Jordens indre

Jordens indre
1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det?
-
En skorpe, en kappe, en ydre kerne og en indre kerne.
Skorpen består af stenarter, granit, gnejs, kalksten og sandsten.
Kappen deles i den indre kappe og den nedre kappe. Jo længere man kommer ned, jo
varmere bliver det. Kappens tykkelse er 2.900 km.
Kernen ligger inderst i jorden, den kan inddeles i to lag. Lagene består af jern og nikkel.
Den yderste kerne er 2.200 km dyb, videnskabsmændene regner med at den er
flydende. Den inderste kerne, er ca. 1.300 km dyb, og er en fast kerne. Alt det her har
geologerne fundet ud af, ved hjælp af jordskælv.
2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag:
Skorpe
Kappe
Ydre kerne
Indre kerne
3. Beskriv med egne ord hvad der er sket med kontinenterne i jordens levetid:
- For ca. 225 mio. år siden var jordens kontinenter samlet i et stort landområde. For ca.
180 mio. år siden begyndte det store landområde, som hedder Pangaea, at dele sig i
mange flere dele. De delte sig først til syd og nord, og senere hen spredte det sig ud i alle
de andre dele af verden.
4. Hvad betyder pladetektonik?
- Pladetektonik er når jordens plader bevæger sig, så det giver pladetektonik.
5. Hvorfor bevæger kontinentpladerne sig?
- De bevæger sig pga. varmepårvirkning, ligesom hvis man varmer vandet op i en gryde
eller en kogekedel. Det kolde vand er tungere end det varme så det ryger ned på
bunden, og når det så bliver varmt stiger det op igen.
6. Hvad er en konvektionsstrøm? Lav en illustration af, hvordan konvektionsstømmene
fungerer.
7. Der findes forskellige pladebevægelser. Beskriv dem med dine egne ord.
- Der er nogle pladebevægelser som hedder Forkastningszoner, det er når plader bevæger
sig forbi hinanden. Det gør de f.eks. i Californien og Nordamerika.
Andre steder rammer pladerne hinanden, og en plade med oceanbundsskorpe, rammer
en anden plade med kontinentskorpe. Når det sker, hedder det Subduktionszoner. Det
gør pladerne ved Sydamerikas vestkyst.
Ved Atlanterhavet flytter pladerne sig væk fra hinanden, det kaldes Spredningszoner.
Den sidste pladebevægelse hedder Bjergkædezone og er når to plader støder ind i
hinanden. Det sker tit ved Himalaya i Asien.
8. Beskriv konstruktive, destruktive og bevarende pladerende. Brug god tid på det, så du får
beskrevet det grundigt.
-
9. Hvor sker jordskælvene?
-
Ved grænsen af pladen som kan trækkes ned, sker der spændinger. De kan blive til
jordskælv, i Japan i 2011 skete jordskælvet i hvert fald sådan.
10. Hvad forstår man ved et jordskælvs epicenter og hypocenter?
- Et hypocenter er det sted hvor man kan måle hvor dybt nede jordskælvet er. Et
hypocenter ligger under epicentret som ligger på jordens overflade.
- Et epicenter er det sted på jordens overflade, der ligger over der hvor jordskælvene
udløses. Det er det sted hvor rystelserne fra et jordskælv mærkest bedst. Den ligger lige
over hypocentret.
11. Hvordan og med hvad måler man styrken på et jordskælv?
- Seismologerne måler styrken af et jordskælv ved hjælp af en seismograf. En Richterskala giver os oplysninger om hvor meget styrke jordskælvet har. Hvor meget styrke den
har, kommer an på dens energiindhold. Jo mere energi der kommer, jo større bliver
jordskælvet.
12. Hvordan lokaliserer man et jordskælv?
- De bruger en seismograf til at måle om der kommer jordskælv om lidt.
13. Tegn en vulkan, og sæt navn på de forskellige dele af vulkanen.
Side-krater
Kraterrør
Magma kammer
14. Hvornår er en vulkan aktiv?
- Kan ikke finde svarene i bogen.
15. Beskriv hvad der sker, når en vulkan går i udbrud.
-
Når en vulakn går i udbrud ryger der en masse lava ud fra toppen af vulkanen. Kæmpe
store sten ryger ned, og der kommer gasser og aske langt op i luften. Når den er i udbrud
dannes der også pimpsten, som er nogle meget lette sten. De kan flytte med vandet.
16. Beskriv og illustrer vulkantyperne, keglevulkan, spaltevulkan og skjoldvulkan.
Keglevulkan
Lavaen fra en keglevulkan er flydenede og meget tykt. Når udbrudet er i gang flyder lavaen
meget hurtigt ud af den, og tørre meget hurtigt igen. En keglevulkans udbrud er meget
voldsomme, når vulkanen er i udbrud kan dannes der meget store skyer af aske eller gas.
Skyen ruller ned af vulkanens sider, og udsletter alt på sin vej. Dyr, mennesker, planter, alt.
Spaltevulkan
En spaltevulkan er en slags revne, hvor der kommer lava op. Spaltevulkanerne kan være
flere kilometer lange. I 1783 har der været en vulkan på 25 km i Japan. Det lava der er i
spaltevulkaner er tyndt og flydende. Det udbrud der var i Japan var meget voldsomt, lavaen
flød ud og et område på størrelse med Bornholm.
Skjoldvulkan
En skjoldvulkan er en meget har en meget stor omkreds, men er flad. Det er sådan set bare
et skjold fra siden af. Det lava der er i en skjoldvulkan flyder meget nemt. Det er det der gør
sådan den for en stor omkreds. Skjoldvulkanernes udbrud er lige så kraftige som andre
vulkaners udbrud, den har ikke kraft nok til at slynge store sten langt op i luften.