1. No category

HOLDBART ARBEJDSLIV FASE 1 BØLGE 1
Fysisk træning i arbejdstiden
Midtvejsevaluering af fysisk efteruddannelse
på 5 plejehjem i lokalområde
Vesterbro/Kgs.Enghave/Valby
Revideret Juni 2013
Indhold
RESUMÉ ............................................................................................................................................................. 2
INDLEDNING ................................................................................................................................................... 3
DELTAGELSE I EVALUERINGEN ..................................................................................................................... 4
DELTAGELSE I TRÆNINGEN ......................................................................................................................... 4
TILFREDSHED MED TRÆNINGEN ................................................................................................................. 6
TRÆNINGSSKADER ........................................................................................................................................ 6
DET FYSIOTERAPEUTISKE TILBUD OM INDIVIDUELLE SAMTALER ......................................................... 7
EFFEKT AF TRÆNINGEN ................................................................................................................................ 8
EVALUERING AF INFORMATION OM TRÆNING I ARBEJDSTIDEN ......................................................... 8
LEDERNES ROLLE ............................................................................................................................................ 9
ORGANISERING AF TRÆNING I ARBEJDSTIDEN – DE PRAKTISKE UDFORDRINGER ........................ 10
EVALUERING AF PROJEKTDESIGNET ......................................................................................................... 11
SUF’s grønne elastikker er blevet godt
slidte!
1
RESUMÉ
Projekt ”Holdbart arbejdsliv: Fysisk træning i arbejdstiden” har gennemført fase 1 i perioden
januar til marts 2013.
258 personer på 5 plejehjem i lokalområde Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby, heraf 200 fastansatte
medarbejdere indenfor SOSU og køkken/rengøring (den primære målgruppe), har modtaget tilbud
om en fysisk efteruddannelse i arbejdstiden.
Evaluering har bestået af tilbud om fysiske test og spørgeskemaundersøgelse før og efter
træningsperioden. Der er fulgt op med gruppeinterview af ledere og medarbejderrepræsentanter.
Resultatet viser, at deltagerne i den primære målgruppe har forbedret deres muskelstyrke, og
mange oplever færre smerter, især i nakken. Medarbejdere over 40 år siger, de oplever forbedret
arbejdsevne. 64 % angiver, at de har brugt øvelserne udover holdtræningen i arbejdstiden.
Deltagelsen har haft en generel faldende tendens henover de 3 måneder. Ifølge plejehjemmene
skyldes det implementering af KOS, skæve helligdage, restferie, øvrige kurser og sygefravær. 46 %
af den primære målgruppe har således deltaget i træning 1 x eller mere ugentligt. Af dem som har
trænet mindre end dette, vurderer ledere og medarbejder-repræsentanter at manglende
tilslutning til træning (udover det allerede nævnte) skyldes: At man ikke er tilstede i det tidsrum,
træning finder sted, hvis der arbejdes i vagter eller på nedsat. For nattevagters vedkommende
kunne projektet ikke tilbyde træning indenfor deres arbejdstid. I nogen afdelinger har der været
særlige organisatoriske barrierer, fx et højt sygefravær eller manglende opbakning fra ledelse og
kolleger. Det vurderes endvidere, at ca. 10 % af den gruppe, der har trænet mindre end 1 gang
ugentligt er stoppet pga. helbredsmæssige årsager, og ca. 10 % ikke har lyst til at træne i
arbejdstiden. Næsten alle angiver i spørgeskemaundersøgelsen, at det er en god idé at indføre
træning i arbejdstiden. Men ledere og medarbejderrepræsentanter fortæller, at træningen for
nogens vedkommende har været for hård, og at dette kan virke demotiverende. Der har desuden
været 32 træningsskader, og halvdelen heraf er ikke gået over efter træningsperiodens afslutning.
Ledere og medarbejderrepræsentanter har taget godt imod projektet og deres information til
kolleger ligger i tråd med projektets arbejdsmiljømæssige formål. Flere ledere har deltaget aktivt i
planlægning og træning. Der er organisatoriske udfordringer forbundet med at planlægge
træningen i arbejdstiden, især i plejen. Mange medarbejdere, især i plejen, oplever dilemmaer
forbundet med at gå fra plejen til træning.
