1. No category

ISSN 1902-9349
Marts › 2012
SUF
Magasinet
Den Sociale Udviklingsfond
Pædagogik i baghaven
21-årige Line er endelig kommet hjem
En ny begyndelse
Fra uledsaget flygtning til
ung med egen lejlighed
Udgiver: Den Sociale Udviklingsfond
Ansvarshavende redaktør: Michael Hansen
2
Kontakt redaktionen:
[email protected]
Layout: KreativGrafisk
Tryk: Rosendahls A/S
Forsidefoto: Emil Ryge Christoffersen
www.suf.dk
Læs denne gang om:
Velkommen til Margrethe Langer
Leder Pædagogik i baghaven
Ledere efterlyser flere socialpædagogiske
kompetencer hos nyuddannede s. 2
s. 3
s. 4
Fodbold, forudsigelighed og faste rammer
Giv udsatte unge en støttende hånd
Anbringelser og familiepleje set
gennem børnenes øjne
s. 10
s. 13
s. 14
s. 8
Velkommen til udviklingskonsulent
Margrethe Langer
Hvad skal du lave hos SUF:
Jeg skal være med til at udvikle SUFs socialpædagogiske arbejde på flere planer.
Udvikling er en central del af SUFs grundlag, og derfor er SUF et spændende sted
for mig. Det socialpædagiske område er
trængt, fordi kommunernes økonomi er
presset. Derfor skal jeg være med til at styrke og udvikle SUFs arbejde med at tilbyde
individuelle og fleksible socialpædagogiske løsninger, for det bliver der i stigende
grad brug for.
Hvad har du lavet før?
Jeg har en bred erfaring fra det sociale
område, senest som socialchef i Assens
Kommune. Tidligere har jeg været udviklingskonsulent for psykiatriorganisationen i
Vejle Amt, og jeg har haft en række ledende
stillinger inden for socialpsykiatrien. Derudover har jeg været med til at starte flere
tilbud op inden for området. Derfor kender
jeg de udfordringer, der er på det socialpædagogiske felt. Jeg er oprindeligt uddannet
sygeplejerske, men bevægede mig hurtigt
videre over i det sociale udviklingsarbejde.
Hvorfor vil du gerne være ved SUF?
For mig er det utroligt spændende at komme over på den anden side af bordet. SUF
tager udgangspunkt i borgernes behov,
mens jeg selv er vant til at sidde på den
anden side af bordet og repræsentere systemet. Derudover er det interessant og
udfordrende, at SUF arbejder med sager,
der er vanskelige at håndtere i det eksisterende system. Og så er det skønt at være
en del af en arbejdsplads, der bygger på
nogle stærke værdier, og hvor folk er selvstændige og veluddannede. Det er meget
inspirerende.
Hvad håber du af tilføre og udrette
i SUF?
Der er mange udfordringer på det socialpædagogiske område lige nu. Ikke mindst
fordi den økonomiske krise har fået kommunerne til at skære ind til benet på det
her område. Fra min tid som socialchef
kender jeg de overvejelser, kommunerne
gør sig, når de skal ud i byen og købe socialpædagogiske ydelser. Det er en god
erfaring, som jeg kan bruge i mit arbejde i
SUF. Jeg tror på, at SUF har et stort potentiale, men også at det er vigtigt, at vi vokser
nedefra – der, hvor behovet er. Jeg vil gerne
sætte fokus på faglighed og kvalitet, og her
er SUF allerede godt på vej med målinger
og fokus på effekt.
Hvad bliver en udfordring i dit nye
job?
Den store udfordring, som jeg ser det, bliver at få de mål, vi beslutter os for, omsat
til praksis, så det giver mening både for
de ansatte og brugerne. Og så skal vi blive
gode til aktivt at bruge det engagement,
der findes blandt de ansatte i SUF, så vi får
alle de gode ideer og erfaringer i spil, så vi
kan udvikle og styrke vores socialpædagogiske arbejde.
Margrethe Langer er 47 år, gift og bosat i Kolding. Hun synger i kor og elsker musik – en
passion, hun deler med sine to børn på 16
og 19 år.
3
Leder
Marts › 2012
Lad os dokumentere
vores arbejde
Af Michael Hansen, direktør i Den Sociale Udviklingsfond
Det socialpædagogiske område er fortsat et uland, når det kommer til effektmåling og systematisk evaluering – og det til trods
for, at vi kan se, at vi har brug for at måle og evaluere på de
socialpædagogiske indsatser og resultater. Derfor skriger vi på
sammenlignelig dokumentation for, hvilke indsatser der virker
og ikke virker.
