1. No category

Sætningsanalyse
Indhold
FASERNE I SÆTNINGSANALYSE ......................................................................................................................................... 2
HVAD ER EN SÆTNING – en periode? ............................................................................................................................... 2
HOVEDSÆTNING ........................................................................................................................................................... 2
LEDSÆTNING (bisætning).............................................................................................................................................. 3
FIND SÆTNINGSTYPEN .................................................................................................................................................. 3
IKKE-METODEN ............................................................................................................................................................. 3
ORD SOM STARTER LEDSÆTNINGER ............................................................................................................................. 3
EKSEMPLER PÅ SÆTNINGER SOM LED .......................................................................................................................... 4
UDSAGNSLEDDET – VERBALLEDDET – at give – O ............................................................................................................ 4
FIND UDSAGNSLEDDET (analysens fase 1).................................................................................................................... 4
GRUNDLEDDET – SUBJEKTET – damen – X ....................................................................................................................... 5
FIND GRUNDLEDDET (analysens fase 2) ....................................................................................................................... 5
FORELØBIGT GRUNDLED ............................................................................................................................................... 5
SÆTNING SOM GRUNDLED ........................................................................................................................................... 5
GENSTANDSLEDDET – OBJEKTET – mad –  .................................................................................................................... 5
FIND GENSTANDSLEDDET (analysens fase 3) ................................................................................................................ 5
SÆTNING SOM GENSTANDSLED ................................................................................................................................... 5
HENSYNSLEDDET – DATIVOBJEKTET – hunden – .......................................................................................................... 6
FIND HENSYNSLEDDET (analysens fase 4) .................................................................................................................... 6
OMSAGNSLED TIL GRUNDLED –  ................................................................................................................................... 6
FIND OMSAGNSLED TIL GRUNDLED .............................................................................................................................. 6
SÆTNING SOM OMSAGNSLED TIL GRUNDLED ............................................................................................................. 6
OMSAGNSLED TIL GENSTANDSLED – ................................................................................................................................ 6
FIND OMSAGNSLED TIL GENSTANDSLED ...................................................................................................................... 6
FORHOLDSORDSLED/BILED – ............................................................................................................................................ 7
FIND BILED .................................................................................................................................................................... 7
BINDELED – ↓ → ............................................................................................................................................................. 7
SIDEORDNEDE – →........................................................................................................................................................ 7
