Godt begyndt er halvt fuldendt

S E P T E M B E R
2 0 1 4
Kontakt
Velkommen til nye børn og
deres familier
Her efter sommerferien skal vi byde
velkommen til en række nye børn:
-Oliver i 1. klasse
Godt begyndt er halvt fuldendt
-Sofia i 2. Klasse
Jeg synes, vi nu kan sige, at vi er kommet godt fra start i det nye
skoleår. Der har været en del forandringer både for børnene,
forældrene og de ansatte. Ringetider fx, fordybelsesdage og
fællessamling. Jeg synes, alle yder et stort og godt stykke
arbejde for at få vores skole til at fungere rigtig godt og for at få
alle børn til at lykkes samt at få de nye tiltag til at blive
implementeret til gavn og glæde for alle.
-Philip i 3. Klasse
Jeg glæder mig over engagementet og alle de kreative ideer og
den faglige, pædagogiske, didaktiske og praktiske sparring, som
opstår i samarbejdet mellem de ansatte fra alle afdelinger og
personalegrupper. Jeg glæder mig også over at opleve både
børn og voksne ”på” til fællessamling, hvor vi dyrker det
forpligtende fællesskab, som er en af grundpillerne i vores skole
og hvor børnene præsenteres for mangfoldighed og vi forsøger
at åbne verden for dem.
- Natalie, Caroline og Lukas i 9. klasse
En ting som betyder rigtig meget og som jeg selv har oplevet
som ny, er den positive og imødekommende tilgang både børn
og ansatte har til nye børn eller voksne som er på besøg eller
som bliver vist rundt. Jeg hører ofte ”gæster” fortælle om den
varme og nærhed, de møder, når de første gang er på skolen og
som giver et rigtig godt indtryk af, hvem vi er. Det synes jeg, vi
kan være rigtig stolte af.
Helle
-Peter i 4. Klasse
-Sine og Birta i 5. klasse
-Louise 6. klasse
- Chirstine, Frederik, Ilhan i 7. Klasse
- Lasse i 8. Klasse
Boma-lejr for 2. klasse
…….efter 1½ års ventetid, blev det endelig 17-18.
august 2014. At få muligheden for en overnatning i
Givskuds Zoo´s BOMA-lejr er populært. Alle elever
fra 2. klasse var med på turen - både Anna og August
som var på vej til andre skoler i landet samt Lucia og
Sofia, som lige var begyndt på Vejle Friskole. Vi var
en kæmpeflok, når også 14 forældre ikke ville gå glip
af en overnatning til Givskud.
Efter fælles morgenkaffe, fik vi lov at indtage lejren –
og stor var glæden over at kunne vælge sin egen køje
tæt op af venner og veninder. Soveposer og
lommelygter blev fundet frem længe inden det var
sengetid.
Der var arrangeret en fælles bustur med guide gennem
det meste af parken – og hendes fortællinger om
alverdens dyr var hos nogen kendt stof og for andre ny
viden – dejligt med en fortælling nu hvor dyrene var
så tæt
på. Fordelen ved busturen var også, at vi her
Sed
lectus
kunne være tørvejr………. der var nemlig kun få timer
på de to dage, hvor regnen ikke havde overtaget.
Forældre og børn var inddelt i forskellige grupper,
som havde ansvaret for at indkøbe, forberede og
servere et af de mange dejlige måltider.
Forberedelse af Chili con carne med ris tilberedt over bål i tre
store gryder af 20 liter, var en udfordring – når det konstant
regnede.
Dejligt var det at kunne afslutte dagen med sang, skumfiduser
og cookies omkring bålet, hvor vi havde lidt tørvejr…..der var
dømt hygge!
Der var stor spænding omkring hvilke farlige og eksotiske dyr,
vi nu ville komme til at høre om natten, mens vi lå musestille i
køjerne ………….ja, det blev et æsel og dens skryden.
Morgengymnastik skulle der til, og så var alle klar til
staldbesøg. Her fik vi lov til at forberede mad til chimpanserne
– og derefter gemme chimpanse-slik i deres bur (vafler med
yoghurt og syltetøj) – det var en stor oplevelse. Derefter
fortsatte vi til næsehornenes stald, hvor det var muligt at
klappe og håndfodre "de store damer".
