Sanghæftet - Visens Venner i Taastrup

Visens Venner i Taastrup
Fredag den 25. januar 2013
Næste viseaften er F R E D A G den 22. februar 2013
i Kulturcentret, Poppel Allé 12, 2630 Taastrup
klokken 18:15 - 21:45
Aftenens gæstesolister
Baagerne
Aftenens visevært
Steen Vigholt
Vi glæder os til at se jer igen.
Vore egne aktører:
Husk, at Visens Venner i Taastrup også gerne
underholder til private fester, i foreninger, på plejehjem
etc.
Har I lyst til at se og høre os til jeres næste fest, så ring
til Steen Vigholt, telefon 4637 0260 eller mail til :
[email protected]
Birthe, Grethe, Karen, Solveig, Ingegerd, Vibeke, Kirsten, Liss
og Ruth, Bent A. , Mogens, Steen V., Jørgen, Ib, Preben, Ebbe
og Erik J.
Akkompagnatører:
Ane, klaver og harmonika
Agnete, klaver
Ingegerd, guitar,
Annette Vigholt på fløjte, og
Henning på bas
Formand: Preben Elle Hansen, Havetoften 65, 2630 Taastrup
telefon: 4399 8566 - e-mail: [email protected]
Kasserer: Steen Hamann, Porsehaven 18, 2630 Taastrup
telefon 4399 8325 - e-mail: [email protected]
Fællessange
Skålsange
At samles, skilles ad
Folkemelodi - Tekst: Ukendt
Mel. : En sømand har sin enegang.
Komponist: Ukendt
Tekst: Ole Ragnar Østby, Norge
Oversat/gendigtet af Steen Vigholt
I Østens lande tror man på, at alt som gror har liv,
og når vi dør, vi genopstår som blomst og træ og siv,
og nogle bli`r til græs på eng, som koen spiser op,
og genopstår som minimælk, du skænker i din kop.
Når jeg en dag så skal gå bort og graves ned i jord,
da vil jeg ikke genopstå som græs og køers fod`r.
Nej - jeg vil blì’ til perikon, hvis jeg må vælge frit,
så kan jeg måske genopstå som Linje akvavit.
En skål for dig - min gode ven – i flaskens runde bur,
mod hjertekval og livets tort, er du den bedste kur.
En skål for dig – som nys gik bort – og atter genopsto`.
Åh – gode gud, den dram var stærk – hvem drak jeg nu – monstro?
At samles, skilles ad,
velkommen og farvel,
at blive kendt og glemt,
ja, det er livets spil.
l: At nyde vennelag
og savne det igen,
og frem at finde sig på ny
en trofast ven. :l
Det er nu engang så,
jeg rejse skal min ven
til fjerne lande og
til fremmed selskab hen.
l: Men glem dog ej så snart,
hvor du har været glad,
da du blandt muntre venner
her i aften sad. :l
Løft glasset venner da
til munden på en gang,
lad høres lyden af
vor muntre fællessang.
l: I gravens mørke jeg
langt hel're være vil,
end leve her på jorden
hvis ej venskab var til. :l
————— Forfattere / komponister ————
Ole Ragnar Østby, Norge
Oversat/gendigtet af Steen
Vigholt, Ukendt, Gitte Brocksø,
Ukendt, Niels Brunse, Ukendt,
Viggo Barfoed, Børge Müller,
Aase Gjødsbøl Krogh, Oscar
Hammerstein II, Epe, Poeten,
Gasolin, Helge Hampe.
Ukendt, Carl Nielsen, Lennart
Kjellgren, Freidrich Kuhlau, Carsten
Johs. Mørch, Gl. folkemelodi, Aage
Stentoft, Kurt Foss/Reidar Bøe,
Richard Rogers, Hans Jørgen
Jensen, Sven Gyldmark, Gasolin,
Kai Normann Andersen,
Russisk Folkemelodi og
Ralph Benatzky.
Side 2
Det er altid rart at se også nye ansigter blandt vore aktive.
Kunne I selv - eller nogen I kender - have lyst til at deltage som aktive i
vor forening, enten som akkompagnatør eller sanger?
Dersom I er interesserede, bedes I henvende jer til vor formand
Preben Elle Hansen, telefon 43 99 85 66,
mail: [email protected]
Side 7
Fællessange
fortsat fra side 5
På bunden af dit snapseglas
bor alkoholens djævel.
Gør ej ham med dit "haps" tilpas,
du er da intet fæ vel?
Den djævel, lad os pudse den.
Oh, vogt jer kære venner,
at ej som antabussemænd
en skønne dag I ender.
