POUL S TÆRKÆR
VMB CV Mette Viuf Larsen Personlig info Født den 3. november 1975 T 86 13 89 00 M 27 20 15 67 @ [email protected] Ansættelser 2012 Vilhelmsen, Marxen & Bech-Jensen A/S - Partner 2010 Creo Arkitekter A/S 2007 Jørgen Overbys Tegnestue A/S 2005 Erik Einar Holms Tegnestue ApS 2003 Jørgen Overbys Tegnestue A/S 2001 Erik Einar Holms Tegnestue 2000 Exners Tegnestue 2000 Greenhill Jenner Architects, praktikophold Uddannelse 2002 Arkitektskolen i Aarhus - Afdeling O Restaurering, by- og bygningspleje 1994 Skanderborg Amtsgymnasium - Matematisk studentereksamen Faglige netværk Akademisk Arkitektforening Arkitektforbundet Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring BYFO Bygnings Frednings Foreningen Forum for arkitektonsik kulturarv (2000 - 2005 bestyrelsesmedlem og formand) Foredrag m.v. 2013 Teknologisk Institut, Konference vedr. kirken og dens bygninger 2011 Forum for arkitektonisk kulturarv, Energi og bevaring 2011 Nationalmuseet, Kirkekonsulenterne 2010 Nationalmuseet, Kirkekonsulenterne 2009 Arkitektskolen i Aarhus, Institut for arkitektonisk kulturarv 2008 Haderslev Bygningsbevaringsforening Kompetencer Mette Viuf Larsen er restaureringsarkitekt med godt 10 års erfaring fra specialiserede restaureringstegnestuer. På baggrund af en lang række opgaveforløb, har hun udviklet sine kompetencer til et niveau, hvor arbejdet med en given opgave indbefatter en helhedsorienteret arkitektonisk tilgang og ofte innovative løsninger. Med overblik og kommunikative evner indtager hun naturligt en central rolle, i de projekter hun deltager i. Som gennemgående person sikrer hun, at projekterne udføres på et højt fagligt niveau med udgangspunkt i den enkelte bygnings bærende værdier og under hensyntagen til de involverede parters forventninger. Koordinering og overordnet styring er en af Mettes styrker, som hun kombinerer i forhold til projekt- projekterings- og byggeledelse. Hun indgår således i alle faser, fra programmering med bygherre og brugere og udfører projektledelse, udbud og kontrahering. I byggeperioden kan hun varetage byggeledelsen og fagtilsyn indtil byggeriet er afleveret og i drift samt 1 årsgennemgang. 1 Udvalgte referencer VMB 2013 Silkeborg Kirke Forslag til indvendig istandsættelse og nyindretning af Silkeborg Kirke. Kirken har siden opførelsen i 1877 undergået flere ændringer, herunder en altomfattende nyindretning af Lønborg Jensen i perioden 1941-43. Arbejdet omfatter nyt inventar, installationer, belysning, optimering af birum og fremrykning af orgelet på et nyt orgelpulpitur. 2013 Varde Sct. Jacobi Kirke Forslag til indvendig istandsættelse og nyindretning af Varde Sct. Jacobi Kirke. Intentionen i projektet er at skabe et imødekommende, luftigt og mere bevægeligt kirkerum. I den forbindelse tages der hånd om det udtjente varmeanlæg, sværtning på væggene og en generel energioptimering af kirkebygningen. 2013 Sunds Kirke Indbygning af nyt orgel og indvendig istandsættelse af den nyromanske Sunds Kirke fra 1897. Arbejdet omfatter en mere fleksibel indretning af kirkerummet for større diversitet i brugen af kirken, herunder aktiviteter som understøttes af korskirkens disponering og af det nye orgel på 25 stemmer, som placeres og ny opbygges i kirkens nordre korsarm. 2012 Støvringgaard Kloster Helhedsplan for udvikling af det fredede anlæg og avlsgården samt genopretning af haveanlæg og voldgrav. 