Fraværet af en fælles national ramme betyder, at der i dag findes en myriade af ukoordinerede aktiviteter, som de enkelte
aktører, organisationer og regioner har taget initiativ til. Initiativerne er hver især baseret på vores egne tilgange og metoder.
Resultatet er en stor mængde data, som i bedste fald siger noget kvalificeret om det enkelte tilbud, men som i værste fald er
skønne spildte kræfter.
SUFs eget evalueringssystem
Det socialpædagogiske område har brug for fælles metoder og
modeller, så vi kan skabe overblik, sammenligne og benchmarke vores tilbud i forhold til hinanden.
I SUF er vi medskyldige. Vi har siden 2007 haft vores eget evaluerings- og effektmålingssystem og har blandt andet opbygget
det elektroniske redskab SUi.dk. Dengang mente vi ikke, at der
var modeller eller samarbejdspartnere, som kunne tilbyde en
fortløbende måling af effekt og udvikling i de personlige færdigheder.
Selvom vi handlede i god tro og gjorde os umage for at lede efter
allerede eksisterende redskaber gennem blandt andet dialog
med Socialstyrelsen, har vi brugt rigtig mange timer på at udvikle vores eget system. Timer og energi, som ville have været
givet bedre ud, hvis vi havde investeret dem i et fælles initiativ,
som kunne anvendes af alle aktører på det sociale område.
Ministerens løfte om fælles system
I vinteren 2010/2011 indsamlede daværende socialminister
Benedikte Kiær via Socialstyrelsen erfaringer med evaluering
og effektmåling blandt alle de tilbud, som var registreret på
Tilbudsportalen. Det lå implicit i opdraget til Socialstyrelsen, at
målet var at finde ud af, hvordan der kunne laves fælles redskaber til effektmåling og evaluering.
Desværre strandede det ellers prisværdige initiativ. Det er både
fagligt og økonomisk rigtig uheldigt. Et fælles system kunne vise
resultater og effektivitet på tværs af både private og offentlige
tilbud. Samtidig ville det anspore aktørerne til yderligere at styrke kvaliteten af det faglige arbejde, ligesom det ville give kommunernes bedre mulighed for at anvende de mest kapable og
effektive socialpædagogiske tilbud.
Opfordringen til den nye socialminister kan derfor ikke lyde højt
nok: Få nu sat skub i din forgængers gode intentioner om et fælles effektmålings- og evalueringssystem. Forarbejdet er gjort, og
tidspunktet fås ikke bedre. For vi skylder mere end nogensinde
både de udsatte børn, unge og voksne og fællesskabet Danmark at vise, at vi tager det sociale område alvorligt. Det kan
vi gøre ved i fællesskab at måle og dokumentere effekten af og
kvalitet i vores arbejde.
4
www.suf.dk
Pædagogik
i baghaven
Efter 10 år med indlæggelser, ophold på døgninstitution, skiftende medicin og mere end 400 forskellige læger, pædagoger og sygeplejersker er
Line Hersted endelig tilbage, hvor hun allerhelst vil
være. Tæt på sin familie.
5
Marts › 2012
Tekst: Camilla Westersø Olsen og Suzette Frovin
Foto: Emil Ryge Christoffersen
På trods af sine kun 21 år kender Line Hersted
det psykiatriske system bedre end nogen anden. De seneste ti år har hun været igennem
et utal af udredninger, indlæggelser og mulige
diagnoser. Nu er hun bogstavelig talt kommet
hjem. Sammen med Vesthimmerlands Kommune og Lines forældre har SUF Nord tilrettelagt et pædagogisk tilbud til deres datter i
ejendommen, hvor de selv bor sammen med
Lines lillebror. Tilbuddet kalder de Veggerly.
”I den udviklingsplan, vi har lavet sammen
med kommunen og Lines forældre, er det
Line, der er i centrum. Det har en positiv betydning for Lines udvikling, at det ikke er hende, der skal tilpasse sig, men at vi kan justere
på vores normering og arbejdsrutiner alt efter,
hvordan Line har det,” forklarer Dorthe Drivsholm, leder af SUF Nord.
I første omgang fik Lines forældre at vide, at
hendes psykiske problemer skyldtes Aspergers Syndrom. Siden fulgte mange ture rundt i
det psykiatriske system for at finde en kasse,
som Line kunne passe ned i.
