Risekirke.dk Kirkeblad for september - oktober - november 2011 : i Rise il g a r t Fored ersoldat g æ Fra j nepræst sog Side 8 Tema: Hvad laver et menighedsråd egentlig? Efterår ets kon i Rise K certer irke: Mads G ranum Kvarte t & VisVo c a l Side 7 n ket e g l e mør le Het lys i l A d n Tæ el ha Mic l Juu 3 e1 sid Sten Jørgensen, side 11 Stress! Når presset bliver for stort, så er det godt at vide, at vi ikke er Gud! Helle D. Asmussen, side 3 Bliv Rise Kirkes frivillige korleder Side 9 2 Vi vil også høre din mening! Nyt fra menighedsrådet: Kirken vil i dialog med sognets beboere! Ca. 100 tilfældigt udvalgte i sognet vil blive indbudt til et dialogmøde, hvor vi ønsker at høre deres bud på, hvad Rise Kirke skal tilbyde. Formand Sten Jørgensen I løbet af dette efterår vil vi invitere nogle af sognets beboere til et aftenmøde, hvor vi gerne vil høre jeres mening om Rise Kirke. Hvad kan vi gøre for at kirken ikke kun bruges til dåb, konfirmation, vielse og begravelse? Øvrige beboere i sognet er naturligvis også altid velkomne til at rette henvendelse til menighedsrådet eller sognets præster med idéer eller ønsker til, hvad Rise Kirke skal tilbyde. Der er brug for mere plads til de ansatte, og med ændringerne af skolestrukturen, så vil konfirmationsforberedelserne nok blive lidt anderledes. Rådets kommende møder er 28. september, 26. oktober og 23. november. Alle møder er offentlige og starter kl. 19.30 i Sognegaarden. I det sidste kvartal har vi brugt meget tid på at få færdiggjort vore udvidelsesplaner, så Rise Kirke fortsat vil være en god arbejdsplads. Rise Kirkekontor Kordegn Vivi Ravnskjær Terp Rise Bygade 23 6230 Rødekro Tlf. 74 69 40 07 Fax 74 69 40 90 Mail: [email protected] Træffes: Mandag-fredag kl. 10-12 Torsdag tillige kl. 15-17 Sognepræst Helle Domino Asmussen Ringvej 5 6230 Rødekro Tlf. 74 66 22 39 Mail: [email protected] Træffes: Tirsdag-fredag efter aftale Mandag er fridag Sognepræst Michael Juul Egeparken 64 6230 Rødekro Tlf.74 66 17 62 Mail: [email protected] Træffes: Mandag-fredag efter aftale Fredag er fridag Kirketjener og graver Jes Jessen Iversen Rise Bygade 19 A 6230 Rødekro Tlf. 74 66 22 17 Træffes: På telefonMandag-fredag kl. 8.30-9.30 Og efter aftale på kirkegårdskontoret. Organist Solvejg Borgaa Stegholt 50 6200 Aabenraa Tlf. 74 63 10 41 Mail: [email protected] Kirkeværge Ejner Vibe Grønningen 52 6230 Rødekro Tlf. 74 66 27 70 Mail: [email protected] Menighedsrådsformand Ove Sten Jørgensen Funkevej 8 6230 Rødekro Tlf. 74 66 14 46 Mail: [email protected] Udgives af Rise Kirke og redigeres af redaktionsuvalget. Omdeles af Post Danmark. Trykkes på Videbæk bogtrykkeri. Stof til bladet for dec-jan-feb indleveres senest 28. oktober til kirkekontoret Kirkebil: Der er kirkebil til gudstjenester og menighedsrådets arrangementer. Bestilles dagen før på tlf. 74 66 15 00 Kirkebladet omdeles : Uge 10 2011 Uge 23 2011 Uge 36 2011 Uge 49 2011 Dåb, vielse og begravelse anmeldes på kirkekontoret. Derefter træffes aftale med den præst, som skal foretage handlingen. Jeg skal ikke bruge din hjælp i dag Kærlig hilsen Gud 3 Vi er så pressede alle sammen. På alle mulige måder. Sognepræst Helle D. Asmussen Vi skal være så perfekte. Til alting. Vi skal være gode medarbejdere. Uanset hvad vi laver, skal vi være fleksible, omstillingsparate, tage ansvar for det hele, vi skal være bedst hver dag, gøre karriere og blive til noget. Vi skal se smaddergodt ud. Og skulle vi være i tvivl om, hvad det vil sige, skal vi nok blive mindet om det igennem blade og tv. Vi skal være fremragende ægtefæller, fantastiske forældre, overskudsagtige venner og elskere, glade og selvbevidste og selvberoende mennesker. Som om det ikke er nok, skal vi også forklare og forsvare, hvem og hvad vi er. Vi skal sørge for, at hele verden ser, hvem vi virkelig er. Vi skal skabe vores image – så vi ved, hvem vi er, og så andre kan se, hvor fantastiske vi er. Hvor fremragende vi er. Hvor rigtige og hvor særlige. Lykkes det ikke – er vi fiaskoer – og regner med at blive stemt hjem! for det, i vores tanker? Når vi nu ved, at vi ikke er perfekte, men hele tiden prøver at fremstå sådan, går der jo kludder i vores indre og vores ydre. Vi lyver for de andre, for os selv, når vi gemmer vores kludrede, klumpede, usikre, skæve sider væk på en inderside, som ingen må kende til. For VI ved jo selv, at vi ikke er den, vi viser udadtil. Og vi skal arbejde så benhårdt og sygt på at opretholde vores falske billede udadtil, at vi kvæles af arbejdspresset i det. Både hjemme og ude. Og det ødelægger os indefra. Vi bliver vinde og skæve af det. Syge på krop og sjæl. Vi ER ikke nogen. Vi skal i stedet gøre os selv til nogen. Det er som om, vi vil skabe os selv – fra bunden. I de andres øjne – og så dermed i vores egne. Vi skal bære os selv i livet. Vi skal skabe vores eget liv. Det hele står og falder med os selv. Og så vil det hele altid falde – om