Ordinær generalforsamling 2015 Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling torsdag den 5. februar 2015 kl. 19.00 i Domus Felix i Lejre Ifølge vedtægterne er følgende dagsorden til behandling: 1. Valg af dirigent, referent og 2 stemmetællere. 2. Bestyrelsens beretning for medlemsåret til godkendelse. 3. Fremlæggelse af revideret regnskab for 2014 til efterretning. 4. Behandling af indkomne forslag. 5. Fremlæggelse af budget for 2015 og fastlæggelse af kontingent for 2016. 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer for to år. 7. Valg af en 1. og en 2. bestyrelsessuppleant. 8. Valg af 2 revisorer samt 1 revisorsuppleant. 9. Eventuelt. Det reviderede regnskab for 2014 vil blive udsendt til medlemmerne senest den 15. januar 2015. Samtidig udsendes den skriftlige årsberetning for det forgangne medlemsår. Begge dokumenter vil også blive lagt på foreningens hjemmeside. Forslag der ønskes behandlet under punkt 4 skal sendes til formanden senest torsdag den 22. januar 2015. Indleverede forslag offentliggøres på foreningens hjemmeside senest tirsdag den 27. januar 2015. Under punkt 5 stiller bestyrelsen forslag om, at der opkræves uændret kontingent i 2016. Under punkt 6 skal der i ulige år vælges 3 bestyrelsesmedlemmer for 2 år. På valg er Vivi Holm, Flemming Jensen og Mogens Petersen. Vivi og Flemming blev sidste år ekstraordinært valgt for 1 år, og Mogens blev ordinært valgt for 2 år i 2013. Endvidere ønsker Hanne Gjørup, der i 2014 blev valgt for 2 år, ekstraordinært at udtræde i 2015. Der skal således vælges i alt 4 bestyrelsesmedlemmer, hvor de 3 vælges for 2 år og 1 vælges for et år. Under punkt 7 skal der vælges en 1. og en 2. suppleant. LEJRE KUNSTFORENING www.kunstilejre.dk v/ Mogens Petersen, Blomstervænget 3, Øm, 4000 Roskilde - tlf. 4648 1296 - mob. 4012 7280 - [email protected] Der er således 4 bestyrelsespladser og 2 suppleantpladser på valg. Bestyrelsen indstiller, at Vivi, Flemming og Mogens genvælges som bestyrelsesmedlemmer. Endvidere indstiller bestyrelsen, at Henrik genvælges som 2. suppleant. Bestyrelsen forbeholder sig ret til på generalforsamlingen at fremkomme med indstilling til den 4. bestyrelsesplads samt til pladsen som 1. suppleant. Men samtidig opfordres alle interesserede medlemmer til at opstille til valgene. Ifølge vedtægterne har ethvert medlemskab, som er repræsenteret på generalforsamlingen, én stemme. Et medlem, som ikke har mulighed for at være til stede, kan meddele fuldmagt til et af foreningens øvrige medlemmer. Reglen er, at intet tilstedeværende medlem kan repræsentere mere end én fuldmagt. Ved generalforsamlingen i 2014 lå et par tilstedeværende medlemmer inde med flere fuldmagter. Det var ikke i overensstemmelse med reglerne, men i praksis havde det ingen betydning for afviklingen af generalforsamlingen samt den efterfølgende lodtrækning. Men i 2015 vil bestyrelsen være påpasselige med at fuldmagtsreglen bliver nøje overholdt. Når generalforsamlingen er afsluttet går vi – efter en pause – over til lodtrækningen af de af foreningen erhvervede kunstgenstande. Udlodningen sker blandt foreningens tilstedeværende medlemmer med ét lod pr. medlemskab. Et medlem, som er forhindret i at være til stede, kan meddele fundmagt til gevinstvalg til et af foreningens øvrige medlemmer. Intet medlem kan repræsentere mere end én fuldmagt. Fuldmagter til generalforsamlingen og til udlodningen skal foreligge skriftligt og være underskrevet af såvel fuldmagtsgiver som af den befuldmægtigede. Fuldmagten skal ved generalforsamlingens start overgives til den valgte dirigent. De erhvervede kunstgenstande til udlodningen En oversigt over de 10 kunstgenstande, der er erhvervet og som sættes til udlodning blandt medlemmerne den 5. februar, vil blive offentliggjort på foreningens hjemmeside senest medio januar 2015. Kunstgenstandene vil være tilgængelige for gennemsyn i Domus Felix fra kl. 18.30 torsdag den 5. februar 2015. LEJRE KUNSTFORENING www.kunstilejre.dk v/ Mogens Petersen, Blomstervænget 3, Øm, 4000 Roskilde - tlf. 4648 1296 - mob. 4012 7280 - [email protected]
© Copyright 2024