Aarhus Forår 2014 - Landsforeningen Spædbarnsdød

Temaaften
Program forår 2014
Landsforeningen Spædbarnsdød inviterer forældre og pårørende
til Temaaften. På Temaaftenerne har du/I mulighed for at møde
andre, der har mistet spædbørn.
Torsdag d. 9. januar - “Bedsteforældreaften”
I 2009 mistede Kirsten Christensen sit første barnebarn - Karoline. Som bedsteforældre
går sorgen på ”to ben”; det selv at have mistet sit barnebarn og det at se sit barn være i
krise. Kirsten har hele sit liv arbejdet som psykolog og netop den psykologiske synsvinkel i samspil med den personlige beretning, vil være i centrum for oplægget denne
aften hvor både forældre, bedsteforældre og øvrige pårørende er velkommen.
Der tales om de reaktioner forældre kan opleve både personligt, i
omgivelserne, i parforholdet eller hos eventuelle søskendebørn.
Indledningsvis vil der være aften være foredrag af en professionel
eller beretninger fortalt af andre forældre.
Til Temaaftenerne vil du/I blive vel modtaget af frivillige fra foreningen – forældre der også selv har mistet spædbørn.
Adresse:
Frivillige huset
Grønnegade 80, 1
8000 Aarhus C
Alle arrangementerne starter kl. 19.00 – 21.30
Vil du høre mere om Temaaftenerne, kontakt da mødelederne i Aarhus:
Rebekka Høy Biegel – 6179 2503
Sophie Ildsvad - 4040 1219
Kamilla Arve Vesterbæk - 2576 0399
Anna Gabriel Top - 2240 9665
Ann-Katrine S. Friis – 2711 2807
Torsdag d. 6. februar “Dialog og relationer når man har mistet”
Mange forældre oplever en stor styrke i den omsorg, familier, venner, kolleger mm
viser efter de har mistet deres barn. Men samtidig kan der også være en frustration
over at ingen helt forstår dem. Og mange pårørende kan have svært ved at gennemskue hvad der er hjælpsomt, og kan være bekymrede over om de nu gør det rette. Dette er en aften hvor vi berører nogle af de udfordringer, der kan være i forhold til at
kommunikere både som pårørende og forældre. Familie, kolleger, venner mm er meget
velkomne til at deltage. Birgitte Horsten, der er rådgiver i Landsforeningen Spædbarnsdød holder et oplæg vi kan tale ud fra.
Torsdag d. 13. marts - ”Søskendesorg”
Camilla, som havde et barn, da hun mistede sine to drenge, kommer og fortæller om
hvordan storesøster reagerede, og hvordan hun taklede denne søskendesorg lige efter
tabet og frem til i dag.
Torsdag d. 10 april - ”Gravid igen”
At blive gravid igen er for mange forældre, der har mistet et spædbarn, et kæmpe ønske. Og samtidig kan en ny graviditet til tider være en følelsesmæssig belastning. Olav
Bjørn Petersen, overlæge på Skejby Sygehus, vil fortælle om, hvordan man fra sygehusets side kan hjælpe og støtte i løbet af en ny graviditet.
Torsdag d. 8. maj - ”Mindeaften”
Mange forældre oplever et behov for at give sorgen et konkret udtryk eller et symbol
enten på gravstedet eller derhjemme. På denne temaaften er der mulighed for at du
selv kan lave en dekoration el. andet til dit barn. Birgit, blomsterbinder, som selv mistede sit barnebarn i 2008, guider os igennem til et smukt og personligt resultat. Vi sørger
for, at der er materialer til en flot dekoration til deltagerne. For dem der ikke har lyst til
at kreere, er der selvfølgelig mulighed for dele erfaringer om hvordan vi mindes vores
børn. Du er velkommen til at medbringe noget personligt eller andet du gerne vil have
pyntet f.eks. en sut, bamse, bil, vase, skål, blomster. Husk at medbringe en saks eller
blomstersaks.
Torsdag d. 12. juni - "Parforholdet i sorg"
Vi er forskellige som mennesker og reagerer forskelligt efter at have mistet. Det kan for
nogen være en belastning for parforholdet at vi reagerer forskelligt. Dorthe og Anja jordemødre Skejby y3 holder oplæg. Fokus for denne aften vil være rettet på, hvordan
vi bedst kan give plads til hinanden og vores sorg i en tid, hvor det er svært at rumme
hinanden og andre.