I dag er Lines diagnoser ikke længere til diskussion. Hun er depressiv, skizofren og selvskader. Hendes tilstand betyder, at det er
nødvendigt med døgnbemanding i den lille
lejlighed, som Lines forældre har indrettet til
hende i et lille hus i baghaven.
SUF Nords socialpædagoger støtter time for
time Line i den daglige kamp med og mod
dæmonerne, stemmerne og angsten, som
gennem 10 år har styret hendes liv. Den kontinuerlige støtte og trygheden ved igen at være
tæt på sine forældre betyder, at Line nu langt
om længe og med bittesmå skridt mærker
både forandring og fremgang.
”Om dagen kan Line nu være alene i få minutter ad gangen. Samtidig er vi langsomt gået
fra vågen nattevagt til, at socialpædagogerne
nu kan sove en stor del af natten. Det er meget
store fremskridt,” fortæller Dorthe Drivsholm.
SUF Nord: Individuelle løsninger til
personer med multible problemstillinger
SUF Nord har 2 afdelinger i Nordjylland, Veggerly og
Enggården.
Veggerly er et §85 døgndækket enkeltmandsprojekt,
der har eksisteret siden 2009. Tilbuddet er et eksempel på de individuelle løsninger, der kendetegner SUFs
arbejde. Målet med SUFs behandlingstilbud er som i
Lines tilfælde at øge den enkeltes livskvalitet og udvikling, så der gradvist kan skrues ned for den individuelle
støtte.
SUF Nord har siden 2002 også drevet Enggården, et
socialpsykiatrisk §107 tilbud med få beboere.
SUF Nord tager imod beboere fra hele landet.
Visitationen sker gennem afdelingsleder
Dorthe Drivsholm på tlf.: 3084 4981 eller på [email protected]
Diagnoser, der modarbejder
Før Line flyttede tilbage til sine forældre, boede hun på en døgninstution. Her blev hun
næsten dagligt fastholdt for at undgå, at hun
gjorde skade på sig selv, når angsten overmandede hende, og desperationen satte ind.
Det var tydeligt for både Line og hendes forældre, at hun ikke trivedes eller fik det bedre på
institutionen.
”Vi møder Line på hendes præmisser og anerkender hendes verden. Målet er, at hun kan
føle sig tryg sammen med os, så hun har tillid til, at vi kan hjælpe hende, når hun fortæller os, at hun har det dårligt. Det er ikke let,
men det går fremad, og vi bruger stort set ikke
fastholdelse,” fortæller Karina Nielsen , der er
Lines nærmeste socialpædagog.
>>>
6
www.suf.dk
Hjem til tryghed
For Line og hendes forældre har de seneste
10 år været præget af stor uvished. I begyndelse fik Line det tiltagende dårligere, fordi
hun blev behandlet for Aspergers Syndrom og
ikke for depression og skizofreni. Samtidig var
det en svær beslutning at sende sit 11-årige
barn på institution.
”Hvis vi kunne se, at Line fik det bedre, havde
det været nemmere at give slip på hende. I
stedet oplevede vi, at hun i perioder var meget dårlig, og at behandlinger og medicin ikke
hjalp hende. Det er først nu, vi føler, at tingene
er ved at falde på plads omkring hende,” siger
Lines mor, Jette Hersted.
Veggerly – et tilbud tæt på familien
Line Hersted er depressiv og skizofreni. Efter i årevis at have
boet væk fra hjemmet, bor hun nu i sin egen lejlighed med
døgnbemanding i et lille hus i forældrenes baghave.
Det unikke behandlingstilbud er blevet til i et samarbejde
mellem SUF Nord, Vesthimmerland Komune, Line Hersted og
hendes forældre.
Det er et §85 tilbud med syv pædagoger tilknyttet. Derudover
er Line i behandling hos en psykiater i Århus.
Det individuelt tilpassede behandlingstilbud betyder blandt
andet, at magtanvendelse ikke længere er en del af Line
Hersteds hverdag. Magtanvendelse sker nu kun få gange om
året og kun som nødværge.
Om sit sygdomsforløb har Line Hersted skrevet bøgerne Lines
Historie og Kampen mod eksistensen. Bøgerne kan købes på
www.forlagethersted.dk
Line skriver dagbog om sin sygdom på www.linehersted.dk
Line fortæller selv, at hun hver dag ringede
til sine forældre og græd. Derhjemme kunne
hun om natten holde den værste angst for døren, når hun sov mellem sine forældre i dobbeltsengen. Nu var hun, bare 11 år gammel,
blandt fremmede mennesker, hun hverken
kendte eller havde tillid til.
