Sognebladet
For Kalvehave og Stensby sogne
Nr.2.Juni-august2010
lV§ø.§
Sydsjællands skovpragt
I
den tidlige middelalder var det sydligste Sjælland endnu helt skovklædt.
Storskoven Stensved bredte sig fra kyst
til kyst, kun afbrudt her og der af ryddede lysninger.
Men op gennem middelalderen og
nyere tid bredte rydningeme sig mere
og mere, og samtidig begyndte århundreders brug og misbrug at sætte sit præg
på den gamle skov. Mængder af græssende kvæg forvandlede langsomt og
umærkeligt de centrale dele af storskoven til et vældigt overdrev fælles for et
stofi antal af egnens landsbyer.
Indtil landbo-reformtiden var græn-
seme mellem agerland, overdrev og
skov flydende, men med skovloven af
1805 blev der afstukket faste skel mellem landbrugsjorden og den skov, der
fremover skulle holdes i fred bag solide
stendiger. Samtidig rykkede husmændene ud og koloniserede overdrevet,
der blev fowandlet til givtig agerjord.
Selvom det nu k-un er beskedne rester,
der er tilbage afden fordums skovpragt i
Sydsjælland, så sætter skoven dog stadig
sit stærke præg på landskabet. Rækken
af strandskove fra Vordingborg og hen
på den anden side af Kalvehave hører til
iandets smukkeste skovpartier, og de har
meget at byde på for folk med botaniske
og arkæologiske interesser.
Men her findes også nyere kulturhistoriske minder. Kendt er de store.
gamle "marineege", som i begyndelsen
af forrige århundrede blev udtaget til
anvendelse ved genopbygning af den
flåde, som gik tabt under Englandskrigene. Et andet skovhistorisk minde,
som er langt mindre anseligt, men til
gengæ1d
har et videre historisk per-
spektiv er båndkæppeskoven.
Båndkæppeskoven
I Viemose Skov var der et parti med
højstammede egetræer og underskov
af hassel - ikke et vildtvoksende krat,
m'i
sK0vJ770 S
men buske med regelmæssig afstand og
medpræg af forstlig pleje. Den såkaldte
"båndkæppeskov", som det attendeårhundrede spillede en betydelig rolle i
det lokale skovbrug.
Botanikeren Chr. Vaupe1l, hvis pionerarbejde om "De danske Skove" ud-
i
kom 1863, var fuld afbeundring over
"den smukke rationelle behandling af
underskoven, som finder sted i de Petersgårdske skove".
Han forlæller herom: "Medens man
i andre skovegne nøjes med at afsætte
hasselen til gærdsel (materiale til at
bygge gærder af), behandles den i de
Petersgårdske skove på en egen måde,
hvorved det bliver muligt at forædle
produktet. De lange hasselgrene, som
til hammerskafter, tøndebånd osv. og kaldes
derfor båndkæppe. De betales efter
længden, dog således, at værdien stiger
efter længdeforholdet. otte bandkæppe,
to alen lange betales med to skilling,
otte bandkæppe, fem alen lange betales med 16 skilling og havde altså otte
udgar fra stubbene, forfærdiges
1700-årenes bondeskovbrug, må
i Kalvehave.
lidt på, hvorledes ejendoms- og brugs-
I
1860 peger man på, at afsætnings-
forholdene har ændret sig, "idet hollandske pilebånd og billigejernbånd for
en del har afløst de tidligere uundværlige hasselbånd". Endnu en halv snes år
fortsatte produktionen i fuldt omfang,
men så måtte den i 1870'erne de fleste
steder vige pladsen for mere rentable
gange så stor værdi."
"For at opelske brugelige bandkæppe
fordrede hasselen en bestemt behand-
bøgeplantninger.
ling" fortæller Vaupell. Erfaringerne har
Hvad er nu forklaringen på, at vi i en
ca. 60-årig periode har dette ejendom-
vist, at man bør anvende en omdrift, der
i Viemose skov er på otte ar. I Iøbet af
disse otte år kunne man i reglen danne
en båndkæp på flre alens længde. De
længere båndkæppe fik man ved, at man
hver høst lod nogle af skuddene sidde,
således at "den nærende blad-virksom-
I
løbet af en
sådan otte-årig periode kunne man på
6n tønde land Iå 64 båndkæppe på fem
alens længde, 640 på fire alen,1420 ptr
tre alen o92756påto alen. Den samlede
årsproduktion 1å i 1850'erne på mellem
12.000 og 30.000 bandkæppe.
hed" kunne videreføres.
