række nye typer samarbejder

Fredningsgennemgang
skaber nye samarbejder
Af Birgitte Lindegaard Jensen, Bygningskultur 2015
Overblik: Den fredede bygningskulturarv er i det store hele velbevaret. Sådan lyder skudsmålet fra Kulturstyrelsen godt et år, efter at den historiske fredningsgennemgang blev sat i gang. Vi gør status.
”Nu har vi kørt rundt i landet i godt et år, og vi begynder at få det overblik over den fredede bygningskulturarv, som vi i den grad har manglet. Der tegner
sig så småt et billede af, hvordan de fredede bygninger har det – og generelt har de det godt. Sådan lyder
budskabet fra Simon Ostenfeld Pedersen, der er projektleder i Kulturstyrelsen og ansvarlig for den historiske fredningsgennemgang.
Hver dag ruller mindst én af styrelsens små, grå biler af sted fra det majestætiske hovedsæde på H. C.
Andersens Boulevard i København og ud i landet for
at gennemgå de fredede bygninger. Ved årsskiftet
havde godt 26 kommuner og et utal af bondegårde,
præstegårde, herregårde, møller, byhuse og pakhuse
haft besøg af fredningsmyndighedens arkitekter, som
frem mod 2015 skal gennemgå og beskrive den fredede bygningskulturarv – noget ingen har gjort systematisk, siden den første fredningslov trådte i kraft i 1918.
Fredning for fremtiden
Opgaven er at tage temperaturen på de fredede bygninger og få beskrevet deres fredningsværdier, som er
selve grundlaget for, at bygningerne er blevet fredet.
Men fredningsgennemgangen skaber også et overblik,
som kan bidrage til overvejelser om, hvordan vi skal
frede i fremtiden, forklarer Simon Ostenfeld Pedersen:
”Bondesamfundets og købstadskulturens bygninger er ofte beskyttet gennem fredning, men den del
af bygningskulturarven, der vidner om tilblivelsen af
det moderne samfund - f.eks. industrikulturen, havnemiljøerne, forstaden og det moderne velfærdssamfund – er sjældent fredet. Jeg tror, det er noget, vi
kommer til at tage fat på i de kommende år.”
B-fredninger har stadig værdierne i behold
Indtil 1980 skelnede lovgivningen mellem A- og B-fredning, hvor den sidste kategori betød, at det kun var gadefacaderne, der var fredet. Med den nu mere end 30
år gamle lovændring gælder enhver fredning som bekendt hele bygningen - både ude og inde. I Kultursty14
relsen var man derfor spændte på at se tilstanden i de
bygninger, der var omfattet af de gamle B-fredninger.
Bekymringen var, om der var ændret så meget på indretningen, at fredningsværdier var gået tabt:
”Men her kan vi se, at mange af husene stadig har
fredningsværdierne intakte – også indenfor”, lyder
det fra Simon Ostenfeld Pedersen, som tilføjer, at fredningsgennemgangen indtil nu kun har ført til affredninger i få tilfælde. Til gengæld giver den mulighed
for at højne kvaliteten af fredningerne og bidrager
med ny viden, der kan bruges til at gennemføre nye,
mere intakte fredninger, som ikke kun omfatter forhuse og hovedbygninger, men medtager hele historien og anlægget med sidehuse, avlsbygninger, skure
og pigstensbelægninger.
Nye samarbejder
I kølvandet på Kulturstyrelsens køreture ud i landet er
nye samarbejder kommet til. Blandt andet med de lokale bevaringsforeninger og museer, som i flere kommuner har bidraget til fredningsgennemgangen med
bygningshistoriske beskrivelser. For eksempel i Roskilde, hvor Roskilde Museum benyttede Kulturstyrelsens
besøg til at sætte fokus på den lokale kulturarv med
en større udstilling, en lang række arrangementer og
udgivelsen af en arkitekturguide.
Og ikke mindst giver fredningsgennemgangen
mulighed for at arbejde tættere sammen med landets
kommuner. Flere af kommunerne er repræsenteret i
Bygningskultur 2015’s netværk og har deltaget på seminarer, kurser og studieture. Medarbejderne i kommunerne har her fået ny viden, nye redskaber og nyt
blod på tanden til at aktivere kulturarvens værdi og
store potentiale. Forløbet omkring fredningsgennemgangen varierer fra sted til sted:
”Mens vi i nogle kommuner har et mindre samarbejde, arbejder vi meget tæt sammen i andre”, siger
Øverst: Et vigtigt resultat af fredningsgennemgangen er,
at ejerne får et nyt blik for fine detaljer i deres hus. Her
at et vindue i en dør er flere hundrede år gammelt
cylinderglas. Nederst: For nogle ejere kan det være en
øjenåbner at få at vide, at bryggersets besværlige gruekedel har en historie – og i øvrigt stadig kan bruges. Fotos: Kulturstyrelsen.
