FAXE BUGT. Søkort nr. 190 UB August 2010. Dette afsnit dækker området fra Stevns Klint via Præstø Fjord til Jungshoved. Kommer man fra Stevns Klint, har de fleste kurs mod Soldaterne – indsejlingen til Bøgestrømmen. Tidligere var det et grønt og et rødt fyr, der stod vagt på hver sin betonklods. I dag to faste fyr. MEN er du jollesejler, er der langt flere afvekslinger og oplevelser, hvis man følger kysten. Man kunne endda fristes til at slå et smut inden om Præstø Fjord. Bemærk at Præstø Fjord er RAMSAR-område af international betydning for fuglelivet. Dette afsnit handler kun om ’GODE STEDER FOR JOLLESEJLERE’ i Faxe Bugt og i Præstø Fjord. Det var her og på Jungshoved at Gøngerne kæmpede i mod de svenske tropper. Rødvig Havn. Den sydlige afslutning på Stevns Klint hedder Korsnæb. Bemærk navnet! I havnen finder du Skibsmotormuseet, hvis du er interesseret i hjælp til en gammel motor. Jollesejler Benny Andersen er måske i sit sommerhus – tlf: 2294 1481. Havnen har ’det hele’ + campingplads 2 km. ’Korsnæb’: Den sydlige begyndelse af klinten. Forstavelsen ’Kors-’ tolkes i lignende ord, som f.eks. ’Korsør’ og ’Korshage’ som et levn fra vikingetiden. Man mener at vikingerne rejste et stort egetræskors ved de steder, hvor det var vanskeligt at se indsejlingen ved anduvningen.2. Vemmetofte Strand ved udløbet af Hellig Svends Kilde, Roligt sted og en campingplads. Hellig Svends Kilde På Vemmetofte Klosters grund, tæt ved Kildeåens udløb i Vemmetofte Strand, er kilden indfattet i en større, støbt kildebrønd. K I L D E N S KU L L E V Æ R E OP K AL D T E F T E R S V E N D E S T RI D S E N S S ØN S V E N D , på det sted, hvor hans lig skyllede i land under hans hjemrejsesejlads fra Det hellige Land. Med en GPS skulle kilden være på denne position: GPS - N 55°14'30, 5" - E 12°14'40,8" Fakse Ladeplads. Udskibningshavn for Faxe Kalkbrud. I havnen lå der et kalkværk, som ved brænding fremstillede læsket kalk. I baglandet mod W er der store vådområder. Bag stationen byggede man åledrivkvaser. Strandegård, gods N for Feddet. Stranden hele vejen til indsejlingen til Præstø er fin. Gå for eksempel i land neden for landets største campingplads, eller tag en badepause. Maderne hedder en af landets smukkeste indsejling til fjorden.3. Hold godt fri af stenene ved Fedhage, det SØ-lige hjørne af Feddet. Begge sider af indsejlingen er meget mudrede. Hele området – ind forbi havnen - er fredet. Præstø Fjord. Vil man ud i fjorden, er det bedst at følge Vrangstrømmen. Den går skråt mod NW og slår yderligere et knæk W over, hvorefter man frit kan sejle rundt i fjorden. Alle kyster er ’bløde’ og stenede. Præstø Fjord. Jan Ebert i Kommas bog3. nævner to ankerpladser: En N for Bredhage helt inde ved Feddet. Og en i det SW-lige hjørne af Ledas Grund. Desuden nævner vi fra N W-over og sydpå: Offerlunden i skoven mellem Fedgården og fjordstranden. Broen ved Feddet Camping, en udskibnings grøft (?) S for campingpladsen, udløbet af Orup Bæk i sivene W for campingpladsen, broen ved Strandhuse, broen ved Leestrup Strand. I det NW-lige hjørne ses Sct. Peders Kapel, som alle fiskerne kom roende til i Middel-alderen. Åudløbet af Rødlersbæk ved Kongens Møllebro (Sjolte). Institutionen Marjatta med en god og flot pædagogik. Gøngehus vækker minder om Snaphanerne. Før Even Bro kan man se løbet inde fra Even Sø og mader. Her ligger Evensølund, hvor billedhugger Thorvaldsen holdt til. Til sidst sejler man ad det afmærkede løb sydpå til Nysø Gods. Herfra er kursen SE til havnen – joller kan sagtens sejle på 1 – 1½ m vand. Fra havnen langs den gravede rende østerud af fjorden. Jungshoved. Kommer du inde fra fjorden og skal sydover – ’Hold godt fri af kysten’. ’Sæt en udkig i stævnen’. ’Pas på store sten og lav dybde’. Syd for Bønsvighoved Skov er en god ankerplads3. I skoven holdt Nyord-lodserne udkig om sommeren. Om Nyords lodser [Læs her] Nyords lodser: Lodserne fra Nyord, måtte om sommeren skiftes til at udkig mod N fra Jungshoved. I Bønsvighoved Skov havde man et lille hus. Lodser og bådsmænd holdt udkig en uge ad gangen, mens en kone sørgede for husholdningen. For disse lodser var det en selvfølge at bruge båden til transporten. Se mere om lodserne i afsnit Bøgestrømmen – Nyord. Kort 161. Kilder: 1. Med vikingen som lods. Vikingeskibsmuseet. 1997. 2. Egne notater. 3. Ankerpladser i Danmark. Komma 2009. 4. Kommas Havnelods.