Pas på med kalkningen
Generelt er det muligt at forebygge manganmangel ved at sikre et passende pakket
såbed og undgå overkalkning. Kalkning
øger reaktionstallet og reducerer derfor
tilgængeligheden af mangan. Når der
anvendes husdyrgødning, tilføres mangan
(se tabel 1). Derudover har husdyrgødning
en kalkvirkning på jorden. Det kan derfor
anbefales at få taget jordprøver via GPS og
kalke positionsbestemt, så der ikke overkalkes i dele af marken.
Det hjælper ikke at
sprøjte på en vissen afgrøde
Det er tilladt for økologer, på baggrund
af en konsulenterklæring, at sprøjte med
mangansulfat for at afhjælpe manganmangel. Der må maksimalt udbringes 5
kg mangansulfat/ha pr. år, og der må ikke
tilsættes sprede/ klæbemiddel. Mangan
sulfat optages kun igennem grønne blade.
Derfor skal manglen opdages på et tidligt
Tabel 1. Der bliver også tilført mangan ved tilførsel af husdyrgødning.
Imidlertid skal der store mængder til for at afhjælpe et kortsigtet problem.
Gødningstype
g mangan pr. ton
Kvæg, fast gødning
42
Kvæg, gylle
16
Svin, fast gødning
58
Svin, gylle
11
Fjerkræ, fast gødning
154
Mink, fast gødning
105
Mink, gylle
23
tidspunkt, så man får størst mulig effekt af
sprøjtningen. Denne bør gentages 2 eller 3
gange (f.eks. 3 x 1,5 kg). Behovet skal fremgå af en konsulenterklæring fra indeværende vækstsæson, som skal opbevares på
bedriften i 5 år. Anvendelsen skal noteres i
dyrkningslogbogen. Konsulenterklæringen
skal selvfølgelig udarbejdes af en økologikonsulent, og her skal det fremgå, hvordan
manglen dokumenteres. I forbindelse med
manganmangel er det tilstrækkeligt, at
konsulenten har set marken og visuelt har
konstateret manglen. Det vil være en god
idé at tage billeder af symptomerne og evt.
opbevare dem sammen med erklæringen.
Kilder:
Dyrkningsvejledning, Mangan, Landbrugsinfo
Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion,
Plantedirektoratet
Vinterraps - tag chancen!
Af Sandie Holm og Steffen B. Blume,
Økologisk Rådgivning /Gefion
Prisen på økologisk raps
er høj i øjeblikket, så alene
det burde tiltrække mange
landmænd. Det meste af vinteren har
været mild, hvorved rapsen har haft
gode vilkår. Mange rapsmarker blev
dog aldrig sået, da vejret i sensommeren udsatte såtidspunktet for meget.
PLANTE
AVL
Den kommende rapshøst afregnes med
omkring 550 kr./hkg. Imidlertid har foregående års erfaringer med økologisk raps
afskrækket mange landmænd. Sidste år
udvintrede mange rapsmarker, og dem der
overlevede blev angrebet af glimmerbøsser. Det er dog ikke det generelle billede
af økologisk raps, da det sagtens kan blive
en succeshistorie med de nuværende
priser.
En mild vinter
Gennemsnittemperaturen for hele landet
for vinteren 2011/2012 lå på 2,0 °C,
hvilket er 1,5 °C over gennemsnittet. Det
har betydet at afgrøderne har haft gode
muligheder for at overvintre succesfuldt.
Der var et par uger i februar, hvor temperaturen kom langt under frysepunktet.
Samtidig har Sjælland ikke haft samme
mængde sne som resten af landet (se fig.
1). Det har resulteret i en del barjords8 | Økologisk Nyhedsbrev
Gennemsnitsnedbøren i vinteren 2011/2012. I Jylland har nedbørsmængden været betydelig
større bl.a. i form af sne. Kilde: DMI.
frost, som er meget hård ved rapsen. I
Jylland derimod har der ligget et lag sne,
som har beskyttet rapsen.
Den økologiske
vinterraps blev aldrig sået
Generelt er mange økologiske vinterrapsmarker blevet droppet, da såbed og såtidspunkt har været utilfredsstillende grundet
det våde vejr i sensommeren. Desuden
har glimmerbøsser taget modet fra mange
landmænd. På de konventionelle marker
har rapsen overvintret fint og står på nuværende tidspunkt meget tilfredsstillende.
En god vekselafgrøde
og en stærk konkurrent
Raps har mange gode dyrkningsegenskaber, som er lidt oversete i øjeblikket. Raps
er en god vekselafgrøde og forfrugt til korn.
Det er en stærk konkurrent til ukrudtet, såfremt den er velforsynet med næringsstoffer (se billede). I gode sædskifter angribes
den normalt ikke af sygdomme. Rapsen
er desuden god til at kompensere for
skadedyrsangreb. På den negative side har
den et temmelig stort behov for kvælstof,
som det kan være svært at efterkomme på
økologiske bedrifter. Raps er meget følsom
overfor svovlmangel, og indholdet i husdyr-
tidspunkt er der ingen varslinger for skadedyr i rapsen på registreringsnettet.
