1. No category

Katrine Marie Guldager: Kevins Hus
– med illustrationer af Claus Rye Schierbeck (Billedroman, 2004)
Det var Katrine Marie Guldager – en ung, lovende forfatter til fandenivoldske, fortættede prosadigte og
fræsende monologromaner – der engang fastslog, at det gode digt rammer hjertet og hjernen – samtidigt.
Nu har Katrine Marie Guldager skrevet en såkaldt billedroman, Kevins Hus, med illustrationer af Claus Rye
Schierbeck, der med brask og bram lever op til forfatterens definition på det gode digt.
Savner du en vaskeægte psyko-thriller – der får mesterinstruktøren Hitchcocks gysere til at minde om
harmløse familiefilm – til fælleslæsning på 5.-6. klassetrin? Så er her en oplagt mulighed: Kevins Hus af
talentfulde Katrine Marie Guldager, der modtog Kritikerprisen i 2004.
Alexander, en kernedansk dreng på 12 år, fortæller om den sommer, hvor han ”lærte frygten at kende” og
fandt ud af, at der ”virkelig (findes) uhyrer og monstre. Også i Danmark.” Men hvor findes monstrene? I
Kevins hus? I Alexanders hus? Eller …?
I 13 (!) nervedirrende kapitler, der er i slægt med de dunkle og farlige trylleviser, med folkeeventyrene (3tallet går igen!) og salmedigter Ingemanns romantiske gysereventyr, følger vi Alexanders vej ud i det
skræmmende ukendte … Eller er det Kevin, vi følger?
Forvirret? Så læs den selv – hvis du tør, ”tøsedreng”! Glasklar prosa, der både leger med dagligtalens fraser
og klichéer og med menneskesindets uhyrlige, unikke kringelkroge.
Eller læs ”Kevins Hus” med din 9. eller 10. klasse sammen med Leif Panduros mesternovelle ”Tur i natten”
fra 1965 og Ole Roos´ filmatisering. Identitetstema, personlighedsspaltning, fortrængte drifter, det
ubevidste og Freud, der stikker hovedet frem i kulissen sammen med Ødipus!
Da opgaverne findes i elektronisk form, kan læreren selv designe sin klasses opgaver ved at redigere i
dokumenterne. Man tilføjer blot sit eget navn; så er der orden i kildehenvisningen.
Før læsning:
1. Drømmens, fantasiens, tankens og dobbeltgængerens skrækscenarie
På baggrund af korte oplæg er der udarbejdet forskellige tanke-, fortælle- og skriveopgaver
omkring drømme og mareridt, fantasier, tanker – og om at have en dobbeltgænger eller være ude
af sig selv.
Nicolai Abildgaards maleri Mareridt fra 1800 kan indgå i samtalerne omkring drømme og mareridt.
Maleriet findes på Vestsjællands Kunstmuseum. Abildgaard levede fra 1743 til 1809. Find maleriet
ved en google-søgning!
Ligeledes kan Michael Kviums maleri En Uartig Dreng fra 1985 bruges i forbindelse med drømme og
drifter. Det findes på Aarhus Kunstmuseum, nu ARoS. Kvium er født i 1955.
Drømmens skræk-scenarie
Mareridt (engelsk: Nightmare) = Skrækdrømme
Mare: Et væsen, der om natten hjemsøger sovende (folketro).
(Dansk Etymologisk Ordbog, Ordenes Historie)
Mare (Substantiv/navneord): Et kvindeligt væsen, der plager folk om natten ved at sidde på deres bryst
(nordisk folketro).
(Politikens Store Nye Nudansk Ordbog)
Mareridt (Substantiv/navneord): 1) En skræmmende drøm (han vågnede op af et mareridt og var badet i
sved). 2) En meget ubehagelig oplevelse (flyrejsen var et rent mareridt).
(Politikens Store Nye Nudansk Ordbog)
Tænke/fortælle-opgave
Tænk på et mareridt, du har haft. Lev dig ind i drømmen, så du igen fornemmer skrækken. Hvad var det
uhyggelige i drømmen? Er du i stand til at fortælle drømmen? Vil du fortælle drømmen? Er du i stand til at
tegne din drøm?
Hvad er forskellen på en drøm og ’virkeligheden’?
Er der forskel på en dagdrøm, som vi har, når vi er vågne, og en natlig drøm, som vi har, når vi sover?
Hvad vil det egentlig sige at sove? Og at være vågen?
Hvorfor drømmer vi? Hvorfor har vi mareridt? Tror du, at det skyldes en mare, der rider på os om natten?
Eller …?
Fantasiens skræk-scenarie
Det er ikke kun et mareridt, der kan give én en skræk i livet. Det kan ens fantasi eller forestillingsevne også.
Forestil dig, at du er alene hjemme. Dine forældre er i biografen; mor har sagt, at du kan ringe på mobilen,
hvis der sker noget. Men hvad skulle der kunne ske? Du har prøvet det før, at være alene hjemme. ”Pyt, det
rører mig ikke”. Døren er låst, sikkerhedskæden trukket for; det kan du trods alt bedst lide, når du er alene
hjemme.
Det er mørkt udenfor. Det stormer. Du skruer op for musikken. Du sidder oppe på dit værelse på første sal.
Du spiller dit favoritspil på computeren. Det er lidt uhyggeligt, men du har prøvet det før.
Pludselig hører du en lyd. Lyden kom nede fra bryggerset, det er du helt sikker på. Blev bryggersdøren låst?
Du lytter. Du sidder pludselig på nåle og lytter. Men du hører kun stormens rusken i træerne. Du slapper af,
spiller videre.
Så hører du lyden igen, denne gang højere. Den kommer bestemt fra bryggerset. Nu er du ikke i tvivl. Der er
en person i bryggerset. Der er én, der er brudt ind i huset. Du har lyst til at tage mobilen, men du lader
være. Du rejser dig og går hen til døren og lytter. Var det ikke køkkendøren, der gik? Nu er personen i
køkkenet, kun få skridt fra entreen og trappen. Du sidder fuldstændig stiv af skræk. Du tør ikke lave den
mindste bevægelse. Var det ikke et trappetrin, der knirkede? Personen er på vej op ad trappen. Til dig. Du
er ude af dig selv af skræk. Hjertet hamrer af sted. Kan det ikke høres? farer det igennem dig. Ny knirken,
denne gang tættere på.
Pludselig tager du mod til dig – eller er det panik? Du flår døren op.
Ingen. Der er ingen udenfor. En kolossal lettelse strømmer igennem dig. Du går ned ad trappen, tænder lys
alle steder. Ingen i køkkenet. Heller ikke i bryggerset. Også bryggersdøren er låst.
Du ånder lettet op. Pyha. Godt, du ikke ringede på mobilen til mor …
Om den slags oplevelser, som alle har prøvet, siger man: Fantasien er løbet af med dig! Eller: Fantasien har
spillet dig et puds!
Huske/skrive-opgave
Tænk på en Alene hjemme-oplevelse, du har haft. Hvad forestillede du dig, der ville ske? Skriv kort om
oplevelsen. Tør du læse den op?
Tankens skræk-scenarie
Men det er ikke kun mareridtet eller fantasien, der kan give én en skræk i livet. Det kan ens tanker også, når
de pludselig – f.eks. om aftenen, når man er alene og ikke kan falde i søvn – galopperer af sted.
Hør her, hvad en dreng, der er otte år, tænker på:
”Jeg lå netop og tænkte på verdensrummet. Verdensrummet er noget, jeg ikke kan forstå. Jeg kan ikke
forstå, at det er uendeligt, for alt har jo en ende, alt har en kant, et eller andet sted. Men hvis
verdensrummet ender, hvad er der så efter dér, hvor det ender? Måske ingenting, men hvad er så
ingenting? For ingenting er vel ingenting? Jeg forstår det ikke, og jeg tænker igen og igen på
verdensrummet.”
Og senere:
”Jeg tænker ofte på verdensrummet. Hvis det ender, så går det ikke an, og hvis det ikke ender, så går det
heller ikke an. Jeg bliver bange, når jeg tænker på verdensrummet. Det går ikke an, at verdensrummet bare
bliver ved, og det går heller ikke an, at det slutter.”
