1. No category

Risekirke.dk
Kirkeblad for marts, april, maj
• Afskedsinterview med David J. Kessel
• Det er ganske vist:Der er forår i luften
• Konfirmationerne står lige for døren!
• Koncert med Per Nielsen
2
Nyt fra
menighedsrådet
D
avid Johannes Kessel har valgt at stoppe
som præst i Rise Sogn 1. marts i år. Det
er vi meget kede af, for nu havde vi lige lært
ham at kende. Vore præster havde lige fået
sat gang i en masse nye tiltag i vores sogn.
Tiltag, som gjorde, at endnu flere har fået en
større tilknytning til Rise Kirke.
D
avid nåede – i den alt for korte tid han
valgte at være her – at sætte sit præg på
livet her i sognet. Vi kommer til at savne de
stille stunder – de gode ord, som gav stof til
eftertanke – de musikalske indslag.
M
en som David selv har sagt, så valgte
han at flytte tættere på børnene – et
valg, som jeg fuldt ud forstår.
Derfor vil vi sige David tak for den tid han har
været her i Rise Sogn, og ønske ham al mulig
held og lykke i det nye.
D
avids afsked får indflydelse på hans
konfirmander – men på nuværende
tidspunkt ser det ud til, at han kan forsætte
med sit holds konfirmationsforberedelse. Og
Rise Kirkekontor
Kordegn Vivi Ravnskjær Terp
Rise Bygade 23
6230 Rødekro
Tlf. 74 69 40 07
Fax 74 69 40 90
Mail: [email protected]
Træffes:
Mandag-fredag kl. 10-12
Torsdag tillige kl. 15-17
Sognepræst
Helle Domino Asmussen
Ringvej 5
6230 Rødekro
Tlf. 74 66 22 39
Mail: [email protected]
Træffes:
Tirsdag-fredag efter aftale
Mandag er fridag
Kirkebil:
Der er kirkebil til gudstjenester
og menighedsrådets arrangementer.
Bestilles dagen før
på tlf. 74 66 15 00
konfirmationen vil blive
gennemført som tidligere
planlagt.
I
perioden fra marts til
juni vil der også have
indflydelse på tidspunkter for gudstjeneste.
Vær opmærksom på det!
M
år.
enighedsrådet forventer, at den nye
præst kan blive indsat omkring 1. juni i
I
denne tid, hvor aviser, radio og fjernsyn
skriver og taler om valg, så vil jeg gøre
opmærksom på, at der næste år skal være
valg til menighedsråd. Og det ville være
dejligt at der allerede i den kommende tid
ville være interesserede kandidater.
M
enighedsrådets møder er onsdag d. 23.
marts, 27. april og 25. maj. De starter kl.
19.30, og alle møderne er offentlige.
Sten Jørgensen
Kirketjener og graver
Jes Jessen Iversen
Rise Bygade 19 A
6230 Rødekro
Tlf. 74 66 22 17
Træffes:
På telefonMandag-fredag
kl. 8.30-9.30
Og efter aftale på kirkegårdskontoret.
Organist
Solvejg Borgaa
Stegholt 50
6200 Aabenraa
Tlf. 74 63 10 41
Mail: [email protected]
Kirkebladet omdeles :
Uge 10 2011
Uge 23 2011
Uge 36 2011
Uge 49 2011
Kirkeværge
Ejner Vibe
Grønningen 52
6230 Rødekro
Tlf. 74 66 27 70
Mail: [email protected]
Menighedsrådsformand
Ove Sten Jørgensen
Funkevej 8
6230 Rødekro
Tlf. 74 66 14 46
Mail: [email protected]
Dåb, vielse og begravelse
anmeldes på kirkekontoret.
Derefter træffes aftale med
den præst, som skal foretage
handlingen.
Udgives af Rise Kirke og redigeres af
redaktionsuvalget.
Omdeles af Post Danmark. Trykkes på
Videbæk bogtrykkeri.
Stof til bladet for jun.-jul.-aug. indleveres senest 3. juni 2011 til kirkekontoret
Forår i luften
3
Hvorfor kan vi egentlig så godt lide foråret?
N
øgternt betragtet er der ikke meget
ved månederne op til sommeren. Det
er naturligvis dejligt, at der efter mange
måneder med nøgne træer igen er spinkle
blade på træerne og smukke forårsblomster i
haven. Men set i forhold til sommeren, så er
foråret ikke så fantastisk. Det er ikke varmt
nok til, at man kan ligge på stranden og
glæde sig til en svømmetur i vandet. Der er
ofte masser af regn og grå dage, hvor man
tænker: Hvorfor kommer sommeren ikke?
Foråret er vel egentlig kun rigtig godt, fordi
det varsler sommeren og minder os om alle
de dejlige ting, der venter os, når sol, varme
og lys er tilbage.
Påske
S
ådan er det i grunden også med påske.
Påske er en glædesfest. Vi fejrer Guds
sejr over døden. Konkret i Jesu opstandelse
og dermed som Guds løfte om dødens
overvindelse til os. Vi fejrer her og nu, mens
vi lever vort liv her, mens vi forsøger at leve
op til de krav, der stilles til os, mens vi gør
vores bedste for at leve et godt liv, med
mål og forhåbninger til fremtiden, mens
vi forsøger at tackle hverdagen med dens
udfordringer.
