1. No category

Årsskrift 06
Peder Degnbol
og Neder Donnerup Skole
v. museumsinspektør Jesper Bækgaard, Give-Egnens Museum
I 2006 måtte Neder Donnerup skole blandt meget andet lade livet for
maskinernes og motorvejens fremrykken. Skolen og den tilhørende
have var et unikt sted, hvilket blev understreget af, at Skov- og Naturstyrelsen under Miljø og Energimisteriet i 1998 anbefalede, at skolen og den tilhørende have blev klassificeret som bevaringsværdig. En
egentlig fredning kunne ikke komme på tale, blandt andet på grund af,
at der var nedtaget væsentlige skillevægge og udskiftet vinduer i en del
af bebyggelsen.1
Det var først
og fremmest én
mand, der gjorde Neder Donnerup Skole til noget helt særligt,
nemlig lærer Peder Degnbol, der
besad embedet
som enelærer på
Neder Donnerup
Neder Donnerup Skole set fra syd, ca. 1945.
Peder Degnbol, ca. 1919.
Skole fra 1906 (skolen er fra 1901) til sin død i
1952. Det er en historie, som det er svært ikke at
blive en smule berørt af. Man tager sig nemt i at
tænke som en af Nørre Nissums seminarielærere, der skrev til Degnbol: ”jeg griber mig i at ønske, at jeg var seks Aar og boede i Deres Skoledistrikt. Sikken en glæde at se frem til!” 2
Men hvad gjorde Peder Degnbol og hans skole
til noget særligt? Hvorfor mødte han modstand i
sin lærergerning? Og var Neder Donnerup Skole overhovedet noget specielt?
3
Årsskrift 06
For at starte med det sidste spørgsmål først, så er der mange samtidige
tilkendegivelser om, at Peder Degnbol og Neder Donnerup Skole var
noget særligt. I 1924 afholdt Vejle Vesteregns Lærerkreds lærermøde i
Neder Donnerup Skole, hvor Peder Degnbol holdt foredrag. Det havde
været ”i høj grad interessant og indeholdt mange nye tanker.” Bagefter havde Degnbol demonstreret de nye former for danskundervisning,
diktat og læsning.3 Det kan være svært at udlede præcist, hvad der ligger i dette, ikke mindst da man formentlig altid vil give foredragsholderen en vis ros. Alligevel er formuleringerne i artiklen en klar indikation om, at Peder Degnbol har nye overvejelser og tanker i forhold til
sine kolleger.
I bladet Folkeskolen fra 17.2.1927 bliver Peder Degnbols skrift ”Stort
og småt fra den lille Skole” anmeldt. Anmelderen er ”ikke enig med
Lærer Degnbol i alt,” men anbefaler alligevel alle lærere at stifte bekendtskab med skriftet. Anmelderen finder, at de reformtanker, som
Degnbol fremfører, er sundere og bedre egnede for danske forhold end
de ”nyeuropæiske skoletanker.” En skribent fra Vejle Amts Folkeblad
får først læst skriftet i 1934, men tager derefter ud for at besøge Neder
Donnerup Skole og beretter om stedet i en artikel med underoverskriften ”Et besøg paa Mønsterskolen i N. Donnerup.” Artiklen afsluttes
med ordene: ”Lykkelige børn, som gaar i en saadan skole.” 4
Svømning i skolebassinet, ca. 1938.
4
Årsskrift 06
I Gymnastisk Tidsskrift fra oktober 1933 omtales skolebassinet ved
Neder Donnerup Skole og Peder Degnbol, der stod for svømmeundervisningen, selvom han af helbredsårsager ikke selv havde lært at svømme. I stedet havde Degnbol lært det efter et blad. Der bliver skrevet:
”Det er vist ikke almindeligt, at en lærer, der ikke selv har deltaget i
svømning, bliver en saa ivrig foregangsmand for badning, svømning,
luft- og solbade, som lærer Degnbol.”5
Dette er en række eksempler på samtidige, der udtaler sig om, at Peder Degnbol og hans skole var noget bemærkelsesværdigt. For fuldstændighedens skyld skal det nævnes, at en enkelt også følte sig kaldet
til at understrege, at han ikke fandt, at Neder Donnerup Skole på nogen måde var noget særligt, nemlig formanden for skolekommissionen,
sognepræst Malthe Nielsen. I et læserbrev skriver han om skolen: ”den
staar i det hele paa Højde med Kommunens andre toklassedelte Skoler,
hverken mere eller mindre, og noget Særpræg ved den har i det mindste jeg ikke fundet.”6
Jeg vil vende tilbage til Malthe Nielsens udsagn senere, når spørgsmålet om, hvorfor Degnbol mødte modstand i sin lærergerning, skal besvares. Før det, vil jeg se på, hvad der gjorde Neder Donnerup Skole og
Peder Degnbol som lærer til noget særligt.