(Fra Jon Fosse: ”Kant”, 2005. Oversat fra nynorsk af Henrik Vejen)
Eller hør, hvad en 13-14-årig pige tænker, da det omsider bliver forår:
”Hvad betød foråret når det snart igen ville være efterår, og alt det spirede skulle visne? Hvordan skulle vi
kunne glæde os over bøgen der sprang ud, stærene der vendte hjem, eller solen der stod lidt højere på
himlen for hver dag der gik? Det hele ville jo snart vende og gå den anden vej, til her var mørkt og koldt og
ingen blomster og ej heller blade på træerne. Foråret var ikke til andet end at minde os om at også vi snart
var væk.
Hver gang jeg løftede en arm, var det en påmindelse om hvor snart den skulle sænkes og blive til ingenting.
Hver gang jeg smilede og lo, slog det mig hvor ofte jeg skulle græde med den samme mund, de samme
øjne, til disse en dag var lukkede, og andre ville grine og græde til også de lå under jorden.”
(Fra Janne Teller: ”Intet”, 2000)
Tænke/skrive-opgave
Har du haft nogle tanker, der har skræmt dig fra vid og sans? (Vid og sans = forstand). Prøv at skrive dem
ned. Fem minutters hurtigskrivning. Tør du læse dem op?
Dobbeltgængerens skræk-scenarie
Desværre er det ikke kun mareridtet, fantasien og tanken, der kan sætte én en skræk i livet. Det kan ens
dobbeltgænger også!
I 1886 skrev den skotske forfatter Robert Louis Stevenson (1850 – 1894) en meget mærkelig gyser, som han
kaldte ”The Strange Case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde”. Den handler om den anerkendte og dygtige
videnskabsmand i London, doktor Jekyll, der eksperimenterer med at forvandle sig til sit andet jeg, Mr.
Hyde, som i ly af mørket begår en masse onde gerninger. Ved du, hvad det engelske ord ’hyde’ betyder på
dansk?
Hvis man er ude af sig selv af raseri f.eks., kan man godt få en fornemmelse af, at det er en anden person
inde i én selv, der råber og skriger en masse bandeord i hovedet på den person, man er rasende på. Ordene
kommer ud af ens mund, men det føles, som om det er en anden, der finder på dem og siger dem. Man kan
være så meget ude af sig selv af raseri, at man helt mister besindelsen og begynder at slå og sparke, men
det er som om, at det er en anden, der slår og sparker.
Bagefter – når man ikke mere er ude af sig selv, men er kommet til sig selv igen – kan man undre sig over
sin reaktion. Det føles, som om det ikke er en selv, men ens andet jeg, dobbeltgængeren, der har handlet.
Det kan føles underligt, mærkeligt og skræmmende, og man kan blive helt bange for sig selv! For man
kender ikke mere sig selv. Det er, som om man har en ukendt person inden i sig, som hidtil har levet i det
skjulte. Det virker skræmmende, og man kan spørge sig selv: Hvem er jeg i grunden, når jeg kan opføre mig
sådan? Kender jeg mig selv? Hvem var den ukendte person inden i mig?
Tænke/fortælle-opgave
Kan du komme i tanke om nogle situationer, hvor du har været ude af dig selv og haft fornemmelsen af, at
det ikke var dig selv, men en anden, der handlede for dig? Tænk på én af episoderne. Vil du fortælle den i
klassen?
Efter læsning:
1.
Puslespilsopgave
Holdkonkurrence, hvor klassen inddeles i hold. Historien er ’klippet i stykker’ og består af 23
brikker, der skal samles på tid. Træning i at finde frem til de tekstlag, der skaber sammenhæng i en
historie. Det er meget tidkrævende at kopiere, klippe de 23 brikker ud og eventuelt laminere dem.
Brikkerne i 10 sæt kan imidlertid udlånes ved henvendelse til Pædagogisk Mediecenter!
”Kevins Hus” som puslespil
Undervisningsforløb




Lærerens oplæsning af ”Kevins Hus”. Eleverne kan eventuelt først høre forfatterens egen oplæsning
af på Dansklærerforeningens hjemmeside: www.dansklf.dk/billedroman.
Eleverne læser romanen selvstændigt; eventuelt makkerlæsning, hvor eleverne læser for hinanden
i par.
Eleverne læser ”Kevins Hus” højt for forældrene hjemme. Diskussion med forældrene: Eksisterer
Kevin og Kevins hus? [Denne oplæsning kræver, at læreren på forhånd har orienteret forældrene,
skriftligt eller – helst – mundtligt på et forældremøde].
Eleverne samler puslespillet ”Kevins Hus” *se instruktion].
Lærerinstruktion til ”Kevins Hus” som puslespil:
Jeg har nu inddelt jer i X antal hold.
[Pædagogiske overvejelser: Holdstørrelser fra 2 til maks. 4 elever. Læreren kan enten sammensætte
holdene ud fra elevernes læsestandpunkt, så holdene bliver nogenlunde lige stærke. Eller der kan skabes
nogenlunde homogene hold ud fra læsestandpunkt; de svageste hold får tildelt et handikap. I begge
tilfælde tilgodeses undervisningsdifferentieringen].
Om et øjeblik får hvert hold 23 brikker. Jeg har simpelthen klippet ”Kevins Hus” i stumper og stykker og
fjernet inddelingen med de 13 kapitler. 13 er jo et ulykkestal; desuden ville kun 13 brikker være alt for let; I
har jo nu læst historien flere gange!
Der er tale om en konkurrence. En holdkonkurrence [ligesom i cykelløbet Tour de France, hvor en af
etaperne også er en holdkonkurrence].
Konkurrencebetingelser:
I skal nemlig om et lille øjeblik samle historien. På tid. Det hold, der hurtigst samler historien fuldstændig
rigtigt, får 10 bonuspoint. Men hvis der er fejl, er det det næsthurtigste hold, der får muligheden for at
score de 10 bonuspoint. Og så fremdeles.
Når hele holdet mener, at historien er rigtigt samlet, rækker I hånden i vejret. Så må I ikke mere røre
brikkerne og lave om på rækkefølgen. I skal blot vente på, at de øvrige hold bliver færdige. Alle på holdet
skal helst være enige. Hvis I ikke kan blive enige om rækkefølgen, kan I f.eks. stemme om rækkefølgen. Den
løsning, der får flest stemmer, ’vinder’. Hvis der er stemmelighed, kan I trække lod, eller vælge jeres løsning
på en anden måde. Det bestemmer holdet selv. Men alle på holdet skal være hørt i afgørelsen!
Ud over bonuspoint får hvert hold, der samler historien rigtigt, 23 point. Men for hver brik, der er forkert
placeret, tildeles holdet 3 strafpoint. Det hold, der vinder på tid, kan altså i alt få 33 point.
Hvert hold har 2 livliner. I kan undervejs spørge læreren 2 gange, om en brik er rigtigt placeret i forhold til
den efterfølgende brik. Læreren må kun svare ja eller nej. [Det kan eventuelt koste 1 point for hver gang,
holdet bruger sine livliner].
Tre hjælpeoplysninger, inden konkurrencen går i gang:



Fortælleren, der jo hedder Alexander, besøger – som bekendt – Kevins hus tre gange i alt.
Efter sit første besøg i Kevins hus har Alexander en aftale om at tage på en fisketur om
eftermiddagen med vennen Ole.
Alexander fortæller om noget, der er sket, noget, som har fundet sted. Der er altså tale om et
tilbageblik, hvilket selvfølgelig præger den måde, historien fortælles på. Fortælleren ved jo, hvad
der sker!
Nogen spørgsmål? [Spørgsmål besvares].
Når holdkonkurrencen er overstået, får I en individuel konkurrence, hvor I skal løse en læsetest alene. Den
får I også point i. Til sidst lægges pointene sammen fra holdkonkurrencen og den individuelle konkurrence.
Derpå kan den samlede vinder kåres!
Men nu er det holdkonkurrencen, det gælder. Nu deler jeg puslespillene ud til holdene. Når jeg siger til, må
I begynde.
[Læreren sørger for at holde tjek på holdenes rækkefølge på tid og på eventuelle strafpoint i livlinerne.
Holdenes samlede pointsum udregnes og tildeles hver deltager på holdet. Denne pointsum overføres til
den individuelle konkurrence.]
2.
