Visens Venner i Taastrup Fredag, den 30. september 2011 Næste viseaften er fredag den 28. oktober i Kulturcentret, Poppel Allé 12, 2630 Taastrup Klokken 18:15 . Vi glæder os til at se jer igen. Vore egne medvirkende til denne viseaften: Husk, at Visens Venner i Taastrup også gerne underholder til private fester, i foreninger, på plejehjem etc. Bent Andersen, Mette, Vibeke, Erik Juul , Solveig, Ebbe, Birthe, Erik Lund-Nielsen, Karen, Kirsten, Mogens, Grethe, Pernille, Annette Vigholt, Steen Vigholt og Bent Rasmussen. Har I lyst til at se og høre os til jeres næste fest, så ring til Steen Vigholt, telefon 4637 0260 eller mail til : [email protected] Akkompagnatører: Ane og Agnete, på klaver og harmonika, Helle på klaver og Henning på Bas. Det hele styres suverænt af aftenens Visevært: Ruth Kristensen Visens Venner i Taastrup, formand Pernille Ritter, 3660 Stenløse, tlf. 4819 5817 Fællesange Drikkeviser Forfatter og Komponist: Jens Memphis Forfatter: Ukendt Komponist: Gideon Wahlberg Melodi: Dejlig er sommernatten Smil og vær glad, sæt humøret op, når du til fest er buden, har du lidt værk i din sølle krop, du skal ej give op. Ej skal du klage - du ved så vel, at en dag dog det ender, derfor så mor dig på denne kvæld i glade venners lag. Kom lad os sammen sjunge, sjunge, som da vi var unge, sangen den øver en herlig magt, hjertet det banker i valsetakt. Og når så festen den ender, vi da med vemod erkender, vi bliver aldrig så unge igen, ————— Forfattere / komponister ———— Nis Petersen, Knud Vad Thomsen, Grundvig, Erik Grip, Mogens Dam, Amdi Riis, Ludvig Brandstrup, Léon Bonnard, Sejr Volmer Sørensen, Otto Francker, Evert Taube, Matos Madjaki, John Priergaard, Poul Henningsen, Bernhard Christensen, Putman, Mynte, Thøger Olesen, Torgny Söderberg, Holger Drachmann, Kim Larsen, Peter og Anders Lund Madsen, Epe, Poeten, Børge Müller, Kai Normann Andersen, Alfr. Kjærulf, og Jens Memphis. Side 2 Aftensang: Kopper og glas er nu tomme kagen og mel’mmaden spist, endnu er god dag er omme, go’, men slidsom, javist. En dag mellem alle de andre eller én, vi vil huske en gang, - småting kan jo forandre alt på en gang. Dagen er gået for anker og blevet til månelys nat. Glem de forstyrrende tanker kom nu og læg dig, min skat. Sliddet er slut for i dag, men i morgen ta’r vi fat igen. gør det til endnu en go’ dag kom nu min ven. Kom, læg dig her ved min side, natten er stille og varm, og det er sent, det ‘r på tide, vi to skal sove i arm. Se, jeg har rystet din pude, for jeg kan se, du er træt. Nu bli’r der stille derude, kom - kys mig godnat. Side 7 Fællesange Fællesange Fortsat fra side 5 Forfatter: Jack Vellen Komponist: Milton Ager Melodi: Happy Days are here again Hurtig glemte vi sorgen, tænkte ej på i morgen. Vi leved' fra dag og til dag. Derpå kan man kende de farende svende, de mødes til lystig et lag. Ej vi samled' dukater, men traf kammerater, og det var tit bedre end mønt. Vi har vær’t flot i tøjet, vi har vær’t godt i møjet, vi har kendt både laser og pynt. Er du træt af slæb og slid og kniber det med penge, tid tag en aften fri til visesang og en smule bægerklang. Åh, disse minder, fra du var en farende svend…. ,/. Kom, vær med til sang og vers og alvor blandet med kommers du vil se, at blot du synge tør vil du bli’ i godt humør./. Kan du huske om julen, når vi sad i hulen ved gås og et veldækket bord. Man ku' se tårer rinde, selv på hærdede svende, når tanken mod hjemmene fo'r; Nu er vi herhjemme, dog aldrig vi glemme, hvad ude i verden vi så. Vi ældre er blevne, vore minder er levende, det er minder, der aldrig forgå. Åh, disse minder, fra du var en farende svend...….. Side 6 Kør blot ind i Taastrup by mens du synger højt i vilden sky her er hygge, godt humør og fest her er glæde hos hver gæst. Hos VISENS VENNER, min ven i Taastrup ses vi igen! Forfatter: Johannes Helms Skillingsvise Melodi: En svensk konstabel Så lægger vi nakken tilbage, og synger en lille sang, ./. og mindes de dejlige dage da pigerne/drengene efter os sprang./. Side 3 Fællesange Fællesange Forfatter: Alfred Kjærulf — Komponisten ukendt Nu er det er længe siden. Åh disse minder Forfatter: Jeppe Aakjær Komponist: Oluf ring Kan du huske på valsen, uden kravetøj om halsen, med stok og med randselen på, aldrig mangled' humøret, var vejen end pløret, og støvlerne mangled' en tå. Vi for rundt i rig'rne, vi sang og krammed' pi'r'ne. tit tog vi vel også en tår. Vi har været mange steder, vi har haft mange glæder, vi har følt hele verden som vor. Nu er det længe siden, men end det gemmes i mit sind, hvordan i barndomstiden den kære rug kom ind, hvordan dens kernetunge top ved moders svage kræfter blev lagt i lugen op. Først bredte mor et klæde så ømt som nogen højtidsdug; der måtte ingen træde med sko i høstens rug; så fejed hun med limens rest hvert snavset strå til side som for en hædersgæst. Den kære rug var gæsten, som gjorde hvert et barn så spændt; se, far han lægger vesten og sér så indadvendt: En skælven i et ydmygt sind, en bøn til altets skaber, før avlen bringes ind. Og barnet, som har løbet sig træt i dagens muntre leg, det er nu stille krøbet ind under hjulets eg; dér høres dette skarpe knald fra vognens fjæl mod sandet af ørentvistens fald. Og neg for neg forsvinder og bliver under bjælken sat; og far får røde kinder og spindelvæv om hat. Men mor er lige hvid og bleg, hvor meget hun end stræber med rugens tunge neg. Og mellem hjulets eger går stjerneblink og måneskin, og milde vinde hveger, mens barnet slumrer ind. Så slutter far i Jesu Navn. og hjemmet går til hvile med høsten i sin favn. Det går mod aftenstide snart skinner månen fuld og rund på gavl og vægge hvide og ned i vognens bund. Mor standser træt og titter ind; far kommer hen til lugen og klapper hendes kind Åh, disse minder, fra du var en farende svend. Åh, disse minder, den tid kommer aldrig igen. Åh, disse minder, det er dem, der gi'r livet kulør, i hulen vi svendene finder med det gode det gamle humør. Ud af sengen vi hopped' om morgenen og stopped' vor pibe og vandred' påny, sjældent var vi vel mætte, men stundom skam trætte, når om aft’nen vi kom til en by. Var der arbejd', så blev vi, hvis ikke, så gled vi, men tog dog forplejningen først, og var glad’ for geskænken, når vi sad på bænken ku' mættes, fik slukket vor tørst. Fortsættes side 6 Side 4 Side 5