Februarnyt - Hærvejsskolen

Kære forældre
Skolernes vinterferie står for døren, og vi vil gerne indledningsvis ønske alle vore elever og
forældre en rigtig god uge 7.
Igennem hele det sidste år har det været skolebestyrelsens og vores absolutte målsætning, at
det oparbejdede merforbrug skulle udlignes.
Denne ambition er til fulde efterlevet, og også med et bedre resultat end vi kunne forudse, idet
vi her i januar fik tilført i nærheden af en halv million kroner i ikke forbrugte centrale midler fra
forvaltningen. Hærvejsskolens driftsresultat for 2012 udviser en positiv saldo på kr. 585.000.
Hvert år ved denne tid udarbejder vi en virksomhedsaftale, hvor vi beskriver skolens prioriterede indsatsområder og mål for skolens drift. I år er vores fokuspunkter:
Fortsat fusioneringsinitiativer og udvikling af Hærvejsskolen, hvor vi i tæt samarbejde
med alle interessenter, vil forsøge at leve op til vort formål og vore visioner, samt
bestræbe os på, at skabe en skole med et arbejdsmiljø til glæde og gavn for såvel den
enkelte som for fællesskabet.
Udvikling af en inkluderende skole, hvor alle børn/elever er en del af et fællesskab, og
hvor de udvikler sig personligt, socialt og fagligt – udvikling af inklusion som en fælles
værdi.
Udvikling af kompetencer hos det pædagogiske personale i forhold til at forebygge og
reducere lærings- og adfærdsproblemer. Alt pædagogisk personale deltager i et
pædagogisk E-learningsforløb.
Etablere tidssvarende trådløst netværk overalt på Hærvejsskolen, samt indkøb af
interaktive projektorer.
Udvikling af udskolingen, hvor der bl.a. vil være fokus på at øge elevernes motivation,
fokus på overgangen til ungdomsuddannelserne og fokus på både relationer og faglig
udvikling.
Nyt fra indskolingen
Engelsk 2. årgang
Som noget nyt har Hærvejsskolen i dette skoleår været i stand til at tilbyde engelsk allerede i
2. klasse i modsætning til ”gammel” Fladhøj Skole og ”gammel” Rødekro Skole, hvor engelsk
blev påbegyndt i 3. klasse.
Dette har kunnet lade sig gøre ved at omfordele vore midler en lille smule. Dette vil ledelsen
nu evaluere med engelsklærerne i 2.abc, og hvis anbefalingen er positiv, så vil vi sikkert fortsætte med dette tiltag.
Månedsbrev februar 2013
Bygninger
Vi har for nylig fået tjekket vore bygninger på Skovbrynet møntet mod el-attester og
brandforhold. De få anmærkninger, som vi har modtaget, er nu ordnet.
Matriklen har fået etableret et nyt grupperumslokale, således vore muligheder for at undervise
i små hold er blevet forbedret.
Vi har også fået isat nye termostater og nye radiatorer rundt om i bygningen. Disse skulle
sikre et lavere varmeforbrug, og dette ser vi frem til. Vi har dog lavet anmærkninger på, om
tiltaget er underdimensioneret.
Endelig har vi fået påsat elektronisk alarmering ved opstigende vand og rørbrud i kælderen.
Alle disse tiltag skulle gerne sikre, at bygningen fremstår i en energivenlig og funktionel
tilstand.
Vore herlige børn
Vi har rigtig rigtig mange dejlige elever i vor indskoling og SFO. Vi forsøger efter bedste evne
at give dem en god læring og en god start på den almene dannelse. Dette er vore hovedmål,
og en vigtig brik i dette er elevernes trivsel, som vi følger meget tæt efter bedste evne. Når vi
laver målinger på trivslen i forskellige klasser, så ser det overordnet meget fornuftigt ud,
hvilket er rigtig dejligt.
Skolen vil også påstå, at elevgruppen, overordnet set, er kommet godt i gang. Eksempelvis
kan 340 elever på 6 – 10 år nu indenfor ca. 10 – 15 sekunder være klar til morgensang og
sidde og lytte – langt de fleste med fokus på det som bliver sagt og vist. I denne gruppe er der
også nogle, der er lidt mere urolige end det normale; der er også nogle der har lidt sværere
ved det boglige end andre; og endelig er der nogle, der ikke har sprogbegreberne i orden, da
de kommer fra andre lande.