2012 Alslev Kirke Indvendig istandsættelse af kirken med fokus på kirkens klima og opvarmning. Kirkens kor og den østlige del af skibet er romansk fra den første halvdel af det 13. årh. Den vestlige del af skibet er tilbygget i 1400-tallet. Omkring år 1500 er der indbygget hvælv i kirken, dekoreret af Liljemesteren. Generelt er kirken stærkt medtaget af saltskader og arbejdet omfatter en konserveringsmæssig vedligeholdelsesplan for kirkens indvendige overflader. Inden for bymuren klumper husene sig sammen på siderne af en bred vej. Oppe på højen står domkirken, og fra dens tårn kan man se en Viborgflise / Viborgsten og høre meget af Jylland. Nedenfor den kommer mindst et dusin mindre tårne fra inden fo r bymur e sig sammen mper husen ene klu på siderne af en bred vej. opp e på højen står domk irken ymure Forskellige overflader b kirkerne og kapellerne i resten af r byen. Og nedenunder dem bor o f viborgenserne i små, tætte, groftklinede huse med mange slags opfindsomt træværk. i e d n n n e ForMidling Inden for bymuren klumper husene sig sammen på siderne af en bred vej. Oppe på højen står domkirken, og fra dens tårn kan man se en Viborgflise / Viborgsten og høre meget af Jylland. Nedenfor den r bymurene inden fo kommer mindst et dusin mindre tårne fra klumper sig husene en sammen på siderne af bred vej. oppe på ymu b kirkerne og kapellerne i resten af r r byen. Og nedenunder dem bor i e d n n o f højen står domkirken Forskellige overflader bymurene inden for en e viborgenserne i små, tætte, groftklinede huse med mange slags opfindsomt træværk. klumper husene af en bred vej. oppe sig sammen på siderne på højen står or bymuren inden f e klumper husene elevator af en bred vej. oppe sig sammen på siderne på højen står Historisk plan stueetagen J. G. Hödrich Plan stueetagen Nuværende Plan stueetagen Forslag indgang fra Gammel torv indgang fra Gammel torv trinfri indgang fra haven or bymurene inden f klumper husene af en bred vej. oppe sig sammen på siderne på højen står Fortællinger fra Viborg Fortællinger fra Viborg Inden for bymuren klumper or bymurene inden f husene sig sammen på siderne af en bred vej. Oppe på højen står domkirken, og fra klumper husene trinfri indgang fra haven elevator Ny trinfri indgang med skiltning og automatisk døråbner metalpladertræer i ophængt Historisk plan kælderen J. G. Hödrich Fortællinger fra Viborg viborgenserne i små, tætte, groftklinede huse med mange slags opfindsomt træværk. byskilt af en bred vej. oppe sig sammen på siderne på højen står Fortællinger fra Viborg dens tårn kan man se og høre meget af Jylland. Nedenfor den kommer mindst et dusin mindre tårne fra kirkerne og kapellerne i resten af byen. Og nedenunder dem bor Plan kælderen Nuværende Plan kælderen Forslag byskilt Fortællinger fra Viborg BREDDE: 84 CM BREDDE: 84 CM Fortællinger fra Viborg Inden for bymuren klumper metalpladertræer i ophængt husene sig sammen på siderne af en bred vej. Oppe på højen står domkirken, og fra Fortællinger fra Viborg dens tårn kan man se og høre meget af Jylland. Nedenfor den kommer mindst et dusin i Cw i Cw mindre tårne fra kirkerne og kapellerne i resten af byen. Og nedenunder dem bor Fortællinger fra Viborg viborgenserne i små, tætte, groftklinede huse med mange slags opfindsomt træværk. VIBORG DOMKIRKE BISPEGAARDEN Inden for bymuren HØJDE: 70 CM klumper husene sig sammen på siderne af en bred vej. Oppe på højen står domkirken, og fra dens tårn kan man se en Viborgflise / Viborgsten og høre meget af Jylland. Nedenfor den kommer mindst et dusin mindre tårne fra r bymurene inden fo klumper sig husene en sammen på siderne af bred vej. oppe på ymu b kirkerne og kapellerne i resten af r r byen. Og nedenunder dem bor opfindsomt træværk. i e d n n højen står domkirken Forskellige overflader en e o f viborgenserne i små, tætte, groftklinede huse med mange slags or bymurene inden f HistorierNe - litteraturbyeN klumper husene HØJDE: 70 CM → SKOVGAARD MUSEET ← SCT. MOGENSGADE ← KONGEHYLDNINGSPLADS ← VESTRE LANDSRET ↓ NYTORV Med ansigt mod Gammeltorv og byens middelalderlige centrum ligger landbygmester Claus Stallknechts gamle rådhus som et typisk og vellykket eksempel på den jyske provinsbarok. 