Båndkæppeskoven
gav arbejde til
egnens husmænd ved hugning og sortering af hasselkæppene, men vigtigst var
dog selve "bandgøringen", fremstilling
aftøndebåndene. Alene i Kalvehave by
var der ved folketællingen i 1855 seks
husmænd, der blev opført som "båndgørerc". Deres arbejde bestod i at flække hasselkæppene med kniv eller økse
og at tildanne det udspaltede bånd til
den ønskede tykkelse med båndkniven,
mens det blev holdt fast i snittebænken.
Båndgøreme blev
i
begyndelsen af
1800-årene betalt med et bestemt pengebeløb pr. hundrede kæppe. Husmændene havde en hævdvunden ret til selv
at tage en såkaldt "talkæp" for hver
snes. Det var forstmændene ikke var
så begejstrede foro da der var en tilbøjelighed til, at båndgøreme "tilbageholdt
de bedste kæppe som talkæppe".
Om afsætningen siger Vaupell:
"Vordingborgs skippere anser sig eneberettigede til at købe kæppene, som
tildannes af husmændene, hvorefter
skipperne fører dem til København og
sælger hammerskafteme til Holmen og
båndkæppene til skibsbrug".
1 850'ernes skovauktionsprotokoller viser dog, at de flittigste opkøbere
af bånd og hammerskafter var fem-
vi
seks skippere, som var hjemmehørende
Produktlon i skovbruget
melige indslag i skovbruget under
Petersgård, en produktion, som man
ikke finder noget sidestykke til i andre
skovdistrikter? Svaret på dette spørgsmål finder vi længere tilbage i tiden, for
bandkæppedyrkningen var i virkeligheden en gammel specialitet, som bønderne i Sydsjælland havde udviklet, og
som statsskovbruget blot havde videreført. Forstmændene lagde da heller ikke
skjul på, at de stod i gæld til 1700-arenes bøndeg ja ifølge Vaupell indrømmer
de endog, "at de ikke formå at producere så mange eller så gode båndkæppe,
som bønderne kunne tilvejebringe, da
se
retten var til skoven i ældre dage.
Man skelnede mellem "overskoven"
de store træer, som gav gavntømmer
samt olden til at føde svin på og "un-
-
-
derskoven", hassel, tjørn, navr og lignende buskvækster, som havde gode
vækstbetingelser
Overskoven var forbeholdt godsherren. Skulle bonden bruge gavntræ,
kunne han få det efter udvisning fra
godset - mod betaling eller som led i
hævdvundne rettigheder. Også retten
til at drive svin på olden var knyttet til
overskoven, og bonden måtte derfor betale en afgift, hvis han ville have andel
i dette gode. Men skovbunden, græsset,
kunne han frit benytte til føde for heste
og køer, der hvor skoven ikke var fredet.
Også underskovens buske kunne han i
reglen disponere frit over. Her fik han
først og fremmest materialer til hegnene
omkring de dyrkede marker samt risbrænde til den store bageovn. Men han
kunne også finde emner til håndredskaber og lignende.
(Kilde: Tidsskriftet SKALK (4/1979) og
Vaupells bog om De danske Skove)
de drev båndkæppehugsten".
For at forstå forudsætningerne for
Af Henni Steffensen
Familiegudstjeneste i
Peterskirken i Stensby
Torsdag den 3.juni kl. 17.30. Efter
vi har sunget salmer og hørt en historie fra Bibelen er kirken vært ved
fællesspisning i kirken. Af hensyr til
maden er der tilmelding senest
mandag den 31. maj til kirkeværge
Lotte Steh tlf. 55 38 71 06 eller på
E-mail : [email protected]
Menu: Spaghetti med kødsovs, saftevand/vin og ispinde.
Sankt Hans gudstjeneste i
Kalvehave Kirke
Onsdag den 23.juni. kl. 20 ved
Eva Brinck Jensen. I samarbejde
med Idrætsforeningen, Lokalrådet og
spejderne er der efter gudstjenesten
fakkeltog til sportspladsen, hvor
der er bål og båltale ved borgmester
Henrik Holmer.
Pilgrimsvandring
Søndag der.29. august arrangeres
pilgrimsvandring fra Øster Egesborg
til Stensby. Der indledes med en
friluftsgudstjeneste på Katte- bjerg
i Røstofte kl. 10, hvorefter man
vandrer ad snørklede stier til Stensby
Kirke med indlagt stilhed og andagter undervejs. Ankomst Stensby
Kirke ca. kl. 14.30, hvor der aftroldes
afsluttende gudstjeneste med altergang vedAlex Mark Knudsen og
Knud Munck.
Arr. Langebækkirkerne
Konfi rmand i ndskrivni ng
Torsdag den 2. septemberkl. 17-18
i Langebæk Præstegård.
Husk dåbsattest!
