Legepladsen Diamanten åbner på Risingskolen

Pressemeddelelse
23. oktober 2013
Energiforsyningen får belønning for fokus på høj drikkevandssikkerhed
Fredag den 25. oktober får Energiforsyningen overrakt et certifikat som bevis på, at virksomheden
har styr på drikkevandssikkerheden. Certifikatet er et bevis på, at drikkevandet i Køge bliver produceret efter kravene i den internationale fødevarestandard ISO 22000. Energiforsyningen er meget
stolt over, at halvandet års arbejde med fokus på at øge drikkevandssikkerheden nu bliver belønnet
med et certifikat.
Energiforsyningen i Køge leverer ca. 1,8 millioner kubikmeter drikkevand årligt til forbrugerne i forsyningens område. ”Det er en hel central opgave at sikre, at kunderne har rent drikkevand i hanerne, og forsyningssikkerhed har en meget høj prioritet i Energiforsyningen. Derfor har vi arbejdet med at indføre et
nyt ledelsessystem, Dokumenteret DrikkevandsSikkerhed (DDS)”, fortæller Line Hollesen, direktør i Energiforsyningen.
DDS følger den internationale standard ISO 22000 med sikkerhedskrav til virksomheder, der producerer
fødevarer. DDS stiller skærpede krav til håndteringen af drikkevand og øger sikkerheden for, at drikkevandet er af høj kvalitet.
Det nye system er med til at sikre en ensartet og systematisk arbejdsgang i vandproduktionen. Det øger
fokus på vandkvalitet og hygiejneregler samt skitserer, hvordan forsyningen hurtigt håndtere risici for
påvirkninger af vandkvaliteten. Alle medarbejdere, der arbejder i vandforsyningen har været med til at
opbygge systemet. Alle har deltaget med et stort engagement, og arbejdsprocesserne bliver efterlevet
som en naturlig del af hverdagen.
”Jeg er stolt over, at vi nu har fået blåstemplet håndteringen af risikostyring og arbejdsprocesser i den
daglige drift af vandforsyningen. Certifikatet beviser, at vi har stort fokus på forsyningssikkerhed og
dermed på at levere drikkevand af høj kvalitet.”, udtaler Søren D. Brask, bestyrelsesformand for Energiforsyningen.
Selve certificeringen er foretaget af certificeringsorganet Det Norske Veritas. Energiforsyningens DDSsystem vil blive gennemgået én gang årligt ved et kontrolbesøg og med re-certificering hvert tredje år.
For flere oplysninger om certificeringen kontakt Line Hollesen, direktør for Energiforsyningen, tlf.nr.
2879 2431