2010 - 2012 kulturarV af en bred vej. oppe sig sammen på siderne på højen står HistorierNe - litteraturbyeN or bymurene inden f Litteraturbyen Viborg i gamle dage fortalte man stedsagn, i dag taler man om at ”brande” byer, men nogle byer har fra starten været et ”brand”, og sådan en by er Viborg. siden middelalderen har det været ”Jyllands Hovedstad”, og siden middelalderen har forfatterne søgt at sætte ord på det særlige ved Viborg. at vandre gennem Viborgs gader er at vandre gennem den danske litteraturs historie. ← VIBORG DOMKIRKE ← SKOVGAARD MUSEET ← LATINERHAVEN → DEN GAMLE KATEDRALSKOLE klumper husene af en bred vej. oppe sig sammen på siderne på højen står En naturlig indpasning af ledelinjer i historiske byrum, shared spaces eller ved pladsdannelser er ofte vanskeligt. ledelinjer ender derfor ofte med at få en uønsket fremtrædende rolle i det visuelle miljø. Elementer til synshandicappede er desuden ofte modstridende med behovene for kørestolsbrugere, da disse byskilt ønsker få niveauspring og jævne belægninger. Fortællinger fra Viborg Fortællinger fra Viborg Skovgaards Museet - Idé til ny indgang skovgaards Museet er opført som rådhus i 1728 og tegnet af landbygmester Claus Stallknect. Bygningen er et typisk eksempel på den jyske provinsbarok på linje med stiftsamtmandsgården og andre markante bygninger fra perioden efter den store brand i Viborg. Skiltning og signage-system til Viborgs seværdigheder: signagesystemet bygger på et moderne og transparant udtryk, for at undgå visuel konkurrence med det gamle bybillede og den meget varierende arkitektur og farver i Viborgs gamle bykerne. Det er karakteristisk for den provinsielle arkitektur, at den med stor forkærlighed samler mange forskellige motiver i samme facade bl.a. den stærkt accentuerede portallignende opbygning omkring indgangspartiet med pilastre, svungen fronton og kvaderlisénerne. Netop dette motiv er altafgørende at respekterer i forhold til en handicapvenlig adgang til disse bygninger. Derfor må der søges alternative adgangsmuligheder, som kan forenes med bygningens logistik indvendigt. Forslaget i dette tilfælde tager udgangspunkt i vores rute og folk ledes ind i gavlen med et infoskilt som bindeled mellem byrum og bygning. skiltningen er med til at underbygge idéen om forskellige linjer/ ruter i den historiske bydel, for at forbedre tilgangen til de forskellige seværdigheder. skiltningen skal fungere som retningsvisere og forklaring ved udvalgte historiske seværdigheder. Inden for bymuren klumper metalplader i træer ophængt Ved at anvende eksisterende teknologier skabes et system, der kan guide synshandicappede rundt i en by, de ikke har forhåndskendskab til. husene sig sammen på siderne af en bred vej. Oppe på højen står domkirken, og fra Fortællinger fra Viborg dens tårn kan man se og høre meget af Jylland. Nedenfor den kommer mindst et dusin mindre tårne fra kirkerne og kapellerne i resten af byen. Og nedenunder dem bor Fortællinger fra Viborg viborgenserne i små, tætte, groftklinede huse med mange slags opfindsomt træværk. Kulturarv i arbejdet med den arkitektoniske kulturarv er spørgsmålet og diskussionen om stedets betydning særlig væsentlig. ”Handlingens rum” som begreb, spændet af historie og udvikling, som har udspillet sig i den arkitektoniske ramme er parametre som har formet vores fysiske rammer. der er beskrevet to løsningsmuligheder. En bystok med gPS guidance eller en bystok med ”line follower”. sidstnævnte vil være en universel