1. No category

Svar til spørgsmål om jordens indre.
1) Jorden består af en kerne, som er omgivet af to skaller, kappen og skorpen. Man har fundet
ud af hvad jorden består på grund af nogle små jordskæl v, som udgiver trykbølger.
Trykbølgerne bliver opfanget af et måleinstrument, som viser hvor hurtigt trykbølgerne
bevæger sig igennem jorden, man ved at trykbølgerne bevæger sig hurtigt gennem faste
materialer og langsomt gennem flydende materialer. Så på den måde kan man danne sig et
overblik over hvordan jorden ser ud inden i.
2) Dette er en tegning af jorden.
3) De har bevæget sig væk fra hinanden.
4) At kontinenterne passer sammen.
5) Når en lithosfære-plade synker ned i kappen opstår der bevægelser i kappens materiale
dette får pladerne til at flytte sig. Derved flytter kontinenterne sig også for de sidder fast i
pladerne.
6) Materialet i kappen bevæger sig ved at det varme inde i jorden stiger op og det kolde stiger
ned.
7) Det er Forkastningszone, subduktionszoner, spredningszoner og så er der Bjergkædezoner.
Forkastningszoner er når de to plader køre forbi hinanden og går til hver sin side.
Subduktionszoner er når to plader bevæger sig imod hinanden. Spredningszoner er når to
plader bevæger sig væk fra hinanden. Bjergkædezoner er når to plader støder sammen og
derved danner et bjerg.
8) Bevarede plader er når to plader trækker sig væk fra hinanden og det så vælter op
med magma så der kommer en bjergkæde langs hele zonen. Det vil altså sige at der
f.eks kommer foldebjerge, ligesom Himalaya (Himalaya er en bjergkæde).
Destruktive plader er når f.eks en ocean plade og en kontinent plade støder
sammen og den lette ocean plade bliver tvunget ned under kontinent pladen og
glider ned i kappen. Dette kalder man også for subduktionszoner. Konstruktive
plader er når to plader bevæger sig langs hinanden og der kommer nogle
spændinger. Spændingerne kan være så store at der kan komme et brud. Dette
kaldes for forkastningszoner.
9) Jordskælv sker nede ved kontinent pladerne.
10) At hypocenter er jordskælvets centrum nede i jorden og epicenter er det sted der er
lodret oven over jordskælvets centrum/hypocenter.
11) Med en seismograf.
12) Man kan bruge målinger fra en satellit og laserlys, hvordan jordens plader flytter sig
i forhold til hinanden. På den måde kan man finde ud af, hvor de største jordskælv
vil ske.
13) Min vulkan er i mit hæfte.
14) En vulkan er aktiv når den går i udbrud.
15) Når trykket bliver for højt inde i magmakammeret, bliver at gassen og magmaet
presset op gennem kraterrøret. Når magmaet sprøjter ud af kraterrøret, går
vulkanen i udbrud.
16) Når en kegle-vulkan går i udbryd flyder lavaen langsomt op til jordens overflade,
hvor den hurtigt størkner igen. Lagene i en kegle-vulkan skifter mellem lave, et lag af
aske, bomber og pimpsten. En spalte-vulkan dannes langs en revne i jorden.
Vulkanen kan være rigtig lang og dens lava er tyndtflydende. En skjold-vulkan har en
stor over flade og den er flad. Lavaen i skjold-vulkanen er flyder nemt. Skjoldvulkanens udbryd er slet ikke kraftige nok til at kaste sten og andre ting op i luften.