Projektet vil i sit videre forløb fokusere på de problemer som denne evaluering har afdækket, fx
øge fokus på forebyggelse af arbejdsskader, på mere differentieret træning så alle får det rigtige
tilbud, på de lokale tovholderes rolle tidligere i forløbet, samt undersøge muligheder for
planlægning og tilrettelæggelse af træning i forhold til øvrige arbejdsopgaver.
2
INDLEDNING
SUF vil gøre fysisk træning til en arbejdsopgave i arbejdstiden, for at forebygge nedslidning og
tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Derfor gennemføres et 3 – årigt pilotprojekt på 11
plejehjem i lokalområde Vesterbro/Kgs. Enghave og Valby i perioden 1. jan. 2013 – 31. december
2015. Projektet gennemføres i 2 bølger med halvdelen af projektplejehjemmene i hver. Hver bølge
varer 2 år og består af 3 faser. Denne rapport præsenterer evalueringsresultater fra fase 1 i bølge
1.
Målet er overordnet at finde måder, der kan sikre en varig forankring af træning i arbejdstiden i
balance med opgaveløsningen, med henblik på at beskrive en endelig model for fuld udrulning af
fysisk træning i arbejdstiden til alle arbejdspladser i SUF.
I Fase 1, der har forløbet fra 1. januar 2013 til 5. april 2013, har 258 personer på 5 plejehjem i
lokalområde VKV1, heraf 200 fastansatte medarbejdere indenfor SOSU og køkken/rengøring
(primær målgruppe), modtaget tilbud om en fysisk efteruddannelse i arbejdstiden.
Den fysiske efteruddannelse består af intensiv træning, hvor målet har været to gange ugentlig
træning á 45 minutter, kombineret med 3 workshopmoduler, der kobler fysisk træning med
teoretisk forståelse af træningens formål og med ergonomisk forebyggelse.
Træningen er udført af 9 instruktører fra firmaet Health Group, samt 4 fysioterapeuter fra SYFO og
Arbejdsmiljø København. Træningen har fokuseret på styrketræning og og core – træning
(stabilitetstræning til muskler omkring rygsøjlen) og i mindre grad kredsløbstræning som
opvarmning.
Som led i evalueringen er der gennemført frivillige målinger af styrke og kondital før og efter
træningsperioden. Der er desuden gennemført spørgeskemaundersøgelse og interviews med
ledere og medarbejderrepræsentanter på de fem plejehjem.
Der er blandt andet evalueret på følgende succeskriterier
1. I hvor høj grad det lykkes at sikre deltagelse og fastholdelse af medarbejderne i
træningsaktiviteterne, som et udtryk for vellykket implementering.
2. At der kan konstateres en effekt af træning, som udtryk for god træningskvalitet
3. At medarbejderne oplever en forbedring af deres fysiske form i forhold til arbejdets udførelse,
som udtryk for, at indsatsen imødegår den fysiske nedslidning i arbejdet.
1
Absalonhus, Kirsebærhaven, Rundskuedagen, Solgavehjemmet og Verdishave
3
DELTAGELSE I EVALUERINGEN
Andelen af medarbejdere i den primære målgruppe, som har deltaget i fysisk test før og efter fase
1 udgør 28 %. Andelen, som har svaret i begge spørgeskemaundersøgelser, er 39 %. Andelen i den
primære målgruppe, som har deltaget i både fysiske test og spørgeskemaundersøgelse før og efter
træning, udgør 16 %.
Alle 5 plejehjem har medvirket i gruppeinterview af ledere og medarbejderrepræsentanter efter
fase 1 med 2 til 4 deltagere.
DELTAGELSE I TRÆNINGEN
I alt 108 personer, heraf 92 fra den primære målgruppe, har trænet én gang eller mere i
gennemsnit i perioden. Det svarer til en deltagelsesprocent på 46 i den primære målgruppe, og
målet at træne to gange om ugen er kun nået for et par stykker.
