Årsskrift 06 Peder Degnbol og Neder Donnerup Skole v. museumsinspektør Jesper Bækgaard, Give-Egnens Museum I 2006 måtte Neder Donnerup skole blandt meget andet lade livet for maskinernes og motorvejens fremrykken. Skolen og den tilhørende have var et unikt sted, hvilket blev understreget af, at Skov- og Naturstyrelsen under Miljø og Energimisteriet i 1998 anbefalede, at skolen og den tilhørende have blev klassificeret som bevaringsværdig. En egentlig fredning kunne ikke komme på tale, blandt andet på grund af, at der var nedtaget væsentlige skillevægge og udskiftet vinduer i en del af bebyggelsen.1 Det var først og fremmest én mand, der gjorde Neder Donnerup Skole til noget helt særligt, nemlig lærer Peder Degnbol, der besad embedet som enelærer på Neder Donnerup Neder Donnerup Skole set fra syd, ca. 1945. Peder Degnbol, ca. 1919. Skole fra 1906 (skolen er fra 1901) til sin død i 1952. Det er en historie, som det er svært ikke at blive en smule berørt af. Man tager sig nemt i at tænke som en af Nørre Nissums seminarielærere, der skrev til Degnbol: ”jeg griber mig i at ønske, at jeg var seks Aar og boede i Deres Skoledistrikt. Sikken en glæde at se frem til!” 2 Men hvad gjorde Peder Degnbol og hans skole til noget særligt? Hvorfor mødte han modstand i sin lærergerning? Og var Neder Donnerup Skole overhovedet noget specielt? 3 Årsskrift 06 For at starte med det sidste spørgsmål først, så er der mange samtidige tilkendegivelser om, at Peder Degnbol og Neder Donnerup Skole var noget særligt. I 1924 afholdt Vejle Vesteregns Lærerkreds lærermøde i Neder Donnerup Skole, hvor Peder Degnbol holdt foredrag. Det havde været ”i høj grad interessant og indeholdt mange nye tanker.” Bagefter havde Degnbol demonstreret de nye former for danskundervisning, diktat og læsning.3 Det kan være svært at udlede præcist, hvad der ligger i dette, ikke mindst da man formentlig altid vil give foredragsholderen en vis ros. Alligevel er formuleringerne i artiklen en klar indikation om, at Peder Degnbol har nye overvejelser og tanker i forhold til sine kolleger. I bladet Folkeskolen fra 17.2.1927 bliver Peder Degnbols skrift ”Stort og småt fra den lille Skole” anmeldt. Anmelderen er ”ikke enig med Lærer Degnbol i alt,” men anbefaler alligevel alle lærere at stifte bekendtskab med skriftet. Anmelderen finder, at de reformtanker, som Degnbol fremfører, er sundere og bedre egnede for danske forhold end de ”nyeuropæiske skoletanker.” En skribent fra Vejle Amts Folkeblad får først læst skriftet i 1934, men tager derefter ud for at besøge Neder Donnerup Skole og beretter om stedet i en artikel med underoverskriften ”Et besøg paa Mønsterskolen i N. Donnerup.” Artiklen afsluttes med ordene: ”Lykkelige børn, som gaar i en saadan skole.” 4 Svømning i skolebassinet, ca. 1938. 4 Årsskrift 06 I Gymnastisk Tidsskrift fra oktober 1933 omtales skolebassinet ved Neder Donnerup Skole og Peder Degnbol, der stod for svømmeundervisningen, selvom han af helbredsårsager ikke selv havde lært at svømme. I stedet havde Degnbol lært det efter et blad. Der bliver skrevet: ”Det er vist ikke almindeligt, at en lærer, der ikke selv har deltaget i svømning, bliver en saa ivrig foregangsmand for badning, svømning, luft- og solbade, som lærer Degnbol.”5 Dette er en række eksempler på samtidige, der udtaler sig om, at Peder Degnbol og hans skole var noget bemærkelsesværdigt. For fuldstændighedens skyld skal det nævnes, at en enkelt også følte sig kaldet til at understrege, at han ikke fandt, at