Meddigtningsopgave: Dramatisering
Eleverne skal parvis skrive et lille skuespil, der bygger på scenen, hvor Alexanders mor opdager
containersofaen på Alexanders værelse – en nøglescene i forhold til mor-søn-forholdet og den
begyndende løsrivelsesproces.
Til opgaven er der opstillet danskfaglige mål, hvorudfra elevernes præstation kan evalueres.
Meddigtningsopgaven indgår i fortolkningsarbejdet med romanen.
Et eksempel på en dramatisering er udarbejdet af Henrik Vejen.
Parvis opgave
Skriv et skuespil. Du skal dramatisere den scene, hvor Alexanders mor opdager containersofaen på
Alexanders værelse. Personer: Alexander og Alexanders mor. Sted: Alexanders værelse.
Krav til besvarelsen
Skuespillet skal være i overensstemmelse med Alexanders omtale af episoden i kapitel 3, side 11, og med
romanen og illustrationerne i øvrigt.
Tema: Identitet, løsrivelse, selvstændiggørelse
Genre: Realisme
Læseprøve på skuespillet
Når skuespillet er skrevet, skal I fordele de to roller imellem jer og øve jer på at spille scenen med de rigtige
tonefald, pauser og betoninger. Måske finder I under prøven ud af, at nogle af replikkerne ikke lyder godt.
Så ændrer I replikkerne. I skal opføre skuespillet i klassen.
Danskfaglige mål
I skal gennem skuespillet demonstrere, at I er i stand til at leve jer ind i både Alexanders og morens
situation og skrive realistiske replikker. I skal også blive fortrolige med genren skuespil. I skal kunne læse
replikkerne op med overbevisende indlevelse.
Dramatisering af scenen – et eksempel:
Moren (i døren til Alexanders
værelse):
Hvad er det?
Alexander (sidder i sofaen, med
glad stemme):
En sofa!
Moren (irriteret):
Ja, det kan jeg godt se. Men hvad skal den her?
Alexander:
Det er min nye sofa.
Moren (stadig irriteret
Ny? Den er da ikke ny. Hvor kommer den fra?
tonefald):
Alexander:
Jeg fandt den ovre i containeren ved skolen.
Moren:
Hvordan er den kommet herop?
Alexander:
Far og mig slæbte den! I går. Det troede jeg far havde sagt …
Moren (afbryder):
Så synes jeg, at I skal slæbe den tilbage igen. Og det kan ikke gå
hurtigt nok! Den skal i hvert fald ikke være her!
Alexander:
Ajj, mor, hold nu op! Det er min sofa! Du kan da være ligeglad.
Moren (let skingert tonefald):
Ligeglad?
Alexander:
Det er jo mit værelse, ikke? Du har da selv sagt, at jeg selv skal
klare mit værelse, ikke? Så må jeg da også selv bestemme over
det …
Moren (mere skingert tonefald,
overhører Alexanders
argumenter):
Ligeglad? Siger du, at jeg kan være ligeglad? Det kan jeg godt sige
dig, Alex, …
Alexander (taler i munden på
sin mor):
Jeg hedder altså Alexander, mor!
Moren (overhører igen
Alexander):
… den sofa skal fjernes, og det skal være nu! Den er beskidt og
ulækker, og jeg er flintrende ligeglad med, at det er dit værelse,
den skal bare ud! Nu! Jeg vil ikke have den i mit hus!
Alexander (med let gråd i
stemmen):
Jamen, mor, det er altså bare skide uretfærdigt. Jeg har selv
fundet den, og jeg synes altså, den er pæn. Den er ikke spor
ulækker, og jeg … (Alexander hulker)
Moren (hører og ser pludselig
Alexander, går hen til ham i
sofaen, lægger en arm omkring
ham, trøstende):
Så, så, Alex … Vi kan vel tale om det, ikke også?
Alexander (hikstende):
… har også allerede gjort den ren, det sagde far, at jeg skulle, og
far synes også, den er pæn …
Moren (trøstende og med
overtalende stemme):
Så, så, Alex … Nu skal du høre her, hvad vi gør. I morgen kører vi
ud i IKEA og finder en flot sofa til dig. Selvfølgelig skal du da have
en sofa til dit værelse. Jeg har set én i kataloget, den var lyserød.
Den var så pæn og nydelig. Den vil passe fint til dit værelse, dér,
ovre ved vinduet, ikke?
Alexander (er holdt op med at
hulke, men stadig gråd i
stemmen):
Jeg vil ikke have en lyserød sofa, mor. Jeg vil have denne her, den
er meget pænere, synes jeg. Den er min. Jeg fandt den jo selv. Det
synes far også selv, sagde han.
Moren (rejser sig, på
tilbagetog):
Jeg tager lige en snak med din far, ikke? Så skal du se, så ordner
det sig nok! Skal vi ikke sige det? Få nu ryddet lidt op, Alex, her ser
jo farligt ud!
3. Sproglære
Indeholder forskellige definitioner ud fra sproglige eksempler, der alle er hentet fra Kevins Hus.
Definitioner på sætning, ufuldstændig sætning, udråbsord, sætningsemne, lydord, helsætning,
ledsætning.
De vigtigste kommaregler gennemgås sammen med sætningens vigtigste led.
Endelig er der en gennemgang af de vigtigste tegn i skriftlig fremstilling – med udgangspunkt i
romanens kapitel 2, der er gengivet uden ét eneste tegn. Kan bruges i forbindelse
medefterlysningsopgaven under punkt 4.
Sproglæren tager udgangspunkt i trinmålene efter 6. klassetrin.
Sætning
Kan I huske, hvad en sætning er? Kan I komme med nogle eksempler på korte sætninger? (På tavlen skrives
to søjler: Plus sætning. Minus sætning. Elevernes korte eksempler på sætninger og eventuelle ikkesætninger placeres i de to søjler). Kan I nu regne ud, hvad en sætning er?
Definition på en sætning: En sætning skal som minimum bestå af to led, et grundled/subjekt og et
udsagnsled/verbal, der er et udsagnsord/verbum i nutid/præsens eller datid/præteritum. Undtagelsen er
sætningen med udsagnsordet i imperativ/bydeform: Løb! Her er subjektet indeholdt i verbalet: Du skal
løbe!
Er titlen på Guldagers bog, ”Kevins Hus”, en sætning? Den består jo af to ord! Men det er alligevel ikke en
sætning, fordi de to ord kun er ét led!
Kan I lave en sætning, hvor ordene Kevins hus indgår? I må godt se i bogen, f.eks. på side 5, men også andre
steder. (Eksempler: Kevins hus lå mellem nogle høje træer. Kevins hus var det sidste hus på vejen. Kevins hus
lå lidt tilbagetrukkent. Kevins hus har rødt tag. Kevins hus har skorsten. Foran Kevins hus er der en grå mur. I
Kevins hus var der en kælder. Kevins hus havde et regulært uhyre i kælderen. Alexander tævede Kevin foran
hans hus. I Kevins hus har forældrene soveværelse på første sal. Kevins hus har aldrig eksisteret).
Sammenlign sætningerne med titlens to ord!
Kan I finde udsagnsleddet/verbalet (o) i sætningerne? Står udsagnsordet i nutid eller datid? Kan I finde
grundleddet/subjektet (x) i sætningerne?
På sit værelse har Alexander en sofa (kapitel 3, side 11). Kan I lave en sætning, hvor sofa eller sofaen
indgår? (Eksempler: Sofaen var beskidt og ulækker. Alexander havde fundet sin sofa i en container. Sofaen
er grøn med brune striber. Alexanders far har slæbt sofaen hjem på hans værelse).
Tænk på en ting, I har på jeres værelse. Skriv tingens navn ned. Nu skal I skrive en sætning med tingens
navn.
På flere af illustrationerne har Alexander en grøn polo-trøje på. Kan I lave en sætning med ordet grøn,
grønne eller grønt?
Tænk på jeres yndlingsfarve. Skriv den ned. Lav en sætning, hvor jeres yndlingsfarve indgår.
Ufuldstændig sætning
Hvis I skriver en SMS, kan det godt være, at I udelukker nogle led i sætningen, for at det skal gå lidt
hurtigere. Du sød. Sætningen kan sagtens forstås, selvom den er ufuldstændig. Kan I gøre sætningen
fuldstændig? Hvilket led er udeladt i sætningen?
