Gjøl kirkebl ad N r . 2 J u n i - j u l i - a u g u s t 2 013 Bagerst f.v. Jonas Sørensen, Niels Thomas Søndergaard, Frederik Søren Pedersen, Nicolai Marinus Andersen. Midten f.v. Niklas Rom Poulsen, Henrik Andersen, Simon Madsbøll, Lone Krogsgaard, Joakim Michael Kjær Christensen, Mathias Maarslet, Laurids Christensen Burmeister, Anton Christian Rasmussen. Forrest f.v. Caroline Bach Madsen, Helene Jul Alsing Andersen, Marianne Overby Nørgård. Relikvieæske Nye kirkegårdstakster Indre Mission på Gjøl Koncert med Bach i Boxen Sogneudflugt til Anne Justs Have Relikvieæsken - eller rettere Et relikvie er en rest af noget, som har tilhørt eller haft forbindelse til en hellig person (fx en knogle, et stykke tøj, en træsplint el. lign.), og som menes at indeholde noget af personens hellighed, og som har en hellig og undergørende kraft. Relikvie-tilbedelse kendes og dyrkes i buddhisme, islam og i kristendommen. I middelalderen anbefalede den katolske kirke officielt relikviedyrkelse og bestemte, at hvert alter skulle gemme relikvier. Mens reformationen gjorde op med bl.a. relikvie- og helgendyrkelsen, bevarede den romersk-katolske og den græsk katolske kirke ærefrygten og troen på dens kraft. Pastor emeritus Kristen Vestergaard fortæller i sit kompendium eller materialesamling om Gjøl Kirke - der for øvrigt kan ses i kirkens våbenhus - at også i Gjøl Kirke, i det oprindelige alterbord af granit, gemtes en lille relikvieæske af bly, hvori der var lagt et relikvie, indsvøbt i blåt linned, og at relikvieskrinet nu opbevares på Nationalmuseet. Dets indhold kendes ikke. I forbindelse med restaureringen af Gjøl Kirke i 1942 blev der gravet varmekanaler i kirken, og i forbindelse herned kom man for tæt på en hvælving i koret med kalkmalerier. Den styrtede sammen og uerstattelige kalkmalerier gik tabt, men også alterbordet blev ramt, og den gamle alterbordsplade flækkede. Kristen Vestergaard skriver: ”Inspektør Rismøller fra Nationalmuseet blev hasteindkaldt og måske var det ved den lejlighed, at blyæsken med relikviet kom frem og toges med til Nationalmuseet. Murer Carl Ejnar Poulsen husker, at inspektøren var meget interesseret i at undersøge et sted i bordet, hvor et hul var fyldt med mørtel. Det kunne være relikviegemmet.” Formanden for Gjøl Sogns Menighedsråd, Bente Skole, har undersøgt sagen om relikvieæsken fra Gjøl Kirke nærmere, og har indhentet følgende interessante oplysninger dels fra museumsinspektør for Danmarks Middelalder & Renæssance på Nationalmuseet, Poul Grinder-Hansen og fra museumsinspektør for Nordjyllands Historiske Museum Stig Bergmann Møller. Det viser sig, at inspektør Rismøller ikke har været ansat på Nationalmuseet, men var tilknyttet Aalborg Historiske Museum indtil 1980’erne, men arbejdede tæt sammen med Nationalmuseet. Poul Grinder-Hansen, Nationalmuseet: ”I 1827 blev der indleveret en lille relikvieæske af sammenfoldet bly, hvori der er indlagt relikvier indsvøbt i blåt linned. Efter en indlagt seddel er den fundet i alterbordet i øen Gylts kirke i nærheden af Aalborg (Gjøl blev dengang benævnt Gylt). Æskens museumshistorie er den, at den i 1827 blev indleveret til Det Kgl. Kunstkammer i København fra Det Classenske Fideikommis (en velgørende fond/legat stiftet i 1792, af generalmajor, industrifyrste J. F. Classen) sammen med