ikke før så siden! Det er helt sikkert. Alligevel hopper vi på den! Vi har gjort os selv til Gud. Vi vil selv skabe os selv og livet. Men det er Guds opgave at skabe os - ikke vores - at bære os i livet. Vi knækker under den byrde. Og med os knækker dem, vi hører sammen med. Vi skal lade ham være Gud – lade ham have det overordnede ansvar for det hele – og hvile i det: At han har ved det hele – så vi ikke behøver at gøre og være mere end det, vi faktisk magter. Og så lade ham om resten. Vi skal hele tiden gøre noget. Vi skal hele tiden være bedre, stærkere – større, slankere, sjovere osv. Og vi arbejder benhårdt på det. Så hårdt, at vi let brænder sammen. Så bliver det helt forfærdeligt. For så er vi en fiasko. Vi står afsløret foran spejlet og alle. Vi var ikke så fantastiske, som vi gav udtryk for. Men der er altså noget helt galt, når så mange mennesker bryder sammen. Når så mange mennesker ikke dur, er det ikke menneskene i sig selv, det er galt med. Så er det vores måde at tænke på, der er syg. Mennesker har da aldrig været perfekte. Det er da noget sludder - Vi siger jo netop, at det er menneskeligt at fejle. Så hvorfor har vi ikke taget højde Eller med et citat af en underfundig Michael Falch sang: Men en dag blev det for meget, sådan at gå og lege Gud, Han (den stressede mand, red) gik ned med et brag, da posten bragte brevet ud, Kære Mand, stod der skrevet, Jeg sender dig mit bud, Jeg skal ikke bruge din hjælp i dag, Kærlig hilsen GUD! Så svaret på hele vores pres er: Hold op med at forlange af dig selv og andre, at vi skal være Gud. Vi skal ikke bære det hele selv. Vi får det givet! Det hele. Livet går jo videre uden vores store hjælp. Verden bryder ikke sammen, når vi ikke lige kan det hele mere. Så vi ER ikke Gud. Det er faktisk en fantastisk befrielse! 4 Nøj, det er for børn! Gry til Gud og spaghetti Ved at vi tager Gry med i kirken til Gud og Spaghetti giver vi hende muligheden for at møde Gud i øjenhøjde. Af Iben og Anders Koch-Hørlyck. Det er den sidste tirsdag i måneden. På ka- lenderen står der Gud og Spaghetti. Det gør der hver den sidste tirsdag i måneden. Lige meget, hvor meget vi har været på arbejde, så når vi det altid – at komme hen i kirken til Gud og Spaghetti. K lokken nærmer sig 17 og vi træder ind i kirken. Der sidder allerede mange. De fleste sidder stille på bænkene og venter på at gudstjenesten skal begynde. Vi kan lige nå at hilse på vennerne og smile til alle de andre forældre. Stemningen er højtidelig, men på en helt anden måde end til højmessen, enkelte af de helt små børn leger i midtergangen. Det må de nemlig gerne. Selv har vi Gry med. Hun er 1 1/2 år og elsker at komme i kirken til Gud og Spaghetti. Jakken tages af og hun får lov at gå rundt i kirken og kigge på alle menneskene. Af og til dukker et kendt ansigt op, et barn eller en voksen, som hun kender fra spejder. Så starter børnekoret. Gry klapper og dan- ser lidt. Det må man nemlig godt til Gud og Spaghetti. Efter nummeret fra børnekoret er det præstens tur. Der bliver fortalt historier for børnene. Børnene bliver ofte involveret ved små spørgsmål eller ting de skal gøre. Gry er for lille til at forstå historierne, men hun er ikke for lille til at fornemme Guds hus. Vi voksne tager bestemt heller ikke skade af at høre historierne igen. Vi synger kendte og børnevenlige salmer, vi beder Fadervor, børnekoret giver endnu et nummer. Afslutnings- vis synger vi ”Du som har tændt millioner af stjerner”. Præsten synes godt at vi kan synge igennem, når nu vi har sunget den salme hele året, så vi må op og stå og så ikke noget med at sidde og mumle! Gry, hun tuller stadig rundt, lytter til musikken og beundrer børnene fra koret, der synger så smukt. Efter en halv time er gudstjenesten slut og alle inviteres i Sognegården til pasta med kødsovs, som nogle søde frivillige har forberedt, mens vi andre var i kirken. Maden indtages og Sognegården er atter tom klokken 18. Så tager vi hjem og glæder os til næste gang, der er Gud og Spaghetti. D a vi fik Gry døbt sagde vi ja til at ville opdrage hende i den kristne tro. Det er jo egentlig meget let, når vi lever i et kristent samfund. Hendes forældre er også glødende KFUM Spejdere, så nogen kan mene hun får Gud nok – men for os er det vigtigt, at børn kan møde Gud på en uformel og engagerende måde. Ved at vi tager Gry med i kirken til Gud og Spaghetti giver vi hende muligheden for at møde Gud i øjenhøjde. Det skal heller ikke fornægtes, at det i en travl hverdag er super dejligt at kunne kombinere gudstjeneste med aftensmad! V i elsker den sidste tirsdag i måneden! Det er fantastisk at komme i Rise Kirke, hvor stemningen er helt i top og Jesus’ ord om at lade de små børn komme til ham virkelig bliver levet ud. Sigurds Bibelhistorier er bare for seje I foråret 2010, udkom Sigurd Barretts nyfortolkede udgave af bibelen, med titlen: ”Sigurd fortæller bibelhistorier”, og