Kan I komme med andre eksempler på SMS´er, der er ufuldstændige sætninger? Og kan I gøre dem til
fuldstændige sætninger?
Udråbsord
På et tidspunkt spørger Alexander igen, hvorfor Kevin ”ikke var taget på sommerferie med resten af
familien” (side 11). – Tja, sagde han. Det er også en sætning; der er jo et grundled og et udsagnsled. Men
der kunne også bare have stået: – Tja. Så havde det ikke været en sætning. Så kalder man det et udråbsord.
Eksempler på andre udråbsord: Ja, jeps, nej, nix, nul, nå, av, øv og hvabehar.
Sætningsemne
Da Alexander anden gang er i Kevins hus, mærker han noget blødt og vådt række ud efter sig. Han skriger,
da han opdager, ”hvad det var” (side 32). En tunge! står der så bare. Det er jo ikke en sætning; hvorfor
ikke? Men en tunge kan hurtigt og nemt laves om til en sætning, der betyder fuldstændig det samme: Det
var en tunge! Sådanne ytringer kaldes et sætningsemne.
Sætningsemner bruges ofte i overskrifter i f.eks. gratisaviserne. Et eksempel: Fribilletter til Zappa (24timer,
onsdag 23.8.2006). Nyhedsartiklen handler om, at der er repremiere på Bille Augusts film ”Zappa”, der er
lige så uhyggelig som ”Kevins hus”, og at man kan få fribilletter til filmen. Kan I lave overskriftens
sætningsemne om til en rigtig sætning?
Lydord
Anden gang lander Alexander hårdt på kældergulvet (side 32). Der kunne bagefter have stået: Klask! Støn!
Det er ord, der efterligner en lyd. Lydord bruges meget i tegneserier. Kan I finde flere eksempler på
lydefterlignende ord fra tegneserier?
Definition på en sætning
En firkant skal indeholde 4 sider, for at det er en firkant. En sætning skal indeholde mindst et grundled og et
udsagnsled, for at det kan kaldes en sætning; og udsagnsleddet skal bestå af et udsagnsord i enten nutid
eller datid!
Mærkelige Kevin er ikke en sætning. Hvorfor ikke? Kevin var et mærkeligt barn er en sætning. Hvorfor?
Da Alexander tredje gang går over til Kevins hus, står Kevin allerede i døren og vil forhindre Alexander i at
komme ind. Så siger Alexander: – Flyt dig, Kevin (side 36). Det burde ikke være en sætning, for der mangler
et grundled, og udsagnsleddet Flyt står hverken i nutid eller datid, men i bydeform/ imperativ. Alligevel
kaldes det også en sætning! For grundleddet er indeholdt i Flyt: Du skal flytte dig, Kevin.
Helsætninger
Nogle sætninger kaldes helsætninger. Andre sætninger kaldes ledsætninger. En ledsætning er en sætning,
der er led i en anden sætning. En helsætning er ikke led i en anden sætning.
Kevin var et mærkeligt barn er en helsætning. Han havde store, hvide tænder er også en helsætning. Han
havde store, hvide tænder, der sad helt skævt i munden er ligeledes en helsætning. Alle tre er sætninger,
fordi de har et grundled og et udsagnsled. Alle tre er helsætninger, fordi de ikke er led i en anden sætning;
de kan stå alene.
Kan I finde grundled og udsagnsled i Kevin var et mærkeligt barn? (Hvad hedder leddet et mærkeligt barn?).
Kan I finde grundled og udsagnsled i Han havde store, hvide tænder? (Hvad hedder leddet store, hvide
tænder?).
Ledsætninger og signalord
Se igen på helsætningen Han havde store, hvide tænder, der sad helt skævt i munden. Inde i den sætning er
der en ledsætning: der sad helt skævt i munden.
Det er en sætning, fordi den indeholder et grundled (der), som viser tilbage til store, hvide tænder, og et
udsagnsled, der består af et udsagnsord i datid (sad). Men sætningen er (en del af) et led i helsætningen; og
den kan ikke stå alene, fordi der viser tilbage til et andet, mere præcist (navne)ord, tænder.
Derfor kaldes sætningen der sad helt skævt i munden for en ledsætning! (Men sætningen De store, hvide
tænder sad helt skævt i munden er derimod en helsætning, fordi den kan man godt forstå, når den står
alene!).
Kan I finde andre ledsætninger på side 5, der begynder med der? Der (og som) kan man kalde signalord,
fordi de giver et signal om, at de kan være det første ord/led i en ledsætning.
Se på side 7. Sætningen Men Kevin sagde bare, at sådan var det er en helsætning, fordi den kan stå alene.
Men i helsætningen er der igen en ledsætning: at sådan var det. Det er en sætning, fordi der er et grundled
og et udsagnsled, men den kan ikke stå alene, og derfor er det en ledsætning. Den begynder med
signalordet at.
Kan I finde en anden ledsætning på side 7, der begynder med signalordet at? Kan I finde flere ledsætninger,
der begynder med at i kapitel 2 på side 8 og 10?
Find på side 8 sætningen Min mor smilede igen til Kevin og spurgte, om han ikke var sulten. Det er en
helsætning, fordi den indeholder et grundled og et udsagnsled; og så kan den stå alene. Men den
indeholder igen en ledsætning: om han ikke var sulten. Den kan nemlig ikke stå alene. Her er et nyt
signalord: om.
Kan I finde en ledsætning på side 10, der begynder med om?
Nu bliver det rigtig svært!
Se igen på sætningen Mens vi gik op ad trappen, spekulerede jeg på, om det nu var klogt af mig. Det er en
helsætning, for den kan stå alene. Helsætningens grundled er jeg, og udsagnsleddet er spekulerede.
Men i denne helsætning er der hele to ledsætninger.
Den første er: Mens vi gik op ad trappen. Det er for det første en sætning, fordi den har et grundled og et
udsagnsled; kan I finde de to led? For det andet er det en ledsætning, fordi den ikke kan stå alene. Hvis der
bare havde stået: Mens vi gik op ad trappen. med et punktum og ikke et komma efter, så ville læseren
spørge: Hvad skete der, mens Kevin og Alexander gik op ad trappen? Det giver resten af helsætningen svar
på.
I stedet for Mens kunne der også have stået da: Da vi gik op ad trappen. Der kunne også have stået idet:
Idet vi gik op ad trappen. Mens, da og idet kan også kaldes signalord, fordi de kan være et signal om, at der
kommer en ledsætning.
Den anden ledsætning er: om det nu var klogt af mig. Hvorfor er det en sætning? Hvorfor er det en
ledsætning?
En helsætning kan altså godt bestå af flere ledsætninger!
Den del af en helsætning, der ikke er en ledsætning, kaldes helsætningsstammen. I sætningen Mens vi gik
op ad trappen, spekulerede jeg på, om det nu var klogt af mig er helsætningsstammen derfor: spekulerede
jeg på.
Ytring
Alle de former for sætninger, der er omtalt indtil nu, ufuldstændig sætning, udråbsord, sætningsemne,
lydord og helsætninger (med eller uden ledsætninger), kaldes under ét for ytring.
Ledsætninger og komma
Læg mærke til, at man sætter komma, når en ledsætning begynder: Han havde store, hvide tænder, der sad
helt skævt i munden. Men Kevin sagde bare, at sådan var det. Min mor smilede igen til Kevin og spurgte,
om han ikke var sulten.
Læg også mærke til, at man skal sætte komma, når ledsætningen er slut: Mens vi gik op ad trappen,
spekulerede jeg på, om det nu var klogt af mig.
Kommaregel: Der skal sættes komma, når ledsætningen begynder, og når den slutter!
Komma i opremsninger
I sætningen Han havde store, hvide tænder kunne der også have stået: Han havde store og hvide tænder.
Kevins tænder har nemlig to egenskaber: 1. De er store. 2. De er hvide.
Kommaregel: Der skal sættes komma i opremsninger, når der ikke står og.
Men egentlig har Kevins tænder jo tre egenskaber: 1. De er store. 2. De er hvide. 3. De sidder helt skævt i
munden. Der kunne derfor have stået: 1. Han havde store, hvide, skæve tænder. 2. Han havde store, hvide
og skæve tænder. 3. Han havde store og hvide og skæve tænder. Er der forskel i betydningen af de tre
udgaver, eller er betydningen helt den samme?
