STENSBY MØLLEBÆK STIER ÅBNING LØRDAG DEN 15. JUNI 2013 (P-pladsen ved Stenbymølle sø/ Mallings Kløft) Det er en stor glæde at kunne fortælle, at Stensbygaard den 15. juni 2013 åbner et nyt stisystem for gående i forbindelse med ejendommens skove og engarealer. Stisystemet består af fire forbundne stier, hvor eksisterende stier forbindes med nye, og tilsammen skabes der mulighed for at gå ture på en strækning svarende til knap 10 kilometer fra Stensved i nord til Stranden i syd. Stierne er markerede og ved de tre indfaldsveje er opstillet formidlingsskilte, som fortæller om, hvad der kan opleves i de pågældende områder. Stensby Møllebæk Stier er blevet muligt takket være økonomisk støtte fra Vordingborg Kommune, LAG-Vordingborg, Friluftsrådet og Miljøministeriets pulje ”Lokale grønne partnerskaber”. Vel mødt – god tur! Åbningsprogram KL. 14.00 Velkomst og åbning af Stensby Møllebæk Stier v. Marie Riegels Melchior fra Stensbygaard og Flemming Kruse, Naturchef i Vordingborg Kommune. KL. 14.30 Fælles tur begynder fra P-pladsen v. Stensby Møllesø til fortidsmindet Kong Valdemars Jagtslot og tilbage igen. Undervejs gøres der holdt ved Stigbordet, hvor biolog Jimmi Spur Olsen, Vordingborg Kommune, fortæller om fiskelivet i bækken. Ved den nye Balancebane er der af naturvejleder i Vordingborg Kommune, Elise Hvelplund, tilrettelagt aktiviteter særligt henvendt til børn. KL. 15.30 Fortidsmindet ”Kong Valdemars Jagtslot”. Niels Riegels fra Stensbygaard vil fortælle om fortidsmindets historie. Herefter går turen tilbage til P-pladsen ved Stensby Møllesø / Mallings Kløft. Kl. 17.00 Turen forventes at slutte Stensved Lokalråd vil sørge for en lille forfriskning inden turen går i gang. Stensby Møllebæk Stier er blevet til med økonomisk støtte fra Vordingborg Kommune, LAG-Vordingborg, Friluftsrådet og Miljøministeriets pulje ”Lokale Grønne Partnerskaber.
© Copyright 2024