By & Land nr. 94 - marts 2012
By & Land nr. 94 - marts 2012
15
Simon Ostenfeld Pedersen og understreger, at fredningsgennemgangen først og fremmest skal ses som
et tilbud til kommunerne om at sætte fokus på den
lokale bygningskulturarv.
Fælles indsats om kulturarven
Sådan så man da også på det i Kolding Kommune,
hvor styrelsen blev inviteret til at gennemgå de fredede bygninger i forbindelse med kommunens arbejde
med en ny, bevarende lokalplan for Christiansfeld.
”I Christiansfeld lavede vi en fælles ’task force’,
hvor vi gik ud i byen og registrerede bygningerne
samtidig. Kommunen tog sig af de bevaringsværdige
bygninger, mens vi havde fokus på de fredede. Fremover skal beskrivelserne af bevaringsværdierne danne grundlag for at udpege udviklingsområder i byen
og præcisere, hvordan Christiansfeld kan udvikle sig
med udgangspunkt i sin fine historie”, uddyber Simon
Ostenfeld Pedersen og fortæller, at et konkret resultat
af samarbejdet var kommunens initiativ ’Kulturarv 1111’, der med en række folkelige arrangementer har sat
bygningskulturarven højere på den lokale dagsorden.
I Guldborgsund Kommune blev fredningsgennemgangen gennemført som et tæt samarbejde med det
lokale museum og kommunen, der valgte at benytte
lejligheden til at sætte fokus på de bevaringsværdige
bygninger og den interne kompetenceudvikling. Og
til sommer vil Tønder, Aabenraa, Haderslev og Sønderborg – som til sammen rummer 10 procent af alle landets fredede bygninger – iværksætte et samarbejde
om den lokale bygningskulturarv sammen med Museum Sønderjylland.
Ejerne er kulturarvens ambassadører
Men det er især mødet med ejerne, der skaber værdi, lyder det fra Kulturstyrelsen. De er som hovedregel
positivt indstillet overfor fredningsgennemgangen, og
mange udgør også uvurderlige kilder til historier om
bygningen:
”Fredningsgennemgangens allervigtigste møde er
med ejerne, der som regel er stolte af deres hus og
glade for at vise det frem. Og samtidig giver det et
større incitament for bevaring, når man som ejer har
fået peget ud, hvad det er, der gør ens hus til noget
særligt”, forklarer Simon Ostenfeld Pedersen.
For nogle er det en øjenåbner at få at vide, at panelerne er fra 1700-tallet, at vinduernes glas er mere
end 300 år gammelt cylinderglas, og at den besværlige
gruekedel, der fylder op i bryggerset, har en historie –
og i øvrigt stadig kan bruges.
”Vores medarbejdere får drukket meget kaffe ude
i de fredede bygninger, og det er ikke bare hyggeligt,
men også utroligt værdifuldt for vores arbejde. For
selvom det er os, der er myndighed, er det først og
16
fremmest ejerne, der er bygningskulturarvens ambassadører og forvaltere”, fortsætter Simon Ostenfeld Pedersen og uddyber: ”Ofte er det jo ikke bygningerne i
sig selv, der er forældede, men vores holdning til dem,
der trænger til fornyelse. Derfor skal vi formidle værdierne bedre og gøre bygningernes anvendelighed
synlig. Fredningsgennemgangen viser ikke bare, at det
overordnet står godt til med den fredede bygningskulturarv, men også at ejere og kommuner er ved at få
øjnene op for dens værdi og potentialer.”
Følg fredningsgennemgangen
I perioden 2010-2015 gennemgår Kulturstyrelsen de fredede bygninger, der er fredet mellem
1918 og 1990. Med gennemgangen bliver bygningernes fredningsværdier beskrevet, og ejerne af
bygningerne tilbydes frivillige handlingsplaner.
Gennemgangen af de fredede bygninger bliver
gennemført kommune for kommune – og i samarbejde med ejere, kommuner og museer. Se
hvornår fredningsgennemgangen kommer til din
kommune på www.bygningskultur2015.dk
Fredning fra slot til skur
I Danmark er der omkring 9.000 fredede bygninger, samlet på ca. 4.000 ejendomme. Mindre end
to promille af landets bygninger er fredede.
Fredningen skal sikre, at de bedste bygningsanlæg opretholdes til glæde for os selv og vores efterkommere. Alle typer bygninger kan fredes - fra
slot til skur - hvis den arkitektoniske eller kulturhistoriske værdi er af national betydning.
Fredninger administreres af Kulturstyrelsen. Se
mere på www.kulturstyrelsen.dk
By & Land nr. 94 - marts 2012