løsning, der kan anvendes alle steder, men da det endnu er usikkert om denne teknologi kan overføres til ledelinjer er det alternative system med GPs beskrevet. Gennem tiden har handlingerne sat sine spor i hele den kulturhistoriske prægning og har indlejret sig i den fysiske form – noget synligt og andre mere som betydningslag – metafysisk, enten forvandlet over tid eller helt forsvundet. Denne opfattelse af stedet, dets betydning og holdningen til kulturarven indbefatter en respekt for tidligere tiders handlinger og afsatte spor, som værdifulde medspillere i grundlaget for ”vores handlinger”. infoskiltet sætter stedet ind i konteksten og et fjerntryk på bygningen giver adgang til bygningen med en automatisk døråbner. inde i bygningen indplaceres en elevator som pendant til trapperummet og er adgangsgivende til alle etager for alle. et udgangspunkt hér er en nedarvet respekt for de forskellig tidsaldres aftryk i forhold til middelalderbyens kulturlag og de historiske overleveringer. stedets ånd - Viborgs eventyr er et produkt af flere hundrede års udvikling og udførte handlinger, som har ført frem til den substans vi står overfor i dag. For at kunne tage kvalificeret stilling til fremadrettede handlinger i respekt for byens bærende bevaringsværdier er det nødvendigt at kortlægge disse. Kongeligt bygningsinspektorat skiltningen skal fungere som en guideline til den historiske bykerne og give en fornyet opfattelse af de gamle bygninger og bydeles tilgængelighed. Projektleder i forbindelse med Creo Arkitekters varetagelse af Inspektoratets ydelser ved vedligeholdstilsyn og gennemførelse af tilsynsopgaver på statens fredede ejendomme i Inspektorat IV. I forbindelse med kirkekonsulent-ordningen har det daglige arbejde ligeledes omfattet konsulentydelser og rådgivning for Stiftsøvrigheden i forbindelse med udvikling og vedligeholdelse af i alt 694 kirker i Fyens-, Roskilde og Lolland-Falsters Stift. Fortællingerne om Viborg kan også formidles som nye fysiske tillæg til byen, der artikuleres med udgangspunkt i det enkelte sted. en skiltestrategi udgør et neutralt og gennemgående oplysningsniveau i byen og kan suppleres med mere kunstneriske, eventyrlige og sanselige formidlingstiltag. En særlig tilhugget granitflise, Viborg flisen, kan indeholde historier som relief og således berige de forbipasende med ny viden. relieffer kan formidle byens struktur og historier, de kan opsamle vand som flydende skrift, sætninger kan løbe hen ad gaden som en ny slags ledelinje og i tusmørket kan flygtige sagn træde frem. ideen om de stedsspecifikke fortællinger kan realiseres i sammenhæng med om- og tilbygninger eller som selvstændige kunst,- litteraturog kunstprojekter. Ved forslaget til renovering af Nytorvgyde er intentionen at få en god tilgængelighed til at gå op med en enkel udformning af det smalle gaderum. ydermere er det væsentligt, så vidt muligt at kunne genanvende brostenen og kantstenene i den eksisterende granitbelægning. Fortællinge fra fortællinger nær og fjern fra viborg Gyden indrettes som en gågade, med ærindekørsel tilladt, på de svage trafikanters betingelser. Et to meter bredt centralt beliggende stræk er den egentlige færdselsåre. Den del af gyden er belagt med savede og jetbrændte brosten. Mellem ”færdselsåren” og facaderne er de eksisterende kløvede brosten genanvendt. belægningsfelterne er adskilte af granitkantsten lagt i niveau med brostenene. Fortælletræet udover at markere belægningsskiftet fungerer kantstenen som ledelinje for synshæmmede. Mod Nytorv er terrænet sænket lidt, hvorved der opnås et længdefald langs facaden i gyden på 44 promille. For hver 12 meter indlægges i en af siderne, et hvilerepos, hvor