lige fra begyndelsen, har den været en succes på alle måder. For det første er den skrevet i et humoristisk sprog, men med stor respekt for de enkelte historier, hvilket gør, at teksten aldrig bliver gjort flad eller plat. Dette medfører, at de enkelte historier både tiltaler børn og voksne. At bogen er fyldt med berigende illustrationer af Jeanette Brandt, gør at historierne for de helt små bliver lettere at forstå, og hos de noget større, får smilet frem på læben. Historierne er fortalt på en måde, at man både kan læse dem plukvis, men også som 5 en fortløbende fortælling. Sognepræst Michael Juul Med udgivelsen fulgte både en dvd og en cd med nye kristne sange, der iblandt har Sigurd på mesterligt vis, sat musik til Fadervor, der på den måde ligefrem er blevet til et hit blandt børnene i skolen. Dette fik jeg selv for nyligt at mærke, da jeg passede min ”papniece”. Om morgenen stod hun under bruseren og sang Fadervor af fuld hals. Og da jeg spurte hende, hvorfor hun lige netop sang den, fik jeg at vide, at den simpelthen bare er for sej! ”Sigurd fortæller bibelhistorie” er at betragte som den mest geniale nytænkning i forbindelse med formidling af det kristne budskab i vor tid, til både børn og voksne. Bønner skrevet af forårets konfirmander Bønner for andre Kære Gud Jeg blev meget uvenner med en af mine bedste veninder. Jeg kan ikke tænke på andet end hende. Jeg har sagt undskyld. Jeg går hele tiden med den skyldfølelse i maven. Jeg håber virkelig det bliver godt igen og at du vil hjælpe. Klagebøn Bønner for andre Kære Gud Jeg vil gerne bede for alle dem i min familie, som er alvorligt syge. Og for dem, som ikke har det så godt som jeg. Til sidst vil jeg bede for min lillebror, som ikke har det så godt. Han er altid sur, så kan du ikke hjælpe ham? Christian Kære Gud oppe i himlen. Jeg vil gerne klage over, at du ikke altid lytter til mine bønner. Olivia Bedebøn Kære Gud. Jeg beder for dem, som har det svært og dem, som har mistet. Hjælp dem igennem det. Hjælp dem, som er ude på et side spor med at få rettet op. Jeg beder om at du giver dem tilgivelse lige meget hvad. Amen. Karen Takkebøn Bedebøn Gud, jeg vil gerne bede om godt vejr i denne uge, så idrætsholdet og jeg kan nyde vejret i stedet for at brokke os over vind, regn og kulde. Linea Steffan Kære Gud. Jeg takker dig for alt. For alt, du har givet mig, min familie, mine venner og verden. Tak for, at du altid er der for én, når man har brug for dig. Sune 6 Minikonfirmander i præstegården En efter en kom de hertil. Helle takker, fordi de ville komme, og Anna siger smilende: ”Det vil jeg gerne, for jeg kunne bare lide det hele til minikonfirmand.” Ved bordet sidder Cecilie, Nanna, Joachim, Morten, Line, Anna og Benjamin. De to sidste går nu i 4.A resten i 4.B på Fladhøjskolen. Helle begyndte med at spørge, hvornår de gik til minikonfirmand. Morten: ”Det var torsdag.” Line og Benjamin gik om onsdagen. (fra januar til palmesøndag). Så spurgte Helle, om de vidste, hvad man skulle til minikonfirmand, inden de begyndte? Benjamin vidste at man skulle lære om Gud, det havde hans mor fortalt ham. Og han mente, at man skulle lære om det, ved at høre om det. Cecilie vidste også det, inden. Anna vidste ikke rigtigt, hvad det var, men ville bare også til det. Morten ville være med, fordi de fleste af hans kammerater gik til det, og så ville han også, så han kunne være sammen med dem. Nogle af børnene kendte andre børn, der havde gået til minikonfirmand, men de havde ikke snakket så meget med dem om det før, for det var ikke her, de havde gået. Anna fortalte, at hendes Farmor og Farfar havde gået til minikonfirmand. Og Helle syntes, at så havde de vist været nogle lidt gamle minikonfirmander. Anna fortalte, at de havde været guldkonfirmander. (Altså at de havdefejret, at det var 50 år siden, de blev konfirmerede. Red.) Anna mente, at det vist ikke var helt det samme. H elle: ”Hvad lavede I så?” Cecilie huskede, de havde lavet drager, Nanna huskede at de havde lavet sådan en posteleg. De andre blandede sig i samtalen og huskede, at det var bag ved sognegården, og man skulle finde poster. Et sted skulle man lave et skuespil – Nanna kunne ikke huske, hvad det var om, Men Anna huskede at det var om den barmhjertige samaritaner. Morten huskede, de også lavede skuespil den allersidste gang. Der var nogle, der skulle tale, og nogle skulle synge. Dragerne, kom Benjamin i tanke om igen. De skulle lave dem selv, med et kors af pinde og pa- Sognepræst Helle D. Asmussen pir. Cecilie sagde, at så skulle man lade som om, det var Gud, der holdt fast i snoren. Benjamins og Cecilies drage var ikke let at få til at flyve. Den havde vist for kort en hale. Line huskede, at de også var oppe og se klokkerne oppe i tårnet. Der var tre: En stor, en lille og en mellem. Det var sammen med David. På spørgsmålet om, hvad der var sjovest svarede Cecilie, at det var sjovest