1. No category

201
FDB’s årsrapport
Ansvarlighedsrapport jf. ÅRL § 99 a
Vi er din forening.
Du ejer os faktisk.
Årsrapporten er fremlagt
og godkendt på foreningens
landsrådsmøde
den
/
2011
____________________
(dirigent)
FDB’s årsrapport 2010
Ansvarlighedsrapport jf. ÅRL § 99 a
Indhold
4
5
7
12
15
24
26
29
40
42
43
44
45
47
56
Foreningsoplysninger og koncernoversigt
FDB gør hverdagen bedre
FDB’s ledelse
Medlemskab og foreningsaktiviteter i 2010
FDB’s arbejde med ansvarlighed og almennyttige projekter i 2010
Månedsmagasinet Samvirke i 2010
FDB’s drift
Udviklingen i økonomiske forhold
Bestyrelse og direktion
Landsrådet pr. 31/12 2010
Hoved og nøgletal for koncernen
Ledelsespåtegning
Den uafhængige revisors påtegning
Anvendt regnskabspraksis
Resultatopgørelse, balance og noter
Forord
Velkommen til FDB’s ansvarligheds- og årsrapport 2010, som i år er samlet i én rapport. Udover denne rapport
har vi sammen med Samvirke i april 2011 vedlagt et 24 siders hæfte, hvor vi til vores 1,7 millioner medlemmer
fortæller om alle vores aktiviteter som ejer, forening og ansvarlig samfundsaktør i 2010. Et år hvor FDB nåede
mange betydningsfulde milepæle.
Som ejer af Coop, Danmarks største dagligvarevirksomhed, er vi glade for, at Coop i 2010 styrkede sin
position som Danmarks mest ansvarlige dagligvarevirksomhed. Coop vandt blandt andet CSR-prisen for bedste
leverandørkæderapportering.
Dagligvaremarkedet i Danmark var i 2010 præget af den skærpede konkurrence på pris, der begyndte med
finanskrisen i slutningen af 2008. Det medførte, at discountsektoren voksede, og avancerne kom under
pres i de øvrige kæder. Alligevel opnåede Coop sit bedste resultat nogensinde, hvilket er vigtigt for Coops
investeringer i fremtidige attraktive butikker, produkter, priser og konkurrenceevne. Samtidig er god indtjening
en forudsætning for, at vi fortsat kan afsætte midler til at fremme det bæredygtige og ansvarlige forbrug. Vores
vision er, at Coop forsat skal være den ledende og mest innovative dagligvarevirksomhed, som kan inspirere
andre, når det gælder hensynet til bæredygtigt forbrug.
FDB lancerede i 2010 CoopPlus, et helt nyt og unikt fordelsprogram, for sine mange medlemmer. CoopPlus
er en af de måder, FDB deler overskuddet med sine medlemmer på. En del af det overskud, som medlemmerne
er med til at skabe igennem deres indkøb i Coop, vender således tilbage til dem i form af økonomiske fordele og
tilbud. Vi er både glade for og stolte over den store tilslutning, CoopPlus har fået, og vi er sikre på, at vi hermed
har lagt grunden til den langsigtede konkurrencekraft i FDB.
FDB er helt afhængig af sine medlemmer, af deres interesser, involvering og synspunkter på alle niveauer
i organisationen. Derfor bød 2010 også på en central ændring af medlemskabets grundelement – nemlig
størrelsen af det enkelte medlems andelskapital i FDB. Andelskapitalen blev således reduceret fra op til 1.000
kroner per medlem til 200 kroner per medlem. Det er vores håb, at vi med denne ændring har skabt et enkelt og
mere gennemsigtigt medejerskab for vores nuværende og kommende medlemmer.
FDB arbejder også for at udvikle medlemmernes engagement i FDB’s medlemsdemokrati og lyst til at udøve
indflydelse på FDB’s kommercielle, foreningsmæssige og almennyttige aktiviteter – også digitalt. På det område
er der taget mange initiativer i 2010, som vil fortsætte og blive udviklet i de kommende år.