Ikke alle økologer var uheldige med deres raps til høst 2011. Den illustrerede raps gav
således 34 hkg/ha. Foto: Jesper Hansen
gødning er ikke tilstrækkeligt. Af betydelige
skadedyr kan nævnes agersnegle, rapsjordlopper, glimmerbøsser, skulpesnudebiller
og skulpegalmyg.
Skadedyr har stor betydning
Skadedyr er den helt store joker, når det
handler om økologisk raps. Kraftige angreb
af ovennævnte arter kan ændre en rapsmark til en efterafgrøde eller reducere ud-
byttet til et uacceptabelt niveau. Glimmerbøsserne kommer frem ved omkring 10 °C,
men de skader kun rapsen væsentligt, når
knopperne endnu er skjult af kronbladene.
Generelt bør en økologisk rapsmark placeres så langt væk fra naboernes rapsmarker
som muligt, for at forebygge skadedyrsangreb (især rapsjordloppen). Det menes, at
udbringning af gylle har en afskrækkende
effekt på glimmerbøsser. På nuværende
Den hvide raps angribes
også af glimmerbøsser
Det er i år muligt at købe en hvidblomstret
vårraps. Teorien er, at glimmerbøsserne
tiltrækkes af den gule farve og derfor vil
finde den hvidblomstrede raps uinteressant. Landsforsøgene 2011 viste imidlertid,
at den hvide også blev angrebet - dog ikke
i nær så høj grad som den gule. Desuden
har angreb på rapsens knopstadie størst betydning for udbyttet, og her har blomstens
farve jo ingen betydning. Hvis du har mod
på vårraps, så skal den sås nu - evt. på en
mark, du netop har dømt til omsåning.
Kilder:
Dyrkningsvejning for økologisk vinterraps, Videncentret for Landbrug.
Markens skadedyr og sygdomme. Nielsen, Ghita
Cordsen & Jensen, Jørgen P. 2005. Da-lum Landbrugsskoles forlag.
Oversigt over Landsforsøgene 2011, Videncentret for
Landbrug.
Stankelben i marken
Af Kjeld Forsom, Jysk Økologi
I skrivende stund er der allerede kommet flere meldinger fra det midt og vestjyske
om fund af stankelben i korn efter
ompløjet kløvergræs. Og det ret usædvanligt på høje tørre marker.
PLANTE
AVL
Græs - normalt intet problem
Konstateres der et kraftigt angreb inden
pløjning af græsset, er det bedst at lade
græsset ligge. Kløvergræsset kan klare
endog et betydeligt angreb. Planlagt
omlægning anbefales at vente til sen larvestadie til efter 1. juni. Eller iså en grønbyg,
vinterrug med italiensk rajgræs, som nemt
og forholdsvis billigt kan ”repareres” i juni.
Stankelbenslarver flytter fra fast jord
Oftest er det først i den nysåede afgrøde
angrebet konstateres. Hjælper det at
tromle? Til en vis grad ved moderate
angreb. Bedst med en cementtromle, der
efterlader en jævn overflade. Formodentlig er der størst virkning ved at tromle efter
mørkets frembrud, når stankelbenlarverne
er fremme på overfladen for at fouragere.
Stankelbenslarverne søger væk fra komprimerede jordoverflader mod løsere jord,
hvor de kan grave sig ned. Er de ikke væk
fra jordoverfladen inden lysets frembrud risikerer de udtørring eller blive ædt af fugle.
Fugleflokke kan af hjælpe
Hvis fugle - stære, måger, hjejler, viber og
mange andre - finder larverne i marken
trækker de ofte andre til. De begynder dog
først at trække på marken, når de kan se
aktivitet af larverne på overfladen. Nogle
har været forudseende og har etableret
redekasser til stære og dermed opbygget
en bestand. En strigling, der blotlægger
stankelbenslarverne midt på dagen kan
medvirke til at tiltrække fuglene. Det er
set, at store flokke af trækfugle har reddet
en kornmark.
Sen pløjning af græs før majs har effekt
Majs ser ud til at klare stankelben bedre.
Formodentlig fordi den sås sent 5 - 10. maj.
Det anbefales at vente så længe som muligt
med at pløje græsset. Det vil medføre, at
der nedpløjes en større mængde græs, som
larverne kan æde af og der bliver mindre
behov for fødeindtag fra nyspirede planter
på jordoverfladen. Der set ødelæggende
angreb i majs hvor jordbearbejdning er sket
tidlig.
Til venstre for det skarpe er tromlet og til
højre er ikke tromlet. Stankelbenslarverne er
søgt over i den løse jord, hvor de hurtigere
kan søge beskyttelse ved at grave sig ned.
Foto: Carsten Markussen
Saltvandsmetoden til
opdrivning af stankelben
Nedbank PVC rør af 20 cm længde ned
i 5- 8 cm dybde mindst 15 steder i marken. Rørene fyldes med en saltvandsopløsning - 1 kg salt til 5 l lunken vand.
Larverne vil efter 10 - 20 min flyde
ovenpå. Ved en rørdiameter på 11,5
cm vil en larve pr rør svarer til ca. 100
larver pr m2. Undersøgelsen er mest
sikker i overskyet regnfuldt vejr.
Økologisk Nyhedsbrev | 9