at lave skuespil og lege, at det var nogle af dem, de hørte om. Morten mente, det bedste var at høre om Gud. Line kunne godt lide at lære om andre og sådan. Joachim syntes, at det bedste var at man var sammen med sine venner og havde et godt samarbejde. Alle børnene huskede også afslutningen. Anna huskede at det var sammen med guldkonfirmanderne, og Morten huskede at han skulle sidde sammen med nogle andre ved et bord oppe i koret og sige noget. Anders og Camilla sad oppe i prædikestolen, så man ikke kunne se dem. De var Guds stemme. De andre sang. Så snakkede vi om, at de jo havde fået en gave fra kirken. Den lå lige der på bordet imellem os. Det var bogen og dvd’en Sigurd fortæller Bibelhistorie. Morten havde allerede læst hele bogen. De andre havde læst lidt i den. Men var ikke kommet helt så langt. Morten kunne bedst lide historien om Adam og Eva. Nanna kunne bedst lide Daniel og løverne. Anna kunne godt lide den om det specielle tårn (Babelstårnet). I begge klasser havde deres lærer i kristendom lånt dvd’en af et af børnene og de havde set dem. I 3.B havde de set begge to. I 3.A havde de set det Gamle Testamente. Nanna kunne synge Fadervorsangen. Så var bollerne spist og sodavandene var druk- ket, og børnene benyttede lejligheden til at lege gemme med hinanden over hele præstegården, indtil børnene blev hentet igen. Mads Granum Kvartet Oplev en svingende jazzkoncert krydret med dramatiske og sjove fortællinger, som bevæger sig bag musikken og salmerne. Onsdag d. 14. september kl. 19.30 i Rise Kirke Køb billet hos Rødekro Boghandel eller Rise Kirkekontor kr. 50,Musikken tager sit afsæt i spændende og finurlige arrangementer af kendte salmer og højskolesange samt musik inspireret af andre kulturer og religioner på kloden. Mads Granum Kvartet har eksisteret siden 2004 og har siden da givet over 100 koncerter i Danmark og Tyskland. lig harmonik og instrumentation til to sange, der tilhører denne kulturs musikalske arv. Jydske Vestkysten skrev: ”Granum evner med sit smukke klaverspil at holde fast i de meget forskellige musiktraditioner og samle det til et velafstemt udtryk”. Jazzpianisten Mads Granum udgav sidste sommer cd´en ”Between Traditions”. Han er i sit arbejde blevet draget af stilarter og musikalske temaer, der umiddelbart ligger langt fra jazztraditionen. Musikken tilhører eller er inspireret af forskellige kulturelle og religiøse traditioner på kloden tilsat nordisk jazz. Cd´en rummer en række salmer fra vores egen kirkelige tradition, et par af Granums egne kompositioner, hvor af ”Stilheden taler” er skrevet til DR2 dokumentaren af samme navn om den spirituelle lærer Eckhart Tolle (forfatter til best selleren ”Nuets kraft”). Endelig har han kigget til den arabiske verden, hvor han har tilsat vest- VisVocal Torsdag d. 8. december kl. 19.30 i Rise Kirke - Gratis adgang Vokalgruppen VisVocal har hjemsted i Visby ved Bredebro. Gruppen opstod i september 1992, som koret ”Ba’ for Sjæw”, på initiativ af Laust Erik Bos- sen fra Visby. I dag består gruppen af ca. 30 håndplukkede sangere fra hele Sønderjylland, der synger: gospel, spirituals, pop/rock og klassiske sange. Desuden har gruppen et fuldt julerepertoire, bestående af danske og norske julesange, og engelske Christmas-carrols. Repertoiret består af sange med fx: Simon & Garfunkel, Les Humphries Singers, Albert Hammond,Edwin Hawkin Singers, Tore Aas fra Oslo Gospel Choir, Beatles, Creedence Clearwater Revival (John Fogerty), Manhattan Transfer, Ike & Tina Turner, ABBA, Elton John, ’Crosby, Stills, Nash & Young’, Beach Boys, Leonard Cohen og Status Quo. Ba’ For Sjæw sang indtil 1997 udelukkende a capella, men investerede så i et musikanlæg, og har siden haft playback musik med. 7 8 Sæt x i kalenderen HUSK! Familiegudstjeneste med spejderne Tirsdag d. 11. oktober kl. 18.30 i Rise Kirke. Alle er velkomne Tag hele familien med til Høstgudstjeneste i Rise Kirke Søndag d. 11. september kl. 10.30. Medbring evt. noget af årets høst, som børnene kan bære ind ved indtoget. Eftermiddagshygge i Sognegården kl. 14.30 Fredag, den 23. september Fredag, den 28. oktober Fredag, den 25. november Gratis fælles kaffebord. Velkommen til at være med i et godt og hyggeligt fællesskab. Nora og Niels Jørgen Højland Rise Menighedsråd Fra jægersoldat til sognepræst Foredrag med sognepræst Stephen Egede Glahn, en af Danmarks første jægersoldater, der blev sognepræst. Onsdag den 2. november kl. 19.30 i Sognegården. Fri adgang. Allerede som treårig mistede Stephen Egede Glahn sin mor. Men inden hun døde, skrev hun et digt til sønnen, der skulle få næsten profetisk betydning. I digtet står der blandt andet: ”Så stemmen, som er vor Frelsers røst, må lede hver dag dine veje, må bringe dig styrke og bringe dig trøst og blive dit dyreste eje!” Ord, som Stephen Egede Glahn indfriede for alvor, da han som 42-årig blev præsteordineret og præst i Munke Bjergby, hvor han