Sidst, men ikke mindst har FDB’s almennyttige aktiviteter for alvor fået opmærksomhed i 2010. Det betyder
blandt andet, at vi i 2010 gennemførte en af landets største skoleevents ”Mad eller hvad?”, og vi blev klar med
det faglige grundlag for en opdateret madpyramide, der er lanceret i 2011. Det var også året, hvor vi satte fokus
på handel med Afrika gennem Afrikapuljen, som er et samarbejde med Coop. Ligesom der blev sat mange
initiativer i gang inden for klima og miljø, som vil blive udviklet i de kommende år. Ikke mindst FDB’s grønne
idépris, som lanceres for første gang i maj 2011.
Udviklingen i 2010 har vist, at FDB er på rette vej – en vej hvor vi sammen skaber både kommerciel og
samfundsmæssig værdi. Lad os derfor gøre 2011, som allerede er godt i gang, endnu bedre!
God læselyst
Lasse Bolander
Thomas Bagge Olesen
FormandAdm. dir.
Foreningsoplysninger
Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (FDB)
Vallensbæk Torvevej 9
2620 Albertslund
Telefon:
39 47 00 00
Hjemmeside:www.fdb.dk
E-mail:[email protected]
CVR-nr.:
43 63 65 10
Stiftet:1896
Hjemsted:Brøndby
Regnskabsår:
1. januar - 31. december
Ledelsens beretning
4
Koncernoversigt
FDB
Severin A/S
100%
Investeringsaktieselskabet
National A/S
Holdingselskabet
af 4/7 2008 A/S
100%
100%
Republica A/S
FDB
Ejendomme A/S
100%
(under stiftelse)
Coop
Danmark A/S
100%
100%
(koncern)
Irma A/S
Fakta A/S
100%
Ejendomsaktieselskabet af
22. juni 1966
50%
Dattervirksomheder
Ejerandel anført i %
100%
Irmatorvet A/S
80%
Coop trading A/S
25%
FDB gør hverdagen bedre
FDB arbejder for at gøre hverdagen bedre for sine 1,7 millioner medlemmer og for forbrugerne generelt set.
Det gør FDB på tre måder. For det første ved at være en ansvarlig ejer og arbejde for, at danske forbrugere i regi
af Coop har adgang til attraktive indkøbssteder af dagligvarer. For det andet ved at sikre, at FDB’s medlemmer
har adgang til attraktive økonomiske fordele og tilbud. Og for det tredje ved at støtte initiativer, der skal fremme
det bæredygtige og ansvarlige forbrug.
FDB’s ejerskab
Med et historisk udgangspunkt i dagligvarehandel har FDB siden etableringen i 1896 udviklet sig fra at
være en fælles indkøbsorganisation for danske brugsforeninger over et konglomerat af egne detailhandels- og
industrivirksomheder til i dag at være en ejerforening med sine kommercielle aktiviteter placeret i selvstændige
aktieselskaber.
FDB træffer sine investeringsbeslutninger med henblik på at skabe en langsigtet værditilvækst i FDB’s virksomheder. Ligeledes træffes alle beslutninger om investeringer ud fra gængse kommercielle betragtninger og
kriterier og under hensyntagen til FDB’s ansvarlighedsstrategi.
Værdiskabelse i den enkelte virksomhed sker ved, at FDB involverer sig på ejer- og bestyrelsesniveau for at sikre,
at der er kapital til virksomhedernes investeringer, og ved at udnytte samarbejdsgevinster mellem den enkelte
virksomhed og de øvrige virksomheder i FDB.
FDB’s udbyttepolitik for datterselskaberne er baseret på, at selskaberne hver især skal kunne generere et afkast af
den investerede kapital, der som minimum er på linje med markedet.
