Kirkebladet - Ravsted Sogns Borgerforening

Kirkebladet
Bylderup-Ravsted pastorat
December 2014
Januar - februar 2015
4. årgang - nr. 14
www.sogn.dk/bylderup
Facebook: Bylderup og Ravsted sogne
Bylderup Sogn
Sognepræst
Helle Glerup,
Bylderup Kirkevej 10
6372 Bylderup-Bov..................................... tlf. 74 76 22 63
E-mail: [email protected] ................................... tlf. 21 13 22 63
Træffes ikke mandag
Organister
Lisbet Skov, Ravsted Skolegade 37 .......... tlf. 74 64 72 25
Ellen Thomsen, Sottrup By 10 .................. tlf. 74 76 24 96
Kirkesangere
Christine D. Christensen,
Bremensgade 35, 1, 2300 Kbh. S ............... tlf. 61 85 03 20
Pia Clausen, Sottrupvej 1 .......................... tlf. 60 46 14 41
Birgit Brammer .......................................... tlf. 60 44 66 18
Graver og
kirketjener
Bent Jørgensen,, ........................................ tlf. 74 76 27 43
Sottrupvej 25 ............................................... tlf. 29 46 47 19
Menighedsrådsformand
Elisa Bagger Sørensen, Surreroj 65B ....... tlf. 74 76 27 65
Næstformand/
valgt kasserer
Henning Johannsen, Surreroj 27 .............. tlf. 74 76 26 61
Kirkeværge
og It- ansvarlig
Holger Lauritzen, Gravløkke 51............... tlf. 74 76 21 29
Sekretær/
kontaktperson
Menighedsrådsmedlem
Else Termansen,
Brombærvænget 16, Tinglev ...................... tlf. 64 65 90 91
Pia Clausen, Sottrupvej 1........................... tlf. 60 46 14 41
Kirke og Kirkekroen - Foto: Henrik Carlsen
2
Nyt fra menighedsrådet
Efteråret er over os, og hvilket efterår! Varmegrader og sol som sommer, kun træerne har afsløret, at
sommeren var ved at være forbi. De
skiftede lige så stille til de flotteste
farver. Solbeskinnede dannede de
det flotteste landskabsmaleri, man
kan tænke sig.
Nu, sidst i oktober kan vi så begynde
at mærke lidt til et ægte dansk efterår
med rusk og regn.
Jeg lovede i sidst blad et referat fra
sogneudflugten.
Den 26. august 2014 samledes en flok
unge mennesker med grå tindinger
og vigende hårgrænser ved Slogs
Herreds Hus. Vi skulle på tur.
Bussen afgik kl.13.30 mod Frøslev
Lejren. Der ventede os et foredrag
om baggrunden for Frøslev Lejrens
tilblivelse og dens brug under besættelsen. Guiden gjorde stoffet meget
levende for os.
Efter foredraget var der tid til at gå
rundt at se udstillingerne på egen
hånd. Vi skulle dog være færdige til at
tage med bussen, så vi kunne nå
næste vigtige punkt: Kaffen i Bov
Kro. De serverede en formidabel lagkage.
Således styrkede, blev vi kørt til Gråsten Slot, hvor vi blev vist rundt først
i slotskirken og derefter i parken.
Også her var vi heldige at have en
god guide der kendte sit stof, og som
kunne formidle det.
Sædvanen tro sluttede vi fælles i
Slogs Herreds Hus med snitter.
Alt i alt en GOD tur. En tur, vi kom
hjem fra, med lyst til at se og lære
mere.
Stor tak til Søren Hansen, der havde
»timet og tilrettelagt«, så alt klappede.
Den 8. september 2014 var der valgforsamling. Der skulle vælges nyt menighedsråd for de næste to år. Søren
Hansen havde meddelt, at han ikke
ønskede at genopstille.
Følgende blev valgt ved
valgforsamlingen:
Elisa Bagger Sørensen
Henning Johannsen
Holger Lauritzen
Pia Clausen (Nyvalgt)
Else Termansen
Som stedfortrædere blev valgt:
Henrik Nissen
Marie Kirstine Hinrichsen Nissen
Ingrid Hansen
Der var mulighed for at indlevere en
alternativ liste senest den 16. september 2014. Da der ikke kom en sådan
liste er ovenstående valgt.
