lap
medlemsblad
V i n t e r 0 9 | n r. 4 | å r g a n g 1 1
l
u
j
g
i
l
e
d
Glæ
landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere
lap
medlemsblad
V i n t e r 0 9 | n r. 4 | å r g a n g 1 1
medlemsbladet lap eR medlemsblad FoR:
LAP - Landsforeningen Af nuværende og
tidligere Psykiatribrugere
adResse:
Medlemsbladet LAP, Store Glasvej 49,
5000 Odense C, Tlf: 66 19 45 11
RedIGeRes aF aRbeJdsGRUppe,
aNsVaRsHaVeNde oVeRFoR pResseloVeN:
Hanne Wiingaard, Tlf. 55 50 01 51
koRRektUR:
Karl Bach Jensen
tRYkt Hos:
npc tryk a/s, Næstved
laYoUt:
npc tryk a/s, Næstved
tekNIsk aNsVaRlIG:
Hanne Wiingaard
oplaG:
2.000 eksemplarer
Navngivne indlæg udtrykker ikke nødvendigvis
LAP’s holdninger.
Indlæg bedes indsendt til LAP pr. e-mail:
[email protected]. Deadline til næste nr. er: 1. februar 2010.
Alle indlæg, der optages til bladet bliver også lagt
ud på LAP´s hjemmeside. www.lap.dk
aRbeJdsGRUppe FoR dette blad eR:
Hanne Løvig, Kirsten Dam, Steffen Østergaard,
Inger-Liss Christoffersen og Hanne Wiingaard.
FoRsIde:
Årets jule kort!
Indhold
10ÅR HAR GJORT LAP STÆRKE . . . . . . . . . .
DET STORE SPRING . . . . . . . . . . . . . . . . .
OMSORG! HVAD ER DET? . . . . . . . . . . . . . .
FLOWERPOWER OG DET DAGLIGE BRØD . . . . . .
SATSPULJEN HISTORIK . . . . . . . . . . . . . . .
ÅBENT BREV . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
SVAR PÅ ÅBENT BREV. . . . . . . . . . . . . . . .
PERSONLIG BERETNING FRA PSYKIATRITOPMØDE . .
VI BLIVER HVAD VI SPISER . . . . . . . . . . . . .
D-VITAMINMANGEL SES HYPPIGT I DANMARK . . .
GEMT – ELLER GLEMT . . . . . . . . . . . . . . . .
”LYSETS SALMER” . . . . . . . . . . . . . . . . . .
PSYKIATRISK TESTAMENTE – NU I ANDEN UDGAVE .
PSP- SAMARBEJDE OVERALT I LANDET . . . . . . .
TVUNGEN OPFØLGNING . . . . . . . . . . . . . . .
GOD TERAPI FOR ALLE. . . . . . . . . . . . . . . .
LAP’S LIVSGLÆDEGRUPPE. . . . . . . . . . . . . .
EN PÅSTAND OM LAP . . . . . . . . . . . . . . . .
TILLYKKE KÆRE HENRIK . . . . . . . . . . . . . . .
NEJ TIL KIMINALISERING . . . . . . . . . . . . . .
SEMINAR OM LAP’S REFUGIEPROJEKT . . . . . . . .
TÆNK POSITIVT . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
PSYKIATRI OG MANGEL PÅ HJÆLP . . . . . . . . .
BILLEDKUNST FOR PSYKIATRIBRUGERE . . . . . . .
KÆRE MEDLEMMER! . . . . . . . . . . . . . . . . .
DE SØDE FESTER. . . . . . . . . . . . . . . . . . .
DIGT AF THE ROSEWOMAN – LILLIAN RANK . . . .
DIGT AF ELSE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
PSYKIATRI-DØD HAR DU KENDT NOGEN? . . . . . .
DEN KOGNITIVE ANTI-JANTELOV . . . . . . . . . .
SÆLSKABSDYR TIL SINDSLIDENDE . . . . . . . . .
LAP VISER FLAGET VED LØB RUNDT OM I LANDET .
TRÆFFETID I LAP-ROSKILDE . . . . . . . . . . . .
LISTE OVER KOMMUNALE GRUNDFORENINGER I LAP
LISTE OVER KOLLEKTIVE MEDLEMMER I LAP. . . . .
REGIONALE GRUNDFORENINGER . . . . . . . . . . .
KROGS KROG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
. . . . 03
. . . . 04
. . . . 06
. . . . 07
. . . . 08
. . . . 08
. . . . 09
. . . . 12
. . . . 14
. . . . 15
. . . . 16
. . . . 17
. . . . 18
. . . . 20
. . . . 22
. . . . 24
. . . . 25
. . . . 26
. . . . 28
. . . . 30
. . . . 32
. . . . 34
. . . . 34
. . . . 34
. . . . 34
. . . . 35
. . . . 35
. . . . 35
. . . . 36
. . . . 36
. . . . 37
. . . . 37
. . . . 37
. . . . 38
. . . . 38
. . . . 39
BAGSIDEN
leDer Af HAnne WiinGAArD oG Steen MoeStrup, fu
10ÅR HaR GJoRt
lap stÆRke
LAP er i år blevet 10 år, og det har gjort os både erfarne
og stærke, når vi skal kæmpe de politiske kampe, og ikke
mindst når vi indgår i samspil for at få bedre vilkår for
psykiatribrugerne i Danmark.
Det er erkendt, at samspil med et netværk har stor betydning for psykiatribrugere ligesom for alle andre, men
der ses ikke særligt mange tiltag for at forbedre disse
netværk og få dem til at spille bedre sammen.
Tvungen opfølgning er en af de ting, som vi har fået i 10 års
”gave”. Folketinget har besluttet at gennemføre en form
for ambulant tvang, som de kalder tvungen opfølgning.
Inde i bladet kan du læse om de betingelser, der gælder.
Det er kun en forsøgsordning, og den er lavet i forbindelse
med satspuljeforliget. Et 4 årigt forsøg, som vi håber ikke
bliver forlænget.
Vi kan i LAP undre os over, at samspil og handling ikke i højere grad sker i et samspil med os. Det har dog i en række
samspil vist sig, at være til gavn for begge parter. Tvungen
opfølgning kan blive endnu et tiltag, som får psykiatribrugerne til at gå under jorden eller flygte til udlandet. Frem
for at søge behandling. En behandling der alt for ofte ender
med medicinafhængighed og en serie bivirkninger, som
slet ikke ville være acceptable, hvis de var kendte.
Behandlingsdømte er ikke automatisk omfattet af ordningen. Og vi håber på, at der snart kan komme almindelige
retstilstande til at gælde på det retspsykiatriske område,
så folk ikke bliver idømt længere behandlingsdomme end
svarende til de fængselsstraffe, som tilsvarende forseelser ville give i det danske samfund.
Tilsvarende arbejder vi på, at dommer og politi ikke ser
den anden vej, når det gælder psykiatribrugere. Vi ønsker
således ikke, at det fortsat skal være muligt for retten i
Holbæk at gennemføre retsmøder på kun få minutter, og
uden at der løftes en egentlig bevisbyrde, når psykiatribrugere holdes indespærret i mange år eller på livstid på
sikringen i Nykøbing,
Det skal heller ikke være uniformeret politi, som møder
frem ved tvangsindlæggelser af psykiatribrugere. Loven
foreskriver allerede, at politiet så vidt muligt skal være i
civil, men det efterleves ikke særlig tit.
Der er udarbejdet en national psykiatriplan som, vi kan
håbe, på kan gavne psykiatrien bredt. Imidlertid må vi
konstatere, at der ikke er lagt op til væsentlige forbedringer, for at få folk i gang med relevante aktiviteter eller
rigtige jobs. Der tænkes stadigvæk mest i behandling og
ikke i handling. Og det nødvendige sociale aspekt synes
fuldstændig at mangle.
Vi håber, at vi i de kommende år ikke fortsat skal se
så mange patienter/brugere dømt for bagatelagtige handlinger eller naturlige afværgehandlinger
i forbindelse med tvangsforanstaltninger på
psykiatriske afdelinger.
Det bør og skal være forbudt, at dømme
folk for selvforsvarslignende handlinger
på psykiatriske afdelinger, ligesom folk i
det danske samfund friholdes for anklager, når det
vurderes, at det sker som et led i selvforsvar.
Tilsvarende håber vi på, at man vil erkende, at mennesker,
der er indlagt på psykiatrisk afdeling og som er i behandling, en behandling der ofte betyder, at folk konfronteres
med slemme oplevelser i deres liv eller tvinges til at grave
dybt i deres traumer, ikke samtidig kan forventes at være
fuldstændigt rationelt handlende individer. Læs mere i Kronik af Karl Bach ind i bladet.
Vi takker medlemmerne for mange gode timer, indspark og
medvirken i mange aktiviteter i årets løb og vores medarbejdere for deres indsats i året.
Vi vil gerne ønske jer alle en god jul og et godt nytår.
m e d l e m s b l a d e t l a p • w w w. l a p. d k
3
Af lArS BrAMS
det Store spRING
for nylig fik mine sorgløse dagdriverdage i værestedets vante og trygge rammer en ende. Jeg har taget
et spring fra 10-meter vippen, uden vished for om der
var vand i bassinet. Den 25. september startede jeg i
et praktikforløb på et plejecenter her i Odense, hvor jeg
bor. Jeg skal passe ældre, og har egentlig ikke nogen
forudsætninger for det, andet end et ønske om at prøve
mig selv af og gøre noget godt for andre mennesker.
Det er en drøm, som jeg har haft i mange år, at få en uddannelse som social- og sundhedsassistent og arbejde
i sundhedssystemet, og nu springer jeg simpelthen ud i
det. Var til informationsmøde på Social- og Sundhedsskolen i februar i år, og blev bekræftet i, at det var
den vej, jeg skulle gå. Efterfølgende kontaktede jeg
en studievejleder på skolen og fik den besked, at det
ville kræve et års relevant praksiserfaring at få lov at
starte på uddannelsen. Så det er dette første trin, jeg
er begyndt på nu.
De seneste 15 år har jeg haft min faste daglige gang i
Aktivitetshuset her i Odense, og i perioder også trivedes med det, men der er sket mange ting for mig, siden
jeg blev kæreste med Sille i 2003. For knapt 3 år siden
flyttede vi sammen i en dejlig 3 værelses lejlighed, og
året efter blev vi gift. Næste store projekt var sidste
sommer at begynde at tage kørekort, og i januar i år
lykkedes det efter visse vanskeligheder at bestå køreprøven. Det var en stor dag at stå med det midlertidige
førerbevis i hånden, og gav forståeligt nok mod på lidt
flere udfordringer i tilværelsen.
4
m e d l e m s b l a d e t l a p • w w w. l a p. d k
Men hvad gør man helt konkret, når man står midt i
en rivende recovery-proces, og gerne vil en hel masse
med sit liv. Hvor henvender man sig, og er der nogen
reel støtte og opbakning at få, til at komme videre og
måske på et tidspunkt blive fuldt recovered?
Jeg sendte en mail til en nøgleperson i socialpsykiatrien
her i byen, som jeg havde et godt forhold til, og hun
henviste mig til Odense Kommunes Rehabiliteringsteam.
Det var så godt timet, at min første aftale på teamet
faldt lige en uge efter, at jeg havde fået mit kørekort.
Jeg havde selvsagt masser af mod på at komme i gang
med et eller andet, men vidste bare ikke lige, hvad det
skulle være, og det håbede jeg at få noget afklaring
omkring. Jeg blev dog først præsenteret for den standardbehandling Rehabiliteringsteamet normalt kommer
op med, hvilket vil sige enten kognitiv terapigruppe,
social færdighedstræning eller en livshistoriegruppe.
Fik dog forklaret medarbejderen på teamet, at det
nok ikke lige var sådanne tiltag, jeg havde mest brug
for, men mere at blive sporet ind på, om det skulle
være uddannelse, skåne/flexjob, frivilligt arbejde eller noget helt fjerde. Det accepterede hun, og hen over
foråret brugte vi nogle gange på at få afklaret, hvad
jeg skulle, og i forsommeren brugte kontaktpersonen
i teamet sine forbindelser i sundhedssystemet til at
aftale et møde med lederen på et plejecenter. Der gik
dog nogle måneder, før vi af forskellige årsager endelig
kunne få holdt mødet, som gik virkelig godt. Lederen
på Ærtebjerghaven Plejecenter tilbød mig en 3 mdr.’s
praktik. Det skulle afprøves, om jeg i det hele taget
egnede mig til at arbejde inden for dette område, og
jeg synes egentlig, at det var en frisk chance, lederen
gav mig, når jeg ingen uddannelse eller erfaring havde
med området. Nu virkede det søreme også, som om
rehabiliteringsteamet begyndte at tro lidt på projektet!
Første arbejdsdag blev aftalt til den15. sept., men
dagen før blev jeg ringet op af Rehabiliteringsteamet,
at jeg ikke kunne starte alligevel som aftalt. Der gik
almindeligt sagsbehandlerkoks i den, og i løbet af
den næste uge var der 4 forskellige sagsbehandlere
ved Odense Kommunes Jobcenter inde over min sag,
inden der endelig var én, der tog sig af at få udfyldt
de nødvendige formelle papirer. Det var ret frustrerende at kæmpe mod systemet, og foretage et væld
af opringninger, hvor man blot blev stillet om, eller fik
en sludder for en sladder. Jeg var til sidst nervøs for,
at hele projektet ville falde til jorden og ikke blive til
noget, og en sagsbehandler indrømmede også, at jeg
ikke lige passede i deres sædvanlige kasser. Der kan
man godt tænke at jobsystemet ikke rigtig er gearet
til psykiatribrugere på pension, der gerne vil prøve sig
af på arbejdsmarkedet. På trods af mange udmeldinger
fra regeringen, om at alle skal have en chance på det
såkaldt rummelige arbejdsmarked, også førtidpensionister med en psykiatrisk diagnose. Men den 25.sept.
kunne jeg omsider møde til min første arbejdsdag på
plejecentret.
I dagene op til min første arbejdsdag meldte der sig megen uro, og mange spørgsmål rumsterede i mit hoved.
Der blafrede en hel sværm af sommerfugle i min mave,
og troen på, at det nok skulle blive godt, afløstes ind i
mellem af en nagende tvivl og angst for ikke at slå til.
Kan jeg klare jobbet? Vil jeg falde helt igennem, og føle
mig fuldstændig akavet og kejtet, når jeg skal give de
ældre pleje og omsorg? Hvordan vil mine nye kolleger
tage imod mig? Har jeg i det hele taget ressourcer til
at forholde mig til så mange nye mennesker? Det var
det fuldstændig uvisse, jeg gik ind til, og billeder fra
TV- udsendelser, hvor man havde filmet forholdene på
forskellige plejecentre med skjult kamera, rullede frem
på nethinden. Hvordan ville forholdene og kulturen være
på plejecentret, ville der være en ordentlig omgangstone overfor beboerne, og hvor stressede og pressede
var personalet?
Jeg gjorde mig også nogle tanker omkring dette her
såkaldt rummelige arbejdsmarked. Ville der overhovedet være plads til sådan én som mig på en almindelig
arbejdsplads? En nyligt offentliggjort undersøgelse viste, at en kollega med en psykisk lidelse var klart det,
folk i job var mest negativt stemt overfor at arbejde
sammen med. Der findes stadig rigtig mange fordomme
og megen uvidenhed om psykisk sygdom i den brede
befolkning, så hvor meget af det ville jeg møde i min
praktik?
Min tvivl og frygt er dog blevet gjort grundigt til skamme. Har været på Ærtebjerghaven 5 uger nu, og det er
bare gået så fint, og jeg trives med at være der. De tre
faste medarbejdere i mit hus har taget vældig godt imod
mig på trods af en travl hverdag, og jeg synes også, at
jeg er faldet godt ind i rytmen og opgaverne på stedet.
Kommer også godt ud af det med beboerne, hvor især
en mandlig beboer med svær alzheimer har knyttet sig
meget til mig. Jeg er et ekstra sæt hænder, som der virkelig er brug for, og jeg aflaster de faste sosu-hjælpere
og -assistenter med f.eks. at servere morgenmad og gå
tur med enkelte af beboerne. Men den største
opgave i løbet af min arbejdsdag, som er fra 7
til 12 fire dage om ugen, er at lave varm mad
til beboerne og det af personalet, der spiser
med. Da jeg holder meget af at lave mad og hygger mig med at servere lidt andet end traditionelle
retter med brun sovs og kartofler, er det ret perfekt
for mig. Når det ellers bliver vellykket og velsmagende,
er det en taknemmelig måde at gøre sig populær på,
men der kan så også være ret kontant afregning fra
enkelte af de ældre, hvis maden ikke lige falder i deres
smag. Jeg har prøvet at servere nogle mere ”moderne
retter” som de spiste med god appetit, og jeg har en
del fokus på det sunde i kosten, og selvfølgelig bliver
maden stort set hver dag lavet fra bunden.
Var til opfølgningssamtale med en af lederne på Ærtebjerghaven, en jobkonsulent og kvinden fra rehabiliteringsteamet i fredags (30.10.), og vi havde en længere
ret konstruktiv snak, som mundede ud i, at jeg fik
forlænget min praktik med 3 mdr. efter jul og nytår.
