Danmarkspremiere på ny Toyota Yaris

Danmarkspremiere på ny Toyota Yaris
Pressemeddelelse
To af Toyotas bedst sælgende biler i Danmark – de skarpt designede Toyota
AYGO og Toyota Yaris – er netop kommet i nye udgaver og står klar til
nærmere øjesyn og prøvekørsel hos samtlige Toyota-forhandlere over hele
landet i weekenden 13.-14. september. Her inviterer Toyota nemlig til åbent
hus med køreglæden i højsædet.
Der er lagt op til nogle køreglade dage og en vaskeægte Danmarkspremiere, når
Toyota inviterer til åbent hus over hele landet i weekenden 13.-14. september.
Her bliver den nye Toyota Yaris nemlig for første gang vist frem i Danmark, og der
er rigeligt at glæde sig til. Den på samme tid både kompakte og rummelige bil byder
nemlig på et nyt og meget markant frontdesign, en øget kvalitetsfornemmelse i
kabinen og en brændstoføkonomi op til 30 km/l for at nævne lidt.
Samtidig introducerer Toyota også nyeste generation af det banebrydende
multimediesystem Toyota Touch 2 med en 7” touch skærm, bakkamera som
standard, trådløs streaming af musik samt MirrorLink, der gør det muligt at spejle
skærmbilledet fra sin kompatible smartphone op på bilens touch skærm.
Op til 32 km/l
Derudover fås den nye Yaris med fire forskellige motorer i form af to forskellige
benzinmotorer, diesel og hybrid. Her er det hybridmotoren, der tegner sig for den
absolut bedste brændstoføkonomi på op til 32 km/l i gennemsnit ved bykørsel og en
ultra lav halvårlig ejerafgift på 290 kr.
Den nye Yaris fås fra 104.995 kr. med 1.0-liters benzinmotor, mens prisen for
hybridudgaven starter på 179.997 kr. Dermed er prisen for den nye Yaris mere
attraktiv end nogensinde før.
Toyota Danmark A/S
Dynamovej 10, 2730 Herlev, Danmark
T +45 44 85 04 00, www.toyota.dk
AYGO også klar til åbent hus
En af Danmarks absolut mest populære biler siden 2005 Toyota AYGO er i
sommerens løb kommet i en helt ny udgave, som også står klar hos landets Toyotaforhandlere til en køreglad åbent hus weekend 13.-14. september.
Den nye AYGO, der netop har vundet en stor test i magasinet FDM Motor, markerer
sig med et opsigtsvækkende, markant og moderne design med mulighed for at
tilpasse bilens udseende ved at skifte forskellige dele både ud- og indvendigt til
andre farver helt efter egen stil.
AYGO fås i forskellige udstyrsvarianter, hvor især udgaven med navnet AYGO xpress frister med lækkert udstyr som fx aircondition, bakkamera, 15” alufælge,
tågeforlygter og ikke mindst x-touch multimediesystemet med 7” touch skærm og
trådløs integration af ens smartphone.
Danmarks bedste billån
AYGO x-press med den omfattende mængde ekstraudstyr fås fra kun 1.150 kr. pr.
md. ved finansiering gennem Toyota Finans, der tidligere i år blev kåret af
Forbrugerrådets magasin Tænk Penge til at tilbyde Danmarks bedste og billigste
billån. Den billigste AYGO koster fra 89.495 kr. – og fås ved finansiering gennem
Toyota Finans i åbent hus weekenden fra 915 kr. pr. md.
Det er dog ikke kun den nye AYGO, man kan få finansieret til ekstra lave renter hos
Toyota Finans. Faktisk gælder den variable rente på kun 1,95 procent ved
finansiering af en hvilken som helst fabriksny Toyota-model frem til udgangen af
september.
Som om det ikke var rigeligt med de mange attraktive tilbud på finansiering, så
tilbyder Toyota også en særdeles fordelagtig bilforsikring, når man fx køber en
2
fabriksny AYGO. Er man fx fyldt 26 år, vil man nemlig kunne få kaskoforsikring til sin
nye AYGO for kun 299 kr. om måneden alt inklusive i de første 12 måneder.
Det er altså muligt at få hele pakken hos Toyota med ny bil, attraktiv finansiering og
kaskoforsikring til en særlig skarp pris. Fristelserne står således i den grad i kø til de
køreglade dage hos Toyota i weekenden 13.-14. september.
For yderligere information kontakt venligst pressechef Anders Tystrup hos
Toyota Danmark A/S på tlf. 44 85 04 19 eller [email protected].
3