faldet er 20 promille. Ved såvel hvilereposer, som ved indgangsdøre og porte er kantstenen punktvis og de savede brosten trukket med ind til facaden. Port Port + 41,50 + 41,25 Granitkant i niveau med belægning + 41,00 20 promille fald + 40,75 + 40,50 Hvile repos NYTORVGYDE + 40,25 39,75 44 promille fald + 39,50 + 39,25 Genbrugte brosten Markedsplads Mødested og samlingspunkt gen en. or i belægningen Fortællinger ge r so m sp Res ten eksisterende brostensbelægning op or k rne ragede var gåe t ned og him len var + (38,75) n bye Nye brosten, savede og jetbrændte gennemgående trafik Shared space en Sol af + 39,00 ru nd læg ba gg Vib org elægnin i b ing i fra ægn i bel te lin ger ls tæl ul ku For Specifikke bærende kultur- og bevaringsværdier Byens træk er præget dels af byens topografiske og geografiske placering samt markante historiske handlinger, som har været udslagsgivende for hvordan Viborg ser ud i dag. 20 promille fald + 40,00 Nye brosten, savede og jetbrændte + et glø de den ild v ha . mk Do irk s en fe m tå Copyright Viborg Kommune • infrastruktur og gadeforløb som formidler af byens udvikling fra tidlig middelalder til i dag. • Byens topografiske forhold og placering som regionalt midtpunkt. • Middelalderbyens bygninger som arkitektoniske og fysiske fortællere af byens udvikling. Autenticiteten i Viborg er stor og de umiddelbare kvaliteter som vi forbinder med middelalderbyen er til stede i form af den fortættede by, slipper, stræder, pladser og historisk bebyggelsesstruktur. Variation og skift i stemning, skala og karakter er identitetsskaDom bende kir elementer, som overalt er til stede i den historiske bykerne. ken lå n som bye er en ov sfi nx de og uge r Domkirkepladsen Planudsnit Nytorvgyde Øst 1:200 2011 1969 1935 1928 1920 1901 1874 1866 1852 1836 1814 1813 1757 1728 1726 1682 1660 1655 1631 1529 1467 1440 1400 1340 1313 1235 1227 1130 1060 1027 1018 1000 Viborgs historielinie Viborgs arkitekturlinie Nye veje til Viborgs kulturarv Nye veje til Viborgs kulturarv Den første hærvejsmarch 2012 Nye veje til Viborgs kulturarv Joachim Skovgaard Museet stiftes “Rektors have” åbnes under navnet Latinerhaven Vestre Landsrets bygning i dansk herregårdsstil indvies Vestre Landsret - 1918 Joachim Skovgaard maler de bibelske motiver i Domkirken Generalkommandoen - 1913 Råd- ting- og arresthus på Stænderpladsen indvies Joachim Skovgaard maler i Viborg Domkirke - 1901 Det danske Hedeselskab stiftes - flytter til Viborg 1907 Vundet konkurrence vedr. tilgængelighed i historiske bykerner. Konkurrencen er gennemført i samarbejde med Schønherr Landskab m.fl. Dommerkomiteen har i bedømmelsen af konkurrenceforslagene lagt særlig vægt på forslagets syn på tilgængelighed og de historiske omgivelser - først og fremmest balancen mellem hensynet til den oprindelige kulturarv og tilføjelse af nutidige elementer i bykernen. Råd- ting- og arresthus på Stænderpladsen - 1874 Accisen ophæves og Viborgs byporte åbnes Hedeselskabet, Hjultorv 9 - 1867 Den nørrejyske Stænderforsamling. Hans Tausens Minde anlægges Bertel Bruun på Asmild Kloster bygger træbro over søerne Stillings Gård på Nytorv opføres Stillings Gård, Nytorv - 1813 Stiftsamtmandsgården på Nytorv opføres Stiftsamtmandsgården, Nytorv 3 - 1758 Sct. Mogensgade 3, 1730 - 35 Den gamle katedralskole - 1731 Genopbygning efter branden Købmandsgården, Nytorv 5 - 1728, 1791, 1876, 1896 Rådhus på Gammeltorv indvies Sct. Mogensgade 7 - 1726, 1924, 1967 Rådhus på Gammeltorv - 1728 Bispegården, Domkirkestræde 1 - 1728 Viborgs store brand Viborgs gyldne tid er forbi Enevældens indførelse betyder ændringer for Viborg Den sidste kongehyldning i Viborg Landstinget flyttes til Holstebro pga af