75 medarbejdere i den primære målgruppe (74 %) oplyser, at de har trænet to gange om ugen
eller mere inkl. træning i fritiden. 64 % af samme gruppe oplyser, at de anvender øvelserne ud
over holdtræningen i arbejdstiden. Der har i forløbet været flere eksempler på, at medarbejderne
har spurgt, om de må få træningselastikker med hjem.
Deltagelsen i træningen har generelt haft en faldende tendens gennem de tre måneder. Den lave
deltagelse kan ifølge plejehjemmene primært tilskrives KOS - omlægning, restferie, øvrige kurser,
skæve helligdage samt sygdom.
I interviewrunden fortæller nogle ledere, at det er nemmere at organisere træning i køkken –
rengøring, fordi man her, til en vis grad, kan rykke rundt på arbejdsopgaver og forlade det for en
kort periode. Der peges på det særlige træk ved plejen, at beboerne lever og bor plejehjemmet, og
at deres behov er styrende for, om personalet kan forlade arbejdet. For mange medarbejdere er
det forbundet med dårlig samvittighed at gå til træning i en travl hverdag, og det gør en forskel for
dem, at lederen har hjulpet dem ud af dilemmaet:
”Det er svært at se sig ud af, når man er oppe på etagerne. Der er jo noget hele tiden, og hvis du
ikke selv har noget, så er der 10 andre, der har noget hele tiden. Det skal være lidt det dér, en form
for legalitet … værsgo’, du må gerne, det er planlagt til, at du må …”
(Citat: medarbejderrepræsentant).
Disse kvalitative udsagn støttes af en opgørelse af afkrydsningslisterne fra træningsholdene. De
viser, at det lykkedes for næsten ¾ (70 %) af medarbejderne i køkken-rengøringsgruppen at
deltage i træning én gang om ugen eller mere i gennemsnit, mens det kun lykkedes for knapt
halvdelen af SOSU - medarbejderne (44 %).
4
I interviewrunden blev ledere og medarbejdere spurgt om deres umiddelbare vurdering af,
hvorfor et stort antal af den primære målgruppe (54 %) ligger under gennemsnitligt 1 træning om
ugen. Ser vi nærmere på denne gruppe af medarbejdere ses at
18,5 % er stoppet af helbredsmæssige årsager.
26 % vurderes at være motiveret for at deltage i træningen, og flere har også deltaget
jævnligt. Heriblandt er en betydelig andel dem, der arbejder i vagter eller på nedsat tid,
og som kun er på arbejdspladsen hver anden uge og derfor ikke har været tilstede på
arbejdspladsen i de tidsrum, hvor træning fandt sted.
For ca. 18 % ’s vedkommende skønnes det, at den manglende træning skyldes decideret
manglende lyst eller motivation.
For de resterende ca. 40 % er der forskellige årsager. Det drejer sig om særlige
organisatoriske barrierer fx højt sygefravær. Ikke alle nattevagter har deltaget, fordi
projektet ikke har tilbudt dem træning indenfor deres normale arbejdstid. Endelig er
nogen få ophørt i ansættelsen.
Core – træning
5
TILFREDSHED MED TRÆNINGEN
I spørgeskemaundersøgelsen er der generelt stor tilfredshed med alle forhold vedrørende selve
træningen. Næsten alle synes, det er en god ide at indføre træning i arbejdstiden. Det syntes de
før træningen - og gør det stadig.
55 % kunne have ønsket sig mere træning, og 3 ud af 4 svarer, at de gerne vil være mere fysisk
aktive.
Af interviewene kom det dog frem, at nogen har fundet træningen for hård. Det har været en
anderledes træning, end man tidligere har prøvet, og træningsintensiteten har været høj:
”Vi har tidligere haft motion i arbejdstiden, med vores gamle fysioterapeut. Pausegymnastik. Vi
har også haft noget fast for personalet, men det var på et andet niveau. Jeg var også med inde
og træne med instruktørerne. Jeg synes også, det var hårdt. Det var man ikke vant til.”
