BLANDT FISKERDRENGE OG TJENESTEPIGER - KERTEMINDE I 1800- OG 1900-TALLET Borgmestergården Huset blev bygget i 1601, på den tid Midt i Nyborg ligger en gård. Med man kalder renæssancen. Det er ikke skæve mure, bindingsværk, bros- tilfældigt, at den blev bygget lige dér. ten og vandpumpe. Den ligger lige I 1601 var byens kongeslot allerede der hvor voldgraven slår et knæk i over 400 år gammelt. Og byens Slotsgade. Det er Borgmestergården, borgmester valgte at bygge sin gård der i dag er museum. Gården ved voldgravens runding med udsigt fortæller historien om, hvem der på den ene side til det kongelige slot bestemte i Danmark for flere hun- og på den anden side byens havn. drede år siden, hvordan man levede i byerne, hvad man handlede med og meget mere. NYBORG SLOT Nyborg Slot set fra oven. Billedet er viser slottet, som det ser ud i dag. På Mads’ tid havde slottet ringmur på fire sider og har virket endnu større. Fotograf: Nicolai Godvi ELEVHÆFTE om nyborg slot TE ELEVHÆF i arsten Iversen C d n a m b ø k g nnem af rådmand o r e ilien Hinke ge n m e fa rd t a s, e ld Farvergå ” sky ”Farvergården t e n v a N . 0 163 ilfarveri her. st k e t e d v a h 100 år Farvergården bygget 2 BLANDT FISKERDRENGE OG TJENESTEPIGER - KERTEMINDE I 1800- OG 1900-TALLET Historien omkring dig Overalt fortæller steder historier. Og spe- I dette hæfte kan du finde historier om, cielt i gamle byer som Kerteminde kan hvordan man levede i Kerteminde for man mange steder finde spændende 100 og 200 år siden. Om hvor man historier, der fortæller om begivenheder boede, hvor man købte ind, og hvordan i fortiden – bare man har øjnene åbne. man arbejdede. Det sted, hvor man har samlet historierne fra fortiden, er på Farvergården – byens museum. 3 KØBSTÆDER I DANMARK Kerteminde er en typisk dansk by. Det krævede nemlig, at han udstedte Ligesom de fleste andre byer ligger købstadsprivilegier. den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen. I Danmark var der mellem 60 og 70 Dengang var der langt større forskel købstæder. på by og land, end der er i dag. For det var kun i byerne eller – som man I 1800-tallet skete der afgørende ting ofte kaldte dem - købstæderne, man med de danske købstæder. I stedet måtte have handel og håndværk. for små håndværk, hvor der kun Men langt de fleste danskere boede var ansat et par håndværkssvende, på landet, hvor de levede af at dyrke opstod der industrier med mange jorden. ansatte arbejdere. Mange men- Det var kongen, der bestemte, om nesker flyttede fra land til by, og da et sted fik lov til at kalde sig købstad. der blev anlagt jernbaner, blev det nemmere at komme rundt i landet. Byerne voksede og fik moderne forretninger. FAKTA Privilegium betyder en særlig rettighed, i dette tilfælde ret til at drive handel FAKTA ! Middelalderen er perioden mellem vikingetidens slutning i ca. 1050 og reformationen i 1536 Kort over Kerteminde 1859 4 Ved hver af de tre byporte lå en accisebod. Her er det den gamle accisebod i Langegade, hvor vognene blev gennemsøgt, når de kørte ind til byen fra nord TEMA 1 KERTEMINDE BLIVER KØBSTAD I 1413 underskrev kong Erik af Pom- dre produkter på byens torv. Det var mern på Nyborg Slot købstadsprivile- også her, de købte, hvad de skulle gier til Kerteminde. Det betød, at byen bruge hjemme på gårdene. fik ret til at drive handel, søfart og Når man førte varer ind til byen, håndværk. Man havde ikke butikker skulle man betale skat – man kaldte og forretninger, og handelen foregik det accise. Derfor var der mure i den frie luft på købstadens torv. Ker- omkring byerne, så man ikke kunne teminde fik et ret lille torv, som kom smugle varer ind. I Kerteminde til at ligge centralt i byen ved siden af nøjedes man dog med et hegn. Når kirken. man kom til byen udefra, skulle man De bønder, der boede omkring byen, igennem en af de havde torvetvang – dvs. at de skulle tre byporte. sælge deres korn, grøntsager og an- SPØRGSMÅL TIL TEKSTEN 1. Hvad er en købstad? 2. Hvornår begyndte de danske købstæder for alvor at vokse? 