tidspunkt er der ingen varslinger for skadedyr i rapsen på registreringsnettet.
Ikke alle økologer var uheldige med deres raps til høst 2011. Den illustrerede raps gav
således 34 hkg/ha. Foto: Jesper Hansen
gødning er ikke tilstrækkeligt. Af betydelige
skadedyr kan nævnes agersnegle, rapsjordlopper, glimmerbøsser, skulpesnudebiller
og skulpegalmyg.
Skadedyr har stor betydning
Skadedyr er den helt store joker, når det
handler om økologisk raps. Kraftige angreb
af ovennævnte arter kan ændre en rapsmark til en efterafgrøde eller reducere ud-
byttet til et uacceptabelt niveau. Glimmerbøsserne kommer frem ved omkring 10 °C,
men de skader kun rapsen væsentligt, når
knopperne endnu er skjult af kronbladene.
Generelt bør en økologisk rapsmark placeres så langt væk fra naboernes rapsmarker
som muligt, for at forebygge skadedyrsangreb (især rapsjordloppen). Det menes, at
udbringning af gylle har en afskrækkende
effekt på glimmerbøsser. På nuværende
Den hvide raps angribes
også af glimmerbøsser
Det er i år muligt at købe en hvidblomstret
vårraps. Teorien er, at glimmerbøsserne
tiltrækkes af den gule farve og derfor vil
finde den hvidblomstrede raps uinteressant. Landsforsøgene 2011 viste imidlertid,
at den hvide også blev angrebet - dog ikke
i nær så høj grad som den gule. Desuden
har angreb på rapsens knopstadie størst betydning for udbyttet, og her har blomstens
farve jo ingen betydning. Hvis du har mod
på vårraps, så skal den sås nu - evt. på en
mark, du netop har dømt til omsåning.
Kilder:
Dyrkningsvejning for økologisk vinterraps, Videncentret for Landbrug.
Markens skadedyr og sygdomme. Nielsen, Ghita
Cordsen & Jensen, Jørgen P. 2005. Da-lum Landbrugsskoles forlag.
Oversigt over Landsforsøgene 2011, Videncentret for
Landbrug.
Stankelben i marken
Af Kjeld Forsom, Jysk Økologi
I skrivende stund er der allerede kommet flere meldinger fra det midt og vestjyske
om fund af stankelben i korn efter
ompløjet kløvergræs. Og det ret usædvanligt på høje tørre marker.
PLANTE
AVL
Græs - normalt intet problem
Konstateres der et kraftigt angreb inden
pløjning af græsset, er det bedst at lade
græsset ligge. Kløvergræsset kan klare
endog et betydeligt angreb. Planlagt
omlægning anbefales at vente til sen larvestadie til efter 1. juni. Eller iså en grønbyg,
vinterrug med italiensk rajgræs, som nemt
og forholdsvis billigt kan ”repareres” i juni.
Stankelbenslarver flytter fra fast jord
Oftest er det først i den nysåede afgrøde
angrebet konstateres. Hjælper det at
tromle? Til en vis grad ved moderate
angreb. Bedst med en cementtromle, der
efterlader en jævn overflade. Formodentlig er der størst virkning ved at tromle efter
mørkets frembrud, når stankelbenlarverne
er fremme på overfladen for at fouragere.
Stankelbenslarverne søger væk fra komprimerede jordoverflader mod løsere jord,
hvor de kan grave sig ned. Er de ikke væk
fra jordoverfladen inden lysets frembrud risikerer de udtørring eller blive ædt af fugle.
Fugleflokke kan af hjælpe
Hvis fugle - stære, måger, hjejler, viber og
mange andre - finder larverne i marken
trækker de ofte andre til. De begynder dog
først at trække på marken, når de kan se
aktivitet af larverne på overfladen. Nogle
har været forudseende og har etableret
redekasser til stære og dermed opbygget
en bestand. En strigling, der blotlægger
stankelbenslarverne midt på dagen kan
medvirke til at tiltrække fuglene. Det er
set, at store flokke af trækfugle har reddet
en kornmark.
Sen pløjning af græs før majs har effekt
Majs ser ud til at klare stankelben bedre.
Formodentlig fordi den sås sent 5 - 10. maj.
Det anbefales at vente så længe som muligt
med at pløje græsset. Det vil medføre, at
der nedpløjes en større mængde græs, som
larverne kan æde af og der bliver mindre
behov for fødeindtag fra nyspirede planter
på jordoverfladen. Der set ødelæggende
angreb i majs hvor jordbearbejdning er sket
tidlig.
Til venstre for det skarpe er tromlet og til
højre er ikke tromlet. Stankelbenslarverne er
søgt over i den løse jord, hvor de hurtigere
kan søge beskyttelse ved at grave sig ned.
Foto: Carsten Markussen
Saltvandsmetoden til
opdrivning af stankelben
Nedbank PVC rør af 20 cm længde ned
i 5- 8 cm dybde mindst 15 steder i marken. Rørene fyldes med en saltvandsopløsning - 1 kg salt til 5 l lunken vand.
Larverne vil efter 10 - 20 min flyde
ovenpå. Ved en rørdiameter på 11,5
cm vil en larve pr rør svarer til ca. 100
larver pr m2. Undersøgelsen er mest
sikker i overskyet regnfuldt vejr.
Økologisk Nyhedsbrev | 9