M
en det, vi fejrer, er noget, der ligger
i en fremtid, vi egentlig ikke er så
glade for at beskæftige os med. Set fra
opstandelsestroen, lever vi måske i et langt
forår. Men i modsætning til alt det, vi glæder
os til, når vi tænker på sommeren, er det, vi
venter på, når vi taler om Guds løfte om en
evig sommer, ikke noget, vi har en forestilling
om. Ord som opstandelse, evighed, det
ubegrænsede, Guds Rige, er for os abstrakte
begreber, der ikke virkelig
kan kobles sammen med
reelle billeder.
D
erfor er det meget
nemmere at bruge livet på konkrete mål
og forhåbninger. I det øjeblik, vi tænker på
et evigt liv efter det liv, vi lever lige nu og
her, er der så mange spørgsmål, som vi ikke
kan besvare, at det nok er bedre ikke at
beskæftige sig med det overhovedet.
Og alligevel er påske noget, vi fejrer. Påske
er en glædesfest. For der ligger noget utroligt
trøstende i forestillingen om, at Gud holder
fast i os, både her i livet og udover den
grænse, døden udgør. Ikke, fordi vi kan sætte
konkrete billeder på den fremtid, der venter
os, men fordi vi erfarer, at vi kan lægge den
fremtid i Guds hænder.
G
ud har i Jesus Kristus levet livet her
i den her verden. Han har oplevet
smerte, dødsangst og menneskers evne til at
ødelægge liv. Og resultatet af denne erfaring
er, at han må holde fast i den kærlighed, han
har til os mennesker.
M
ed andre ord: Påske er ikke kun en
fest, der minder os om, at der kommer
noget efter livet her på jorden, men først og
fremmest en fejring af, at vi får lov til at leve
vort liv her og nu så godt vi kan, og at vi
fortrøstningsfuldt kan lægge den del af livet,
som vi ikke har magt over, i Guds hænder.
For dér ved vi, at vort liv er overladt til en
kærlighed, der ikke kender begrænsninger
som liv og død.
4
Nøj, det er for børn!
Åh, at være
konfirmand
Børn bliver en dag voksne. Det ved alle.
Man bliver større. Man lærer noget mere,
og kan selv få lov til at bestemme mere og
mere. Man skal selv passe sig selv, når man
bliver større. Når man er lille, passer de andre én.
Mens man vokser op skal man selv overtage
tingene lidt efter lidt fra de voksne. Indtil
man selv en dag er voksen, og bliver den, der
tager sig af nogen.
Sådan er det også i kristendommen. Man starter med at blive
båret op i kirken, af sine
forældre og sin gudmor,
eller gudfar. Det er som
om, de tror for barnet.
Barnet får af deres tro.
De fortæller om Gud
og Jesus. De fortæller om, hvordan det er
med livet og døden.
Hvordan det er at have
Gud til far. Det hører
barnet. Det tager barnet til sig. Lidt som om
barnet låner deres tro. De
tror for barnet. Men så bliver
barnet større, og så skal barnet
selv til at tro. Det skal ikke være
forældrenes tro, barnet har –men sin egen.
Barnet skal selv have et forhold til Gud. Det
er ikke nok for barnet, at det kender nogen,
der har et forhold til Gud.
Det er det, man markerer med konfirmationerne. Nu overtager disse unge mennesker
selv deres egen tro på Gud. Nu skal de have
et selvstændigt forhold til Gud.
Derfor kommer konfirmanderne i kirken til
konfirmationen – og hører, at Gud siger, de
er hans børn. At de hører sammen med ham.
Mange steder siger konfirmanderne ja til, at
de tror. Så siger de nærmest ja tak til Gud.
De vil gerne være hans børn. De vil gerne
have et forhold til ham.
Det er så skønt, at det skal fejres. Så bagefter holder man fest.
Inden man kan blive konfirmeret, er der
nogle ting, man skal. Man skal gå til konfirmationsforberedelse. Mange kalder
det at gå til præst. Det betyder, at
man skal komme til kirken eller
præsten, og lære det vigtigste
ved at være kristen. Lære
hvad det betyder at være
et Guds barn. De skal gå i
kirke, så mange gange, at
de kender gudstjenesten
og ved, hvordan en gudstjeneste virker. Hvad man
gør, hvornår og hvorfor.
De skal lære fadervor og
trosbekendelsen, fordi de
hører til barnelærdommen
i kirken. Så dem skal man
kunne, når man skal til at
være voksen i kristendommen.
Når de har lært alt det, er de klar
til at blive konfirmeret.
Nu kan man også være minikonfirmand.
Det er hos os i 3. klasse. De bliver ikke rigtigt
konfirmeret. Man behøver ikke at have været minikonfirmand for at blive konfirmeret.
Men minikonfirmander kommer til kirken og
lærer noget om Jesus, om Gud – og om at
være Guds børn – så børn kan forstå det – og
synes det er sjovt. Det hele sluttes af med en
fin gudstjeneste – hvor de er med, og hvor
de kan have familien med til også.
Gud og Spaghetti
5
Den sidste tirsdag i måneden
Tirsdag den 29. marts kl. 17.00
Mennesket bliver skabt
Det rigtige svar på bogstavjagten i sidste kirkeblad er:
ENGEL
Vi siger tusind tak til alle de
børn der har deltaget og sendt
deres svar ind til os.
Tirsdag den 26. april kl. 17.00
Jonas, Gud og hvalfisken
Vinderne blev:
Louise Eskildsen
Østergade 30, Rødekro
Victor Østergaard
Thomsen
Nybrovej 13, Rødekro
Tirsdag den 31. maj kl. 17.00
Daniel sover mellem sultne løver
En kort børnegudstjeneste efterfulgt af
pasta og kødsovs i Sognegården.