(Citat: Leder)
Som citatet antyder, har niveauet ikke været det rigtige for alles vedkommende. Der er visse
steder blevet lagt for hårdt ud i starten, og nogen har måske tidligt mistet motivationen og er ikke
blevet inkluderet med det rigtige tilbud i forløbet.
Træningen har været målrettet arbejdet, dvs. taget sigte på at træne de muskelgrupper, som der
er brug for til at udføre arbejdet:
Der er så mange, der har oplevet positiv forandring i deres fysiske formåen … uanset hvor meget
de i øvrigt træner – der er jo nogen i huset, der træner fitness enormt meget. Det siger mig noget
om, at den måde træningen er foregået på er anderledes, end når man går ned i et fitnesscenter
og stiller sig i en maskine … på den måde bidrager det til vores mulighed for at tage vare på os
selv. (Citat: Leder)
TRÆNINGSSKADER
33 personer har oplevet træningsskader og gener. Et tilfælde (fald) er anmeldt som arbejdsulykke,
og der er 16 personer, som oplyser, at generne ikke er gået over. Der er behov for at se nærmere
på, hvad der kan gøres ved disse skader.
Men træning angives også at have hjulpet på nogen typer arbejdsskader:
”Vi har to medarbejdere, som har haft arbejdsskader i deres skuldre. De har begge snakket om, at
de øvelser de har fået, har været med til at forbedre det.” (Citat: Leder)
6
DET FYSIOTERAPEUTISKE TILBUD OM INDIVIDUELLE SAMTALER
Projektet har tilbudt individuel fysioterapeutisk vejledning til medarbejderne. Alle plejehjem har
benyttet sig heraf, undtagen Solgavehjemmet, som havde fysioterapeuter fra SYFO i deres
træningskorps. Fysioterapeutisk vejledning indgik her i holdundervisningen, og det antages, at
Solgavehjemmet derfor ikke har haft særskilt behov og efterspørgsel på denne ydelse.
Èn af lederne fremhæver den fysioterapeutiske konsultation som vigtig for at sikre et bredere
træningstilbud:
”Men jeg tror også, det er betydningsfuldt, at det var muligt at tage alvorligt, at nogen havde
bekymringer og kunne tage disse konsultationer, og prøve at finde deres egen måde […] at få
støtte til at træne på deres egen måde i det her…” (Citat: Leder).
Emner, der har været behandlet i den fysioterapeutiske konsultation er for eksempel:
Problemer med bækkenbund, slidgigt, hypermobilitet, diskus prolaps, overvægt, leddegigt, whiplash, følger efter knoglebrud, meniskproblemer, følger efter skulderoperation, balanceproblemer,
overrivning af achillessene, kroniske smerter mm.
I betragtning af de mange arbejdsskader og, som tidligere beskrevet, at nogen har følt, at
træningen har været for hård, overvejes det derfor, at én af trænerne på hvert plejehjem i næste
bølge2 skal være en fysioterapeut, for at takle disse problemstillinger på nært hold.
Nogen gange har det også været afslappende!
2
De sidste 5 plejehjem i lokalområde VKV starter fysisk efteruddannelse d. 1. jan. 2014.
7
EFFEKT AF TRÆNINGEN
De fysiske test viser i forhold til den primære målgruppe:
Næsten alle (28 ud af 31) har væsentlige forbedringer på ’frontløft’.
Alle på nær én (som er gravid) har forbedret resultaterne på squat – testen.
Der kan ikke påvises signifikante forbedringer på de fysiske testresultater fx i forhold til
kondition, hvilket kan skyldes at nogle, som ikke har trænet så meget på arbejde, har
trænet i fritiden.
Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen viser:
Mere end halvdelen (58 %) har fået færre smerter i nakken (signifikant forskel).
En stor andel (44 %) oplever færre smerter i ryggen.
Medarbejdere over 40 år oplever en forbedret arbejdsevne efter deltagelse i træning,
hvilket ikke er tilfældet for medarbejdere under 40 år.
