Gungehusskolen - Sønderkærskolen September 2012 Nyt fra Ledelsen Nyt fra Gungehusskolen Nyt fra Sønderkærskolen INFO-møde 20.september Kl. 19.00-21.00 Gungehusskolens festsal Lektiecafe Lektiecafeen er startet. Der er åbent mandag, tirsdag, onsdag og torsdag. Også i indskolingen er der mulighed for at komme torsdag fra efterårsferien. Lektiecafe Lektiecafeen starter i uge 36. Det er vigtigt børnene har materialer/lektier med når de kommer i cafeen. Åbningstiden er kl. 13-14 for de små og 13.00-14.30 for de store elever. Skolebestyrelsen og skolen inviterer til at høre om: Årsberetning fra skolebestyrelsen Præsentation af byggeprojekt Status på sammenlægningsproces Spørgerunde Venskabsklasser Der etableres i år venskabsklasser på tværs af de 2 matrikler. Hver årgang vil i løbet af året lave nogle fællesaktiviteter til at lære hinanden bedre at kende. Valgfagsordning for udskolingen Her er ligeledes etableret en fælles valgfagsordning så eleverne er sammen på kryds og tværs. Nogle hold undervises på Sønderkær – andre på Gungehus. En model der også giver kendskab og samtidig har givet eleverne en meget større palet af tilbud at vælge imellem. Skolefodbold Vores nye sammenbragte pige- og drengefodboldhold har fået en kanonstart i Ekstra-Bladets fodboldturnering. Endnu et fint eksempel på, at vi kan få tingene til at fungere i fællesskab. Motionsdag Også den årlige motionsdag lige inden efterårsferien bliver et fællesarrangement. Lærerne er i gang med planlægningen og I vil høre nærmere herom, når vi kommer tættere på dagen. Tandbørstning Mange af vores elever fra indskolingen og mellemtrinnet skal på onsdag deltage i en ”tandbørstningsseance”, som tandplejen har taget initiativ til. Kontakt til skoleledelsen Da vi hele dette skoleår vil bo på 2 matrikler har vi måtte fordele ledelsesopgaven som følger: Winnie Nielsen vil være fuld tid på Sønderkær. Louise Leth vil være fuld tid på Gungehus. Birgitte Thunestvedt vil være på Sønderkær onsdag og fredag – de øvrige dage på Gungehus. Jørgen Angermann vil være på Sønderkær tirsdag og torsdag – de øvrige dage på Gungehus. Faglige dage Der afholdes ’Faglige dage’ i Tivoli d. 11/9, hvor hele store afdeling tager af sted for at dyrke det naturfaglige. Og for at blive i det naturfaglige område tager 3.klasserne af sted til naturdag på Avedøre Gymnasium (snart Hvidovre Gymnasium) d. 28/9. Gruppeordningen Fra dette skoleår har vi fået en gruppe mere i autismegruppeordningen (eklasserne), så nu har vi tre. Samtidig har vi fået renoveret gruppens lokaler, der holder til i de gamle tandlægelokaler. Skiftedag Sommerferien er ofte tid til personaleskift. Vi har sagt farvel til lærer Allan Frederiksen, men har samtidig kunnet sige goddag til mange nye dejlige kolleger: På lærerfronten er det Rikke Madsen, Rikke Havaleschka, Sophie Pedersen, Klaus Østergaard og Anne-Mette Vernegren. På pædagogsiden til vores grupper har vi sagt goddag til Lars Ronby, Heidi Haxthausen og Thea Laursen. Sidst, men ikke mindst har vi fra Sønderkær fået Helle til vores 0.klasse samt Andreas og Sara. Vidste du at i gamle dage……. Var der ikke noget, der hed skumfiduser og vingummi. Fx dengang, da tyskerne havde besat Danmark, måtte man lave sit eget slik. Man kunne ikke købe alt det man ville i butikkerne. Varerne var rationerede. Det vil sige, at der var grænser for, hvor meget hver enkelt måtte købe, fordi der skulle være nok til alle. Det hjemmelavede slik kunne være Kartoffelmarcipan Kog et halvt kilo kartofler - der skal ikke kommes salt i. Når kartoflerne er kolde, skal de moses med et halvt kilo flormelis. Til sidst drypper du et par dråber mandelessens i. (Det kan man købe i de fleste supermarkeder.) "En dag på vandet" i Hvidovre Havn. Torsdag d. 6. september var 9.T i Hvidovre Havn. Vejret var sommerligt med høj sol, og humøret højt hos eleverne, da først de kom i gang med sejlads i kajakker, kanoer og med paddle-surfing, verdens p.t. hurtigst voksende sportsgren. Der var stor aktivitet og for enkelte blev "En dag på vandet" til "En dag i vandet". Heldigvis var vejret, som skrevet, flot med ret høje temperaturer, dog med en strid vestenvind, så de "badende" frøs en smule. Dagen er værd at deltage i aktivitetsniveauet er sjældent set højere i 9. T og trods et brækket kraveben hos en uheldig sejler, havde vi en rigtig god dag, hvor Kirsten trods løfter om det modsatte blev på land. 8.T havde også en skøn tur til Hvidovre havn, hvor også de fik prøvede kræfter med kajakker, kanoer og de nye "surfbrædder" hvor man stå op og padler. Desuden fik klassen stor ros, for at være den bedste klasse i Hvidovre til at rydde op og hjælpe hinanden. 5. klasserne i Zoo I forbindelse med et projekt i billedkunst var 5. klasserne i Zoologisk have, hvor de skulle tegne savannens dyr. Det var en dejlig dag, trods stor frustration fra eleverne der ikke kunne få dyrene til at stå stille. Trafikkursus for 5. klasserne Den 3. oktober skal 5. klasserne på færdselskursus på Sjællandsringen. Personalenyt Mia Hostrup Schouw har timer i 2. klasse samt støttetimer. Gungehusskolen Høvedstensvej 35 2650 Hvidovre Tlf.: +45 3678 5495 Sønderkærskolen Kettegård Alle 2 2650 Hvidovre Tlf.: + 45 3675 3035 www.gungehusskolen.skoleintra.dk www.soenderkaerskolen.skoleintra.dk
© Copyright 2024