1. No category

Familieformer i den
senmoderne
velfærdsstat samt
familiens betydning
for unge
Oplæg for Livsmod
28. april 2015
Ved Karen Margrethe Dahl, SFI
Dagens spørgsmål
• Hvad er den historiske, samfundsmæssige og teoretiske
baggrund for nutidens familiestrukturer og familietyper?
• Hvordan ser danske børns familier ud som husstande og som
hverdagspraksis?
• Hvad betyder det for børn og unge at vokse op i familier med
forskellig struktur og praksis? – Hvorfor?
• Hvordan ser unges sociale relationer ud – samlet set?
TITEL
29-04-2015
2
Dagens program
Kort præsentation
Den samfundsmæssige, historiske og teoretiske kontekst for danske
familieformer
Diskussion
Pause
Familiesammensætninger og familietyper i en dansk virkelighed
Pause
Unges relationer til venner og familie – samlet set
Diskussion
TITEL
29-04-2015
3
Opbrud fra
landbrugssamfundets
produktionsfamilie
TITEL
29-04-2015
4
Det enlige forældreskab i år 1900
Enligt forældreskab forbundet med fattigdom
og moralsk fordømmelse
Mange hemmelige fødsler, bortadoptioner og
midlertidige plejeanbringelser
Kvindebevægelsen krævede flere politiske
rettigheder og muligheder for økonomisk
selvstændighed
Stigende opmærksomhed på børns sundhed
og uddannelse
TITEL
29-04-2015
5
Familien som reproduktionsfællesskab
TITEL
29-04-2015
6
Den ligestillede toforsørgerfamilie i
et følelsesmæssigt fællesskab
TITEL
29-04-2015
7
Den demokratiske individualiserede familie
• Følelsesmæssige relationer og fælles kulturelle og sociale
oplevelser som bindemiddel fremfor materiel nødvendighed
• Tab af forældreautoritet
• Demokratisk familieliv kræver forhandling og planlægning for
at kunne lykkes
• Familien som zombie - (Ulrich Beck og Elisabeth BeckGernsheim)
• …eller nyt håb om rendyrket kærlighed (Anthony Giddens)
TITEL
29-04-2015
8
Frihed, lighed og frisind
TITEL
29-04-2015
9
Andele, der mener at uafhængighed er en
særligt vigtig værdi i opdragelsen
TITEL
29-04-2015
10
Ønskebørn, projektbørn og
familiens nye roller
TITEL
29-04-2015
11
To teoretiske tilgange til at studere det aktive
forældreskab
Anette Lareau: to typer af forældre:
– projektforældrene og naturforældrene
- de aktive og de passive
- de individorienterede og fællesskabsorienterede
Diana Baumrind: fire typer af forældre :
- autoritative, autoritære, eftergivende og forsømmende
- kombinationer af autoritet og følelsesmæssig involvering
TITEL
29-04-2015
12
Projektforældreskabets bagside
• Magt men også uendeligt ansvar…
• Autoritetsudøvelse i individ- og ligestillingsorienteret samfund
skal konstant legitimeres…
• …forældrenes regler og normer skal derfor stemme med
samfundets.
• Indvandrere og lavtuddannede familier kan opleve at de i
mindre grad anerkendes for deres autoritetsudøvelse og ikke
kender koderne der kræves for at legitimere det
• Det aktive forældreskab – nutidens kvindeundertrykker?
TITEL
29-04-2015
13
Ideal og virkelighed – forenelige størrelser?
• Familien vi lever med, og familien vi stræber efter
• Reservater af fællesskab og en hverdag af individuelle
interesser
• Familiekonflikt og brud som konsekvens af uperfekte familier
• Troen på den ideelle teamfamilie, der forener individuelle
behov med et følelsesmæssigt nært fællesskab
TITEL
29-04-2015
14
Reflekter individuelt i 2 min., diskuter i 5 min.
i firemandsgrupper – diskussion i plenum:
• Giv eksempler på konflikter mellem individuelle og fælles
behov blandt de familier I arbejder med? I hvilke
sammenhænge kommer det til udtryk?
• Giv eksempler på forældres autoritetsudøvelse og mangel på
samme? Møder I illegitime former for autoritetsudøvelse?
Hvorfor er de illegitime?
• Giv eksempler på at forældres roller udenfor og indenfor
familien kolliderer?
TITEL
29-04-2015
15
Del 2 Familiesammensætninger og
familietyper – baggrund og betydning for
unge
TITEL
29-04-2015
16
Mulighed for forskellige
familiesammensætninger men ikke frit
valg
Danish family life
29-04-2015
17
Sammensætning af børns familier
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
Alle
Alder
3 år
7 år
11 år
15 år
19 år
Mors uddannelse
Grundskole
Erhvervsfaglig udd.
