Program forår 2015 Temaaftener Temaaftener i Landsforeningen Spædbarnsdød er for forældre samt familie, venner og kolleger (dog er møderne altid uden børn). Indledningsvis er der et oplæg, som typisk varer 20-30 min. En professionel eller en forælder, der selv har mistet, står for aftenens oplæg. Derefter vil der være mulighed for at tale om aftenens tema. Ofte er der rum til også at tale om det, der i øvrigt fylder for de forældre, der deltager. Foreningens frivillige medarbejdere byder velkommen, leder mødet og sørger for, at det er trygt for alle at deltage. Vil du høre mere om Temaaftenerne, kan du kontakte: Landsforeningen Spædbarnsdøds sekretariat 3961 2451 [email protected] Frivilligcenter Odense Toldbodgade 5-7 5000 Odense C Onsdag den 28. januar: Fædre og sorg I aften kommer to fædre, som begge har mistet et barn. De vil hver især fortælle om, hvordan de i tiden efter deres tab taklede sorgen og savnet til deres barn. Onsdag den 25. februar: Børn og sorg Psykolog Marianne Bjåstad, som selv har mistet et barn (og er gravid med sit 5. barn), vil fortælle om børns forståelse af sorg. Bl.a. ud fra sine egne erfaringer vil hun snakke om børns reaktioner på at miste en bror eller søster og dét, at forældrene er kede af det. Onsdage den 25. marts: Mindeaften Vi skal snakke om de minder, vi har om vores børn, hvordan vi bruger dem i hverdagen, og hvordan de måske ændrer sig over tid. I er meget velkomne til at tage tegninger, billeder eller andre symbolske genstande med, som I bruger til at mindes jeres barn. Onsdage den 22. april: Pårørendeaften I aften taler vi om at være pårørende til en person i sorg og om at være i sorg. Hvilke udfordringer kan vi møde som henholdsvis pårørende og forældre? Hvordan er vi der bedst for hinanden i sorgen? Thor Svendsen, rådgiver i Landsforeningen Spædbarnsdød, holder et oplæg, vi kan snakke ud fra. Forældre, bedsteforældre, anden familie, venner og kolleger er velkomne. Stine: 2982 5803 Astrid: 5094 5852 Onsdag den 27. maj: Parforhold At miste et spædbarn er en stor belastning både for os som individer og i mindst lige så stor en grad for parforholdet. For nogle kan det styrke forholdet, for andre kan tanken om at skulle fortsætte livet sammen være uoverskueligt. Et forældrepar fortæller om erfaringer med parforholdet i centrum. Kl. 19.00-21.30 I juli måned holdes sommerferie. Onsdag den 24. juni: Gravid igen I aften kommer en jordemoder fra OUH og fortæller om at skulle være gravid igen efter at have mistet. Hvilke tanker gør vi os? Hvordan kan sundhedsvæsnet hjælpe os? Både gravide og ikke-gravide er velkomne.
© Copyright 2024