NYHEDSBREV RØDE KORS NIBE Nr. 9 – November 2013 Sprælsk formand i aktion som Frivillig Her har hun ordet: Kære frivillige For nogle måneder siden fortalte jeg bestyrelsen, at jeg stopper som formand for Røde Kors Nibe Afdeling v. generalforsamlingen 24. februar 2014. Jeg synes, vi har en god og aktiv afdeling, så efter 11 år i bestyrelsen – heraf 8 år som formand – er det tiden for mig at give over til en ny leder. Det er et ”hjertebarn”, jeg giver videre, og jeg vil da også fortsat være Røde Kors frivillig på en eller anden måde. Jeg synes, det arbejde vi gør som frivillige i Røde Kors, er utrolig vigtigt, og som det er sagt: ”Yder er også nyder – og omvendt”. Ja, jeg synes altså, jeg ville orientere jer i god tid. Gode hilsener fra Birgit SC Nibe, d. 14. oktober 2013 Ny dato!!! Julefrokost 2013. Vi har heldigvis fået ”Huset” i Grønnegade til Julefrokost for ALLE frivillige Det bruger vi pengene til Røde Kors Rapport fra Laos, Nordøstdistrikt Add. Vandforsyningssystem skal checkes i 5 landsbyer. 2 af dem er det umuligt at nå p.g.a vejret. Dåser med tun, bønner og havregryn købes, for vi ved ikke, om der er mad nok, der hvor vi skal hen. Vi holder på en flodbred. Kan bilen køre igennem? En mand går midt ud i floden. Vi ser, hvor højt vandet når på en voksen mand. Vi må vende om, vi kan ikke krydse floden. Og vi skal ud for at se på vandforsyning! – Ja, men den rørlagte – ikke floder. Vi skal passere floden og låner nu en gammel jeep, der lige kan køre den smalle bro over floden. I landsbyerne venter beboerne i spænding. Når gæsterne frem? Endelig – og stolte viser beboerne vandforsyning og latriner frem ved husene. 2½ dages kørsel frem og tilbage, men vi glemmer hurtigt strabadserne, når vi ser folks glæde og stolthed over at få adgang til rent vand og ordentlige toiletforhold (latriner). Det er vi en del af i Nibe RK, vi støtter med 15.000 kr. om året. Fredag, d. 6. dec. 2013 kl. 17 – 21 (ca.) (Vi kunne IKKE få Huset lørd. D. 7. dec. som ellers planlagt. UNDSKYLD!) Vi vil gerne have mindst 1 frivillig fra hver aktivitet til at være med i forberedelsen og på selve dagen. Vil aktivitetslederne sørge for det? og melde tilbage til Birgit SC senest 18. november. Venlig hilsen og vel mødt fra Bestyrelsen for Røde Kors Nibe Afd. 980 Så mange børn i Laos sikres (sm. m. deres familie) bedre sundhed p.g.a vores støtte. SYRIEN Hvor er vi heldige. Vi behøver ikke at frygte bomber, når vi hører et fly brumme i luften. Vi føler højst lidt udlængsel Vi har givet 10.330 kr. (330 kr. fra bøtten i butikken) for dog at hjælpe lidt i Syrien. For bare 1000 kr.: Rent vand til 37 mennesker i 1 år. Mad til 28 børn i en måned. BSC Sommerhygge på Bryggen. Røde Kors Butikken var behjælpelig med at klæde Grethe, Kirsten og Birgit på som levende giner, da der var Frivillig Marked på Toften i september. Det kunne godt betale sig! Birgit solgte sin hat, Kirsten købte selv jakken og tørklædet og Grethe købte hatten og de røde støvler hun også havde på. Trøjen blev solgt til en kunde i Brugsen. – Kunne det være en ide med flere levende giner? – Det var i hvert fald sjovt! 