Anders Bisgaard
Parkvej 27, Rødekro
e
d
æ
l
g
r
e
m
i
r
t
e
r
I Børneko
e
g
a
k
g
o
g
n
a
s
å
p
Børnekoret som er knyttet til Rise Kirke, består for tiden af 9 dejlige piger fra 3. klasse.
Vi mødes hver tirsdag fra kl. 15-16 i sognegården. Vi begynder altid korprøven med
opvarmning af både krop og stemme.Vi
synger en blanding af
kirkelige og verdslige
sange, selvom den
kirkelige del fylder
mest. Pigerne lærer
lidt om noder, rytmer, klap men især
at lytte til hinanden
og synge rent. Vi gør
meget ud af at de
kan optræde overfor
hinanden, uden at de
bliver nervøse. Det
gør vi ved at lade dem
synge alene eller to og to.
Pigerne medvirker fast til den månedlige
Gud-og spaghettigudstjeneste. Det er de
mægtig glade for, og det går de op i med liv
og sjæl. Det er desuden en god træning for
dem at skulle optræde foran en masse forældre og børn. Det der vægter allermest i
korsammenhængen er,
at de lærer glæden ved
at synge og at fungere
som en gruppe og være
sociale. Uvenskab og lignende tolererer jeg absolut ikke, og det ved
de godt.
Engang om året sørger
vi at komme med til et
korstævne, arrangeret
af FUK (Folkekirkens
Ungdomskor). Til et sådant stævne får de muligheden, for at synge
med en masse andre
børnekor fra stiftet. Det
plejer at være et hit, og
giver en utrolig nærhed
og tæt kontakt både
for pigerne, men i allerhøjeste grad også for
korlederen.
Vores afslutning ved korprøverne, består af
en kageordning, som de prioriterer meget
højt. Derefter går de altid glade hjem. Vi
sørger i hvert fald for, at det er sjovt at gå til
kor.
6
Konfirmationer i Rise Kirke
Søndag den 1. maj kl. 10.00
Joakim Andresen
Kløvermarken 46
Mathias Bjerre Jürgensen
Fællesgade 6, Rise
Mette Holbæk Nielsen
Løkkegårdsvej 57
Sofie Groule Barsøe
Fyrreparken 17
Sune Atzen Jørgensen
Savværksvej 6
Line Ossian
Hærvejen 73, 1
Carina Fries Carstensen
Rugmarken 2
Maggie Berg Kristensen
Østergade 45
Lukas Mc Kenzie Oussoren
Savværksvej 68
Rikke Krogsgaard Geertsen
Nørrevang 10
Mads Adrian Kyndal
Savværksvej 66
Lea Haaning Rømer
Hvedemarken 1
Oliver Geest
Funkevej 2
Linea Lassen
Bygmarken 76
Alex Berndt Scheelke
Åløkke 26
Julie Jakobsen
Stationsvej 9, Hovslund
Janni Lund
Klosterbakken 39
Mette Steppat
Egeparken 88
Simon Jepsen
Højtoft 1
Lise-Marie Mathiesen
Kirkegade 23, Bedsted
Martin Svenson
Kløvermarken 41
Laura Veibye Johansen
Egeparken 80
Steffan Horsager Matzen
Parkvej 43
Lasse Jepsen Unger
Kærvej 5 A
Konfirmationer i Rise Kirke
Søndag den 8. maj kl. 9.00
Rasmus Byg Andersen
Åløkke 15
Niclas Enghave Frandsen
Kastanievej 2
Benjamin Schmidt Marcimak
Bøgeparken 13
Caroline Andresen
Rise Bygade 24, Rise
Anja Hybschmann
Frederiksen, Funkevej 7
Nadine Fogsgaard Lei
Pedersen, Hærvejen 45, st
Olivia Kryger Appel
Klosterbakken 23
Emma Hansen
Mjølsvej 27
Maria Lise Petersen
Mjølsvej 1 C
Steffan Brusen Barsøe
Egeparken 55
Karen Fyhn Hansen
Løkkegårdsvej 17
Charlotte SchrøderVestergade 37
Julie Schøning Bennekov
Lindeparken 4
Patrick Assen Høgh
Grønningen 50
Christina Richelsen Schulz
Egeparken 10
Sebastian Borchert
Birkeparken 55
Trine Jacobsen
Savværksvej 19
Ida Wind Skydt
Egeparken 49
Søren Ebbesen Bundgaard
Birkeparken 41
Jannik Johannsen
Birkeparken 78
Søren Søndergaard
Klosterbakken 58
Line Bønneland
Løgumklostervej 19
Christian Anker Lassen
Hydevadvej 43, Hønkys
Søndag den 8. maj kl. 11.00
Caroline Andresen
Rise Bygade 24
Natasja Holst Kiholm
Brundevej 1, Brunde
Kristina Remuss
Løkkegårdsvej 69
Anne Louise Bisgaard
Parkvej 27
Jesper Lassen
Andholmvej 14, Andholm
Ida Rotwitt
Nørager 66
Manja Bjerregaard
Fyrreparken 44
Kasper Brinck Mair
Lærkeparken 15
Morten Schmidt
Skarhøjvej 2
Nicklas Augustinus Müller
Bossen, Søvænget 36
Signe Gade Nielsen
Lunderup Markvej 34,
Karina Spøhr Schmit
Lærkeparken 28
Emilie Christiansen
Lærkeparken 17
Simon Hvidtved Ossian
Banegaardspladsen 3
Julie Baggesen Schultz
Østervang 2
Frederik Christiansen
Lærkeparken 17
Rune Icedor Petersen
Egeparken 12
Katja Skov
Egeparken 2
Maria Søe Frosch
Løkkegårdsvej 153
Søren Rasmussen
Solbakken 58
Annemette Schmidt Thomsen
Løkkegårdsvej 52 A
Helene Herekiuha Have
Parkvej 37
Louise Titti Penny Reitz
Mjølsvej 16
Julie Vieregge
Højtoft 2
Mads Høxbro Jørgensen
Brunde Kirkevej 23
Rasmus Larsen Doberer
Byskoven 40
Søndag den 15. maj kl. 12.00
7
8
Visioner for samarbejde
i Aabenraa Provsti
Siden 2006 har der løbende
været afholdt visionsdage i
Aabenraa provsti , hvor forskellige udvalg, bestående af menighedsrådsmedlemmer, præster og kirkefunktionærer har
arbejdet med det fremtidige
samarbejde i provstiet. For tiden arbejder 4
arbejdsgrupper med forskellige initiativer til
et fremtidigt samarbejde sognene imellem.
