Historien om Klim Kalkovn forfattet af Klim Landsbyforening tirsdag den 26. juni 12 tirsdag den 26. juni 12 Kalkaflejringerne er ca. 65 mill. år gamle. De stammer fra kridt- og tertiærtiden. Bryozoerne levede i rør eller kamre og efterhånden som de døde, blev deres kalkskeletter omdannet til hård kalksten, også kaldet limsten. Limstenen har givet navn til både Limfjorden og K(lim). Limstenen blev brudt løs v. hjælp af en stor jernstang. Med en hammer deltes stykkerne i mindre stykker, som kunne håndteres med een hånd. Ca. 1 til 2 gange om dagen sprængte man større stykker limstensblokke løs. Thorlacius-Ussing skriver i 1914: Med et Haandbor borer han ned bag Blokken, en Haandfuld Sprængkrudt, kuglerunde Korn, dobbelt saa store som ”Svaneknopper”, hældes ned i Borehullet, ”Stabintraaden”, (Stubintraaden), stikkes ned, Krudtet stødes fast med en Jernstang, Borehullet pakkes til under idelige Morterstød med Kalkstenssmuld, Tændstikken rives og stikkes til Lunten, en Snes Alen bort i en Fart, og man venter i Spænding Sprængningen. Nu kom den. En svag, underjordisk Detonation, Kalkblokken letter sig en Kende i Eksplosionsøjeblikket, og Revnen ses godt nok under Blokken, men Skuddet er gaaet for ”underligt”, den maa have et skud til, nok et Pulver. tirsdag den 26. juni 12 Udsavning: Blokken afrettes paa Overfladen enten med en grov Høvl eller Økse, hvorefter Stenene blev afmærkede, og denne Afmærkning skulle foregaa saadan, at den færdige Sten, naar den blev anbragt i Mur, kom til at ligge ligesom i Blokken, da denne laa i Bjerget; hvilket vil sige at Blokkene ikke altid skulle saves ens idet de færdige Stens Lagdeling skulle være vandrette (horisontale) da Stenen i modsat Fald ville skalle (flække) i Muren naar Frosten om Vinteren havde øvet sin Virkning. I 1953 fortalte en gammel mand, Hans Chr. Kjeldsen fra Klim, 87 år gammel, at han for 65 år siden fik kr. 1,25 for 100 stk., og at han, der var en rutineret limsaver, kunne save 100 sten på en dag, når han begyndte kl. 5 om morgenen og blev ved til kl. 9 om aftenen. tirsdag den 26. juni 12 1912 Her er to Ovne, to mægtige, vide Ovne, der inden Brændingen stables fulde af Limstensblokkene ude fra bruddet. En lang Fyrkanal fører ind i Ovnen, og den vældige Hede fra Stenkulsfyret trækker ind mellem Kalkblokkene. Brændingen er netop lige ved at være fuldendt. Den har taget godt og vel et døgn, for med den raske Nordvest, det har stået med i disse dage, har der været træk i Skorstenen. Stikker man en Jernstang ind i Kalken, er Blokkene blevet at stikke i som Smør. Man kan let forestille sig, hvilken betydning kalkværksdriften har haft for en by af Klim’s størrelse. Fra midten af 1800 tallet og op til 1890 voksede byens indbyggertal til det dobbelte. tirsdag den 26. juni 12 1945 Der blev flyttet 3000 kubikmeter jord inden byggeriet kunne begynde, 2 år tog det.Ved det nye værk blev hestene afløst af traktor, og der blev brugt sprængstof til at løsne kalken, tidligere brugte man hamre og stålstænger. tirsdag den 26. juni 12 tirsdag den 26. juni 12 Følgende stod i Fjerritslev avis 25. okt. 1945: ”Når man på cykle kører fra Klim by nordpå til Klim Bjerg, kan man ikke undgå at bemærke en høj skorsten, der er omgivet af et stort stillads, og som rager op over landskabet. Det er et kontinuerligt kalkværksanlæg, som Kalkværksejer, Anders Andersen og Sønner er ved at lade opføre til erstatning for den gamle ovn, som nu har været anvendt i