Neder Donnerup Skole på nogen måde var noget særligt, nemlig formanden for skolekommissionen, sognepræst Malthe Nielsen. I et læserbrev skriver han om skolen: ”den staar i det hele paa Højde med Kommunens andre toklassedelte Skoler, hverken mere eller mindre, og noget Særpræg ved den har i det mindste jeg ikke fundet.”6 Jeg vil vende tilbage til Malthe Nielsens udsagn senere, når spørgsmålet om, hvorfor Degnbol mødte modstand i sin lærergerning, skal besvares. Før det, vil jeg se på, hvad der gjorde Neder Donnerup Skole og Peder Degnbol som lærer til noget særligt. En del af det særegne lå helt sikkert i Peder Degnbols person og indstilling til sit arbejde, og via ham blev Neder Donnerup Skoles fysiske rammer også ændret, så også de blev særlige og en afspejling af denne indstilling. Ovenstående citat fra Gymnastisk Tidsskrift omkring Degnbols indsats for svømning og solbad fortsætter en sætning længere nede med ordene: ”Det er næppe muligt at tænke sig et rettere lærersind end det, der især stræber efter at give børnene del i de livsgoder, man selv har været udelukket fra.” De fysiske rammer var selvfølgelig det, der først sprang i øjnene, og her skilte Neder Donnerup Skole sig især ud ved svømmebassinet og skolehaven. Svømmebassinet var endda så særligt, at historien om dets tilblivelse udover Gymnastisk Tidsskrift fandt vej til Politikens spalter. Bassinet blev indrettet i 1930. Oprindeligt var det en dam, som børnene gerne ville soppe i. Bassinet blev sat med store kampesten, som nu er i Give-Egnens Museums varetægt. Bunden var rent sand, og der gik en trappe ned. Vandet vældede naturligt op af jorden, så den naturlige gen- 5 Årsskrift 06 nemstrømning hele tiden holdt vandet rent, samtidig med, at det ikke fik lov at løbe så hurtigt, at det blev for koldt. Den ene del blev formet til et soppebassin, hvor vandet blev lidt varTegning over svømmebassinet ved Neder Donnerup Skole. mere, og derfor også kunne bruges på de køligere dage. Bemærk på tegningen, at det projekterede gymnastikhus med læskure aldrig blev opført.7 Drenge og piger badede særskilt og nøgne. Derefter luft og soltørrede de ved at løbe rundt i skolehaven og lavede derefter gymnastik i haven. Det kan måske forekomme anstødeligt på nogle, eksempelvis at se de nøgne børn løbe rundt og lave gymnastik i Degnbols have, som man kan se det i filmen ”Sunde Børn” fra begyndelsen af 1940’erne. Der skal man huske på, at det var en anden tid, hvor man ikke havde samme frygt for pædofile, som man har i dag. Filmen var lavet af Dansk Kulturfilm i samarbejde med Den almindelige Danske Lægeforenings Hygiejnekomite og Danske Kvinders Nationalråd. Gymnastisk Tidsskrift skriver i artiklen fra 1933 at: ”Der bades uden badedragt. Det falder børnene naturligt, og dette er ganske sikkert et moment af stor værdi” og videre: ”Det er uden videre givet, at jo større børn kan blive, inden det gaar op for dem, at nøgenheden for nogle er et problem, desto bedre.”8 Dog skriver Degnbol: ”Pigerne bader ugenert under Lærerens Opsyn. Der er jo en og anden vis voksen, der ikke forstaar saadant og tror, Pokker er løs.”9 I øvrigt deltog alle børn, der ikke var forhindret af helbredsårsager. En ting er bassinet, men også de omgivelser bassinet lå i var særlige. Skolehaven blev anlagt i 1906 kun tre år efter, at Danmarks første skolehave blev anlagt i 1903 ved Kalundborg. Skribenten ”H” fra Vejle 6 Årsskrift 06 Pigerne står på hovedet omkring 1940. Amts Folkeblad beretter fra sit besøg i 1934: ”Det er en 6000 m2 stor og pragtfuld have, hvoraf størstedelen er erhvervet og anlagt af Hr. Degnbol for egne Midler gennem 25 år. Arealet er anlagt som Nytte-, Prydog Skolehave, og næsten alle Træer og Blomster er forsynede med smaa fikse Navneskilte, saaledes at Børnene ved de daglige ophold i Haven umærkeligt faar et grundigt kendskab til de mange forskellige planter. (…) Langs den ene Side af Haven findes Skolehaven anlagt. Grupper paa 3 á 4 Børn faar her et Stykke jord overladt, som dyrkes i Fællesskab, enten med Nytte- eller Prydplanter. Tildelingen er fri, men alle Børn forlanger Jord og passer og plejer deres lille Have omhyggeligt.10 Udover omtalte erhvervelser blev haven også udvidet ved foræringer. I en beretning om Foreningen ” Skoleh ave n”s virksomhed i 1911 og 1912 skriver Degnbol selv om haven. Skolehaverne, antageligt omkring 1920. 7 Årsskrift 06 Den blev i 1911 udvidet med en forsøgsmark og i 1912 med en afdeling for plæner og prydplanter. Degnbol skriver, at de til forsøgsmarken fik jorden af samme mand, som de i 1906 fik jord til småhaverne af, Gårdejer N.P. Johansen. Jorden til plæner og prydplanter var den gamle legeplads, som var blevet overflødig, da Gårdejer N. P. Thomsen havde overladt dem jord til en ny og bedre legeplads. Begge dele var foræringer. Degnbol beretter om, hvordan haven blev brugt, ikke mindst i fagene botanik og zoologi. Men også blandt andre er der stor interesse for skolehaven, og Degnbol havde dengang haft besøg af gartnere, husmandsforeninger og mange andre private besøgende. Tilmed havde en del husmænd forsøgt at få spredt ideen om skolehaver til deres egne skoler.11 En beretning fra en elev om den entusiasme, som eleverne lagde i deres egne skolehaver, kan findes i Give-Egnens Museums årsskrift fra år 2000, hvor Søren Kristian Hansen blandt andet skriver om den interne konkurrence om at fremavle det største græskar. Haven bestod altså af flere afdelinger, og overalt fik børnene lov at færdes frit, selvom det samtidig var Degnbols private have. Degnbol skriver om et besøg af skolekommissionen: ”Jeg kan ikke forstaa, De kan have det for Børnene, sagde Proprietæren.” Men Degnbol svarer selv: ”Ja, for Børnene er jeg tryg og mere Skolehaverne, antageligt omkring 1910. end det; de vogter Haven.” 12 Peder Degnbol havde også klare holdninger til skolestuens indretning. ”En Skole bør overalt have et Præg af Hygge. Den skal være et Hjem for børnene, saa stor en Del af deres tid de tilbringer der.” 13 Degnbol vender sig fra de tomme lokaler, Et kunstværk, der stod i haven. 8 Årsskrift 06 der kaldes skoler mest: ”af den negative Grund, at Arbejdsrummet er så tomt, at skolearbejde er det eneste, der til Nød kan udføres noget af derinde.” 14 I Neder Donnerup Skole havde man en stor skolesamling med blandt andet mange sten og udstoppede fugle. Genstandene var delvist indkøbt af Degnbol selv og andre genstande var sten og andet, som elever eller deres forældre havde fundet og bragt til skolen. Når talen faldt på Hekla, kunne Degnbol eksempelvis levendegøre undervisningen ved at finde lava i skolesamlingen.15 Degnbol gjorde også meget ud af at have billeder i skolestuen. Eksempelvis Axel Jakobsens historiske billeder, som Degnbol havde fået lavet en ramme til, så han kunne skifte billedet ud hver mandag. Degnbol ønskede også, at kunsten fik en større plads i skolestuen og forestillede sig, at man kunne lave ordninger med kunstnere, Oldsagssamlingen, 1957. der stillede deres kunst til rådighed for skolerne. 