Menighedsrådet konstituerede sig
ved mødet den 18. november 2014.
Den 11. september 2014 havde vi
besøg af Det Russiske Mandskor,
som altid en god velbesøgt koncert.
Koret har en stemmepragt, som med
3
garanti kunne synge Parken op uden
forstærker. De overraskede ved at
synge »Septembers himmel«. Imponerende.
Den 28. september 2014 havde vi
høstgudstjeneste, hvor der efterfølgende blev holdt auktion over årets
medbragte høst.
Igen i år var det en succes.
Den 23. oktober 2014 var der spaghettigudstjeneste. Besøgstallet til
dette arrangement har været meget
vigende gennem årene. Det giver anledning til overvejelse, om det er det
rigtige tilbud til børnefamilierne.
Den 28. oktober 2014 havde vi en vellykket og velbesøgt Sogneeftermiddag.
Ca. 40 havde fundet vej til Kirkekroen for at høre Grete Støvring fortælle om »Et langt liv med glæder og
sorger«.
Grete Støvring er en god fortæller, og
vi fulgte hende virkelig gennem både
glæder og sorger.
Tak til Grete Støvring for en god eftermiddag.
Menighedsrådet arbejder videre med
Projekt renovering. Lånet er bevilli-
get, og menighedsrådet holder møde
med arkitekten i november.
Inden vi ser os om, går vi ind i den
søde juletid med alt, hvad det indebærer af hygge og stress.
Vi har planlagt koncert med Tønderkoret den 4. december 2014, adventsfest den 7. december 2014 med Steen
Tygesen og de ni læsninger den 14.
december 2014. Vi håber, at I vil
bakke op om arrangementerne.
Inden vi ser os om, er det blevet den
14. februar 2015, hvor Kathrines barselsorlov ophører, og vi skal tage afsked med Helle.
Helles sidste søndagsgudstjeneste bliver den 8. februar 2015.
Kathrine holder ferie i fem uger efter
sin orlov.
Embedet passes af Henrik Bo Jacobsen.
Kathrine starter igen søndag den 22.
marts 2015.
Jeg vil ønske alle en rigtig glædelig
jul.
Else Termansen
4
Skyerne gråner, og løvet falder
Tekst: N.F.S. Grundtvig 1847
Mel.: Thora Borch 1866
Skyerne gråner, og løvet falder
fuglene synger ej mer,
vinteren truer, og natten kalder,
blomsterne sukker: det sner!
Og dog bære blus vi med glæde!
Hjerterne vakler, når højt de banke,
drages til fuglenes spor,
lyset dog sejrer, den mørke tanke
flygtende synker i jord.
Derfor bære blus vi med glæde!
Vinteren kommer, og sneen falder,
blomsterne visner i muld,
isen optøs ej af gråd for Balder,
tårerne stivner af kuld.
Og dog bære blus vi med glæde!
Salmerne klinge og klokker kime,
spotter med sneen ved jul,
vinteren må sig med våren rime,
smelte for solen i skjul.
Derfor bære blus vi med glæde!
Solhvervet kommer,
og bladet vendes,
dagene længes på ny,
solskinnet vokser, og vintren endes,
lærkerne synger i sky.
Derfor bære blus vi med glæde!
Troende hjerter i vinterløbet
føder den liflige vår,
trykker den til sig i barnesvøbet
med et lyksaligt nytår!
Derfor bære blus vi med glæde!
Betlehems-barnet i krybberummet
det er den evige vår,
troende hjerter det har fornummet:
Jul gør lyksaligt nytår!
Derfor bære blus vi med glæde!
Årene skifter af gru for ælde,
skjaldene giver dem ret,
fuglene alle hvert år må fælde,
ellers de fløj ej så let:
Derfor bære blus vi med glæde!
Fuglene flyver som vind på vinger
let over vildene hav,
skjaldene flyver, som rimet klinger,
glat over slægternes grav.
Derfor bære blus vi med glæde!
5
Menighedsrådet er under forandring:
Én takker af og en anden kommer til
To provstier og et menighedsråd.
I sommeren 1998 fik jeg en henvendelse fra Bylderup menighedsråd, om
jeg ville overtage kassererposten i kirkekassen med øjeblikkelig virkning.
