12 Psykolog Inger Thormann svarer på spørgsmålene: 1. Har plejebørn brug for flere eller strammere regler og grænser end andre børn? 2. Hvordan kan familieplejekonsulenter og psykologer i deres supervision af plejeforældre vejlede i at guide plejebørnene på en alternativ måde, der ikke har så store konsekvenser for børnenes sociale liv, for deres forhold til plejeforældrene og for deres selvfølelse? 3. Er plejeforældre for skrappe, set gennem plejebørnenes briller? lærer barnet, at der faktisk findes voksne, man kan stole på. Hvad der bliver sagt, det handles der på. Plejeforældrene står ved Et enkelt svar er, JA. Det er de set ud fra en deres ord. Og langsomt, meget langsomt, kan generel betragtning. Plejeforældre er i pleje- der opbygges en tillid, som er forudsætninbørnenes øjne mere forsigtige og påpasselige, gen for, at det enkelte barn, den enkelte unge og således opleves de mere restriktive end kommer til at opleve et egentligt tilhørsforjævnaldrende børns forældre. hold, oplever sig tryg i plejefamilien. Af Inger Thormann. Psykolog på Skodsborg Observations og behandlingshjem. Men det er der en grund til. Jeg underste- De børn og unge der anbringes har ofte ger, at det er en generel betragtning, jeg ”klaret sig selv”. De har haft nedtonede eller videregiver. ingen forventninger om at blive mødt af voksne, de kunne stole på. Ved anbringelsen i De fleste af de børn og unge, der anbringes plejefamilien møder barnet pludselig voksne, uden for eget hjem, uanset om de anbringes som det kan stole på, men de samme voksne i en plejefamilie eller på en døgninstitution, stiller krav. Plejeforældrene formulerer visse har oplevet personlige belastninger. De hypretningslinjer og visse regler f.eks. for socialt pigste belastninger drejer sig om misbrug samvær, og for mange børn er også dette eller psykisk sygdom hos én eller begge helt nyt, og barnet ”slår sig i tøjret” og gør forældre. I begge tilfælde kan forældrene modstand. ikke give barnet tilstrækkelig omsorg. Barnet omsorgssvigtes, og et omsorgssvigtet barn er et sårbart barn. De børn, der er født af mødre, der i graviditeten indtog stoffer eller alkohol, er ekstra sårbare. Alt dette er noget vi ved. Et omsorgsvigtet barn, et omsorgssvigtet ungt menneske er blevet passet af voksne, der ikke magtede opgaven. Barnet lærte, at det at blive mødt på sine egne behov ikke er nogen selvfølge. De voksne har ofte, måske overvejende været optaget af deres egne behov, og barnet har måttet klare sig selv, så godt det nu har kunnet. Barnet har tidligt lært, at den eneste omsorg det med sikkerhed kunne få, var den, det gav sig selv. Når barnet så får ophold i en plejefamilie, TEMA: Har plejebørn for stramme tøjler? Dette må ikke komme bag på plejeforældrene, idet barnet starter en helt ny læringsproces. Barnet er sårbart og har begrænsede ressourcer til denne udviklingsproces, og derfor skal barnet have en helt særlig omsorg og beskyttelse tilpasset, hvad det enkelte barn skønnes at kunne magte. Eksempel Mette. Mette anbringes 3 år gammel i sin plejefamilie. Hun er generelt omsorgssvigtet. Hun afprøver rammerne igen og igen og forsøger at overtage styringen. Plejemoderen Susanne formulerer den ramme, der er gældende fra situation til situation, og Mette bliver mere og mere tryg, men hun prøver fortsat Susanne af. Kan hun nu stole på hende, og regne med at hendes ord også udmønter sig i handling? Mette udvikler sig generelt godt, men afprøv- 13 ningerne fortsætter. Plejemoderen Susanne oplevede, at hun fik en stor opgave, da hun tog imod Mette, og at hun ikke fik tilstrækkelig vejledning i, hvordan hun skulle rumme Mette, når hun afprøvede familiens regler og værdier. Hun har i høj grad selv fundet frem til, hvad der kunne hjælpe Mette bedst. Mette er i dag 19 år. Hun mindes sammen med sin plejemor Susanne de mange konflikter, der var tale om gennem Mettes opvækst. De oplever begge to, at hver eneste konflikt medvirkede til Mettes personlige udvikling og gjorde deres indbyrdes forhold rigere. Men mens det stod på, oplevede Mette, at Susanne var endog meget skrap, når hun forbød Mette 15 år gammel i at gå til en fest, hvor der skulle drikkes alkohol, og når Susanne stillede krav om, at Mette skulle være hjemme efter en fest på et bestemt tidspunkt. Men Susanne holdt ord. Susanne forhindrede i bogstaveligste forstand Mette i at deltage i festen med alkohol, og kom Mette ikke hjem fra en fest på det aftalte tidspunkt, blev hun hentet af Susanne. Da Mette mødte Susanne, mødte hun for første gang i sit liv en autentisk voksen, en voksen hun kunne stole på, og dette har haft en altoverskyggende betydning for hendes liv. ”Havde jeg ikke mødt Susanne, var jeg ikke kommet i den plejefamilie, så ved jeg ikke, hvad der var sket med mig,” siger Mette. Læs mere om Mette i bogen: ”De voksne børn, Om omsorgssvigt og resiliens.” Hans Reitzels Forlag 2009. Balancen mellem det at støtte barnet i dets normale, personlige udvikling, men samtidig beskytte det imod unødige belastninger, kan anskueliggøres ved hjælp af nedenstående model. Barnet der anbringes er som udgangspunkt sårbar. Derfor har barnet brug for beskyttelse i helt særlig grad. sårbarhed belastnings faktorer risikoadfærd beskyttende faktorer Modellens pile udtrykker, at der er tale om en dynamisk helhed, hvis dele påvirker hinanden. En aktuel belastning for et menneske kan f.eks. reduceres ved hjælp af beskyttende faktorer, og resultatet kan være formindsket sårbarhed, hvilket betyder, at den enkelte har forøget modstandskraft, har udviklet resiliens. Plejeforældre forsøger i deres omsorg at beskytte deres plejebørn i mod for store belastninger, ligesom Susanne beskyttede Mette. Mette udviklede modstandsdygtighed, blev stærk, og i dag kan hun overkomme belastninger uden at miste kontrol, uden at udvikle risikoadfærd. Når diskussionen om, hvorvidt plejeforældre er for skrappe tages op, er der en mulighed for, at modellen her kan bruges helt konkret. Den sårbarhed barnet bærer, de aktuelle belastninger såvel som den risikoadfærd plejeforældrene frygter, kan puttes ind i modellen og drøftes, og efterfølgende kan det overvejes, hvilke beskyttende faktorer der bedst kan anvendes. TEMA: Har plejebørn for stramme tøjler?