en heftig blodsot Karnapgården, Sct. Mogensgade 31 - 1643, 1816, 1885 Reformation i Viborg og 12 sognekirker nedrives Viborg Rådhus nævnes første gang. Sct. Mogensgade 9 - 1500, 1643, 1811, 1884 I 1587 fortælles, at det ligger ved domkirken Domprovstegården - 1500, 1700, 1855 Viborgs ældste privilegier Domprovstegården opføres Valdemar Atterdag hyldes på Viborg Landsting Erik Menved bygger borg ved Borgvold Erik Menved bygger borg ved Borgvold - 1313 Fransiscanerklosteret, Gråbrødreklosteret grundlægges Dominikanerklosteret, Sortebrødreklosteret grundlægges Opførelsen af Viborg Domkirke påbegyndes Viborg bliver bispeby Hardeknud hyldes som konge på Viborg Landsting Knud den Store lader slå mønt i Viborg Store Sct. Peders Stræde anllægges Fransiscanerklosteret, Gråbrødreklosteret - 1235 Romansk Gotik Renæssance Bruskbarok Barok Rokoko Klassicisme SenklassiHistoricisme Nationalromantik + 41,75 Nytorv Fortællingernes plads Dominikanerklosteret, Sortebrødreklosteret - 1227 Viborg Domkirke - 1130 2011 •44010• Det tidligere Radiohus, Rosenørns Allé 22 Vunden arkitektkonkurrence vedr. ombygningen af Ny Fløj og Høj Fløj - de sidste dele af det fredede Radiohus, som mangler at blive taget i brug før det tidligere Radiohus fra 1945 står nyindrettet efter DR-byens udflytning. 2011 Direktørvillaen ved Ole Rømer Observatoriet Projektledelse og fagtilsyn ved ombygning og nyindretning af Anthon Rosens Direktørvilla ved Ole Rømer Observatoriet i Aarhus. I forbindelse med nyindretning af 4 forskerboliger for Aarhus Universitet er bygningens bærende fredningsværdier styrket og det oprindelige rumforløb er i stor udstrækning genskabt. I samarbejde med konservator er den oprindelige farvesætning fortolket som afsæt for en ny farvesætning af vægoverflader og snedkerarbejder. 2 VMB 2011 Stationsområdet i Carlsbergbyen Koncept for værdisætning og transformation af Ny Tap og De Hængende Haver på team i proceskonkurrencen vedr. udvikling af Stationsområdet i Carlsbergbyen. Som den eneste deltager efterviste teamet at Ny Tap kunne bevares og bearbejdes med respekt og indlevelse, så dennes særlige identitet bevares. Dommerkommiteen lagde vægt på nytænkningen af Ny Tap’s facader som velkomponerede og stramme som i den bedste industriarkitektur. 2011 Landsarkivet for Fyn, Jernbanegade 36, Odense Projektledelse i forbindelse med oplægning af nyt naturskifertag på Martin Borchs arkivbygning fra 1893. Arbejderne har ligeledes omfattet nænsom istandsættelse af vinduer, yderdøre, plankeværk og vinterhave på og ved det fredede bygningsanlæg. 2011 Kavalergården, Bernstorff Slot Projektleder og fagtilsyn på energioptimeringssagen - kavalergården på Bernstorff Slot. Sagen har omfattet etablering af energiglas i eksisterende og nye forsatsrammer, tætning og efterisolering. I forbindelse med disse tiltag er der oplagt et nyt naturskifertag på Kavalerbygningen og Infirmeribygningen samt foretaget en nænsom facadeistandsættelse og malermæssig istandsættelse af vinduer og yderdøre. 2010 - 2011 Fredensborg Slot Arbejder på Fredensborg Slot i perioden 2010 - 2011. I forbindelse med Creo Arkitekters varetagelse af det kongelige bygningsinspektorat har arbejdet omfattet bygningssyn, for-undersøgelser, vedligeholdelsesarbejder, genopretning og energioptimering på flere af anlæggets bygninger, herunder Hovedslottet, Ottekanten, Slotskirken, Marketenderiet, Kasernen, Røde Længe og Kancellihuset. 