”Under sine indlæggelser, behandlinger og udredninger har Line været i kontakt med mere
end 400 mennesker. Det er hårdt for et barn,
der i forvejen er præget af angst og tvangstanker. Det ville være hårdt for alle,” siger Jette
Hersted.
Derfor var det en stor lettelse for hele familien, da Veggerly blev en realitet. Nu kan de
som enhver anden familie være tæt på hinanden samtidig med, at Line får den nødvendige
støtte og opbakning fra SUF Nords socialpædagoger.
”Det giver en stor ro for familien, at Line er
flyttet hjem. Vi skal ikke planlægge, hvornår vi
kan ses, og hun får den behandling og de rammer, hun har brug for. Samtidig giver den her
løsning os mulighed for at være forældre for
Line igen. Det er en stor lettelse,” siger Jette
Hersted.
7
Marts › 2012
VISO roser Veggerly
Uddrag fra VISO’s rapport om Veggerly til Himmerlands Kommune:
”Projekt Veggerly er et veltilrettelagt og relevant projekt.”
”Der er taget udgangspunkt i Lines særdeles komplicerede problemstillinger
og tilbuddet er tilrettelagt i samarbejde mellem Veggerly, forældre og Line,
hvilket giver et rigtig godt fundament for succes.”
”Selv om Line er en pige, der har brug for meget støtte lang tid fremover, kan
det at sætte massivt ind nu, øge Line nuværende og fremtidige livskvalitet,
samt være en god investering for fremtidig støtteordninger i Lines liv.”
8
www.suf.dk
Ledere: Nyuddannede skal have flere
socialpædagogiske kompetencer
De nyuddannede pædagoger er ikke klædt godt nok på til at møde de socialt udsatte og deres verden. Sådan lyder det fra Marie Sonne, uddannelsesansvarlig i
Socialpædagogernes Landsforbund, som efterlyser en målrettet socialpædagogisk
uddannelse
Tekst: Camilla Westersø Olsen og Suzette Frovin
Foto: Emil Ryge Christoffersen
Hvorfor er der behov for særskilt at uddanne socialpædagoger?
Det socialpædagogiske arbejdsmarked er vokset de seneste 10 år, og der er en stigende
efterspørgsel efter særlige socialpædagogiske kompetencer og viden. Samtidig lavede vi
i 2011 en undersøgelse, der viser, at lederne
på det socialpædagogiske område efterlyser specialiseret viden hos de nyuddannede.
Vi ved, at mange nyuddannede pædagoger
er presset på arbejdet, fordi de ikke føler sig
klædt godt nok på fagligt. Det stresser dem.
Der er sket en enorm udvikling, siden vi fik
den pædagogiske generalistuddannelse i
1992. Opgaverne på det sociale område er
blevet mere komplekse. Der er flere forskellige
grupper af udsatte borgere med nye diagnoser, opgaverne er tungere, og det sociale område er presset økonomisk.
9
Marts › 2012
Det brede børneområde er i dag samlet under
Dagtilbudsloven. De områder, vi typisk arbejder med, er samlet under Serviceloven, men
vi skal også forholde os til en række andre
områder fx Psykiatriloven. Det er et specialiseret område, der kræver stor socialpædagogisk
indsigt, som pædagogerne skal kunne omsætte til konkret arbejde i hverdagen. Derfor
er der i stigende grad brug for, at socialpædagoger har kendskab til ny viden og metoder
inden for udviklingspsykologi, kommunikation,
diagnoser og lovgivning. Det giver den nuværende generalistuddannelse ikke mulighed
for.
Hvorfor er det ikke nok, at de studerende specialiserer sig inden for det
socialpædagogiske område undervejs
i studiet?
Hvilke nye opgaver møder socialpædagoger typisk i deres hverdag?
Tidligere var der ressourcer til sidemandsoplæring, men området er så presset, at det
ikke længere er en realistisk mulighed. Det socialpædagogiske område er krævende, fordi
dem, vi arbejder med, typisk har det meget
svært. Socialpædagoger skal have menneskelig indsigt, men det er også meget vigtigt med
en faglig ballast at trække på.
Det matrikelløse arbejde fylder mere og mere.