Udbyttepolitikken er tilpasset det enkelte selskabs finansielle situation. Det vil sige fastlagt på baggrund af en
vurdering og afvejning af en række faktorer såsom indtjeningsformåen, konkurrencesituation, investeringsbehov
og konsolideringsbehov.
En betydelig del af FDB’s overskud reinvesteres i virksomhederne. Gennem et aktivt ejerskab sikrer FDB, at
virksomhederne agerer økonomisk såvel som samfundsmæssigt ansvarligt og dermed udvikler sig til at være
attraktive virksomheder for medlemmer, forbrugere, ansatte og samfundet.
Dermed skaber FDB samtidig de bedste betingelser for at kunne afse midler til FDB’s almennyttige aktiviteter.
Fordele til medlemmer
En del af FDB’s overskud går tilbage til medlemmerne i form af kontante fordele gennem FDB’s nye fordelsprogram CoopPlus. Alle medlemmer i FDB og brugsforeningerne kan opnå disse fordele i Kvickly, SuperBrugsen
og Dagli’Brugsen.
De medlemmer, som har valgt at tilmelde sig CoopPlus, optjener løbende point afhængig af deres indkøb i
Kvickly, SuperBrugsen og Dagli’Brugsen. Disse point gør det ud for udbytte, og de kan løbende anvendes til at
5
Ledelsens beretning
FDB’s primære investering er i dagligvarekoncernen Coop, som er Danmarks største dagligvarevirksomhed.
Coop driver kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen samt Irma og Fakta. Herudover ejer FDB reklamebureauet Republica og kursus- og konferencevirksomheden Severin. FDB ejer også en række erhvervsejendomme, som fra 2011 bliver samlet i virksomheden FDB Ejendomme A/S. Investeringerne i Republica, Severin og
ejendomme ses som en del af foreningens formuepleje på lige fod med investering i værdipapirer.
købe varer for på Coops hjemmeside PlusTorvet. Ud over Pluspoint, der optjenes ved indkøb, er der også adgang
til andre fordele hver måned. For eksempel kan medlemmer hente månedsmagasinet Samvirke gratis, og de kan
købe fordelagtige forsikringer, rejser og bankprodukter.
FDB’s målsætning er, at medlemsfordelene til stadighed er attraktive. I løbet af 2011 bliver det hen under jul i
bestemte perioder muligt at anvende de optjente Pluspoint til at betale helt eller delvist kontant ved kassen. Herudover vil det også i løbet af i år blive muligt at optjene særlige grønne point. Det betyder, at medlemmer kan blive
belønnet med ekstra point, når de for eksempel køber Coops særlige ansvarlighedsvarer i Änglamark-serien.
FDB’s arbejde med ansvarlighed
En anden del af overskuddet går til almennyttige aktiviteter og initiativer. Hvert år afsætter FDB et beløb til
aktiviteter, der på flere niveauer skal fremme et mere bæredygtigt og ansvarligt forbrug.
Det sker ved at igangsætte og støtte analyser, initiativer og projekter, der alle tager afsæt i FDB’s fire mærkesager:
Ledelsens beretning
6
• Sundhed
• Klima
• Miljø
• Etisk handel
I 2010 støttede vi med cirka 15 millioner kroner aktiviteter inden for alt lige fra sponsorater over egne projekter til strategiske partnerskaber over flere år. Som en del af dette driver FDB også Skolekontakten, som i 2010
udgav to skolematerialer inden for sundhed og miljø.
I kraft af Coops markedsandel på næsten 40 procent af det danske dagligvaremarked er FDB som ejer en væsentlig aktør, når det gælder ansvarlighed inden for forbrug og dagligvarer. FDB’s arbejde med CSR og ansvarlighed udøves i FDB’s eget regi og gennem overordnede krav til datterselskaber udmøntet i ledelsesmandater i
de enkelte virksomheder.