Flere forhold har gjort, at den traditionelle
sognebevidsthed er vigende. I dag arbejder
de fleste folk ikke, hvor de bor og har fællesskaber og fritidsinteresser uden for sognet.
Og ændringer i skolestrukturen medfører,
at konfirmanderne ikke alle steder mere går
i skole i sognet, hvor de bor og den traditionelle nære sammenhæng mellem konfirmanderne og sognet svækkes.
Hertil kommer at mange yngre præster foretrækker at samarbejde frem for at fungere
som alenepræst i et landpastorat.
Men kirken ligger der stadig, selvom landsbyerne flere gange i tidens løb har ændret
karakter og alene det, at der ligger en kirke
betyder at området omkring kirken er defineret som et sogn. Derfor er sognet stadig
et nødvendigt udgangspunkt for det kirkelige
arbejde.
Men sognene er i dag også nødt til at indstille sig på de ændrede betingelser. At der er
et sogn garanterer ikke, at der er et kirkeliv
og da slet ikke et kirkeliv med den nødvendige kvalitet. Det kræver engagement. Det
kræver, at man i fællesskab er opmærksom
på ændrede betingelser og er parat til at
indgå i diskussionen om, hvordan man svarer på de udfordringer, ændrede betingelser
stiller.
Således er der allerede etableret et skole-
kirke samarbejde for alle 5. klasserne i provstiet med fælles salmesangsprojekt, et årligt
rollespil ”Jesus på slottet” for provstiets 3.
klasser, en Kirkehøjskole med foredrag om
kristendom for voksne og der arbejdes for
tiden på at oprette en sorggruppe .
I landsogne, hvor der ikke bor så mange
mennesker mere, kan det være svært for
menighedsråd at løfte byrden med budgetlægning, regnskab og vedligeholdelsesopgaver i kirken, præsteboligen og på kirkegårde.
Ofte kan det være svært at få sammensat et
menighedsråd; mange menighedsrådsmedlemmer føler sig overbebyrdede og frustrerede, fordi de får alt for lidt tid og kraft til
overs til det, de egentlig ønsker at arbejde
med: skabelsen af et kirkeligt liv i sognet ud
fra dette sogns betingelser og muligheder. I
denne situation og også ud fra en økonomisk
synsvinkel lægges der i visionsgrupperne op
til, at sognene i provstiet kan samarbejde
om fælles anliggender.
På det administrative område er der forslag fremme om en fælles regnskabsfunktion. Ligesom provstiet eller stiftet kan stille
administrativ bistand til rådighed. Alt sammen som et tilbud til sognene. Der er tale
om samarbejdsmuligheder, det enkelte sogn
selv tilmelder sig. Ingen påtvinges ordninger, der indebærer en indskrænkning af det
enkelte sogns råderet. Sognet må selv slutte
sig til sådanne ordninger – og så selvfølgelig
i fællesskab med andre bære de byrder og
den suverænitetsafgivelse, der ligger i nye
ordninger.
Jeg ser frem til i den kommende tid sammen med de sogne, som måtte ønske det
at medvirke til at føre mange af de gode
ideer fra visionsgrupperne om samarbejde
ud i virkeligheden. Alt sammen til fremme af
kirkens liv og vækst.
Marlys A. Uhrenholt, provst
Dåb - vielser - dødsfald
Døbte
14.11Mads Gammeljord Stier
Birkeparken 10
21.11Lasse Sebelius
Marcussen
Plantevænget 9, Rise
28.11Villads Ahrensen Jensen
Østergade 37
12.12Phillip Ravn
Panzenhagen
Hellevadvej 50, Mjøls
19.12Karoline Westermann Busch
Østergade 48
19.12Mikkel Nissen
Vestergade 9
09.01Ines Warming
Andsager
Søst Bygade 1, Søst
09.01Line Lautrup Asmussen
Lærkeparken 1
16.01Johannes Vogt Jensen
Søvænget 18
16.01Pauline Tranekjer Geertsen
Birkeparken 53
16.01Malthe Hjort Hartung
Hvedemarken 36
23.01Victor Honnens
Fabricius
Klosterbakken 65
Viede
04.12Lotte Buch og
Sune Aksel Raun Segal
Skt. Kjelds Gade 33,
4 th, København Ø.