16 Den samme anskuelighed kunne Degnbol også ønske, når det kom til bøgerne. Ifølge ham burde alle lektiebøger gennemillustreres. 17 Det var rammerne, men hvad med selve undervisningen og pædagogikken? Degnbol var et yderst reflekteret menneske og har mange overvejelser omkring, hvordan en skole bør være. Måske er en de vigtigste sætninger følgende korte konstatering: ”Børn er hverken dovne elÅrstalstavlen i Neder Donnerup Skole, 1957. ler uaandelige.” 18 Et af de vigtigste begreber for Degnbol var Liv. Han skriver: ”men børn vil have Lov til at leve. De vil opdrages gennem Liv, eget i Vekselvirk- 9 Årsskrift 06 ning med andres.” Og videre: ”Som Forholdene er, ligner Børnenes Liv i Skolen i det væsentlige de Menneskers Tilværelse, der ikke lever, men blot præsterer noget Arbejde, det egentlig slet ikke interesserer dem at udføre, og saa nu og da – eller maaske meget hyppigt – deltager i en eller anden Forlystelse, der tjener som Surrogat for Liv. En saadan tilværelse tilfredsstiller ikke Børn; der skal megen Neddragelse til, før den kan tilfredsstille et Menneske.” 19 Det er et stærkt citat, som ikke kan undgå at sætte nogle overvejelser i gang. Med al respekt for den danske folkeskole, kan vi så sige os fri for, at nogle skolebørns undervisning i dag blot består i at ”præstere noget Arbejde, det egentlig slet ikke interesserer dem at udføre.” Man kan også spørge, om det kan være anderledes, for Degnbol skynder sig da også at understrege, at man heller ikke må falde i den anden grøft og bare lade børnene beskæftige sig med det, de har lyst til. Svaret ligger nok i, at hvis børnene hverken er dovne eller uåndelige, så er det muligt at gennemføre en lærerstyret undervisning båret af børnenes naturlige interesse og lærelyst. Men det kræver noget af skolen at bevare denne naturlige lærelyst. Det kræver, at ”Skolen for Livet, maa selv være Liv.” skolen ikke bare ligner, Stenen er fra haven ved Neder Donnerup Skole, opsat ca. 1920. men er naturligt liv. 10 Årsskrift 06 Hvad ligger der så i det? Det naturlige liv? Hvis vi starter med læreren selv, så er det ikke godt, hvis ”Læreren kun skal være en Maskine, der indstilles til at arbejde efter visse Planer og Systemer.” Nej, tværtimod: ”Læreren bør have Lov at være et levende Menneske, hvis Arbejde præges af hans Personlighed, som baade kan le og græde, og lave Dumheder.” Og videre: ”Er han lidt sær, det kan gaa an, men kunstig maa han ikke være.”20 Lærerens opgave og målet for undervisningen er ikke blot at give børnene en fast viden. Det er vigtigt at børnene: ”faar Kundskaberne paa en Maade, der ikke virker dræbende paa selve Mennesket i dem.” Og videre: ”Mon ikke skolen burde, ligesom de gode Hjem, sætte etisk Opdragelse højere end Kundskabsmeddelelse?” For i skolen er der: ”Betingelser for et virkeligt Fortrolighedsforhold mellem Børnene og deres Lærer. Børnene er som Søskende, og Læreren som en Fader.” 21 Det er altså ligeså meget det, at lære børnene at være etiske og hele mennesker, som er Peder Degnbols udgangspunkt. Lad os se på, hvorledes undervisningen rent konkret gik for sig hos Degnbol. ”Lad os tænke os en Lærer,” skriver Peder Degnbol, ”der ikke hænger Timeplanen op og ikke følger den.” 22 Af sammenhængen er det ikke svært at gætte på, hvilken lærer vi mere konkret tænker på. ”Og lad os saa f.eks. tænke os en smuk Dag tidlig i Foraaret. Børnene skynder sig til Skolen, for der er meget at gøre. Nogle farer straks løs paa deres lille Have med Greb eller