mange år. ”Fjerritslev Avis” beså forleden det nye anlæg, som blev forevist af Anders Andersen og Murer Møller Madsen, Hjortdal, der både har udført tegningerne og forestår selve opførelsen. tirsdag den 26. juni 12 Klim Nørre Mølle 1910 Chr. Olesen i Klimgården byggede omk. 1860 en hollandsk mølle på den sydlige del af Klim Bjerg lidt vest for den nuværende kalkovn. I 1910 anlagde Lauridts Pedersen i samarbejde med tømrer Niels Kristensen en gødningsfabrik i tilknytning til møllen, hvor kalken forarbejdes i en slags knusemaskine med møllen som drivkraft. Mølleren i Holme Mølle i Vust, Georg Schou overtog møllen i 1915 og solgte den igen i 1924, herefter blev møllen nedlagt og i 1926 nedrevet. tirsdag den 26. juni 12 Her ses gig’en, der transporterer limstensblokkene ud til skaktovnen. Virksomheden drives af Guldsmeden fra Klim, Vejby Andersen, der overtog Klim Kalkbrænderi i 1951. Vejby Andersen drev ovnen i ca. 30 år. Knud Hasager arbejdede der i ca. 27 år. Verner Pedersen arbejdede der i ca 30 år. Ejvind Christiansen arbejdede der i ca 23 år. I kalkbruddet arbejdede Ejvind Nielsen “Bokseren” i 20 år. På trods af det enormt belastende arbejde i mange år, blev de fleste af medarbejderne over 70 år, to blev henholdsvis 80 og 85 år gamle. Ifølge friskolelæreren og lokalhistorikeren Jens Rolighed ophørte savningen af limsten ved Klim Bjerg i 1925, men i tiden op til 1977 har man fortsat brydningen med henblik på brænding af kalken, så den kunne bruges til murkalk eller mørtel og til kalkning af huse. tirsdag den 26. juni 12 Kalkovnen i Klim er en skaktovn, hvor kalken hældes i fra oven og tages ud forneden. Den er bygget efter metoder, som muliggør døgndrift. Der fyredes for hver time, og der blev udtaget kalk fire gange i døgnet. Det færdige materiale blev opbevaret i lufttætte kamre eller kørt direkte til mørtelværker eller privat huskalkning.. For at køre uden stop krævede det 4 hårdtarbejdende mænd. 1 i kalkbruddet og 3 ved ovnen, hvoraf 1 hentede de ca. 10 ton råmateriale dagligt og hjalp ved findelingen heraf før brændingen. 2 arbejdede ved ovnen på skift med dag- og nattevagter. Der produceredes ca. 5 ton kalk i døgnet, hertil forbrugtes ca. 7 rummeter træ og et halvt ton kul. tirsdag den 26. juni 12 Skaktovnen er foret med ildfaste sten fra Høganæs, Ekebyafdelingen. tirsdag den 26. juni 12 Den hestetrukne kane blev anvendt til at transportere kalken. Om vinteren trak man kanen med kalken op til ovnen. Kalken blev lagt på lager, så man havde kalk nok at brænde, når ovnen tændtes omkring april måned. tirsdag den 26. juni 12 Den gang var der også tænk på personalets velfærd. Det lille rum med divanen var kun få meter fra ovnen og hvor nattevagten kunne ligge og se at det brændte i ovnen, det var ikke noget problem at holde sig vågen og holde øje med fyret, det lå i kroppens rytme, at man jævnligt vendte sig, og fra sit leje kunne nattevagten se gennem døren om flammerne luede i askeudtaget ved ovnen. tirsdag den 26. juni 12 Kalkbrænding som håndværk sluttede i 1977, da Vejby Andersen fyrede for sidste gang i sit værk ved Klim Bjerg. På dette tidspunkt var Klim Kalkværk det sidste privatejet i Danmark. tirsdag den 26. juni 12 Da man stoppede kalkværket, blev gangbroen fjernet, den var for farlig at færdes på. tirsdag den 26. juni 12 tirsdag den 26. juni 12 tirsdag den 26. juni 12 Sommeren 1996 kan der læses i Fjerritslev Avis: ”Klim Kalkværk går efter al sandsynlighed en lys