Her møder vi truede familier, der har brug for
støtte til at få deres familie- og hverdagsliv til
at fungere. Også inklusion af flygtninge- og
indvandrefamilier i lokalmiljøet og samfundet
generelt er blevet en betydelig del af socialpædagogens arbejde. Begge grupper er mennesker, der har mange og ofte komplicerede
problemstillinger med i bagagen. Det siger
sig selv, at de har nogle helt andre behov
end børn i almindelige dagsinstitutioner. I et
helt andet hjørne er fx også demensområdet
i kraftig vækst. Vores vurdering er, at den nuværende pædagoguddannelse ikke ruster nyuddannede godt nok til at gå ind i den socialpædagogiske indsats, som disse grupper har
brug for.
Vil I genoplive den gamle socialpædagogiske uddannelse?
Nej. Vi er ude efter noget helt nyt. En socialuddannelse, der tager højde for den brede
vifte af kompetencer, som er nødvendige for,
at socialpædagoger i dag kan løse deres opgaver tilfredsstillende. I England og Canada
er der tradition for at uddanne folk specifikt
til det sociale område. Vi ser meget gerne, at
der kommer en 4-årig uddannelse, som alene
har fokus på det sociale område, og som inddrager praktikstederne aktivt i den løbende
udvikling af uddannelsen.
Vores ledere efterlyser mere specialiseret viden end det, de studerende kan få på to semestre. Nyuddannede pædagoger i dag er
meget yngre end tidligere, og det kan være en
meget stor mundfuld at blive kastet ud i det
sociale arbejde, hvis ikke du er klædt fagligt
godt på fra starten.
Er det ikke et spørgsmål om, at pædagogerne skal ud og have jord under
neglene?
Kommer I ikke til at gå socialrådgivere
og psykologer i bedene?
Dialogen med netop socialrådgivere og psykologer er væsentlig for det socialpædagogiske
arbejde, og jeg oplever, at opgavefordelingen
er ret klar. Det er jo os, der sammen med
borgerne udmønter de planer og mål, som
er fastlagt i samarbejde med fx en psykolog,
psykiater, sagsbehandler eller socialrådgiver.
Det er et samarbejde, som vi ikke ønsker at
ændre på.
Er det realistisk, at der kommer mere
fokus på det socialpædagogiske område på pædagoguddannelsen?
Vi afventer evalueringen af pædagoguddannelsen, som er klar i marts 2012. Vores oplevelse er, at flere politiske partier er indstillet på fagligt at styrke det socialpædagogiske
område, så vi er bestemt fortrøstningsfulde og
tror på, at der kommer til at ske noget på det
socialpædagogiske område, også når vi taler
uddannelse.
10
www.suf.dk
Foto: Emil Ryge Christoffersen
Fodbold,
forudsigelighed
og faste rammer
Efter fem år som gadebarn i Frankrig og Italien skal 17-årige M lære
at passe ind i hverdagen, som den
tager sig ud i Danmark. Socialkonsulent Arash fra SUF Albertslund er
en af de voksne, der guider M vej
tilbage til et liv på den rigtige side
af loven.
Tekst: Suzette Frovin
Foto: Emil Ryge Christoffersen
M gemmer sig i sin sorte hættetrøje. Arrene
på venstre arm efter mange år som cutter er
der ingen, der kan se, og hætten skygger for
det meste af hans ansigt, da han glider ned
i sofaen i hans lejlighed i Københavns Nordvestkvarter. Han er på vagt og åbner sig kun
modvilligt for andre. Ord bruger han ikke mange af. Han skylder ikke nogen noget. Sådan er
M’s virkelighed, efter han som 10-årig mistede
sine forældre, flygtede til Frankrig fra Algeriet
og levede på gaden, indtil han ad omveje endte som uledsaget flygtning på et asylcenter i
Danmark.
På den anden side af sofabordet i den lille etværelses lejlighed sidder Arash Skelberg. Han
er socialkonsulent i SUF Albertslund og M’s
kontaktperson. De to har været sammen stort
set hver dag, siden M blev dømt til behandling
efter en sag om tricktyverier i København.
11
Marts › 2012
Sådan arbejder SUF med unge
med flygtningebaggrund
Tre områder er i fokus i det socialpædagogiske arbejde med unge flygtninge eller unge med indvandrerbaggrund.
1.Faste rammer, struktur og ro i dagligdagen er
grundsten i indsatsen for at få den unge til at
slippe uhensigtsmæssige handlingsmønstre.