Christian Petersen der i 40 år havde
passet kassen var afgået ved døden og
der var ingen af de øvrige medlemmer
der var interesseret.
Efter få dages betænkningstid tog jeg
imod tilbuddet.
Vi besluttede meget hurtigt at det
måtte være tiden at lægge regnskabet
over på EDB, så allerede i februar
1999 blev regnskabet for 1998 afleveret i EDB udgave.
I de første år deltog jeg i Menighedsrådsmøderne som ekstern kasserer,
Senere blev jeg indvalgt i menighedsrådet.
Jeg må sige det kirkelige arbejde altid
har været spændende. Økonomi har jo
altid haft min interesse, Kirkeregnskaber var i starten et nyt område som jeg
aldrig havde beskæftiget mig med.
Jeg har altid følt at jeg havde det øvrige menighedsråds tillid i arbejdet.
Kort efter at jeg tiltrådte i 1998 opfordrede det øvrige råd mig til at stille op
ved det næste valg til Tønder provsti.
Der var jeg så heldig at sidde i to perioder, indtil kommunalreformen i
2006.
Kirkeministeriet besluttede at vi fra
2006 skulle flyttes fra Tønder til Aa-
benraa provsti. Det var ikke alle i menighedsrådet, der syntes om den beslutning.
Jeg syntes jo, at vi lige så godt kunne
tage skridtet fuldt ud og gå med i Aabenraa provsti.
Efter nogen diskussion endte det heldigvis med at vi kom med i Aabenraa
provsti.
Jeg var igen heldig og kom med i Aabenraa provstiudvalg allerede i 2006.
Her var jeg med til udgangen af oktober 2013.
I min tid i Menighedsrådet har der
været mange bolde i luften. Den største investering var købet og renoveringen af Kirkekroen. Den investering
har givet området, omkring kirke,
præstegård og sognehus god sammenhæng. Der ud over er vi nu i gang med
omlægning af kirkegården, et arbejde
der vil strække sig over flere år.
I 2015 går man så i gang med den
store renovering af kirken.
Mange diskussioner har vi haft i provsti og menighedsråd i de 17 år. Ikke
altid var vi enige, men vi fik os altid
snakket tilrette.
Jeg stopper nu og sige tak til Bylderup
menighedsråd for 17 gode år, tak for
jeres måde at være på.
Søren Hansen
6
Et fantastisk rum.
Jeg er til daglig teamleder på Cafe
Kridt i Aabenraa. Desuden er jeg
kirkesanger.
Jeg bruger rigtig meget tid på mine to
drenges håndbold og fodbold som er
en stor del af vores liv.
Jeg glæder mig til at være med i Bylderup sogns menighedsråd, fordi jeg
synes opgaverne lyder spændende.
Jeg vil engagere mig og gøre min del
af arbejdet for at tilgodese alle sognemedlemmerne og være med til at
gøre en forskel. Jeg vil forsøge at
gøre kirken attraktiv i stedet for et
tabu, som mange unge vælger at gøre
det til. Det
er synd at
konfirmanderne igen
forsvinder
når de har
gennemført
konfirmandundervisningen. Kirken
er jo et fantastisk rum at kunne dele med andre,
både til en søndagsgudstjeneste og til
et arrangement tilrettelagt af menighedsrådet.
Pia Clausen
Kirkelige handlinger
Døbte
Døde
Mynte Christesen Gabelgaard, datter af Lisa Christesen Gabelgaard
og Mick Gabelgaard
Kasper Søgaard Nielsen, søn af
Mona og Johnny Søgaard Nielsen
Edel Rigmor Sørensen, Engløkke
30 10
Christian Bruun, Gl. Sottrupvej 13
Knud Gudmund Nielsen, Engløkke
30 7
Karin Sørensen, Gravløkke 13 A
Viede
Randi Tønder Jensen og Henrik
Bay Christensen
Louise Lund Jensen og Kim Thomsen
7
Aktiviteter
Adventsgudstjeneste for Burkal-Bylderup seniorgruppe er i år i Bylderup kirke, og det sker onsdag den 3.
december kl. 13.30. Kontakt Jonna
Feddersen med hensyn til transport
på 40 16 03 73.
