forfattet af Klim Landsbyforening - Thorup

Historien om
Klim Kalkovn
forfattet af Klim Landsbyforening
tirsdag den 26. juni 12
tirsdag den 26. juni 12
Kalkaflejringerne er ca. 65 mill. år gamle. De stammer fra kridt- og tertiærtiden. Bryozoerne levede i rør
eller kamre og efterhånden som de døde, blev deres kalkskeletter omdannet til hård kalksten, også kaldet
limsten.
Limstenen har givet navn til både Limfjorden og K(lim).
Limstenen blev brudt løs v. hjælp af en stor jernstang. Med en hammer deltes stykkerne i mindre stykker,
som kunne håndteres med een hånd. Ca. 1 til 2 gange om dagen sprængte man større stykker
limstensblokke løs.
Thorlacius-Ussing skriver i 1914: Med et Haandbor borer han ned bag Blokken, en Haandfuld Sprængkrudt,
kuglerunde Korn, dobbelt saa store som ”Svaneknopper”, hældes ned i Borehullet, ”Stabintraaden”,
(Stubintraaden), stikkes ned, Krudtet stødes fast med en Jernstang, Borehullet pakkes til under idelige
Morterstød med Kalkstenssmuld, Tændstikken rives og stikkes til Lunten, en Snes Alen bort i en Fart, og
man venter i Spænding Sprængningen. Nu kom den. En svag, underjordisk Detonation, Kalkblokken letter sig
en Kende i Eksplosionsøjeblikket, og Revnen ses godt nok under Blokken, men Skuddet er gaaet for
”underligt”, den maa have et skud til, nok et Pulver.
tirsdag den 26. juni 12
Udsavning: Blokken afrettes paa Overfladen
enten med en grov Høvl eller Økse, hvorefter
Stenene blev afmærkede, og denne Afmærkning
skulle foregaa saadan, at den færdige Sten, naar
den blev anbragt i Mur, kom til at ligge ligesom i
Blokken, da denne laa i Bjerget; hvilket vil sige at
Blokkene ikke altid skulle saves ens idet de
færdige Stens Lagdeling skulle være vandrette
(horisontale) da Stenen i modsat Fald ville skalle
(flække) i Muren naar Frosten om Vinteren havde
øvet sin Virkning.
I 1953 fortalte en gammel mand, Hans Chr.
Kjeldsen fra Klim, 87 år gammel, at han for 65 år
siden fik kr. 1,25 for 100 stk., og at han, der var
en rutineret limsaver, kunne save 100 sten på en
dag, når han begyndte kl. 5 om morgenen og blev
ved til kl. 9 om aftenen.
tirsdag den 26. juni 12
1912
Her er to Ovne, to mægtige, vide Ovne, der inden Brændingen stables fulde af
Limstensblokkene ude fra bruddet. En lang Fyrkanal fører ind i Ovnen, og den vældige
Hede fra Stenkulsfyret trækker ind mellem Kalkblokkene. Brændingen er netop lige ved
at være fuldendt. Den har taget godt og vel et døgn, for med den raske Nordvest, det
har stået med i disse dage, har der været træk i Skorstenen. Stikker man en Jernstang
ind i Kalken, er Blokkene blevet at stikke i som Smør.
Man kan let forestille sig, hvilken betydning kalkværksdriften har haft for en by af Klim’s
størrelse. Fra midten af 1800 tallet og op til 1890 voksede byens indbyggertal til det
dobbelte.
tirsdag den 26. juni 12
1945 Der blev flyttet 3000 kubikmeter jord inden byggeriet kunne begynde, 2
år tog det.Ved det nye værk blev hestene afløst af traktor, og der blev brugt
sprængstof til at løsne kalken, tidligere brugte man hamre og stålstænger.
tirsdag den 26. juni 12
tirsdag den 26. juni 12
Følgende stod i Fjerritslev avis 25. okt. 1945:
”Når man på cykle kører fra Klim by nordpå til Klim Bjerg, kan man
ikke undgå at bemærke en høj skorsten, der er omgivet af et stort
stillads, og som rager op over landskabet. Det er et kontinuerligt
kalkværksanlæg, som Kalkværksejer, Anders Andersen og Sønner er
ved at lade opføre til erstatning for den gamle ovn, som nu har
været anvendt i mange år.