Nu har forfatteren Katrine Marie Guldager imidlertid valgt at skrive: Han havde store, hvide tænder, der sad
helt skævt i munden. Den sidste egenskab, de skæve tænder, er lagt ind i en ledsætning, der kommer til
sidst i helsætningen.
Sætningens led
Man kan bytte om på sætningens led. Se igen på bogens allerførste sætning: Kevin var et mærkeligt barn.
Den kan laves om til: Et mærkeligt barn var Kevin. Hvis det var en sang om Kevin, kunne der måske også stå
i sangen: Et mærkeligt barn Kevin var (han var i hvert fald ikke klassens star), fordi var skal rime på star.
Endelig kan man også have denne rækkefølge i sætningen: Var Kevin et mærkeligt barn. Hvilket tegn skal
man slutte den sætning med?
Man kan lave tre (eller fire) udgaver af den samme sætning: 1. Kevin var et mærkeligt barn. 2. Et mærkeligt
barn var Kevin. 3. Var Kevin et mærkeligt barn? (4. Et mærkeligt barn Kevin var).
Antallet af udgaver svarer som regel til, hvor mange led (ikke hvor mange ord) der i alt er i sætningen. I
sætningen Kevin var et mærkeligt barn er der derfor tre led (mens der jo er fem ord): 1. Et grundled/subjekt
(x): Kevin. 2. Et udsagnsled/verbal (o): var. 3. Det sidste led et mærkeligt barn kaldes omsagnsled til
grundled/prædikativ til subjekt ( ), fordi der er en tæt forbindelse mellem det led og grundleddet: Kevin = et
mærkeligt barn.
Se på bogens anden sætning: Han havde store, hvide tænder, der sad helt skævt i munden. Den sætning har
mange flere ord; hvor mange? Men den har stadig kun tre led. Man kan nemlig kun lave sætningen i tre
udgaver: 1. Han havde store, hvide tænder, der sad helt skævt i munden. 2. Store, hvide tænder, der sad helt
skævt i munden, havde han. 3. Havde han store, hvide tænder, der sad helt skævt i munden?
De tre led er: 1. Grundled (x): han. 2. Udsagnsled (o): havde. 3. Det sidste led består af mange ord, men er
kun et led: store, hvide tænder, der sad helt skævt i munden. Det led kaldes genstandsled/objekt (∆). Her er
store, hvide tænder ≠ han/Kevin, men kun en del af ham.
Nu bliver det igen rigtig svært. Se på sætningen: Mens vi gik op ad trappen, spekulerede jeg på, om det nu
var klogt af mig. Den består af 16 ord. Men hvor mange led er der i den?
Så må vi undersøge, hvor mange forskellige udgaver man kan lave af sætningen: 1. Mens vi gik op ad
trappen, spekulerede jeg på, om det nu var klogt af mig. 2. Jeg spekulerede på, om det nu var klogt af mig,
mens vi gik op ad trappen. 3. Om det var klogt af mig, spekulerede jeg på, mens vi gik op ad trappen. 4.
Spekulerede jeg på, om det var klogt af mig, mens vi gik op ad trappen?
Der er fire udgaver af sætningen. Der er altså kun fire led i sætningen. I hver af de fire udgaver står der et
nyt led i helsætningens forfelt.
De fire led er: 1. Grundled: Jeg. 2. Udsagnsled: spekulerede (på). 3. Genstandsled: om det nu var klogt af
mig. 4. Biled/adverbial: mens vi gik op ad trappen. Bileddet fortæller noget om tid og sted.
De vigtigste led i sætninger er: 1. Grundled/subjekt. 2. Udsagnsled/verbal. 3. Genstandsled/objekt. 4.
Omsagnsled til grundled/prædikat til subjekt. 5. Biled/adverbial.
Ordklasser
Se på den allerførste sætning igen-igen: Kevin var et mærkeligt barn. Der var kun tre led i sætningen, men
fem ord.
Både Kevin, der er grundled, og barn, der er en del af omsagnsleddet til grundled, er
navneord/substantiver. Kevin kaldes et egennavn/proprium. Barn kaldes et fællesnavn/appellativ.
Fællesnavne kan bøjes i ental og flertal. Barn er ental. Hvad hedder det i flertal?
Var, der er udsagnsled, er et udsagnsord/verbum. Var står i datid. Hvad hedder det i nutid?
Mærkeligt er et tillægsord/adjektiv. Det ender på t, fordi det lægger sig til et barn. Hvad hedder det, hvis
tillægsordet lægger sig til en dreng?
Se igen-igen på den næste sætning: Han havde store, hvide tænder, der sad helt skævt i munden.
Kan I finde navneord, tillægsord og udsagnsord i sætningen?
Han, der er helsætningens grundled, står i stedet for Kevin i den allerførste sætning. Ord, der står i stedet
for andre ord, kaldes stedord/pronomen. (Når vi siger, at helsætningen kan stå alene, altså forstås alene, så
er det ikke helt rigtigt. Vi kan jo ikke forstå, hvem han er, hvis vi ikke har læst den foregående sætning). Der
er også et stedord. Hvad står det i stedet for?
Tænder sidder i munden. Det lille ord i kaldes et forholdsord/præposition, fordi det sætter tænder i forhold
til munden. Tænder er ikke på munden eller over munden, men i munden. Kan I finde andre eksempler med
forholdsordet i?
Tænderne er ikke bare skæve, de sidder helt skævt. Helt kaldes et biord/adverbial, der fortæller om,
hvordan tænderne sad skævt.
Et andet biord er ikke. Det lille ord kan afsløre, om der er tale om en ledsætning. Hvis ikke kommer før
udsagnsleddet, er der tale om en ledsætning. Sæt ikke ind i sætningen der sad helt skævt i munden: der
ikke sad helt skævt i munden. Det kommer før udsagnsleddet sad. Altså er der tale om en ledsætning. (I
helsætninger og helsætningsstammer kommer ikke derimod efter udsagnsleddet: Kevin var ikke et
mærkeligt barn. Han havde ikke store, hvide tænder).
Find eksempler på alle de ordklasser, vi har nævnt indtil nu, i kapitel 2.
Tegnsætning
Tegnsætning skal lette forståelsen af skrevne tekster. Tænk, hvis der ingen tegn var i ”Kevins hus”! Så ville
den lette tekst være svær at læse.
Vi bruger derimod ingen tegn, når vi taler. Vi siger ikke: ”Jeg har læst en bog komma den hedder
anførselstegn Kevins hus anførselstegn punktum Den handler om en dreng komma han hedder Alexander
punktum Han er i sin sommerferie sammen med Kevin komma og han er skolens mærkeligste dreng Nyt
afsnit En dag tager de hjem til Kevins hus…”.
Når vi taler sammen, kan vi nemlig godt forstå hinanden uden tegn. Hvis vi ellers taler højt og tydeligt nok.
Vi hører med øret og forstår. Og hvis der er noget, vi ikke forstår, så afbryder vi bare og spørger:
[Hvasagedu] [Defårsdårjaik] [Veduligenta].
Det kan vi ikke i det skrevne sprog. Tegnene bruges derfor kun i det skrevne sprog. Men der er de også
pokkers nødvendige. Prøv at se her! Her kommer hele kapitel 2 uden et eneste tegn (og der er heller ikke
skrevet med stort efter punktum, for der er jo heller ingen punktummer):
Kapitel 2 den sommer var jeg med ham min mor kom ud og hilste på ham kevin
gav hende ligefrem hånden og min mor troede straks at han var sådan en pæn
velopdragen dreng hun smilede til kevin og sagde ham kunne du lære noget af
alex jeg havde lyst til at protestere og sige jeg hedder altså alexander sådan
havde det altid været min mor fandt på kælenavne og jeg protesterede jeg
hedder nemlig alexander og det er hende selv der har bestemt at det skal være
sådan så hvorfor kan hun ikke bare bruge mit rigtige navn min mor smilede
igen til kevin og spurgte om han ikke var sulten hun stod på stikker for den
dreng sommerferien var lige begyndt så hun havde masser af tid til at lave
saftevand og smøre os madder faktisk bestilte hun ikke andet vi gik op ad
trappen op til mit værelse jeg kunne høre kevins åndedræt bag mig han var
forpustet som om han lige havde været ude at løbe han sagde ingenting kevin
var ikke den snakkesalige type mens vi gik op ad trappen spekulerede jeg på
om det nu var klogt af mig at vise kevin mit værelse jeg var sikker på at han
ville bruge det imod mig en dag jeg var sikker på at det var uforsigtigt kevin var
jo underlig
Det er ikke særlig let at læse, selvom du måske har læst det allerede i bogen, vel? Det viser, hvor vigtige
tegn er for forståelsen i det skrevne sprog!