Spade. Andre træner i Fodbold. En har løbet, som om der var noget efter ham, for at han kunde komme først til Børnebogssamlingen og faa fat i en Havebog; der er noget, han absolut skal have set efter, inden han går i Gang med Havearbejdet den Dag. En anden skal have sig forberedt paa diktatstykket i Læsebogen. - - - Der er Liv overalt paa Skolens Enemærker, og Læreren haster ikke med at kalde Børnene ind. – Længe varer det dog ikke, inden Klokken lyder og enhver skynder sig paa sin Plads i Skolestuen. (…) Men som Børnene er godt begyndt på Skrivningen, tiltrækker en Lærke sig de flestes Opmærksomhed; den slaar sine friske, foraarsglade Triller ude over Sportspladsen. Nu er det Tid at lade Børnene synge en Sang om Lærken og at tale lidt med dem om Lærken og om Sangen; nu er baade Børnene og Læreren i den rette Stemning. Saa lægges Pennene, og man oplever nogle herlige Minutter. Det er at passe tiden. (…) 11 Årsskrift 06 Naa, efter Afbrydelsen tages der fat på Skrivningen igen. Men, siger Læreren til Børnene, jeg har nogle Stauder at plante, og dette her kan I jo nok skrive uden at jeg er her. Ja, selvfølgelig kan de det; de ved, hvad de har at gøre, og de er jo ikke en Flok Kreaturer, man skal staa og passe paa. (…) Børnene kan udføre et stykke Arbejde selvstændigt, lige saa vel i Skolen som i Hjemmet, hvor jo ingen staar over dem, naar de arbejder for Forældrene. I Frikvarteret arbejder de alle sammen i Haven, og det med en Iver, der er den Gode Sag værdig. (…) Det næste fag er snart klaret. Børnene kan deres Lektier. De ved, at jo mindre der skal ”pumpes”, og jo fortere det i det hele gaar i Skolestuen, des længere bliver Frikvartererne, det vil nærmest sige: des mere Tid faar de til frit og selvstændigt Skolearbejde. (…) Men da Skoledagen er endt, er der et Par, der gaar og spiser deres Mad på Vejen hjem; de har i syv Timer ikke haft tid til at faa en bid.” 23 Er det et idealiseret billede Degnbol her sætter op? Ja, ifølge ham selv, men der er ikke noget, der tyder på, at det ikke var på denne måde skoledagene forløb på Neder Donnerup Skole. Som den tidligere citerede seminarielærer, cand. theol. Nikolaj Strøm skriver: ”Deres skole synes mig at komPeder og Esther Degnbol med skolebørn ved skoletrap- me Idealet forbavsende nær.” 24 pen, ca. 1925-1930. 12 Årsskrift 06 Hvis man skal forsøge at opsummere Degnbols pædagogik, og hvad der lå i udtrykket ”Skolen for livet må selv være liv,” så er det kendetegnende, at livet i skolen skal være ægte liv, som det leves i det gode hjem. Skolestuen skal være hyggelig som et hjem og med en have udenfor. Læreren skal ligne en far overfor sine elever, der imellem hinanden skal have et forhold som mellem søskende. Læreren skal, som en fader, have fokus på at opdrage sine elever til hele mennesker ikke mindst på det etiske og åndelige område. Arbejdet i skolen må aldrig kun bestå af pligtarbejde, men skal bære præg af at følge den naturlige lærelyst. Børnene skal opmuntres gennem et godt forbillede, som viser glæden ved arbejde og viden. I dette ligger, at skoledagen ikke skal indordnes efter systemer og skemaer. Hvis arbejdet kan blive gjort hurtigt, skal børnene ikke blive siddende over det bare for at udfylde skemaet. De skal have lov at kaste sig over nyt arbejde, der interesserer dem. På den måde skal den naturlige lærelyst og appetit på livet, som de små børn møder i skole med, tilfredsstilles og næres. Det lyder jo i denne museumsinspektørs ører meget godt og prisværdigt, men der kunne måske godt sidde en folkeskolelærer blandt årsskriftets læsere og tænke, at det er fuldstændig urealistisk i nutidens virkelighed. Peder Degnbol vil kun give en sådan lærer helt ret. For det Neder Donnerup Skole. 