1. No category

Det umuliges maler
"jeg er optaget af publikum – det er malere ellers
ikke, de er optaget af hvad de selv føler. Det er jeg
ikke. Jeg er optaget af, hvordan man kan få folk til
at komme og kigge og helst også dagen efter."
Ordene er Otto Frellos, og de understreger, at vi har
at gøre med en uortodoks maler, der går sine egne
veje. Af samme grund er han endnu at betragte som
en outsider i den danske kunstverden, selvom hans
malerier får et stadigt større publikum. Således besøgte mere end 30.000 den retrospektive udstilling,
der afholdtes i anledningen af 85-årsdagen i 2009.
Biografi
Otto Frello er født i 1924 lidt nord for Varde. Efter
skolegangen lærte Otto Frello malerfaget og fra
1943-47 arbejdede han som malersvend i Esbjerg.
I 1948 rejste han til København, hvor han efter at
have taget studentereksamen læste kunsthistorie.
Sideløbende uddannede han sig i tegning og maling
på flere københavnske kunstskoler. Sidst på "Akademiet for fri og merkantil Kunst", hvor han snart
avancerede fra elev til lærer og siden blev forstander. Sideløbende med lærergerningen arbejdede
han også som illustrationsmaler og opøvede en
enestående færdighed i naturtro gengivelser af alle
slags motiver. Fra 1967 tegnede han bl.a. for Politikens forlag, hvilket medførte en række udgivelser
med Otto Frellos illustrationer. Serien tæller blandt
andet illustrationer af ædelsten, klædedragter, stilarternes historie og balloner og luftskibe.
Fra 1970 indledte Frello sin produktion af
fabulerende oliemalerier, der indtil videre tæller
omkring 80 lærreder. Otto Frello har boet de sidste
mere end 60 år i København. Han er i dag 85 år og
maler fortsat.
Produktion
Otto Frello afsøger det umuliges grænser i sine
malerier. Således rummer hans produktion en
række billeder, der udfordrer vores forestillinger
om, hvordan malerier skal være. Gentagne gange
er eksempelvis billedramme og motiv integreret,
sådan rammen indgår på lige fod med selve maleriet. Han har sat elektrisk strøm til et af sine billeder,
fordi sommerfuglene skulle bevæge sig (To kvinder). Han har i sin jagt på den mest overbevisende
perspektiviske illusion arbejdet med et rummeligt
eller 3-dimensionelt maleri (Det skæve rum, Domhuset), ja han har sågar i et af sine mest ambitiøse
malerier (Københavnerbilledet) forsøgt at male den
4. dimension – tiden. Hvis det er umuligt må det
forsøges – synes devisen næsten at være.
Altid spiller publikum en hovedrolle i hans
billeder og har undervejs resulteret i overraskende
malerier som eksempelvis Den blå kugle. Otto
Frellos malerier ønsker at komme i dialog med
publikum. De inviterer således beskueren til selv
at bruge fantasien og med udgangspunkt i motivet
fortælle billedets historier. Denne interaktion mellem maler, maleri og beskuer er for mange mennesker dybt fascinerende.