FDB’s ledelse
FDB er en andelsforening med begrænset ansvar (fmba) og er som sådan registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
FDB har cirka 1,7 millioner medlemmer. Heraf er cirka 1,1 million direkte medlemmer af FDB, mens de resterende 600.000 er medlemmer af FDB i kraft af deres medlemskab af en selvstændig brugsforening. Medlemmer har enten direkte eller indirekte gennem deres egen brugsforening tegnet sig for en andelskapital på op til
200 kroner i FDB. Andelskapitalen udbetales ved udmeldelse og forrentes ikke under medlemskabet.
Der er i dag 332 selvstændige brugsforeninger, som er medlemmer af FDB.
God foreningsledelse
Som retningslinje for ledelsen af foreningen følger FDB Komiteen for god selskabsledelses anbefalinger for god selskabsledelse i børsnoterede selskaber. Det sker med tilpasninger, der naturligt følger FDB’s særlige karakteristika.
Ad 1) Medlemmerne og landsrådets rolle og samspillet med foreningens ledelse
Som en medlemsdemokratisk forening ønsker FDB at involvere sine medlemmer og sikre dem indflydelse på
flere niveauer.
Lokal indflydelse
FDB’s medlemmer kan enten stille op til det lokale butiksråd i Kvickly, SuperBrugsen og Dagli’Brugsen eller
til bestyrelsen i deres brugsforening. Som medlem af et butiksråd eller en brugsforeningsbestyrelse kan man
blandt andet få indflydelse på sin lokale butik og deltage i aktiviteter, der sætter fokus på FDB’s fire mærkesager;
sundhed, klima, miljø og etisk handel.
Medlemmer af et butiksråd eller en brugsforeningsbestyrelse kaldes for FDB’s medlemsvalgte, og de spiller en
vigtig rolle i FDB’s frivillige arbejde. Der findes i alt cirka 750 butiksråd og brugsforeningsbestyrelser fordelt på
10 distrikter i hele landet svarende til de 10 valgdistrikter.
Medlemmer af et butiksråd eller en brugsforeningsbestyrelse er også med til at opstille og vælge medlemmer af
FDB’s landsråd. Derigennem har medlemmerne indflydelse på FDB’s kommercielle og almennyttige aktiviteter.
Landsrådet – FDB’s øverste myndighed
Landsrådet er FDB’s øverste myndighed og kan derfor opfattes som foreningens generalforsamling.
Landsrådet består af i alt 124 medlemmer, hvoraf 100 vælges blandt medlemmerne i de 10 distrikter i
Danmark. Dertil kommer fire repræsentanter fra Færøerne og Grønland samt 10 medarbejderrepræsentanter.
Herudover er FDB’s 10 bestyrelsesmedlemmer også medlemmer af landsrådet. Alle medlemmer kan stille op til
FDB’s landsråd. Opstilling og valg sker af de lokale butiksråd og brugsforeningsbestyrelser.
7
Ledelsens beretning
De nuværende anbefalinger falder i ni hovedområder:
1. Aktionærernes rolle og samspil med selskabets ledelse
2. Interessenternes rolle og betydning for selskabet samt samfundsansvar
3. Åbenhed og transparens
4. Det øverste og det centrale ledelsesorgans opgaver og ansvar
5. Det øverste ledelsesorgans sammensætning og organisering
6. Ledelsens vederlag
7. Regnskabsaflæggelse (finansiel rapportering)
8. Risikostyring og intern kontrol
9. Revision
En gang om året er der valg til landsrådet i de 10 distrikter. Halvdelen af landsrådet er på valg hvert år
i september. Valg gennemføres elektronisk i alle distrikter på samme tid. Landsrådsmedlemmer vælges
for en toårig periode, og der er ikke begrænsning på, hvor mange gange i træk et landsrådsmedlem kan
genvælges.
Forud for valget bliver det som minimum annonceret i FDB’s månedsmagasin Samvirke.
