Vejledning til brug af HUSPUMPESTATION Afløbet fra toilet, håndvask, gulvafløb og køkkenvask er tilsluttet en HUSPUMPESTATION, der er placeret på din grund. Fra HUSPUMPESTATIONEN pumpes spildevandet fra din ejendom via en trykledning til det offentlige kloaksystem. For at undgå driftsproblemer og evt. driftsstop af pumpen, skal du være opmærksom på, at følgende ikke må komme i afløbet: Faste enheder som f.eks. bleer og nylonstrømper Fritureolie og madfedt Sand og grus fra køkkenvask og gulvafløb Kemikalier, f.eks. terpentin, olie, malerrester m.v. Regn- og drænvand HUSPUMPESTATIONEN ejes af Energiforsyningen, der sørger for vedligeholdelse af pumpe og automatik. Ved driftsstop af pumpen lyser den røde lampe på styreskabet, og du bedes gøre følgende: Tjek om der er tændt for Den kombinerede gruppe/HPFI-relæ til pumpen (skal være tændt). HPFI-relæet til pumpen sidder ved/i husets eltavle. Hvis der er tændt, så prøv at slukke relæet i min 15 sekunder. Derefter genindkobles relæet. Vent ca. 5 minutter og se om lampen stadig er tændt Er lampen stadig tændt, så kontakt Energiforsyningen på tlf. 56 64 55 00 (døgnvagt). Den røde lampe lyser ved fejl eller driftstop. Bemærk: Hvis den kombinerede gruppeafbryder/ HPFI relæ er udkoblet/ slukket, så er strømforsyningen til huspumpestationen helt afbrudt og i denne situation lyser den røde lampe IKKE – prøv da at genindkoble relæet. Kontrol af HPFI relæ I husets eltavle er der installeret en kombineret gruppeafbryder/HPFI-relæ til pumpen. Vi anbefaler at kontrollere dens funktion 2 gange årligt. Dette gøres ved et tryk på prøveknappen, som er mærket med et ”T”. Hvis HPFI-relæet ikke kobler ud første gang, når der trykkes på knappen, skal Energiforsyningen kontaktes. Vi vil så tilkalde en autoriseret installatør. Det samme gælder, hvis relæet ikke kan genindkobles. En god ide er at lave testen i forbindelse med overgangen mellem vinter- og sommertid. HPFI relæet til pumpen i husets eltavle. Har du problemer med at aflede spildevand fra ejendommen, kan der også være stop på det interne kloaksystem eller strømforsyningen til huspumpestationen kan være afbrudt. Det kan du kontrollere ved at: Se efter, om bundløbet er frit i gennemløbsbrønden, der typisk er placeret før pumpebrønden. Er bundløbet frit, fungerer pumpen, og du bedes kontakte en autoriseret kloakmester for at få undersøgt dit interne kloaksystem. Hvis bundløbet ikke er frit, kontroller da at der er strømforsyning til HUSPUMPESTATIONEN – se længere oppe. Ellers skal du ringe til Energiforsyningens døgnvagt på tlf. 56 64 55 00.
© Copyright 2024