UNDERORDNEDE – ↓ ................................................................................................................................................... 7
FIND BINDELED ............................................................................................................................................................. 7
www.ditskolebarn.dk - disse sider må kopieres og gives til andre - find flere noter på hjemmesiden
1
1
Sætningsanalyse
FASERNE I SÆTNINGSANALYSE
Sætningsanalysen opdeles i en bestemt rækkefølge. Det er afgørende for en korrekt analyse, at
du følger den rigtige rækkefølge, fordi du opbygger analysen undervejs.
1. Find først udsagnsleddet - hvad er handlingen i sætningen?
(du kan sætte jeg foran ordet)
Ex. Damen giver hunden mad.
2. Find dernæst grundleddet – hvem eller hvad giver?
(du skal bruge udsagnsleddet, du lige har fundet i sætningen)
Ex. Damen giver hunden mad
3. Find så genstandsleddet – hvem eller hvad giver damen?
(du skal bruge begge led du har fundet i sætningen)
Ex. Damen giver hunden mad.
4. Find nu hensynsleddet – til/for hvem eller hvad giver damen mad?
(du skal bruge alle 3 led du har fundet i sætningen)
Ex. Damen giver hunden mad.
5. Til sidst undersøg, om der er andre ord i sætningen, som ikke er analyseret.
(omsagnsled til grundled, omsagnsled til genstandsled, forholdsordsled/biled)
HVAD ER EN SÆTNING – en periode?
Først lærer vi i skolen, at en sætning starter med stort bogstav og slutter med punktum. Det
er også korrekt.
Når vi skal analysere, bliver det mere kompliceret, for en sætning indeholder ofte flere sætninger.
x o
o x
x
o
(sætning 1)
(sætning 2)
(sætning 3)
Man kan kalde det, som står mellem to punktummer, for en periode.
En periode kan bestå af en eller flere hovedsætninger og ledsætninger.
Det er vigtigt at kende forskel på hovedsætninger og ledsætninger.
HOVEDSÆTNING
En hovedsætning er den overordnede del af perioden mellem to punktummer. En hovedsætning
kan stå selvstændigt (kan stå alene) og give mening, ex. drengen græder.
En hovedsætning kan have en eller flere underordnede sætninger (ledsætninger).
Ex. Drengen græder, fordi han er syg, og fordi han har feber.
x
o
x o
x o
(hovedsæt.)
(ledsæt.)
(ledsæt.)
www.ditskolebarn.dk - disse sider må kopieres og gives til andre - find flere noter på hjemmesiden
2
2
Sætningsanalyse
LEDSÆTNING (bisætning)
En ledsætning er den underordnede del af perioden mellem to punktummer. En ledsætning er
en uselvstændig sætning, der ikke kan stå alene, ex. fordi han har feber,… (… så …. så hvad?
Der mangler noget i sætningen).
En ledsætning står altid som et led i forhold til en anden sætning eller et andet ord.
Ex. Det hjælper på økonomien, at du har fået lønforhøjelse.
x
o
x o o
(hovedsætning)
(ledsætning)
FIND SÆTNINGSTYPEN
Det tager tid at opbygge fornemmelsen for, hvad der er en hovedsætning, og hvad der er en
ledsætning. Her er et redskab: ikke-metoden.
IKKE-METODEN
I ledsætninger kan du sætte ikke naturligt ind mellem grundled og udsagnsled, og sætningen
forbliver korrekt (naturligt) dansk. Det kan du ikke i hovedsætninger:
Ledsætning :
fordi han er syg
x o
(her kan du indsætte ikke)
Hovedsætning:
drengen er syg
x
o
(her kan du ikke indsætte ikke)
fordi han ikke er syg
x
o
drengen ikke er syg
x
o
I ledsætningen med indsat ikke mellem grundled og udsagnsled, vil du automatisk afvente det
næste indhold (det styrende indhold), Ex. fordi han ikke er syg, ….. så kan han komme (du
afventer hovedsætningen, som ikke kan undværes).
Hører du en hovedsætning med indsat ikke mellem grundled og udsagnsled, vil du blive forvirret
omkring den ukorrekte danske facon. Ex: drengen ikke er syg, (normalt ville vi sige drengen er
ikke syg).
Kan du ikke høre forskellen på de to sætningstyper, må du bruge kryds og bolle med ikkemetoden. Så vil du kunne se forskellen.
På denne måde læser du sætningen og sætter ikke ind, hvor du synes, at ”det passer bedst og er
mest naturligt”. Derefter sætter du kryds og bolle under sætningen:
Ledsætning :
Hovedsætning:
fordi han ikke er syg
(x
o)
drengen er ikke syg
(x
o)
ikke er mellem x og o
ikke er udenfor x og o
Kommer ikke mellem kryds og bolle, er det en ledsætning.
ORD SOM STARTER LEDSÆTNINGER
Ex. fordi, idet, da, henset til, på grund af, at.
www.ditskolebarn.dk - disse sider må kopieres og gives til andre - find flere noter på hjemmesiden
3
3
Sætningsanalyse
EKSEMPLER PÅ SÆTNINGER SOM LED
Ofte er hele sætninger led i en sætning. Her gives nogle eksempler (uden kommatering), hvor
grundled og genstandsled er en hel sætning:
Hovedsætning
Ledsætning
er en stor hjælp.
At du vil rydde op på værelset o