Der afholdes to landsrådsmøder om året. Mødet om foråret handler primært om godkendelse af årsregnskab
og beretning, valg af bestyrelse og revision med mere. Mødet om efteråret handler primært om fremlæggelse af
handlingsplaner og budgetter for det kommende år.
I 2010 blev der også holdt en heldagskonference med henblik på at drøfte input til kommende års aktiviteter.
Ud over de ordinære landsrådsmøder kan der indkaldes til ekstraordinære landsrådsmøder efter behov.
Bestyrelse og direktion informerer løbende landsrådet ved at udsende åbne referater fra bestyrelsesmøder, orienteringsskrivelser, nyhedsbreve og pressemeddelelser.
Ledelsens beretning
8
Forud for hvert landsrådsmøde udsendes yderligere information og bilag i forbindelse med indkaldelse til
mødet.
Landsrådsmedlemmer modtager årligt et honorar på 12.000 kroner samt tilskud på 3.000 kroner til dækning af internet, telefoni mv. Landsrådsformanden modtager et honorar på 125.000 kroner plus tilskud på
3.000 kroner til dækning af telefoni og internet. Honorarerne for landsrådsmedlemmer og formænd bliver
reguleret i 2011.
Ad 2) Interessenternes rolle og betydning
FDB’s kommercielle og almennyttige aktiviteter retter sig mod hele det danske samfund. Derfor omfatter FDB’s
interessenter en meget bred kreds af privatpersoner, virksomheder, offentlige og private organisationer.
FDB’s bestyrelse vedtager de overordnede rammer og politikker for FDB og datterselskabernes samfundsansvar,
herunder også rammerne for FDB’s almennyttige aktiviteter.
Konkret bliver FDB’s overordnede ønsker til datterselskabernes målsætninger for drift, herunder samfundsansvar, udmøntet i et ledelsesmandat. Ledelsesmandatet bliver med jævne mellemrum revurderet af FDB’s
bestyrelse.
Ad 3) Åbenhed og transparens
FDB lægger stor vægt på at kommunikere åbent og bredt om foreningens aktiviteter og dermed invitere til deltagelse og involvering.
Dette sker gennem FDB’s skriftlige og elektroniske kommunikation til medlemmer og offentlighed, som spænder fra den årlige rapportering og beretning over løbende nyhedsbreve til konkrete informationer og kampagner
i forbindelse med projekter og aktiviteter inden for FDB’s almennyttige initiativer. Sidstnævnte kan man også
finde mere information om på fdb.dk.
For at øge kendskabet til FDB er der i løbet af 2010 gennemført en række kampagner med særlig fokus på FDB
og FDB’s aktiviteter inden for sundhed i landsdækkende medier. Disse kommunikationsaktiviteter vil blive fulgt
op og fortsætte i 2011.
FDB udgiver månedsmagasinet Samvirke i et oplag på cirka 500.000 eksemplarer om måneden. Alle FDB’s
medlemmer kan hver måned hente Samvirke gratis i Kvickly, SuperBrugsen og Dagli’Brugsen. Alternativt kan
medlemmer få magasinet sendt hjem mod betaling af portoomkostninger.
I forbindelse med valg til landsrådet i 2010 gennemførte FDB en landsdækkende annoncekampagne med
information om valget. Dette blev fulgt op af en informationskampagne, som blev sendt til alle butiksråd og
brugsforeningsbestyrelser med en oversigt over de opstillede kandidater.
FDB afholder to årlige distriktsmøder i hvert af de 10 valgdistrikter, hvor alle medlemmer, medlemsvalgte og
ansatte indbydes til at deltage. På disse møder bliver der informeret om FDB og selskabernes økonomiske resultater, medlemsaktiviteter og fordele for medlemmerne samt de almennyttige aktiviteter.
FDB udarbejder også denne konsoliderede årsrapport, som omfatter alle foreningens kommercielle aktiviteter,
herunder Coop-koncernens dagligvareaktiviteter og Republica og Severins aktiviteter. Årsrapporten indeholder
også en oversigt over FDB’s foreningsaktiviteter og almennyttige aktiviteter.