Min foreløbige konklusion er derfor, at det kan lade sig
gøre, at komme ud på en arbejdsplads og begå sig efter
mange år i mere passiv beskæftigelse i socialpsykiatrien. Hvis man er heldig at finde det rette sted og den
rette branche, og man frem for alt selv er indstillet på at
yde en indsats og anstrenge sig for at falde ind i miljøet
på arbejdspladsen. Den støtte, der gives til sådan et
projekt, er jeg mere lunkent indstillet over for. Jeg er
ret glad for at rehabiliteringsteamet fandt det rette
plejecenter, men der udover har jeg ikke haft synderlig meget glæde af det tilbud. Kommunens Jobcenter
gjorde sig bemærket med at forsinke og forkludre min
jobstart i flere omgange, og endelig synes jeg ikke,
at Aktivitetshuset, hvor jeg netop er blevet endeligt
udvisiteret fra, har været særligt aktive i forhold til at
animere til dette skridt og støtte og lette min overgang til job. Faktisk synes jeg egentlig, at de har vist
sig mere fastholdende og skeptiske over for, om jeg nu
også kunne klare dette store spring.
m e d l e m s b l a d e t l a p • w w w. l a p. d k
5
Bo Steen JenSen
omsorg! Hvad er det?
En debat på face book i forbindelse med forsøget med Tvungen opfølgning kom ind over begrebet omsorg.
Dette har fået mig til at reflektere lidt over indholdet i det begreb. Indsætter lige et par citater fra debatten:
Proﬁl rediger
facebook
Indbakke
Søg
Venner | 5
Indbakke (215) | 5
Sendte beskedde
rediger
Hanne Andersen:
29. august kl. 12.41
All About Me
Opdateringer
Skriv besked
Imellem Dig og ﬂere
7
Applikationer
Notiﬁkationer
hjem konto privatliv log af
Big Photo
7
”Vi skal yde omsorg over for mennesker med psykisk sygdom, der ”dropper” ud af deres medicin, derfor er det vigtigt at det er mennesker med en sundhedsfaglig relevant
uddannelse, der i samarbejde med politiet, sørger for at vedkommende bliver indlagt
til medicinering. Hellere Tvungen opfølgning end omsorgssvigt.”
Sidehåndtering
sneleo pard = Bo:
Grupper
29. august kl. 12.41
Send NOFX
5 ﬂere
”Vi har i LAP for ofte set kommunerne svigte - enten fordi de normerer for lavt - eller
fordi de ikke fatter, hvad de har med at gøre.
Et eksempel: Sende rude kuverter til nyudskreven bruger - og når denne så ikke reagerede, så man dette som, så går det nok godt. Efter tre måneder fandt man brugeren
i lejligheden, han havde begået selvmord - og rudekuverterne lå uåbnede i entreen - er
det omsorg eller svigt.”
Photoshop CS3 kursus
›
Hold ﬁrmaet ajour med
teknologien. Indviduelle
kurseri Photoshop.
Flere
annoncer | Annoncér
|
Hanne Andersen:
29. august kl. 12.41
Det, Hanne udtrykker her, er en ret almindelig opfattelse af begrebet, men om det er den rette, kan man
diskutere.
Et af de positive resultater i anden fase af Gennembrudsprojektet er, at begrebet ”pårørende” er flyttet
fra blodsbeslægtet familie og ud i begrebet omgivelser,
således at det nu skal ses som både familie, vennekreds og netværk.
Men hvilken omsorg er det så brugerne efterspørger?
Der findes ikke et entydigt svar på det spørgsmål. Hvis
vi nu til en start ser på sætningen ”Omsorgssvigt er
når mennesker med en psykisk sygdom bor i eget
skidt, ikke bliver vasket, etc.”
For det første er der nogle nuancer her, som spiller ind.
Det der er skidt for den ene, er det ikke for den anden,
naturligvis kan det gå helt ud i ekstremer, og så kan
en praktisk hjælp være fornøden. Men den skal og bør
følges af flere andre ting, såsom analyse af: Hvorfor
er personen kommet derud, hvor overblikket er gået
tabt? Hvor er den enkelte persons behovsniveau, hvad
6
”omsorg - hvad er det egentligt? og omsorgssvigt?
tvang kan være nødvendigt - Ja i force majeure situationer - men om det er det, der er
tale om i relation til denne brugergruppe - er for mig et endnu uafklaret spørgsmål.”
m e d l e m s b l a d e t l a p • w w w. l a p. d k
”Omsorgssvigt er når mennesker med en psykisk sygdom bor i eget skidt, ikke bliver vasket, jeg ved hvad jeg taler om, er lidt sær, familien skal ikke blande sig, familien kan ikke
lide at komme på besøg.”
er tolerabelt for personen? Og ikke hvad er tolerabelt
for os andre udenforstående. Hvis du vil vise omsorg
for et andet menneske, hvad enten du er faguddannet
hjælper eller privatperson, må du ALDRIG bruge dine
egne normer. Du skal lytte dig ind til personens behov,
du skal forstå personens behov og respektere dem,
også hvor de strider mod dine egne behov.
Og derfor kan omsorg aldrig systematiseres. Hvis man
ser sig om i sin omgangskreds, vil man kunne se, hvor
forskellige grænserne er, lige fra personer der tømmer
askebæger, bare der er slukket en enkelt cigaret, og til
mennesker, der siger: min hjerneaktivites tid er vigtigere end bare et ugentligt møde med støvsugeren. Nu
hører jeg sige: ”jamen personen sidder bare apatisk
hen”. Ja, men hvad foregår der inde bag den apatiske
maske? Ved vi det? Eller ser vi kun masken og reagerer
på den? Hos psykiatribrugere kan den maske dække
over mange ting, lige fra tilbagetrækning til en indre
verden og til en apati, der er opstået via kunstig passivisering grundet medicinering. Her er omsorg nok ikke
først fysisk praktisk hjælp og pres på personen for at
gøre praktiske ting. Men nok snarere at finde vej til at
hjælpe personen med at få afløb for og at udtrykke
dette indre liv. Eller at finde andre medicinerings former
eller udtrappe helt eller delvis, hvis skaderne ikke er
blevet permanente.
Vi skal også, når det drejer sig om omsorg være opmærksomme på, at de evidens baserede systemer i
deres forenkling af omsorg faktisk kan fremkalde modstand mod omsorg, fordi den opleves som overgreb på
det i os alle liggende behov for selv at styre vores liv.
For lige at vende tilbage til første citat, der grunder sig
på en debat om forsøget med ”Tvungen opfølgning”; så
vil jeg driste mig til postulatet at ”Tvungen opfølgning”,
som det er baseret og tænkt, i sig selv er et omsorgssvigt.
Omsorgssvigtet fremkommer, fordi man stadigt har
undladt at foretage en seriøs og dybtgående undersøgelse af årsagerne bag ”Drop out”, og den lægefaglige
ekspertises postulat om manglende sygdomsindsigt
holder altså ikke vand i byretten.
Af BoliAnA
FloweRpoweR oG
det daGlIGe bRØd
For mig er blomster skønhed – glæde og en følelse
af overflod, samt at de på sindrig vis skaffer os ilt.
Det at opleve at livet spirer, gror og sommetider
blomstrer i mangfoldighed af tilbud om spændende
aktiviteter. Det er sådan, at jeg oplever LAP. Også
muligheden for at komme til orde og at delagtiggøre
hinanden i stort i småt.
Sting synger på CD’en ”Nothing like the sun”: Another
day another miracle. Det får mig til at blive opmærksom på, når der sker skønne ting – f.eks. da milliardæren fra USA skænker 1 milliard dollars til klimaprojekter. Når Obama får Nobels Fredspris bl.a. for at
igangsætte ideen om en atomvåbenfri verden – og
når Brasilien bli’r OL værtsland i 2016, så ser vi at
Latinamerika i den grad kan. Yes.
Alt efter hvordan du anskuer tingene, så er der mange
mirakler i livet – som kan tages for givet – eller kan
være en kilde til evig undren og beundring.
Solens gang over himlen – og strålernes ”guld” på
havet – månen og stjernerne, som lyser for os om
natten.
Årstidernes skiften og udfordringerne i at få det aller
bedste ud af ens livssituation, lige nu og her.
dU skal bRUGe:
/2 kop hørfrø
/2 kop solsikkekerner
1
/2 pk. gær
1
/2 ltr. fingervarmt vand
ca. 1 kg. hvedemel
2 forme
1 sammenpisket æg
lidt sesamfrø.
1
1
For mig er efterår og vinter en fin anledning til at
søge og skabe balance mellem væren og handlinger.
Væren i alle de hjemlige sysler – kreativitet i køkkenet
– som også gi’r mig livskvalitet. Handlen forstået rent
bogstaveligt – indkøb i indvandrebutikker kan skaffe
meget frugt og grønt til huse for få midler.
Det samme med loppemarkeder til sjove, billige ting
– og genbrugsbutikker til tøj. Her kan du også støtte
projekter både i Danmark og i 3. verdenslande.
Handlen kan også være at benytte LAP’s tilbud om
spændende kurser – træf og møder. At se veninder
og kammerater opsøge nye cirkler – aktiviteter som
gør dig glad.
For nu at vende tilbage til køkkenet, hvor alkymi
(omdanne jern til guld) finder sted – så vil jeg gerne
komme med en opskrift på det daglige brød.
m e d l e m s b l a d e t l a p • w w w. l a p. d k
7
Bo Steen JenSen
SsatsReGUleRINGspUlJeNs
AT S P U L J EetableRING
N H i SoGtFoRdelING.
orik
I 1990 indgik den daværende regering, bestående af
Det Konservative Folkeparti, Venstre og Det Radikale
Venstre, en aftale med Socialdemokratiet, Socialistisk
Folkeparti, CentrumDemokraterne og Kristeligt Folkeparti om den fremtidige regulering af overførselsindkomsterne, jf. lov nr. 385 af 13. juni 1990 om en satsreguleringsprocent. Aftalen betød, at der blev indført en
automatisk regulering af overførselsindkomsterne, dog
således, at der under visse forudsætninger afsættes
et beløb, som overføres til den såkaldte satsreguleringspulje. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger,
at det er hensigten, at puljebeløbet fordeles mellem
pensionister og øvrige overførselsindkomstmodtagere
i forhold til deres samlede andel af overførslerne.
Overførselsindkomster er i bemærkningerne defineret
som offentlige ydelser, der udbetales som kompensation for bortfald af arbejdsindtægter og som tilskud,
der gives afhængigt af familie- og boligforhold. Det
drejer sig ifølge bemærkningerne om arbejdsløsheds-,
syge- og barselsdagpenge, uddannelsesstøtte, kontanthjælp efter bistandsloven, efterløn, førtids- og
folkepension, børnetilskud, boligstøtte mv.
Satsreguleringspuljen er med tiden blevet en betydelig
økonomisk ordning. Den akkumulerede pulje er i 2001
på knap 4 mia. kr., og vil i 2010 udgøre 8,5 mia. kr.,
såfremt den nuværende udvikling fortsætter.
Loven om en satsreguleringsprocent omhandler først
og fremmest en række tekniske bestemmelser, til brug
for regulering af overførselsindkomsterne. Der er ikke
fastsat bestemmelser, der vedrører forvaltningen af
satsreguleringspuljen. Satsreguleringspuljen anvendes
til en lang række forskelligartede initiativer, og finansierer både lovbundne bevillinger, puljer og tilskud til
institutioner mv. De fleste initiativer udmøntes på Socialministeriets område. Finansieringen af permanente
initiativer udgør størstedelen af den akkumulerede
pulje. Til administration af en række puljer – finansieret af satsreguleringspuljen – overføres op til 3 % af
bevillingen til departementer og styrelser.
Satsreguleringspuljen udgør en særlig budgetteringsordning, hvorved bevillinger overføres fra generelle
8
m e d l e m s b l a d e t l a p • w w w. l a p. d k
reguleringer af overførselsindkomster til en række
initiativer, som i store træk tilgodeser de overførselsindkomstmodtagere, der har bidraget til satsreguleringspuljen.
kilde : Beretning til statsrevisorerne om satsreguleringspuljen , November 2002 RB B103/02
Det fremgår også af beretningen, at der er foretaget
justeringer af loven flere gange gennem tiden. Men
ingen af disse har berørt formålet som nævnt i bemærkningerne.
Dog nævnes det i beretningen, at der udmøntes bevillinger via satspuljemidlerne, som ikke helt synes at
falde ind under formål med loven.
Man kan ud fra lovens formål godt stille spørgsmål ved
om bevillingen til det 4 årige forsøg med ”Tvungen opfølgning”, er et sådant eksempel.
”Satsreguleringspuljen udgør en særlig budgetteringsordning, hvorved bevillinger overføres fra generelle reguleringer af overførselsindkomster, til en række initiativer
som i store træk tilgodeser de overførselsindkomstmodtagere, der har bidraget til satsreguleringspuljen.”
Det er ordet ”Tilgodeser” der er i spil her, idet man
kan spørge om forsøget kommer ind under begrebet
”Tilgodeser”.
fakta: Satspuljen opstår ved, at man undlader at lønog prisfremskrive overførselsindkomsterne fuldt ud.
Folkepensionen, førtidspensionen, sygedagpengene,
revalideringsydelsen, kontanthjælpen og arbejdsløshedsdagpengene stiger simpelthen ikke i takt med,
at priserne og lønningerne i samfundet i øvrigt stiger.
Her lige hvad 4 grupper på overførselsindkomster indbetaler til puljen i 2009:
Enlig folkepensionist 4.968 kr.
Kontanthjælpsmodtager, forsørger 5.904 kr.
Dagpengemodtager 7.800 kr.
Førtidspensionist 6.228 kr
Åbent brev
15.06.2009
Til Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen
Ministeriet for sundhed og forebyggelse
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K.
Vedrørende tvang mod sindslidende
I henhold til oplysning af 12. juni 2009 på DR, erfarer
LAP, at regeringen påtænker at indføre tvangsmedicinering af sindslidende. Dette initiativ ønsker LAP at
tage klart afstand fra og protestere kraftigt imod.
Der er flere årsager til vores holdning i lAp:
For det første er LAP principielt imod al tvang inden
for psykiatrien, et emne LAP arrangerede høring om
på Christiansborg i november 2007.
For det andet er LAP i besiddelse af dokumentation for
de voldsomme adfærdsændringer, psykofarmaka kan
afstedkomme, og som i årevis er blevet holdt skjult
for befolkningen, et forhold, som LAP nu ønsker at
kaste lys over, idet at et flertal i Landsforeningen Af
Psykiatribrugere ønsker mere fokus på psykofarmakas virkninger og bivirkninger.
For at formulere det meget enkelt, så ved vi, at hvis fru
Jensen bliver skilt og ked af det, vil hun typisk få psykofarmaka. Hvis hun ikke kan tåle dette, vil hun typisk
bare få mere. Hvis hun ændrer adfærd og bliver underlig i hovedet af pillerne, vil hun blive stemplet som
sindslidende. På et tidspunkt finder hun måske ud af,
at det er pillerne, der gør hende vanvittig og holder op
med at tage dem. LAP ønsker ikke, at fru Jensen skal
kunne blive afhentet i eget hjem for at blive bragt til
tvangsmedicinering, fordi hun oprindeligt bare blev
skilt, og fordi hun ikke kunne tåle pillerne.
Inden regeringen tager skridt til så dramatiske indgreb i danskernes hverdag som afhentning på bopælen af politiet med efterfølgende tvangsmedicinering,
vil LAP venligst henstille til sundhedsministeren at
kaste lys over, hvad der menes med sindslidende, og
formulere hvem der falder ind under denne kategori.
Vi håber meget, at sundhedsministeren vil besvare
spørgsmålene.
MeD venliG HilSen
nilS HolMQuiSt AnDerSen
m e d l e m s b l a d e t l a p • w w w. l a p. d k
9
10
m e d l e m s b l a d e t l a p • w w w. l a p. d k
m e d l e m s b l a d e t l a p • w w w. l a p. d k
11
Af inGer-liSS cHriStofferSen/lAp
fotoGrAf: JAn StiG AnDerSen
poul Nyrup Rasmussen
Journalist martin krasni
k
sen takker nogle af
poul Nyrup Rasmus
tre
and. Forrest til vens
de aktive i laps st
tes
im
sk
m
ha
g
Henrik. ba
(med kasket) ses
stig.
12
m e d l e m s b l a d e t l a p • w w w. l a p. d k
til at overpoul Nyrup Rasmussen er klar
inge (tv.) for
Gisl
rine
kat
til
række blomster
stykke...
pinCho
et
af
lse
føre
hendes frem
er?
umm
eller skal hun give et ekstran
personlig beretning fra
pSYkiAtritopMøDe
lØRdaG deN 3. oktobeR 2009 pÅ FRedeRIksbeRG GYmNasIUm
”det soCIale NetVÆRk” med poUl
NYRUp RasmUsseN I spIdseN HaVde
FoR FØRste GaNG FoRmÅet at samle maNGe aF de pRIVate psYkIatRIoRGaNIsatIoNeR UNdeR ÉN paRaplY.
Også LAP var inviteret og havde sin egen stand, ligesom
de andre foreninger som SIND, Bedre Psykiatri, Depressionsforeningen og mange flere – i alt ni foreninger deltog.
Ideen med at samle foreningerne under en hat er givet
vis, at vi alle sammen arbejder for den samme sag – dog
på hver vores måde. Men som Nyrup påpeger – når vi
står sammen, står vi stærkere! Det er god gammeldags
socialpolitik.