Lejren blev afsluttet med fælles frokost på den store legeplads –
hvor nogle var på trampolinerne og andre fik ansigtsmaling –
inden turen gik retur til Vejle – efter en anderledes skoledag
med mange indtryk.
Turen har givet et større kendskab og bedre sammenhold for
klassens børn og forældre……og som en af pigerne
afslutningsvis glædestrålende udtrykte ønske om "så synes jeg,
at vi næste gang skal tage i Pipiland, som ligger lige der ovre i
Sverige".
2
1
2
Femte har fået en vild tradition
Femte har fået en vild tradition
Midt under høstfesten smuttede det meste af 5. klasse under Horsensvej til Stensens Vej, fordelte sig i
biler og kørte mod FDFs friluftscenter, Sletten, ved Ry.
Det er 3. år i træk, 5. klasse i august drager på vildmarkstur og tilbringer weekenden i det fri.
De forgående år har vi overnattet i shelters og telte. Men udsigt til heldagsregn fik os i år til at
opgradere til en køjekreds – 24 overdækkede hængekøjer i stjerneformation. Sikken en oplevelse for
forældre og elever! Nætterne genlød af uglehyl, knitrende bål, prutter, snorken og hosten…….vi lærte
hinanden at kende…
Lørdag formiddag tog vi på kanotur på Julsø, den største og dybeste af Himmelbjergsøerne. Vi fandt en
øde ø (i hvert fald opdagede de andre sejlende snart, den var optaget;). Og her indtog vi sultne sejlere
vores madpakker, hjemmebag og termokaffe. I trætoppene fandt ungerne et reb, alle lige skulle prøve
at slynge sig i. Og på jorden; et ganske lille das-hus, som INGEN turde prøve.
Turen til øen var skøn med sol, medvind og kun en smule "driv-strøm". Men på tilbagevejen blæste det
op og regnede. Der blev kæmpet, svedt og roet for at nå fastlandet. Derefter var det skønt at komme
tilbage til tørt tøj og varm te i lejren.
Eftermiddagen gik med at snitte, forbinde fingre efter snitsår, hygge i køjerne med klassekammeraterne
og gå på oplevelse i skoven, mens regnen silede ned. Sidst på dagen tittede solen endelig frem igen. Og
nok havde vi fået vand, men åbenbart ikke vand nok. Alle var i hvert fald med på en badetur i søen.
Måltiderne blev forberedt over bål eller Trangia, og efterfulgt af fælles opvask. Så tre dage går hurtigt i
"Vildmarken". Dejligt at klassens to nye piger, Birta og Sine, var friske på at tage turen med, så vi
kunne lære jer at kende. J
Og stor tak til Pernille, Jesper og Jan for endnu en vildmarkstur, der nu må kunne kaldes en tradition.
3
Excel på fordybelsesdag
På fordybelsesdagen d. 17. september startede 7. og 8.
klasse ud med at skulle introduceres for nogle af
Excels mange muligheder. Vi begyndte med helt
basalt at vise, at man også kan tegne i Excel.
Herigennem lærte eleverne mange brugbare funktioner
uden at være sig det bevidst. De var meget
koncentrerede om det og virkede til at nyde at være
kreative på computere. Nogle fandt hurtigt ud af
endnu flere muligheder og delte gerne ud af deres
viden, hvis andre kunne bruge de samme funktioner.
Bagefter gik vi over til at arbejde med det Excel måske
mest er kendt for at kunne, nemlig regne.
Hilsen
7. og 8. klasse og Bent og Mette
4
1
2
Det sker i SFO
Forældrekompetencebanken
I SFO på Vejle Friskole er der i år sat gang i ”Forældrekompetencebanken”. Her kan
forældre med forskellige kompetencer byde ind i SFO hverdagen, og være med til at sætte
forskellige ting i gang. Dette tiltag er vi rigtig glade for, da det bidrager til en levende og
alsidig SFO, hvor både børn, forældre og personale i skøn forening, er med til at give
børnene nogle rigtig gode eftermiddage.