I næste nummer vil vi komme ind på nogle af de udfordringer, som vi har, og hvordan vi agter
at arbejde med disse. Vi er allerede kommet langt, men der er stadig plads til forbedring – og
det vil der altid være.
Nyt fra Mellemtrinnet
Juleafslutning
Den 20. december havde vi en rigtig god juleafslutning. Nogle af klasserne på mellemtrinnet
havde til opgave at følge en klasse fra indskolingen til kirke, og det fungerede rigtig godt.
Præsten havde tilrettelagt et fint program for dagen, og han afviklede det på en sådan måde,
så vi alle gik på juleferie med en god oplevelse.
Månedsbrev februar 2013
Nationale test
På mellemtrinnet er der nationale test i dansk/læsning på 4. årgang og i dansk/læsning og
matematik på 6. årgang.
I perioden oktober – december 2012 havde faglærerne mulighed for at tage disse test i deres
klasser på frivillig basis – det har nogle af lærerne benyttet sig af.
I perioden 21. januar – 30. april 2013 gennemføres de obligatoriske nationale test i alle de
anførte klasser og fag.
Forældre, hvis barn ikke tidligere har gennemført nationale test, vil forud for testen blive
informeret om dette via et forældrebrev. Brevet vil orientere om testen og om, hvordan
resultaterne bliver opbevaret.
Støtteforanstaltninger
Op til juleferien er der afholdt evalueringsmøder i forhold til faglige støtteforanstaltninger til
enkeltelever i alle mellemtrinnets klasser.
Møderne havde deltagelse af klassernes 2 hovedlærere, psykolog Karina Skovgaard, testlærer
Karen Kragh og afdelingsleder.
Den besluttede støtte fra juleferien og frem bliver forældrene orienteret om via klasselæreren.
Elevråd
Lige før jul fik vi også sat gang i et elevråd på mellemtrinnet. Der er valgt elevrådsrepræsentanter og suppleanter i alle klasser.
Lærer Dennis Iversen er udpeget til at være koordinator for arbejdet med eleverne, og det
første møde har allerede været afholdt.
I starten vil fokus i arbejdet være på trivslen blandt eleverne.
Virksomhedspraktik
Mandag den 28. januar 2013 startede pædagog Trine Treu i virksomhedspraktik på Hærvejsskolen - Velkommen til hende.
Hun vil være tilknyttet mellemtrinnet, og her vil hun i samarbejde med AKT-lærer Dorthe
Jacobsen hjælpe os med forskellige AKT-opgaver (AKT = Adfærd, Kontakt og Trivsel).
Trines opgave bliver at tage sig af elever, der af forskellige årsager har brug for en pause fra
undervisningen i klasserne. Det er vigtigt at understrege, at målet med disse pauser er, at
eleverne hurtigst muligt bliver i stand til at komme tilbage til den almindelige undervisning
igen.
Månedsbrev februar 2013
Nyt fra Overbygningen
Vi er nu halvvejs i dette skoleår. Vi kan dagligt glæde os over 236 unge mennesker, der hver
på deres måde bidrager til et godt fællesskab både i klasserne og i hele afdelingen. Hverdagen
er fyldt med både sjove og svære oplevelser, som vi sammen prøver at få det bedste ud af.
Målet er, at alle kan både trives og lære.
7. årgang
Efteråret er blevet brugt til at ryste klasserne godt sammen – og finde ud af, hvordan de
enkelte elever lærer bedst muligt. Eleverne har skullet vænne sig til at gå i overbygningen
med nye lærere og nye fag – så vi har haft stor fokus på den helt almindelige undervisning.
Efter vinterferien skal 7. årgang have både projekt og alternative dage – så nu sker der noget
nyt.