Ad 4) Bestyrelsens opgaver og ansvar
FDB’s bestyrelse ansætter FDB’s direktion. Bestyrelsen fastlægger de overordnede økonomiske og strategiske
målsætninger for FDB’s arbejde.
Bestyrelsens arbejde er fastlagt i FDB’s vedtægter og opgavebeskrivelser samt i en særskilt forretningsorden, der
konkretiserer bestyrelsens og direktionens arbejde og opgaver.
En gang om året fastlægges de punkter, der som minimum skal behandles på bestyrelsesmøderne. Disse punkter følger de emner og begivenheder, som er væsentlige for FDB. På den måde sikres det, at bestyrelsen kommer
alle relevante emner igennem i løbet af året.
FDB’s bestyrelse holdt i 2010 syv møder og tre telefonmøder.
De bestyrelsesmedlemmer, der sidder i datterselskabernes bestyrelser og er udpeget af FDB, udøver stemmeretten på foreningens aktiebesiddelser.
Ad 5) Bestyrelsens sammensætning og organisering
FDB’s bestyrelse vælges af FDB’s landsråd. Bestyrelsen består af FDB’s formand og ni øvrige medlemmer. Et af
disse medlemmer er repræsentant for medarbejderne i FDB’s datterselskaber. På bestyrelsens møder deltager desuden formanden for landsrådet og en repræsentant for de ansatte i FDB. De to sidstnævnte har ikke stemmeret.
Alle medlemmer kan blive opstillet til FDB’s bestyrelse af et landsrådsmedlem. Der er valg til bestyrelsen en
gang om året. Bestyrelsesmedlemmerne vælges løbende for en treårig valgperiode. Valget finder sted, når FDB’s
landsråd holder møde om foråret.
På grund af en overgangsbestemmelse i FDB’s vedtægter fra 2008 var der ikke valg til bestyrelsen i 2010, men
fra 2011 vil en tredjedel af bestyrelsen være på valg hvert år.
FDB’s formand er valgt ved særskilt valghandling på landsrådet. Bestyrelsen konstituerer sig selv med valg af
næstformand, som fungerer i tilfælde af formandens forfald. I forhold til FDB’s forskelligartede aktiviteter finder
FDB’s bestyrelse antallet passende.
Som fmba er FDB ikke omfattet af lovgivningen omkring medarbejderrepræsentation i bestyrelsen.
Formandskabet tilrettelægger sammen med direktionen bestyrelsesmøderne.
9
Ledelsens beretning
Bestyrelsen varetager sine opgaver med udgangspunkt i en løbende budget- og regnskabsmæssig opfølgning, skriftlig og mundtlig orientering om FDB og datterselskabers aktiviteter samt skriftlige beslutningsforslag fra direktionen. Herudover drøfter bestyrelsen regelmæssigt og systematisk FDB’s strategi
og politikker inden for hovedområderne ejerskab, investering, formueforvaltning, medlemsfordele og
almennyttige aktiviteter.
Bestyrelsen har ikke i 2010 fundet, at der var behov for at nedsætte permanente bestyrelsesudvalg eller komiteer, herunder revisionsudvalg, men der har været nedsat arbejdsgrupper, der har forberedt konkrete indstillinger
til bestyrelsens godkendelse
Bestyrelsen gennemfører en årlig selvevaluering af bestyrelsesarbejdet samt en evaluering af arbejdet i direktionen og samarbejdet mellem direktion og bestyrelse.
Bestyrelserne i datterselskaberne
Coops bestyrelse består af ni medlemmer inklusive formanden, der også er formand for FDB’s bestyrelse. Coops
bestyrelse består ud over formanden af FDB’s administrerende direktør, to fra FDB’s bestyrelse, to eksterne samt
tre medarbejderrepræsentanter fra Coop. Det er FDB, der udpeger seks ud af ni medlemmer.