virkede de næste 26 år. Inden var forløbet over 24 år i militærets tjeneste, hvor Stephen Egede Glahn var FN-soldat i Gaza, jægersoldat samt ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste. Da han sluttede, havde han rang af major og var stolt af sit arbejde. – Vi gjorde et godt stykke arbejde, for vi holdt det onde i ave, siger manden, der mener, at krig kan deles op i nødvendige og ikke-nødvendige krige. Fredsbevarende styrker er derfor også netop det og intet andet. For de kæmper for noget, som er værd at kæmpe for. Nemlig freden og dermed også kærlighed, liv og glæde. – Den, der griber til sværdet, skal dø ved sværdet, siger manden, som læste til præst på særuddannelse og derfor valgte at skifte sværdet ud med pennen. En pen, der er blevet brugt flittigt, til for eksempel de mange prædikener, som Stephen Egede Glahn har holdt i Munke Bjergby, hvor han stortrivedes. Prædikener, hvor han talte om vigtigheden af respekten og kærligheden for hinanden – og prædikener, som han altid selv levede op til. I dag bor Stephen Egede Glahn, der i øvrigt er den direkte efterkommer af missionæren og Grønlands apostel, Hans Egede, i Humlebæk i Nordsjælland. Han nyder at bo tæt på børnebørnene, som – når de bliver lidt ældre – nok skal få den is, han selv i sin barndom flere gange blev lovet af Karen Blixen uden dog at få den. Stephen voksede nemlig op som nabo til Karen Blixens moster, og derfor så han tit den berømte forfatter. Stephen Egede Glahn er gift med fængselspræst Inge Glahn og bruger noget af sit otium på at holde foredrag om liv og død, krig og fred og ikke mindst om, hvorfor tortur aldrig kan retfærdiggøres. Artikel fra Kristeligt Dagblad Der er intet, som kikser, med en Ballerup Mixer! Dette slogan er der sikkert flere, af de lidt ældre husmødre, som vil kunne nikke genkendende til. Ballerup Mixeren var fra 1950erne og op igennem 1970érne, husmoderens tredje hånd, og nu håber vi her i Rise kirke, at der er rigtig mange husmødre og fædre, som gerne vil give en tredje hånd i hjælpen med at få arrangementet ”kagens dag” op at stå. Planen er den, at vi i løbet af efteråret, gerne vil afholde kagens dag, som et eftermiddags arrangement i sognegården. Ideen udsprang af, at vi i kirken mangler penge til menighedspleje, og at vi befinder os i Sønderjylland, hvor det store kagebord er selvskrevet. Ved at kombinere disse to ” ingredienser”, får man en kage konkurrence, hvor der er præmie til vinderen, samt at der ved billetsalg, vil komme penge i hjælpekassen. Men ingen ”kagens dag” uden kagebagere, så derfor søger vi med lys og lygte efter sådanne. Er der nogen som gerne vil give en tredje hånd og bage en kage, med eller uden hjælp fra en Ballerup Mixer, er de meget velkommen til at kontakte sognepræst Michael Juul, som er koordinator for projektet. Enten pr telefon 74 66 17 62, eller pr. e mail: [email protected] Grib chancen! Bliv Rise Kirkes nye frivillige korleder og vær med til at præge voksenkoret fra starten. Kunne du tænke dig at at være en del af Rise Kirkes nye voksenkor, hvor sang, socialt samvær og hygge er nøgleordene? Så har du nu chancen! Voksenkoret og repertoiret kan du som vores nye frivillige korleder være med til at præge, da voksenkoret først skal til at starte op nu. Vi forestiller os, at koret øver 1 gang i ugen eller 1 gang hver anden uge afhængig af tid og lyst. Kirken stiller øvelokaler, klaver, noder og kaffe til rådighed og organist Solvejg Borgaa vil gerne være din sparringspartner. Kontakt kirkekontoret på tlf. 74 69 40 07/ mail: [email protected], hvis det er noget for dig. 9 10 Mød Michael Juul Vores nye sognepræst Michael Juul tog imod i præsteboligen på Egeparken 64. Vi gik ind i den fine nyindrettede stue med flotte møbler og kamin til det smukt dækkede tebord med hjemmebagt brød, marmelade, som var en gave til de nyindflyttede, jordbær og chokolade. Så der var lagt op til en hyggelig stund. Sognepræst Helle D. Asmussen Helle spørger først, hvor Michael er fra. For ud fra sproget lyder han lidt københavnsk – og så alligevel? Michael fortæller, at han er fra Århusegnen, nærmere bestemt Lystrup, nord for Århus. Der er han vokset op. Men for nylig har han opdaget, hvor han havde sin sjællandske accent fra: Nemlig fra de gamle 78’ plader, indtalt af skuespillere fra 30’erne, 40’erne og 50’erne. Dengang hvor skuespillere skulle tage mikrofonprøve, og lære at tale korrekt, før de kunne få lov at indspille en grammofonplade. Dem havde han nemlig rigtig meget fornøjelse af. Derudover har han boet 15 år i København – og det har i hvert fald ikke gjort dialekten mindre hos ham, siger han med et smil. Egentlig begyndte Michael at læse i Århus, men han savnede mere miljø omkring studiet, end der var i Århus. Og da så hans storebror, tilbød, at Michael kunne flytte ind hos ham, hvis han skiftede til Københavns Universitet. Så var vejen banet for at pakke kufferten og