En del af det særegne lå helt sikkert i Peder Degnbols person og indstilling til sit arbejde, og via ham blev Neder Donnerup Skoles fysiske
rammer også ændret, så også de blev særlige og en afspejling af denne indstilling. Ovenstående citat fra Gymnastisk Tidsskrift omkring
Degnbols indsats for svømning og solbad fortsætter en sætning længere nede med ordene: ”Det er næppe muligt at tænke sig et rettere lærersind end det, der især stræber efter at give børnene del i de livsgoder,
man selv har været udelukket fra.”
De fysiske rammer var selvfølgelig det, der først sprang i øjnene, og her
skilte Neder Donnerup Skole sig især ud ved svømmebassinet og skolehaven. Svømmebassinet var endda så særligt, at historien om dets tilblivelse udover Gymnastisk Tidsskrift fandt vej til Politikens spalter.
Bassinet blev indrettet i 1930. Oprindeligt var det en dam, som børnene
gerne ville soppe i. Bassinet blev sat med store kampesten, som nu er i
Give-Egnens Museums varetægt. Bunden var rent sand, og der gik en
trappe ned. Vandet vældede naturligt op af jorden, så den naturlige gen-
5
Årsskrift 06
nemstrømning
hele tiden holdt
vandet
rent,
samtidig med,
at det ikke fik
lov at løbe så
hurtigt, at det
blev for koldt.
Den ene del
blev formet til
et soppebassin,
hvor
vandet
blev lidt varTegning over svømmebassinet ved Neder Donnerup Skole.
mere, og derfor også kunne bruges på de køligere dage. Bemærk på tegningen, at
det projekterede gymnastikhus med læskure aldrig blev opført.7
Drenge og piger badede særskilt og nøgne. Derefter luft og soltørrede
de ved at løbe rundt i skolehaven og lavede derefter gymnastik i haven.
Det kan måske forekomme anstødeligt på nogle, eksempelvis at se de
nøgne børn løbe rundt og lave gymnastik i Degnbols have, som man
kan se det i filmen ”Sunde Børn” fra begyndelsen af 1940’erne. Der
skal man huske på, at det var en anden tid, hvor man ikke havde samme frygt for pædofile, som man har i dag. Filmen var lavet af Dansk
Kulturfilm i samarbejde med Den almindelige Danske Lægeforenings
Hygiejnekomite og Danske Kvinders Nationalråd. Gymnastisk Tidsskrift skriver i artiklen fra 1933 at: ”Der bades uden badedragt. Det
falder børnene naturligt, og dette er ganske sikkert et moment af stor
værdi” og videre: ”Det er uden videre givet, at jo større børn kan blive,
inden det gaar op for dem, at nøgenheden for nogle er et problem, desto bedre.”8 Dog skriver Degnbol: ”Pigerne bader ugenert under Lærerens Opsyn. Der er jo en og anden vis voksen, der ikke forstaar saadant
og tror, Pokker er løs.”9 I øvrigt deltog alle børn, der ikke var forhindret af helbredsårsager.
En ting er bassinet, men også de omgivelser bassinet lå i var særlige.
Skolehaven blev anlagt i 1906 kun tre år efter, at Danmarks første skolehave blev anlagt i 1903 ved Kalundborg. Skribenten ”H” fra Vejle
6
Årsskrift 06
Pigerne står på hovedet omkring 1940.
