Lagoni SFO - Lagoniskolen

Lagoni SFO
Unionvej 4 – 6500 Vojens - Tlf. 7434 3210 Mobil 3089 7807 - E-mail: [email protected]
Vojens 1. April 2012
Så blev det forår... jubii!!!
Huset summer af liv. Vi nyder det gode vejr, og bruger endnu mere tid ude. Vi
laver bål, huler, spiller hockey og andre boldspil. Ja vi nyder i det hele taget
bare det skønne forårsvejr.
Her er så april udgaven af SFO nyhedsbrevet.. det er ingen Aprilsnar
☺........eller er der en et sted??
Tæl påskeæg, og få en lille påske gave.
Vi har gemt små påskeæg rundt omkrig i nyhedsbrevet, Kan du finde
dem alle?
Tæl hvor mange du kan finde, fortæl det til en voksen i SFO og vi
kvitterer med en lille gave.
God jagt...
På tur med 2. klasserne...
Nyt fra Kontoret.
Personale
Vi har i de sidste 6 måneder, haft fornøjelsen af Marie, vores PAU-elev. Hun skal d. 16. april
starte på skole igen. Marie har været en glad og inspirerende person og vi vil ønske Marie god
vind fremover.
Vi vil alle komme til savne dig☺. Vi siger ikke farvel – men på gensyn… Tak for en god tid.
Vi har løbende haft forskellige mennesker i praktik, jobtilskud og lignende. Dette gør at der vil
være nye mennesker i huset i perioder. Vi sætter billeder op af de forskellige efterhånden som
de er i huset.
Vi håber naturligvis, at I børn og forældre vil tage godt i mod dem☺
De næste helligdage.
Der vil være åbent i SFO´en følgende dage
Fredag d. 18. maj – dagen efter Kr. Himmelfart.
Tirsdag d. 5. juni – Grundlovsdag
Der er en tilmeldingsblanket på intra, hvor begge dage er på. Vi vil bede jer om at krydse af om
jeres børn holder fri. Disse dage vil der kun være personale på arbejde, som passer til det antal
børn der er tilmeldt ved tidsfristen. Når der kommer flere børn end først til meldt – kan vi ikke
opretholde de planlagte aktiviteter.
Derfor er det vigtig at I melder tilbage.
Vi ved godt at der har været bøvl tilmeldingen til påskeferien. Vi ved at der har været nogle
opdateringer i Intra-systemet og vi tror det er derfor at mange af jer ikke har kunne se
blanketten. Vi håber at det er ok nu. Hvis ikke – må I gerne give os besked, så vi kan finde
fejlen☺.
Tøj og foråret…
Nu kommer vi til den tid på året, hvor vi skal blive enige om hvor meget tøj skal jeres børn have
på udenfor.
Det kommer hvert år og vi ender med at være meget forskellige i vores holdninger… ikke bare i
vores personalegruppe, men også i den enkelte hjem og i forældregruppen. Nogen er med på
at børnene selv bestemmer, mens andre vil have at børnene har en stor vinterjakke på, selvom
solen skinner og det virker varmt. Det er en endeløs diskussion……
Vi har et ønske til jer forældre… at I giver jeres børn en god fleecetrøje med der hænger fast i
deres garderobe, som de så kan have på når de spiller bold, hockey, leger udenfor i solen og
ellers er fysisk aktive. Når vi så vurderer at de sidder for stille og vejret ikke er til det, beder vi
dem om at tage en varmere jakke på.
Det vil gøre det nemmere for både børnene og os☺
Med håbet om en dejlig påske…mange hilsner
Charlotte
SK8ER BOIZ
Jo det er faktisk rigtige Harry Potter tryllestave det der!!!
GO` MORN!!! Fra 3. Klasses overnatning i SFO
Hvad sker der i Klubben?
Vi har valgt at slå 2. kl. og 3. kl. sammen, da vi efterhånden er
meget få børn tilbage i Klubben. Det fungerer på den måde at
begge klassetrin har gruppedag sammen hver mandag. Hver
onsdag er 3. kl. i hjemmekundskab, vi har dog haft en lille
pause men starter op igen onsdag efter påske.
De kommende onsdage skal alle børn prøve at komme med på en
tur med ”Buster”, der er planlagte flere ture til Hjortebro. Vi vil
da først være tilbage ca. kl. 16.00, I vil få nærmere besked
hvilke dage jeres barn er med på tur.
Mandag d. 19-03 lavede vi vandballonbilleder, til stor morskab
for både børn og voksne.
Overnatningen for 3. kl. var en rigtig god oplevelse, med stor
opbakning. Børnene lavede selv mad. Vi fik dejlige burgere og
bygselv - lagkage. Senere på aftenen så vi film og havde et par
konkurrencer. Ved 01 tiden var der ro, vi stod op kl. 07 pakkede
sammen og fik morgenmad, det var så slut på en dejlig
overnatning.
Da vi ikke har fået en ny studerende fra seminariet her til
foråret, er jeg alene om 3.klasserne.
Hanne
Telefontid fra 6.00 til 12.00
Hvis jeres barn holder fri eller er syg
eller hvis jeres barn skal hjem med en ven
– ring eller skriv til os.
Vi checker mailen og sms
sidste gang kl. 12.15
Telefon: 74 34 32 10 – Mobil: 30 89 78 07
Mailadresse:
Vi har en fælles adresse på Skoleintra, som alle i personalegruppen har adgang til. Fremover
skal I skrive til os på Skoleintra.
Brug jeres adgangskode
Opret en ny besked
Under modtager, kan I finde
”SFO – Månebasen”
Dertil skal I skrive jeres besked og vi vil checke den inden kl. 12.00.