nogle andre oldsager, der ikke havde noget med æsken eller Gjøl at gøre. Kunstkammeret var under opløsning, og dens samlinger blev fordelt på en række museer i København. Blyæsken kom til det nyoprettede Kunstmuseum, men dette museum havde ikke nogen lang levetid, og dets kulturhistoriske genstande blev i 1848 overdraget til Oldnordisk Museum - det nuværende Nationalmuseum, hvor dåsen nu befinder sig.” 2 relikvieæskerne - fra Gjøl Kirke Stig Bergmann Møller, Aalborg Museum: ”Vi har i arkivet fundet et relikviegemme fra Gjøl Kirke. Vi har ikke nogen oplysninger på det, men vi kan se, at det er kommet til museet i 1942. I museets protokol, hvor man tidligere indskrev nye fund, står følgende: Oval snustobaksdåse af tomak (en metallegering). Opstandelsesscene på låg. Bunden afslidte ornamenter. Længde 14 cm. Bredde 8,5 cm. Højde 3,2 cm. Billede vedlagt! Det vil være nærtliggende at forestille sig, at man efter at have givet Nationalmuseet det ældre relikviegemme i 1827, har taget denne dåse i brug. Den er sikkert blevet fundet velegnet pga. motivet. Så vidt jeg kan bedømme dåsen og motivet er en datering omkring 1800 nok ikke usandsynlig. Hvorvidt dåsen stadig indeholder relikviedele ved jeg ikke, men det er nok usandsynligt - desværre.” Der eksisterer således 2 relikvieæsker fra Gjøl Kirke. Ingen af de to relikviegemmer vil kunne udlånes eller udstilles uden for museerne, men begge de to museumsinspektører tilbyder at give menighedsrådet/ menigheden lejlighed til at bese genstandene. På menighedsrådets vegne Niels Eske Nyhus Nye kirkegårdstakster Gennem en årrække er det blevet mere og mere klart, at taksterne for ydelser på kirkegårdene ikke tilnærmelsesvis kan dække de faktiske omkostninger ved den enkelte ydelse. Underskuddet på kirkegårdenes drift har været stigende, og det stigende underskud er blevet dækket over kirkeskatten. Fra nytår skete der derfor en regulering af taksterne, så der fremover vil være en fastsat takst for den enkelte ydelse, som dækker de faktiske udgifter. Kirkeministeriet har udsendt et ”cirkulære om beregning af kirkegårdstakster”. Heraf fremgår bl.a. at der skal foretages beregninger af de faktiske omkostninger vedrørende: • Erhvervelse og fornyelse. • Gravning og tilkastning af grave. • Renholdelse og vedlige holdelse af gravsteder. Samtidig står der også, at taksterne for ovennævnte skal svare til omkostningerne, at provstiudvalget skal fastsætte ydelser, og at samme provstiudvalg skal sikre ensartede takster i ligningsområdet, hvilket for vores vedkommende er Jammerbugt Provsti. Dette har betydet, at der i menighedsråd og på graverkontorer, har været arbejdet med store skemaer for at beregne de faktiske omkostninger af ovennævnte punkter. På baggrund af det store forarbejde har provstiet fastsat ensartede takster. Det er altså provstiudvalget og ikke de enkelte menighedsråd og 3 kirkegårdspersonalet, som fastsætter priserne. Takstforhøjelserne forstærkes tillige af, at der skal svares 25 % moms af de fleste ydelser. Desuden har vi ved årets begyndelse modtaget brev om betaling for hækklipning. Det er fra 1.1.2013 obligatorisk, at der fremover i alle tilfælde, hvor der er hæk omkring et gravsted, skal indbetales et beløb til stiftsmidlerne, altså en legataftale. Dette gælder uanset, om gravstedsindehaver selv i