Begravede
02.11Christine Caroline
Christensen
Funkevej 9
04.11Knud Christensen
Hoiland
Mjølsvej 21 A
09.11Martin Verner Jensen
Birkeparken 28
09.11Inger Kirstine Petsch
Funkevej 9
10.11Ella Vera Madsen
Rise Bygade 58 C
11.11Tage Hansen
Rosenvænget 48
17.11Hertha Jepsen
Rise Bygade 54 C
24.11Lone Sussemiel
Swenson
Savværksvej 30 A
03.12Gudrun Kaad
Rise Bygade 50, stue 1
13.12Ingrid Helmig
Birkeparken 122
15.12Kristian Ewald
Kristensen
Hvor der er had, lad kærligheden råde.
Hvor der er uretfærdighed, tilgivelse.
Hvor der er mørke, lys.
Hvor der er fortvivlelse, håb.
Hvor der er sorg, glæde.
O, guddommelige Herre,
lad mig ikke så meget søge at blive trøstet som at
trøste.
Ikke så meget søge at blive forstået som at forstå,
ikke så meget søge at blive elsket som at elske.
For det er ved at give, at vi modtager,
det er ved at tilgive at vi tilgives,
det er ved at dø at vi fødes til evigt liv.
Frans af Assissi
9
Løkkegårdsvej 35
17.12Valdemar Jessen
Rise Bygade 56 C
22.12Britt Bahrt-Jørgensen
Rise Bygade 50
23.12Helga Hansen
Rise Bygade 50
28.12Frieda Petrea Jessen
Rise Bygade 50
05.01Egon Johansen
Vestergade 27
07.01Ellen Margrethe
Nielsen
Sønderballevej 3,
Genner
08.01John Christian Møller
Grønningen 64
11.01Jørgen Petersen
Birkeparken 122
14.01Hanne Jensen
Vestergade 3, 1. tv.
21.01Edy Beyer
Søparken 17
26.01Ingvard Lund
Rise Bygade 50
29.01Ingeborg Astrup
Funkevej 9
Tyske gudstjenester
i Rise Kirke
Søndag d. 6. marts kl. 12.00
Søndag d. 3. april kl. 10.30
Påskedag, søndag
d. 24. april kl. 14.00
Kristi Himmelfartsdag, torsdag
d. 2. juni kl. 10.30
10
Det man ikke
kan give sig selv!
V
i vil gerne være uafhængige af andre
mennesker. Måske kan vi godt tåle at
være lidt afhængige af dem, der er elsker
os rigtig meget. Men helst vil vi kunne alting
selv. Men der er bare så meget, som vi ikke
kan give os selv. Noget vi har virkelig brug
for. Så meget, at hvis vi ikke får det, har vi et
stort hul i sjælen, der æder af os.
M
en det er som om, vi er bange for at
være afhængige af andre. Af noget eller
nogen udenfor os selv. Måske fordi vi dermed
er udleveret til dem. Følelsen af at være udleveret er rædsom. Man er så sårbar. Man føler
sig lille og måske lidt dum, når man har brug
for de andres hjælp, eller omsorg eller, hvad
det nu kan være. Måske fordi man ikke kan
være sikker på at få det, man sådan trænger
til. Fordi man risikerer at blive afvist. Derfor
prøver vi selv at give os det, vi har brug for.
Noget vi har ret til.
Ikke noget vi skal have
som gaver fra andre.
F
or når andre giver
os det vi har brug
for, så kommer vi til
at skylde dem noget. Så forpligter det på en
eller anden måde overfor den, der gav til os.
Det har vi svært ved at håndtere, tror jeg.
S
om det ser ud, herfra hvor jeg ser det, er
det også meget svært for os for alvor at
passe på sig selv. For hvis man har det rigtigt
svært en tid, kan man jo ikke altid mærke,
hvad det egentlig er, der er galt. Så man
kan heller ikke gøre noget ved det. Først når
nogen føler med os. Når man ser sin egen
smerte, angst, elendighed spejlet i et andet
menneskes øjne ved man, hvor skidt man
har det. Og først når man mærker deres bekymring, deres forsøg på at lindre, kan man
for alvor se, hvor galt det er fat. (Så er det i
øvrigt tit lettere at bekæmpe dem, og nægte
at modtage medlidenheden – end at mærke,
hvor ondt man har det!)
V
A
lle mennesker har brug for at blive rørt
ved. At nogen holder om os. Aer os lidt.
Holder os i hånden. Stryger os over håret
osv. Ellers kan vi ikke mærke os selv. Vi bliver mere kede af det. (Det er bevist, at der
frigives stoffer i os, som gør os gladere, når
vi bliver rørt ved. Men det virker kun, hvis
det er andre end en selv, der gør det.) Men
man kan da ikke gå rundt og bede folk om at
holde om mig lidt, kan man? Vi kan ikke selv
give os det her. Men vi kan heller ikke altid
bede om det, og vi kan slet ikke regne med,
at de andre gør det af sig selv. Hvordan skal
vi så sørge for at få det, som vi trænger til?
Jeg lurer på, om hele wellnessbølgen ikke er
en måde at give os selv det, vi trænger til,
uden at komme til at skylde nogen noget.
Uden at behøve at være afhængige. Jeg mener, så er berøringen jo en vare, vi har købt!
i siger til mennesker, vi hører sammen
med, som går igennem en svær tid: ”Pas
på dig selv!” Mens vi klapper dem lidt på
hånden. Men i virkeligheden skulle vi måske
i stedet træde lidt nærmere, og hjælpe dem,
med at passe på sig selv?