X
Hovedsætning
Bisætning
Resultatet er
x
o
Hovedsætning
Bisætning
Læreren fortæller
x
o
Hovedsætning
Bisætning
Han bestilte dem på nettet
x
o
at jeg kan gøre rent bagefter.

at han har fundet nogle nye skolebøger.

fordi de så spændende ud.
UDSAGNSLEDDET – VERBALLEDDET – at give – O
Sætningens udgangspunkt er altid udsagnsleddet. Det betegner handlingen, som sætningen
drejer sig om.
Den allerkorteste skrevne sætning – med mening – er netop udsagnsleddet i bydeform, ex. Køb!
Skrid! Løb! Syng!
Udsagnsleddet kan bestå af ét eller flere udsagnsord. Er der flere udsagnsord i leddet kaldes
det et sammensat udsagnsled, ex.
Ex. Jeg vil altid elske dig.
o
o
Jeg har altid elsket og vil altid elske dig.
o
o
o
o
Selv om der er flere udsagnsord i en sætning, er kun ét udsagnsord bøjet. Det er det bøjede
udsagnsords placering i forhold til ikke, som afgør, om det er en hovedsætning eller ledsætning.
FIND UDSAGNSLEDDET (analysens fase 1)
Du finder (det bøjede) udsagnsled ved at sætte jeg foran udsagnsordet.
Ex. Hun har læst lektier i sengen hele dagen.
o
(jeg har…..)
Derefter ser du resten af sætningen efter for andre udsagnsord. Brug det bøjede udsagnsord til
hjælp:
Ex. Hun har læst lektier i sengen hele dagen. (jeg har læst….)
o
o
www.ditskolebarn.dk - disse sider må kopieres og gives til andre - find flere noter på hjemmesiden
4
4
Sætningsanalyse
GRUNDLEDDET – SUBJEKTET – damen – X
Grundleddet er det led, som udfører handlingen. Grundleddet er oftest et navneord eller stedord
og betegner personer, ting eller begreber.
FIND GRUNDLEDDET (analysens fase 2)
Du finder grundleddet ved at bruge det udsagnsled, du har fundet tidligere (i første analysefase).
Ex. Hun har læst lektier i sengen hele dagen. (hvem/hvad har læst…..)
x
FORELØBIGT GRUNDLED
Et foreløbigt grundled kommer før det egentlige grundled i sætningen. Det kan være det eller der:
Ex. Der går en mand på gaden. Det er dejligt at komme på stranden.
x
x
SÆTNING SOM GRUNDLED
En ledsætning eller en (udvidet) navneform kan også være grundled.
Ex. At kødet er billig i dag, er meget heldigt.
x
(ledsætning)
Ex. At have ferie om sommeren, kan være en varm fornøjelse.
x
(navneform)
GENSTANDSLEDDET – OBJEKTET – mad – 
Genstandsleddet er det led i sætningen, som udtrykker, hvad handlingen drejer sig om, hvad
handlingen er direkte rettet imod. Genstandsleddet er oftest et navneord eller stedord og betegner
personer, ting eller begreber.
FIND GENSTANDSLEDDET (analysens fase 3)
Du finder genstandsleddet ved at bruge udsagnsleddet og grundleddet, som du har fundet
tidligere (i første og anden analysefase).
Ex. Hun har læst lektier i sengen hele dagen. (hvem/hvad har hun læst…..)

SÆTNING SOM GENSTANDSLED
En ledsætning eller en (udvidet) navneform kan også være genstandsled.
Ex. Slagteren fortæller, at kødet er billigt i dag.

(ledsætning)
Ex. Det kan være en varm fornøjelse at have ferie om sommeren.

(navneform)
www.ditskolebarn.dk - disse sider må kopieres og gives til andre - find flere noter på hjemmesiden
5
5
Sætningsanalyse
HENSYNSLEDDET – DATIVOBJEKTET – hunden – 
Hensynsleddet er det led i sætningen, som viser, for hvem eller til hvem handlingen udføres,
eller af hensynet til hvem. Hensynsleddet vil være et navneord eller stedord – oftest et levende
væsen.
FIND HENSYNSLEDDET (analysens fase 4)
Du finder hensynsleddet ved at bruge de tre andre led, som du har fundet tidligere (i første, anden
og tredje analysefase).
Ex. Jeg købte billigt kød til naboen.