fremtid i møde, nu da Skov- og Naturstyrelsens bygningsfredningskontor har indstillet at Kalkovnen fredes, som kulturhistorisk seværdighed. Ovnen i Klim skiller sig ud ved at være den eneste, der er tomands betjent”. tirsdag den 26. juni 12 Fjerritslev Avis okt. 1997: ”Det er en af de mere usædvanlige opgaver, Murermester Hans Schmidt og hans svende er gået i gang med ved Klim Bjerg, hvor Klim Kalkovn sættes i stand som et selvstændig projekt under Han Herreds Naturcenter i Fjerritslev. Siden kommer Tømrerfirmaet Bejstrup Tømrerog Snedkerforretning til og reparerer trækonstruktioner, døre og porte og skal også, efter rekonstruktionstegninger genskabe den træbro, der blev brugt til at køre kalken ind i ovnens top på. tirsdag den 26. juni 12 Byggestil med limsten, Oddevej 26, Klim. Fotograferet i 2004. ”I gamle dage når der ikke var meget at gøre for landmænd og fiskere, så drog folk til Klim Bjerg for at save limsten til at bygge huse, gårde, ja endda kirker med. Rundt om i Vester Han Herred findes adskillige meget gamle bygninger opført af limsten fra Klim Bjerg. Også et stykke ind i dette århundrede er der savet limsten og bygget limstenshuse ved Klim. tirsdag den 26. juni 12 Havbådehuset, Han Herred Havbåde, Slettestrand. En folk frivillige brugte mange weekender både i 2009 og 2010 på at samle limsten, bryde gamle huse ned og køre limstenene væk. Limstenene er doneret fra 16 huse i området mellem Frøstrup, Gøttrup, Klim og Thorupstrand. I de genbrugte limsten i havbådehuset kan man både se savede sten og sten, der er hugget ud med økse. Almindeligvis kalkede man stenene, men her har stenene fået lov til at stå med rester af kalk, maling og puds fra de huse, de stammer fra. Kilde: Opslag i Havbådehuset. tirsdag den 26. juni 12 “Til brug for kirken blev der også på samme tid tildannet en døbefont af limsten fra Klim Bjerg. Limstensblokken var af Mogens Imer på Imergaard leveret i Niels Gertsens lo, Og her gik to mænd i lag med at udhugge den ottekantede døbefont med den smukke Romanske bort. Kunstnerens navn er glemt, men hans medhjælper var Niels Gertsen, ifølge et notat efterladt i min fars skrivebordsskuffe”. Fortællingen om en fri skole. – en kulturhistorisk beretning fra Han Herred. Klim Friskole 1872 – 1997 Tekst: Bent Rolighed. tirsdag den 26. juni 12 Klim Kalkovn 2011 1. januar 2010 overdrager Fonden for Hanherred Naturcenter, Klim Kalkovn til Klim Landsbyforening. Jammerbugt Kommune giver et driftstilskud mod, at Landsbyforeningen vedligeholder ovnen og formidler historien om en tidligere industriel virksomhed. På de følgende slides ses, hvad Klim Kalkovn anvendes til i dag. tirsdag den 26. juni 12 I sommerferieperioden guides gæsterne her Jonatan af Erling Jensen frivillig fra Lokalhistorisk Arkiv. Sigurd Christensen underviser her en skoleklasse fra Tømmerby i geologi. tirsdag den 26. juni 12 Hvert år afholdes Kunst i Klim Kalkovn i påsken. En meget besøgt udstilling. Efterår 2011 dannede kalkovnen ramme om en Jagt Trofæ Udstilling. Menighedsrådet har med kirkens kor afholdt sangaften i ovnen. tirsdag den 26. juni 12 Klim Kalkovn, tegning Bent Rolighed tirsdag den 26. juni 12 ing Kli En Paraplyorganisation Et Samlingssted for Alle en m ndsbyfo a r L www.thorup-klim.dk Kilder: Tekst og billeder Lokalhistorisk Arkiv Havbådehuset, Jens Rolighed og Thorlacius-Ussing Fotograf: Mads Godiksen Produceret af Klim Landsbyforening tirsdag den 26. juni 12
© Copyright 2024