Amts Folkeblad beretter fra sit besøg i 1934: ”Det er en 6000 m2 stor og
pragtfuld have, hvoraf størstedelen er erhvervet og anlagt af Hr. Degnbol for egne Midler gennem 25 år. Arealet er anlagt som Nytte-, Prydog Skolehave, og næsten alle Træer og Blomster er forsynede med smaa
fikse Navneskilte, saaledes at Børnene ved de daglige ophold i Haven
umærkeligt faar et grundigt kendskab til de mange forskellige planter. (…) Langs den ene Side af Haven findes Skolehaven anlagt. Grupper paa 3 á 4 Børn faar her et Stykke jord overladt, som dyrkes i Fællesskab, enten med Nytte- eller Prydplanter. Tildelingen er fri, men alle
Børn forlanger Jord og passer og plejer deres lille Have omhyggeligt.10
Udover omtalte
erhvervelser blev
haven også udvidet ved foræringer. I en beretning
om Foreningen
” Skoleh ave n”s
virksomhed
i
1911 og 1912
skriver Degnbol
selv om haven.
Skolehaverne, antageligt omkring 1920.
7
Årsskrift 06
Den blev i 1911 udvidet med en forsøgsmark og i 1912 med en afdeling
for plæner og prydplanter. Degnbol skriver, at de til forsøgsmarken fik
jorden af samme mand, som de i 1906 fik jord til småhaverne af, Gårdejer N.P. Johansen. Jorden til plæner og prydplanter var den gamle legeplads, som var blevet overflødig, da Gårdejer N. P. Thomsen havde
overladt dem jord til en ny og bedre legeplads. Begge dele var foræringer. Degnbol beretter om, hvordan haven blev brugt, ikke mindst i fagene botanik og zoologi. Men også blandt andre er der stor interesse
for skolehaven, og Degnbol havde dengang haft besøg af gartnere, husmandsforeninger og mange andre private besøgende. Tilmed havde en
del husmænd forsøgt at få spredt ideen om skolehaver til deres egne
skoler.11 En beretning fra en elev om den entusiasme, som eleverne lagde i deres egne skolehaver, kan findes i Give-Egnens Museums årsskrift fra år 2000, hvor Søren Kristian Hansen blandt andet skriver om
den interne konkurrence om at fremavle det største græskar.
Haven bestod altså af flere afdelinger, og overalt fik børnene lov
at færdes frit, selvom det samtidig var Degnbols private have.
Degnbol skriver om et besøg af
skolekommissionen: ”Jeg kan
ikke forstaa, De kan have det for
Børnene, sagde Proprietæren.”
Men Degnbol svarer selv: ”Ja,
for Børnene er jeg tryg og mere
Skolehaverne, antageligt omkring 1910.
end det; de vogter Haven.” 12
Peder Degnbol havde
også klare holdninger til
skolestuens indretning.
”En Skole bør overalt
have et Præg af Hygge.
Den skal være et Hjem for
børnene, saa stor en Del
af deres tid de tilbringer
der.” 13 Degnbol vender
sig fra de tomme lokaler, Et kunstværk, der stod i haven.
8
Årsskrift 06
der kaldes skoler mest: ”af den negative Grund, at Arbejdsrummet er så
tomt, at skolearbejde er det eneste, der til Nød kan udføres noget af derinde.” 14 I Neder Donnerup Skole havde man en stor skolesamling med
blandt andet mange sten og udstoppede fugle. Genstandene var delvist indkøbt af Degnbol selv og andre genstande var sten og andet, som
elever eller deres forældre havde fundet og bragt til skolen. Når talen
faldt på Hekla, kunne Degnbol eksempelvis levendegøre undervisningen ved at finde lava i skolesamlingen.15 Degnbol gjorde også meget ud
af at have billeder i skolestuen.
Eksempelvis Axel Jakobsens
historiske billeder, som Degnbol havde fået lavet en ramme
til, så han kunne skifte billedet ud hver mandag. Degnbol
ønskede også, at kunsten fik
en større plads i skolestuen og
forestillede sig, at man kunne
lave ordninger med kunstnere,
Oldsagssamlingen, 1957.
der stillede deres kunst til rådighed for skolerne. 16 Den samme anskuelighed kunne Degnbol også
ønske, når det kom til bøgerne. Ifølge ham burde alle lektiebøger gennemillustreres. 17
Det var rammerne, men
hvad med selve undervisningen og pædagogikken?
