Sailing Aarhus Fonden

Sailing Aarhus Fonden
Ungdoms- og talentfond
Nu kan du støtte Aarhusianske ungdoms- og talentsejlere direkte
via et økonomisk bidrag, som du selv bestemmer størrelsen af.
Støt Aarhusianske Ungdomstalenter på vej i deres sejlsportskarriere.
At dyrke eliteidræt er en kæmpe udfordring – og det kræver meget mere end blot hårdt arbejde, dedikation og
talent. Det, at forfølge en elite-præget karriere indenfor sejlsport er meget bekosteligt. I starten understøttes
sejlerne typisk af deres familie, men på et tidspunkt vil ressourcerne herfra ikke længere være tilstrækkelige.
Dansk Sejlunion yder en del støtte, men næsten kun til dem der er nået det højeste niveau. Derfor er det især
vækstlaget af talenter lige under dette niveau, der har brug for ekstra støtte.
Vi må sikre ordentlige forhold for vores sejlere hvis de skal kunne sejle op mod de bedste i verden. Vi må sørge
for kvalitative ressourcer og ikke mindst økonomiske midler, så der kan trænes seriøst året rundt. Sejlerne skal
også kunne deltage i de vigtigste, udenlandske stævner som kan give sejlerne den fornødne internationale
erfaring.
Som virksomhed eller privat person med sejlsportsinteresser, bør du naturligvis have mulighed for at kunne støtte
de Aarhusianske ungdomstalenter i deres mål om at vinde flere internationale mesterskaber og medaljer til
Aarhus.
Sailing Aarhus har derfor oprettet en ”ungdoms- og talentfond” - kaldet Sailing Aarhus Fonden. Du kan bidrage
enten som privatperson eller som virksomhed og dit bidrag kan både være anonymt eller offentligt, i sidstnævnte
tilfælde vil vi offentliggøre navnet på giveren på Sailing Aarhus hjemmesiden under ”Elite- og Talent/donationer”.
Et hvert bidrag, uanset størrelse, modtages med glæde.
Læs på de næste sider, hvordan du kan bidrage og hvorledes midlerne bliver uddelt.
Sådan bidrager du
1. Du indsætter beløbet på konto i Sparekassen Kronjylland, reg. Nr 6181, konto 5550963
2. Du skriver som meddelelse til modtager ”Bidrag til Sailing Aarhus Fonden”
3. Ønsker du anonymitet, skriver du ”anonymitet ønskes”, i meddelelsen, kun Sailing
Aarhus kasserer vil da have kendskab til din identitet.
4. Hvis du er en virksomhed, sender du en mail til [email protected] med besked om
at få udstedt en faktura på beløbet til din virksomhed.
5. Ønsker du ikke anonymitet, bidrager vi med at offentliggøre dit navn på listen over
bidragsydere på www.sailing-aarhus.dk
6. Tak for bidraget.
Seneste, modtagne bidrag
Aarhus Oliefabriks Fond for Almene Formål – kr 10.000
Sailing Aarhus modtog fondens ”internationale idrætspris” for foreningens arbejde
med at give børn og unge i sejlklubberne international oplevelser i forbindelse med
afvikling af ISAF Youth World Championship 2008. Sailing Aarhus bestyrelsen har
ubeskåret videregivet beløbet til ”Sailing Aarhus Fonden”
Fonden Elite Idræt Aarhus – ”Årets Trænerpris” – kr 3.000
Finn ”Beton” Jensen modtog personligt prisen, som han videregav ubeskåret til
”Sailing Aarhus Fonden”.
Aarhus Stiftstidendes Fond – kr. 5.000
Sailing Aarhus modtog fondens eventpris ”Boye Prisen” for gennemførelse af den
bedst sportsevent i Aarhus i 2008 (ISAF Youth Worlds). Sailing Aarhus bestyrelsen
har ubeskåret videregivet beløbet til ”Sailing Aarhus Fonden”
Bestyrelsen for Sailing Aarhus Fonden
Sailing Aarhus har etableret en fond med det formål økonomisk at støtte Aarhusianske ungdoms- og
talentsejlere i deres sejlsportskarriere.
Fonden kan søges ved motiveret ansøgning direkte til Sailing Aarhus bestyrelsen.
I forbindeles med behandling af ansøgninger skal Kraftcenter Aarhus cheftræneren høres.
Støtte-kriterier for Sailing Aarhus Fonden
1: Man skal have været medlem af en Sailing Aarhus sejlklub i minimum 12 måneder forud for
ansøgningen
2: Man bør være tilknyttet det etablerede ungdoms- og talentmiljø i Aarhus, eksempelvis ved at
være tilknyttet Team Danmark Kraftcenter Aarhus, ESAA eller én af Sailing Aarhus klubbernes
talent- og elitemiljø.
3: Der kan søges om økonomisk støtte til kampagner eller enkeltstående aktiviteter, eksempelvis
ungdomsarbejde på tværs af klubberne med fokus på samarbejdsinitiativer, træningslejre,
individuelle kampagner mv.
4: Der skal fremsendes en motiveret ansøgning, med budget. Såfremt sejler(ne) er på DS
Sejlerlandshold skal DS godkendt budget medsendes.
5: Sejlere der modtager støtte fra Fonden, forpligter sig til deltage i trænings- og undervisningsseancer samt aftalte PR aktiviteter og skal være med til at kommunikere i Sailing Aarhus medier og
pressemeddelelser.
6: Sejlerne der modtager støtte forpligter sig endvidere til at sejle under en Sailing Aarhus klub
stander ved såvel nationale som internationale stævner.
7: Som sejler kan man godt modtage støtte selvom man er medlem af flere klubber. Dog skal der
ved tildeling af tilskud tages hensyn de støtteordninger som medlemmet måtte modtage fra andre
klubber.
Dit bidrag er vigtigt!!
Hvem ved, hvad det kan fører til.