V
i har brug for de andres anerkendelse af,
hvem vi er. Hvordan vi har det. Vi har
brug for et par velvillige øjne på os. Som vi
kan spejle os i. Som vi kan tage pejling af,
hvem vi er. Hvad vi er gode til. Hvad der er
svært for os. Hvad der gør ondt på os. Det
kan vi heller ikke give os selv. Og selv om vi
taler opmuntrende til os selv i spejlet, så er
det ikke nok. Man kan ikke være den eneste,
der bygger sig selv op. Det tager et helt hold
af forskellige mennesker.
V
i har brug for noget at grine af. Vi har
brug for at være sammen med nogen, der
kan give os en pause fra arbejdet, trummerummen. Det kan vi heller ikke give os selv.
Egentlig burde alle have en, der ringer eller
smutter forbi en gang om dagen og afleverer
noget, man kan grine så meget af, at maven
hopper, og man sådan trænger til at fortælle
det videre selv.
G
ad vide om det er det, Jesus tænker
på, når han siger at vi alle er hinandens
skyldnere? At vi alle skylder hinanden en
masse? At vi faktisk hører sammen?. Gad
vide om det, der får os til ikke at ville være
afhængige, eller ikke at ville have, at andre
er afhængige af os, virkelig er det, Jesus kalder synd?
V
i har brug for at sidde sammen med
nogle, og høre sammen med dem. Gøre
noget med dem. Være noget sammen med
dem. Det virker ikke rigtigt at synke ind i
fjernsynet eller computeren, og føle samhørighed med Oprahs venner, eller fjerne venner på facebook. Det kan godt bruges. Men
det er ikke nok. Hvis man ikke også er sammen med rigtige mennesker, med krop, med
ansigter, der er vendt imod MIG og ikke et
kamera, så er det andet som at spise fastfood, når man trænger til mad. Man føler sig
mæt. Men mætheden er ikke helt rigtig. Den
gør ikke for alvor godt.
Helle D. Asmussen
Min Gud og Far i himlen.
Jeg takker dig for det lille mirakel du har lagt i vores
arme. Tak fordi vores barn er til. Tak fordi du hjalp min
elskede, da hun skulle føde. Tak fordi hun kom godt
igennem det.
Gud, hun havde så ondt, og jeg kunne intet gøre. Det
var hårdt og svært for hende. Og jeg stod hjælpeløs
ved siden af hende, og kunne knapt hjælpe med noget
vigtigt.
V
i har brug for hjælp. For omsorg. For øjne
der ser på os. Rigtigt ser. Vi har brug for
en hånd at holde i. En skulder at græde på.
En hjælpende hånd. Men vi kæmper imod
det. Vi gør det virkelig svært for de andre, at
give os det, vi trænger til. Vi tager ikke imod
det, vi får givet, fra de andre med taknemmelighed. Vi viser måske ikke vores glæde
over det. Vi tager ikke rigtigt imod det. Dermed tager vi gaven ud af gaven til os. Hvorfor? Gør vi så ikke bare livet til et sværere
sted at være for os alle sammen?
Vi har alle magten – stor magt – til at gøre
livet til et bedre sted at være for hinanden.
Hvad bruger vi den til?
Den kvinde jeg elsker så højt. Min kvinde, var i nød,
og jeg kunne ikke hjælpe hende. Men pludselig var det
overstået – og hun kom tilbage til os. Men nu var hun
blevet mor. Hun var så fantastisk. Og da barnet var
født – havde hendes hårde arbejde gjort mig til far. Det
var så stort. Så smukt. Så stærkt. Jeg var så stolt over
hende, Gud. Men jeg blev også bange. Jeg har ansvaret
for dem begge to nu. Jeg skal beskytte dem, tage mig
af dem. Og jeg er ikke sikker på, hvordan. For hvordan
er man en mors mand? Hvordan tager en mand sig af et
nyfødt barn. Jeg kan ikke det, min kone kan. Hvad skal
jeg så?
Hjælp mig, Gud, at leve op til mit nye ansvar. Vis mig,
hvordan man tager sig af en nybagt mor, når man selv
er nybagt far. Giv mig indsigt til at se, hvad det bedste,
jeg kan gøre for mine dejligste væsner i verden, er. Og
giv mig mod og styrke til at være det. Lær mig, Gud,
at støtte min elskede bedst muligt. Giv mig styrke til
at være hendes styrke. Giv mig vilje til at være hendes
sikkerhed. Vis mig hvordan jeg bedst kan tage mig af
dem, og passe på dem. Hjælp mig med at beskytte
dem.
11
12
Sæt kryds i kalenderen
Liturgisk gudstjeneste
Helle D. Asmussen,
Solvejg Borgaa
Rise Kirkekor.
Skærtorsdag d. 21. april kl.
10.30
EFTERMIDDAGSHYGGE
I SOGNEGAARDEN
Fredag, d. 25. marts kl. 14.30
Fredag, d. 15. april kl. 14.30
Fredag, d. 27. maj kl. 14.30
Ohoy! Hop ombord
Familiegudstjeneste med spejderne
i Rise Kirke, hvor vi sejler på opdagelsesrejse til De Levendes Land.
Torsdag d. 24. marts kl. 18.30
Kaffen er gratis.
Kom og vær med til et godt og
hyggeligt fællesskab.
Nora og Niels Jørgen Højland
Rise Menighedsråd
Koncert
Lions klubberne er en social, humanitær
hjælpeorganisation, der gennem egne tiltag
og aktiviteter tilvejebringer midler der bruges til støtte og hjælp til værdigt trængende
lokalt, nationalt og internationalt.
tet er der underholdning af Kisser
& Søren og Braue
Tyroler Orkester. En
eftermiddag med
liv og glade dage
/ sang og musik.
Orientering om billetsalg senere.