Tønderkoret holder koncert torsdag
den 4. december kl. 19.00. Igennem
de seneste år har Henrik Svane
været korets dirigent og koret har
ca. 40 medlemmer. Samarbejdet
med Henrik Svane har betydet ny
tilgang af stemmer og et musikalsk
løft. Programmet ved denne koncert
er et juleprogram, bestående af danske og engelske julesalmer, samt
værker af Hassler og Palestrina.
Koncerten afsluttes med en fællessalme, som vi synger i kirken ved
mange forskellige lejligheder.
1. søndag i advent er i år den 30. november. Helle Glerup prædiker.
2. søndag i advent er her gudstjeneste
– adventsmøde – kl. 19.00, og i år er
det forhåndenværende provst Steen
Tygesen i Tønder provsti, som vi
skal møde, og som prædiker. Bagefter er her fest med kaffe og kage i
Bylderup kirkekro, og Steen fortæller fra sit liv.
Tønderkoret
3. søndag i advent – den 14. december
– er her traditionen tro de ni læsninger, og det er som noget nyt kl.
14.00. Kom og få en forsmag på julens salmer og lyt til disse skønne
fortællinger fra biblen! Den dag er
her er ingen prædiken.
4. søndag i advent er den 21. december. Det er en ganske almindelig
gudstjeneste.
Juleaften og juledagene Der er hele
to gudstjenester juleaften: Kl. 13.00
og 16.00. 1. og 2. juledag er her gudstjenester begge dage kl. 10.30. Vi
samler ind til Børnesagens Fællesråds Juleindsamling, og vi er glade
for, hvad I giver.
Nytårsdag den 1. januar 2015 mødes
vi til gudstjeneste kl. 14.00 og synger
det nye år ind; bagefter er menighedsrådet vært ved et lille arrangement. Alle er velkomne.
Konfirmandgudstjeneste er en chance for at opleve årets konfirmander
bede indgangsbøn, læse tekster og
ellers gøre alt det, som man ikke behøver en præst til – vi håber, at familie og venner også kommer i kirke
den dag: søndag den 25. januar 2015.
Hvis du er Facebook fan, så kan du nu
følge Bylderup og Ravsted sogne på
Facebook, når der sker noget i sognene. Check det ud, og spred budskabet ved at »synes om« siden.
8
www.sogn.dk/ravsted
Facebook: Bylderup og Ravsted sogne
Ravsted Sogn
Sognepræst
Helle Glerup,
Bylderup Kirkevej 10,
6372 Bylderup-Bov ................................ tlf. 74 76 22 63
e-mail: [email protected] ................................ tlf. 21 13 22 63
Træffes ikke mandag
Organist
Andreas Brandenhoff ............................ tlf. 74 64 65 02
Kirkesangere
Christine Dam Christensen ................... tlf. 61 85 03 20
Lisbet Skov ............................................. tlf. 74 64 72 25
Amalie Hammeleff ................................ tlf. 61 33 75 19
Graver/kirketjener
Anette Johansen...................................... tlf. 74 64 70 00
Formand
Jørn Bork ................................................... tlf. 51 37 16 58
Næstformand
Kirsten Clausen........................................ tlf. 74 64 70 15
Kasserer
Susanne Køcks ........................................ tlf. 20 64 71 43
Kirkeværge
Tina Ommen ........................................... tlf. 20 45 68 16
Sekretær /
Kontaktperson
Randi Petersen ........................................ tlf. 21 60 20 31
Foto: E. Bargum
9
Nyt fra menighedsrådet i Ravsted
Onsdag den 1. oktober havde sognepræst Helle Glerup stillet sig til rådighed som »rejseleder« for kommende
konfirmander samt minikonfirmander fra Bylderup og Ravsted sogne.
Der var knap 50 afsted med bus.
Rejsemålet var museumsskibet Noas
ark, der på det tidspunkt, lå ankret op
i Sønderborg havn som led i en større
turne rundt i Danmark.
Arken er en imponerende rekonstruktion af den bibelske ark. Ombord på det 4 etager høje og 70 meter
lange skib, kan man møde mange af
bibelens mest kendte fortællinger,
skildret gennem træfigurer af f.eks.
Adam/Eva, David/Goliat og kong Salomon.