øvrigt vil vedligeholde gravstedet. Det står ikke i menighedsrådets magt at ændre på disse forhold, da ændringerne er besluttet i Ministeriet for Ligestilling og Kirke. Graver Pia Bejlegaard Skt. Hans 23. juni Et af årets højdepunkter for spejderne er vores Skt. Hans arrangement, som foregår ved spejderhuset på Vinkelen. Her er der boder, hvor man kan købe pølser med tilbehør, kaffe, sodavand, juice og kage. Vi ved endnu ikke, hvad det endelige udbud for 2013 bliver, men ét er sikkert - det bliver spændende! Udover det kulinariske er der tombola, det muntre køkken, flødebollekanon, fiskedam, snobrødsbagning og karruseller. Et sådant arrangement er selvfølgelig meget afhængigt af vejret, så vi har allerede lavet en aftale med vejrguderne! Også her er vi glade for opbakningen fra lokalsamfundet - både i form af sponsorater og deltagelse i arrangementet. Sommerlejr Lige inden Skt. Hans tager de mindste spejdere, ulvene, på MUS-lejr i Thorup Hede, og i uge 31 tager de resterende spejdere på sommerlejr - i år til Hummelmosen, som ligger på Norddjursland. Alle glæder sig meget til denne lejr - så meget, at nogle af spejderne har planer om at gå hele vejen derned! Lejren har en dejlig beliggenhed og spændende aktiviteter, bl.a. kanosejlads på ”Colasøen” (gæt selv, hvoraf navnet kommer!) Der er masser af plads, den ligger i gåafstand til Djurs Sommerland - og ikke mindst i gåafstand til stranden, hvor man kan købe nogle fantastiske is, som man absolut kun kan spise én af - hvis man altså når så langt! Så det er helt sikkert en samling meget trætte spejdere, der vender hjem fra Hummelmosen. Birgitte Nielsen MUSlejr 2012 Indre Mission på Gjøl Efter omkring 125 års virke på Gjøl, blev det på generalforsamlingen den 7. marts 2013 besluttet at nedlægge det lokale Indre Mission. Det skete ikke uden vemod! - Et par historiske linjer Indre Mission holdt i begyndelsen (1880-erne og 90-erne) deres møder i private hjem. Men efterhånden blev opbakningen større, og man besluttede, at der skulle bygges et missionshus. Dog var der kritiske røster, der ikke syntes om ideen. Karetmageren sagde, at han aldrig ville sætte sine ben i missionshuset, og så føjede han ironisk til: ”Så kan vi da lige så godt rive kirken ned og bruge materialerne derfra til at bygge med”. Men hertil svarede smeden: ”Nej, - formålet er tværtimod at yde kirken hjælp” - underforstået - med at forkynde (ligesom det også har været pejlemærke gennem alle årene). Byggeplanen blev realiseret, og huset blev indviet hen på sommeren 1896. I 1968 blev det første hus solgt, og et nyt, som blev kaldt Menighedshuset, blev bygget øst for kirken. I 1998 blev dette hus solgt til menighedsrådet og ændrede status til Gjøl Sognegård, hvor også I.M. havde til huse. Beslutningen, om at lukke I.M. på Gjøl, blev som nævnt taget med et vist vemod - men også 4 med taknemmelighed over de mange års gode oplevelser og fællesskabet omkring aktiviteterne for at sprede Guds Ords lys i sognet. De senere år har der været samarbejde med Indre Mission i Aabybro, og det regner vi med vil fortsætte. I forbindelse med denne orientering skal der også siges en STOR TAK til alle, der gennem årene har bidraget til og støttet I.M.’ s arbejde i Gjøl sogn! TAK til menighedsrådet / kirken for godt samarbejde! På vegne af Indre Mission på