Jeg må tilstå, at mine forventninger ikke var de største,
da jeg tilmeldte mig dette møde – men det skulle da afprøves. Og dér blev jeg overrasket – det var et forrygende
topmøde, som jeg tror vil komme til at rykke positivt i
psykiatriregi, hvis idegrundlaget holder vand.
Og hvorfor nu det? Min oplevelse både af selve arrangementet og det store opbud af deltagere (ca. 800) var
overraskende, og selv fik jeg lejlighed til både at trykke
Poul Nyrup Rasmussen og Palle Simonsen i hånden.
Da jeg jo er lidt af en lobbyist, når jeg er ude til arrangementer, måtte jeg da have en samtale med Palle Simonsen,
tidl. konservativ social- og finansminister, og det fik jeg.
Mage til socialt engageret menneske skal der ledes længe
efter – og den varme, entusiasme og viden, han udstrålede, gjorde mig næsten mundlam. Jeg spurgte til han nys
udgivne bog ”Gemt – eller glemt”, og selvfølgelig skulle jeg
have tilsendt et anmeldereksemplar til LAP-medlemsbladet. Vor samtale blev pludselig afbrudt af en dame, som
kom drønende i elektrisk kørestol og parkerede lige ud for
mig, hvorefter hun begyndte at udspørge Palle Simonsen
om alt og intet. Nu vil jeg ikke her afsløre for meget - men
Palle S. blinkede til mig og sagde, ”jeg sender bogen til dig”
(jeg har anmeldt bogen ”Gemt- eller glemt” andetsteds i
bladet). Det var en dårlig oplevelse at blive overfuset af én,
som jeg godt kendte i forvejen, men vi taler jo om sårbare
sjæle – og det indså jeg, at hun i den grad var. Så måtte
jeg jo være den stærke.
HVad VaR deR sÅ at bYde pÅ?
Et scenarie, hvor topmødet åbnede, var sat op ved Jacob
Haugaard som konferencier og journalisten Martin Krasnik,
som sørgede for slagets gang.
Anisette kom listende ind på scenen og fremførte et af
sine dramatiske sangnumre, som vist berørte os alle.
Derefter kom formanden for Det Sociale Netværk på scenen med temaet ”Nyt fokus – vi kan forandre”. Nyrup, som,
jeg føler, virkelig brænder for at dette skal blive en succes,
fortæller om intentionerne med at samle flere psykiatriorganisationer om det fælles projekt, nemlig at rette op
på psykisk syges vilkår her i Danmark.
Udtrykket ”psykisk sårbare” bliver brugt for at samle
grupperne, og forsker Christian Bjørnskov bruger også
denne vending i sit oplæg ”Hvor skal vi hen? Det gode liv
– også for psykisk sårbare.” Jeg har intet imod at psykiatribrugere omtales som psykisk sårbare, for det er vi jo
– alle andre mennesker uden psykosociale problemer kan
jo også være sårbare i perioder. Der er intet odiøst i det.
Senere kommer Lise Jul Pedersen fra LAP med sit bidrag i
debatten, og det gjorde hun ganske godt – også selvom
vi i landsledelsen har hørt dette mange gange før, kan det
ikke siges for tit. Hun havde i øvrigt også en opgave som
filminstruktør og fotograf under det meste af topmødet,
og en del klip herfra er lagt ud på bl.a. Facebook og YouTube. Der var også en interessant oplægsholder i Dorte
Nielsen fra foreningen PS, som fortalte sin egen historie.
sÅ eR deR FRokost!
Klokken var blevet 12.00 og det var tid til frokosten, som
blev serveret af selveste Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg
fra kogeriet kirk & maarbjerg – Det var dejlig sund mad,
laks med masser af grønt serveret på bambusskål og med
kildevand – uhyre delikat.
Efter pausen var der indlæg fra bl.a. Sinds formand Knud
Kristensen og Thorstein Theilgaard fra Bedre Psykiatri.
Så var der et nyt underholdningstiltag – denne gang i form
af Billedsporet, som kalder sig Sjælens Teater. Altid fest og
drama i samme moment. Der var efterfølgende dialoggrupper og debat i plenarsalen, hvor en del politikere var
mødt op.
Til sidst spillede pianistinden Katrine Gisling Chopin, og bagefter var der fællessang – det sidste deltog jeg selv ikke i.
Alt i alt en spændende og god dag, hvor man altså samlede
det lidt triste med det positive – og selvom de fleste måtte
sidde i timevis på betonrækkerne, var der ikke mange der
forlod Frederiksberg Gymnasium i utide – hvorfor mon?
Jeg tror det skyldtes at topmødet, og ideen bag Det Soc.
Netværk var en succes. Jeg kan ikke få armene ned.
m e d l e m s b l a d e t l a p • w w w. l a p. d k
13
Af Steen MoeStrup, civiløkonoM.
Vi bliver hvad vi spiser
Sandheden er ilde hørt, når vi spørger vores indre ekspert, vores inderste jeg. Det handler ikke om det let
tilgængelige brød eller grøntsagerne, du køber i supermarked, nej hvis du virkelig vil forkæle din krop, så er det
moder jords naturlige urter, træer, buske, blomster og
dyr, du skal leve af. Viden er noget vi har i os, men det er
ikke altid så nemt at finde den frem fra vores indre. Og så
må vi have inspiration af bøger eller samtaler med andre.
I den forbindelse har jeg givet mig i kast med to bøger,
som jeg gerne ville undersøge nærmere.
Lene Hansson gennemgår kort og meget overskueligt
de forskellige ting, der er vigtige omkring vores kost og
ernæring. Dette sker i et sprog og på en måde, så alle let
kan tilegne sig det. Og man kan læse det i små bidder,
som man nu har tid og overskud til. Hun formår på en
kort og overskuelig måde, at komme rundt omkring de
væsentlige ting i vores ernæring. I den bagerste halvdel
af bogen er der trykt en række billeder og gengivet enkle
opskrifter på retter, som efterlever principperne. Der
er endda nogle af retterne, som er mærket glutenfri.
Lene Hanssons ”Familien bli´r hvad den spiser” og Henrik
Dillings ”Lev sundt med vitaminer og mineraler”.
Lige som Juvelhuset har valgt at satse på en sund og
generel kostplan, så gør Lene Hansson ikke meget ud
af de enkelte fødemidlers påvirkning på vores psyke. Og
heller ikke hvorledes allergier overfor mælk og gluten kan
være den udløsende faktor i forhold til psykiske lidelser
eller mistrivsel. Derimod er der gjort meget ud af sukkers påvirkning af humøret og psyken.
Når jeg har valgt Lene Hansson, så er det fordi de teorier og ikke mindst måden, hun præsenterer dem på,
har dannet baggrund for et forsøg på kostomlægning
hos Juvelhuset i Herlev, som er et botilbud for psykiatribrugere. Umiddelbart er den største effekt lige nu,
at beboerne er blevet mere udadrettede og har fået
mere energi, bl.a. er der en meget stor tilslutning til et
nyoprettet løbehold. Nogle af hovedpunkterne i deres
kostomlægning er mere økologisk (80-90%), kosttilskud i form af vitaminer, mineraler og fiskeolie i pilleform,
mindre kød, hjemmebagt grovbrød, flere vegetabilske
proteiner, mindre sukker, flere nødder, og alle deltager
i madlavningen.
14
m e d l e m s b l a d e t l a p • w w w. l a p. d k
Henrik Dillings bog er i virkeligheden en opdatering af
en tidligere bog. Nu blot i et langt mere lækkert og
overskueligt design. Og selvfølgelig er den opdateret
i forhold til nye forskningsresultater og nye erfaringer.
Henrik formår at komme omkring alle de væsentlige vitaminer og mineralers påvirkning af vores krop, i hvilke
fødemidler de findes, og hvordan sammenhængen er
mellem mangler og behov i forhold til et stort udvalg af
sygdomme. Hvordan man kan få sin krop i bedre balance
og få mere livslyst og bedre humør.
Henrik gennemgår også en lang række af forskellige
kosttilskud og deres virkninger, samt bivirkninger. Og
går i det hele taget tæt på alle kroppens funktioner, ligesom han påpeger det væsentlige i vores samspil med
andre mennesker, motionen, hvile og aktivitet. Det er en
bog, der sætter mange tanker i gang, og hvis man formår
at udleve hans budskaber i praksis, vil man opleve en
gennemgribende forbedring af livskvaliteten. Jeg taler
her af egen erfaring, idet jeg selv har anvendt en del af
hans viden til at blive medicinfri og få et liv med langt
mere livskvalitet og trivsel. Det er ikke en bog, man læser
og forstår på 8 dage. Det er nærmere et opslagsværk,
der kan give én inspiration til at komme sig.
Lene Hansson er for dem, som gerne vil i gang og få en
hurtig tilgang til emnet. Det er jo imidlertid vigtigt, at få
begyndt og taget de første skridt, for ellers kommer
man slet ikke videre i processen. Så hendes bog kan
anbefales til dem, der starter processen.
I øvrigt er det kendetegnende for Juvelhusets kostomlægning, at man har inddraget brugerne og alle personalegrupper på en gang. Alle har således i en periode
fået tilbudt kosttilskud. Der er samspisning, og man er
Af HAnne løviG
D-vitAMinMAnGel ses
HYppIGt I daNmaRk
De seneste år har der været en hel del fokus på D-vitamin i Danmark. Man skønner, at op
mod halvdelen af danskere mangler D-vitamin. I nogle andre lande tilsætter man ligefrem
D-vitamin i den fedtfattige mælk, hvor niveauet er lavt, men det gør man ikke i Danmark.
D-vitamin får man primært tilført via sollys på så store dele af kroppen som muligt, og i
Danmark har vi jo den lange mørke vinter, hvor det kan være svært at opretholde D-vitamin
niveauet i organismen. 20 minutter udendørs i sol og lys er at foretrække. D-vitamin
findes også i fede mælkeprodukter som sødmælk og fløde, samt i æg og fede fisk som
ål, laks, sild, sardiner, makrel og hellefisk.
D-vitamin er vigtigt for at kunne optage kalken i kosten. Mangel på vitaminet kan gå ud
over knoglerne, og tænderne kan forfalde. Der kan ses muskelsvækkelse. Det er vigtigt
at sætte ind med D-vitamin tilsat kalk med det samme. Det viser sig, at de mennesker,
der har en mørkere lød, har sværere ved at optage D-vitamin gennem huden.
behændigt kommet omkring samfund Danmarks restriktive hygiejne
regelsæt ved at have delt køkken og samspisning i små grupper under
12 personer. Og på den måde kan man godt servere nødder og rosiner
i en skål på bordet, selvom alle bruger fingrene til at tage med.
Brødet bages af nattevagten og langtids-hæves. At man på denne
måde kommer rundt omkring en problematik med fytin, var man ikke
bevidst om. Fytin er et stof, der er i de fleste former for korn, og som i
store mængder i virkeligheden er giftigt for os mennesker, ved at det
binder og dermed hindrer optagelse af en række mineraler.
Juvelhuset er i øvrigt i gang med at indsamle alle forsknings-erfaringer
omkring kost og psyke i en bog. Jeg venter med spænding på, om de
har inddraget min publicerede viden på området. Eller man i dette tilfælde har valgt kun at lytte til de eksperter, der ikke har bruger-erfaring.
Juvelhuset har gode grønne omgivelser og tillige drivhus, urtehave og
urtebed. Desværre er det ligesom resten af familien Danmark ikke rigtig i brug og benyttes kun i meget begrænset omfang til at forsyne huset med fødemidler. En stor klynge prikbladet perikon, som havde slået
sig ned i højbedet ved terrassen, var man heller ikke bevidst om, kunne
bruges til at bekæmpe depressive tilstande eller humørsvingninger.
Det var tankevækkende, at Juvelhuset på trods af denne markante
kostomlægning var i stand til at holde deres budget på kr. 2541 pr.
måned pr. person. Dog ikke iberegnet kosttilskuddene.
Ved D-vitaminmangel kan symptomerne bl.a. være træthed, tristhed grænsende til depression, en følelse af ikke at kunne overskue ting og også smerter i musklerne, især
muskler i skulder og nakke. Det kan være svært at rejse sig fra en stol eller gå på trapper, og gangen kan blive vraltende. Diagnosen stilles på baggrund af en blodprøve, der
undersøges for mængden af D-vitamin. Hvis mængden af D-vitamin er meget lav, kan man
starte med at give indsprøjtninger med D-vitamin og senere gå over til tabletter. Man må
ofte fortsætte med at tage D-vitamin livet ud, med mindre man i markant højere grad vil
kunne udsætte sig selv for solens stråler.
det kaN blIVe alVoRlIGt at maNGle d-VItamIN
Knogleskørhed kan blive et meget trist resultat af manglende D-vitamin. Mange ældre
med komplicerede knoglebrud har manglet D-vitamin, og er desuden også i risikogruppen,
da de kan være ensidigt og småtspisende, og måske heller ikke opholder sig så meget i
solen udendørs. Man behandler knogleskørhed med en kombination at D-vitamin og kalk.
Mange ældre har det med at falde fra tid til anden. Undersøgelser viser, at 1 ud af 3 ældre
mennesker over 65 år oplever at falde mindst en gang om året, og at det har en positiv
effekt imod disse fald at gå ind og forebygge med tilskud af D-vitamin.
Personligt fik jeg tjekket mit D-vitaminniveau hos min læge, da jeg havde hørt en del i
nyhederne om, at så mange i Danmark havde et faretruende lavt niveau. Mit niveau var
alt for lavt, og jeg skal tage D-vitamin plus kalk resten af mit liv, siger min læge. Jeg er
lidt af et indemenneske, og jeg bryder mig hverken om mælk eller fed fisk, så ikke helt
underligt, det var så lavt, når jeg nærmest pr. definition undgår disse ting. Her efter 3
måneder med daglige tabletter med D-vitamin, synes jeg, at jeg har fået mere energi, og
ikke er helt så træt mere. Det er jo også frygteligt, at nogen kunne gå med en mindre
uopdaget depression, blot fordi de mangler D-vitamin. D-vitamin er fedtopløseligt, og skal
derfor helst tages sammen med et hovedmåltid. Jeg vil meget anbefale at få D-vitamin
niveauet tjekket hos lægen.
m e d l e m s b l a d e t l a p • w w w. l a p. d k
15
Af inGer-liSS cHriStofferSen
Gemt – eller glemt
[ alle har ret til at være med ]
forlaget frydenlund, iSBn 978-87-7887-810-6
Sider: 271. Bogen er skrevet i samarbejde med
trine Munk-petersen.
eN boG om palle sImoNseNs
40 ÅR INdeN FoR soCIalpolItIk
oG HaNs INdsats FoR samFUNdets Udsatte.
Inden jeg kom på Det Sociale Netværks psykiatriske
topmøde (kan læses andetsteds i bladet under Psykiatritopmøde) havde jeg set, at vor fhv. konservative
minister Palle Simonsen havde udgivet en ny bog. Den
vakte straks min interesse, og jeg besluttede at læse
den. Men inden jeg fik taget tilløb til at skaffe den,
mødte jeg så Palle Simonsen personligt på topmødet,
og jeg fik en god snak med ham. Så inden længe havde
han lovet at sende et eksemplar til mig, som jeg her
vil skrive lidt om.
Palle Simonsen er ikke helt ung længere, men hans liv
har været fyldt med gode gerninger og bestyrelsesposter i et stort antal af sociale foreninger udover et
arbejdsliv som tæller direktørpost i ATP, tidl. Socialog finansminister og præsident for AIDS-Fondet. Ja,
rækken af tidligere og nuværende poster er enorm,
og P.S. har modtaget en række priser gennem årene
for sit sociale engagement.
Det forstår man, når man har læst denne interessante
og ikke spor tørre bog om et langt liv som ”anstændighedens vogter”.
Dagbladet Information kaldte i et interview Palle Simonsen for ”Anstændighedens vogter”- det mener
jeg er den perfekte fortolkning af en person, som har
ydet og bidraget så meget for at højne det moralske
politiske incitament, når det gælder om det at hjælpe
samfundets svage.
16
m e d l e m s b l a d e t l a p • w w w. l a p. d k
Bogen er delt op i afsnit med forskellige titler og
emner indenfor det sociale område. Det er værd at
bemærke at Palle S. i 1930´erne er opvokset på landet, hvor forældrene blev bestyrerpar på fattiggården
Aptrup i Midtjylland. Det har nok lagt grunden til hans
sociale engagement, mener han selv.
”Længst muligt i egnet hjem” – endnu et afsnit
i bogen - og ikke som Ældre Sagen skrev for 15 år
siden: Længst muligt i eget hjem! P.S. har også været
bestyrelsesformand i Ældre Sagen, den gang jeg selv
var ansat der.
Sygdom i sindet er stadig et tabu. – Et afsnit fra bogen
omhandler psykisk sygdom, og at hver anden familie
kommer i berøring med det psykiatriske behandlersystem. Alligevel er det noget, vi helst ikke vil tale om.
Citat: Hver gang der gives 1 krone ud til somatiske
sygdomme, er der kun 25 øre til psykiatrien!
I år blev en ung soldat (fra krigen i Bosnien) med psykiske problemer skudt og dræbt af politibetjente, da
han gik amok og angreb dem med en sabel. Forældrene til soldaten havde i flere år søgt hjælp til de
psykiske problemer han havde, men det var ikke lykkedes. Det er jo dybt tragisk.