”Fjerritslev Avis” beså forleden det nye anlæg, som blev forevist af
Anders Andersen og Murer Møller Madsen, Hjortdal, der både har
udført tegningerne og forestår selve opførelsen.
tirsdag den 26. juni 12
Klim Nørre Mølle 1910
Chr. Olesen i Klimgården byggede omk. 1860 en hollandsk mølle på den sydlige del af Klim Bjerg lidt vest for
den nuværende kalkovn. I 1910 anlagde Lauridts Pedersen i samarbejde med tømrer Niels Kristensen en
gødningsfabrik i tilknytning til møllen, hvor kalken forarbejdes i en slags knusemaskine med møllen som
drivkraft. Mølleren i Holme Mølle i Vust, Georg Schou overtog møllen i 1915 og solgte den igen i 1924,
herefter blev møllen nedlagt og i 1926 nedrevet.
tirsdag den 26. juni 12
Her ses gig’en, der transporterer limstensblokkene ud til
skaktovnen.
Virksomheden drives af Guldsmeden fra Klim, Vejby
Andersen, der overtog Klim Kalkbrænderi i 1951.
Vejby Andersen drev ovnen i ca. 30 år.
Knud Hasager arbejdede der i ca. 27 år.
Verner Pedersen arbejdede der i ca 30 år.
Ejvind Christiansen arbejdede der i ca 23 år.
I kalkbruddet arbejdede Ejvind Nielsen “Bokseren” i 20
år.
På trods af det enormt belastende arbejde i mange år,
blev de fleste af medarbejderne over 70 år, to blev
henholdsvis 80 og 85 år gamle.
Ifølge friskolelæreren og lokalhistorikeren Jens Rolighed
ophørte savningen af limsten ved Klim Bjerg i 1925, men
i tiden op til 1977 har man fortsat brydningen med
henblik på brænding af kalken, så den kunne bruges til
murkalk eller mørtel og til kalkning af huse.
tirsdag den 26. juni 12
Kalkovnen i Klim er en skaktovn,
hvor kalken hældes i fra oven og
tages ud forneden. Den er bygget
efter metoder, som muliggør
døgndrift. Der fyredes for hver
time, og der blev udtaget kalk fire
gange i døgnet. Det færdige
materiale blev opbevaret i
lufttætte kamre eller kørt direkte
til mørtelværker eller privat
huskalkning.. For at køre uden
stop krævede det 4
hårdtarbejdende mænd. 1 i
kalkbruddet og 3 ved ovnen,
hvoraf 1 hentede de ca. 10 ton
råmateriale dagligt og hjalp ved
findelingen heraf før brændingen.
2 arbejdede ved ovnen på skift
med dag- og nattevagter. Der
produceredes ca. 5 ton kalk i
døgnet, hertil forbrugtes ca. 7
rummeter træ og et halvt ton
kul.
tirsdag den 26. juni 12
Skaktovnen er foret med ildfaste sten fra Høganæs, Ekebyafdelingen.
tirsdag den 26. juni 12
Den hestetrukne kane blev anvendt til at
transportere kalken. Om vinteren trak man
kanen med kalken op til ovnen. Kalken blev lagt
på lager, så man havde kalk nok at brænde, når
ovnen tændtes omkring april måned.
tirsdag den 26. juni 12
Den gang var der også tænk på personalets velfærd.
Det lille rum med divanen var kun få meter fra ovnen
og hvor nattevagten kunne ligge og se at det brændte i
ovnen, det var ikke noget problem at holde sig vågen og
holde øje med fyret, det lå i kroppens rytme, at man
jævnligt vendte sig, og fra sit leje kunne nattevagten se
gennem døren om flammerne luede i askeudtaget ved
ovnen.
tirsdag den 26. juni 12
Kalkbrænding som håndværk sluttede i 1977, da Vejby Andersen fyrede for sidste
gang i sit værk ved Klim Bjerg. På dette tidspunkt var Klim Kalkværk det sidste
privatejet i Danmark.
tirsdag den 26. juni 12
Da man stoppede kalkværket, blev gangbroen
fjernet, den var for farlig at færdes på.