Der er en tendens til at træningen har haft positiv effekt på energiniveauet, men der kan
ikke påvises signifikante forskelle.
Disse resultater er opnået indenfor 3 måneder, og skønt kun de færreste har nået at træne 2
gange om ugen, som oprindeligt var målet. Dette må betragtes som meget tilfredsstillende.
EVALUERING AF INFORMATION OM TRÆNING I ARBEJDSTIDEN
Den måde, som ledere og medarbejdere taler om projektet i interviewene viser, at de har taget
det til sig og har videreformidlet det på deres respektive arbejdspladser som et
arbejdsmiljøprojekt, der iværksættes for at forebygge nedslidning. Alle taler om projektets mål i et
forebyggelses perspektiv, hvor det trivselsfremmende element ses som en social sidegevinst:
”Vi har snakket om, at det ikke er for at komme ned i bikinien, vi gjorde det. Det er for at blive
stærkere”. (Medarbejder og tovholder for træning)
”Den del har vi solgt den på i starten, med at vi skal holde til vores arbejde … jeg tænker meget,
at den sidegevinst vi har fået ud af det, er det sociale … det der med at se hinanden på en anden
måde og møde vagterne på en anden måde …” (Leder).
8
På alle plejehjem er fysisk træning i arbejdstiden meldt ud som en arbejdsopgave, der ligger i
arbejdstiden, og at alle derfor skulle deltage, undtagen for nattevagternes vedkommende3.
En leder siger, det har været forholdsvist nemt at kommet igennem med budskabet om formålet
med den fysiske efteruddannelse til medarbejderne:
”Jeg synes også, det er lykkedes at få det positivt italesat som en efteruddannelse, der var
målrettet til at styrke den enkelte medarbejder. … Det er de drøftelser jeg har været ude i … det
er fordi vi ved, at udfordringerne i forhold til at håndtere dette job er store. Jeg synes, det
lykkedes meget godt. (Citat: Leder)
I interviewene giver et par medarbejderrepræsentanter udtryk for, at de mener, flere har deltaget
i træning, fordi det er blevet meldt ud, at alle skulle deltage.
LEDERNES ROLLE
Den ledelsesmæssige opbakning har været stor. De har på flere måder været synlige i forløbet:
Flere ledere har forsøgt at motivere de medarbejdere, som ikke var kommet godt i gang
med træningen, ved at gribe fat i dem og tale med dem.
Flere ledere har selv deltaget i træningen.
Flere ledere har deltaget i den daglige tilrettelæggelse af træningen.
”Vi gør det sådan, at ledergruppen mødes om morgenen for at briefe dagen, hvordan ser det ud,
er der plads på træningsholdet, eller der overtegnet, kan vi være fleksible … det er sådan jeg
tænker det skal være fremover, at det er en planlagt del. Det opstår ikke spontant på et eller
andet tidspunkt … der skal være en udpegning af, at det er nu, det sker … jo mindre motiveret
man er for at træne, jo lettere er det at finde en uopsættelig opgave.” (Citat: Leder)
”Jeg tror ikke det betød noget at lederen var med på selve holdet fysisk, men det, vi har kunnet
mærke fra ledelsen som medarbejdere er, at de har planlagt og prioriteret det højt. De har virkelig
været efter os: ”Kom så af sted”. (Citat: Medarbejderrepræsentant)
Flere lederne er udfordret i spørgsmålet om, hvor langt de skal gå med hensyn til at kræve, at
medarbejderne skal træne, hvis de ikke har lyst, da træning, trods arbejdsmiljø - argumentationen
og den betalte arbejdstid, stadig opfattes som en aktivitet, der hører til privatsfæren:
3
Projektet har ikke kunnet tilbyde træning med instruktør om natten, og der har været tvivl om
den sundhedsmæssige risiko ved at træne om natten. Flere nattevagter har dog deltaget i
morgentræning kl. 7 – 8 efter deres nattevagt.