I 1998 var hver fjerde førtidspensionist en person
med psykisk sygdom – i dag er det hver anden, der
får pensionen på grund af en psykisk lidelse. LAP
bliver omtalt i forbindelse med en ny undersøgelse,
som viser at de fleste psykiatribrugere har et ønske
om at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Jo,
Palle S. har fået det hele med i sin bog om samfundets
svageste.
”deR eR altId et alteRNatIV tIl
selVmoRd.”
Besøg hos livslinien. Igen et af afsnittene i bogen, som
omhandler det svigt samfundet udøver, når der er en
selvmordstruet person – der nævnes et eksempel
på en person, der overlevede et selvmordsforsøg og
absolut ingen hjælp fik på hospitalet; i stedet fik han
dette svar ”Du må nok hellere opsøge en psykolog”.
Og det var den besked, han blev udskrevet med. Det
er da rystende (red.).
Et lidt anderledes indlæg i bogen hedder ”Fra hattedamer til sociale entreprenører”, og det handler om
frivilligt socialt arbejde, som blev gjort i de gode
gamle dage. Så tag ikke fejl af hattedamerne fra
dengang, f.eks. visesangerinden Agnes Johansen
gjorde et stort arbejde med indsamling af penge til
Børnehjælpsdagen. Palle Simonsen var formand for
Gentoftes Børnevenner fra 1975 og helt frem til 1982,
hvor han blev socialminister.
eN kommeNtaR FRa boGeN:
En af de ting, der gør livet svært i dagens Danmark,
er al den bureaukrati og kontrol som ligger i sagsbehandlingen – hvorfor vi har den udvikling, hænger
sammen med den voksende ligegyldighed overfor det
samfundsmæssige perspektiv. At opnå anstændighed
som politiker er ikke noget, den siddende regering har
haft som første prioritet, mener Palle S.
I slutningen citeres et Piet Hein Grug:
”Mennesker skal passe i samfundets skuffer
Samfundet kræver det ingen ved hvorffor
Listeligt lempes man lirium larium
Ned i et rum i et stort skuffedarium.”
ninA Stetter oG JenS JuHl neDerGAArD
XXX
”lYSetS SAlMer”
Knud Kappelgaard har fået udgivet en CD, ”Lysets salmer”, med 12 udvalgte salmer
fra sin bog ”Salmer til hver dag i året”, sat i musik af komponisten Jan Erik Hansen,
som også spiller musik til på forskellige instrumenter. Salmerne synges af sangerinden Anne Marie Eriksen.
Denne anmeldelse er skrevet af Jens, som har en teologisk baggrund, som kan tilføje andre synsvinkler end dem Nina, med sin halv-ateistiske opvækst, kan bidrage
med, men begges synspunkter er lige værdifulde.
Salmernes tekster udtrykker generelt en glæde over Kristus som menneskets
bedste ven og som den, der trøster i sorg og nød. To af salmerne er takkesange til
hhv. forfatterens mor og far. Netop disse 2 er meget smukke, både mht. indhold
og form. Men der er også megen pragtfuld poesi i de salmer, som handler om
hans forhold til Kristus, medmennesket og naturen. Knud kan på en enestående
måde fortolke naturens spirende kræfter og nybrud som symbol på det nye liv,
der bryder frem med Kristus, også det evige liv, som venter alle mennesker og hele
skabningen. Han fornyer en næsten glemt dimension i kristendommen, ved at digte
”apostlenes sag, de vender tilbage en skønne dag”, nemlig at det ikke er 144.000
specielt udvalgte, der skal dømme verden, men Kristus og hans 12 apostle, som
skal frikende og benåde verden. (Jens vil her gerne henvise til andre poeter, f. eks.
Bob Dylan: ”Ring them bells for the chosen few, who will judge the many, when the
game is through.” (Oh, Mercy, 1989), og K. L. Aastrup: ”Da skal korsets ord med
fynd, slægten frem for dommen råbe, flænge hver en hellig kåbe, alt indslutte under
synd, åbenbare så sin gåde, at alene Gud er god, slægtens syndeskyld i nåde, soned
han i Jesu blod.” (Herrens kirke er på jord, 1936, DDS 352)).
Når det gælder melodierne, sangen og musikken, er det helt eminent,
så godt de understreger teksterne. Melodierne og fremførelsen af dem er udført stille og nænsomt. Sangerinden har en meget smuk, dog lidt spinkel
stemme, så man bør skrue lidt op for lyden,
for at få det fulde udbytte af ordene og
sætningerne. Fordelen ved CD’en er, at der
følger teksthæfte med. CD’en kan skaffes
hos enhver boghandler gennem forlaget
Queenswood. Vi anbefaler hermed, at så
mange som muligt, uanset tro eller livsholdning, giver sig tid til at lytte til denne CD.
m e d l e m s b l a d e t l a p • w w w. l a p. d k
17
Af JAn StiG AnDerSen, MeDleM Af lAp’S tvAnGGruppe
psykiatrisk testamente –
Når man taler om testamenter, mener man normalt den
type dokument, som man opretter eller udfylder, mens
man er i live og ved sin fornufts fulde brug, og hvor
man fortæller, hvad man ønsker, der skal ske med ens
jordiske gods og formue, efter at man er død. Regler for
almindelige testamenter findes i arveloven.
deRUdoVeR FINdes deR lIVstestameNteR oG pleJetestameNteR:
• I et livstestamente kan patienter i det almindelige
sundhedssystem oplyse, at de ikke vil udsættes
for livsforlængende behandling ved dødelig sygdom, ved hjernedød eller lignende. Ifølge sundhedsloven skal lægerne rette sig efter et livstestamente. Livstestamenter kan mod en betaling
på 50 kr. optages i livstestamenteregistret, som
findes på Rigshospitalet i København.
• I et plejetestamente kan personer med en
demensdiagnose oplyse om deres ønsker for
fremtiden med hensyn til bolig, pleje og omsorg.
Ifølge serviceloven skal kommunen så vidt muligt
respektere et plejetestamente.
Det psykiatriske testamente er et dokument, som
man opretter eller udfylder, mens man er ved sin fornufts fulde brug, og som fortæller, hvilken behandling man ønsker – og hvilken behandling man ikke
ønsker – hvis man skulle blive udsat for psykiatrisk
frihedsberøvelse og eventuelt tvangsbehandling efter psykiatrilovens bestemmelser. Det psykiatriske
testamente er endnu ikke omtalt i nogen dansk lov. I
en vejledning til psykiatriloven tales der om forhåndstilkendegivelser, som skal indføres i patientens jour18
m e d l e m s b l a d e t l a p • w w w. l a p. d k
nal, og som så vidt muligt skal være vejledende for
overlægens overvejelser om behandling, men lægen
har ikke pligt til at respektere en sådan forhåndstilkendegivelse. Det psykiatriske testamente er i juridisk
forstand en sådan forhåndstilkendegivelse.
Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP) ønsker og arbejder for, at lovgivningen
ændres, så psykiatriske testamenter bliver gjort juridisk bindende og skal respekteres. Derfor udgav LAP i
2006 sit eget forslag til Psykiatrisk testamente (med
vejledende kommentarer) som en pjece i A4-format.
Selve det psykiatriske testamente er på fire sider, og
det sidder i midten af den hæftede pjece, således at
det kan tages ud, enten før eller efter at det udfyldes.
Resten af hæftet indeholder vejledende kommentarer og har desuden nøjagtigt de samme pladser til at
udfylde som selve testamentet, således at hæftet
kan bruges som en kladde, inden man udfylder det
egentlige psykiatriske testamente.
Nu foreligger Psykiatrisk testamente i anden udgave,
som er revideret lidt i forhold til første udgave. Anledningen til revideringen var den nye psykiatrilov, som
trådte i kraft 1. januar 2007. Ændringerne i psykiatriloven afspejler sig kun i de vejledende kommentarer,
mens ændringerne i selve testamentet er rettelser
af hensyn til overskueligheden samt tilføjelser af
idéer, der er fremkommet siden tilblivelsen af første
udgave. Revideringen, der førte til anden udgave af
testamentet, blev udført af LAP’s tvanggruppe, som
jeg er medlem af.
Psykiatrisk testamente er opdelt i tolv punkter, og
her følger overskrifterne med en kort redegørelse
for hvert punkt:
1. navn, cpr-nummer, adresse. Dette giver sig selv,
medmindre man er hjemløs. Så skal man skaffe sig
en adresse, hvor man er tilmeldt folkeregisteret,
selv om man ikke bor på adressen.
2. Behandling/hjælp jeg ønsker/ikke ønsker. Dette
punkt er selve kernen i det psykiatrisk testamente. Her skal man skrive, hvilken behandling man
ønsker; herunder hvor man vil indlægges, hvilken
medicin man vil tage, osv. Man kan ligeledes skrive,
hvilken behandling man ikke ønsker.
3. Andre forhold under indlæggelse. (Nyt punkt i anden
udgave) Her kan man anføre sine ønsker om ret
til selvbestemmelse, f.eks. med hensyn til besøg,
post, brug af telefon og e-mail m.m. Hvis man har
kæledyr eller planter, der kræver pasning, kan man
også nævne det her.
4. patientrådgiver. Når man udsættes for psykiatrisk
tvang, kræver psykiatriloven, at man beskikkes
(tildeles) en patientrådgiver. Hver region har en
liste over patientrådgivere, som beskikkes efter
tur. Hvis man kender og foretrækker en af disse
patientrådgivere, eller hvis man foretrækker er
person, der ikke er på regionens liste, kan man
anføre det her.
5. Bisidder. (Nyt punkt i anden udgave) Som oftest
kan man få lov til at have en bisidder, som kan
hjælpe en med at få stillet de rigtige spørgsmål
og med at huske svarene, med til møder og samtaler. Her kan man anføre, hvem man vil have som
bisidder, og hvilke møder, man ønsker denne med
nu i anden udgave
Psykiatrisk testamente kan rekvireres hos LAPs sekretariat på email [email protected] eller telefon 66 19 45 11.
Det kan også ses på og downloades (hentes) fra LAPs
hjemmeside www.lap.dk. Her er der både en version,
som man kan udskrive og derefter udfylde i hånden, og
en version, som kan udfyldes i Word eller OpenOffice,
inden man udskriver det og skriver det under.
Hvis man har brug for mere hjælp til og vejledning i
udfyldelsen af det psykiatriske testamente, er der
tre forslag i de vejledende kommentarer:
1. Medlemmer af LAP kan kontakte vores juridiske
rådgivning på email [email protected] eller telefon
70 27 11 85 eller vores sekretariat på email
[email protected] eller telefon 66 19 45 11.
2. Spørg din støtte- og kontaktperson eller bostøtte om hjælp.
3. Kontakt den lokale forening af psykiatribrugere i
dit område. Måske kan I lave en gruppe, der hjælper hinanden med at lave psykiatriske testamenter. Oplysninger om de lokale foreninger kan findes
på LAPs hjemmeside www.lap.dk.
LAP’s fornemste ekspert udi det psykiatriske testamente er uden tvivl vores udviklingskonsulent Karl
Bach Jensen, men han er jo en travlt optaget person,
så hvis I er en gruppe eller en lokalforening, der ønsker
hjælp til og vejledning i det psykiatriske testamente,
vil vi i LAP’s tvanggruppe gerne stille os til rådighed.
Kontakt os via LAP’s sekretariat. Vi overvejer også at
gennemføre et eller flere kurser, hvor vi vil lære folk
at hjælpe andre med at udfylde deres egne psykiatriske testamenter, men dette er endnu på idéstadiet.
Det psykiatriske testamente er dog et af emnerne på
kurset ”Hjælp, der hjælper”, som LAP gennemfører i
dagene 26. - 28. november 2009.
lovenes fulde navne og numre
Arveloven: Arveloven. Lov nr. 515 af 06/06/2007.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2664
faktaboks:
til, samt hvilken grad af aktindsigt, man ønsker,
at denne skal have.
6. underretning af familiemedlemmer og/eller andre
personer. Her kan man anføre, hvilke familiemedlemmer og/eller andre personer, der skal have
oplysninger om, hvor og hvornår man er blevet
indlagt. Desuden kan man anføre hvilken grad af
aktindsigt, man ønsker, at disse skal have.
7. Medicinske forsøg. Her kan man på forhånd give til
kende, om man vil inddrages som forsøgsperson
i biomedicinske forskningsprojekter.
8. obduktion ved død. Her kan man ønske, at der bliver foretaget en obduktion, hvis man dør under
indlæggelse på en psykiatrisk afdeling.
9. pårørendes aktindsigt ved død. Her kan man tilkendegive, om de nærmeste pårørende (som anført
i pkt. 6) må få videregivet oplysninger fra ens
journal, hvis man dør i forbindelse med behandling.
10. Bemærkninger. Her kan man skrive evt. bemærkninger, som ikke passer ind i resten af skemaet.
11. Gyldighedsperiode og tilbagekaldelse/underskrift.
Her skriver man under på det psykiatriske testamente med angivelse af sted og dato for underskriften.
12. Attestation ved vidner. Her skal to vidner attestere,
at underskriften er ægte, og at man er ved sin
fornufts fulde brug ved underskrivelsen.
Psykiatriloven: Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien. Lovbekendtgørelse nr. 1111 af 01/11/2006.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=10339
Serviceloven: Lov om social service. Lovbekendtgørelse nr. 941 af 01/10/2009.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=126342
Sundhedsloven: Sundhedsloven. Lovbekendtgørelse nr. 95 af 07/02/2008.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=114054
m e d l e m s b l a d e t l a p • w w w. l a p. d k
19
pSp- sama
FoRebYGGelse ell
I Frederiksberg Kommune indledte man i 2004 et
såkaldt PSP–samarbejde mellem politi, sociale myndigheder og psykiatri. I en gruppe med ledende repræsentanter for de tre instanser har man løbende kunnet bringe sager op, hvor man har ment at en udsat
borger var i risiko for kriminalitet eller social deroute
(for at ”gå i hundene”). Gruppen kaldet ”operativgruppen” har så haft til opgave at vurdere sagen og tage
stilling til, hvilken af de tre myndigheders frontmedarbejdere, der evt. skulle tage kontakt til og følge op
i forhold til den pågældende borger.
Ifølge en opsamling af erfaringerne med PSP samarbejdet i Frederiksberg1 viser det sig, at man i forbindelse med i alt godt 70 personsager ikke i ét eneste
tilfælde har indhentet samtykke-erklæring fra den
borger, hvis sag på en eller anden måde har været
drøftet. Det problematiske i den måde at arbejde på
blev på et tidspunkt påtalt over for Ombudsmanden,
som præciserede de gældende regler om udveksling
af personfølsomme oplysninger:
”Der må ikke videregives oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold fra en myndighed til en
anden med mindre videregivelsen sker til varetagelse af offentlige eller private interesser, der klart
overstiger hensynet til den, oplysningen angår”. Det
kan ifølge Ombudsmanden i ganske særlige tilfælde
være lovligt at videregive oplysninger af hensyn til
den pågældende person selv, nemlig hvis det i det
konkrete tilfælde skønnes at være afgørende for den
nødvendige behandling af pågældende.
Med en ændring af Retsplejeloven (§114 og 115) er
der nu åbnet op for, at udveksling af oplysninger om
enkeltpersoners private forhold kan foregå i større
omfang end tidligere. Ifølge loven kan personfølsomme oplysninger nu videregives mellem politiet
og de sociale og psykiatriske myndigheder af hensyn
20
m e d l e m s b l a d e t l a p • w w w. l a p. d k
Af uDviklinGSkonSulent kArl BAcH JenSen
arbejde overalt i landet
leR koNtRol?
til kriminalitetsforebyggende arbejde og indsatsen
over for socialt udsatte borgere. Andre institutioner,
som samarbejder med politi, sociale og psykiatriske
myndigheder, kan ligeledes tage del i videregivelsen
af oplysninger. Hvor ombudsmanden understreger, at
udveksling af personfølsomme oplysninger kun må
finde sted på myndighedernes lederniveau, er dette
ikke en betingelse i den nye retsplejelov.
pSp samarbejdet i frederiksberg har ifølge erfaringsopsamlingen, der er foretaget af forskere fra Sfi – Det nationale forskningscenter for velfærd, haft følgende positive
resultater:
• Samarbejdet synliggør en udsat borgergruppes
problemer og mobiliserer myndighederne til en
tidligere og mere vedholdende indsats. Denne
styrkede indsats medvirker til forebyggelse af
borgerens sociale deroute og kriminalitet.
• Samarbejdets koordinering af viden om særligt udsatte borgere og af myndighedernes indsatsmuligheder danner et finmasket net omkring socialt
udsatte og medvirker derved til at samle borgere
op, der ellers har risiko for at ”falde imellem” de tre
myndigheder.
• Det, at man i operativgruppen i PSP-Frederiksberg
i fællesskab ’følger sager til dørs’ skaber både
koordinering og tilbagemelding.