13 Årsskrift 06 første kan man jo fremføre, at tiden har ændret sig, og at en formulering som: ”Børnene kan udføre et stykke Arbejde selvstændigt, lige saa vel i Skolen som i Hjemmet, hvor jo ingen staar over dem, naar de arbejder for Forældrene,” måske ikke svarer helt overens med alle hjem i dag. Sagt på en anden måde, så er børnene i dag nok i mindre grad vant til at arbejde og i højere grad vant til at blive underholdt. Men den store anke er, at det som Peder Degnbol skitserer kun kan lade sig gøre i den lille skole, hvilket han selv er fuldt bevidst om. Degnbol går så langt som til at sige, at de største hindringer for liv i skolerne er faglærersystemet og timeplanen, og deraf trækkes hans lille skole jo kun med det sidste. Peder Degnbol forsvarer kraftigt den lille skole i en debat, der kører i Vejle Amts Folkeblad og Give Avis fra 1936, men som især foregår i 1938-39. Anledningen var en plan om at nedlægge en række af de små skoler i sognet som hovedskoler til fordel for en centralskole i Give. Det var ikke kun Peder Degnbol, der protesterede mod, hvad der blandt andet blev opfattet som et flertalsdiktatur, hvor Give kun sørgede for sig selv. Udover at planen ville betyde meget for Degnbol selv personligt, stred det også imod alt, hvad han havde arbejdet for. Det gik dog ikke så hurtigt, som det umiddelbart skulle se ud til, og Neder Donnerup blev først nedlagt som hovedskole efter Peder Degnbols død. Faglærersystemet kan måske give børnene en større viden, men det er som sagt på bekostning af den etiske opdragelse og det naturlige liv i undervisningen. Det er også på bekostning af det kendskab og forhold til eleverne, som den gode enelærer kan få. I debattens første indlæg fra 10. marts 1936 bliver det åbenbaret, at Peder Degnbol på trods af sin gode vilje ikke havde det lige nemt som lærer på Neder Donnerup Skole. Han skriver: ”Men som De ved har en vis part af det stedlige Skoletilsyn ikke kunnet lide min lille Skole.”25 Og to dage senere kommer svaret på den bemærkning fra skolekommissionens formand sognepræst Malthe Nielsen, som skriver: ”Der har været betydelige Kontroverser mellem Hr. Lærer D. og Skolekommissionen, men de har aldrig haft deres Grund i Kommissionens Syn på Skoleforholdene i Neder Donnerup Skole, men kun i forholdet til Lærerens Person. Man har fra Kommissionen ønsket noget mere Høflighed 14 Årsskrift 06 og Sømmelighed fra Lærerens Side, og at han passede sin Skole og passede den selv.”26 At Degnbol og skolen har mødt modstand bliver bekræftet af tidligere elever, som efter Malthe Nielsens brev tager til genmæle. ”Vi maa tilstaa, at det er med megen Bedrøvelse og stor Harme, at vi i Aarenes løb har været Vidne til den Modgang Lærer Degnbol og dermed Skolen har mødt.” De kommer også ind på et andet af kritikpunkterne, som Malthe Nielsen kun antyder, nemlig at når Peder Degnbol pga. svigtende helbred ikke kunne varetage undervisningen, blev børnene undervist af hans kone Esther Degnbol, som også var uddannet lærer. Endelig skriver de tidligere elever: ”…os gamle Elever, der endnu føler os, som hjemme under Skolens Tag og ved, at vi altid der kan komme med vore Glæder og Sorger og finde Forstaaelse og Hjælp uden nogen Sinde at mærke, at vi kommer til Ulejlighed. Og vi indser først nu, efterhaanden som vi faar Forstaaelse af Livets mange Vanskeligheder og Spørgsmaal, hvor meget vi har at være Lærer Degnbol taknemmelig for.”27 Det må have glædet Degnbol, for det var jo netop dette forhold mellem lærer og elev, som han så som idealet. En lignende glæde kunne Degnbol finde i et læserbrev fra forældre til børn i Neder Donnerup Skole. De skriver, at ”Børnene er ualmindelig glade for at komme i Skolen.” 