Degnbol var et yderst reflekteret menneske og har
mange overvejelser omkring, hvordan en skole bør være. Måske er en
de vigtigste sætninger følgende korte konstatering:
”Børn er hverken dovne elÅrstalstavlen i Neder Donnerup Skole, 1957.
ler uaandelige.” 18
Et af de vigtigste begreber for Degnbol var Liv. Han skriver: ”men børn
vil have Lov til at leve. De vil opdrages gennem Liv, eget i Vekselvirk-
9
Årsskrift 06
ning med andres.” Og videre: ”Som Forholdene er, ligner Børnenes Liv
i Skolen i det væsentlige de Menneskers Tilværelse, der ikke lever, men
blot præsterer noget Arbejde, det egentlig slet ikke interesserer dem at
udføre, og saa nu og da – eller maaske meget hyppigt – deltager i en eller anden Forlystelse, der tjener som Surrogat for Liv. En saadan tilværelse tilfredsstiller ikke Børn; der skal megen Neddragelse til, før den
kan tilfredsstille et Menneske.” 19
Det er et stærkt citat, som ikke kan undgå at sætte nogle overvejelser i
gang. Med al respekt for den danske folkeskole, kan vi så sige os fri for,
at nogle skolebørns undervisning i dag blot består i at ”præstere noget
Arbejde, det egentlig
slet ikke interesserer
dem at udføre.” Man
kan også spørge, om
det kan være anderledes, for Degnbol skynder sig da også at understrege, at man heller
ikke må falde i den anden grøft og bare lade
børnene beskæftige sig
med det, de har lyst til.
Svaret ligger nok i, at
hvis børnene hverken
er dovne eller uåndelige, så er det muligt
at gennemføre en lærerstyret undervisning
båret af børnenes naturlige interesse og lærelyst. Men det kræver
noget af skolen at bevare denne naturlige
lærelyst. Det kræver, at ”Skolen for Livet, maa selv være Liv.”
skolen ikke bare ligner, Stenen er fra haven ved Neder Donnerup Skole,
opsat ca. 1920.
men er naturligt liv.
10
Årsskrift 06
Hvad ligger der så i det? Det naturlige liv? Hvis vi starter med læreren selv, så er det ikke godt, hvis ”Læreren kun skal være en Maskine,
der indstilles til at arbejde efter visse Planer og Systemer.” Nej, tværtimod: ”Læreren bør have Lov at være et levende Menneske, hvis Arbejde præges af hans Personlighed, som baade kan le og græde, og lave
Dumheder.” Og videre: ”Er han lidt sær, det kan gaa an, men kunstig
maa han ikke være.”20
Lærerens opgave og målet for undervisningen er ikke blot at give børnene en fast viden. Det er vigtigt at børnene: ”faar Kundskaberne paa
en Maade, der ikke virker dræbende paa selve Mennesket i dem.” Og
videre: ”Mon ikke skolen burde, ligesom de gode Hjem, sætte etisk Opdragelse højere end Kundskabsmeddelelse?” For i skolen er der: ”Betingelser for et virkeligt Fortrolighedsforhold mellem Børnene og deres Lærer. Børnene er som Søskende, og Læreren som en Fader.” 21 Det
er altså ligeså meget det, at lære børnene at være etiske og hele mennesker, som er Peder Degnbols udgangspunkt.
Lad os se på, hvorledes undervisningen rent konkret gik for sig hos
Degnbol. ”Lad os tænke os en Lærer,” skriver Peder Degnbol, ”der ikke
hænger Timeplanen op og ikke følger den.” 22 Af sammenhængen er
det ikke svært at gætte på, hvilken lærer vi mere konkret tænker på.
”Og lad os saa f.eks. tænke os en smuk Dag tidlig i Foraaret. Børnene skynder sig til Skolen, for der er meget at gøre. Nogle farer straks
løs paa deres lille Have med Greb eller Spade. Andre træner i Fodbold.
En har løbet, som om der var noget efter ham, for at han kunde komme først til Børnebogssamlingen og faa fat i en Havebog; der er noget,
han absolut skal have set efter, inden han går i Gang med Havearbejdet den Dag. En anden skal have sig forberedt paa diktatstykket i Læsebogen. - - - Der er Liv overalt paa Skolens Enemærker, og Læreren
haster ikke med at kalde Børnene ind. – Længe varer det dog ikke, inden Klokken lyder og enhver skynder sig paa sin Plads i Skolestuen.