Gjøl, Niels Jørgen Larsen Navne Ella Marthina Lukassen Døbt den 13. januar Datter af Anette og Martin Lukassen, Gjøl Anna Møller Edlefsen Døbt den 20. januar Datter af Maria Louise Møller og Frank Edlefsen, Gjøl Morgan Eltzholtz Westergaard Døbt den 27. januar Søn af Susanne Eltzholtz og Anders Westergaard, Gjøl Oskar Nepper Skovgaard Døbt den 17. marts Søn af Lise Nepper Skovgaard og Kim Mingo Skovgaard, Gjøl Helena Bojsen Døbt den 17. marts Datter af Mette og Lars Bojsen, Gjøl Julie Lucia Westergaard Døbt den 7. april Datter af Sandie Mouritsen og Bjørn Westergaard, Gjøl Dødsfald Jytte Jensen Børge Ottesen Thyra Kirstine Nielsen 5 Uddeling af børnebibler Palmesøndag. det s ker Litteraturkredsen af 2003 Kredsen har 15 deltagere fra det meste af Jammerbugt Kommune, og der er altid plads til én til. Vi læser fortrinsvis nyere romaner. Vi samles onsdag eftermiddag i ”Huset”, Nørreøkse Engvej 1 i Arentsminde, fra kl. 14.30 til 16.00, medmindre andet er angivet. Hvis du kunne tænke dig at være med til at læse og diskutere bøger, er du meget velkommen til at henvende dig til undertegnede på mobil 4162 2105 eller gtt(at)live.dk Deltagelse er gratis (dog 20 kr. for kaffen). Boglisten for det kommende efterår ser sådan ud: 28. august: Kim Leine: ”Profeterne i Evighedsfjorden”. 2. oktober: Riikka Pulkkinen: ”Sandt”. 6. november: Victoria Hislop: ”Øen”. Troels Tejlgaard, Gjøl Pilgrimsvandring i Jammerbugt Søndag den 26. maj kl. 9.30 fra Tranum Kirke. Pilgrimsvandringen indledes med en kort udsendelsesgudstjeneste i Tranum Kirke kl. 9.30. Undervejs vil der være pauser bl.a. hvor der er noget specielt at se, og der bliver lejlighed til at synge en salme og få et lille ord at gå på. Vi kan snakke sammen, men en lille del af turen vil foregå i stilhed. På et passende sted undervejs gør vi ophold for at nyde medbragt mad og drikke. Ca. kl. 15.00 ankommer vi til Rødhus Kirke, hvor der venter en forfriskning, og kl. 15.30 afsluttes med nadvergudstjeneste i kirken. Turen er på cirka 14 kilometer. Der kan arrangeres kørsel af chauffører fra Rødhus Kirke til Tranum Kirke, hvis det er et problem - i givet fald bedes man bemærke det ved tilmelding. Enhver er velkommen til at være med og deltagelse er gratis. Tilmelding til Benthe Kleon Jeppesen tlf. 98 24 30 47 eller John Kristensen tlf. 98 23 50 37. Gud & Pasta Onsdag den 29. maj kl. 17.30 i Gjøl Kirke Vi starter med en kort gudstjeneste i børnehøjde. Derefter går vi i sognegården for at spise sammen. Arrangementet er gratis, men vi vil gerne have en tilmelding senest den 26. maj til Lone Krogsgaard Tlf. 98277050/ sms 51514648 eller [email protected] Dagplejerne er flittige bruger af sognegården, og denne gang var det for at holde bamsedag. Der blev bagt boller, sunget bamsesange, og leget med børnenes bamser. En rigtig dejlig dag for både børn og voksne. 