• Der skabes et udvidet gensidigt kendskab til de
involverede myndigheders arbejdsområder, arbejdsformer og lovgivningsmæssige begrænsninger. Dette kendskab resulterer både i tværfaglig
kompetenceudvikling, og i en gensidig respekt for
hinandens arbejde, samt en fælles ansvarsfølelse i
forhold til borgersager. Samtidig medvirker samarbejdet også til en form for intern ”vagthund”-funktion, hvor systemfejl påpeges og søges afhjulpet.
på baggrund af erfaringerne med pSp-samarbejdet i frederiksberg har folketinget besluttet, at der overalt i landet
fra 1. april i år skal iværksættes et tilsvarende samarbejde.
ifølge en officiel pjece2 er formålet med pSp samarbejdet:
• at koordinere politiets, de sociale myndigheders og
psykiatriens indsats i forhold til socialt udsatte. Initiativet skal sikre, at disse borgere får bedst mulig
hjælp. Samtidig skal PSP-samarbejdet forebygge,
at de udsatte borgere udvikler eller fortsætter en
kriminel adfærd.”
• Hvis en borger havner i et tomrum mellem myndigheders ansvarsområder, er der risiko for, at han eller
hun ikke får den nødvendige støtte. PSP-samarbejdet er derfor målrettet borgere, der har behov for
hjælp, men som ikke falder klart ind under et myndighedsområde som fx lovovertrædere, patienter i
psykiatrien eller brugere i socialsektoren.”
• En sag vil typisk blive bragt op i PSP-regi, hvis den
myndighed, der kender sagen, ikke føler sig klædt
på til at løse opgaven alene og samtidig finder det
påkrævet at gøre andet og mere for borgeren. Det er
også et gennemgående træk ved mange PSP-sager,
at der er tale om borgere, som har flere forskellige
problemer og mangler ressourcer til at samarbejde
om at forbedre deres egen situation.”
Det er politidirektøren i alle politikredse, der skal sikre,
at der bliver etableret et PSP-samarbejde. Ifølge pjecen
kan lokale myndighedspersoner her drøfte og aftale
løsninger i vanskelige borgersager. Det fritager hverken politi, kommuner eller regioner for ansvar, men er
tænkt som en effektiv vej til at styrke samarbejdet
og koordinationen på tværs. Det nævnes som en forudsætning for samarbejdet, at myndighederne kan
drøfte enkeltpersoners situation i et uformelt forum.
Som typiske karakteristika ved målgruppen for
pSp-samarbejdet nævnes:
• Truende adfærd over for andre.
• Voldsomt udadreagerende adfærd.
• Til fare for sig selv eller andre.
• Har børn/familie, der skal have hjælp.
• Er ude i kriminalitet.
• Erkender ikke egen sygdom/sociale situation.
• Er i risiko for at miste bolig eller på anden måde sit
eksistensgrundlag, hvis der ikke gribes ind.
• 3. person klager over vedkommende.
• ”Usynlig” og i fare for at ”gå til” i egen lejlighed.
• Karakteriseret ved flere samtidige problemstillinger.
Som medlem af en følgegruppe for SFI’s forskningsprojekt har jeg foreslået, at man spørger de borgere,
hvis forhold har været bragt op i PSP-samarbejdet,
om deres mening, når resultaterne af samarbejdet på
Frederiksberg evalueres. Da disse borgere faktisk ikke
har sagt ja til eller er blevet informeret om, at deres
forhold har været vendt på møderne, har forskerne
valgt den mulighed fra. Til gengæld har man talt med
lokale repræsentanter for LAP, der ligeledes har slået
på, at princippet ”intet om os uden os” burde gælde
i PSP-samarbejdet, således at borgeren fik ret til at
være med på møder, hvor hans/hendes sag bliver drøftet. Ændringen af retsplejeloven peger i en helt anden
retning, og der er efter min opfattelse en åbenlys risiko
for at udsatte psykiatribrugeres retssikkerhed sættes
yderligere over styr!
1. Kortlægning af PSP-Frederiksberg – koncept, praksis, erfaring. Af: Kathrine Vitus & Agnete Aslaug Kjær. www.sfi.dk
2. PSP. Et tværsektorielt samarbejde mellem politi, sociale myndigheder og psykiatri – inspiration til organiseringen. Rigspolitiet, Det Kriminalpræventive Råd,
Direktoratet for Kriminalforsorgen, Danske Regioner, KL - Kommunernes Landsforening.
m e d l e m s b l a d e t l a p • w w w. l a p. d k
21
Steen MoeStrup
tvunGen opfølGninG
I forbindelse med satspuljeforliget blev det vedtaget,
at der skal laves forsøg med tvungen opfølgning.
Selve forsøgsordningen er beskrevet i teksten nedenfor. Lovteksten skal udarbejdes og godkendes i
starten af det nye år. S og SF valgte at gå med, for
at de kunne være medspillende omkring hvilke forudsætninger, der skal være opfyldt, og for at sikre,
at der er ankemuligheder og retssikkerhed omkring
ordningen. Tvanggruppen har bedt om foretræde for
justitsministeren og overvejer desuden, om der skal
laves en høring og evt. tillige en demonstration, når
lovforslaget fremlægges for folketinget.
endvidere vil lovforslaget i forhold til tvungen opfølgning
indeholde følgende bestemmelser/bemærkninger:
Hvis patienten – enten ved et frivilligt fremmøde eller
ved fremmøde ved politiets hjælp – er i så dårlig en
helbredstilstand, at indlæggelse, herunder tvangsindlæggelse, er påkrævet, skal denne ske efter de
gældende regler for tvangsindlæggelse. Det vil bl.a.
sige, at to læger uafhængigt af hinanden skal tage
stilling til, om betingelserne for tvangsindlæggelse
er til stede. Reglerne om tvungen opfølgning efter
udskrivning erstatter således ikke reglerne om
tvangsindlæggelse.
Det forudsættes, at behandlingen så vidt muligt følger Sundhedsstyrelsens vejledninger og anbefalinger
om behandling med antipsykotiske lægemidler.
Bilag til aftalen for satspuljen på sundhedsområdet 2010-2013
tvungen opfølgning efter udskrivning
Regeringen vil i 2010 fremsætte forslag til lov om
ændring af psykiatriloven med henblik på at indføre
en 4-årig forsøgsordning om tvungen opfølgning efter
udskrivning.
Der vil i lovforslaget blive opstillet følgende kriterier,
som alle skal være opfyldt, for at kunne etablere tvungen opfølgning efter udskrivning:
1. Der skal være en begrundet og nærliggende risiko
for, at patienten efter udskrivning vil ophøre med
at følge den behandling, der er nødvendig for patientens helbred, og
2. patienten skal i de seneste 3 år forud for den
aktuelle indlæggelse være blevet tvangs-indlagt
mindst 3 gange, og
3. patienten skal i mindst ét tilfælde have undladt at
følge den behandling, der er anført i en udskrivningsaftale eller koordinationsplan, og
4. patienten skal i forbindelse med den aktuelle
indlæggelse være tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt, og
5. patienten skal indenfor det sidste halve år forud
for den aktuelle indlæggelse være ordineret opsøgende behandling ved et udgående psykiatriteam,
men have undladt at følge den ordinerede medicinske behandling.
Overlægens beslutning om tvungen opfølgning efter
udskrivning kan alene indeholde et pålæg til patienten om at møde op til medicinering i det psykiatriske
sygehusvæsen. Det vil fremgå af lovbemærkningerne,
at beslutningen om tvungen opfølgning skal fremgå af
den aktuelle udskrivningsaftale eller koordinationsplan, som patienten får udleveret.
Er der begrundet og nærliggende risiko for, at patienten ved 3 måneders periodens udløb vil ophøre med at
følge den behandling, der er nødvendig for patientens
helbred, kan overlægen træffe beslutning om, at den
tvungne opfølgning efter udskrivning forlænges i
indtil 3 måneder.
22
m e d l e m s b l a d e t l a p • w w w. l a p. d k
Hvis patienten ikke møder op til medicinering, kan
patienten afhentes af politiet.
Medicinering af patienten kan i disse tilfælde alene
foregå på en psykiatrisk afdeling.
Der skal være en sundhedsperson til stede ved afhentning af patienten.
Afhentning af patienten skal ske så skånsomt som
muligt. Modstand skal ikke komme patienten processuelt til skade. De medvirkende polititjenestemænd
skal så vidt muligt være civilklædte.
Ved medicineringen i forbindelse med den tvungne
opfølgning efter udskrivning skal der anvendes lægemidler, herunder evt. depotmedicin, hvor patientens
reaktion og præparatets gavnlige effekt fremgår af
journalen.
For patienter, der forventes at overgå til tvungen opfølgning, kan det være indiceret at anvende depotpræparater i den sidste del af indlæggelsen inden
udskrivelsen.
En beslutning om tvungen opfølgning efter udskrivning kan være gældende i indtil 3 måneder efter udskrivning af patienten.
Yderligere forlængelse af den tvungne opfølgning efter udskrivning kan ske for indtil 3 måneder ad gangen, dog således at patienten maksimalt kan være
undergivet tvungen opfølgning efter udskrivning i
12 måneder.
Der vil først på ny kunne etableres tvungen opfølgning
efter udskrivning, hvis patienten igen på ny opfylder
betingelserne herfor.
Beslutning om tvungen opfølgning efter udskrivning
udløser følgende retssikkerhedsgarantier:
Oplysning om tvungen opfølgning efter udskrivning
skal tilføres afdelingens tvangsprotokol og indberettes løbende til Sundhedsstyrelsen.
Overlægen har til stadighed ansvaret for, at tvungen
opfølgning efter udskrivning ikke anvendes i videre
omfang end nødvendigt.
Der beskikkes patientrådgiver for enhver, der undergives tvungen opfølgning efter udskrivning.
Overlægens beslutning om tvungen opfølgning efter
udskrivning kan påklages til det psykiatriske patientklagenævn ved statsforvaltningen, som skal træffe
afgørelse i sagen inden 7 hverdage efter klagens
modtagelse.
En klage til det psykiatriske patientklagenævn over
tvungen opfølgning efter udskrivning skal tillægges
opsættende virkning.
Det psykiatriske patientklagenævn ved statsforvaltningen skal efter anmodning fra patienten eller
patientrådgiver indbringe sin afgørelse vedrørende
tvungen opfølgning efter udskrivning for retten.
Ved enhver eventuel forlængelse af den tvungne
opfølgning, kan der på ny klages til det psykiatriske
patientklagenævn ved statsforvaltningen med ankemulighed til domstolen.
Sundhedsstyrelsen udgiver én gang om året en opgørelse over anvendelsen af tvang i psykiatrien. Opgørelsen udarbejdes på baggrund af løbende elektroniske
indberetninger af tvangsprotokollens oplysninger til
Sundhedsstyrelsen. Regionerne kan løbende trække
oplysninger om egne data, og Sundhedsstyrelsen
kan til enhver tid trække indberettede oplysninger
på landsplan eller afdelingsplan.
opfølgning på virkningerne af lovforslaget
Det vil fremgå af lovforslaget, at virkningerne af forslaget om tvungen opfølgning efter udskrivning skal
følges tæt af Sundhedsstyrelsen, som vil nedsætte
en bredt sammensat følgegruppe til formålet.
Folketingets Sundhedsudvalg og Tilsynet i henhold til
grundlovens §71 vil i forsøgsperioden blive underrettet kvartalsvis om status for benyttelse af
ordningen.
Sundhedsstyrelsen vil efter perioden
2010-2013 udarbejde en redegørelse,
som vil blive fremsendt til Folketingets Sundhedsudvalg og Tilsynet i
henhold til grundlovens §71.
Det vil i den forbindelse blandt andet blive undersøgt,
hvor mange patienter, der bliver omfattet af en beslutning om tvungen opfølgning efter udskrivning,
og hvor længe foranstaltningerne har varet og hvilke
supplerende behandlings- og støttetilbud som har
været anvendt. Endvidere vil antallet af eventuelle
tvangsindlæggelser af patienter omfattet af tvungen opfølgning blive undersøgt. Ordningen evalueres
efter 3 år.
Satspuljepartierne er enige om at afsætte 3 mio.
kr. årligt fra 2010 til 2013 til finansiering af lovens
merudgifter til patientrådgivere og til dækning af
udgifterne ved afhentning patienter til medicinering.
Der afsættes herudover 1 mio. kr. til evaluering af
ordningen.
m e d l e m s b l a d e t l a p • w w w. l a p. d k
23
Af Tom Jul Pedersen
God terapi for alle
Tit kan man læse om kunstterapi, hvor sindslidende ved at lave kunstværker/malerier, får
det bedre. Det er en form for terapi, hvor man
udtrykker sit indre ved hjælp af farver, streger,
prikker osv.
Og ja det kan man godt få det bedre af. Det er
især godt for folk, som har svært ved at sætte
ord på deres følelser. Det samme kan man sige
om musikterapi, hvor man tamper løs på trommer, det bedste man har lært. Der findes også
hesteterapi som går ud på, at når man sidder på
det store rolige dyr, forplanter der sig en glæde,
varme, ro videre op i en. Det korte af det lange er
igen, at man ved hjælp af den terapi får det bedre.
Disse tre terapier bliver praktiseret den dag i dag.
Lad mig komme med nogle
nye:
1) Klaver-terapi
Det går ud på, at man ved hjælp af klaveret får
en indre ro og harmoni, når man spiller, og hvis
man kan melodien fejlfrit, får man øget selvtillid,
samt føler man kan noget. Musikken bringer en i
balance og ro, tager en til en ny verden, væk fra
den man er i, som ofte kan være kaotisk samt
urolig. Endnu bedre er det, hvis man går til klaverspil og læreren er en rar og sympatisk person;
det forstærker ligesom effekten - terapien.
4) Menneske-terapi
Hvis man er sammen med glade, sympatiske
samt givende mennesker, giver dette igen det
samme, som beskrevet ovenfor.
5) Alkohol-terapi
Ja, alle bliver gladere samt opstemte af den alkohol, der er i øl og vin. Denne form for terapi skal
man dog passe på ikke at overdrive.
6) Læse-terapi
Ved at læse kan man opnå det samme…
7) Skrive terapi
Ved at skrive kan man…
8) Tale-terapi
Ved at snakke…
9) Arbejds-terapi
Ved at... ja, ja, nu har vi forstået pointen
10) L.A.P.- terapi
Ved at være medlem i vores forening LAP kan
man lave noget, der gør, man får det bedre.
Det er LAP -terapi
2) Løbe-terapi
Ved hjælp af at løbe, styrker man sin krop, sine
ben, lunger osv. Tilmed bliver man slankere, får
mere selvtillid og får flere mentale kræfter. Man
kommer til at tænke på noget andet. De tanker,
man får ved klaverterapien, gælder også ved
løbe-behandlingen.
Det er ikke for at gøre grin med ordet terapi, at
jeg skriver ovenstående, jeg mener det skam
alvorligt. Ovenstående 10 ting er noget, alle
mennesker kan gøre, for at få det bedre. Vi taler netop om at få det bedre, blive i godt humør.
Det er mere ordet terapi, som har en "sygdoms"
klang, som jeg her tager under kærlig behandling. Ja, ja, man kan kalde det, hvad man vil: terapi, mental renselsesproces (katarsis) eller at
komme i godt humør.
3) Mad-terapi
God mad giver velvære, den dejlige smag i munden, samt det at det "fylder" i maven, man får
noget andet at tænke på osv. Ja, igen noget af
det samme som ved de andre terapier.
Fakta er det samme. Det gælder for den enkelte om at finde netop den form for aktivitet,
vedkommende får noget ud af. Så kan man jo
hæfte ordet terapi oven på, så lyder det finere,
men fakta er det samme.
24
m e d l e m s b l a d e t l a p • w w w. l a p. d k
toM Jul peDerSen
lAp’S lIVsGlÆdeGRUppe
Inden for LAP har vi forskellige arbejdsgrupper, én af dem
omhandler det brede emne livsglæde. I gruppen fokuserer
vi på det positive, det livsglædende i tilværelsen, selv om
man kun har lidt af det, skal man alligevel forsøge at fokusere på det, så det kan vokse, for til sidst at fylde mere
i ens tilværelse. Vi starter med at tale om, hvad vi har
oplevet siden sidst, med vægt på det positive. Derefter
kan medlemmerne sætte punkter på dagsordnen. For
tiden er vi ved at planlægge en livsglædekonference med
sang, musik og sports aktiviteter. På sidste møde fandt vi
ud af, at der var en konference i Århus, vi havde lyst til at
deltage i. Så vi ændrede planer og tog direkte til Jyllands
hovedstad, vi kunne lige nå at være der til kl. 16.00. Mødet
omhandlede fremtidens hospital i Århus. Planen er, at alle
hospitaler i byen skal samles på et sted, med andre ord,
et mega stort hospital. Måske skal psykiatrisk hospital
også lægges sammen med de andre, altså med mega
hospitalet i Skejby. Det har nogle sindslidende protesteret imod, da de føler, at de så vil blive udstillet, lige som
dyr i en zoologisk have. De vil hellere gå og gemme sig,
være sig selv, på det nuværende hospital i Risskov, der
ligger lidt afsides. Af andre ting vi debatterede den dag,
kan nævnes: Det gode patientforløb, sansernes hospital,
altså sanserne skal fx. bombarderes med smuk kunst på
væggene. Til med skal der være ”liv” på hospitalet, da der
er nok sygdom i forvejen. Alt sammen gode tiltag, som
ledelsen på mega hospitalet måske vil gennemføre. Der
blev nedsat arbejdsgrupper med LAP medlemmer, der
skal arbejde videre med emnerne i vinterhalvåret.
tips og tricks til en bedre tilværelse
Hvordan får man flere gode oplevelser? Det talte vi om
på sidste møde i Livsglædegruppen og her er vores
bud på det, til glæde og gavn, samt inspiration for
læserne af LAP bladet.
r a f god
e d ma s s e
m
d
e
t
s
ilie og
ære
En f in fam
Et godt V
r.
te
g
lu
f
d
, ud og
ange u
biografen
mad og m
i
r
å
g
i
v
r
e
er, hvo
pændend
gode venn
asser af s
m
e
g
a
n
t
ri
,
k
ik
om g.
høre mus
ver rundt
le
p
o
i
v
,
t
de
mster.
billeder af
sser af blo
a
m
d
e
m
en.
ave
ed hver aft
En dejlig h
m
e
t
t
u
p
t
rB
kat a
Og en lille
Ved at vise engagement, kombineret med
venlighed og imødekommenhed. Konkret
tænker jeg på, at man kan tage initiativ til
en biograftur, en gåtur eller et besøg på et
museum. Det kan man gøre ved at hænge
en seddel på sit værested, sin skole, eller
hos den lokale LAP. Eller man kan starte en
livsglædegruppe op indenfor LAP.
tJp
om lIV sG
l ÆdeGRU
Vi mødes
ppeN
om det, d
er giver g
arbejder
læ
de i livet.
på at f å e
Vi
n konfere
glæde i fo
n
c
e om Livs
råret, og h
a
r
planer om
værested
at besøge
er rundt o
m
i landet. H
at være m
ar du lyst
ed, så kon
til
takt Tom
på tomjulp
J
u
l Pedersen
@gmail.c
om – vi ha
par stykk
r plads til
er mere i
et
gruppen.