Lions organisationen er verdensomspændende, med mere end 1,4 mill. medlemmer i
46.000 klubber i 146 lande eller geografiske
områder.
Lørdag den 7. maj
2011 er der donationer til forskellige personer, foreninger, organisationer lokalt, nationalt og internationalt.
Lions Club Rødekro er en af disse mange
klubber og vi blev den 3. maj 1986 chartret
og har således 25 års jubilæum på samme
dato i år.
Én af donationerne er en studietur til udlandet, for et ungt menneske fra lokalområdet.
Lions Club Rødekro arrangerer Kirkekoncert
med Per Nielsen i Rise Kirke den 17. maj kl.
19.30 2011
Omkring jubilæet har
vi i klubben igangsat
forskellige aktiviteter
Allerede den 30. april
er der et arrangement
i Rødekro-hallen for
ældre i ”Rødekro Kommune”. I arrangemen-
Og den 17. maj 2011 er det lykkedes for os
i samarbejde med Menighedsrådet ved Rise
Kirke at arrangere en koncert i kirken med
Per Nielsen. En aften med smuk musik udført
af en populær kunstner. Per Nielsen vil den
aften underholde sammen med sin pianist
Carl Ulrik Munk Andersen.
Billetter kan købes, allerede nu, hos Rødekro
Boghandel og på Rødekro Bibliotek.
Møder i Menighedshuset
Hærvejen 54, Rødekro
JUNI:
Tirsdag, den 7.06.
Møde ved indremissionær Per Mikkelsen,
Egernsund.
Hvor intet andet er nævnt starter møderne kl.
19.30
og er med kaffe til medbragt brød.
Kontakt: Misse Simonsen tlf.: 74 66 24 68
Bibelkreds 1 kl. 14.30
Aftaler efterhånden.
Kontakt Kirsten og Ejner Vibe tlf. 74 66 27 70
MARTS:
Tirsdag, den 15.03.
Møde ved pastor Jens Jensen, Løgumkloster
Tirsdag, den 29.03.
Balkanmission ved
Gerda og Niels Arne Skov, Brændstrup.
Fælles kaffebord.
Torsdag, den 31.03.
Bibelkursus i Tinglev ved indremissionær
Brian Madsen, Vejle.
APRIL:
Tirsdag, den 12.04.
Påskemøde ved Egon Jensen, Haderslev.
Tirsdag, den 26.04.
Ydre Mission – BDM ved missionærparret
Susanne og Just Lauridsen fortæller om
Kigoma i Afrika.
Fælles kaffebord.
MAJ:
Tirsdag, den 10.05.
Årsfest og Fødselsdagsfest
ved pastor Robert Strandgård Andersen,
Hjordkær.
Sang ved Harriet og Jørgen Hørning, Haderslev.
Gaveindsamling til Menighedshuset.
Fælles kaffebord.
Lørdag, den 28.05 til onsdag, den 1.06..
Teltmøder i Hjordkær.
Program følger.
Bibelkreds 2 kl. 19.30
Tirsdag, den 8.03.
Nis Christensen, Hvedemarken 44.
Tirsdag, den 5.04.
Carl Iver Andresen, Nr. Ønlevvej 10.
Tirsdag, den 3.05.
Kresten Lyder Jensen, Kirsebærparken 32.
Bibelkreds 3 kl. 19.30
Tirsdag, den 22.03.
Peter Jensen, Kirsebærparken 52.
Tirsdag, den 5.04.
Ejner Vibe, Grønningen 52.
Tirsdag, den 24.05.
Rasmus Ebsen, Hydevadvej 33.
Danmission
Kontakt: Else Jessen tlf. 74 69 35 45
KLF Kirke & Medier
Kontakt: Emil Taulborg tlf.: 74 66 61 27
Danske Sømands- og Udlandskirker
Kontakt: Niels Jørgen Højland tlf.: 7466 1595
13
14
David siger farvel
Efter knap tre år som sognepræst i Rise sogn,
har David Kessel besluttet sig for at sige op
til første marts. Derfor er interviewet den her
gang en form for afsked med ham.
En solrig formiddag mødtes Helle og David
i sognegården, for at snakke sammen om
deres tid som kollegaer. De føler begge to,
at det er en lidt underlig situation at sidde
sådan overfor hinanden og føre en samtale,
der bærer præg af, at være lidt distanceret.
De kender hinanden efterhånden så godt,
at Helle sikkert uden problemer selv kunne
svare på sin kollegas vegne. Men da interviewet går i gang, går det udmærket.
D
avid, hvorfor vil du rejse fra os?
Jeg rejser herfra, fordi jeg gerne vi
være tættere på mine børn, der for et halvt
år siden er flyttet til Århus med deres mor,
og fordi min kæreste bor i Århus. Jeg flytter
sammen med min kæreste og hendes søn i
en lejlighed tæt på midtbyen, og så er planen, at jeg igen kan være mere sammen med
mine børn udover weekenderne, sådan, som
det var, inden deres mor fik arbejde i Århus.
H
vad skal du lave?
Ja, det er et godt spørgsmål. Jeg vil jo
gerne være præst igen. I første omgang har
jeg sagt op, og så arbejder jeg på at finde
en stilling som præst i Århusområdet. Efter
næsten ni år som præst er det klart, at jeg
gerne vil arbejde som præst, men jeg har
også altid kunnet forestille mig at lave noget
andet. Så hvis jeg finder et andet arbejde i
første omgang, så ville det heller ikke gøre
noget.
D
a du i sin tid søgte stillingen i Rise
sogn, hvorfor valgte du at søge hertil? Hvad gik du efter?