For det første mangler der afsnit. I ”Kevins hus” er der brugt to afsnit. I det lille afsnit, der er det mest
almindelige, begynder man på ny linje med et lille indryk. I det store afsnit, som der kun er et enkelt af
(bortset fra afsnittet mellem ”Kapitel 2” og selve teksten), springer man en linje helt over og begynder uden
indryk. Nu kommer kapitel 2 med alle små afsnit og det ene store afsnit :
KAPITEL 2
Den sommer var jeg med ham min mor kom ud og hilste på ham kevin gav
hende ligefrem hånden og min mor troede straks at han var sådan en pæn
velopdragen dreng hun smilede til kevin og sagde
ham kunne du lære noget af alex
jeg havde lyst til at protestere og sige
jeg hedder altså alexander
sådan havde det altid været min mor fandt på kælenavne og jeg protesterede
jeg hedder nemlig alexander og det er hende selv der har bestemt at det skal
være sådan så hvorfor kan hun ikke bare bruge mit rigtige navn
min mor smilede igen til kevin og spurgte om han ikke var sulten hun stod på
stikker for den dreng sommerferien var lige begyndt så hun havde masser af
tid til at lave saftevand og smøre os madder faktisk bestilte hun ikke andet
vi gik op ad trappen op til mit værelse jeg kunne høre kevins åndedræt bag mig
han var forpustet som om han lige havde været ude at løbe han sagde
ingenting kevin var ikke den snakkesalige type
mens vi gik op ad trappen spekulerede jeg på om det nu var klogt af mig at vise
kevin mit værelse jeg var sikker på at han ville bruge det imod mig en dag jeg
var sikker på at det var uforsigtigt kevin var jo underlig
Kan I finde ud af, hvornår bruger forfatteren nyt afsnit? Er der et system? Eller kommer afsnittene bare
tilfældigt?
Lige så vigtigt som afsnit er punktum. Efter punktum skal der skrives med stort begyndelsesbogstav. Det er
også et tegn. Her kommer kapitel 2 med punktum og stort (og afsnit!):
KAPITEL 2
Den sommer var jeg med ham. Min mor kom ud og hilste på ham. Kevin gav
hende ligefrem hånden. Og min mor troede straks at han var sådan en pæn
velopdragen dreng. Hun smilede til kevin og sagde
ham kunne du lære noget af alex.
Jeg havde lyst til at protestere og sige
jeg hedder altså alexander.
Sådan havde det altid været. Min mor fandt på kælenavne og jeg protesterede.
Jeg hedder nemlig alexander og det er hende selv der har bestemt at det skal
være sådan. Så hvorfor kan hun ikke bare bruge mit rigtige navn
min mor smilede igen til kevin og spurgte om han ikke var sulten. Hun stod på
stikker for den dreng. Sommerferien var lige begyndt så hun havde masser af
tid. Til at lave saftevand og smøre os madder. Faktisk bestilte hun ikke andet.
Vi gik op ad trappen op til mit værelse. Jeg kunne høre kevins åndedræt bag
mig. Han var forpustet. Som om han lige havde været ude at løbe. Han sagde
ingenting. Kevin var ikke den snakkesalige type.
Mens vi gik op ad trappen spekulerede jeg på om det nu var klogt af mig. At
vise kevin mit værelse. Jeg var sikker på at han ville bruge det imod mig en dag.
Jeg var sikker på at det var uforsigtigt. Kevin var jo underlig.
Kan I finde ud af, hvornår forfatteren sætter punktum. Er der en regel, eller kommer punktummerne helt
tilfældigt?
Hvilke tegn mangler nu i forhold til teksten? (Svar: komma, kolon, replikstreg, spørgsmålstegn. Hertil
kommer stort begyndelsesbogstav i egennavne, der også er et slags tegn. Endelig er der bindestregen, der
er kortere end tankestreg og replikstreg, ved orddelíng ved linjeskift).
Her kommer teksten endelig med alle tegn:
KAPITEL 2
Den sommer var jeg med ham. Min mor kom ud og hilste på ham. Kevin gav
hende ligefrem hånden. Og min mor troede straks, at han var sådan en pæn,
velopdragen dreng. Hun smilede til Kevin og sagde:
– Ham kunne du lære noget af, Alex.
Jeg havde lyst til at protestere og sige:
– Jeg hedder altså Alexander.
Sådan havde det altid været. Min mor fandt på kælenavne, og jeg
protesterede. Jeg hedder nemlig Alexander, og det er hende selv, der har
bestemt, at det skal være sådan. Så hvorfor kan hun ikke bare bruge mit rigtige
navn?
Min mor smilede igen til Kevin og spurgte, om han ikke var sulten. Hun stod på
stikker for den dreng. Sommerferien var lige begyndt, så hun havde masser af
tid. Til at lave saftevand og smøre os madder. Faktisk bestilte hun ikke andet.
Vi gik op ad trappen op til mit værelse. Jeg kunne høre Kevins åndedræt bag
mig. Han var forpustet. Som om han lige havde været ude at løbe. Han sagde
ingenting. Kevin var ikke den snakkesalige type.
Mens vi gik op ad trappen, spekulerede jeg på, om det nu var klogt af mig. At
vise Kevin mit værelse. Jeg var sikker på, at han ville bruge det imod mig en
dag. Jeg var sikker på, at det var uforsigtigt. Kevin var jo underlig.
Nu er kapitlet blevet meget lettere at læse og forstå. Det hjælper tegnene til! Derfor skal man bruge tegn,
når man skriver. Det skal I også – både når I skriver i hånden, og når I skriver på computer. Men I behøver
fortsat ikke at bruge tegn, når I taler.
Hvilke tegn kender I, som ikke er brugt i kapitlet? (Svar: bl.a. udråbstegn, semikolon, tankestreg).
Kapitel 8
Helsætning med et verbal:
1.
2.
3.
4.
Gassen gik af ballonen.
I stedet stod jeg nu mutters alene i et kæmpestort, mørkt hus.
Jeg gik hen til trappen.
Måske var jeg ved at vække det?
Helsætning med to (forskellige) verbaler:
1. Min mor ville gå og kalde på alle villavejene (…).
2. Jeg faldt og faldt og landede ligesom sidst på noget blødt.
Helsætning med ledsætning i forfelt:
1. Da jeg åbnede døren til huset anden gang, forsvandt alt mit mod.
2. Hvis jeg blev væk derinde, ville ingen nogensinde finde mig igen.
Helsætning med ledsætning til sidst:
1. Det var så uhyggeligt, at jeg glemte at trække vejret.
2. Nu var det mig, der stønnede (…).
Helsætning med to ledsætninger, én i forfelt og én til sidst:
1. Først da jeg trådte op på det andet trin, kunne jeg mærke, at jeg faldt.
Helsætning med to ledsætninger efter hinanden til sidst:
1. Jeg løb rundt om mig selv, indtil jeg til sidst fandt en dør, jeg kunne komme ud ad.
Opremsninger med komma:
1. et kæmpestort, mørkt hus
2. Jeg rullede rundt, kom op på benene og begyndte at løbe.
4.
Meddigtningsopgave kapitel 14
Guldagers roman indeholder jo 13 kapitler. Her har Henrik Vejen digtet et afsluttende kapitel på
historien, kapitel 14.
Kan også bruges som en prøve i tegnsætning ud fra kapitel 14, der først er gengivet uden nogen
som helst form for tegnsætning.
Prøve i tegnsætning
I teksten på næste side er der slet ingen tegn, hverken store afsnit, når der i handlingen sker et spring i
tid eller sted, små afsnit, når replikken skifter, eller der sker noget nyt, punktum mellem helsætningerne,
komma i opremsninger og før og efter ledsætningerne, spørgsmålstegn ved spørgende sætninger, kolon
ved direkte tale og replikstreg ved replikker i direkte tale.