(hvem/hvad køber jeg kød til…..)
OMSAGNSLED TIL GRUNDLED – 
Omsagnsled til grundled er et led i sætningen, som beskriver grundleddet på en ny måde, eller
som beskriver en egenskab ved grundleddet. Det vil oftest være et navneord eller et tillægsord.
FIND OMSAGNSLED TIL GRUNDLED
Du finder omsagnsled til grundled ved disse udsagnsord (de kopulative verber): være, blive,
hedde, synes, kaldes, anses for, holdes for, regnes for eller døbes.
Ex. Jeg hedder Sanne. Hun er læge. Han døbes Hans. Skildpadden regnes for et langsomt dyr.




Nogle gange er det vanskeligt at bestemme, hvad der er grundled, og hvad der er omsagnsled til
grundled.
Ex. Den største sportsbegivenhed var VM. VM var den største sportsbegivenhed.
SÆTNING SOM OMSAGNSLED TIL GRUNDLED
I visse tilfælde kan en ledsætning eller en (udvidet) navneform også være omsagnsled til
grundled.
Ex. Tanken er, at alle skal have råd til kød.

Ex. At rejse er at leve.

(ledsætning)
(navneform)
OMSAGNSLED TIL GENSTANDSLED –

Omsagnsled til genstandsled er et led i sætningen, som beskriver genstandsleddet på en ny
måde, eller som beskriver en egenskab ved genstandsleddet. Det vil oftest være et navneord eller
et tillægsord.
FIND OMSAGNSLED TIL GENSTANDSLED
Du finder omsagnsled til genstandsled ved disse udsagnsord (kopulative verber): kaldes, anses
for, holdes for, regnes for, betragtes som eller døbes.
Ex. Hun anså ham for hendes bedste ven. De kalder hende Ulla.
www.ditskolebarn.dk - disse sider må kopieres og gives til andre - find flere noter på hjemmesiden
6
6
Sætningsanalyse
FORHOLDSORDSLED/BILED –
Et forholdsordsled består af et forholdsord og en styrelse. Forholdsord fortæller om forhold mellem
steder, ting, personer, tidspunkter og indgår i faste udtryk.
Eksempler på forholdsord er: i, på, til, fra, over, under, ved, for, efter, om, med, af, ad, hos,
gennem, mod, bag, foran, forbi, før, imod, inden, langs, mellem, omkring, uden.
Styrelsen vil som regel være et navneord.
Ex. Vi gik en tur i skolen, fisk lever under vand, stien gennem skoven, jeg kom før middagen.
Biled angiver de nærmere omstændigheder i sætningen. Det vil sige, at de beskriver: tid, sted,
måde, grad, negation o. lign. Biled knytter sig til udsagnsled, tillægsord, andre biord eller hele
sætninger. Selve bileddet kan være biord, ledsætninger eller sammensatte udtryk – for eksempel
forholdsordsled.
FIND BILED
Du finder biled ved at spørge: hvor, hvordan, hvornår, hvorfor og hvormed.
Ex. Hver dag skal Hanne møde kl. 8.00.
(hvornår skal Hanne møde?)
Tid
Ex. Hanne skal møde i Brøndby.
(hvor skal Hanne møde?)
Sted
Ex. Hanne arbejder hurtigt.
(hvordan kommer Hanne?)
Måde
Ex. Hanne er meget pligtopfyldende.
(hvor stort er Hannes ansvar?)
Grad
Ex. Hanne kommer ikke.
(hvordan kommer Hanne?)
Negation
BINDELED – ↓ →
Bindeled forbinder led og sætninger med hinanden. Der findes to slags bindeord: de sideordnede
og de underordnede.
SIDEORDNEDE – →
Sideordnede bindeled forbinder led, som vægtes ligeligt.
UNDERORDNEDE – ↓
Underordnede bindeled forbinder led, som vægtes forskelligt.
FIND BINDELED
De sideordnede bindeled findes ved ordene: eller, for, men, og m.m.
De underordnede bindeled findes ved ordene: at, da, fordi, hvis, mens, når, selvom m.m.
Ex. Hanne arbejder hurtigt, og hun er også kendt for at være pligtopfyldende.
Ex. Hanne arbejder hurtigt, da hun har fri i morgen.
www.ditskolebarn.dk - disse sider må kopieres og gives til andre - find flere noter på hjemmesiden
7
7