Pas på med kalkningen Generelt er det muligt at forebygge manganmangel ved at sikre et passende pakket såbed og undgå overkalkning. Kalkning øger reaktionstallet og reducerer derfor tilgængeligheden af mangan. Når der anvendes husdyrgødning, tilføres mangan (se tabel 1). Derudover har husdyrgødning en kalkvirkning på jorden. Det kan derfor anbefales at få taget jordprøver via GPS og kalke positionsbestemt, så der ikke overkalkes i dele af marken. Det hjælper ikke at sprøjte på en vissen afgrøde Det er tilladt for økologer, på baggrund af en konsulenterklæring, at sprøjte med mangansulfat for at afhjælpe manganmangel. Der må maksimalt udbringes 5 kg mangansulfat/ha pr. år, og der må ikke tilsættes sprede/ klæbemiddel. Mangan sulfat optages kun igennem grønne blade. Derfor skal manglen opdages på et tidligt Tabel 1. Der bliver også tilført mangan ved tilførsel af husdyrgødning. Imidlertid skal der store mængder til for at afhjælpe et kortsigtet problem. Gødningstype g mangan pr. ton Kvæg, fast gødning 42 Kvæg, gylle 16 Svin, fast gødning 58 Svin, gylle 11 Fjerkræ, fast gødning 154 Mink, fast gødning 105 Mink, gylle 23 tidspunkt, så man får størst mulig effekt af sprøjtningen. Denne bør gentages 2 eller 3 gange (f.eks. 3 x 1,5 kg). Behovet skal fremgå af en konsulenterklæring fra indeværende vækstsæson, som skal opbevares på bedriften i 5 år. Anvendelsen skal noteres i dyrkningslogbogen. Konsulenterklæringen skal selvfølgelig udarbejdes af en økologikonsulent, og her skal det fremgå, hvordan manglen dokumenteres. I forbindelse med manganmangel er det tilstrækkeligt, at konsulenten har set marken og visuelt har konstateret manglen. Det vil være en god idé at tage billeder af symptomerne og evt. opbevare dem sammen med erklæringen. Kilder: Dyrkningsvejledning, Mangan, Landbrugsinfo Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion, Plantedirektoratet Vinterraps - tag chancen! Af Sandie Holm og Steffen B. Blume, Økologisk Rådgivning /Gefion Prisen på økologisk raps er høj i øjeblikket, så alene det burde tiltrække mange landmænd. Det meste af vinteren har været mild, hvorved rapsen har haft gode vilkår. Mange rapsmarker blev dog aldrig sået, da vejret i sensommeren udsatte såtidspunktet for meget. PLANTE AVL Den kommende rapshøst afregnes med omkring 550 kr./hkg. Imidlertid har foregående års erfaringer med økologisk raps afskrækket mange landmænd. Sidste år udvintrede mange rapsmarker, og dem der overlevede blev angrebet af glimmerbøsser. Det er dog ikke det generelle billede af økologisk raps, da det sagtens kan blive en succeshistorie med de nuværende priser. En mild vinter Gennemsnittemperaturen for hele landet for vinteren 2011/2012 lå på 2,0 °C, hvilket er 1,5 °C over gennemsnittet. Det har betydet at afgrøderne har haft gode muligheder for at overvintre succesfuldt. Der var et par uger i februar, hvor temperaturen kom langt under frysepunktet. Samtidig har Sjælland ikke haft samme mængde sne som resten af landet (se fig. 1). Det har resulteret i en del barjords8 | Økologisk Nyhedsbrev Gennemsnitsnedbøren i vinteren 2011/2012. I Jylland har nedbørsmængden været betydelig større bl.a. i form af sne. Kilde: DMI. frost, som er meget hård ved rapsen. I Jylland derimod har der ligget et lag sne, som har beskyttet rapsen. Den økologiske vinterraps blev aldrig sået Generelt er mange økologiske vinterrapsmarker blevet droppet, da såbed og såtidspunkt har været utilfredsstillende grundet det våde vejr i sensommeren. Desuden har glimmerbøsser taget modet fra mange landmænd. På de konventionelle marker har rapsen overvintret fint og står på nuværende tidspunkt meget tilfredsstillende. En god vekselafgrøde og en stærk konkurrent Raps har mange gode dyrkningsegenskaber, som er lidt oversete i øjeblikket. Raps er en god vekselafgrøde og forfrugt til korn. Det er en stærk konkurrent til ukrudtet, såfremt den er velforsynet med næringsstoffer (se billede). I gode sædskifter angribes den normalt ikke af sygdomme. Rapsen er desuden god til at kompensere for skadedyrsangreb. På den negative side har den et temmelig stort behov for kvælstof, som det kan være svært at efterkomme på økologiske bedrifter. Raps er meget følsom overfor svovlmangel, og indholdet i husdyr- tidspunkt er der ingen varslinger for skadedyr i rapsen på registreringsnettet. Ikke alle økologer var uheldige med deres raps