Idémanden bag arken er en hollænder, der godt hjulpet på vej af gode
håndværkere og kunstnerisk personale har opbygget Europas første bibelske museumsskib. Besøgende på
skibet udstyres med et spørgeskema,
hvor svarene dukker op undervejs
rundt i udstillingen. Det er visse steder tilladt at røre ved udstillingens
genstande, hvilket bidrager til at gøre
oplevelsen mere levende end traditionelle museumsbesøg.
Min 9 årige datter var ovenud begejstret ved hjemkomsten, og det er mit
håb, at alle deltagende aldersgrupper
har fået en god oplevelse med hjem i
bagagen.
Tak til menighedsrådene for at muliggøre en sådan udflugt økonomisk
og tak til kirkeligt personale og frivillige, der brugte deres tid på at give
vores børn/unge en unik oplevelse!
Og tak til Haderslev stift for at give
mange billetter!
Yderligere oplysninger om Noas ark
kan findes på www.noasark.dk eller
www.bibelselskabet.dk
Nina Uth
Valg 2014
Ravsted menighedsråd er med i en
prøveordning med 2 års valgperiode.
Derfor kommer der en mindre udskiftning, da Nina Uth og Jørgen Justesen stopper. Ind kommer Tina
Ommen og Randi Petersen. Desuden
fortsætter Jørn Bork, Kirsten Clausen
og Susanne Køcks. Suppleanter bliver
Kirsten Nissen og Jørgen Justesen.
Sognepræsten er født medlem af
rådet, og medarbejderrepræsentanten er også med til møderne.
Jeg stopper efter 10 spændende år
med 4 forskellige præster og en
masse spændende opgaver.
Jørgen Justesen
10
Et nyt ansigt i menighedsrådet
Jeg hedder Randi og bor i Fogderup
sammen med min mand.
Vi har 2 voksne børn og to børnebørn.
Jeg arbejder som landbrugsmedhjælper på min søns gård.
Jeg ved ikke det store om menighedsrådsarbejde, men ser frem til at få indsigt i det og til et godt samarbejde
med de øvrige medlemmer.
Randi Petersen
Hvad gør jeg i tilfælde af?
på kommunen og skaffe en prøvelsesattest, som efterfølgende bedes afleveret til præsten. Ved vielsen skal 2
personer stå vidner og navne og
adresse på vidnerne medbringes til
vielsessamtalen.
Dåb
Skal dit barn eller skal du selv døbes,
da aftales tidspunkt for dåb med præsten. I Sønderjylland skal barnet være
navngivet inden dåben. Ved dåben
skal 2-5 personer stå faddere og
navne og adresse på disse faddere
medbringes til dåbssamtalen.
Dødsfald
Ved et dødsfald, da aftales tidspunkt
for en kirkelig begravelse eller bisættelse med præsten. Bedemanden kan
hjælpe med dødsanmeldelsen, kisten
og andre praktiske ting.
Bryllup
Skal du giftes bedes du i god tid i forvejen aftale tidspunktet med præsten.
4 måneder inden vielsen skal det
kommende brudepar henvende sig
11
Aktiviteter
1. søndag er i år den 30. november.
2. søndag i advent er her gudstjeneste
med noget ekstra, for børn fra Ravsted Børneunivers går i Luciaoptog
og synger under ledelse af Åse
Lavrsen – og det sker kl. 14.00.
3. søndag i advent – den 14. december
– er her traditionen tro de ni læsninger, og det er som noget nyt kl.
16.00. Kom og lyt til føljetonen af
bibeltekster og få en forsmag på julens salmer! Den dag er her er
ingen prædiken.
4. søndag i advent er den 21. december. Det er en ganske almindelig
ualmindelig gudstjeneste. Hvis du
ikke kan nå julens gudstjenester, er
det helt klart en mulighed for at
komme i gang med julens salmer
og nyde ro og fred, før det hele
starter.
Juleaften og juledagene Her er gudstjeneste juleaften kl. 14.30. 1. juledag er her gudstjeneste kl. 9.00. Vi
samler ind til Børnesagens Fællesråds Juleindsamling, og vi er glade
for, hvad I giver.
Nytårsdag den 1. januar 2015 mødes
vi til gudstjeneste kl. 16.00 og synger det nye år ind; bagefter er me-
nighedsrådet vært ved et lille arrangement. Alle er velkomne.