3. Hvad er accise? Kertem indes m iddelald erlige b yvåben 5 TEMA 2 HANDEL PÅ TORVET OG I KØBMANDSGÅRDEN Handelsfolk, søfolk og håndværkere I byen boede handelsfolk, søfolk og rige Odense-købmænd har bygget håndværkere. Tilbage i købstadens flere af de handelshuse, der stadig tidligste tid blev nogle af byens ligger nær den gamle havn, ”Renæs- borgere meget rige ved at handle sancehavnen”. med korn, øl, salt, fisk og andre varer. De rigeste købmænd byggede deres købmandsgårde så tæt på havnen og torvet som muligt. En del af dem var købmænd fra Odense, der brugte havnen i Kerteminde, fordi Odense dengang ikke havde nogen havn. De Renæssance betyder egentlig genfødsel, ordet bruges om perioden fra 1536 til 1660 Op igennem 1800-tallet blev der skabt flere store købmandsgårde i Kerteminde. En af dem kan man stadig finde i Præstegade. Her etablerede Elias B. Muus byens største handelsvirksomhed. De store købmandsgårde var datidens supermarkeder, som handlede med næsten alle de varer, man skulle bruge. Fra omegnens bønder købte købmændene korn, som de solgte videre. Muus og nogle af de andre 6 Købman d Elias B. Muu s storkøbmænd ejede også skibe, som de brugte til at fragte kornet til Norge og andre steder, hvor det blev solgt til gode priser. I én købmandsgård var der som regel mange bygninger, fordi der skulle være plads til både butikker og lager af korn, tømmer, kul og andre varer, der fyldte meget. Rundt om i byen kom der efter- markedsdagene var byens store hånden også mange små butikker, festdage. som man kaldte høkerforretninger. De var tit ejet af gamle koner, som på I midten af 1800-tallet boede endnu den måde kunne tjene til at opret- kun 10 % af den samlede danske holde livet. Derfor var der dengang befolkning i de 64 købstæder, der var mange flere butikker i byen, end i landet. Men nu flyttede flere og flere man har i dag. De fleste steder i byen mennesker fra landet til byerne, og behøvede man ikke gå uden for sin efterhånden var der ikke mere plads egen gade, når man skulle gøre sine bag bymurene. daglige indkøb. I Trollegade kan du se, hvordan en butik så ud for 100 år siden. ”Høkeren” har kopier af masser af gamle varer, som et stillet op, sådan som man gjorde i butikkerne dengang. Butikkerne havde ingen bestemte lukketider. De fleste åbnede ved 7-tiden om morgenen, og så lukkede de først igen ved 21-tiden om aftenen. Kun søndag var der lukket et par timer formiddag og eftermiddag. Byens almindelige borgere handlede udover i købmandsgårdene også på byens torv, ligesom de altid havde Samtidig mistede købstæderne gjort. I Kerteminde var der torvedag deres eneret på handel. Der blev ind- hver tirsdag og fredag. ført næringsfrihed. Det betød, at man Flere gange om året var der store frit kunne vælge erhverv, og det blev markeder i byen. Så kom kræm- tilladt at åbne forretninger på landet. mere og håndværkere rejsende til Acciseboderne forsvandt, bymurene og stillede deres boder op med alle blev revet ned, og nu kunne byerne slags varer. Som regel kom der også for alvor vokse. gøglere og andre optrædende, så SPØRGSMÅL TIL TEKSTEN 4. Hvilken større by var Kerteminde havn NYBORG SLOT for?Slot set fra oven. Billedet er viser slottet, Nyborg Hvor ligger Kertemindes torv – ogslottet hvad som 5. det ser ud i dag. På Mads’ tid havde betyder torvetvang? ringmur på fire sider og har virket endnu større. 6. Hvem grundlagde Fotograf: Nicolai Godvi den store købmandsgård i Præstegade? Købmand Christensens forretning i Langegade 3 ? 7. Hvorfor var købmandsgårdene så store? 8. Hvad kaldte man de små butikker, og hvor ligger der sådan én i dag? 9. Hvornår var der torvedag i Kerteminde? 10. Hvad betød næringsfrihed? 7 TEMA 3 HÅNDVÆRK OG INDUSTRI Farvergården Også Farvergården i Langegade var oprindeligt en købmandsgård. Men i 1830’erne blev den overtaget af farver Anton Hinke. Her kunne byens borgere nu få farvet deres garn og deres tøjstoffer, før de blev syet til bukser, veste, frakker osv. Fiskekonservesfabrikken ”555” 8 FOLKETÆLLING Hver 5. eller 10. år blev der ! afholdt folketælling. Nogle embedsmænd gik rundt til alle husene i byen og noterede, hvem der boede der, hvor gamle de var, hvad deres arbejde var osv. “...I Kerteminde var der usædvanligt mange skomagere, hele 39 i 1850.” I 1850 boede der 1833 mænd, kvinder og børn i Kerteminde. I Omkring år 1900 blev en stor del af folketællingen kan man se, at 229 byens befolkning beskæftiget i de in- af mændene var håndværkere. dustrivirksomheder, der nu voksede De fordelte sig på 31 forskellige frem. Mange af dem blev startet af håndværk: bagere, slagtere, farvere, håndværksmestre, der begyndte at handskemager, skomager, gulds- producere fx landbrugsredskaber mede, bødkere, murere, rebslagere i større stil. På den måde opstod osv. De fleste var selvstændige hånd- fabrikker med mange ansatte. Den værksmestre, men en del af dem var eneste af den slags fabrikker, der svende eller lærlinge, der var ansat endnu er tilbage i Kerteminde, er hos en mester. Kverneland, som oprindeligt hed Taarup Maskinfabrik. I Kerteminde var der usædvanligt mange skomagere, hele 39 i 1850. For kvinder var der ikke mange job at Det var langt flere, end der kunne få uden for hjemmet. Langt de fleste leve af at lave sko til borgerne i byen blev tjenestepiger og arbejdede i og omegnen, så mange af sko- huset for velhavende folk. magerne rejste rundt og solgte deres Men i nogle af de nye produkter på markeder i hele landet. industrier var der også arbejdspladser til kvin- I Farvergården kan man se, hvordan der. Det var der især på håndværkernes værksteder så ud. fiskekonservesfabrik- Her finder du både skomager, urma- ker, som Kerteminde ger, hjulmager, sejlmager, fotograf havde flere af. og andre. ? SPØRGSMÅL TIL TEKSTEN 11. Hvilket håndværksfag var det største i byen? 12. Hvor kunne kvinder finde arbejde? 13. Hvor mange mennesker boede der i Kerteminde i 1850? 9 TEMA 4 “BÆLTFISKET” I STOREBÆLT Fiskerbørn på Lillestranden. En af fiskerdrengene, Johannes Thygesen, fortæller om sit liv i en udstilling på Farvergården. Her kan du også finde de redskaber, fiskerne brugte, når de var på ”bæltfisk”. Bæltfisket 10 Kerteminde var den vigtigste fiskeri- en dreng. Bæltfisket begyndte sidst havn på Fyn. Fiskeriet gav arbejde til på sommeren, når sildene samlede mange i byen, både til fiskerne og til sig i stimer i Storebælt. Bæltbådene dem, der arbejdede med at forarbej- sejlede ud fra havnen sidst på efter- de fiskene på land. Det var sildefiske- middagen, så fiskerne kunne være riet i Storebælt – dét man i Kerte- fremme på fiskepladsen, når det var minde kaldte bæltfisket – der var ved at blive mørkt. Så blev drivgar- den vigtigste del af fiskeriet. I starten nene kastet ud, og natten igennem foregik det fra små, åbne både med drev bådene for strøm og vind. Ved fiskeredskaber, som fiskerne selv solopgang blev garnene trukket ind havde fremstillet. og kursen sat mod havn. Bæltbåden var et træskib på ca. 9 Kort efter 1900 blev fiskefartøjerne meters længde. Om bord var der en forsynet med motor. Fra at have bådfører plus en voksen fisker og været et fartøj, der kun blev brugt et ! Et lukaf på et skib er det rum, hvor mandskabet opholder sig. En dam er en fordybning i dækket, hvor man kan opbevare levende fisk. Et ruf er en overdækning eller et tag. Bæltbåd malet af Anna E. Munch i 1917. par måneder om året, blev bælt- senere trawl. Med motor kunne fisk- båden nu benyttet til fiskeri hele erne sejle længere væk til områder, året. Båden blev forsynet med lukaf hvor der var flere fisk, og de kunne forrest, ruf til motoren bagest og med begynde at fiske hele året rundt. dam i midten, så fisken kunne holdes Omkring 1930 blev bæltbådene afløst frisk. af de større fiskekuttere, som man endnu kan se nogle af på havnen i Da bæltbådene fik motorkraft, blev Kerteminde. drivgarnene erstattet af snurrevod og SPØRGSMÅL TIL TEKSTEN 14. Hvilken slags fisk blev der fanget fleste af? 15. Hvem var om bord på en bæltbåd? 16. Hvornår fik fiskerne motor i deres både? ? 11 OPGAVER 1. Find disse huse i Langegade og tag et billede af dem: nr. 20, nr. fiskefartøj i havnen (fx Rylen) – 21, nr. 25 og nr. 52. Gå derefter i og af et nutidigt i fiskerihavnen. Byhistorisk Arkiv (Strandgade 5) 12 5. Kjerteminde Avis 9. september og/eller se i bogen ”Historiske 1862 – Prøv om du kan over- huse i Kerteminde” og tag et sætte artiklen i spalten til højre billede af dem fra omkring år (”Fædrelandet”). 1900. Indtil 2010 havde Kerteminde sin egen trykte avis. Her er redaktør Vergmann med sin familie klart til at tage på udflugt. Foran Kjerteminde Avis i Vestergade 27. Ca. 1910. 4. Tag et billede af et gammelt 2. Tegn dit eget kort af Kerte- 6. Få på museet ”Farvergården” udleveret folderen om Marie og minde 1850 med gader og Johannes og find de 7 stop på gadenavne. turen. 3. Find billeder af drivgarn, snurrevod og trawl og lav en kort beskrivelse. 13