28 Forældrene forsvarer også, at Esther Degnbol Lille dreng ved drikkekummen, 1945. 15 Årsskrift 06 indimellem varetager undervisningen og finder det næsten utilgiveligt, at præsten på sine besøg i skolen har gået med lukkede øjne og dermed ikke kunnet se det særlige ved Neder Donnerup Skole. Forældrene finder, at striden mellem Degnbol og Malthe Nielsen bundede i personligt uvenskab, som ikke skulle gå ud over Degnbol og dermed skolen. 29 En baggrund for stridighederne lader der dog også til at ligge i selve Degnbols pædagogik. Den tænkte lærer, som Degnbol skriver om, hænger ikke timeplanen op. Den er jo grundlæggende imod Degnbols pædagogik. Det er ellers skolekomissionen, der vedtog timeplanen, og den skulle være ophængt i klasseværelset. Degnbol har i det hele taget svært ved at forstå, hvad der gør alle mulige lægmænd kvalificerede til at bestemme over skolen.30 Men Degnbol skriver også om, hvordan vor tænkte lærer kan møde misforståelse fra omgivelserne. Når de ser ham gå med børnene ude i haven, så kan de nok se, at han går og driver den af, og sådan er det jo heller ikke nede i stationsbyen.31 Der er dog ikke nogen kilder, der indikerer, at folk i skoledistriktet skulle have noget imod Degnbol. Degnbol døde i 1952 efter at have modtaget en afskedigelse efter længere tids sygdom. For ham blev denne afskedigelse opfattet som, at man ville ham det ondt, og værre blev det af, at han måtte læse om sin afskedigelse i avisen. Degnbols efterfølger besad kun embedet i to år, og blev så i 1954 efterfulgt af Therkel Christensen, som var en stor tilhænger af Degnbols skole.32 I 1969 blev skolen nedlagt. Der har været overvejelser omkring, at skolen burde indrettes som museum, men den mulighed er i hvert fald nu endegyldigt væk, da skolen på grund af motorvejen blev revet ned i 2006. Hvis der var blevet anlagt et museum, kunne det jo så alligevel ikke have overlevet motorvejen. Degnbol skriver om skolebygninger, at de skal bygges godt og solidt, og så må man ellers bede de kommende slægter om at bevare dem i mange år. Neder Donnerup Skole blev ikke bevaret, hverken som skole eller som bygning. Men jeg må tro, at man som lærer, alligevel altid må kunne glæde sig over, at ens arbejde, nemlig opdragelsen og oplæringen af børn, trods alt lever videre. Jeg vil slutte med at gengive et digt af Peder Degnbol fra digtsamlingen ”Uden Maske” udgivet i 1945. Digtet opsummerer godt mange af de tanker, som var Peder Degnbols grundlæggende. 16 Årsskrift 06 En Skole skal være et smilende Sted med Bøge og Liljer, med Hygge og Fred, med livnende Friskhed, en herlig Idyl med Ro, der har Magt over Rummel og Hyl. En Skole skal være for Barnet et Sted, hvor fremad det stræber og frydes derved, og hvor det saa vokser sin Menneskevækst, imedens det staver på Timernes Tekst. En Skole skal være for Barnet et Sted, hvor altid det hjælpes naturligt på Gled, naar Kræfterne svigter, men fremad det maa, - hvor ogsaa det hjælpes naturligt i Staa… Et Barn er jo kommet af Jord og af Aand, er Menneske helt, men skal tages ved Haand. En Skole skal agte paa Barnets