Allerede den 11. januar har Ravsted
kirke på ny sangaften, som ledes af
organist Andreas Brandenhoff. Nu
er stemmen i træning efter alle julesalmerne, så kom og syng!
Konfirmandgudstjeneste er en chance for at opleve årets konfirmander
bede indgangsbøn, læse tekster og
ellers gøre alt det, som man ikke
behøver en præst til – vi håber, at
familie og venner også kommer i
kirke den dag: Søndag den 25. januar 2015.
Sognepræst Kathrine Graversen kommer tilbage fra barsel medio februar 2015; hun har først 5 ugers
ferie, og i denne periode vikarierer
sognepræst Henrik Bo Jacobsen.
Hvis du er Facebook fan, så kan du
nu følge Bylderup og Ravsted
sogne på Facebook, når der sker
noget i sognene. Check det ud, og
spred budskabet ved at »synes om«
siden.
12
Kirkelige handlinger
Døbte
Viede
Lea Jørgensen Lorenzen, datter af
Anja Jørgensen og Roan Gaba
Lorenzen
Louise Lorenzen og Jesper Nielsen
Anne Cecilie Opsal Bertelsen og
Mattias Suhr Mortensen
Spejdernes indlæg
I skrivende stund, består gruppen
kun af Grupperådet og Roverne. Vi
har måttet tage drastiske og sørgelige
skridt. Vi er jo en gammel gruppe, og
vi var en stor gruppe. Vi havde mange
aktive spejdere, gode, meget aktive
og kreative ledere samt et aktivt
grupperåd. Men vi kunne ikke
trække nye ledere og heller ikke nye
medlemmer til grupperådet. Så efter
lang tids søgen, blev vi nød til at tage
konsekvensen af det. Vi indkaldte til
Gruppemøde, med henblik på at nedlægge gruppen. Her blev bevæggrundene til forslaget fremlagt. På mødet
blev det besluttet, at en på mødet
nedsat arbejdsgruppe skulle arbejde
videre på forskellige muligheder.
Disse opgaver arbejdes der på nu, for
fuld kraft. Hvad skal der ske med
gruppen? Kan den eksistere på lavblus? Kan det hænge sammen økonomisk? Er der folk, der vil stå for den?
Hvad skal der ske med hytten? På
Gruppemødet blev aftalt, at der i
dette kalenderår findes en løsning, og
denne fremlægges på et nyt Gruppemøde, hvor de endelige beslutninger
vedtages.
Hvad så med TRADITIONERNE?
Nytårsparaden og mindehøjtidelighed i Bredevad, kunne måske bestå,
hvis gruppen fortsætter på lavt blus.
Spejderne går ikke til ære for konfirmanderne mere - da der jo ikke
længere, er nogle konfirmander, der
er spejder.
En friluftsgudstjeneste kunne måske
laves i andet regi.
Julemanden bliver også vækket 1.
søndag i advent, og her har spejderne
også en tombola. I år foregår det ved
spejderhytten kl. 14.00. Hold øje med
opslag.
Vi håber, vi kan fortsætte på lavblus,
så der er mulighed for, ad åre at blive
en velfungerende gruppe igen.
Med ønsket om en glædelig jul samt
et godt nyt år.
Gruppeleder Tina Ommen
13
Præsten skriver
Nu kom der bud fra englekor, at Gud herned vil stige; hans Søn,
som i det høje bor og ejer ærens rige, han sig vort kød vil
tage på og blandt os gå; det nyt er uden lige.
(Thomas Kingo - DDS 771)
Der er sikkert en del, der synes, at den tid, vi går i møde, er træls, adventstiden
og snart jul. Bliver den ikke længere! Der er allerede juletræ med lys i en af
forretningerne i Bylderup-Bov fra starten af november - og midt i november
har travle forretningsfolk hængt gran op i de større byer. Er det hele blot et
kommercielt ræs, så tiden op til jul kun bruges til at pådutte os overflødige
varer?
Man kan godt forstå dem, der havde en annonce i en svensk avis, for den lød:
I anledning af min forestående fødselsdag
frabeder jeg mig enhver opmærksomhed
Jesus Kristus
Gør en sådan annonce en forskel? Hvor lidt opmærksomhed, vi
ellers giver, så er tiden op til jul en anden sag. Vi kan ikke
lade være.