(…) Men som Børnene er godt begyndt på Skrivningen, tiltrækker en
Lærke sig de flestes Opmærksomhed; den slaar sine friske, foraarsglade Triller ude over Sportspladsen. Nu er det Tid at lade Børnene synge
en Sang om Lærken og at tale lidt med dem om Lærken og om Sangen;
nu er baade Børnene og Læreren i den rette Stemning. Saa lægges Pennene, og man oplever nogle herlige Minutter. Det er at passe tiden. (…)
11
Årsskrift 06
Naa, efter Afbrydelsen tages der fat på Skrivningen igen. Men, siger
Læreren til Børnene, jeg har nogle Stauder at plante, og dette her kan I
jo nok skrive uden at jeg er her. Ja, selvfølgelig kan de det; de ved, hvad
de har at gøre, og de er jo ikke en Flok Kreaturer, man skal staa og passe paa. (…) Børnene kan udføre et stykke Arbejde selvstændigt, lige saa
vel i Skolen som i Hjemmet, hvor jo ingen staar over dem, naar de arbejder for Forældrene.
I Frikvarteret arbejder de alle sammen i Haven, og det med en Iver, der
er den Gode Sag værdig. (…) Det næste fag er snart klaret. Børnene
kan deres Lektier. De ved, at jo mindre der skal ”pumpes”, og jo fortere det i det hele gaar i Skolestuen, des længere bliver Frikvartererne,
det vil nærmest sige: des mere Tid faar de til frit og selvstændigt Skolearbejde. (…)
Men da Skoledagen er
endt, er der et Par, der
gaar og spiser deres
Mad på Vejen hjem;
de har i syv Timer
ikke haft tid til at faa
en bid.” 23
Er det et idealiseret
billede Degnbol her
sætter op? Ja, ifølge
ham selv, men der er
ikke noget, der tyder
på, at det ikke var på
denne måde skoledagene forløb på Neder
Donnerup Skole. Som
den tidligere citerede
seminarielærer, cand.
theol. Nikolaj Strøm
skriver: ”Deres skole synes mig at komPeder og Esther Degnbol med skolebørn ved skoletrap- me Idealet forbavsende nær.” 24
pen, ca. 1925-1930.
12
Årsskrift 06
Hvis man skal forsøge at opsummere Degnbols pædagogik, og hvad
der lå i udtrykket ”Skolen for livet må selv være liv,” så er det kendetegnende, at livet i skolen skal være ægte liv, som det leves i det gode
hjem. Skolestuen skal være hyggelig som et hjem og med en have udenfor. Læreren skal ligne en far overfor sine elever, der imellem hinanden
skal have et forhold som mellem søskende. Læreren skal, som en fader,
have fokus på at opdrage sine elever til hele mennesker ikke mindst på
det etiske og åndelige område. Arbejdet i skolen må aldrig kun bestå
af pligtarbejde, men skal bære præg af at følge den naturlige lærelyst.
Børnene skal opmuntres gennem et godt forbillede, som viser glæden
ved arbejde og viden. I dette ligger, at skoledagen ikke skal indordnes
efter systemer og skemaer. Hvis arbejdet kan blive gjort hurtigt, skal
børnene ikke blive siddende over det bare for at udfylde skemaet. De
skal have lov at kaste sig over nyt arbejde, der interesserer dem. På den
måde skal den naturlige lærelyst og appetit på livet, som de små børn
møder i skole med, tilfredsstilles og næres.
Det lyder jo i denne museumsinspektørs ører meget godt og prisværdigt, men der kunne måske godt sidde en folkeskolelærer blandt årsskriftets læsere og tænke, at det er fuldstændig urealistisk i nutidens
virkelighed. Peder Degnbol vil kun give en sådan lærer helt ret. For det
Neder Donnerup Skole.