Godmorgen, lille land
Melodi: Carsten Johs. Mørch - Tekst: Niels Brunse
Godmorgen, lille land!
Et land med sol, et land med dis,
med kyst af sten og sand,
som havets bølger slikker,
med bakker skabt af is,
koldt eller venligt skiftevis.
Godmorgen, ø ved ø!
Nu ser vi Danmarks buetegn
med blink af hav og sø,
de slanke, lyse broer.
I sol, i blæst, i regn
bærer de os fra egn til egn.
Skål- og Fællessange
Snapsen var så stærk mor
Melodi: Solen er så rød mor
Musik: Carl Nielsen
Tekst: Ukendt
Snapsen var så stærk, mor,
og øllet var så koldt.
Tror du, jeg skal dø, mor?
Monstro at jeg er solgt?
Hvor mon jeg var henne, mor?
Min hjerne er blæst tom.
Jeg husker kun lidt Whisky, mor
øl, vodka, gin og rom.
Gulvet er så skråt, mor
og loftet falder ned.
Sengen gynger fælt, mor.
Det knirker i dens led.
Har du hentet spanden, mor
og moppen og en klud?
Kom tag og ryk en smule, mor!
Mit mellemgulv vil ud.
Hvorfor bli'r det nat, mor?
Og kold og bitter vind?
Hør de hvide mus, mor.
De piber og vil ind!
Alle elefanterne: De grimme lyseblå,
de tramper så forfærdeligt!
Åh, giv dem sutsko på!
Godmorgen, hver og en,
som sidder ved et morgenbord
fra Skagens hvide gren
til Gedsers lange odde,
på vores prik mod nord
her på den kuglerunde jord.
Alting er så mørkt nu
med flimmerstjerner i.
Tak for alle år, du
nu, hvor det er forbi.
Du skal ha' et minde mor:
Du får min fest-habit.
Der er en smule bræk på den,
men det er meget lidt....
Godmorgen, stå nu op!
Stå ud af drøm og tankespind
og stræk din tunge krop,
for ingen er alene;
når verden lukkes ind,
bygger vi bro fra sind til sind.
Side 6
Side 3
Fællessange
Fællessange
Afholdsvise
Mel.: Menuetten fra Elverhøj
Musik: Friedrich Kuhlau
Tekst: Ukendt
Fiskerpigens EDB-sang
Melodi: Lennart Kjellgren
Tekst: Gitte Broksø
Hvor bølgen ruller og hvor stormen suser,
der står en hytte på den flade strand,
der sad jeg altid glad ved min PC'er
- jeg fik den billigt i Computerland.
Jeg var så ung og glad for alt i livet,
på Internettet fik jeg hurtigt bid,
en kæk og munter sømand blev min skæbne,
han hed Mads DOS, men kort er lykkens tid.
Der kom en mail med bare et par linier,
det var hans ven, der sendte disse ord:
"En stormfuld nat hans harddisk eksplodered'
og den du elsker er ej mer' på jord."
Jeg læste gang på gang det triste budskab
og tårer faldt på gateway og på RAM,
men så en dag, da sorgen dybt mig tynged'
gik dataporten op med mail fra ham:
Min egen Floppy, lækre datapakke,
jeg sprang jo ud af Windows som en pil,
|: jeg reddet blev - kom, surf med mig på nettet,
nu har jeg RAM, oh lad os dele fil ! :|
Side 4
I dette gode afholdshjem
er aftnens emne givet:
I afsky samles vi for dem,
der går og nyder livet,
som ikke evigt er besat
af høje fremtidsplaner,
men stundom ta´r sig fri en nat
og færdes på vulkaner.
En afholdsmand skal kendes på
sin ansvarstunge mine,
det adelstegn kan ikke stå
for øl og snaps og vine.
Du dummer dig med sang og spræl
og ter dig som en abe,
og al din glæde for dig selv
kan du for stedse tabe.
Thi folk, som drikker øl og sjus,
får glæden til at flamme,
de morer sig og drikker dus,
endskønt de sku’ sig skamme.
De lægger arm om kvinders liv,
til hvem de ej er viet,
og piger føjer sig som siv.
Oh, afsky drikkeriet!
Ja afholdsmand, oh vær på vagt,
at dyden ej du mister,
den slemme frugt ved vinens magt
bli’r dejlig, så den frister.
For den, der dybt i glasset ser,
bli’r alle kvinder sød´re,
og drikker du en smule mer’,
så bli’r de let til mødre.
Side 5
fortsættes side 6