Tænker vi med børnene, så er det da også en dejlig tid med
Jesus i krybben og de hellige tre konger og stjernerne og
de brune kager, og al det andet, der falder af i den anledning. Sådan er børnenes virkelighed, og den må vi holde for
sand. Når voksne glæder sig til julen, er det, enten fordi man
selv har børn eller selv var børn engang. Det er som at være barn
igen, og det kan være ganske vederkvægende i en dagligdag med alt for lidt
plads til »leg«, og hvor vi hele tiden skal være alt for voksne.
Og særligt i julen glemmer vi (næsten) alt om ligeberettigelse og elsker, når
MODER er i køkkenet og om lidt skal traktere. Så brune kager og minder om
gode dufte fra køkkenet skal nok blive bevaret. Vi ønsker ikke at bede om
mindre opmærksomhed i anledning af julen og især ikke af mor.
Går man i kirke hele advent - alle fire søndage - så vil denne hjemmeidyl blive
brudt af andre lyde - for teksterne vil ruske op i os, så vi vågner til en anden
opmærksomhed. Kom og vær med! Så er der noget at tænke over, når vi i dagevis må slå mave efter den tunge, gode julemad og konfekt.
Et af de budskaber, som Jesus bringer os, er, at det er i dag, der tæller, ikke i
går eller i morgen. Vi får livet som ren gave, ikke fordi vi er gode, men fordi vi
14
er elskede. Og livet handler om det, som sker os i dag. I mødet med andre mennesker på vor vej.
Hvad så med advent? Hvorfor skulle vi vente på noget, når det hedder »i
dag«? I øvrigt er det danske »advent« inspireret af »Adventus Domini«, som
er latin og betyder Herrens komme. Vi kan ikke komme uden om, at det er en
begivenhed, som er værd at se frem mod. Alligevel forarges vi - hvorfor er her
stadig krig og ufred? Hvorfor er her så megen lidelse, nød og ondskab? Hvordan skal vi kunne leve på ord om, at Gud elsker os? Hvordan skal vi kunne
høre noget evangelium - et glædeligt budskab? Hvorfor laves verden ikke om?
Hvorfor kan vi ikke se miraklerne? - Nogle giver op. Det modsatte af denne
tanke, er for mig advent. At leve i forventningen og netop derfor elske livet i
dag.
Her kan vi lære af børnene,
som ellers »kun« forstår sig
på Jesus i krybben og de hellige tre konger og stjernerne
og de brune kager, og al det
andet, der falder af i den anledning. Børnene, som ikke
kan komme hurtigt nok ud af
sengen for at lukke dagens
luge op i julekalenderen og
lever i adventstiden i forventning.
Dagene er ikke uvirkelige for dem, nej, hver dag er intens og pragtfuld,
FORDI den leves i forventning. Tiden skal ikke bare overstås, for dagen skal
leves dobbelt godt, fordi der er noget at glæde sig til.
Det er ikke kun fremtiden, der giver livet mening, men dagen i dag.
Lad os derfor glædes over, at himlen har rørt jorden, og over at Gud blev menneske og lod sig føde i fattigdom og ydmyghed, så det er godt at være menneske, selv i sorg og blindhed og fattigdom. - Og en dag kommer han igen.
God adventstid, resten af livet!
Helle Glerup
15
Gudstjenester – Den tyske Frimenighed
Søndag den 30. november kl. 14.00 i Ravsted kirke - 1. advent
Onsdag den 24. december kl. 10.00 i Ravsted kirke - juleaften
Onsdag den 24. december kl. 14.30 i Bylderup kirke - juleaften
Søndag den 4. januar 2015 kl. 14.00 i Ravsted kirke
Søndag den 18. januar 2015 kl. 14.00 i Bylderup kirke
Søndag den 1. februar 2015 kl. 14.00 i Ravsted kirke
Søndag den 15. februar 2015 kl. 14.00 i Bylderup kirke
Alle er ved Carsten Pfeiffer
H
»Kirk vis
eblade
t«
ude
konta bliver, så
kt gra
veren
- eller
h
et eks ent selv
e
Våbenmplar i
huset
16
Kirkebil
To sogne – en præst betyder, at der
som regel på skift vil være gudstjeneste i Ravsted og Bylderup kirke –
med mulighed for også at have dåb
ved gudstjenesten kl. 9.00. Ved ferie
og afløsning er der kun gudstjeneste
i den ene af de to kirker, men man
kan bestille kirkebil til » den anden
kirke «. Kirkebilen bestilles hos
Dan Trafik,
telefon 70 251 351
Plejehjemmet Enggården
Tirsdag kl.14.30
med efterfølgende kirkekaffe.