tirsdag den 26. juni 12
tirsdag den 26. juni 12
tirsdag den 26. juni 12
Sommeren 1996 kan der læses i Fjerritslev Avis:
”Klim Kalkværk går efter al sandsynlighed en lys fremtid i møde, nu da Skov- og
Naturstyrelsens bygningsfredningskontor har indstillet at Kalkovnen fredes, som
kulturhistorisk seværdighed. Ovnen i Klim skiller sig ud ved at være den eneste, der
er tomands betjent”.
tirsdag den 26. juni 12
Fjerritslev Avis okt. 1997:
”Det er en af de mere usædvanlige
opgaver, Murermester Hans Schmidt og
hans svende er gået i gang med ved Klim
Bjerg, hvor Klim Kalkovn sættes i stand
som et selvstændig projekt under Han
Herreds Naturcenter i Fjerritslev. Siden
kommer Tømrerfirmaet Bejstrup Tømrerog Snedkerforretning til og reparerer
trækonstruktioner, døre og porte og skal
også, efter rekonstruktionstegninger
genskabe den træbro, der blev brugt til at
køre kalken ind i ovnens top på.
tirsdag den 26. juni 12
Byggestil med limsten, Oddevej 26, Klim.
Fotograferet i 2004.
”I gamle dage når der ikke var meget at gøre for landmænd og fiskere, så drog folk til
Klim Bjerg for at save limsten til at bygge huse, gårde, ja endda kirker med. Rundt om i
Vester Han Herred findes adskillige meget gamle bygninger opført af limsten fra Klim
Bjerg. Også et stykke ind i dette århundrede er der savet limsten og bygget
limstenshuse ved Klim.
tirsdag den 26. juni 12
Havbådehuset, Han Herred Havbåde, Slettestrand.
En folk frivillige brugte mange weekender både i 2009 og 2010 på at samle limsten, bryde gamle huse ned og køre
limstenene væk. Limstenene er doneret fra 16 huse i området mellem Frøstrup, Gøttrup, Klim og Thorupstrand. I de
genbrugte limsten i havbådehuset kan man både se savede sten og sten, der er hugget ud med økse. Almindeligvis
kalkede man stenene, men her har stenene fået lov til at stå med rester af kalk, maling og puds fra de huse, de
stammer fra.
Kilde: Opslag i Havbådehuset.
tirsdag den 26. juni 12
“Til brug for kirken blev der også på samme tid
tildannet en døbefont af limsten fra
Klim Bjerg. Limstensblokken var af Mogens Imer
på Imergaard leveret i Niels Gertsens lo,
Og her gik to mænd i lag med at udhugge den
ottekantede døbefont med den smukke
Romanske bort. Kunstnerens navn er glemt, men
hans medhjælper var Niels Gertsen, ifølge et
notat efterladt i min fars skrivebordsskuffe”.
Fortællingen om en fri skole. – en kulturhistorisk
beretning fra Han Herred.
Klim Friskole 1872 – 1997 Tekst: Bent Rolighed.
tirsdag den 26. juni 12
Klim Kalkovn 2011
1. januar 2010 overdrager Fonden for
Hanherred Naturcenter, Klim Kalkovn til
Klim Landsbyforening. Jammerbugt
Kommune giver et driftstilskud mod, at
Landsbyforeningen vedligeholder ovnen og
formidler historien om en tidligere
industriel virksomhed.
På de følgende slides ses, hvad Klim Kalkovn
anvendes til i dag.
tirsdag den 26. juni 12
I sommerferieperioden guides gæsterne her Jonatan af Erling Jensen frivillig fra Lokalhistorisk Arkiv.
Sigurd Christensen underviser her en skoleklasse fra Tømmerby i geologi.
tirsdag den 26. juni 12
Hvert år afholdes Kunst i Klim Kalkovn i påsken. En meget besøgt
udstilling.
Efterår 2011 dannede kalkovnen ramme om en Jagt Trofæ Udstilling.
Menighedsrådet har med kirkens kor afholdt sangaften i ovnen.
tirsdag den 26. juni 12
Klim Kalkovn, tegning Bent Rolighed
tirsdag den 26. juni 12
ing
Kli
En
Paraplyorganisation
Et Samlingssted
for Alle
en
m
ndsbyfo
a
r
L
www.thorup-klim.dk
Kilder:
Tekst og billeder Lokalhistorisk Arkiv
Havbådehuset, Jens Rolighed og
Thorlacius-Ussing
Fotograf: Mads Godiksen
Produceret af Klim Landsbyforening
tirsdag den 26. juni 12