TEKST: KASPER SCHLIE STED: AMSTERDAM, HOLLAND pvisningsbanen på Ajax’ fodboldakademi minder på denne onsdag aften mest om kulissen til en større dansk divisionskamp. 6-700 tilskuere er mødt frem for at overvære klubbens bedste ungdomshold møde deres jævnaldrende fra Fenerbahce i NextGen series - ungdommens Champions League. De store stadionlys bader tribunen og den indbydende grønsvær i et knivskarpt lys, mens de to hold løber på banen i deres velkendte spilledragter. Kampen er stadig ung, da Ajax’ iøjnefaldende venstrekant får de mange tyrkiske fans til at tie. Uimponeret udfordrer han igen og igen sin direkte modstander, kommer fri og lægger hårde skruede bolde ind i feltet til sine fremstormende holdkammerater. Det er helt tydeligt, at han er placeringsstærk; Han behøver ikke at løbe så langt som de fleste andre for at kunne deltage i det lynhurtige kombinationsspil, der er så karakteristisk for den hollandske storklub. Lidt senere trækker han ind i banen, fanger en ripost og scorer sit tredje mål i lige så mange kampe for yndlingeholdet. Stadionspeakeren suger luft ind og udbryder: “Doelpunt voor Ajax - door nummer 11 - Viktooor Fischer!”. Nogle dage senere møder Tipsbladet Fischer til et interview på Ajax’ akademi. Klubben passer godt på sit unge stjerneskud. Der er ventetid på interviews og half an hour sharp til seancen. Det kan man dog ikke mærke på den unge angriber, der ankommer sammen med sin far. Smilende hilser han på og sætter sig ned for åbent at fortælle om sin korte, men allerede begivenhedsfulde karriere. Lad os lægge ud med tiden før O 30 TIPSBLADET 23.09.2011 Den tredje dansker I april i år skiftede 17årige Viktor Fischer fra FC Midtjylland til Ajax Amsterdam. Ajax uploadede hurtigt en video til Youtube med signingen, og fansene svarede igen med masser af begejstrede kommentarer. Titlen var: Fischer - de derde Deen - den tredje dansker. Interview med stortalentet, der brænder efter at gå samme vej som sine danske klubkammerater. Ajax. Kan du huske hvornår du opdagede, at dit talent rakte til at blive professionel og spille i en klub som Ajax? “Det har jeg altid vidst! Nej, jeg har altid følt mig nede på jorden i forhold til fremtiden. Men okay, da jeg blev kåret til lilleput-DMs bedste spiller, blev jeg klar over, at jeg måtte være god. Jeg scorede mange mål og synes rigtigt godt om at spille fodbold. Så kom jeg på U/16-landsholdet som 94’er, hvor alle de andre var fra årgang 93. Så der kunne jeg mærke, at jeg måtte være rigtig god, siden jeg ikke engang burde at være i betragtning. Jeg kan ikke engang huske, hvornår jeg blev bevidst om, at jeg ville være professionel. Den tanke har altid været der.” NEJ TIL MILAN OG MANCHESTER CITY Du var til mange prøvetræninger, før du kom hertil. Bl.a. i storklubber som Manchester City og AC Milan. Hvorfor valgte du i sidste ende Ajax? “Jeg var egentlig aldrig i tvivl om, at det skulle være Ajax. Jeg ville gerne...hej!” Interviewet afbrydes pludseligt af Christian Eriksen. Den to år ældre landsholdsspiller er stoppet op i døren for at lave grimasser til Fischer, som bryder ud i grin og taber tråden. Eriksen fortæller, at han netop er blevet færdig med det ene medie og er på vej ind til det næste. Det er tydeligt, at de to unge Ajax-danskere allerede er blevet tætte venner. Før han går videre, ryster Eriksen lidt på hovedet af de mange interview-pligter - opmærksomheden er tydeligvis enorm i denne klub. “Tilbage på sporet. Ajax kræser virkelig for talentudviklingen. Det gør de naturligvis også i de andre klubber, men her er fokus størst på talenterne, frem for på seniorfodbolden. Manchester City, Milan, Liverpool og Chelsea har klasseførstehold, men har ikke rigtigt noget at gøre godt med i deres ungdomsafdelinger. Selvfølgelig kan de noget, men ikke i forhold til Ajax, hvor der ikke er nær så lang vej op til førsteholdet. Derfor var der ikke nogen tvivl for mig. Men jeg ville gerne sætte Ajax op i forhold til nogle andre store klubber. Men jeg var i virkeligheden aldrig rigtig i tvivl.” For en stund vender vi tilbage til aftenen, hvor Ajax mødte Fenerbahces bedste ungdomshold. Kampen er slut. Jeg møder Fischer udenfor omklædningsrummet og vi slentrer over mod parkeringspladsen, hvor far Henrik venter på at fragte sønnen ind til Amsterdam. På den korte tur vender vi, hvorfor Fischer egentlig ikke løber rundt Det vidste du ikke om Viktor Fischer Fischer fulgte intenst med i valgkampen og elsker at diskutere. Musikken fylder meget i Fischers liv. Som opladning til fodboldkampe anbefales hiphop-gruppen Odd Future Wolf Gang Kill Them All, mens jazz og John Coltrane er angriberens foretrukne afslapningsmusik efter kampene. Før kampene kigger han på det armbånd han fik af sin træner i FCM. Han tømmer sine tanker en kort stund, tænker på familie og kæreste, lægger det væk og kan derefter koncentrere sig helt om kampen. Hvis han ikke havde valgt fodbolden som sit omdrejningspunkt i livet, ville han rejse verden rundt, fokusere mere på musikken og måske spille basketball i Chicago Bulls. Sport i generne: Fischers morfar Poul Pedersen var den første spiller der rundede 50 A-landskampe og vandt sølv med landsholdet ved OL i Rom i 1960. Fischers mor Jane Pedersen har deltaget i All England i badminton og far Henrik har spillet på yndlingelandsholdet. Familien var lidt skeptiske overfor AGF i begyndelsen, da morfaren spillede hos Aarhus-rivalen AIA. Derfor blev det sagt - med familiens jyske lune - at Fischer “hellere lige måtte trække den så længe som muligt”. Fischer er den andenmest scorende U/17-landsholdsspiller i historien med 20 mål i 29 kampe.
© Copyright 2024