Beauty Skills Lab Hands-on undervisning i udførelse af kosmetiske injektions- og IPL-behandlinger, mikrosklerosering, peelinger, anlæggelse af nerveblok i ansigt og meget mere. Har du lyst til at blive dygtigere til at udføre medicinske, kosmetiske behandlinger, er Beauty Skills Lab måske noget for dig. Kosmetiske behandlinger er både en kunstart og et håndværk, som kræver stor teoretisk baggrundsviden og træning for at give det bedste resultat uden bivirkninger. Vore kunder er forskellige og derfor skal behandlingerne også være det. Det kræver træning og mange års øvelse at blive en rigtig god behandler, som både kan analyse et ansigt, vurdere hvad der præcist skal til, og udføre en flot behandling, så kunden går fra klinikken med et stort tilfreds smil på ansigtet, og ved, at det bedste er gjort for netop ham eller hende. Min samarbejdspartner Peter Bjerring, som er professor, dr. med. og speciallæge i hudsygdomme og jeg har arbejdet såvel teoretisk som praktisk med kosmetiske behandlinger i over 20 år, og vi har begge stor interesse og erfaring i at videregive vores viden. Vi tilbyder derfor hands-on undervisning i at udføre medicinske kosmetiske injektions- og IPL-behandlinger, mikrosklerosering, peelinger, anlæggelse af nerveblok og meget mere. Hvem kan modtage træning: 1. Sygeplejersker eller læger der er interesseret i at blive bedre til at udføre kosmetiske behandlinger. 2. Sygeplejersker eller læger der er interesseret i at opstarte med at udføre kosmetiske behandlinger. 3. Medicinalfirmaer og kosmetisk-produkt firmaer som ønsker at uddanne deres personale, behandlere, sygeplejersker eller læger. Hvordan foregår det? 1. Praktisk hands-on træning Du skal medbringe din egen patient, som du forinden har forundersøgt (jf. Vejledning om kosmetiske behandlinger) og hvor du har stillet indikation for behandlingen. Der er også mulighed for at vi kan foretage forundersøgelsen og stille indikationen, hvis du endnu ikke er rutineret i dette. Vi tilbyder, at du enten selv foretager behandlingen under vejledning og supervision, eller at vi foretager behandlingen, mens du observerer, - helt afhængigt af dine behov og ønsker. Mens vi sammen foretager behandlingen, vil vi drøfte de nyeste landvindinger indenfor anatomi, injektionsog behandlingsteknik på netop din patient, således at du bliver guidet såvel praktisk som teoretisk gennem behandlingen og får det optimale ud af hands-on træningen. 2. Studiebesøg – en dag i klinikken Du har mulighed for at komme og se behandlinger blive udført, mens vi snakker om anatomi, injektions- og behandlingsteknik på min patient. Du vil kunne drage nytte af at få forklaring sammen med patienten om behandlingen, både teoretisk og praktisk og se behandlingen blive udført. Det vil give dig et indblik i hvad der kræves for at blive en god behandler. For at du kan være med på klinikken, kræver det at, vore patienter giver accept til dette. De fleste har ikke noget imod, at der er besøgende som er observatører, men ikke alle ønsker det, hvilket vi respekterer. Booking af tid Du udfylder kontaktformularen på hjemmesiden www.elsemarielissau.dk, og vi vender tilbage til dig. Diplom Vi udleverer gerne diplom for superviseret træning eller træningsforløb, hvis du måtte ønske det. Priser (Inklusiv moms) Studiebesøg i klinikken, udgør pr. dag kr. 5.000,- Forundersøgelse af din patient (hvis det ikke er udført) kr. 600,- Hands-on træning inklusiv patientbehandlingen og eksklusiv vareforbrug, pr. time kr. 5.000,Da beløbet inkluderer undervisning samt patientens behandling, vil du kunne lade patienten afregne for sin behandling til dig efterfølgende. Se priser for patientbehandlinger på klinikkens hjemmeside. Du afregner inden du forlader klinikken. Tidsforbruget afhænger af hvilken behandling der skal udføres, og hvor meget tid du ønsker til vejledning og supervision. Dette kan vi sammen vurdere i forbindelse med bookingen. Anden træningsmulighed Da vi begge er certificerede foredragsholdere og trænere for Galderma (Azzalure og Restylane) er det muligt at henvende sig til Galderma og forhøre dig om årets kursusprogram, så hands-on træningen kan koordineres med teoretisk og demo-undervisning via Galderma. Ring til Galderma (Rikke Jershauge) på tlf. +45 23 65 50 34 eller send mail til [email protected] Quick guide I forbindelse med hands-on træningen på klinikken, er det vigtigt, at du er klar med din patient til tiden. Vi har derfor udarbejdet følgende quick guide således, vi får det optimale ud af tiden. 1. Mød op med din patient i god tid (45 min.) før træningen skal begynde, så du har tid til at klæde om, drikke kaffe med din patient og nyde de dejlige omgivelser på klinikken. 2. Medbring journal 3. Medbring fotos 4. Medbring evt. materialer til brug ved behandlingen f.eks. botulinumtoksin og hyaluronsyrefillers 5. Påfør evt. lokalbedøvende creme på patienten 30 minutter før behandlingen påbegyndes (nerveblok kan lægges ved træningen) 6. Hav evt. papir og blyant klar så du kan tage notater 7. Medbring evt. kamera til foto- eller videooptagelse af behandlingen 8. Vær omklædt til tiden, du må gerne bruge egen klinikbeklædning og fodtøj 9. Medbring Dankort eller kontanter til afregning efter træningen
© Copyright 2024