9
”Jeg vil opfordre til det, og jeg vil også forsøge at motivere og sige: Det er et fantastisk tilbud. Det
kunne jo være rart at blive 65 og stadig arbejde uden at have ondt, men omvendt har jeg det også
sådan: For nogen er træning noget personligt.” (Citat: Leder)
ORGANISERING AF TRÆNING I ARBEJDSTIDEN – DE PRAKTISKE UDFORDRINGER
Forskellige erfaringer har givet ideer til fremtidig justering af såvel fase 1 som implementeringsmodeller i de næste faser:
Det har været et meget stort arbejde for lederne at planlægge vikardækning for træningen.
De fleste plejehjem har valgt at udbetale nat – og aftenvagters træning som merarbejde,
mens det for dagvagters vedkommende har været mest udbredt at bruge vikarer/afløsere
For dagvagter har nogen også tilrettelagt tjenesten således, at der lægges en ekstra fridag
ind som kompensation
Nogen peger på at det er et svært puslespil at få til at gå op, når der hyres en vikar ind, så
personalet kan gå til træning. Man har ingen garanti for, at medarbejderne møder op til
træningen, hvis de for eksempel bliver syge: ”Det eneste man er sikker på er udgiften”
(Citat: Leder).
Flere peger på, at det er bedst at lægge træning før arbejdets begyndelse eller i
forlængelse af en afsluttet arbejdsdag. Ydertimerne er de bedste.
På et plejehjem har medarbejderne telefonen med til træning. Hvis beboerne ringer,
smutter én af dem.
En plejehjems leder peger på nødvendigheden af at videndele om de forskellige
organiseringsmodeller
10
EVALUERING AF PROJEKTDESIGNET
Selve projektdesignet har ikke i tilstrækkelig grad understøttet implementeringen, idet der har
været et slip mellem fase 1, den fysiske efteruddannelse med eksterne instruktører og fase 2, hvor
plejehjemmene selv skal overtage og varetage 1 times træning om ugen. I interviewrunden peges
der på et behov for at skabe mere glidende overgang mellem fase 1 og 2.
På spørgsmålet om udbyttet af den fysiske efteruddannelse svarer de, at udover øget fysisk styrke
har deltagerne fået en bedre teknik. En forflytningsresurseperson har oplevet, at medarbejderne
henvendte sig mere til hende for at løse ergonomiske problemer.
Udover træningen har der været et teoretiske modul om træningslære og et arbejdsmiljømodul
om ergonomi. Tilbagemeldingen har været, at emnerne, der tages op i undervisningen er
relevante:
”… De har været meget optaget af den teoretiske del, og høre x (medarbejders navn) tale om
teorierne, så tænkte jeg … hvad skete der lige dér.” (Citat: Leder)
Udover de personlige kompetencer medarbejderne opnår, har den fysiske efteruddannelse også
haft betydning for arbejdspladsen som helhed, som et fundament at bygge videre på. Der bliver
ikke skabt rutiner og vaner i løbet af de tre måneder, men erfaringerne virker som grundlag for det
videre forløb:
”Jeg tror ikke, vi havde fået implementeret noget, hvis vi ikke havde haft den periode med
instruktørerne. Vi har prøvet det før … med fysioterapeut har vi haft det dér pausegymnastik …
det var helt frivilligt. Det var godt nok svært at få gang i … dér har det været en mere naturlig
overgang efter det med instruktørerne. Mange synes, det har været spændende at have en
instruktør.” (Citat: Leder)
Mange siger, de har haft det sjovt med hinanden!
11
Projektet vil i sit videre forløb fokusere på at løse de problemer, denne evaluering har afdækket:
Problemet med de mange træningsskader (side 6).
At træningen har været for hård, og nogen mangler et tilbud, der passer bedre til dem
(side 6).
Muligheder for planlægning og tilrettelæggelse af træning i arbejdstiden (side 10).
En tidligere indfasning og bedre forberedelse af de lokale tovholdere til at overtage
instruktørernes arbejde med at skabe rammerne for den fortsatte træning i fase 2
(side 11).
12