Kirkekoret
Fremover øver koret i Peterskirken i
Stensby hvertorsdag kl. 15-16 ved
Lennart og Anelise.
Menighedsrådsmøder
i Langebæk Præstegård (off. adgang)
Kalvehave Menighedsråd
Tirsdag den22. jluri kl. 19.00
Tirsdag den 17. augustkl. 19.00
se wwwkalvehavekirke.dk
Stensby Menighedsråd
Peterskirken i Stensby
Døbte:
l0.januar 2010
Alison Elizabeth Riegels Melchior, datter
af Alison Marie Frazer Riegels Melchior
og Christoffer Mogens Melchior.
Zander og Jack Nielsen, Vordingborg.
7. marts 2010
Eva Munck, datter af
Elena og Knud Munck, Langebæk.
København.
10. januar 2010
Camilla Ballin, datter af Marlene og
Theis Balling. Stensved.
9. marts 2010
Sara Biilling Lindegaard og
Sofia Biilling Lindegaard, døtre af
Gunhild Lindegaard Rasmussen og
Søren Biilling Jensen, Langebæk.
Vielser:
23. jaruar 2010.
Mia Olivarius og
l6.januar 2010
Astrid Marie Rysgaard, datter af
Sanne og Peter Rysgaard, Vordingborg.
Jeppe Permin, Roskilde.
30. januar 2010
Marcus Dambæk True, søn af Mai-Britt
Dambæk True og Søren True, Stensved.
7. februar 2010
6. marts 2010
Emilia Julie Vintheq datter af Bettina og
Martin Mnther, Stensved.
Anne Dorthe Øie Eriksson og
Bjarne Pedersen, Stege.
Døde, begravede og bisatte:
23. januar 2010
14. marts 2010
Benjamin William Larsen, søn af
Susanne Sørensen og Johnny Larsen,
Frede Johannes Jakobsen,
Stensved.
Langebæk,91 år.
24. janrar 2010
Benny Gøtterup Jensen, Kalvehave, 80
ar.
2. marts 2010
Yielse:
30. januar 2010
Mai-Britt Dambæk Bøje og Søren True,
Stensved.
Børge Christensen, Langebæk, 82 år.
2.marts2010
Lotte Nielsen, Gl. Kalvehave,
5l
år.
5. marts 2010
John Holm Mønster, Langebæk,43 år.
Døde, begravede og bisatte:
10. januar 2010
ry,tte Birgitte Jensen, Stensved, 61 år.
20. januar 2010
Niels Christian Frederiksen,
19. marts 2010
Stensved, 80 år.
Preben Vilbrad Jørgensen,
Gl. Kalvehave, 81 år.
21. jaruar 2010
12. april 2010
Kis Bæk Juhl, Viemose, 56
Ebba Hansen, Stensved, 9 I år.
24. jamar 2010
år.
17. apil2010
Henry Korsgaard Jensen,
Langebæk 74 ir.
HerlufHansen, Stensved, 98
år.
10. februar 2010
Kurt Nielsen, Stensved, 56
år.
16. februar 2010
Gudrund Kathrine Petersen,
Stensby, 88 år.
Vejkirken åbner dørene
Kalvehave Menighedsråd åbner igen
i år kirken i perioden 22. juni tll 30.
juli. Åbningstiden er tirsdag til fredag kl.13.30 til 16.30.
Man kan sætte sig i stille andagt,
eller man kan gå på opdagelse i kirken. Der kan købes en folder med
udførlig gennemgang af Kalvehave
Kirke, og derudover har Kirkefondet
udgivet en folder, som kort beskriver
alle vejkirkeme i Danmark, samt en
folder, 'Nøgle til kirken", der beskriver de forskeliige tegn og symboler
juni kl. 19.00
og de forskellige "genstande", der
flndes. Der er i kirken også fremlagt
www.langebaekkirkerne. dk
kort med Fadervor og andre bønner.
Torsdag den 17.
se
Kalvehave Kirke
Døbte:
2'/. februar 2010
Dicte Zander, datter af Michette Tanja
24. februar 2010
Ebba Elisabeth Andersen, Mem, 7 9 Lr.
9. marts 2010
ErikNiels Olsen, Stensved, 80
ar.
9. marts 2010
Ole Hindborg Hemmingsen,
Kalvehave, 66 år.
I 8.
marts 201 0
Erik Orsholt, Stensved, 88
år.
31. marts 2010
Knud Poul Pawlik, Langebæk,66
23. april2010
Lene Stage Lund, Ålebæk, 37 år.
23. aprll2010
Anny Thomsen, Stensved, 73 år.
ir.
