CV - Den Rullende Musikskole

Kunstner Vivi Bendixen
Vivi Bendixen er medlem af DBF ( fuldtidskunstner)
Vivi er født i 1967, er gift og har 3 børn, og bor helt ude på landet i skønne omgivelser, hvor hun har sit
atelier samt tilstøende udstillings lokale.
Vivi er autodidakt kunstner med kurser på Århus kunst akademi og Randers Kunstskole.
Vivi er det man kalder multikunstner da hun både arbejder indenfor maleri samt skulptur.
Vivi har igennem hele sit liv været kreativ og skabt utallige skulpture i ler, fedtsten og beton mv.
Vivi udsmykker virksomheder med store abstrakte malerier, samt levere firmagaver i form af
Kvinde Skulptur som vivi modellere op i ler, hvorefter de støbes i bla. Granit, Vivi afholder også
woorkshop i Raku keramik for virksomheder samt afholder private kurser i Raku ler.
Moddeller skulptur op
.
Raku keramik brænding
Pære i fiberbeton
1½ m høj.
Cv. Udpluk med div. projekter .
2003: Udstilling Clements Galleri ålborg
2004: Århus kunstakademi – kursus v/ Ole Lindqvist
2004: Randers kunstskole – kursus v/ Niels frank
2004: Keramik kurser ved Bente wulf
2005: AVG - almen voksenpædagogisk grunduddannelse.
2005: AVU-prøve i billedkunst
2005: Kulturellens censurerede sommerudstilling
2005: Udstilling på Elmuseet
2005: Artville
2005: Startede som selvstændig med Bendixen kunst & design
2006: Samarbejde med ENGODSAG.dk
2005: Udstilling i Gjern kulturhus
2006: Udstilling Expo 2006
2006: Åben atelierdøre silkebog
2007: Været inspirator og assistent til 3 store malerier på vellev skole, i samarbejde med børn fra miniklub på vellev skole.
2007: Været den kreative igangsætter i div. Materialer på vellev skole ”miniklub” (2 dage pr.uge)
2007: Kursus i Glasfusion
2007: Optaget i DBF som fuldtidskunstner
2007: Udstilling Kulturspinneriet silkeborg m/Artmoney
2008: Glas perlekursus hos Moselund glas i Ebeltoft.
2009: Tekstil & design certificering modul M9 hos Bitten Hansen Pink-in
2010: Kunstsmoothie – kursus
2010: Tegnet og malet Lions Julemærke.
2010: Dekoreret 2 øl etiketter til Randers Bryghus i samarbejde med kreativ Randers.
2010: Udsmykket Langå bank med store malerier
2010: Udsmykket dør til projekt Artdoors.dk
2011: Deltaget i illustreret digtsamling, med titlen Sensuelle ordbilleder.
2011: Deltaget i ”Ud i kunsten” Landart i Fussingø skoven (Bog udgivet)
2011: Udvalgt til deltagelse af dekorering af Varmtsvands beholder til en event afholdt af METRO THERM.
2011: Udstillet i Galleri kunstværket.
2011: Woorkshop i Raku keramik for 70 personer i stor Randers virksomhed.
2012: Opstart med Raku kurser i Bendixen atelier.
Samt udstillet i div. Kunstforeninger som ikke er nævnt.
Tekst skrevet af Kunstskribent Tom Jørgensen Om Vivi Bendixens maleriske univers
Vivi Bendixen er en kunstner, som arbejder abstrakt. Alligevel er noget af det første, man kommer til at tænke på et fysisk
fænomen: verdensrummets galakser. Hendes malerier har de samme elliptiske bevægelser, den samme pulserende
energi som de enorme samlinger af stjerner, der roterer rundt i universet med vores egen mælkevej som en af dem.
Farvestrålende komethaler, pulsarer, neutronstjerner og planeter hvirvler ind og ud i mellem hinanden i en slags kosmisk
dans. Inspirerende, seværdigt, smittende.
De enorme energiudladninger, der dominerer malerierne, ville imidlertid hurtigt blive kaotiske, hvis ikke Vivi Bendixen
forstod at disciplinere farvemassen. Som de fremstår for vores øjne, er der en nøje gennemtænkt balance mellem kolde
og varme farver, mellem mættede og umættede og indbyrdes mellem komplimentærfarverne. Dette kommer helt konkret til
udtryk ved, at den stærkt lysende røde farve, som spiller en stor rolle i Vivi Bendixens billeder, holdes på plads af en
klangbund af blå og grønne nuancer. De blå for at give et køligt og åndfuldt modspil til den lidenskabelige røde, de grønne
som et neutralt pauserum, hvor øjet kan finde hvile midt i dette farvernes favntag med hinanden. Alt sammen noget, som
Kandinsky så glimrende har beskrevet i sin banebrydende bog: "Om det åndelige i kunsten" fra 1912.
Hvad Kandinsky også kommer ind på i samme bog, noget, som er hele grundlaget for hans kunstneriske univers, er
farvernes musikalske værdier. Kandinsky så gerne, at man opfattede hans malerier som farvesymfonier, hvor hver enkelt
farve og form svarer til tonerne og akkorderne i et symfonisk værk. Det samme kan siges om Vivi Bendixens malerier. De
er fulde af dramatiske hændelser, fulde af farvesammenstød, meditative pauser, eruptioner af energi, stærke kontraster,
smukt samspil og forrygende finaler. Det er så helt op til den enkelte beskuer, om man hører Charlie Parker, Stravinsky,
technomusik eller noget helt fjerde for sit indre øre. At Vivi Bendixens malerier er hamrende musikalske, kommer man ikke
uden om.
Ved siden af de indlysende musikalske værdier i billederne kan man imidlertid ikke undgå at opfatte en nordisk tone i
malerierne. Det er i hvert fald for undertegnede tydeligt, at det skandinaviske landskab spiller en stor rolle i forståelsen af
Vivi Bendixens kunstneriske univers. Vinterlandskabets farver, den tyste hvide, den melankolske grå og den klare isblå
giver en umiskendelig nordisk tone, der gør den solopgangsrøde øjenbasker så meget desto mere intens.
Det er utvivlsomt også derfor, at man får en sådan lystfornemmelse ved at betragte Vivi Bendixens malerier. De vækker
minder om den natur, som stadig spiller en afgørende vigtig rolle for vores selvforståelse, samtidigt med, at de swinger ad
hekkenfeldt til. Kort og godt: Farvemusik for øje og sjæl!
Kunstskribent Tom Jørgensen
www.kunstner-vivi-bendixen.dk
Bendixen Kunst & Design
Bjørnkærvej 5
Øster-velling
8920 Randers Nv
[email protected]
Mobil: 61181395