En o
v
togt erraske
n
ur. B
Husk ørn, d de f lok
bøf l
er gl
e at
æ
e
s
og h
andl ucces og des og r på en
e
e
kede
så er
der e
lske
ind. H
s
r
l
a
arme gået god uske hve t evne, a i bybilled ig
r aft
t kom et.
. Blom
t. En
en at
at op
nyfø
me u
ster,
d
li
l
sine eve Bruc der trod t baby, d ste de ti d
n
e
s
beky
e
mrin Springs er beton r sover i e g,
teen
ger –
og as
ns
liv
fa
for e
n stu e – og g lt. Og
l
nd.
emm
e
MM
m e d l e m s b l a d e t l a p • w w w. l a p. d k
25
Af JAn StiG AnDerSen
eN pÅStAnD om lap
mÅske kaN deNNe aRtIkel blIVe staRteN pÅ eN debat elleR eN aRtIkelseRIe om
demokRatI, meN det mÅ tIdeN VIse.
lad mIG FoR eN God oRdeNs skYld staRte med at slÅ Fast, at FoRkoRtelseN lap HeR
I deNNe aRtIkel betYdeR laNdsFoReNINGeN aF NUVÆReNde oG tIdlIGeRe psYkIatRIbRUGeRe.
JeG ReGNeR NatURlIGVIs med, at alle dette blads lÆseRe Ved dette, meN NoGle FÅ
kUNNe mÅske komme I tVIVl, NÅR de lÆseR mIN pÅstaNd.
Her kommer så min påstand: LAP er en demokratisk
forening. Dette er min påstand: LAP er en demokratisk
forening. Måske tager jeg fejl, når jeg påstår dette. Det
er næsten givet, at der vil være nogle – måske endda
også blandt LAP’s medlemmer – som ikke er enige i
denne påstand. Jeg håber dog, at der er rigtigt mange
i LAP, der er enige med mig i denne påstand.
Faktisk vil jeg gerne vide, hvordan LAP’s medlemmer
stiller sig til denne påstand. Nu regner jeg ikke med, at
alle LAP’s medlemmer skal skrive til Medlemsbladet LAP
(eller til mig) for at fortælle, om de mener, at LAP er en
demokratisk forening eller ej, men jeg vil opfordre alle,
der kender mig (og alle, der kommer til at kende mig), til
at komme hen til mig, når vi mødes næste gang, og fortælle mig, om de giver mig ret eller uret i min påstand.
Har det en betydning, om LAP er en demokratisk forening eller ej? Jeg mener, at det har stor betydning. Det
har bl.a. betydning for, hvordan vi arbejder i LAP, og for
hvordan vi omgås og opfatter hinanden.
Jeg tror, at der findes mange forskellige opfattelser
af, hvad demokrati er, og hvordan det virker eller bør
virke. I det følgende vil jeg dog forudsætte, at der findes
en nogenlunde fælles forståelse af, hvad demokrati er,
26
m e d l e m s b l a d e t l a p • w w w. l a p. d k
og hvordan det fungerer. Denne artikel handler nemlig
mest om fordele og ulemper ved demokrati.
• Demokrati er ikke den hurtigste måde at træffe
beslutninger på. Demokrati er nok den langsomste
måde at træffe beslutninger på.
• Demokrati er ikke den nemmeste måde at træffe
beslutninger på. Demokrati er nok den mest besværlige måde at træffe beslutninger på.
• Demokrati er ikke den billigste måde at træffe beslutninger på. Demokrati er nok den dyreste måde
at træffe beslutninger på.
Dette er umiddelbart nogle markante ulemper ved demokrati. Hvad er så fordelene ved demokrati?
Først og fremmest er demokrati den mest demokratiske
måde at træffe beslutninger på. Måske er det endda den
eneste demokratiske måde at træffe beslutninger på.
Dernæst er demokrati måske den eneste beslutningsmåde, der anerkender, at der kan træffes og bliver
truffet fejlagtige beslutninger.
Er demokrati så en effektiv måde at træffe beslutninger
på? Når man ser på de ovennævnte ulemper ved
demokrati, kan man let drage den slutning, at
demokrati ikke er en effektiv måde at træffe beslutninger på. Det er imidlertid en alvorlig fejl, hvis man virkelig
drager den slutning.
Det, der gør demokrati langsomt, besværligt og dyrt,
er nemlig især følgende forhold:
• Alle (berørte parter) skal have adgang til al relevant
information, inden den demokratiske beslutning
træffes.
• Alle (berørte parter) skal have mulighed for
at give deres egen mening til kende, inden
den demokratiske beslutning træffes.
• Alle (berørte parter) skal have mulighed for at øve
indflydelse på beslutningsprocessen, inden den
demokratiske beslutning træffes.
Det er – naturligvis, kunne man næsten sige – ikke alle
(berørte parter), der har ressourcer til at sætte sig ind i
al relevant information, til at give deres mening til kende
og til at øve indflydelse på beslutningsprocessen. Det er
i praksis kun de færreste, ja nærmest et forsvindende
lille mindretal(!), der har ressourcerne til at gøre det, og
det er også kun de færreste, der har pligt til at gøre det.
Alligevel gør disse forhold det muligt, at al relevant
information faktisk tages i betragtning, og at alle
forskellige meninger faktisk kommer frem, inden den
demokratiske beslutning træffes.
Disse forhold betyder også, at en dårlig eller forkert
beslutning ikke nødvendigvis er endegyldig. En dårlig
eller forkert beslutning kan udfordres, og den vil ofte
blive udfordret igen og igen, indtil beslutningen ændres
til noget bedre. Derefter kan den nye beslutning blive
udfordret! Dermed er demokrati en styreform
eller beslutningsform, der kan lære af sine fejl, og det er
virkeligt noget, der gør demokrati effektivt, selv om det
altså også gør demokrati langsomt, besværligt og dyrt!
Dermed er de egenskaber ved demokrati, der nævnes
ovenfor og omtales som – umiddelbare – ulemper i virkeligheden fordele ved demokrati!!
Som jeg tidligere i denne artikel har været inde på, er
demokrati ikke én veldefineret og velafgrænset måde
at træffe beslutninger på. Demokrati findes i flere for-
mer og praktiseres på
forskellige måder. Demokratiet selv kan nemlig
også udfordres og udvikles
til nye og (forhåbentligt) bedre
former, og det er både mit håb og
min spådom, at demokratiet vil
blive bedre og bedre med tiden – i meget lang tid endnu
– både i LAP og i alle andre
sammenhænge.
m e d l e m s b l a d e t l a p • w w w. l a p. d k
27
tillYkke kÆre Henrik
S vA r pÅ i n D l Æ G G e t ”n e J t i l Dø D S l i S t e r”
aF HeNRIk pRebeN peRReGaaRd I medlemsbladet lap NR. 3 2009 sIde 25.
kÆRe HeNRIk
Tillykke med at du har levet i 63 år, tillykke med at du
har (over)levet i 22 år med skizofreni og tillykke med,
at du har et godt og aktivt liv, hvor du bl.a. har været i
stand til at forfatte tre bøger. Alle med psykiske lidelser burde kunne regne med at leve lige så godt lige så
længe, som du allerede har gjort; ja, endnu længere
ligesom alle andre borgere i Danmark kan regne med
(jeg håber selvfølgelig, at du må leve længe endnu).
Desværre gik det ikke sådan for de psykiatribrugere,
hvis skæbner vi ønsker at sætte fokus på i den planlagte kommende kampagne. De døde alle, længe før de
nåede den relativt høje alder, som du har nået. Disse
tidlige dødsfald skyldes med stor sandsynlighed, at
de pågældende ikke kunne tåle den medicin, som de
fik, især ikke i de mængder, som de fik. Du har været
heldig, at du har kunnet tåle den medicin, som du har
fået, i de mængder, som du har fået. Mange andre har
ligesom du været heldige. Vi er dog mange, der mener,
28
m e d l e m s b l a d e t l a p • w w w. l a p. d k
at de, der dør som følge af den medicin, som de får,
ikke blot skal afskrives med en bemærkning om, at
”de var uheldige”.
I LAP arbejder vi meget med recovery-tankegangen,
som siger, at alle sindslidende – også dem med skizofrenidiagnose – kan komme sig og få et bedre liv. Når
nogle siger, at en trediedel af alle med skizofreni er
”håbløst fortabt, fordi medicinen ikke virker på dem”,
skyldes det vanetænkning og ensidig fokusering på
medicin som behandlingsform. Hvis man i behandlingssystemet løsriver sig fra denne vanetænkning og
bruger andre behandlingsformer end (udelukkende)
medicin, behøver man altså ikke at opgive en trediedel
af dem med skizofrenidiagnose, og man behøver heller
ikke at udsætte sine patienter for en stor risiko for
en alt for tidlig død.
Derfor er vi en gruppe, der arbejder på at lave en kampagne, der skal sætte fokus på disse dødsfald, for
at reducere antallet af dem så meget som muligt; ja,
allerhelst fjerne dem helt. Der er på ingen måde tale
om en hetz mod mennesker, der tager medicin, og vi
laver selvfølgelig heller ikke dødslister over disse. Vi
mener blot, at man skal kunne tage sin medicin, uden
at man behøver at frygte, at man dør af den.
I gruppen mener vi også, at døden er en meget dramatisk bivirkning ved enhver type medicin. Derfor
har vi også valgt en dramatisk arbejdstitel til den
kampagne, som vi forbereder. Vi kalder den ”Psykiatrisk medicin dræber-kampagnen”. Vi ved godt, at
det ikke er al psykiatrisk medicin, der dræber, og at
den medicin, der nogle gange dræber, ikke dræber
altid. Alligevel vælger vi at være dramatiske for effektens skyld. Læg også mærke til, at der er tale om
en arbejdstitel for kampagnen. Måske vælger vi et nyt
navn, inden kampagnen finder sted, eller måske laver
vi kampagnen uden et egentligt navn. Tidligere kaldte
vi det for ”Hvide kors-aktionen”, fordi vi vil symbolisere
dødsfaldene med hvide kors. Korsene er også for den
dramatiske effekts skyld.
Vi søger at skaffe grundig dokumentation for et mindre antal (10-15) af disse dødsfald, og måske vil vi
også lave en længere liste over afdøde, men altså alt
sammen med det formål at formindske forekomsten
af disse unødvendigt tidlige dødsfald. Hvis vi lader
som ingenting, og alle andre lader som ingenting, hvad
angår disse dødsfald, vil unge mennesker blive ved
med at dø som følge af medicin, som de får i psykiatrien, og det vil vi ikke acceptere.
Vi er naturligvis også dybt berørte af de mange
selvmord, der forekommer i og omkring psykiatrien,
uanset om de skyldes manglende behandling, eller
om de skyldes frygt for og utilfredshed med den ”behandling”, som tilbydes. Der er imidlertid andre, der
arbejder med at registrere og forebygge disse selvmord, og vi har altså valgt at arbejde med dødsfald
på grund af (over-)medicinering, som ikke ret mange
andre beskæftiger sig med.
Vores plan er, at kampagnen skal finde sted i perioden
fra og med lørdag d. 10. april 2010 til og med søndag
d. 25. april 2010, og da det er vores hensigt, at kampagnen skal bestå af lokale aktioner i mindst ti byer
(vi ved endnu ikke hvilke) over hele Danmark, kommer
vi sandsynligvis også et sted i nærheden af, hvor du
bor, og så håber jeg, at du vil møde op, så vi kan få
en personlig samtale om dette og om andre emner.
MeD venliG HilSen
JAn StiG AnDerSen
MeDleM Af lAp’S pSYkiAtriSk
MeDicin DrÆBer-kAMpAGneGruppe
Hvis LAP overhovedet bør skamme sig over noget, kan
det kun være over, at vi ikke er nået længere, end vi
er, med at forebygge og begrænse de for tidlige dødsfald i psykiatrien, uanset om de skyldes medicin eller
selvmord eller andre ting. Derimod er der mange andre
med tilknytning til og ansvar for og i psykiatrien, der
virkelig burde skamme sig.
m e d l e m s b l a d e t l a p • w w w. l a p. d k
29
Af kArl BAcH JenSen
NeJ tIl kImINalIseRING
I RetteN
Onsdag den 2. december skulle jeg møde i Kolding Byret
stillet over for en anklage om at have truet en psykiatrisk
overlæge på livet i forbindelse med en indlæggelse på
lukket afdeling her i foråret. Jeg er selv af den opfattelse,
at anmeldelsen er grebet ud af den blå luft, og at det i
virkeligheden handler om, at overlægen har et horn i siden
på mig af helt andre grunde.
Inden retssagen havde jeg aftalt med min forsvarer, at
han, hvis ikke det lykkedes at få mig frikendt, skulle undlade at få sagen ind under straffeloven §16, der siger at
man er straffri, hvis man på grund af sindssyge var utilregnelig i gerningsøjeblikket. Det ville ellers have været
oplagt, da jeg på det tidspunkt, hvor lægen beskylder mig
for at have truet ham, var i en alvorlig psykotisk tilstand.
Kommer man ind under §16 bliver man imidlertid tvun30
m e d l e m s b l a d e t l a p • w w w. l a p. d k
get til at lade sig mentalundersøge og bliver som regel
dømt til behandling i 3 til 5 år selv for helt ubetydelige
lovovertrædelser. Jeg ville hellere have en regulær strafudmåling, hvis jeg blev fundet skyldig. En sådan strafudmåling skulle, mente vi, foretages efter princippet om
formildende omstændigheder (straffelovens §82 og 83),
og kunne så blive en betinget dom, samfundstjeneste
eller bortfald af strafudmåling, idet ubetinget fængsel
for en så lille forseelse var usandsynlig.
at beskylde mig for. Hans forklaring i retten var på flere
punkter helt i modstrid med det, han var citeret for i politirapporten. Det var tydeligt, at han ikke havde nogen
situationsfornemmelse, da han blev bedt om at uddybe,
hvorfor han i min journal har tilladt sig at skrive om mine
personlige psykiatripolitiske holdninger. Jo mere negativt han udbredte sig om mig, jo mere utroværdig blev
hans fremstilling, om at jeg skulle have udsat ham for
en alvorlig trussel.
Efter at jeg var blevet afhørt af anklager og forsvarer,
blev overlægen afhørt, og det stod hurtigt klart, at han
og anklagemyndigheden havde en dårlig sag. Lægen
havde ”ingen erindring” om, at han kort tid efter, han
havde anmeldt mig, var blevet afhørt af politiet, ligesom
han havde svært ved at forklare, hvorfor han oprindeligt
havde anmeldt en helt anden patient for det, han valgte
Som sagsakter fremlagde min advokat bl.a. min korrespondance med psykiatridirektionen i regionen og en
udtalelse, som jeg selv havde fremskaffet fra egen læge.
Der forelå også en såkaldt personundersøgelse fra Kriminalforsorgen, hvoraf det bl.a. fremgik, at jeg havde sagt
nej til at give adgang til at indhente lægelige oplysninger
og til frivilligt at lade mig mentalundersøge.
Efter en pause, hvor dommer og domsmænd skulle
votere, ventede jeg og de mange tilhørere (dels familie
– dels LAP medlemmer) spændt på afgørelsen. Det var
naturligvis en stor lettelse, da dommeren startede med
at sige: DU ER FRIFUNDET!! Præmissen for frifindelsen
var, at man mente, at jeg havde sagt til lægen, at jeg
ville henrette ham, men at man situationen taget i betragtning ikke mente, at de ord på nogen måde kunne
opfattes som en reel trussel.
I virkeligheden har jeg nok sagt: ”I vil henrette mig”, men
det vigtige er jo, at jeg blev frifundet.