tage af sted til ”Djævleøen”. Allerede på de første 30 meter på vej ind til det nye studium, var der 6-8 andre venlige studerende, der henvendte sig til ham og tilbød hjælp og inviterede ham til at være med i studiegrupper. Så han fandt sig rigtigt godt til rette. Her smiler han igen, og tilføjer: At det jo så også gjorde, at han blev der LÆNGE. Han blev involveret i en masse forskelligt og havde også jobs ved siden af studiet. Bl.a. på Amalienborg som vagt. Så studiet trak ud. Eksaminerne blev ikke altid taget i den mængde som studievejlederne lagde op til. Men Michael besluttede alligevel at blive færdig inden de satte museumsnummer under hans fod fra studiets side. ”Når først de nye studerende kigger på en, og spørger, hvad man så underviser i, er det på tide at komme videre”, griner han. D a Helle spørger, hvorfor han ville være præst, bliver hans ansigt alvorligt og oprigtigt, og han svarer, at det var lige så naturligt for ham at blive præst, som hvis han havde været kronprins, der en dag gik hen og blev konge. Og grunden til det ligger i forkyndelsen for ham. De historier, han som barn fik læst fra børnebiblen og det han siden mødte i fortællingerne både dengang og senere, i det fandt han, hvem han var, og i det levede han. I det kan man spejle sit liv, og alt hvad det indeholder. Det han har fundet der, vil han gerne give videre. På spørgsmålet om, hvorfor det så skulle være Rise, han ville til og forkynde i, svarer han, at han rigtigt gerne ville til Sønderjylland, fordi han godt kan lide det her, og så har Rise også en størrelse og et befolkningsgrundlag der giver basis for flere tiltag. Ud over søndagens gudstjeneste. Man kan jo kun lave ældrepleje, hvis der er mennesker nok at lave det for. Og ligeså med babysalmesang osv. M en han blev for alvor varm på Rise, da han var her de første gange. Fordi ” Der kunne jeg mærke en utrolig positiv ånd, en varme, som jeg ikke har mærket andre steder.” Så han måtte søge herned og tilføjer, at han i sit stille sind håbede og bad til Vorherre om, at det måtte blive her. Fordi her følte han sig hjemme. Michael glæder sig inderligt til at være en del af menneskers historier her som præst. At være den, der får lov til at være en del af menneskers liv. At komme så tæt på, at man bliver en del af de menneskers liv, lige nu og her, og samtidig får lov til at være den, der bringer Guds velsignelse ind i det hele her. Det er stort, siger han med overbevisning. På falderebet lufter Michael en drøm: han vil så gerne indføre en kagens dag i Rise. De praktiske ting er ikke tænkt færdigt endnu. Men tanken skulle være, at sognets beboere skulle konkurrere på kagebagning. Det kan jo kun blive fantastisk i Sønderjylland. Med priser til de bedste? Det skulle så være muligt at købe billet til at spise kagerne. Overskuddet skulle gå til at hjælpe mennesker, med behov for det, i sognet. Det kunne blive en dejlig dag for mange af os, og ikke mindst velsmagende, når og hvis det kommer i stand. I det hele taget er det vigtigt for Michael og også for hans Mogens, at være en del af byen og at tage del i livet her. Mogens vil gerne være noget for dem på plejehjemmet. Han kan godt lide at være sammen med mennesker med en lang og god historie. Michael håber at folk vil involvere ham. Gribe fat i ham – så vil han gerne stille op, svare, snakke, komme forbi. Han vil gerne være den, der er der. Menighedsrådsarbejde = indflydelse Som medlem af et menighedsråd kommer man ud for mange forskellige arbejdsopgaver. Arbejdet er frivilligt, spændende, udfordrende og givende. Et af de arbejdsområder, som menighedsrådet har, er at sørge for gode og tidssvarende arbejdsforhold for alle ansatte ved kirken og kirkegården. Derfor bruger Menighedsrådet meget tid på at lave planer om udvidelser og/eller ombygning af de eksisterende bygninger. Men det er ikke noget, som vi bare kan få gjort når rådet er blevet enige om planerne. Først skal vi, i samarbejde med en arkitekt, have lavet en skitse over de ideer som vi er blevet enige om. Arkitekten får så til opgave, at lave et nogenlunde overslag over omkostningerne. Desuden er det ikke så enkelt at få bygget i nærheden af en kirke. Der er oftest fredninger at tage hensyn til. Derfor skal vi også samarbejde med bygningskonsulenter fra Haderslev Stift. Disse skal, på grundlag af arkitektens skitser, godkende vores planer. Og når de har godkendt dem, kan vi så håbe på at Formand Sten Jørgensen fredningsmyndighederne vil sige ja. Samtidig med skal vi så også holde kontakt til provsten og provstiudvalget, fordi det er dem som skal hjælpe os med den økonomiske del af projektet. De ser ikke kun på vores problemer – men skal sørge for, at hele Aabenraa Provsti har tilfredsstillende rammer for de ansatte. Så er der andre sogne i provstiet, som har mere brug for forbedringer – ja så må vi vente til der er penge til det. Grunden til at jeg denne gang tager dette emne op er, fordi vi er i gang med planer om at få forbedret arbejdsforholdene for de ansatte ved kirkegården og desuden vil der også være behov for et undervisningslokale til konfirmationsforberedelse. Alt sammen noget, som gerne skulle kunne starte i løbet af 2012/13. 