Republicas bestyrelse består af seks medlemmer: FDB’s formand som varetager formandsposten, FDB’s
administrerende direktør og FDB’s økonomidirektør samt et eksternt medlem udpeget af FDB og to medarbejdervalgte repræsentanter.
Severins bestyrelse består af FDB’s administrerende direktør, som varetager formandsposten, FDB’s økonomidirektør og FDB’s regnskabschef. I løbet af 2011 forventes udpeget et eksternt medlem.
Ledelsens beretning
10
Ad 6) Bestyrelsens og direktionens vederlag
FDB’s bestyrelsesmedlemmer modtog i 2010 et årligt honorar på 125.000 kroner. Næstformanden
modtog 240.000 kroner, og formanden modtog 1 million kroner. Hertil kommer tilskud på 3.000 kroner
til dækning af internet, telefoni mv. Bestyrelsen modtager hverken bonus eller deltager i nogen fratrædelsesordninger.
Det samlede vederlag til direktionen udgjorde i 2010 3,5 millioner kroner, jævnfør årsregnskabets note 3.
Ad 7) Regnskabsaflæggelse
Foreningen er underlagt årsregnskabslovens krav til udarbejdelse af finansiel årsrapport. Herudover rapporterer
FDB årligt om politikker, handlinger og resultater i henhold til bestemmelsen i årsregnskabslovens § 99 a om
ansvarlighed.
Ved bestyrelsens behandling af foreningens årsrapport forud for landsrådets godkendelse tages der specifikt stilling til, om regnskabsaflæggelsen sker med fortsat drift for øje.
Foreningens bestyrelse og landsråd modtager herudover løbende finansiel rapportering og statusrapporter fra
FDB’s direktion om foreningens økonomiske stilling, fremdrift i igangværende projekter m.v.
Ad 8) Risikostyring og intern kontrol
FDB’s risikostyring er baseret på en række politikker godkendt af bestyrelsen for FDB og for de enkelte datterselskaber.
Der sondres mellem strategiske risici og driftsmæssige risici.
Strategiske risici omfatter risici relateret til den regulering, som foreningen og foreningens datterselskaber er
underlagt (lovgivningsændringer), ændrede konkurrencemæssige forhold og forhold relateret til foreningens
samarbejdspartnere m.v.
Driftsmæssige risici omfatter en bred vifte af almindelige forretningsmæssige risici, herunder markeds-, kredit-,
modparts- og likviditetsrisici samt risici relateret til foreningens og datterselskabers anvendelse af it-systemer og
manuelle processer.
Såvel strategiske som driftsmæssige risici håndteres i de enkelte forretningsenheder.
Som en del af foreningens risikostyring er der fastlagt en investeringsstrategi og investeringsramme for foreningens formuesammensætning.
Investeringspolitikken, som er godkendt af foreningens bestyrelse, fastlægger, hvilke aktivtyper der skal indgå i
investeringsporteføljen og med hvilken andel. Endvidere er der fastlagt en risikoprofil for de enkelte grupper af
investeringer baseret på afkastkrav og -forventninger.
Foreningens likviditetsberedskab skal være tilstrækkeligt til at finansiere kravene ifølge likviditetsbudget og
-prognoser 12 måneder frem.
Foreningen foretager alene afdækninger relateret til driftsmæssige forhold. Spekulative positioner foretages ikke.
Rentepolitikken fokuserer på til stadighed at minimere nettorenteomkostningerne under skyldig hensyntagen til
den medfølgende risiko.
Den løbende risikostyring er en integreret del af direktionen og finansfunktionen, som overvåger og afrapporterer foreningens eksponeringer.
11
Ledelsens beretning
Ad 9) Revision
Foreningen er underlagt årsregnskabslovens regler om revision. Foreningens årsregnskab skal i henhold til vedtægterne revideres af en statsautoriseret revisor, som vælges af FDB’s landsråd. Revisor er i henhold til vedtægterne valgt, indtil en ny revisor er valgt i stedet.