2.Omsorg, tætte relationer og stabilitet genskaber
den unges tillid til andre. Tilliden er nødvendig
for, at den unge kan fungere socialt i skolen,
i sportsklubben eller på en arbejdsplads.
3.Sprog, kultur og integration i nærmiljøet. Gennem sportsklubber, foreningsliv og kulturelle
oplevelser på fx museer får den unge mulighed
for at skabe sig et nyt netværk og samtidig få
et indblik i den danske kultur. Den unge lærer
også at klare besøg på posthuset, i banken eller
supermarkedet.
”M skal lære alting forfra. Sociale kompetencer. Konfliktløsning. Tillid. Alt det, vi andre har
lært i løbet af vores opvækst. Samtidig er han
plaget af tankemylder, og han har alle symptomer på posttraumatisk stress syndrom, så det
er en proces, der tager tid,” siger Arash Skelberg om arbejdet med M.
”Vi mandsopdækker ham ikke, for meningen
er jo, at han skal lære at tage ansvar for sit
eget liv. Vi dømmer ham heller ikke, hvis han
fortæller os, at han har lavet noget lort, men
vi gør meget ud af at forklare ham, at han kan
miste både lejlighed og opholdstilladelse, hvis
han roder sig ud i noget,” siger Arash Skelberg.
Hverdagen er vigtig
Begge dele betyder meget for M, der selv fortæller, at han nok ville have taget sig eget liv,
hvis ikke han var kommet væk fra asylcentret
og det rastløse liv på gaden.
Udover Arash Skelberg er M også sammen
med Morten Lerdam, der ligeledes er socialkonsulent i SUF Albertslund. I januar udpegede Statsforvaltningen desuden leder af SUF
Albertslund, Margit Schwerdfeger, som forældreværge for M.
I det daglige er det de to socialkonsulenter, der
skaber rammerne for en almindelig hverdag,
hvor der udover vasketøj og tandlægebesøg
også er tid til at spille Playstation, lave mad
og spise sammen. Målet er at opbygge tillid
og tryghed i relationen mellem Arash Skelberg
og Morten Lerdam på den ene side og M på
den anden.
Her i den lille 1-værelses lejlighed kan han lukke døren og finde den ro, der ikke er meget af i
hans liv. Men selv når han er i lejligheden, kan
det være svært at rumme alle de tanker, der
kontant fylder hans hoved. Han skærer ikke
længere i sig selv. I stedet ringer han til Arash
Skelberg, når det bliver for slemt.
”Jeg stoler på Arash. Han og Morten er min
nye familie, og de hjælper mig, når jeg er ved
at brænde sammen oppe i hovedet,” siger M.
>>>
12
www.suf.dk
Arash Skelberg fortæller, at det er et stort
skridt, at M nu for første gang sætter ord på,
hvad det betyder for ham, at der er nogle voksne i hans liv. Voksne, som udfordrer ham og
har tillid til, at han kan komme på ret køl.
En dag ad gangen
Udover algerisk taler M også fransk og italiensk, men det danske sprog volder ham stadig problemer, og han havde haft svært ved at
finde sig til rette på en sprogskole med mange
elever i en klasse. Derfor får han nu eneundervisning en gang om ugen, og måske med tiden
skal han også lære at læse og skrive. Lige nu
handler det om at tage en dag ad gangen, for
M er ikke forvænt med at gøre sig tanker om
fremtiden.
Et af målene med M’s behandling er, at han
skal lære at begå sig socialt blandt andre
mennesker, så han ikke ender i konflikter,
som han ikke kan komme ud af igen. Derfor er
han begyndt at gå til fodbold i den lokale fodboldklub. Træning to gange om ugen og kamp
i weekenden. Det er både en drøm, der er gået
i opfyldelse og en mulighed for at møde andre
jævnaldrende.
”Han elsker at spille, men det er stadig svært
for ham ikke at komme op og skændes med
de andre. Hans sociale kompetencer skal hele
tiden trænes, og fodboldklubben er et godt
sted at starte, ikke mindst fordi træneren også
gør sit til, at M får nogle positive oplevelser,”
fortæller Arash Skelberg.
Overlevelsesinstinkt
Arash Skelberg har foræret M et flag fra FC
Barcelona, som hænger over sofaen i det, der
både er M’s stue og soveværelse. Han er stor
fan af fodboldklubben, og Arash Skelberg har
lovet ham en tur til det sagnomspundne Camp
Nou Stadion i Barcelona, hvis det lykkedes at
komme ud på den anden side.