Natur langt mer end på Skikke og Planer og Ur. En Skole skal være et Hjem Nummer to, et Sted, hvor der leves og Lykken kan bo, - en Skole skal være en Skole omtrent, tilsammen med Hjemmet et Barns Element. En Skole kan virke til Verdeners Gavn, en Skole kan bære en Verden i Favn; men skal der et Motto paa Huset, saa skriv, at Skolen for Livet maa selv være Liv!33 17 Årsskrift 06 ”Livets Kilde springer, hvor evig den sprang.” Denne sten og stenen med inskriptionen ”Skolen for Livet, maa selv være Liv” vil Give-Egnens Museum efter aftale med Vejdirektoratet modtage, når de rydder den tilbageværende del af haven ved Neder Donnerup Skole. 18 Årsskrift 06 Tematisk gennemgang af folkeskoler fra perioden 1850-1900 og landskoler fra 1900-1920. Skov og naturstyrelsen 1998. s. 33. 2 Seminarielærer cand. theol. Nikolaj Strøm; i Degnbol, Peder. Stort og smaat fra den lille skole. Grindsted 1925. 3 Vejle Amts Folkeblad Juni 1924 4 ”H” Vejle Amts Folkeblad. Den lille skole. Oktober 1934 5 Munck, Viggo. Et friluftssvømmebasin ved Neder Donnerup Skole. Gymnastisk Tidsskrift. Oktober 1933. 6 Nielsen, Malthe. Neder Donnerup Skole. Vejle Amts Folkeblad 12.3.1936 7 Munck, Viggo. Et friluftssvømmebasin ved Neder Donnerup Skole. Gymnastisk Tidsskrift. Oktober 1933 8 Munck, Viggo. Et friluftssvømmebasin ved Neder Donnerup Skole. Gymnastisk Tidsskrift. Oktober 1933 9 Degnbol, Peder. Stort og smaat fra den lille Skole. Bd. 1. Grindsted 1925 s. 12 10 ”H” Vejle Amts Folkeblad. Den lille skole. Oktober 1934 11 Degnbol, Peder. Neder Donnerup Skolehave. Beretning om Foreningen ”Skolehaven”s Virksomhed i 1911 og 1912 Kbh. 1913. 12 Degnbol, Peder. Stort og smaat fra den lille Skole. Bd. 1. Grindsted 1925. s.6. 13 Degnbol, Peder. Stort og smaat fra den lille Skole. Bd. 1. Grindsted 1925. s. 3 14 Degnbol, Peder. Stort og smaat fra den lille Skole. Bd. 1. Grindsted 1925. s.6 15 Degnbol, Peder. Stort og smaat fra den lille Skole. Bd. 1. Grindsted 1925. s. 7 16 Degnbol, Peder. Stort og smaat fra den lille Skole. Bd. 1. Grindsted 1925. s. 8 17 Degnbol, Peder. Stort og smaat fra den lille Skole. Bd. 1. Grindsted 1925. s. 9 18 Degnbol, Peder. Stort og smaat fra den lille Skole. Bd. III. Grindsted 1928. s.3 19 Degnbol, Peder. Stort og smaat fra den lille Skole. Bd. III. Grindsted 1928. s. 4 20 Degnbol, Peder. Stort og smaat fra den lille Skole. Bd. 1. Grindsted 1925 s. 2f 21 Degnbol, Peder. Stort og smaat fra den lille Skole. Bd. 1. Grindsted 1925 s. 12 22 Degnbol, Peder. Stort og smaat fra den lille Skole. Bd. II. Grindsted 1926 s. 5 23 Degnbol, Peder. Stort og smaat fra den lille Skole. Bd. II. Grindsted 1926 s. 5ff 24 Seminarielærer cand. theol. Nikolaj Strøm; i Degnbol, Peder. Stort og smaat fra den lille skole. Grindsted 1925. 25 Degnbol, Peder. Nogle spørgsmål til Hr. Amtsskolekonsulent Jeppesen, Give. VAF. 10.3.1936 26 Nielsen, Malthe. Neder Donnerup Skole. VAF 12.3.1936 27 Jørgensen, O. Nedergaaard, R. Lauridsen, P. Kristensen, D. Nielsen, J. Neder Donnerup Skole. VAF 18.3.1936 28 Madsen, M. Andersen, A. Krafft, J. S. Neder Donnerup Skole. VAF 27.3.1936 29 Madsen, M. Andersen, A. Krafft, J. S. Neder Donnerup Skole. VAF 27.3.1936 30 Degnbol, Peder. Stort og smaat fra den lille Skole. Bd. II. Grindsted 1926 s. 3f 31 Degnbol, Peder. Stort og smaat fra den lille Skole. Bd. II. Grindsted 1926 s. 10 32 Degnbol, Lejf. Tekstsamling om Neder Donnerup Skole og Lærer Peder Degnbol. Helsinge 1992 s. 259 33 Degnbol, Peder. Uden Maske. Slagelse 1945. 1 19
© Copyright 2024