Præst Knud
Gudstienester og
arfangementer
Kalvehave Kirke
Peterskirken
Ingen
17.30 KM
Spaghetti-gudstj eneste
Ingen
9.15
l3.juni
9.15 EBJ
Ingen
20.juni
Ingen
9.15
20.00 EBJ
Ingen
3. juni
6.
juni
1. søndag e.
AMK
trinitatis
Mandag: fridag
E-mail: [email protected]
Præst Eva
Brinck Jensen
Grønsundvej 255, Damsholte,
4780 Stege
T1f. 55 81 50 24
E-mail: [email protected]
2. søndag e. trinitatis
AMK
3. søndag e. trinitatis
23.
Munck
Langøv ej 2, 47 7 2 Langebæk
Tlf. 55 39 50 37 ' Fax 55 39 50 54
Træf.: Ti.-fre. 10-12,1ø. eft. aftale
juni
Organist Lennart Lindegaard
Københavnsvej 16,
4760 Vordingborg
Tlf. 21 63 55 86
E-mail: [email protected]
Sankt Hans gudstjeneste
27. ytni
4. søndag e. trinitatis
4.juli
9.15 EBJ
Ingen
Kirkesanger Anelise Kulle
Pilevej 5, 4760 Vordingborg
Ingen
12.00AMK
E-mail: [email protected]
Ingen
9.15
5. søndag e. trinitatis
ll.juli
KM
6. søndag e. trinitatis
18.
juli
10.30
KM
Ingen
Tlt.29 7t
64 04
Kalvehave Kirke
Kirkevej 2, 47 7 | Kalvehave
ww*.kalvehavekirke. dk
7. søndag e. trinitatis
juli
25.
Ingen
10.30
KM
8. søndag e. trinitatis
l.
august
9, søndag e. trinitatis
10.30
8. august
10. søndag e. trinitatis
9.15
15.
august
KM
9.15
KM
KM
10.30
KM
KM
Ingen
9.15
9.15 EBJ
Ingen
1L søndag e. trinitatis
22. august
9.15
KM
Tlf.55 38 81 05 (bedst 12-13)
Menighedsråds formand:
Per Ståhl-Nielsen
Petergaards Alrc 5, 477 2 Langebæk
Tlf. 55 39 69 89
E-mail: [email protected]
Kirkeværge John Thøfrrer
12. søndag e. trinitatis
29. august
13. søndag e. trinitatis
Graver Ole Nielsen
Kirkevejen 2, 477 I Kalvehave
ca. 14.30AMKogKM
Pilgrimsvandring med
Langebækgade 18, 47 7 2 Langebæk
Tlt.20 4'7 50 42
E-mail: [email protected]
startkl.10.00på
Kattebjerg i Røstofte
KM:
Knud Munck
-
EBJ:
Eva Brinck Jensen
-
AMK =Alex Mark Knudsen
Peterskirken i Stensby
Skovstræde 20, 47 7 3 Stensved
www. langebaekkirkerne. dk
Graver Hans Jørgen Frederiksen
C.C. Hallsvej 3,4760 Vordingborg
Tlf.55 38 61 57 (bedst 12-13
organist
Tlf.55 98 l1 82 (efterkl. 18.)
ganist i Kalvehave-Stensby Pastorat, efter Kaare Duhns afgang. Len-
Gudstjenestey'sammenkomster
på pleiehjemmet "Skovbo"
Onsdage den 2.juni, den 14.juli og
den 4. august kl. 14.30 ved Klud
Munck. Til disse møder inviteres
Meni ghedsrådsformand
Lene Carlsen,
nart er PO-uddannet organist fra
musikskolen i Roskilde og har tidli-
også beboere fra de nærliggende
pensionistboliger.
E-mail: [email protected]
Ny
Lennart Lindegaard, Vordingborg,
erpr. 15. marts blevet ansat som or-
gere været ansat ved Ørslev Kirke,
samt vikar ved Stege Kirke. Lennart overtager ud over orgelspillet i
kirken også ansvaret for bøme- og
ungdomskoret, og vil også arrangere koncerter i begge kirker.
S§ttemarksvej
3
:
68, 47 7 3 Stensved.
Tlf. 55 38 67 93
Kirkeværge Lotte Stehr
Kirkebil: Til pastoratets kirker og
S§ttemarksvej 26,
Langebæk Præstegård tilbydes
kirkebil for ældre og gangbesværede.
Egenbetaling 20
Tlf. ss 38 71 06
k
Bestilling dagen før ved
Vordingborg Taxa, tlf. nr. 55 99 70 22
47
7
3 Stensved
E-mail: lottelaurs@nrdc. dk
Redaktion: Sognepræst Knud Munck
og Henni Steffensen
Deadline for næste blad 20. juli 2010
Tryk: CT-Vordingborg. Tlf. 55 37 00 09