13
Årsskrift 06
første kan man jo fremføre, at tiden har ændret sig, og at en formulering som: ”Børnene kan udføre et stykke Arbejde selvstændigt, lige saa
vel i Skolen som i Hjemmet, hvor jo ingen staar over dem, naar de arbejder for Forældrene,” måske ikke svarer helt overens med alle hjem i
dag. Sagt på en anden måde, så er børnene i dag nok i mindre grad vant
til at arbejde og i højere grad vant til at blive underholdt. Men den store anke er, at det som Peder Degnbol skitserer kun kan lade sig gøre
i den lille skole, hvilket han selv er fuldt bevidst om. Degnbol går så
langt som til at sige, at de største hindringer for liv i skolerne er faglærersystemet og timeplanen, og deraf trækkes hans lille skole jo kun
med det sidste.
Peder Degnbol forsvarer kraftigt den lille skole i en debat, der kører i
Vejle Amts Folkeblad og Give Avis fra 1936, men som især foregår i
1938-39.
Anledningen var en plan om at nedlægge en række af de små skoler
i sognet som hovedskoler til fordel for en centralskole i Give. Det var
ikke kun Peder Degnbol, der protesterede mod, hvad der blandt andet
blev opfattet som et flertalsdiktatur, hvor Give kun sørgede for sig selv.
Udover at planen ville betyde meget for Degnbol selv personligt, stred
det også imod alt, hvad han havde arbejdet for. Det gik dog ikke så hurtigt, som det umiddelbart skulle se ud til, og Neder Donnerup blev først
nedlagt som hovedskole efter Peder Degnbols død. Faglærersystemet
kan måske give børnene en større viden, men det er som sagt på bekostning af den etiske opdragelse og det naturlige liv i undervisningen.
Det er også på bekostning af det kendskab og forhold til eleverne, som
den gode enelærer kan få.
I debattens første indlæg fra 10. marts 1936 bliver det åbenbaret, at Peder Degnbol på trods af sin gode vilje ikke havde det lige nemt som lærer på Neder Donnerup Skole. Han skriver: ”Men som De ved har en
vis part af det stedlige Skoletilsyn ikke kunnet lide min lille Skole.”25
Og to dage senere kommer svaret på den bemærkning fra skolekommissionens formand sognepræst Malthe Nielsen, som skriver: ”Der har
været betydelige Kontroverser mellem Hr. Lærer D. og Skolekommissionen, men de har aldrig haft deres Grund i Kommissionens Syn på
Skoleforholdene i Neder Donnerup Skole, men kun i forholdet til Lærerens Person. Man har fra Kommissionen ønsket noget mere Høflighed
14
Årsskrift 06
og Sømmelighed fra Lærerens Side, og at han passede sin Skole og passede den selv.”26 At Degnbol og skolen har mødt modstand bliver bekræftet af tidligere elever, som efter Malthe Nielsens brev tager til genmæle. ”Vi maa tilstaa, at det er med megen Bedrøvelse og stor Harme,
at vi i Aarenes løb har været Vidne til den Modgang Lærer Degnbol og
dermed Skolen har mødt.” De kommer også ind på et andet af kritikpunkterne, som Malthe Nielsen kun antyder, nemlig at når Peder Degnbol pga. svigtende helbred ikke kunne varetage undervisningen, blev
børnene undervist af hans kone Esther Degnbol, som også var uddannet lærer. Endelig skriver de tidligere elever: ”…os gamle Elever, der
endnu føler os, som hjemme under Skolens Tag og ved, at vi altid der
kan komme med vore Glæder og Sorger og finde Forstaaelse og Hjælp
uden nogen Sinde at mærke, at vi kommer til Ulejlighed. Og vi indser
først nu, efterhaanden som vi faar Forstaaelse af Livets mange Vanskeligheder og Spørgsmaal, hvor meget vi har at være Lærer Degnbol
taknemmelig for.”27 Det må have glædet Degnbol, for det var jo netop
dette forhold mellem lærer og elev, som han så som idealet. En lignende glæde kunne Degnbol finde i et læserbrev fra forældre til børn i Neder Donnerup Skole. De skriver, at ”Børnene er ualmindelig glade for
at komme i Skolen.” 28 Forældrene forsvarer også, at Esther Degnbol
Lille dreng ved drikkekummen, 1945.