33 besøgsvenner og –modtagere og gå-medvenner samledes til en hyggelig eftermiddag torsdag den 29.august. Vi indledte med et minuts stilhed for at ære Lise Bjergs minde. Det er et stort tab for os alle, at vi har mistet Lise. BUTIKKEN af Jonna Emilie, butiksleder Marianne Gaunø Jensen Traditionen tro spillede Jens til sange undervejs. Elin og Elinor fortalte om og viste billeder fra Vikingebyen i Sebbersund. Jonna Kristensen blev takket for en fin indsats og modtog en 10-årsnål. Alle nød Bryggens kaffebord. Camilla og Maria Kulturnatten 2013 – en stor Succes. Røde Kors butikken deltog i byens modeshow. Vi viste en 60’er brudekjole, som Camilla fra Nibe Skole bar; et festdress med pelsjakke, som Maria også fra Nibe Skole bar; og en knivtangs smoking, som Selcuk fra restaurant Reina bar. Brudebutikken var lavet af vore to butiksfrivillige Anne Marie Ambrosius og Ilse Janke Hansen. Jeg fotograferede under modeshowet og hørte mange anerkendende bemærkninger til vores modeller – lige fra ”waw” til ”Neeeej, hvor ER den brudekjole dog flot, hvor mon den er fra”. (det fik de selvfølgelig at vide). Vores modeller modtog ekstra mange klapsalver. Marias fine, hæklede bluse i edderkoppespind-mønster blev solgt allerede om mandagen. Butikken lukkede til sædvanlig tid, men åbnede igen kl. 19 til 21.30 sammen med de andre butikker i Skomagergade. Vi havde et aften vagthold på, der bestod af The Jonnas og Gitte Binder, der er lærer på Nibe Skole og lørdagsvagt, assisterede under modeshowet. Vi havde rigtig mange kunder – både osere og købere – og var særdeles godt tilfredse med dagens salg på ca. 3,000 kr. Stor efterårshilsen til alle, Jonna Emilie Den røde løber pynter op i Kulturnatten OBS. Der er julehygge for besøgsvenner og -modtagere og gå-med-venner fredag den 29.november kl. 14-17 i Huset i Grønnegade. Hilsen Marianne Gaunø Nørklere på tur til Kliplev 44 Nørklere fra Røde Kors afdeling Nord – heraf 6 fra Nibe – har været på tur til Røde Kors’s pakkelager i Kliplev. Hver uge mødes flittige Nørklere landet over i deres lokale afdeling, hvor de dels strikker, hækler og syr børnetøj. Det færdige tøj sendes til Kliplev, hvor en flok Røde Kors frivillige sørger for at pakke tøjet i forskellige størrelser og lægge det i poser, som er syet efter en helt bestemt anvisning. Når posen er tømt for tøj, kan den bruges som rygsæk/skoletaske, og således kan også indpakningen gøre gavn. Stofposerne kan evt. være syet af gamle gardiner. Tøjlageret i Kliplev nærmest bugnede af farvestrålende børnetøj. Strikkede/hæklede babytæpper, sokker, huer, bukser og trøjer, og der var syede kjoler, bluser, bukser, joggingsæt og undertøj i alle børnestørrelser. Lederen af pakkelageret i Kliplev kunne fortælle, at man i 2012 havde sendt 5970 kg tøj til Belarus (Hviderusland), 8080 kg. til Tajikistan, 9640 kg til Liberia og 9990 kg til Laos. I alt var der sendt 33.680 kg. Intet af det tøj Røde Kors samler ind via containere går til spilde. Det indsamlede tøj sælges i Røde Kors Butikkerne. Det tøj, der af en eller anden grund ikke kan sælges, bliver solgt som klude til autoværksteder, og kan tøjet ikke bruges til klude, bliver det lavet til tvist! Støttekoncert for Røde Kors Nibe Det var et flot brag af en koncert, som Nibe Kirkes Kammerkor og Bislevs Landsby Gospelkor leverede i Nibe Kirke d. 9. oktober til fordel for Røde Kors. Sikke da dygtige kor vi er begavet med lokalt! - Det var højtideligt og smukt og svingende livsglad! Hele kirken vuggede af begejstring og der blev ”byttet glade smil” på bænkerækkerne. ”Hold da op hvor var det godt, ” udbrød Birgit Sohn Christensen da også, da hun takkede Torben Foged Larsen og Carsten Ullits Mortensen som leder henholdsvis Kammerkor og Gospelkor. Der blev doneret 4534,50 kr. til Røde Kors Verdens Bedste Nyheder blev pakket og delt ud d. 13. september 2013 Det bugner af Nørkeltøj Tak til Spar Nord, der betaler vores kopi
© Copyright 2024