LVU
Social klasse
Højere service
Arbejderklassen
Ikke i arbejde
Fattigdom
Ikke fattige
Fattige
Kernefamilie
TITEL
Sammenbragt
Eneforsørger
29-04-2015
Uoplyst
18
Sammenhænge mellem familiestruktur og børn og
unges trivsel
• Børn fra kernefamilier er i mindre grad usikre på deres forældres
kærlighed
• De oplever mere harmoni i familien, flere samtaler med forældrene …
og færre konflikter med andre børn
• Unge i sammenbragte familier oplever mindre privatliv og oplever
mindre inddragelse i planlægning af fælles familieaktiviteter
• De oplever også mere ensomhed og mere mobning
• Børn og unge i ikke-kernefamilier tager flere sundheds- og
rusmiddelrisici
TITEL
29-04-2015
19
Familien som praksismønstre – et spadestik
ned
Empiriske familietyper på baggrund af Giddens og Baumrinds
teorier – baseret på unges og mødres opfattelser af praksis og
relationer i familien
TITEL
29-04-2015
20
Drømmen om balance mellem individ og
fællesskab er svær at opretholde i
teenagefamilien
Den
familieorienterede
demokratiske familie
Ca. 45 pct.
Den
individorienterede
demokratiske familie
Ca. 37 pct.
Den
familieorienterede
hierarkiske familie
Ca. 10 pct.
Den disintegrerede
individorienterede
familie
Ca. 8 pct.
Spiser hyppigt
aftensmad sammen og
kender hinandens
hverdag godt.
Spiser regelmæssigt
aftensmad sammen og
kender hinandens
hverdag i middelhøj
grad.
Spiser hyppigt
aftensmad sammen og
kender hinandens
hverdag godt.
Spiser sjældent
aftensmad sammen og
kender kun i lille grad
hinandens hverdag.
Oplever hierarkisk
forældre-ung relation
og i lav grad
involvering i
planlægning af
familieaktiviteter.
Oplever i høj grad
lighed men i meget lav
grad involvering i
planlægning af
familieaktiviteter.
Oplever i høj grad
lighed og involvering i Oplever i høj grad
planlægning af
lighed og i middelhøj
familieaktiviteter.
grad involvering i
planlægning af
Oplever hyppig
familieaktiviteter.
anerkendelse og
samtale med forældre. Oplever middelhøj
grad af anerkendelse
og samtale med
TITEL
forældre.
Oplever hyppig
anerkendelse men lav
grad af samtale med
forældre.
Oplever sjældent
anerkendelse og
samtale med forældre.
29-04-2015
21
Sammenhæng mellem familiepraksis,
baggrund og unges trivsel
Baggrund for individorienteret
demokrati i familien
Demokratisk + familieorienteret:
lav uddannelse, yngre teenagere,
piger
Demokratisk + individorienteret:
høj uddannelse, høj indkomst,
ældre teenagere, drenge
Hierarkisk + familieorienteret :
yngre teenagere, drenge
Disintegreret + individorienteret :
ældre teenagere, drenge
Frihed og livstilfredshed i
forskellige typer familier
Unge i familieorienterede
familier – hierarkiske og
demokratiske oplever mere
autonomi og livstilfredshed
Mere uafhængighed i
hverdagen er forbundet med
mindre autonomi
Tre familietyper set fra mødres perspektiv
% i forældretype
N
Mor ved altid, hvor 15-årig er
Autoritativ
type
29
1,237
39
1,637
Distanceretautoritær
type
32
1,357
Tolerant
type
Nærhed/
involvering - kender alle den 15-åriges venner
86
90
16
57
44
1
- oplever forholdet som meget tæt
60
59
23
Mor accepterer 15-årig drikker
alkohol hjemme
- accepterer 15-årig ryger hjemme
38
100
64
0
13
8
- accepterer 15-årig sover med
kæreste hjemme
Mor skælder ud/ månedligt
- har forbudt den unge ting/ halve år
25
34
100
28
78
44
27
5
25
6
42
12
Proaktiv
autoritet
Reaktiv
autoritet
- Givet stuearrest/ halve år
Autoritativ
Antal i familietypen
Tæthed/involvering
Andel
Forældre ved altid, hvor
jeg er
I alt/
DistanceretTolerant
autoritær andel af alle
p
1.189
29
1.580
39
1.288
32
4.057
100
69
69
50
63
***
67
64
48
60
***
60
60
52
57
***
40
39
29
36
***
65
76
62
68
***
20
100
16
100
25
100
20
100
***
Forældre kender altid
mine venner
Forældre er altid
lydhøre
Forældre spiller en
meget stor rolle
Autoritet
Den unge må det
samme som andre
Forældre blander sig for
meget
I alt procent
TITEL
29-04-2015
24
Baggrunden for familietyper - resultater
• Autoritative forældre: flere højt uddannede, færre problemer med
økonomi og alkohol, ældre mødre (+ lidt flere handikappede unge)
• Tolerante forældre: flere lavt uddannede, få forældreproblemer, unge
med normal sdq og uden handicaps, yngre mødre
• Autoritære forældre: flere højt uddannede, problemer med økonomi,