Sæt allerede nu kryds i kalenderen sammen med Jeres børn:
Torsdag 20.11.14, torsdag 27.11.14 og torsdag 04.12.14
Disse dage kommer Kinga og Anne og laver julegaver med børnene i værkstedet og
tekstil. Tilbuddet er for alle børn i SFO og Udvidet SFO, og på dagene vil der af naturlige
årsager være adgang forbudt for forældre, da vi sysler med hemmeligheder, der først tåler
dagens lys 24.12.14. Vi håber naturligvis på forståelse herfor. Herfra skal der lyde en stor
TAK til Kinga og Anne for deres lyst til at ville være en del af børnenes hverdag i SFO.
Det er vi rigtig glad for!
Bag for en sag
Lise har i år motiveret SFO til at støtte op om ”Børns vilkår” med projektet ”Bag for en
sag”. Projektet går ud på at bage og afholde café i SFO, hvor kagerne sælges til det gode
formål, at støtte ”Børns vilkår”. Allerede nu summer SFO af bage liv om eftermiddagen,
og vi har næsten dagligt glæden af de dejligste dufte. Projektet har også det dybere formål
at gøre opmærksom på, at børns vilkår er forskellige, hvordan vi sammen kan gøre en
forskel, og hvor meget det betyder at trives som barn. Det hele foregår med et pædagogisk
udgangspunkt i at være sammen, have et godt kammeratskab og arbejde mod et fælles
mål. Projektet er primært rettet mod pigerne, da drengene for tiden har drengeklub, men
en af dagene i forløbet, inviteres de drenge med i forløbet, som har lyst til at deltage.
Børn, forældre og bedsteforældre inviteres hermed til kaffe og kage i SFO
torsdag 9. oktober fra kl. 14.30-16.30.
I dette tidsrum vil børnene fra deres caféer sælge kage til meget rimelige priser, og SFO
vil være vært med en kop kaffe eller te til traktementet. For en god ordens skyld skal det
nævnes, at det indsamlede beløb fra dagen går ubeskåret til ”Børns vilkår”. Vi håber I har
lyst til at støtte op om dagen!
5
6
Årstiden
Vi har i år været så heldige at have rigtig dejligt vejr langt ind i efteråret. Nu er årstidens vante
våde blæsende vejrlig imidlertid begyndte at melde sin ankomst, hvorfor jeg hermed lige sender en
reminder om at få tjekket, at regntøj, gummistøvler og ekstra tøj er med i garderoben eller tasken.
Vore SFO aktiviteter og pædagogiske arbejde er naturligvis også påvirket af vejrliget, hvorfor vi
frem mod foråret vil indtænke inde rummene ind i højere grad end hidtil på året. Børnene vil
dermed være spredt lidt ud over Vejle Friskole, så forvent meget gerne ved afhentning, at I kan
komme og hilse på os i Førskolen, i salen, i værkstederne eller ovenpå i den Gamle Bygning. Vi
glæder os til at se Jer!
Tak
Slutteligt vil jeg gerne sige TAK til personalegruppen i SFO. Det er en fornøjelse at være leder for
så engagerede og kompetente mennesker som Jer, der dagligt møder på job, for hver dag at yde
Jeres bedste til gavn for børnene. I formår at sætte en lang række forskellige kompetencer i spil,
så vi hver dag kan være stolte af vores pædagogiske virke. Også en TAK til underviserne på Vejle
Friskole, som vi i SFO har et virkelig godt samarbejde med. Det er en fornøjelse sammen med
Jer at gøre en forskel for børnene her på Vejle Friskole!
John
7
7. klasse indtager København
Mandag
Mandag mødtes vi på Vejle banegård
kl. 9.10.
Kl. 9.27 var der afgang mod Fredericia
hvor vi skulle skifte tog.
Da vi kom til Fredericia var kl. 10.20
ca. så steg vi på toget mod
Københavns hovedbanegård.