Læs først teksten igennem. Læs den så én gang til, men du prøver at sætte store afsnit (ZZ), små afsnit
(Z) og punktum. Du kan måske også med det samme se, hvor der skal være spørgsmålstegn og kolon og
replikstreg ved direkte tale.
Når du har sat de tegn, skriver du teksten af i hånden eller på computer – med alle tegnene, du har
tilføjet. Husk stort bogstav efter punktum og afsnit. Husk også stort afsnit i egennavne.
Til sidst, når du har skrevet teksten af, finder du opremsningerne og sætter komma, hvor der ikke står
og imellem opremsningerne. I alle sætningerne finder du derpå grundled(x) og udsagnsled (o) og prøver
at finde ud af, om der er tale om en helsætning eller en ledsætning. (Husk ikke-prøven). Sæt komma før
ledsætningens signalord, og når ledsætningen er slut.
Sådan begynder du:
kapitel 14 nu er der efterhånden gået et stykke tid siden den sommer da jeg var sammen med kevin et
stykke tid jeg fylder faktisk 14 i næste måned fra jeg oplevede uhyret i kevins kælder og til nu er der
gået to år tiden går hurtigt men jeg husker stadig den sommer hvad var det egentlig der skete den dag i
dag aner jeg det ikke jeg er stadig forvirret når jeg sover om natten kan jeg stadig drømme om kevins
kælder så er det som om det hele bliver til virkelighed igen som om tiden har stået stille
Derpå skriver du teksten af på computer eller i hånden. Brug dobbelt linjeafstand på computer. Find
udsagnsled(O) og grundled (X), og sæt komma:
Kapitel 14
Nu er der efterhånden gået et stykke tid siden den sommer da jeg var sammen med Kevin. Et stykke
tid? Jeg fylder faktisk 14 i næste måned. Fra jeg oplevede uhyret i Kevins kælder og til nu er der gået to
år. Tiden går hurtigt men jeg husker stadig den sommer. Hvad var det egentlig der skete? Den dag i dag
aner jeg det ikke. Jeg er stadig forvirret.
Når jeg sover om natten kan jeg stadig drømme om Kevins kælder. Så er det som om det hele bliver til
virkelighed igen. Som om tiden har stået stille.
Gå nu videre med teksten på samme måde:
kapitel 14 nu er der efterhånden gået et stykke tid siden den sommer da jeg var sammen med kevin et
stykke tid jeg fylder faktisk 14 i næste måned fra jeg oplevede uhyret i kevins kælder og til nu er der
gået to år tiden går hurtigt men jeg husker stadig den sommer hvad var det egentlig der skete den dag i
dag aner jeg det ikke jeg er stadig forvirret når jeg sover om natten kan jeg stadig drømme om kevins
kælder så er det som om det hele bliver til virkelighed igen som om tiden har stået stille når jeg går et
trin op ad trappen falder jeg igen lige ned i den sorte fugtige kælder til uhyret som jeg lander blødt
ovenpå så rækker uhyret igen sin lange stinkende ulækre tunge ud og slikker mig i hovedet føj når jeg
har den slags drømme vågner jeg som regel med et skrig der er så højt at mor eller far kommer
styrtende og spørger hvad der er galt jeg er helt fortumlet og svedig skønt jeg altid sover med åbent
vindue men jeg slår det hen og siger at jeg ikke kan huske hvad jeg drømte hvis det er far siger han
irriteret har du nu drømt igen mænd drømmer ikke det er kun kvinder sov nu så går han igen men mor
kommer som regel hen og lægger sin hånd på min pande hun spørger bekymret har du feber alex jeg
synes at du er så varm du er jo også helt svedig skal jeg tage din temperatur nej mumler jeg og vifter
hendes hånd væk jeg har stadig lyst til at råbe jeg hedder altså for fanden alexander så lær det dog men
jeg siger det ikke højt i sidste uge gik jeg for første gang ned for enden af vejen det er rigtigt jeg har ikke
været der siden den sommer i to år er jeg ikke gået ned for enden af vejen jeg har ikke haft lyst eller
også er jeg bange jeg ved det ikke rigtigt folk siger jo at kevins hus aldrig har eksisteret nu ville jeg ned
for at se hvem der havde ret ud til fortovet lå der murbrokker måske stammede de fra muren omkring
kevins hus der var to høje træer men der var ikke noget hus der var kun en tilgroet have da jeg gik ind
på græsset kom jeg til at træde på en dræbersnegl jeg var lige ved at falde jeg tværede den ud med
støvlen så der kom nogle hvide slimede indvolde til syne det var ulækkert pludselig havde jeg ikke lyst
til at gå videre jeg vendte om og skyndte mig hjem om natten drømte jeg at jeg var inde i kevins
forældres store lyserøde soveværelse det lignede på en prik det jeg havde set den sommer der stod
stadig en kæmpemæssig dobbeltseng der var stadig et stort spejl men der var nogen i værelset der lå
en mand i sengen han var nøgen jeg kunne tydeligt se hans tissemand men jeg kunne ikke se hans
ansigt der var ligesom et stykke stof for ansigtet henne ved det store spejl sad en kvinde og kom
læbestift på munden hun var også splitternøgen inde i spejlet kunne jeg se hendes bryster de var store
jeg kunne heller ikke se hvem hun var det var ikke nogen jeg kendte så opdagede jeg at jeg ikke kunne
bevæge mig jeg stod der i døren og stirrede og kunne ikke bevæge mig pludselig løftede kvinden
øjnene og så på mig så åbnede hun langsomt munden mens hun blev ved med at se på mig gennem
spejlet ud af munden kom en kæmpemæssig lang slimet lyserød tunge der lignede den dræbersnegl jeg
havde trådt på i formiddags da jeg var nede ved kevins hus så råbte hun med en høj skinger stemme
der gik gennem marv og ben og fik mit blod til at fryse til is få den beskidte ulækre og mølædte sofa ud
det skal være nu alex så begyndte hun at rejse sig de store bryster blævrede jeg ville ud væk i en vis fart
men jeg kunne stadig ikke bevæge mig jeg var som lammet jeg stirrede bare på brysterne pludselig
skiftede farven i værelset alt blev grønt det var som om jeg stod nede på bunden af noget vand der var
fyldt med grønne alger så faldt jeg jeg styrtede simpelthen gennem etagerne det virkede som om det
var en skyskraber så mange etager var der jeg faldt og faldt lige før jeg ramte jorden vågnede jeg skreg
jeg jeg rejste mig fortumlet op i sengen jeg var helt svedig min containersofa stod heldigvis ovre i
hjørnet jeg var på mit værelse det hele havde bare været en drøm så opdagede jeg at jeg ikke bare var
våd af sved nede ved tissemanden var der en plet på lagnet det havde ca. samme farve som de
indvolde der var kommet ud af dræbersneglen da jeg rørte ved det var det lige så slimet hvad var det
Facitliste
Her kommer et eksempel på, hvordan en hensigtsmæssig tegnsætning kan se ud i kapitel 14. Det skal
understreges, at det kun er et vejledende eksempel. En del af de små afsnitsmarkeringer kan f.eks.
diskuteres. Men vel ikke de to store afsnitsmarkeringer? Der er jo i begge tilfælde tale om et spring i tid
og sted.
De små afsnit i forbindelse med replikkerne er efter min mening heller ikke til diskussion. De skaber en
luftig, læsevenlig layout, der fremhæver replikkerne; de er samtidig i overensstemmelse med layouten i
”Kevins hus” – og med principperne i Retskrivningsordbogen. Når eleverne selv skal skrive historier, kan
det anbefales, at de bruger enten anførselstegn omkring replikkerne eller, som i ”Kevins hus” og her,
replikstreg (der har samme længde som en tankestreg).
Spørgsmålstegn, komma (opremsningskomma og start- og slutkomma ved ledsætninger) og de fleste
punktummer kan heller ikke diskuteres. Nogle punktummer kan måske ændres til komma eller
semikolon. Men det er vigtigt at fastholde hovedreglen om, at der sættes punktum mellem
helsætninger.
Udråbstegn er kun brugt i forbindelse med udråbsord og replikker i bydeform.
De tre prikker efter Jeg er stadig forvirret… betegner noget uafsluttet (se Retskrivningsordbogen, §
43,2).