6 det s ker Voksen- og familiearbejde Sogneudflugt til Anne Justs Have Onsdag den 19. juni kl. 18.30 Fredag den 24. maj kl. 19.00 Tur til Gateway Blokhus. Afgang fra sognegården i Aabybro. Turen går til Anne Justs Have i Hune. Vi kører i private biler og fylder dem op. Afgang fra Gjøl Kirkes parkeringsplads kl.18.30. Ankomst ca. kl. 19.00, hvor vi kan gå rundt og se haven og de dejlige blomster. Der serveres kaffe med kringle i havens kaffehus, og vi slutter af med aftensang inden det er tid at køre til Gjøl. Pris for turen er 60,- kr. Tilmelding til Jørn Rytter tlf. 98277110 eller Bente Skole tlf. 98277178 mellem kl.17.0018.00 fra tirsdag den 11. juni til sidste frist fredag den 14. juni. Koncert med Bach i BoXen Søndag den 4. august kl. 19.30 i Gjøl Kirke Kom og oplev Bachs musik på en ny og spændende måde, når det nordjyske ensemble ”Bach i BoXen” opfører vokalmusik og instrumentalmusik af J. S. Bach. Bach i BoXen er et meget utraditionelt barokensemble bestående af fire sangere, en pianist og en sopransaxofonist. Alle musikere er uddannet ved Det Jyske Musikkonservatorium, Aalborg. Billetpris: 75,- kr. Vendsyssel Festivalen sælger billetter i forsalg. Derudover er der slag ved indgangen. Bach i BoXen består af: Charlotte Hjørringgaard Larsen, sopran Marie Keller Sørensen, alt Jens Olav Heckmann, tenor Søren Ohlsen, bas Pia Munk. sopransaxofon Lise Gram Jensen, klaver. 7 Lørdag den 8. juni kl. 5.30 Guidet fugletur med naturvejleder Svend Møller Nielsen. Vi starter kl. 5.30 ved Naturcenteret i Fosdalen og slutter af samme sted med morgenkaffe og rundstykker. Fredag den 23. aug. kl. 18.30 Grillaften hos Anna og Ole Nielsen, Canada 12, Attrup. Mad og service medbringes til eget forbrug. 205 Adresser Sognepræst Lone Krogsgaard Kirkebakken 7, Gjøl Tlf./fax 98 27 70 50 Mobil 51 51 46 48 [email protected] Mandag fridag. Ved ferieog fridage henvises til sognepræsten i Biersted tlf. 98 26 80 38 Graver Pia Bejlegaard, Kirkegårdskontoret Tlf. 98 27 72 90 / privat tlf. 98 27 73 74 [email protected] Træffes bedst på mobil 20 23 74 50 Mandag fridag Organist Kristian Melchior Echwald Tlf. 35 14 90 53 / 20 78 90 53 Menighedsrådsformand Bente Skole Limfjordsgade 39, Gjøl Tlf. 98 27 71 78 [email protected] Gudstjenester tid andetpræst Maj Søndag den 26. 10.15 Fælles gudstj. iLK Biersted Kirke Juni Søndag den 2. 10.15 LK Søndag den 9. 9.00 SGW Søndag den 16. 10.15 LK Søndag den 23. 10.15 Fælles gudstj. LK på Gjøl Søndag den 30. 10.15 LK Juli Søndag Søndag Søndag Søndag den 7. den 14. den 21. den 28. 9.00 10.15 9.00 10.15 SGW SGW SGW LK August Søndag den 4. 9.00 Søndag den 11. 10.15 Søndag den 18. 10.15 Søndag den 25. 10.15 Forklarings- gudstjeneste LK SGW LK LK Kirkeværge Jonna Uttrup, tlf. 98 27 74 43 Gjøl Sognegård Kirkebakken 26, Gjøl 9440 Aabybro, tlf. 98 27 72 91 www.gjoelkirke.dk Udgivet af Gjøl menighedsråd. Kirkebladsudvalg: Rikke Christensen, Jonna Uttrup, Ellen Houlbjerg og Lone Krogsgaard (ansv.) Forsidefoto: Fotografen i Pandrup. deadline: For næste blad den 10. juni 2013. Stof hertil sendes til Lone Krogsgaard. Udkommer uge 34. Sognepræstens sommerferie Uge 28, 29 og 32. Embedet varetages i den periode af sognepræst Sofie Gjørup Winkel tlf. 98 26 80 38. LK = Lone Krogsgaard · SGW = Sofie Gjørup Winkel Kirketaxa: (Aabybro Taxi) tlf. 98 24 11 77 - kan gratis benyttes til alle gudstjenester og arrangementer i kirken og sognegården, som menighedsrådet indbyder til. Menighedsrådsmøder Tirsdag den 4. juni og tirsdag den 6. august kl. 19.00 i sognegården. Møderne er offentlige og alle er velkomne Besøg Jeg kommer gerne på besøg i hjemmet eller på sygehuset. Sig blot til, hvis der er brug for en snak. Lone Krogsgaard TEAM LYNDERUP 97 17 34 08 Regnskabsfører John Stark Kan træffes på tlf. 25 13 06 06
© Copyright 2024