15
Årsskrift 06
indimellem varetager undervisningen og finder det næsten utilgiveligt,
at præsten på sine besøg i skolen har gået med lukkede øjne og dermed
ikke kunnet se det særlige ved Neder Donnerup Skole. Forældrene finder, at striden mellem Degnbol og Malthe Nielsen bundede i personligt
uvenskab, som ikke skulle gå ud over Degnbol og dermed skolen. 29
En baggrund for stridighederne lader der dog også til at ligge i selve Degnbols pædagogik. Den tænkte lærer, som Degnbol skriver om,
hænger ikke timeplanen op. Den er jo grundlæggende imod Degnbols
pædagogik. Det er ellers skolekomissionen, der vedtog timeplanen, og
den skulle være ophængt i klasseværelset. Degnbol har i det hele taget
svært ved at forstå, hvad der gør alle mulige lægmænd kvalificerede
til at bestemme over skolen.30 Men Degnbol skriver også om, hvordan
vor tænkte lærer kan møde misforståelse fra omgivelserne. Når de ser
ham gå med børnene ude i haven, så kan de nok se, at han går og driver
den af, og sådan er det jo heller ikke nede i stationsbyen.31 Der er dog
ikke nogen kilder, der indikerer, at folk i skoledistriktet skulle have noget imod Degnbol.
Degnbol døde i 1952 efter at have modtaget en afskedigelse efter længere tids sygdom. For ham blev denne afskedigelse opfattet som, at man
ville ham det ondt, og værre blev det af, at han måtte læse om sin afskedigelse i avisen. Degnbols efterfølger besad kun embedet i to år, og
blev så i 1954 efterfulgt af Therkel Christensen, som var en stor tilhænger af Degnbols skole.32 I 1969 blev skolen nedlagt.
Der har været overvejelser omkring, at skolen burde indrettes som museum, men den mulighed er i hvert fald nu endegyldigt væk, da skolen
på grund af motorvejen blev revet ned i 2006. Hvis der var blevet anlagt
et museum, kunne det jo så alligevel ikke have overlevet motorvejen.
Degnbol skriver om skolebygninger, at de skal bygges godt og solidt,
og så må man ellers bede de kommende slægter om at bevare dem i
mange år. Neder Donnerup Skole blev ikke bevaret, hverken som skole eller som bygning. Men jeg må tro, at man som lærer, alligevel altid må kunne glæde sig over, at ens arbejde, nemlig opdragelsen og oplæringen af børn, trods alt lever videre. Jeg vil slutte med at gengive et
digt af Peder Degnbol fra digtsamlingen ”Uden Maske” udgivet i 1945.
Digtet opsummerer godt mange af de tanker, som var Peder Degnbols
grundlæggende.
16
Årsskrift 06
En Skole skal være et smilende Sted
med Bøge og Liljer, med Hygge og Fred,
med livnende Friskhed, en herlig Idyl
med Ro, der har Magt over Rummel og Hyl.
En Skole skal være for Barnet et Sted,
hvor fremad det stræber og frydes derved,
og hvor det saa vokser sin Menneskevækst,
imedens det staver på Timernes Tekst.
En Skole skal være for Barnet et Sted,
hvor altid det hjælpes naturligt på Gled,
naar Kræfterne svigter, men fremad det maa,
- hvor ogsaa det hjælpes naturligt i Staa…
Et Barn er jo kommet af Jord og af Aand,
er Menneske helt, men skal tages ved Haand.
En Skole skal agte paa Barnets Natur
langt mer end på Skikke og Planer og Ur.
En Skole skal være et Hjem Nummer to,
et Sted, hvor der leves og Lykken kan bo,
- en Skole skal være en Skole omtrent,
tilsammen med Hjemmet et Barns Element.
En Skole kan virke til Verdeners Gavn,
en Skole kan bære en Verden i Favn;
men skal der et Motto paa Huset, saa skriv,
at Skolen for Livet maa selv være Liv!33
17
Årsskrift 06
”Livets Kilde springer, hvor evig den sprang.” Denne sten
og stenen med inskriptionen ”Skolen for Livet, maa selv
være Liv” vil Give-Egnens Museum efter aftale med Vejdirektoratet modtage, når de rydder den tilbageværende
del af haven ved Neder Donnerup Skole.