alkohol, afvigende sdq hos den unge i 7 eller 11-årsalderen, enlige
forældre
Hvad gør de unge – risikoadfærd i 15-årsalderen
50
45
40
35
30
Autoritative
25
Tolerante
20
Autoritære
15
10
5
0
Mere end tre gange Prøvet hash mindst en Pjæk mindst en gang/ Slået og truet andre Skadet sig selv mindst
druk/ md
gang
år
mindst en gang
en gang
TITEL
29-04-2015
26
Predicted probabilities - smoking
.2
.1
0
.3
.4
Figure 3: Parenting and smoking in Low and High SER families
High SER
Low SER
Diskussion af mulighed for at kombinere
nærhed og styring
• Unge mennesker er aktører og sætter grænser for forældrepraksis
• Forældre er afhængige af anerkendelse og tillid for at være
omsorgsfulde autoriteter
• Legitime og illegitime regler
• Behov for dynamisk forældrepraksis i teenageårene
TITEL
29-04-2015
28
Sammenhæng mellem socioøkonomiske ressourcer,
forældrepraksis og risikoadfærd
• Lave socioøkonomiske ressourcer fører normalt til mere
risikoadfærd – undtagelse når det gælder alkohol, der bruges
af alle unge
• Unge med autoritative forældre har den samme risikoadfærd
uafhængigt af deres forældres socioøkonomiske ressourcer
• De socioøkonomiske ressourcer betyder kun forskelle i
risikoadfærd for unge med tolerante eller autoritære forældre
• Velstillede ‘beskyttes’ (i et vist omfang) mod konsekvenser af
mindre styrende og tæt forældreskab af deres ressourcer
TITEL
29-04-2015
29
Vennerne og familien – samlede billeder af 15-åriges sociale
relationer
Velintegrerede
Familieorienterede
Venneisolerede
Isolerede
Cluster Size
Cluster1
49
Cluster3
18
Cluster2
22
Cluster4
11
Forældrerelationer
Svag indsigt i den unges færden
Føler sig sjældnere elsket
50
17
47
15
52
23
82
68
Venskabsrelationer
Venner med hjemme
Flere gange/uge
En gang/uge
Sjældnere
79
13
8
7
67
26
1
3
96
31
41
29
Er ude m venner
Flere gange/uge
En gang/uge
Sjældnere
95
4
1
7
85
8
1
4
95
50
37
13
Virtuelt fællesskab
Hver dag
2-5 gange om ugen
<=1 gang ugt
77
18
5
62
26
12
47
26
27
64
29
7
Oplever ensomhed
Har mobbeerfaringer
17
3
31
3
43
12
88
37
Betydning for risikoadfærd og psykisk trivsel
FamilieVelintegrerede orienterede
Venneisolerede
Isolerede
Cluster1
Cluster3
Cluster2
Cluster4
kriminalitet
12
9
13
24
sundhedsrisici
37
32
37
46
7
2
0,5
7
12
6
9
23
2
4
5
12
Lav livstilfredshed
3
6
13
31
Begrænset personlig frihed
5
6
11
19
Har (haft) psykisk lidelse
9
7
11
32
Medicin for psykisk lidelse
2
0,6
4
7
Forsøgt selvmord
2
2
5
12
Spiseforstyrrelse
5
1
6
14
Risikoadfærd
rusmidler
udsat for kriminalitet
udsat for overgreb
Psykisk helse
Børn og unge i Danmark i international kontekst
•
Materiel overflod
•
… men forholdsvis højt niveau af psykisk mistrivsel og stress
•
Rapporter om forventningspres og konkurrence
•
Højt forbrug af alkohol, mellemhøjt niveau af rygning og hash/
ulovlige stoffer
•
Tydelig nedgang i risikoadfærd blandt unge – både rusmidler og
kriminalitet
•
Overgang til nye digitale sociale samværsformer – mindre fysisk
samvær
TITEL
29-04-2015
32
Opsamling
• Ændrede vilkår for familien følges af ændringer i familiestruktur og
ændringer i praksis.
• Nøgleord: individualisering, lighed, intimitet og samtidig hvorvidt
familien er en aktør, der griber ind i børns liv.
• Både strukturen og især familiers praksis har betydning for børn og
unges trivsel.
• Familier kan inddeles i praksistyper.
• Praksistyper hænger sammen med socioøkonomiske ressourcer.
• Praksistypen hænger sammen med unges trivsel og adfærd.
• Socioøkonomiske ressourcer og praksis hænger sammen.
• Veluddannede/ velstillede forældre/ familier er på en og samme tid
mere individualistiske og mere autoritative.
TITEL
29-04-2015
33
Reflekter individuelt i 2 min., diskuter 5 min. i
firemandsgrupper – diskussion i plenum
•
Passer forældretyperne eller ungetyperne på de familier I er i kontakt med?
•
Hvorfor – hvorfor ikke?
•
Er der andre væsentlige skillelinjer mellem forældre og familier end disse?
•
Er forældreskab styret af værdier eller ressourcer?
•
Diskuter samspillet mellem individualisering og oplevet handlefrihed?
•
Hvorfor betyder familien tilsyneladende mere end vennerne?
•
Blev I overraskede over noget? Er der noget I kan bruge?
TITEL
29-04-2015
34
Tak for i dag
TITEL
29-04-2015
35