KAPITEL 14
Nu er der efterhånden gået et stykke tid siden den sommer, da jeg var sammen med Kevin. Et stykke
tid? Jeg fylder faktisk 14 i næste måned. Fra jeg oplevede uhyret i Kevins kælder og til nu, er der gået to
år. Tiden går hurtigt. Men jeg husker stadig den sommer. Hvad var det egentlig, der skete? Den dag i
dag aner jeg det ikke. Jeg er stadig forvirret…
Når jeg sover om natten, kan jeg stadig drømme om Kevins kælder. Så er det, som om det hele bliver til
virkelighed igen. Som om, tiden har stået stille. Når jeg går et trin op ad trappen, falder jeg igen lige ned
i den sorte, fugtige kælder til uhyret, som jeg lander blødt ovenpå. Så rækker uhyret igen sin lange,
stinkende, ulækre tunge ud og slikker mig i hovedet. Føj!
Når jeg har den slags drømme, vågner jeg som regel med et skrig, der er så højt, at mor eller far
kommer styrtende og spørger, hvad der er galt. Jeg er helt fortumlet og svedig, skønt jeg altid sover
med åbent vindue. Men jeg slår det hen og siger, at jeg ikke kan huske, hvad jeg drømte. Hvis det er far,
siger han irriteret:
– Har du nu drømt igen? Mænd drømmer ikke. Det er kun kvinder. Sov nu!
Så går han igen.
Men mor kommer som regel hen og lægger sin hånd på min pande. Hun spørger bekymret:
– Har du feber, Alex? Jeg synes, at du er så varm. Du er jo også helt svedig. Skal jeg tage din
temperatur?
– Nej, mumler jeg og vifter hendes hånd væk.
Jeg har stadig lyst til at råbe:
– Jeg hedder altså for fanden Alexander. Så lær det dog!
Men jeg siger det ikke højt.
I sidste uge gik jeg for første gang ned for enden af vejen. Det er rigtigt! Jeg har ikke været der siden
den sommer. I to år er jeg ikke gået ned for enden af vejen. Jeg har ikke haft lyst. Eller også er jeg
bange. Jeg ved det ikke rigtigt. Folk siger jo, at Kevins hus aldrig har eksisteret. Nu ville jeg ned for at se,
hvem der havde ret.
Ud til fortovet lå der murbrokker. Måske stammede de fra muren omkring Kevins hus? Der var to høje
træer. Men der var ikke noget hus. Der var kun en tilgroet have. Da jeg gik ind på græsset, kom jeg til at
træde på en dræbersnegl. Jeg var lige ved at falde. Jeg tværede den ud med støvlen, så der kom nogle
hvide, slimede indvolde til syne. Det var ulækkert. Pludselig havde jeg ikke lyst til at gå videre. Jeg
vendte om og skyndte mig hjem.
Om natten drømte jeg, at jeg var inde i Kevins forældres store, lyserøde soveværelse. Det lignede på en
prik det, jeg havde set den sommer. Der stod stadig en kæmpemæssig dobbeltseng. Der var stadig et
stort spejl. Men der var nogen i værelset. Der lå en mand i sengen. Han var nøgen. Jeg kunne tydeligt se
hans tissemand, men jeg kunne ikke se hans ansigt. Der var ligesom et stykke stof for ansigtet. Henne
ved det store spejl sad en kvinde og kom læbestift på munden. Hun var også splitternøgen. Inde i
spejlet kunne jeg se hendes bryster. De var store. Jeg kunne heller ikke se, hvem hun var. Det var ikke
nogen, jeg kendte.
Så opdagede jeg, at jeg ikke kunne bevæge mig. Jeg stod der i døren og stirrede og kunne ikke bevæge
mig. Pludselig løftede kvinden øjnene og så på mig. Så åbnede hun langsomt munden, mens hun blev
ved med at se på mig gennem spejlet. Ud af munden kom en kæmpemæssig, lang, slimet, lyserød
tunge, der lignede den dræbersnegl, jeg havde trådt på i formiddags, da jeg var nede ved Kevins hus. Så
råbte hun med en høj, skinger stemme, der gik gennem marv og ben og fik mit blod til at fryse til is:
– Få den beskidte, ulækre og mølædte sofa ud! Det skal være nu, Alex!
Så begyndte hun at rejse sig. De store bryster blævrede. Jeg ville ud. Væk i en vis fart. Men jeg kunne
stadig ikke bevæge mig. Jeg var som lammet. Jeg stirrede bare på brysterne.
Pludselig skiftede farven i værelset. Alt blev grønt. Det var, som om jeg stod nede på bunden af noget
vand, der var fyldt med grønne alger.
Så faldt jeg. Jeg styrtede simpelthen gennem etagerne. Det virkede, som om det var en skyskraber, så
mange etager var der. Jeg faldt og faldt. Lige før jeg ramte jorden, vågnede jeg. Skreg jeg? Jeg rejste mig
fortumlet op i sengen. Jeg var helt svedig. Min containersofa stod heldigvis ovre i hjørnet. Jeg var på mit
værelse. Det hele havde bare været en drøm. Så opdagede jeg, at jeg ikke bare var våd af sved. Nede
ved tissemanden var der en plet på lagnet. Det havde ca. samme farve som de indvolde, der var
kommet ud af dræbersneglen. Da jeg rørte ved det, var det lige så slimet. Hvad var det?
Efterskrift
Kapitel 14, der er et eksempel på en meddigtning, hvor Katrine Marie Guldagers synsvinkel og
fortælleteknik i ”Kevins hus” er fastholdt, repræsenterer naturligvis også en tolkning af romanen, hvor
Alexanders gryende seksualitet i præpuberteten spiller en væsentlig rolle.
Jeg har læst romanen som en skildring af en drengs overgang fra barn til voksen med den begyndende
løsrivelse fra især moderen og de deraf opståede spørgsmål om identitet. Hvem er jeg i grunden? (jf.
hans protester mod moderens kælenavn Alex). Måske er Kevin en udspaltning af Alexander. Guldagers
slutning er uafklaret, åben.
Gennem sin drøm, der har tydelige seksuelle undertoner, oplever Alexander efterfølgende sin første
sædudtømmelse, ejakulation. Et tabuområde, især for de generte, blufærdige drenge.
Det kræver takt, finfølelse og respekt for elevernes urørlighedszone at tale direkte om dette og andre
seksuelle emner. Skønlitteraturen og andre fiktionsværker tilbyder en indirekte, men måske nok så
frugtbar vej til disse væsentlige områder ved menneskelivet, at komme overens med sin seksualitet,
som eleverne for første gang bliver bevidste om i puberteten, ofte som noget nyt, skræmmende og
ukendt.
Læs f.eks. også Naja Marie Aids novelle ”Den blomstrende have” eller Camilla Christensens ”Saturday
Night Fever” (1996) i ”Overgange – fra barn til voksen” (Alinea, 2006); eller se Nils Malmros´
filmklassiker ”Kundskabens træ” (1981), Christina Rosendahls novellefilm ”Fucking 14” eller samme
instruktørs spillefilm ”Supervoksen” (2006).
I min fortsættelse har jeg indlagt links til billedromanen – både hvad angår teksten og illustrationerne;
f.eks. er farveskiftet fra (lyse)rødt til grønt i soveværelsesmareridtet kongenialt med mange af Claus
Rye Schierbecks tegninger, der netop opererer med disse komplementærfarver.
Måske har eleverne andre forslag til en fortsættelse af Katrine Marie Guldagers fascinerende,
mærkelige og alligevel ganske glasklare psyko-thriller. Lad dem digte med! Eller lad dem komme med
forslag til illustrationer til kapitel 14.
I hele forløbet har den pædagogiske intention været at skabe sammenhæng mellem fagets
færdighedsdel og litteraturundervisningen. I stedet for at eleverne løser adskilte opgaver i tegnsætning
og grammatik i en helt ny emnekreds har jeg taget udgangspunkt i den tekst, det univers, de har læst
og beskæftiget sig med. Forhåbentlig finder eleverne det mere meningsfyldt, når de forskellige områder
går hånd i hånd, når der er sammenhæng mellem sprogets rude og det eleverne læser, gennem ruden.
Og forhåbentlig betyder det i den sidste ende, at eleverne bliver sikrere sprogbrugere, når de selv
skriver videre i deres dannelsesforløb.