”Når vi arbejder med unge mennesker som
M, fokuserer vi hele tiden på mulighederne
og kompetencerne. Alene det at overleve på
gaden som 10-årig er jo faktisk en temmelig
stor præstation. Det er det drive og det overlevelsesinstinkt, vi bygger videre på nu, hvor
M skal videre i livet,” fortæller Arash Skelberg.
13
Marts › 2012
DEBAT
Giv udsatte unge
en støttende hånd.
Det betaler sig
Et trygt møde med voksenliv et kan
spare samfundet for mange penge
på lang sigt. Susanne Bloch Jespersen, medlem af SUFs bestyrelse
og tidligere leder af afdelingen Familer og Sundhed i Hillerød Kommune skriver her, hvorfor efterværn er
et vigtigt redskab for udsatte børn,
der flytter for sig selv.
Tekst: Susanne Bloch Jespersen
Bestemmelserne om efterværn er fortsat kun et
tilbud, og udsatte unge har således ingen krav på
at få støtte til at møde voksenlivets mange nye udfordringer.
Svenske undersøgelser viser, at støtten i den grad
kan betale sig. Et liv på offentlig forsørgelse har
store sociale og økonomiske konsekvenser for den
enkelte og samfundet. Derfor kan man undre sig
over, hvordan kommunerne tænker investeringer
– også i sparetider.
Barnets Reform bringer os et stykke ad vejen. Således skal der allerede, når den unge fylder 16, tages stilling til, hvilken handleplan der skal gælde,
fra den unge fylder 18 år.
Jeg er ret sikker på, at det har stor betydning for
den unges situation, hvis der forlods er taget stilling til fremtiden ud fra en gedigen handleplan med
målrettet støtte i henhold til bestemmelserne om
efterværn. Derfor mener jeg, at vi skal arbejde for,
at efterværn fremover skal være en støtte, som de
udsatte unge har ret til, så de ikke er afhængige af
den tidligere opholdskommunes vurdering/skøn
af den unges udviklingsmuligheder.
Fra offentlig leder til
selvstændig coach
Susanne Bloch Jespersen er
medlem af SUFs bestyrelse.
Derudover coacher hun
topchefer, offentlige ledere
og faglige teams. De seneste
20 år har hun været ansat
som leder i det offentlige,
senest som leder af afdelingen Familier og Sundhed i
Hillerød Kommune.
Jeg arbejder organisatorisk såvel som socialpolitisk på at styrke det, som SUF allerede er gode
til, nemlig at inkludere unge i det omkringliggende
samfund. Det er vigtigt, fordi det styrker udsatte
unge i overgangen mellem barne- og voksenlivet.
Der er alt for mange eksempler på, at professionelle opholdssteder udvikler sig til små lukkede
reservater. Det er yderst betænkeligt, hvis de voksne ikke aktivt involverer de ressourcer og netværkrelationer, som det omgivende, nære samfund
giver mulighed for.
Måske ønsker de voksne at skærme den unge fra
at lide nederlag eller blive afvist. Men hvis vi beskytter den unge for meget, forhindrer vi ham i at
træne sin evne og lyst til at tage kontakt til andre,
til at møde ligesindede, til at deltage på lige fod og
til at bruge andre sider af sig selv, end han har mulighed for i de beskyttede rammer, som opholdsstederne også skal være.
Vi slipper ikke vores egne børn som 18-årige. Hvorfor skulle skulle vi gøre det med de børn, der står
alene med en skrøbelig opvækst i bagagen? Og
når alle tal samtidig peger på, at udsatte unge kan
koste samfundet millioner af kroner, kan selv en
investeringsrådgiver se fornuften i den støttende
hånd et efterværn kan være.
Derfor vil jeg arbejde for at forbedre de unges efterværnsmuligheder ved at åbne for samarbejdet
i det lokale miljø og ved give kommunerne mulighed for at organisere indsatsen for unge så hensigtsmæssigt som muligt. Barnets Reform var første skridt. Nu skal vi i gang med næste afgørende
skridt.
