”Bæredygtigt” græs på Roskilde Dyrskueplads Det bliver hårdt at være Roskilde Dyrskueplads de næste mange måneder. Ikke nok med at pladsen skal lægge græs til både kluntede klove, hoppende hove og festende fødder; den skal også klare et Viking Run og et kræmmermarked, før den kan holde en velfortjent ferie. Hvad kræves der egentlig af et underlag, der kan se frem til så mange måneders slid og pres? Roskilde Kommune er ansvarlig for pleje og vedligehold af Roskilde Dyrskueplads, og Gartnertekniker Camille Mortensen fra kommunen fortæller: ”Vi skal sørge for, at der er slidstærkt græs derude, der kan holde til arrangementerne. Og det skal være græs, som hurtigt kommer i vækst”. Forberedelserne til sommerens strabadser begyndte allerede i foråret, hvor OK Grøn Anlæg, som udfører arbejdet for Roskilde Kommune, efter en grundig dybdeluftning af Roskilde Dyrskueplads eftersåede arealerne med Turbo Masterline. Fordelen ved Turbo Masterline er, at den indeholder 50 % Axcella, som er en ny type af westerwoldisk rajgræs, som spirer og gror hurtigere under lavere temperaturer end andre græsser. Dvs. at slidte områder og større huller på pladsen hurtigt blev dækket af et fint græstæppe til de forestående arrangementer. Desuden er Turbo MaDet lysegrønne skær på jordoverfladen viser, hvor sterline en slidstærk blanding, som netop kan klare det hårde slid af Turbo masterline er blevet sået. mange fødder og hove. I den ideelle verden havde Camille Mortensen helst set, af pladsen blev eftersået mellem Roskilde Dyrskue og Roskilde Festivalen, men der er simpelthen ikke nok tid til at få græsset ordentligt etableret. Det skyldes bl.a., at der i forbindelse med Roskilde Festivalen opsættes en hel ”by” af telte, scener og gulve, som skygger for græsset, så det ikke får den optimale mængde sol og nedbør (hvis vejret altså arter sig). Det er faktisk ikke før kræmmermarkedet og Viking Run er afviklet i midten af august, at OK Grøn Anlæg kan komme til at efterså igen. Denne gang har Camille Mortensen valgt at efterså med Superliga Masterline. Superliga Masterline indeholder bl.a. 4turf, som har en utrolig god vinterfasthed. Desuden indeholder blandingen nogle af markedets mest slidstærke rajgræsser, som bør ruste pladsen til næste års arrangementer. Prodana Seeds A/S · Fåborgvej 248 · DK-5250 Odense SV · Tlf.: 6317 1600 · Fax: 6317 1619 · www.prodana.dk
© Copyright 2024