20. januar ved Glerup
27. januar ved Pfeiffer
3. februar (nadver) ved Glerup
2. december (nadver) ved
Henrik Bo Jacobsen
10. februar ved Glerup
17. februar ved Jacobsen
9. december ved Helle Glerup
24. februar ved Pfeiffer
16. december ved Jacobsen
3. marts (nadver) ved Jacobsen
23. december (juleafslutning)
ved Jacobsen
6. januar 2015 (nadver) ved Glerup
13. januar ved Jacobsen
17
Gudstjenester i Bylderup kirke
Søndag den 7. december (2. s. i advent) Adventsmøde
kl. 19.00
Søndag den 14. december - De 9 læsninger og julesange
kl. 14.00
Søndag den 21. december (4. s. i advent)
kl. 9.00
Onsdag den 24. december (Juleaften)
kl. 13.00 og kl. 16.00
Torsdag den 25. december (Juledag)
kl. 10.30
Fredag den 26. december (Anden juledag)
kl. 10.30
Søndag den 28. december (Julesøndag)
ingen gudstjeneste
Søndag den 1. januar (Nytårsdag)
kl. 14.00
Søndag den 4. januar (Helligtrekongers s.)
kl. 9.00
Søndag den 11. januar (1. s. e. h. 3k.) Henrik Bo Jacobsen
kl. 10.30
Søndag den 18. januar (2. s. e. h. 3k.)
kl. 9.00
Søndag den 25. januar (sidste s. e. h. 3k.) Konfirmand gudstj.
kl. 10.30
Søndag den 1. februar (Septuagesima)
ingen gudstjeneste
Søndag den 8. februar (Seksagesima)
kl. 10.30
Søndag den 15. februar (Fastelavn) Henrik Bo Jacobsen
kl. 9.00
Søndag den 22. februar (1. s. i fasten)
ingen gudstjeneste
Søndag den 1. marts (2. s. i fasten) Henrik Bo Jacobsen
Gudstjenesteliste for den tyske frimenighed – se side 16
Gudstjenesteliste for plejehjemmet Enggården - se side 17
18
kl. 10.30
Gudstjenester i Ravsted kirke
Søndag den 7. december (2. s. i advent) Med Lucia
kl. 14.00
Søndag den 14. december - De 9 læsninger og julesange
kl. 16.00
Søndag den 21. december (4. s. i advent)
kl. 10.30
Onsdag den 24. december (Juleaften)
kl. 14.30
Torsdag den 25. december (Juledag)
kl. 9.00
Fredag den 26. december (Anden juledag)
ingen gudstjeneste
Søndag den 28. december (Julesøndag)
ingen gudstjeneste
Søndag den 1. januar (Nytårsdag)
kl. 16.00
Søndag den 4. januar (Helligtrekongers s.)
kl. 10.30
Søndag den 11. januar:
Sangaften kl. 19.00
Søndag den 18. januar (2. s. e. h. 3k.)
kl. 10.30
Søndag den 25. januar (sidste s. e. h. 3k.) Konfirmand gudstj.
kl. 9.00
Søndag den 1. februar (Septuagesima)
kl. 10.30
Søndag den 8. februar (Seksagesima)
kl. 9.00
Søndag den 15. februar (Fastelavn)
ingen gudstjeneste
Søndag den 22. februar (1. s. i fasten) Henrik Bo Jacobsen
Søndag den 1. marts (2. s. i fasten)
kl. 9.00
ingen gudstjeneste
Helle Glerup, ansvarshavende redaktør, 74 76 22 63, [email protected];
Else Termansen, 64 65 90 91, [email protected]; Kirsten Clausen, 74 64 70 15,
[email protected]; Helle Degn-Petersen, 74 64 77 77, [email protected]
19
Tinglev Bogtrykkeri - 74 64 40 38