11 12 Dåb Vielser Dødsfald 15.05 Silje Rottbøl Danielsen Lærkeparken 5 14.05 Anette Jessen og Stephen John Wood, Marbjergvej 7, 1., Brønshøj 03.05 Bodil Marie Pedersen Lillevang 1 20.05 Mathias Wind Langhanke Goldbækvej 11, Øbening 18.06 Trine Holm Pedersen og Lasse Beining Pileparken 5 05.05 Karl Andreas Knudsen Søndergade 20 H, Bolderslev 12.06 Katrine Krogh Meilandt Lærkeparken 9 25.06 Susanne Jensen og Steen Christian Rosser Vedbølvej 5, Vojens 11.05 Anker Callesen Gammel Ribevej 190 19.06 Shawn Chaluppa Nybølvej 5 F, Hjordkær 16.07 Janine Whittaker og 28.05 Tina Hundahl Bonnichsen Carsten Lars Udstad Pileparken 12 Plougslundvej 160, Billund 02.07 Amanda Løwe Richardt Grønningen 14 23.07 Thora Astrup Engen Hansen og Lasse Andersen Nansen Forstallé 4, 1., Aabenraa 03.07 Julie Haahr Klausen Skovvænget 1 03.07 Theis Vallentin Tygesen Byskoven 75 17.07 Philip Elias Bekke Hærvejen 28, 2. th. 24.07 Ann Sofie Magnussen Krämer, Birkelunden 10, 2. mf, Esbjerg Tyske gudstjenester i Rise Kirke Søndag 2. oktober kl. 10.30 Søndag 6. november kl. 10.30 Søndag 4. december kl. 10.30 01.06 Hans Christian Neistgaard Funkevej 9 03.06 Christine Jørgensen Rugmarken 46 04.06 Ursula Matzen Rise Bygade 56 A 07.06 Tom Jakobsen Hærvejen 19 09.06 Flemming Søren Jensen Byskoven 46 10.06 Mathilde Cathrine Marie Hansen, Hærvejen 7 Kære Gud. Tak for livet og kærligheden. Tak for det velsignede gode liv, For bøvlet og al balladen. Tak for børn, bøger, og brød på bordet. Tak for fest og farver – også når jeg føler at dagen er grå. Tak for musik og mangfoldighed, for alt som vil udvide min horisont. Tak for tiden der gik og tiden som kommer. Tak Gud for følgeskab, og fællesskab – også når tvivlen kommer og skaber uro. Tak for hjertets slag og varmen i mit sind. Tak for den varme, som andre møder mig med. Tak for at du åbner, når andre lukker Tak for det menneske som er mig nær, både fremmed og kendt. Tak I Jesu navn. Amen Sognepræst Michael Juul 10.06 Sivapackiyam Subramaniam, Funkevej 9 24.06 Gerda Asmussen Lillevang 7 23.06 Henry Andersen Kirsebærparken 64 07.07 Niels Skov Sørensen Vestervang 6 14.07 Orla Müller Højvang 10 14.07 Krista Winther Grønningen 81 16.07 Johannes Larsen Funkevej 9 C, -30 18.07 Eva Birgit Hansen Søvænget 56 29.07 Johanne Petersen Rise Bygade 50, lejl. 12 30.07 Anna Christensen Rise Bygade 56 B Alle Helgen 13 Søndag d. 6. november kl. 16.00 i Rise Kirke ved Michael Juul og Helle D. Asmussen Nu nærmer sig tiden for Alle Helgens Søndag, som er en gammel katolsk helligdag. Den falder altid den første søndag i november. Oprindeligt i katolsk tid, fejrede man den 1. november, alle de helgener, som i løbet af året ikke var blevet fejret på deres respektive helgendag. Den 2. november, Alle Sjæles dag, fejrede man så årets døde. I Folkekirken blev traditionen med årene den, at man læser navnene op på årets døde, og mindes dem ved gudstjenesten Alle Helgens Søndag. Således også i Rise kirke. Mange har gennem de senere år spurgt sig, om Halloween og Alle Helgens Søndag ikke er et og det samme? Til det må man svare både ja og nej. Det er helt klart, at halloween er udsprunget af Alle Helgens Søndag, men indholdet er noget helt andet. Når man fejrer Halloween er det uhyggen, som er i centrum. Med lån fra de europæiske fastelavns karnevaller, forsøger man ved udklædninger, at skræmme alt og alle. Alle Helgens Søndag handler derimod hverken om spøgelser, eller folk der på anden måde går Sognepræst Michael Juul igen. I kristendommen tror vi jo hverken på reinkarnation eller på fortabte sjæle, men derimod at de døde er hos Gud. Når vi dør, er det ifølge kristendommen, som om vi går ud af en dør, og lukker den bag os. Dem der bliver tilbage, ved ikke hvad der sker på den anden siden. Det eneste vi ved, er hvem der tager imod os, og det er Jesus Kristus, og han modtager kun med kærlighed. I Rise kirke fejrer vi Alle Helgens Søndag, udover at læse navnene op på årets døde, med at tænde lys for de døde. Det gør vi efter prædikenen, og inden altergangen for at markere, at vi ved altergangen er sammen med Gud, og dermed også sammen med de døde. For Gud er den eneste, som både kan være sammen med levende og døde på samme tid. Efter gudstjenesten, bærer vi lysene ud på enten fællesgraven eller de respektive gravsteder, for dermed at markere det levende håb om evigt liv, som blev givet, med Jesu opstandelse fra de døde. Rollespil i sognegårdshaven Igen i år var sognegårdshaven fyldt af glade børn, udklædt og med våben. Se billederne her fra Rise Kirkes årlige rollespilsevent. 