Kl. 13.00 ca. ankom vi til Københavns
hovedbanegård. Vi fik opmagasineret
vores bagage imens vi tog ud og
besøgte Rosenborg slot.
Kl. 14.00 var vi så ude ved Rosenborg
slot, hvor vi mødtes med vores guide.
Vi skulle deltage i et nyt
undervisningsprogram, der hed Jagten
på Christian d. 4.
Det gik egentlig ud på at finde de 5
K’er. K’erne stod hver for en ting i
Christians liv: k’erne stod for, Konge,
Krone, Kunst, Kristendommen og
Kirsten munk, der alle er ting der havde
noget at gøre med Christian den. 4.
Efter vi havde fundet de her k’er mødtes vi med
vores guide hvor vi snakkede om de ting vi havde
fundet ud af, og om hvordan forløbet havde været.
Vi syntes alle sammen at det var OK.
Kl. 16:30 var vi færdige og tog så s-tog mod
Gladsaxe, hvor det hostel vi skulle bo på lå.
8
Ude ved hostellet var de i gang med
at ombygge, så det var ikke let at
slæbe vores kufferter hen til det sted
vi skulle bo.
Tirsdag
Kl. 8.00 var der afgang fra hostel, hvor vi
tog bussen ud til Tøjhusmuseet.
Kl. 9.00 var vi på tøjhus museet, hvor vi
mødtes med vores guide.
Vi skulle være krigs journalister. Vi blev delt
ind i grupper, og fik hver et stykke papir og
en kuglepen og havde så frit valg, vi kunne
altså vælge lige den krig vi havde lyst til. En
af opgaverne var også at filme en video af et
nyhedsindslag der handler om den her krig.
9
Da vi var færdige skulle vi så hen på
Christiansborg. Vi mødtes med vores
guide, der fortalte lidt om
Christiansborg og politik
Efter det fik vi en lang rundvisning på
Christiansborg.
Da rundvisningen var færdig fik vi lov til at se på
mens der blev debatteret om den nye finanslov,
og det var rigtig spændende.
Efter Christiansborg tog vi ud til Papirøen hvor
vi skulle besøge eksperimentariet.
Derefter tog vi hjem på hostel igen.
Onsdag
Onsdag morgen tog vi med bus afsted mod
TOMS chokoladefabrik i Ballerup.
Vores guide fortalte os om TOMS historie,
noget om kakaodyrkningen i Ghana hvor de
for deres kakaobønner fra og om hvordan
man laver god chokolade. Så fik vi en
rundtur på fabrikken (med smagsprøver
selvfølgelig).
Efter TOMS skulle vi hen på glyptoteket.
Vi gik rundt på glyptoteket imens vores
guide fortalte nogle ting på vejen. Vi lærte
blandt andet hvordan man balsamerede en
ægypter.
Efter glyptoteket blev vi sluppet løs i
København da vi skulle på strøgtur!
10
Torsdag
9.25 afgang med bus til Tivoli
hvor vi skulle ud og lave nogle
matematik opgaver.
Der var vi indtil kl 13.00 hvor
vi skulle ud til Christiania. Inde
i Christiania viste vores guide
os rundt imens hun fortalte om
Christiania.
Efter Christiania
skulle vi ud og spise.
Så fik vi lov til at gå tilbage i Tivoli hvor vi fik
lov til at prøve tingene.
Fredag
11
9.10 var der afgang med tog
mod Københavns
hovedbanegård hvor vi igen
fik opmagasineret vores
bagage.
10.15 skulle vi ud til
Assistents kirkegården hvor
eleverne skulle holde oplæg
om de personer de havde
fået.
Efter det fik vi en times strøgtur igen. Yay!
Kl. 13.30 mødtes vi på banegården hvor vi hentede
vores bagage.
Kl. 14.00 var vi så på vej hjem med tog til Vejle.
Aksel, Kirstine, Freja S
og Freja Brix
12
Det bedste og det værste
1.klasse og 6. Klasse har samarbejdet om at skrive ”Det bedste” og ”det værste” –
tekster. 6. Klasse har skrevet og 1. Klasse har tegnet til.
Gitte og Ann-Kirstine
13
14