18
Årsskrift 06
Tematisk gennemgang af folkeskoler fra perioden 1850-1900 og landskoler fra 1900-1920. Skov og naturstyrelsen 1998. s. 33.
2
Seminarielærer cand. theol. Nikolaj Strøm; i Degnbol, Peder. Stort og smaat fra den lille skole. Grindsted 1925.
3
Vejle Amts Folkeblad Juni 1924
4
”H” Vejle Amts Folkeblad. Den lille skole. Oktober 1934
5
Munck, Viggo. Et friluftssvømmebasin ved Neder Donnerup Skole.
Gymnastisk Tidsskrift. Oktober 1933.
6
Nielsen, Malthe. Neder Donnerup Skole. Vejle Amts Folkeblad 12.3.1936
7
Munck, Viggo. Et friluftssvømmebasin ved Neder Donnerup Skole.
Gymnastisk Tidsskrift. Oktober 1933
8
Munck, Viggo. Et friluftssvømmebasin ved Neder Donnerup Skole.
Gymnastisk Tidsskrift. Oktober 1933
9
Degnbol, Peder. Stort og smaat fra den lille Skole. Bd. 1. Grindsted 1925 s. 12
10
”H” Vejle Amts Folkeblad. Den lille skole. Oktober 1934
11
Degnbol, Peder. Neder Donnerup Skolehave.
Beretning om Foreningen ”Skolehaven”s Virksomhed i 1911 og 1912 Kbh. 1913.
12
Degnbol, Peder. Stort og smaat fra den lille Skole. Bd. 1. Grindsted 1925. s.6.
13
Degnbol, Peder. Stort og smaat fra den lille Skole. Bd. 1. Grindsted 1925. s. 3
14
Degnbol, Peder. Stort og smaat fra den lille Skole. Bd. 1. Grindsted 1925. s.6
15
Degnbol, Peder. Stort og smaat fra den lille Skole. Bd. 1. Grindsted 1925. s. 7
16
Degnbol, Peder. Stort og smaat fra den lille Skole. Bd. 1. Grindsted 1925. s. 8
17
Degnbol, Peder. Stort og smaat fra den lille Skole. Bd. 1. Grindsted 1925. s. 9
18
Degnbol, Peder. Stort og smaat fra den lille Skole. Bd. III. Grindsted 1928. s.3
19
Degnbol, Peder. Stort og smaat fra den lille Skole. Bd. III. Grindsted 1928. s. 4
20
Degnbol, Peder. Stort og smaat fra den lille Skole. Bd. 1. Grindsted 1925 s. 2f
21
Degnbol, Peder. Stort og smaat fra den lille Skole. Bd. 1. Grindsted 1925 s. 12
22
Degnbol, Peder. Stort og smaat fra den lille Skole. Bd. II. Grindsted 1926 s. 5
23
Degnbol, Peder. Stort og smaat fra den lille Skole. Bd. II. Grindsted 1926 s. 5ff
24
Seminarielærer cand. theol. Nikolaj Strøm; i Degnbol, Peder.
Stort og smaat fra den lille skole. Grindsted 1925.
25
Degnbol, Peder. Nogle spørgsmål til Hr. Amtsskolekonsulent Jeppesen, Give.
VAF. 10.3.1936
26
Nielsen, Malthe. Neder Donnerup Skole. VAF 12.3.1936
27
Jørgensen, O. Nedergaaard, R. Lauridsen, P. Kristensen, D. Nielsen,
J. Neder Donnerup Skole. VAF 18.3.1936
28
Madsen, M. Andersen, A. Krafft, J. S. Neder Donnerup Skole. VAF 27.3.1936
29
Madsen, M. Andersen, A. Krafft, J. S. Neder Donnerup Skole. VAF 27.3.1936
30
Degnbol, Peder. Stort og smaat fra den lille Skole. Bd. II. Grindsted 1926 s. 3f
31
Degnbol, Peder. Stort og smaat fra den lille Skole. Bd. II. Grindsted 1926 s. 10
32
Degnbol, Lejf. Tekstsamling om Neder Donnerup Skole og Lærer Peder Degnbol. Helsinge 1992 s. 259
33
Degnbol, Peder. Uden Maske. Slagelse 1945.
1
19