Fredningsgennemgang skaber nye samarbejder Af Birgitte Lindegaard Jensen, Bygningskultur 2015 Overblik: Den fredede bygningskulturarv er i det store hele velbevaret. Sådan lyder skudsmålet fra Kulturstyrelsen godt et år, efter at den historiske fredningsgennemgang blev sat i gang. Vi gør status. ”Nu har vi kørt rundt i landet i godt et år, og vi begynder at få det overblik over den fredede bygningskulturarv, som vi i den grad har manglet. Der tegner sig så småt et billede af, hvordan de fredede bygninger har det – og generelt har de det godt. Sådan lyder budskabet fra Simon Ostenfeld Pedersen, der er projektleder i Kulturstyrelsen og ansvarlig for den historiske fredningsgennemgang. Hver dag ruller mindst én af styrelsens små, grå biler af sted fra det majestætiske hovedsæde på H. C. Andersens Boulevard i København og ud i landet for at gennemgå de fredede bygninger. Ved årsskiftet havde godt 26 kommuner og et utal af bondegårde, præstegårde, herregårde, møller, byhuse og pakhuse haft besøg af fredningsmyndighedens arkitekter, som frem mod 2015 skal gennemgå og beskrive den fredede bygningskulturarv – noget ingen har gjort systematisk, siden den første fredningslov trådte i kraft i 1918. Fredning for fremtiden Opgaven er at tage temperaturen på de fredede bygninger og få beskrevet deres fredningsværdier, som er selve grundlaget for, at bygningerne er blevet fredet. Men fredningsgennemgangen skaber også et overblik, som kan bidrage til overvejelser om, hvordan vi skal frede i fremtiden, forklarer Simon Ostenfeld Pedersen: ”Bondesamfundets og købstadskulturens bygninger er ofte beskyttet gennem fredning, men den del af bygningskulturarven, der vidner om tilblivelsen af det moderne samfund - f.eks. industrikulturen, havnemiljøerne, forstaden og det moderne velfærdssamfund – er sjældent fredet. Jeg tror, det er noget, vi kommer til at tage fat på i de kommende år.” B-fredninger har stadig værdierne i behold Indtil 1980 skelnede lovgivningen mellem A- og B-fredning, hvor den sidste kategori betød, at det kun var gadefacaderne, der var fredet. Med den nu mere end 30 år gamle lovændring gælder enhver fredning som bekendt hele bygningen - både ude og inde. I Kultursty14 relsen var man derfor spændte på at se tilstanden i de bygninger, der var omfattet af de gamle B-fredninger. Bekymringen var, om der var ændret så meget på indretningen, at fredningsværdier var gået tabt: ”Men her kan vi se, at mange af husene stadig har fredningsværdierne intakte – også indenfor”, lyder det fra Simon Ostenfeld Pedersen, som tilføjer, at fredningsgennemgangen indtil nu kun har ført til affredninger i få tilfælde. Til gengæld giver den mulighed for at højne kvaliteten af fredningerne og bidrager med ny viden, der kan bruges til at gennemføre nye, mere intakte fredninger, som ikke kun omfatter forhuse og hovedbygninger, men medtager hele historien og anlægget med sidehuse, avlsbygninger, skure og pigstensbelægninger. Nye samarbejder I kølvandet på Kulturstyrelsens køreture ud i landet er nye samarbejder kommet til. Blandt andet med de lokale bevaringsforeninger og museer, som i flere kommuner har bidraget til fredningsgennemgangen med bygningshistoriske beskrivelser. For eksempel i Roskilde, hvor Roskilde Museum benyttede Kulturstyrelsens besøg til at sætte fokus på den lokale kulturarv med en større udstilling, en lang række arrangementer og udgivelsen af en arkitekturguide. Og ikke mindst giver fredningsgennemgangen mulighed for at arbejde tættere sammen med landets kommuner. Flere af kommunerne er repræsenteret i Bygningskultur 2015’s netværk og har deltaget på seminarer, kurser og studieture. Medarbejderne i kommunerne har her fået ny viden, nye redskaber og nyt blod på tanden til at aktivere kulturarvens værdi og store potentiale. Forløbet omkring fredningsgennemgangen varierer fra sted til sted: ”Mens vi i nogle kommuner har et mindre samarbejde, arbejder vi meget tæt sammen i andre”, siger Øverst: Et vigtigt resultat af fredningsgennemgangen er, at ejerne får et nyt blik for fine detaljer i deres hus. Her at et vindue i en dør er flere hundrede år gammelt cylinderglas. Nederst: For nogle ejere kan det være en øjenåbner at få