For andre, der kommer i en lignende situation, kan sagen her forhåbentlig bruges til at hævde det princip,
at man ikke skal straffes eller dømmes til behandling
for, hvad man kommer til at sige til personale på psykiatriske afdelinger, når man tydeligvis er ude af sig
selv. Ligesom man heller ikke bør kunne dømmes for
at forsvare sig mod overgreb som bæltefiksering og
tvangsmedicinering.
klaGe tIl ReGIoN sYddaNmaRk
Uddrag af e-mail til psykiatridirektionen (22.09.09) ”…
Jeg blev den 7. maj ved 8-tiden om morgenen bragt til
Psykiatrisk Afdeling H4 i Kolding af et par politibetjente,
som var blevet tilkaldt af Munkebjerg Hotel, hvor jeg havde
indlogeret mig samme dags morgen, og hvor personalet
havde undret sig over min tilstand. Jeg var ved indlæggelsen i en alvorlig psykotisk tilstand – overbevist om at
jeg befandt mig midt i en atomkrig. Jeg følte mig hverken
tryg ved politiet eller ved personalet på afdelingen, men
sagde ja til at lade mig frivilligt indlægge. Senere samme
dag ved 13 tiden blev jeg tvangsmedicineret med 150
mg cisordinol acutard og 10 mg stesolid. En medicinering
der bragte mig i en koma-lignende tilstand, så jeg kun har
meget svag erindring om hændelsesforløbet efter selve
indlæggelsessituationen og et par dage frem. Bliver efter to døgn på afdelingen tvangstilbageholdt på behandlingsindikation. Udskrives den 15. maj og genoptager mit
arbejde efter yderligere 14 dages sygemelding.
Jeg oplevede på mange måder indlæggelsen i foråret
som relativt uproblematisk. Sammenlignet med forholdene i 2004 var der en mere afslappet omgangsform, og der blev langt hen ad vejen givet plads til den
enkelte patients ønsker og behov inden for en lukket
afdelings begrænsede rammer. Det kom derfor helt
bag på mig, da jeg ved gennemlæsning af min journal
en måneds tid senere konstaterer, at overlæge E.K.
havde anmeldt mig til politiet med en påstand om, at
jeg, kort tid efter jeg blev indlagt, skulle have sagt,
at jeg ønskede at henrette ham. Samme overlæge
anfører i øvrigt samtidig i journalen: ”Karl har i årenes løb demonstreret en ganske solid antipati mod
psykiatrisk behandling og har givet udtryk for største mishag ved psykiatrien.” Jeg har ved en senere
samtale med E.K. sat ord på min undren over hans
handlemåde, og fik så følgende begrundelse for, at
han havde valgt at anmelde mig: ”I skal lære at tale
ordentligt til os”. Jeg erindrer ikke at have fremsat
nogen verbal trussel mod E.K. men husker, at hans
fremtoning i militærlignende påklædning var med til
at forstærke mine vrangforestillinger om en igangværende krig.
For en måneds tid siden blev jeg så indkaldt til afhøring hos politiet i Kolding. Jeg fik oplæst en forklaring
afgivet af E.K. om et hændelsesforløb, som jeg slet
ikke kan genkende. Det blev ved afhøringen mere end
antydet af betjenten, at anmeldelsen måtte formodes
at hænge sammen med mit kritiske engagement på
psykiatriområdet! Betjenten var enig med mig i det
groteske i anmeldelsen, og han formodede, at der
ikke ville komme mere ud af den sag. Han gjorde mig
i øvrigt opmærksom på, at E.K. i første omgang havde
anmeldt en helt anden patient for det påståede udsagn, men mange dage senere var kommet i tanke
om, at det var mig han ville anmelde.
Den 11. september modtog jeg imidlertid et brev fra
anklagemyndigheden, om at jeg ved Retten i Kolding
”med påstand om straf” tiltales for overtrædelse af
Straffelovens §119, stk. 1 ved ”med trussel om vold
at have overfaldet” E.K..
Uanset om ordene, som påstået af E.K., skulle være
kommet ud af min mund, finder både jeg, mine pårø-
rende, venner og bekendte det krænkende, at jeg er
bragt i en situation, hvor jeg grundet indlæggelse i
en akut psykotisk tilstand, risikerer at blive kriminaliseret og i værste fald at blive dømt til behandling.
Jeg har på intet tidspunkt i forbindelse med indlæggelsen udsat medpatienter eller personale for nogen
form for fysisk aggression eller vold og har heller ikke
i andre sammenhænge brugt vold mod andre mennesker. Det er i forvejen svært at komme til hægter
efter en psykotisk episode, og det kan kun gøre mit
liv vanskeligere, at jeg nu skal stille i retten med en
sådan anklage hængende over mig.”
ReGIoNeNs sVaR
I et officielt svar (29.10.09) fra den lægefaglige direktør for Psykiatrien i Region Syddanmark står der bl.a.:
”På baggrund af denne sag har vi fundet det fornuftigt,
at få drøftet procedurer i forbindelse med politianmeldelse. Vi vil understrege, at afdelinger i Psykiatrien i
Region Syddanmark ikke automatisk politianmelder
patienter, der truer personalet… Politianmeldelser bør
håndteres ud fra en individuel og uvildig vurdering, med
afdelingsledelsens involvering…
Fremadrettet vil vi sætte yderligere fokus på kvaliteten af dokumentationen i patientjournalen, herunder
sprogbrug. Dernæst, hvad der principielt kan stilles
af krav til medarbejdernes beklædning, så denne
ikke virker unødigt provokerende på patienter og
pårørende.”
Regionens psykiatridirektør Agnete Philipsen siger, hun
har skammet sig over anmeldelsen, hun mener slet ikke,
man skal anmelde psykotiske patienter og skriver supplerende (11.11.09) : ”Jeg er meget ked af denne sag,
og jeg forstår til fulde din frustration. Sygehusledelsen
har oplyst mig om, at de har gjort, hvad de kunne for
at få anmeldelsen trukket tilbage, men desværre uden
held. På mit sidste møde med alle afdelingsledelser og
sygehusledelsen drøftede vi – i forlængelse af denne
sag – afdelingernes ”anmeldelsespraksis”, og her var
der generelt enighed om, at det er en meget alvorlig
sag at anmelde patienter. Jeg tror denne drøftelse …
har sat det helt nødvendige fokus på problemet, og
sygehusledelsen vil følge op på denne praksis.
m e d l e m s b l a d e t l a p • w w w. l a p. d k
31
kArl BAcH JenSen, uDviklinGSkonSulent i lAp oG tovHolDer for refuGieGruppen
32
m e d l e m s b l a d e t l a p • w w w. l a p. d k
SeMinAr oM lAp’S refuGieproJekt
Torsdag den 12. november var ca. 35 personer samlet
til seminar for at fordybe sig i og drøfte, hvordan vi
kommer videre med LAP’s planer om at skabe et refugium eller allerhelst flere refugier med krisefunktion.
Deltagerne var både LAP-medlemmer og interesserede fagpersoner, bl.a. personer der er involveret i at
etablere de akuttilbud, der som forsøg er ved at blive
oprettet i 7 af landets kommuner.
Først var der en grundig gennemgang af refugiegruppens koncept, som det ser ud, efter at gruppen med
succes har haft Simon Bordal tilknyttet som ekstern
konsulent. Derefter var der fri debat og indkredsning
af 5 hovedtemaer for de videre drøftelser: Er refugiet
for alle? Hvad med gæster, der er voldelige eller har et
misbrug? Hvordan kommer man ind på refugiet, hvis
man er i dyb krise? Hvordan finder vi de rigtige medarbejdere? Hvad med fripladser, hvis man ikke kan få
ophold på refugiet betalt?
For refugiegruppen var seminaret en god anledning
til at afprøve vores ideer over for en større kreds. Det
gav ikke svar på alle spørgsmål, men gav nogle klare
pejlemærker om, hvad der skal arbejdes videre med i
den nærmeste fremtid, inden vi officielt inviterer til at
stifte den fond og/eller forening, der skal føre ideerne
om refugium (refugier) med krisefunktion ud i livet.
Følg med på LAP’s hjemmeside eller ved at kontakte
LAP’s refugiegruppe.
m e d l e m s b l a d e t l a p • w w w. l a p. d k
33
tÆnk poSitivt psykiatri og mangel på hjælp
Vrede, smerte og følelsen af ikke at blive forstået
af omverdenen, synes ofte at figurere i LAP bladet.
Meget forståeligt, da man må tage i betragtning,
at en psykisk sygdom kan betyde, at ens indre liv
bliver hårdere, end hvis man var foruden.
Her i dag fik jeg Medlemsbladet, og jeg faldt
over et læserbrev der hedder ”Nej til dødslister”.
Det er en protest mod, at der synes at være en
usmagelig bevægelse mod at indtage medicin.
Det kan være, at nogle har det godt med medicin,
og vi er sikkert rigtigt mange, der har prøvet at
lade være med at tage den. Og (tror jeg) med fatale
udfald. Personligt røg jeg lige ind på den lukkede.
Men jeg tror hyppigt, at det er vores egne dæmoner vi tager med, når vi føler os uden for samfundets ”normale” samfundsstøtter. Personligt har
jeg næsten kun oplevet positive mennesker. Min
familie er helt fantastisk og gør deres, for at jeg
skal have et rigt liv på trods af skizofrenien. Der er
dog grænser for, hvor meget jeg kan klare. Det er
en ting, jeg arbejder med på mit bosted. Men lige
så stille, dag for dag er der en lillebitte forskel. Og
det er ikke mig selv, der gør det store arbejde. Det
er omgivelsernes positivitet. Jeg kan ikke blive ved
med at protestere, når det er, hvad jeg bliver mødt
med. For himlen skal vide, at jeg godt kan være
trist. Men så snakker jeg med en af mine kontaktpersoner om alle de ting, min førtidspension betyder. Jeg kan studere og har jeg brug for forlænget
tid, så kan jeg få det. Eller bare en ting som at
kunne tage på højskole. Det vil jeg frygtelig gerne
og om et par år, så tror jeg, at det er realistisk.
Jeg er 54 år, med 5 mindre psykoser bag mig. 23 år
med angst for angsten.
Hvilken hjælp er der at få i vores hospitalssystem?
I distriktspsykiatrien i Lyngby-Tårbæk Kommune sidder 2 psykiatere, der ikke har tid til samtaler. Man får
besøg af en sygeplejerske til overfladiske samtaler.
Ingen selvhjælpsgrupper, ingen psykolog bevilges, ingen behandling andet end receptudskrivning. Lukket
det meste af døgnet og i weekenden.
På KAS Gentofte Psykiatriske afdelinger går dagligdagen og især weekenden med kagespisning. Gåture
bliver konstant aflyst, ingen terapisamtaler foregår.
Bæltefikseringer er hyppige, vold bruges unødigt. Da
jeg havde selvmordstanker, endte jeg i bælte. Ingen
spurgte om mine bevæggrunde og triste tanker. Jeg
lå bare der.
Der skal ingenting til før man tvangsmedicineres.
Det er al behandling. Da jeg i en nødsituation havde
brug for et menstruationsbind, kunne det ikke lade
sig gøre. Spørg afdelingssygeplejersken. Da jeg havde
brug for et bækken, blev jeg spurgt, om jeg kunne
bruge et snavset. Deres 2 stk. var ikke vaskede.
Patienter lægges i motions- og konsultations-rum,
fordi man mangler sengepladser.
Der mangler behandling, samtaler, målsætning og
andet end medicinsk neddysning.
Regeringen, læger og personale tjener deres penge
og vasker deres hænder i passivitet.
HBl
BilleDkunSt for pSYkiAtriBruGere
HUN HeddeR RIkke wUlF.
Hun har erfaring fra Netværkstedet Thorvaldsen,
værestedet NABOcenter, Fountain House, hvor jeg
selv har deltaget som bruger, plus hendes cv i øvrigt.
Check [email protected]
Tænker på refugiegruppen, højskolegruppen, livsstilsgruppen m.m.
Dette for at andre og flere skal have fornøjelsen af at
få vejledning af hende!
MvH. ullA enevolDSen
Jo, vi skal også huske på alle de muligheder, vi har også med vores begrænsninger. Så skal det nok gå.
MAiBritt
kære medlemmer!
LAP er i gang med at afsøge landets kommuners socialpsykiatriske tilbud og holdninger over for brugere over 65/67 år.
Jeg ville blive meget glad for jeres hjælp. Send mig gerne jeres oplysninger på [email protected]
HilSen Bo Steen JenSen
34
m e d l e m s b l a d e t l a p • w w w. l a p. d k
De søde fester
Smilet der huskes fra de kære dage,
veninderne der danser mens smilene og
grinene bryder frem, festerne der bærer
dem alle sammen frem, i livets glæde.
Festerne der fra ungdommen fortsætter
i glæde. De dansende trin fra ungdommens
nætter, der lykkeligt bliver danset
videre i livet.
MAriAnne HASAGer lAurSen
Hvorfor en udtværende
og evig cirklen…
omkring livets mange
valg?
Vi vil se solen gå ned…
Spadserer side om side…
Igennem skoven…
- helt op til bakken…
Se ud over vandet
- ud til øen…
Solen går ned – himlen skælver…
I et farvevæld – lilla, rosa og orange…
Atter får vi en chance
til at mærke os selv…
- og moder natur…
Det er noget som dur…
- Kærlighed –
tHe roSeWoMAn – lilliAn rAnk 2009
Da nattevagten sov
sagde vi alle sammen hov
Hun er så stor og tyk
Jeg føler mig som en lille myg
Da vi sad og så TV
var der andet personalet skulle se
Kagen den har vi bagt
som kun personalet fik smagt
Vi andre måtte se på
Det kan jeg ikke forstå
Vi fik en frossen roulade
Med stykker så små og flade
Når de skulle pause holde
må vi vente med at solde
For pausen den var lang
Vi går til chefen med en klagesang
De viser de har magten
selv midt i andagten
Det er få som er rigtig søde
Mine ører de er lidt røde
De har valgt et job med mennesker
både danskere og svenskere
Hvis jeg skal blive rask
så hold for dælen op med at være så barsk
Jeg vil gerne vædde
Hvis du er SØD og RAR
så går dit job med glæde
elSe
indmeldelses blanket
JA
a Jeg er nuværende eller tidligere psykiatribruger og ønsker
JA
a Vi er psykiatribrugere og ønsker kollektivt medlemskab af lap for
JA
a Jeg er ikke psykiatribruger, men ønsker abonnement på med-
JA
a Vi ønsker abonnement på medlemsbladet lap til vores institu-
medlemskab af lap [100 kr. årligt]
ADRESSE:
vores forening/værested/institution m.v. [kontakt sekretariatet]
lemsbladet lap [125 kr. årligt]
tion/forening [250 kr. årligt]
a Individuelt støttemedlemskab: kr. 300 kr. årligt
JA a kollektivt støtte medlemskab: kr. 500 kr. årligt
JA
NAVN:
POSTNR. & BY:
KOMMUNE:
REGION:
EVT. TLF:
EVT. EMAIL:
i n D M e l D e l S e k A n o G S Å f o r e G Å pÅ W W W. l A p. D k
DiverSe
pSYkiAtri-DøD
har du kendt
nogen?
Samtidig med at forbruget af psykiatrisk medicin stiger, stiger antallet af dødsfald i psykiatrien
Vi vil ikke længere stå tavse hen, mens politikere og myndigheder vender ryggen til
Vi forbereder en landskampagne i april 2010 om
dødsfald i psykiatrien
Har du kendt nogen, som du mener, er død som
følge af den psykiatriske medicin ?
Så kontakt LAP
Landskampagnegruppen i LAP
mail: [email protected]
Tlf.: 66194511
Den koGnitive Anti-JAntelov
• du skal altid tro på, at du er noget værd og lede efter beviser på, at
det er sandt
• du skal tro på, at vi - du og jeg - er ligeværdige
• du skal tro på, at vi er kloge og kompetente på hver vores områder
• du må gerne tro, at du ved mere, end jeg gør; jeg er overbevist om,
at jeg kan lære meget af dig
• du skal tro på, at du dur til noget, så du kan bevare motivationen
til at udvikle dine færdigheder, opbygge dine ressourcer og gå efter
det, du har brug for
• du skal tro på, at nogen bryder sig om dig, og at du fortjener kærlighed og accept
• du skal tro på, at du kan lære noget alene og sammen med andre
• du skal tro på, at du kan dele med andre og samarbejde, selvom der
er meget, du må gøre alene
• du skal kunne le og lege og more dig, også selvom du har seriøse
opgaver at varetage
• du er ikke alene, de andre har også de samme behov
• husk dine personlige rettigheder
MicHAel JAcoBSen
Store Glasvej 49, 5000 Odense C
Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
+++ 15714 +++
7993 Sydjylland-Fyn USF B
DiverSe
80 % af sindslidende er enlige, så der ville det populære bevægelige sælskabsdyr, som flere plejehjem
har anskaffet til især demente, være på sin plads.
Som sindslidende ville det være en god støtte med sælskabs-krammeren, når familien og vennerne
glimrer ved deres fravær.
Måske kan samværet give større livsmod med en følgesvend, der ytrer sig og er bevægelig. Det er også
rart at være beskæftiget.
Det ville være spændende, om sundhedsvæsenet kunne indkøbe nogle, og på ingen tid vil modtagerne
kunne klare dagligdagen med en mindre medicindosis og større livskvalitet.
Måske lige noget for beskæftigelsesminister Inger Støjberg?
God vind.