Jeg gik efter et sogn med flere præster, fordi
jeg ønskede et godt samarbejde omkring
de ting, der sker i sognet. Der, hvor jeg var
før, var jeg den eneste præst i sognet, og
jeg savnede en kollega, så man kunne sætte
ting i gang i fællesskab og inspirere hinanden. Efter jeg snakkede med dig, var jeg klar
over, at der var en kollega i sognet, der vil
den samme form for inspirerende arbejdsfællesskab. Og så fortalte du mig også, at Rise
sogn var et sogn med mange muligheder og
en interesse i nye tiltag. Det viste sig at være
sandt, samtidig med at
det også viste sig, at der
var et så godt samarbejde mellem alle ansatte,
at der ikke var nogle
grænser for, hvad man
kunne sætte i gang.
H
vad vil du savne mest herfra?
Det er jo ingen hemmelighed, at jeg ikke
rejser herfra på grund af mit arbejde. Jeg har
været utrolig glad for at være her. Og det jeg
vil savne, er lige præcis, det, jeg gik efter:
en god kollega, et godt arbejdsfællesskab og
et sogn, der åbent tager imod de tiltag, som
kirken sætter i gang. Der er en arbejdsglæde
omkring kirken, der udspringer af fællesskabet. F.eks. gør vores ugentlige personalemøder, at alle ved, hvad den enkelte laver, og
der er tid både til konstruktiv planlægning og
hyggesnak. Der er en holdånd og man føler,
man er en del af en helhed.
Og så har jeg jo mødt utrolig mange mennesker gennem mit arbejde, som jeg kunne
mærke kunne bruge mig og det budskab, jeg
kommer med i deres livssituation. Det er jo
en af de ting i vores arbejde, der er så berigende.
I
vores fag møder man jo mennesker og
oplever situationer, der sætter sig fast
i en og som man bærer med sig resten af
livet. Hvad betyder det for dig?
Som sagt møder man mennesker i mange
forskellige livssituationer, f.eks. i dåbssamtaler eller samtaler i forbindelse med dødsfald.
Og her har jeg oplevet, at det lykkedes, at
gøre det budskab, vi præster kommer med,
til noget, der bærer længere end kun i den
konkrete situation.
S
iger du, at det lykkedes at lukke evigheden op?
Ja, det er et godt udtryk. Og konkret betyder det nok, at man som præst indimellem
oplever, at der er mennesker, der opdager,
at kirken er et sted, der kan bruges for at
give Gud en større plads i deres liv, og at det
bliver en del af deres liv, selvom de måske
ikke har været knyttet til kirken før. Det er en
fantastisk oplevelse at kunne mærke, at det,
man selv brænder for, også kan berige andre
mennesker.
Helle D. Asmussen
15
Gudstjenester
16
Marts
Søndag d. 6
Fastelavnsgudstjeneste
Matt. 3,13-17
14.00
Helle D. Asmussen
Søndag d. 13.
1. s. i fasten
Matt. 4,1-11
10.30
Helle D. Asmussen
Søndag d. 20.
2. s. i fasten
Matt. 15,21-28
Torsdag d. 24.
Forårsgudstjeneste m/
spejderne
18.30
Helle D. Asmussen
Søndag d. 27.
Kirkefrokost
3. s. i fasten
Luk. 11,14-28
10.30
Helle D. Asmussen
Tirsdag d. 29.
Gud og Spaghetti
17.00
Helle D. Asmussen
9.00
Robert S. Andersen
9.00
Hans Peter Erbs
April
Søndag d. 3.
Midfaste
Johs. 6,1-15
Søndag d. 10.
Guldkonfirmation
Mariæ Bebudelsesdag
Luk. 1,26-38
10.30
Helle D. Asmussen
Søndag d. 17.
Guldkonfirmation
Minikonfirmandafslutning
Palmesøndag
Matt. 21,1-9
10.30
Helle D. Asmussen
Torsdag d. 21.
Liturgisk
gudstjeneste
Skærtorsdag
Matt. 26,17-30
10.30
Helle D. Asmussen
Fredag d. 22.
Langfredag
Matt. 27,31-56
15.00
Alfrida K. Pedersen
Søndag d. 24.
Påskedag
Mark. 16,1-8
10.30
Helle D. Asmussen
Mandag d. 25.
2. Påskedag
Luk. 24,13-35
10.30
Trine Parbo
Tirsdag d. 26.
Gud og Spaghetti
17.00
Helle D. Asmussen
Søndag d. 1.
Konfirmation
1. s. e. påske
10.00
David J. Kessel
Søndag d. 8.
Konfirmationer
2. s. e. påske
9.00
11.00
Helle D. Asmussen
Helle D. Asmussen
Søndag d. 15.
Konfirmation
3. s. e. påske
Johs. 16,16-22
10.30
Niels P. Gad
Fredag d. 20.
Bededag
Matt. 3,1-10
9.00
Alfrida K. Pedersen
Søndag d. 22.
4. s. e. påske
Johs. 16,5-15
9.00
Robert S. Andersen
Søndag d. 29.
5. s. e. påske
Johs. 16,23b-28
9.00
Henrik Bo Jacobsen
Tirsdag d. 31.
Gud og Spaghetti
17.00
Helle D. Asmussen
Torsdag d. 2.
Kristi Himmelfart
Mark. 16,14-20
14.00
Helle D. Asmussen
Søndag d. 5.
6. s. e. påske
Johs. 15,26-16,4
10.30
Helle D. Asmussen
Maj
Juni