at vide, at bryggersets besværlige gruekedel har en historie – og i øvrigt stadig kan bruges. Fotos: Kulturstyrelsen. By & Land nr. 94 - marts 2012 By & Land nr. 94 - marts 2012 15 Simon Ostenfeld Pedersen og understreger, at fredningsgennemgangen først og fremmest skal ses som et tilbud til kommunerne om at sætte fokus på den lokale bygningskulturarv. Fælles indsats om kulturarven Sådan så man da også på det i Kolding Kommune, hvor styrelsen blev inviteret til at gennemgå de fredede bygninger i forbindelse med kommunens arbejde med en ny, bevarende lokalplan for Christiansfeld. ”I Christiansfeld lavede vi en fælles ’task force’, hvor vi gik ud i byen og registrerede bygningerne samtidig. Kommunen tog sig af de bevaringsværdige bygninger, mens vi havde fokus på de fredede. Fremover skal beskrivelserne af bevaringsværdierne danne grundlag for at udpege udviklingsområder i byen og præcisere, hvordan Christiansfeld kan udvikle sig med udgangspunkt i sin fine historie”, uddyber Simon Ostenfeld Pedersen og fortæller, at et konkret resultat af samarbejdet var kommunens initiativ ’Kulturarv 1111’, der med en række folkelige arrangementer har sat bygningskulturarven højere på den lokale dagsorden. I Guldborgsund Kommune blev fredningsgennemgangen gennemført som et tæt samarbejde med det lokale museum og kommunen, der valgte at benytte lejligheden til at sætte fokus på de bevaringsværdige bygninger og den interne kompetenceudvikling. Og til sommer vil Tønder, Aabenraa, Haderslev og Sønderborg – som til sammen rummer 10 procent af alle landets fredede bygninger – iværksætte et samarbejde om den lokale bygningskulturarv sammen med Museum Sønderjylland. Ejerne er kulturarvens ambassadører Men det er især mødet med ejerne, der skaber værdi, lyder det fra Kulturstyrelsen. De er som hovedregel positivt indstillet overfor fredningsgennemgangen, og mange udgør også uvurderlige kilder til historier om bygningen: ”Fredningsgennemgangens allervigtigste møde er med ejerne, der som regel er stolte af deres hus og glade for at vise det frem. Og samtidig giver det et større incitament for bevaring, når man som ejer har fået peget ud, hvad det er, der gør ens hus til noget særligt”, forklarer Simon Ostenfeld Pedersen. For nogle er det en øjenåbner at få at vide, at panelerne er fra 1700-tallet, at vinduernes glas er mere end 300 år gammelt cylinderglas, og at den besværlige gruekedel, der fylder op i bryggerset, har en historie – og i øvrigt stadig kan bruges. ”Vores medarbejdere får drukket meget kaffe ude i de fredede bygninger, og det er ikke bare hyggeligt, men også utroligt værdifuldt for vores arbejde. For selvom det er os, der er myndighed, er det først og 16 fremmest ejerne, der er bygningskulturarvens ambassadører og forvaltere”, fortsætter Simon Ostenfeld Pedersen og uddyber: ”Ofte er det jo ikke bygningerne i sig selv, der er forældede, men vores holdning til dem, der trænger til fornyelse. Derfor skal vi formidle værdierne bedre og gøre bygningernes anvendelighed synlig. Fredningsgennemgangen viser ikke bare, at det overordnet står godt til med den fredede bygningskulturarv, men også at ejere og kommuner er ved at få øjnene op for dens værdi og potentialer.” Følg fredningsgennemgangen I perioden 2010-2015 gennemgår Kulturstyrelsen de fredede bygninger, der er fredet mellem 1918 og 1990. Med gennemgangen bliver bygningernes fredningsværdier beskrevet, og ejerne af bygningerne tilbydes frivillige handlingsplaner. Gennemgangen af de fredede bygninger bliver gennemført kommune for kommune – og i samarbejde med ejere, kommuner og museer. Se hvornår fredningsgennemgangen kommer til din kommune på www.bygningskultur2015.dk Fredning fra slot til skur I Danmark er der omkring 9.000 fredede bygninger, samlet på ca. 4.000 ejendomme. Mindre end to promille af landets bygninger er fredede. Fredningen skal sikre, at de bedste bygningsanlæg opretholdes til glæde for os selv og vores efterkommere. Alle typer bygninger kan fredes - fra slot til skur - hvis den arkitektoniske eller kulturhistoriske værdi er af national betydning. Fredninger administreres af Kulturstyrelsen. Se mere på www.kulturstyrelsen.dk By & Land nr. 94 - marts 2012