14
Filmanmeldelse
www.suf.dk
Anbringelser og familiepleje
set gennem børnenes øjne
Fem børn fortæller i ny dokumentarfilm om at blive fjernet fra sin mor og far. Som så
mange andre anbragte børn kæmper de med ensomhed og skyldfølelse over for forældrene. Afdelingsleder i SUF-Sydsjælland, Morten Bruun Pedersen, der har mange
års erfaringer med plejebørn og anbringelser, anmelder filmen for SUF Magasinet
Tekst: Morten Bruun Pedersen
Pressefotos: René Bo Hansen
”Det er tit, man ikke kan se det udenpå, men
indeni kan man altså godt!” Sådan siger et af
børnene i Fortællingen om ROSA, og det er
netop det kig bag facaden, som filmen giver.
Alene derfor bør filmen med sin direkte og
usentimentale fortællestil blive fast pensum
for kommende plejefamilier.
Fortællingen om ROSA er en film, som med
udgangspunkt i fem anbragte børns erfaringer
behandler den opvækst og de livsvilkår, der
venter børn, der kommer i familiepleje. Ved
hjælp af forskellige filmiske virkemidler kommer filmen rundt om de centrale problemstillinger og dilemmaer, som plejebørn oplever i
løbet af en anbringelse.
Det er ikke en debatfilm, men mere en film
som på en meget direkte facon skildrer en opvækst, som altid kun er næstbedst.
Vil hjem og væk på én gang
Omdrejningspunktet for filmen er, at de fem
børn skal hjælpe en tegner med at lave en tegnefilm om pigen Rosa, som skal anbringes i
familiepleje. Gennem interview med hvert enkelt barn og samtaler mellem børnene følger
vi både børnenes tanker om at være anbragt
og deres arbejde med filmen.
Der er ingen tvivl om, at børnene er eksperter,
og de får derfor også lov til at styre Rosas historie, så den kommer så tæt på virkeligheden
som muligt. Tilskuerne følger børnene ind og
ud af Rosas fortælling, mens de snakker og
laver figurer, landskaber og temaer, som siden
får plads i filmen.
Undervejs spørger et barn en af de voksne,
om hun kender fornemmelsen af at være to
personer: En, der rigtig gerne vil være hjemme
hos mor, og en, der har det godt der, hvor hun
er nu? Spørgsmålet er det centrale tema for
plejebørn og dermed også for filmen.
Min erfaring er, at anbragte børn synes, at
netop det dilemma er svært at håndtere, både
for dem selv og i forhold til kammerater og
voksne. Børnenes bud på, hvordan den indre
konflikt løses, er vidt forskellige, og det er filmens styrke, at den viser, at både resignation,
konfrontation og tålmodighed er mulige udveje for børnene.
Klogere på anbragte børn
Fortællingen om ROSA er en smuk film. Det er
befriende, at æstetikken får plads i behandlingen af et alvorligt emne, og at der bruges tid
på at vise den miljøterapeutiske ramme, som
børnene færdes i, mens de forbereder tegnefilmen. Det er også spændende at se, hvordan
kreativiteten understøtter temaerne. Det er
tydeligt, at den kunstterapeutiske dimension,
der er lagt ind i processen, hjælper børnene
med at få sagt det, de gerne vil.
Det er en film, der fungerer på flere planer.
Børn og plejebørn kan se den og blive klogere
på, hvad det vil sige at være i familiepleje. Plejeforældre og behandlere kan få nogle knivskarpe udsagn fra brugere af familiepleje om
familiepleje. Og på den måde er det en rigtig
fin film til alle, der har erfaring med eller gerne
vil vide mere om anbragte børn og familiepleje.
15
Marts › 2012
Om Fortællingen om ROSA
Titel: Fortællingen om ROSA
– en film med og om plejebørn, 2011
Spilletid: 45 min.
Pris: 400 kr. for institutioner/kommuner,
150 kr. for privatpersoner
Bestilling: Filmen kan bestilles på www.fortaellingenomrosa.dk
www.suf.dk
Mange afdelinger
– mange kompetencer
SUF har mere end 20 års erfaring med opstart og drift af
socialpædagogiske projekter med specialviden inden for de
særligt komplekse sociale sager.
Læs mere på vores hjemmeside:
www.suf.dk
Vil du modtage
SUF Magasinet
gratis?
SUF
Den Sociale Udviklingsfond
Hovedkontor › Nørregade 49  1. th. › 5000 Odense C › Tel: 8619 2800 › [email protected] › www.suf.dk
kreativgrafisk.dk · 12523
Eller kender du én, der vil?
Så send en mail til
[email protected] med dit
navn og adresse, så modtager du magasinet kvit og frit
med posten.