14 DSUK Landslodsedlen 2011 Køb Landslodsedlen 2011 – og støt de Danske Sømands- og Udlandskirker DSUK. Alle taler om globalisering – Danske Sømands- og Udlandskirker er ingen undtagelse. I en tid, hvor det globale er kommet tættere på os alle, efterspørger mange den danske kirke. Når familier udstationeres i fremmede omgivelser opleves kirkens fravær pludselig som et savn. Der er jævnligt henvendelser fra mennesker, der vil vide, hvor den nærmeste danske kirke ligger. Alle sogne i Danmark har sognebørn, der nyder godt af de Danske Sømands- og Udlandskirker i en periode af deres liv, hvad enten det er som sømand, langturschauffør, udstationeret, turist, studerende eller ung på rejse med rygsæk. Derfor – tag rigtig godt imod konfirmanderne, når de kommer og ringer på. Læs mere på hjemmesiden www.dsuk.dk DSUK – Danske Sømands- og Udlandskirker Kontakt: Niels Jørgen Højland tlf.: 74 66 15 95 De grønne pigespejdere Enheder Mødetid Alder Leder Senior 19.00-21.00 7. klasse og Hver anden mandag ældre (i lige uger) Ida Steffensen Trop 19.00-21.00 4.-6. klasse Frank B. Andersen Benny Christensen Spire/ Smutte Hver onsdag fra 16.30-18.,00 0.-3. klasse Kirsten Frisk Sørensen Karin Bundesen De første 3 møder er gratis. For yderligere oplysninger kontakt gruppeleder Kirsten Frisk Sørensen Mobil: 2652 6566 Alle møder foregår på Ringvej 6A, 6230 Rødekro Møder i Menighedshuset Hærvejen 54, Rødekro SEPTEMBER: Tirsdag, den 6. Litteraturaften ved Peter Hansen, Haderslev. Emne: ”Hans Tausen”. Fælles kaffebord. Kontakt: Nis Christensen tlf.: 74 66 96 44. Tirsdag, den 20. Høstfest og IM`s fødselsdagsfest ved missionær Søren Grysbæk, Horsens. Sang ved Betania Koret. Gaveindsamling til Indre Mission`s 150 års fødselsdag. Fælles kaffebord. Bibelkreds 2 kl. 19.30 Tirsdag, den 13.09. Nis Christensen, Hvedemarken 44. Torsdag, den 22. Bedemøde kl. 14.30. OKTOBER: Mandag, den 3. KLF Kirke & Medier for Rødekro – Hellevad – Hjordkær afholder generalforsamling. Pastor Jørgen Jørgensen, Aabenraa, fortæller om sine oplevelser med DR-Kirken. Rødekro Koret medvirker. Fælles kaffebord. Alle er meget velkomne. Mandag, den 24. Bedemøde kl. 14.30. Tirsdag, den 25. Møde ved universitetslærer Gunnar Lundsgård, Haderslev. Emne: ”Hvordan forstå 1. Mosebog kapitel 1.” Fælles kaffebord. NOVEMBER: Fredag, den 4. Tale ved pastor Jan Holm Mortensen, Kolding. Fælles kaffebord. Onsdag, den 9. Tale ved Jens Ole Nielsen, Hvide Sande. Fælles kaffebord. Tirsdag, den 15. Bedemøde kl. 14.30. Tirsdag, den 22. Blå Kors møde ved diakonikonsulent Povl Arne Nyborg, Branderup. Emne: ”Hvad indebærer det at have et kristent menneskesyn.” Fælles kaffebord. DECEMBER: Tirsdag, den 6. Adventsmøde. Hvor intet andet er nævnt starter møderne kl. 19.30. Kaffe til medbragt brød koster 10 kr. Kaffe med et stykke brød koster 15 kr. Fælles kaffebord koster 25 kr. Bibelkreds 1 kl. 14.30 aftaler efterhånden. Kontakt Kirsten og Ejner Vibe Tlf.: 74 66 27 70 Tirsdag, den 11.10. Carl Iver Andresen, Nr. Ønlevvej 10. Tirsdag, den 15.11. Kresten Lyder Jensen, Kirsebærparken 32. Bibelkreds 3 kl. 19.30 Tirsdag, den 13.09. Paul Thomsen, Kirsebærparken 24. Tirsdag, den 11.10. Else Jessen, Grønningen 73. Tirsdag, den 15.11. Peter Jensen, Kirsebærparken 52. Danmission Kontakt: Else Jessen tlf.: 74 69 35 45 KLF, Kirke & Medier Kontakt: Emil Taulborg tlf.: 74 66 61 27. 15 Gudstjenester September Søndag d. 11. 12. s. e. trin. Høstgudstjeneste Mark. 7,31-37 10.30 Michael Juul og Helle D. Asmussen Søndag d. 18. 13. s. e. trin. Kirkefrokost Luk. 10,23-37 10.30 Helle D. Asmussen Søndag d. 25. 14. s. e. trin. Luk. 17,11-19 10.30 Helle D. Asmussen Tirsdag d. 27. Gud og spaghetti 17.00 Michael Juul og Helle D. Asmussen Oktober Søndag d. 2. 15. s. e. trin. Matt. 6,24-34 Søndag d. 9. 16. s. e. trin. Kirkefrokost Luk. 7,11-17 10.30 Helle D. Asmussen Tirsdag d. 11. Familiegudstjeneste med spejderne. 18.30 Michael Juul og Helle D. Asmussen Søndag d. 16. 17. s. e. trin. Luk. 14,1-11 10.30 Helle D. Asmussen Søndag d. 23. 18. s. e. trin. Matt. 22,34-46 10.30 Michael Juul Tirsdag d. 25. Gud og spaghetti 17.00 Michael Juul og Helle D. Asmussen Søndag d. 30. 19. s. e. trin. Mark. 2,1-12 10.30 Helle D. Asmussen Søndag d. 6. Alle Helgens dag Matt. 5,1-12 16.00 Michael Juul og Helle D. Asmussen Søndag d. 13. 21. s. e. trin. Kransenedlæggelse Johs. 4,46-53 10.30 Helle D. Asmussen Søndag d. 20. Sidste s. i kirkeåret Matt. 25,31-46 10.30 Michael Juul Søndag d. 27. 1. s. i advent Minikonfirmandafslutning Luk. 4,16-30 10.30 Michael Juul og Helle D. Asmussen Tirsdag d. 29. Gud og spaghetti 17.00 Michael Juul og Helle D. Asmussen 9.00 Michael Juul November December Søndag d. 4. 2. s. i advent Luk. 18,9-14 Søndag d. 4. Gudstjeneste for Frimurerlogen 16.00 Helle D. Asmussen Tirsdag d. 6. Adventsgudstjeneste for Husholdningsforeningen 19.00 Helle D. Asmussen Søndag d. 11. 3. s. i advent Tekstet for hørehæmmede Luk. 1,67-80 10.30 Helle D. Asmussen 9.00 Michael Juul 16
© Copyright 2024