Jørgen Ani-Manus Neumann
lAp viser flaget
ved løb rundt om i landet
Den sidste torsdag i august var der, traditionen tro, motions-løb for sindslidende ved Sankt Hans Hospital
i Roskilde. Inden for LAP viste vi flaget både ved at Paul Bjergager uddelte brochurer om LAP, samt vores
seneste 10 års jubilæumsblad, som faktisk blev udsolgt. Tilmed var der LAP folk, der løb rundt i vores
orange T-shirts.
Én af dem var undertegnede, der fik en tredje plads på 2 km ruten. (i al beskedenhed er det 13. år i træk,
jeg kommer i top 3). Bagefter løb jeg 5 km ruten, bare for hyggens skyld, samt for at reklamere for LAP
i de 25 min., det tog at løbe den.
I sidste nummer af vores blad kunne man læse, at jeg havde vundet Sundby løbet i København, samt at
jeg var for beskeden til at sige, hvor mange gange det var sket. Det er jeg nu ikke, men jeg kan ikke huske
det, jeg kan dog huske, at jeg er kommet i top 3 alle årene, altså siden 1998. Udover de to nævnte løb, er
der ét til for målgruppen i Viborg, der hedder Søndersø Løbet. Der er det dog kun en distance på 5,6 km
omkring Søndersø. Ved det løb er det kun brugere af psykiatrien, der kan komme på sejrsskamlen. Andre
må godt løbe med, men deltager ikke i løbet officielt. Der var bl.a. en der løb og reklamerede med flag og det
hele for Dan Jørgensen, som stillede op for Socialdemokratiet til EU parlamentet. Vi løb sammen til sidst,
han var meget venlig, spurgte om jeg ville have vand, kom med opmuntrende kommentarer. Det irriterede
mig faktisk, jeg skulle da bruge kræfter på at løbe, ikke på at konversere med en løbende reklamesøjle.
Til sidst løb han fra mig, men det var lige meget, jeg fik den 2. plads jeg gik efter.
Der var mage til Sankt Hans Løbene, næsten 2000. Ved løbet i Viborg var der ca. 500.
De to løb kommer igen til næste år, i henholdsvis maj og omkring 1. september.
toM Jul peDerSen
træffetid i
lAp-roskilde
LAP-Roskilde har oprettet træffetid 1. torsdag i
hver måned kl. 13 til 15 hos Psykinfo, Kornerups
Vænge 9 st.tv., 4000 Roskilde.
JURIdIsk bIstaNd
Sælskabsdyr til sindslidende
TIL LAP’S
MEDLEMMER
Skriv til vores
jurist Erik Olsen
på [email protected]
eller ring på
tlf. 70 27 11 85
Tirsdag kl. 9-12
Torsdag kl. 12-16
samt kl. 19-21
m e d l e m s b l a d e t l a p • w w w. l a p. d k
37
liste over kommunale grundforeninger i lap
fAp Midtvest: v/Else Holm, Svaneparken 176, 7430 Ikast, Tlf. 9715 1654, [email protected]
Kasserer Lenarth Kirkegaard, Sandfeld Allé 1, 6933 Kibæk, Tlf. 2061 3549 - [email protected]
lAp nordsjælland: v/Steen Moestrup, Langbjerg Park 57, 3400 Hillerød
Tlf. 2822 2765, [email protected]
lAp Århus: Skovagervej 2, 8240 Risskov, Tlf. 7789 2000, [email protected]
www.psykiatribruger.dk
lAp roskilde og omegn: v/Hanne E. Rørbech, Hedeboparken 5, 2.th., 4000 Roskilde,
Tlf. 2395 0578 - [email protected], LAP Roskilde har træffetid den 1. torsdag i hver
måned kl. 13-15 hos PsykInfo, Kornerups Vænge 9, st.tv. 4000 Roskilde
lAp Silkeborg kommune: v/Bjarne Godthåb Hansen, Bryndumsvej 10 C, 2. tv., 8600 Silkeborg
Tlf. 8681 7929, [email protected]
fAp viborg Amt:
v/Jan Stig Andersen, Tlf. 4053 9647, [email protected], www.lap.dk/fapviborg
lAp randers: v/ Rene Cadovius, Lorentzgade 3, kld., 8900 Randers
Tlf. 28608926, [email protected], www.lapranders.dk
kontaktperson i Svendborg kommune: Ulla Pedersen, Støberbakken 8, 1.tv.5700 Svendborg
Tlf. 6220 1509
lAp kolding: v/Bodil Andersen, Fru Jyttesvej 3, 3.tv., 6000 Kolding, Tlf. 6065 2812
[email protected]
lAp vejle kommune: v/Thoridt Allermand, Svendsgade 35B, 1.tv., 7100 Vejle, Tlf. 3051 9018/
2620 6716 - [email protected] og Lise Duus, Tlf. 2231 0942 - [email protected]
lAp vestsjælland: v/Valentina Djurhuus, Søndermarksvej 20, st.th., 4293 Dianalund
Tlf. 2255 1046
lAp Holbæk: v/Karen Sofie Sørensen, Ridebanevej 15, Tuse Næs, 4300 Holbæk
Tlf. 3167 6123, [email protected]
lAp odsherred: v/ Henriette Buemann Jensen, Tlf.: 2611 4299, [email protected]
fAp køge og omegn: v/Birgitte Kongsfort, Tlf. 2163 4953, [email protected] - www.fapkoege.dk
lAp næstved og omegn: v/Hanne Wiingaard, Suså Landevej 37, 4160 Herlufmagle
Tlf. 5550 0151 / 21637314- [email protected]
lAp københavn frederiksberg: v/ Bitten Svane, Vesterbrogade 103, 1., 1620 København V
Tlf. 3326 1623 - [email protected] , www.psykiatribrugere.dk
Ugentlig træffetid: mandag kl. 13-15
lAp Horsens kommune: v/Erling Hansen, Kildegade 32, st. tv. 8700 Horsens
Tlf. 7561 4760 - [email protected], www.lap-horsens.dk
liste over kollektive medlemmer i lap
Aktivitetshuset
Aktivitetshuset
Aktivitetshuset Sidelinien
Aktivitetsteamet
Banehuset
Birkevangen
Blåkærgård
Bo og Netværk Næstved
Bocentret Thorupgården
Botilbuddet Skovsbovej
Brugerrådet f. Soc.Psyk. Jammerbugt kommune
BUPS – Brugerudviklings projektet for Psykisk syge & Sårbare
Café Utopia
Dag- og Botilbuddene i Hinge
Daghus Viborg
Den Blå Café
Den Grønne Gren
Det Gule Hus / Askovgaarden
Det Hvide Hus
Forvandlingsværkstedet
Fountain House, København
Gallohuset
Haslekollegiet
Huset i Overgade
Kastanjehuset
Katrinebjergcentret
Lyspunktet
Mamma Mia
Mandagsklubben i Vejlby Vest
MB Foreningen
38
m e d l e m s b l a d e t l a p • w w w. l a p. d k
5700 Svendborg
5000 Odense C
2200 København N
2730 Herlev
4450 Jyderup
6740 Bramming
8800 Viborg
4700 Næstved
2200 København N
5700 Svendborg
9440 Åbybro
2820 Gentofte
7500 Holstebro
8620 Kjellerup
8800 Viborg
7430 Ikast
8900 Randers C.
2200 København N
2820 Gentofte
2650 Hvidovre
2100 København Ø
8000 Århus C
8210 Århus V.
9800 Hjørring
8600 Silkeborg
8200 Århus N.
4500 Nykøbing Sj
2400 Kbh NV
8240 Risskov
8240 Risskov
regionale grundforeninger
lAp Hovedstaden nord-vest: v/Inger Liss Christoffersen, Æblevangen 8 A, 2765 Smørum
Tlf. 2855 2403, [email protected]
lAp nordjylland: v/Charlotte Hagerup,Tlf. 6081 3712, [email protected]
Anne-Marie Christiansen, Tlf. 2762 8543
lAp københavns omegn: v/Lars Arredondo, Dalstrøget 104, st., 2870 Dyssegård
Tlf. 3956 4802, [email protected]
rAp Midtjylland: v/Jan Stig Andersen, Tlf. 4053 9647
lAp Guldborgsund og lolland: v/Mette Bramsdal, Åparken 30, 1., 4990 Sakskøbing
Tlf. 5470 4570/2728 3083, [email protected], www.123hjemmeside.dk\LAPguldborgsund
lAp Syddanmark: v/Jan Laursen, Østermarken 2-20, 6310 Broager. [email protected]
lAp region Sjælland: Midlertidig kontakt: Alicia Johansen, [email protected]
Hanne Wiingaard, [email protected]
lAp region Hovedstaden: v/Gert Zøllner, Rugvænget 54, 4050 Skibby
Tlf 2465 4772 og Steen Bo Jensen, Tlf.: 3969 3388/2578 3388, [email protected]
Muhabet
NABO-center Amager
Netværkstedet Thorvaldsen
Nordfyns Psykiatricenter
Nørremarken
Outsideren
Regnbuehuset
Rosengården
Sind-Huset
Sind klubben i Hillerød
Skejbyhave
Skiftesporet
Social Psyk. Værested
Socialpsykiatri Samsø
Socialpsykiatrien i Ballerup
Socialpsykiatrien, Botilbud
Socialpsykiatrisk Center
Stoppestedet
Støttecentret
Støttecentret
Støttecentret
Støttecentret
Sundbygård
Sølvagergård
Vækststedet
Værestedet Ryttergården
Værestedet Solsikken
Værestedet Perronen
Værestedet Promenadehuset
1800 Frederiksberg
2300 København S
1871 Frederiksberg C
5471 Søndersø
8800 Viborg
2200 København N
2630 Taastrup
6900 Skjern
7700 Thisted
3400 Hillerød
8200 Århus N
7400 Herning
6270 Tønder
8305 Samsø
2740 Skovlunde
4640 Fakse
4330 Hvalsø
5000 Odense C
6960 Hvide Sande
6950 Ringkøbing
6900 Skjern
6920 Videbæk
2300 København S
4293 Dianalund
6000 Kolding
4300 Holbæk
8520 Lystrup
4800 Nykøbing F.
8700 Horsens
m e d l e m s b l a d e t l a p • w w w. l a p. d k
39
kroGS kroG: Af MicHAel p. kroG
livet er kort…
Man kan sige meget om valgkampen, men spændende var den
ikke. Som det er kutyme ville alle love lidt mere i madpakkerne
og medvind på cykelstierne. Nogle ville mere grønt og andre
mere flødeskum. Alle havde hver deres tidlige julegave til vælgerne. Få sagde noget om, at det måske ville blive nødvendigt
med nedskæringer eller ting, der kom til at gøre ondt. Det kommer først bagefter, når varen er solgt og grisen er købt. Men i
modsætning til købeloven er her ikke nogen tilbagekøbs- eller
byttegaranti - endsige forsikring, hvor man kan få erstatning for
et fortrudt køb/valg, når varen ikke svarer til det lovede. Onde
tunger – og de er der naturligvis altid – siger, at for politikere
gælder kun én garanti: ”Ikeakommodegarantien”! – Denne garanti skal ikke læses, men siges eller høres for det indre øre:
”Låger og skuffer”…
Årets afslutning er fyldt med traditioner, som riskorn i et stort
fad julegrød. Heriblandt nytårsløfter – måske man her – enten
selvkritisk eller selvtilgivende - kan tænke på valgløfterne og
deres holdbarhed. En anden tradition er nytårstalerne. De, der
bestemmer – og dermed har privilegiet at holde landsdækkende
nytårstale til det samlede danske folk, er enten født til det eller
på parlamentarisk vis valgt til det. Den første er majestæten,
som også først af alle holder talen nytårsaften. Den afsluttes,
som traditionen byder, altid med et: ”Gud bevare Danmark!”
Jeg har altid mest holdt af den tale, hvor dronning Margrethe
imødegik vores dengang begyndende fremmedfobi og de dermed følgende daglige spydigheder.
citat: ”Så kommer vi med vores danske humor og små dumsmarte bemærkninger. Det kan vi ikke være bekendt!” formanede dronningen.
Kongefamilien har på det punkt, historisk og nutidigt, til alle tider
været et forbillede i at gifte sig med udlændinge. Dirch Passer
yndede også at omtale Prins Henrik som ”fremmedarbejdernes
førstemand”. Dronning Margrethe bar dog ikke nag, så Dirch
nåede at blive udnævnt til Ridder af Dannebrog. Til hans store
ærgrelse fulgte der ikke hest med…
Dirch benævnte altid nytårsaften som ”amatørernes aften”! Jeg
tror, at han mente, at denne aften kunne amatørerne - med et
af hans yndlingsudtryk - ”skave sig tossede” og drikke sig kanonfulde, mens de mere professionelle gjorde det resten af året.
På et netop udgivet boxsæt med fire cd´er, synger Dirch Passer
blandt en række mindre kendte numre: ”Det er mentalt. Det er
galt!” Sangen er fra filmklassikeren ”Min søsters børn vælter
byen”. Måske skulle den være LAP´s nye kendingsmelodi? Det var i
øvrigt anden gang, at Dirch Passer spillede psykiater. Første gang
var i filmen med den sigende titel ”Vi er alle sammen tossede”.
Hvilket unægteligt skaber perspektiv i håbet om et stort medlemsgrundlag. Dronningen trådte til i 1972, samme år som vi
trådte ind i EF, statsminister Jens Otto Krag trådte af, og Anker
Jørgensen trådte til. Anker Jørgensens periode var præget af
oliekrise og dermed bilfrie søndage - samtidig også stor arbejdsløshed, inden vi med hans finansministers ord måske ikke var på
vej ned i afgrunden, men stod på kanten af den. Anker Jørgensens bedste bud på at skildre den tid var en nytårsdagsaften, at
citere Kim Larsens sang fra Østre Gasværk: Det er en kold tid, vi
lever i. Alle går rundt og fryser. Umiddelbart kan jeg ikke huske
noget fra Poul Schlüters nytårstaler. Udtalelserne om at ”det går
ufatteligt godt”, ”jeg er ikke så konservativ, at det gør noget” og
”der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet” er vist fra andre
lejligheder.
Så kom poul nyrup rasmussen til…
Efter min ringe mening er der absolut ingen tvivl om, hvad der
for eftertiden står tilbage fra Nyrups mange nytårstaler. Måske
fordi den ramte noget meget dybt i mig og min sjæl. Det handlede
vist mere konkret om en enlig mor på cykel og hendes fortravlede
hverdag, men spørgsmålet burde vi alle stille os selv hver dag. Jeg
stiller det tit i LAP-sammenhæng og alt for ofte til mig selv: ”Kan
vi ikke gøre det lidt bedre?” Efter den ene Rasmussen, kom en
anden Rasmussen, som blev erstattet af en tredje Rasmussen.
I Danmark har vi helt uden grundlovsændring åbenbart indført
en ny regel om, at vores regeringsleder - også benævnt statsministeren - skal hedde Rasmussen…
For- og mellemnavnene bliver dog skiftet ud – Poul Nyrup, Anders
Fogh og Lars Løkke. Vi har endnu i skrivende stund til gode at
høre, hvad Lars Løkke Rasmussen vil sige i sin tale til det danske
folk nytårsdag. Han nåede dog inden redaktionens slutning, at
få en ny klimaminister i form af Lykke Friis. Hun udtalte med vor
huspoet Steffen Brandts ord, at hun var ”nærmest lykkelig” over
udnævnelsen. Hun bemærkede dog, at hun i modsætning til sin
statsminister kunne stave til lykke. Måske statsministerens nytårstale bliver et lån fra den altid og især nu, aktuelle sangskriver
Thomas Helmig: ”Fed, fed løkke til alle”…
Hvis vi i LAP her til slut skulle sende et nytårskort, skal det ikke
være som barndommens sommerferiekort: ”Her går det godt!
Send flere penge!” De kunne måske godt bruges i en god sags
tjeneste, men alt for meget i denne verden og denne lille andedam ved navn Danmark, bliver gjort op i penge. Så vil jeg hellere
opfordre til det bibelske: Elsk din næste som dig selv. Begge dele
er vigtige – også i vores lille verden!
Jeg vil ikke være så naiv at sige: Smil til verden og verden smiler
til dig. Det gør den desværre ikke nødvendigvis, men prøv at
smile alligevel…
Måske skulle vi på nytårskortet blot citere den franske digter
Charles Baudelaire: Hvis du vil mere, kan du mere…
- Og så det årlige og traditionelle juleønske: Fra alle os – til alle jer!:
Vi ønsker dig en rigtig glædelig jul og et godt Nytår!
Vi går trods alt mod lysere tider – i al fald den lyse tid.
Kys det nu, det satans liv, grib det, fang det før det er forbi…
Hav det godt og pas nu rigtigt godt på jer selv!
Kærligst Michael
afsender: medlemsbladet lap, store Glasvej 49, 5000 odense C
Tænk bare: medlemskort, kontokort, kundekort, Visa/Dankort,
sygesikringskort, abonnementskort, klippekort, kørekort,
postkort og senest har vi haft valgkort og endnu mere aktuelt
julekort og nytårskort. Så er vi dog nogle, som kan trøstes med,
at nok er livet kort, men kunsten er lang: Vita brevis, ars longa.
De nævnte valgkort gav adgang til stemmeurnerne den 17. november. Man kunne stemme ved de nære kommunevalg, som for
vore medlemmer og læsere især er interessant på grund af socialpsykiatrien. Derudover blev der sat kryds ved de lidt fjernere
fem regionale valg, som mere direkte drejede sig om, hvem der
skal styre hospitalerne og dermed også hospitalspsykiatrien.