Vi har talt op, hvor mange elever, der tager på efterskole efter 7. klasse. Det er kun 4 fra hele
årgangen. Det er ikke mange, men det samlede elevtal på årgangen betyder, at vi er nødt til
at overveje, om klasserne skal lægges sammen til tre 7. klasser med 27, 27 og 28 elever. Vi
ved det ikke endnu! Så vi er nødt til at leve med uvisheden et stykke tid endnu. Uanset om vi
bliver tre eller fire 8. klasser næste skoleår, så er det en rigtig dejlig flok unge mennesker,
som har det rart med hinanden – og arbejder seriøst med deres skole. Så vi skal nok finde ud
af det. I hører nærmere i løbet af foråret.
8. årgang
Vi har nu afprøvet PLUS-fag i et halvt år – og vi er meget glade for de anderledes undervisningssituationer. Det kunne måske minde lidt om de valgfag og aktivitetstimer, som måske
kommer til at ligge i den nye folkeskolelov. Efter vinterferien skal eleverne evaluere på, hvad
de har fået ud af timerne. Vi er ret sikre på, at der også kommer PLUS-fag næste skoleår for
den kommende 8. årgang – men måske skal der ske nogle ændringer.
I uge 9 skal 8. årgang på introduktionskurser på ungdomsuddannelserne. Erfaringerne fra de
senere år viser, at disse kommunalt planlagte dage er en succes hos de fleste unge. Det er
meningen, at det skal hjælpe dem til at finde den ungdomsuddannelse, der passer til dem. Jo
bedre grundlag, de unge har for deres valg efter 9. klasse – jo mere sikkert er det, at de ikke
senere skal vælge om. Lærerne er med ude på uddannelsesstederne. Både for at holde øje og
holde med de unge – men også for at se, hvordan det går for sig, der hvor vores elever senere
kommer hen. I bliver senere orienteret om, hvordan jeres børn kan tage med bus til Aabenraa.
På 8. årgang er det helt sikkert, at der skal ske nogle ændringer i klasserne for næste skoleår.
Der er mindst 19 elever, der vælger at tage på efterskole – og det glæder os på deres vegne. I
løbet af foråret tager vi stilling til, hvordan de nye klasser skal sammensættes – det hører I
mere om. Vi har gode erfaringer med sammenlægninger. Eleverne kender hinanden – og
lærerne arbejder sammen om årsplaner, så der fagligt er gjort klar til, at eleverne kan skifte
lærere.
Månedsbrev februar 2013
9. årgang
De har haft travlt i januar. Projektugen har fyldt meget – og der er blevet slidt i det.
Projektarbejdsformen er meget almindelig i mange ungdomsuddannelser og senere
uddannelser – så det er vigtigt at lære at arbejde på denne måde. Fremlæggelserne har været
spændende. Emnet magt og afmagt lægger op til nogle tunge og alvorlige problemstillinger –
så der er blevet tænkt og taget stilling i den seneste tid.
Afgørelsen om ungdomsuddannelserne fylder også meget lige for tiden. De skal vælge – og
helst vælge rigtigt. Vi prøver – sammen med jer forældre – at hjælpe dem, så godt vi kan.
OA og OB
Der har været nogle store udfordringer for de unge mennesker i den seneste tid. Det kan være
svært at aflæse hinandens signaler – og at klare de konflikter, der ind imellem opstår. Vi
arbejder for, at det skal være rart at komme i skole – og at man skal tage hensyn til hinanden.
Det lykkes – nogle dage mere end andre. 4 af de unge mennesker forlader os til sommer.
IT
Vi har langt om længe fundet midler til at indkøbe intelligente projektorer til hele overbygningsafdelingen. Det er den moderne udgave af smartboards. Vi glæder os, for vi trænger
til at komme lidt mere med på digitale læringsformer. Projektorerne bliver sat op i alle klasselokaler i marts måned.
Udvikling i udskolingen
Der er stort kommunalt fokus på overbygningerne i kommunen. Politikerne har netop besluttet
at sætte et udviklingsprojekt i gang i alle kommunens overbygninger. I første omgang betyder
det, at alle kommunens overbygningslærere skal være en del af et udviklingsprojekt både for
hele kommunen og på den enkelte skole i skoleåret 2013-2014. Vi skal arbejde for at udvikle
endnu bedre og motiverende læringsmiljøer for de unge mennesker. Det kan vi jo kun glædes
over.
Susanne; Michael; Bo; Pernille og Flemming
Månedsbrev februar 2013