2010 - 2012 Stormarkskirken i Nakskov Udbygning af Stormarkskirken fra 1952 med ny sognegård indeholdende nye samlingssal samt kontorfaciliteter og kirkekontor m.m. som samlet skal styrke de mange og aktive faciliteter som foregår i omkring kirkens liv. Projektet omhandler endvidere en istandsættelse af kirkerummet med nyt varmeanlæg samt nyt gulv. 2007 - 2010 Gram Slot Projekterings- og byggeledelse i forbindelse med istandsættelse og nyindretning af slottets sydog vestfløj samt gennemgribende ombygning af den fredede forpagterbolig til hotellejligheder. Arbejderne blev gennemført som del af en masterplan for Gram Slot. I 2008 blev et forslag til genanvendelse af avlsgårdens bygninger vundet i idékonkurrencen - Fremtidens Herregård. 2010 Stenalt, avlsgården Præmieret forslag til genanvendelse af forpagterboligen i forbindelse med idékonkurrencen Fremtidens Herregård. 2010 Gyldenholm, Conference Campus Istandsættelse og nyindretning af hovedbygningen til Conference Campus. Kælderen er nyindrettet og en ny trappe fører fra hallen ned til publikumsfaciliteter i kælderen. Have- og festsalen har fået nye gulve designet til rummene på Herholdts særegne hovedbygning fra 1862. 2010 Rosenholm Slot Registrering, opmåling og projektforslag til etapedelt istandsættelse af slottets vinduer og yderdøre. 2009 Bevtoft Kirke og præstegård Nyindretning af 1.sal i den fredede præstegård og forslag til nyt skifertag på Bevtoft Kirke. 3 VMB 2007 - 2009 Vennerslund og Sparresholm Masterplan for godsets bygningsmasse og nyindretning af den fredede hovedbygning ved generationsskifte. 2004 - 2007 Nørre Vosborg Kultur- og oplevelsescenter Sagsarkitekt ved de gennemgribende istandsættelses- og genopretningsarbejder på borgens bygninger, porthuset, broen med tilhørende havemure samt Vosborglille. En kompliceret opgave, som har krævet stor teknisk og historisk indsigt samt tæt opfølgning af arbejderne specielt i udførelsesfasen. 2005 Moesgård Museum Forundersøgelser og teknisk gennemgang af den fredede hovedbygnings tag, tagværk, facader samt vinduer og yderdøre i forbindelse med genopretningsprojekt vedr. nyt tag og istandsættelse af bygningens facader. Arbejdet er gennemført med Peter Carstens som projektleder og i samarbejde med konservator Lars Vester Jacobsen. 2004 Smedestræde 2, Grenaa Restaurering og nyindretning af det fredede byhus ved den gamle smede i Grenaa. 2004 Remisen Brande, Kulturremisen Lokomotivremisen i Brande fra 1912 stammer fra byens industrialisering, hvor jernbanen var en vigtig faktor. Bygningen er igen et aktiv i Brandes udvikling; nu for kultur og erhverv. Huset er restaureret og indrettet til kulturhus, der bl.a. rummer kunst og konfe-rencer. Caféen står på skinner, så den kan rulles uden for om sommeren og der er indrettet toiletter i en smøregrav. 2003 Haderslev Bymuseum Sagsarkitekt ved restaurering og nyindretning af renæssance arkitekten Hercules Von Oberbergs fredede hus på den tidligere slotsgrund i Haderslev. Fundet af usædvanlig fine kalk- og panelmalerier bevirkede at huset kunne indrettes til bymuseum. Det er med sin genskabte renæssanceplan nu overdraget til museet og fungerer som bymuseum i sammenhænge med Ehlers Museet. 2003 Skt. Nicolaus Kirke, Nørre Farup Nyt blytag, istandsættelse af tagværk og indvendig istandsættelse af kirkerummet. 2003 Pilestræde 29-31, København Byhuset er blevet istandsat for ejeren og der er indrettet butik i de to nederste etager. De øvrige etager indeholder bo-liger. Det bevaringsværdige byhus står som en flot repræsentant for den stilfærdige skønvirke i hjertet af København. 2002 Klostergade 58, Århus Registrering, restaurering og nyindretning af butik og boliger i det fredede for- og sidehus. 2002 Mønsted Kalkværk Forundersøgelser, opmåling og forslag til istandsættelse af det fredede kalkværk ved kalkgruberne i Mønsted. 2001 Quistrup Hovedgaard Opmåling og forslag til nyindretning af sidefløjen på den fredede hovedbygning. 4
© Copyright 2024