til høst 2011. Den illustrerede raps gav således 34 hkg/ha. Foto: Jesper Hansen gødning er ikke tilstrækkeligt. Af betydelige skadedyr kan nævnes agersnegle, rapsjordlopper, glimmerbøsser, skulpesnudebiller og skulpegalmyg. Skadedyr har stor betydning Skadedyr er den helt store joker, når det handler om økologisk raps. Kraftige angreb af ovennævnte arter kan ændre en rapsmark til en efterafgrøde eller reducere ud- byttet til et uacceptabelt niveau. Glimmerbøsserne kommer frem ved omkring 10 °C, men de skader kun rapsen væsentligt, når knopperne endnu er skjult af kronbladene. Generelt bør en økologisk rapsmark placeres så langt væk fra naboernes rapsmarker som muligt, for at forebygge skadedyrsangreb (især rapsjordloppen). Det menes, at udbringning af gylle har en afskrækkende effekt på glimmerbøsser. På nuværende Den hvide raps angribes også af glimmerbøsser Det er i år muligt at købe en hvidblomstret vårraps. Teorien er, at glimmerbøsserne tiltrækkes af den gule farve og derfor vil finde den hvidblomstrede raps uinteressant. Landsforsøgene 2011 viste imidlertid, at den hvide også blev angrebet - dog ikke i nær så høj grad som den gule. Desuden har angreb på rapsens knopstadie størst betydning for udbyttet, og her har blomstens farve jo ingen betydning. Hvis du har mod på vårraps, så skal den sås nu - evt. på en mark, du netop har dømt til omsåning. Kilder: Dyrkningsvejning for økologisk vinterraps, Videncentret for Landbrug. Markens skadedyr og sygdomme. Nielsen, Ghita Cordsen & Jensen, Jørgen P. 2005. Da-lum Landbrugsskoles forlag. Oversigt over Landsforsøgene 2011, Videncentret for Landbrug. Stankelben i marken Af Kjeld Forsom, Jysk Økologi I skrivende stund er der allerede kommet flere meldinger fra det midt og vestjyske om fund af stankelben i korn efter ompløjet kløvergræs. Og det ret usædvanligt på høje tørre marker. PLANTE AVL Græs - normalt intet problem Konstateres der et kraftigt angreb inden pløjning af græsset, er det bedst at lade græsset ligge. Kløvergræsset kan klare endog et betydeligt angreb. Planlagt omlægning anbefales at vente til sen larvestadie til efter 1. juni. Eller iså en grønbyg, vinterrug med italiensk rajgræs, som nemt og forholdsvis billigt kan ”repareres” i juni. Stankelbenslarver flytter fra fast jord Oftest er det først i den nysåede afgrøde angrebet konstateres. Hjælper det at tromle? Til en vis grad ved moderate angreb. Bedst med en cementtromle, der efterlader en jævn overflade. Formodentlig er der størst virkning ved at tromle efter mørkets frembrud, når stankelbenlarverne er fremme på overfladen for at fouragere. Stankelbenslarverne søger væk fra komprimerede jordoverflader mod løsere jord, hvor de kan grave sig ned. Er de ikke væk fra jordoverfladen inden lysets frembrud risikerer de udtørring eller blive ædt af fugle. Fugleflokke kan af hjælpe Hvis fugle - stære, måger, hjejler, viber og mange andre - finder larverne i marken trækker de ofte andre til. De begynder dog først at trække på marken, når de kan se aktivitet af larverne på overfladen. Nogle har været forudseende og har etableret redekasser til stære og dermed opbygget en bestand. En strigling, der blotlægger stankelbenslarverne midt på dagen kan medvirke til at tiltrække fuglene. Det er set, at store flokke af trækfugle har reddet en kornmark. Sen pløjning af græs før majs har effekt Majs ser ud til at klare stankelben bedre. Formodentlig fordi den sås sent 5 - 10. maj. Det anbefales at vente så længe som muligt med at pløje græsset. Det vil medføre, at der nedpløjes en større mængde græs, som larverne kan æde af og der bliver mindre behov for fødeindtag fra nyspirede planter på jordoverfladen. Der set ødelæggende angreb i majs hvor jordbearbejdning er sket tidlig. Til venstre for det skarpe er tromlet og til højre er ikke tromlet. Stankelbenslarverne er søgt over i den løse jord, hvor de hurtigere kan søge beskyttelse ved at grave sig ned. Foto: Carsten Markussen Saltvandsmetoden til opdrivning af stankelben Nedbank PVC rør af 20 cm længde ned i 5- 8 cm dybde mindst 15 steder i marken. Rørene fyldes med en saltvandsopløsning - 1 kg salt til 5 l lunken vand. Larverne vil efter 10 - 20 min flyde ovenpå. Ved en rørdiameter på 11,5 cm vil en larve pr rør svarer til ca. 100 larver pr m2. Undersøgelsen er mest sikker i overskyet regnfuldt vejr. Økologisk Nyhedsbrev | 9
© Copyright 2024