i en plejefamilie,
TEMA: Har plejebørn for stramme tøjler?
Dette må ikke komme bag på plejeforældrene,
idet barnet starter en helt ny læringsproces.
Barnet er sårbart og har begrænsede ressourcer til denne udviklingsproces, og derfor skal
barnet have en helt særlig omsorg og beskyttelse tilpasset, hvad det enkelte barn skønnes
at kunne magte.
Eksempel Mette.
Mette anbringes 3 år gammel i sin plejefamilie. Hun er generelt omsorgssvigtet. Hun
afprøver rammerne igen og igen og forsøger
at overtage styringen. Plejemoderen Susanne
formulerer den ramme, der er gældende fra
situation til situation, og Mette bliver mere
og mere tryg, men hun prøver fortsat Susanne
af. Kan hun nu stole på hende, og regne med
at hendes ord også udmønter sig i handling?
Mette udvikler sig generelt godt, men afprøv-
13
ningerne fortsætter.
Plejemoderen Susanne oplevede, at hun fik
en stor opgave, da hun tog imod Mette, og
at hun ikke fik tilstrækkelig vejledning i,
hvordan hun skulle rumme Mette, når hun
afprøvede familiens regler og værdier. Hun
har i høj grad selv fundet frem til, hvad der
kunne hjælpe Mette bedst.
Mette er i dag 19 år. Hun mindes sammen
med sin plejemor Susanne de mange konflikter, der var tale om gennem Mettes opvækst.
De oplever begge to, at hver eneste konflikt
medvirkede til Mettes personlige udvikling
og gjorde deres indbyrdes forhold rigere.
Men mens det stod på, oplevede Mette, at
Susanne var endog meget skrap, når hun
forbød Mette 15 år gammel i at gå til en
fest, hvor der skulle drikkes alkohol, og når
Susanne stillede krav om, at Mette skulle
være hjemme efter en fest på et bestemt tidspunkt. Men Susanne holdt ord. Susanne forhindrede i bogstaveligste forstand Mette i at
deltage i festen med alkohol, og kom Mette
ikke hjem fra en fest på det aftalte tidspunkt,
blev hun hentet af Susanne.
Da Mette mødte Susanne, mødte hun for
første gang i sit liv en autentisk voksen, en
voksen hun kunne stole på, og dette har haft
en altoverskyggende betydning for hendes
liv.
”Havde jeg ikke mødt Susanne, var jeg ikke
kommet i den plejefamilie, så ved jeg ikke,
hvad der var sket med mig,” siger Mette.
Læs mere om Mette i bogen: ”De voksne
børn, Om omsorgssvigt og resiliens.” Hans
Reitzels Forlag 2009.
Balancen mellem det at støtte barnet i dets
normale, personlige udvikling, men samtidig
beskytte det imod unødige belastninger, kan
anskueliggøres ved hjælp af nedenstående
model. Barnet der anbringes er som udgangspunkt sårbar. Derfor har barnet brug for beskyttelse i helt særlig grad.
sårbarhed
belastnings
faktorer
risikoadfærd
beskyttende
faktorer
Modellens pile udtrykker, at der er tale om
en dynamisk helhed, hvis dele påvirker hinanden. En aktuel belastning for et menneske
kan f.eks. reduceres ved hjælp af beskyttende
faktorer, og resultatet kan være formindsket
sårbarhed, hvilket betyder, at den enkelte har
forøget modstandskraft, har udviklet resiliens.
Plejeforældre forsøger i deres omsorg at beskytte deres plejebørn i mod for store belastninger, ligesom Susanne beskyttede Mette.
Mette udviklede modstandsdygtighed, blev
stærk, og i dag kan hun overkomme belastninger uden at miste kontrol, uden at udvikle
risikoadfærd.
Når diskussionen om, hvorvidt plejeforældre
er for skrappe tages op, er der en mulighed
for, at modellen her kan bruges helt konkret.
Den sårbarhed barnet bærer, de aktuelle belastninger såvel som den risikoadfærd plejeforældrene frygter, kan puttes ind i modellen
og drøftes, og efterfølgende kan det overvejes, hvilke beskyttende faktorer der bedst kan
anvendes.
TEMA: Har plejebørn for stramme tøjler?