Medlemskab og
foreningsaktiviteter i 2010
Ved udgangen af 2010 havde FDB 1.701.636 medlemmer. Det er en beskeden stigning i forhold til året før,
hvor FDB havde 1.697.912 medlemmer. Cirka 1,1 million af medlemmerne er personlige medlemmer af FDB,
mens cirka 600.000 er medlemmer af en af de selvstændige brugsforeninger, der så igen er medlem af FDB.
Lokale og regionale foreningsaktiviteter
Distriktsmøder
På årets distriktsmøder er status på FDB’s forretningsmæssige aktiviteter, udviklingen af medlemsfordelsordningen samt udvalgte initiativer på ansvarlighedsområdet altid et fast punkt.
I foråret 2010 deltog 833 på de 10 distriktsmøder landet over. Det gennemgående tema var sundhed baseret
på FDB’s netop udgivne bog ”Spis dig let”af Anne Ravn.
Ledelsens beretning
12
I efteråret 2010 deltog i alt 988 på de 10 distriktsmøder, hvor det gennemgående tema var etisk handel og
varer fra Afrika.
I 2010 deltog der i alt 1.821 på distriktsmøderne, hvor der i 2009 deltog 1.501 i alt. Altså en stigning på 21
procent fra året før.
I 2010 var 12 procent af deltagerne almindelige medlemmer, det vil sige ikke medlemsvalgte og ikke ansatte.
10 procent var butikschefer eller butiksansatte.
84 procent af deltagerne var i ”høj grad” eller i ”meget høj grad” tilfredse med mødernes indhold. 90 procent
svarede umiddelbart, at de vil deltage igen i de kommende distriktsmøder.
Butiksaktiviteter
Sammen med Coop har FDB gennemført tre ansvarlighedskampagner i alle Dagli’Brugsen, SuperBrugsen og
Kvickly i 2010.
I uge 14 gennemførtes der en sundhedskampagne på baggrund af Anne Ravns bog ”Spis dig let”, som er
udgivet af FDB. Frivillige fra FDB, det vil sige medlemsvalgte, deltog med medlemsaktiviteter i 44 procent af
butikkerne.
I uge 33 gennemførte FDB og Coop sammen med Økologisk Landsforening en fælles økologikampagne for
børnefamilier. Der blev blandt andet uddelt madkasser, som er særligt velegnede til sunde mellemmåltider,
det vil sige med plads til et æble eller en appelsin. FDB’s medlemsvalgte deltog med medlemsaktiviteter i 36
procent af butikkerne.
I uge 43 gennemførte FDB og Coop sammen en aktivitet i alle butikker for at sætte fokus på varer fra Afrika – og
for derigennem at få danskerne til at købe flere varer fra verdens fattigste kontinent. Medlemsvalgte deltog med
medlemsaktiviteter i 59 procent af butikkerne.
Lokale aktiviteter støttet af FDB
FDB har en aktivitetspulje, hvor butiksråd og brugsforeningsbestyrelser kan søge støtte til lokale aktiviteter, der
sætter fokus på FDB’s fire mærkesager; sundhed, klima, miljø og etisk handel.
Fra denne pulje blev i alt bevilget 1,2 millioner kroner i 2010. Først og fremmest til aktiviteter om madpakker
med Sebastian Klein, men også til udflugter for skoleklasser til økologiske landbrug, aftenskolekurser i tilberedning af klimarigtig mad med grove grøntsager og meget mere.
I 2010 deltog mindst 23.000 medlemmer aktivt i lokale aktiviteter om FDB’s mærkesager, heraf deltog alene
21.000 medlemmer i FDB’s aktivitet på ”Skovens dag” i maj 2010.
Lokale årsmøder og generalforsamlinger
I foråret 2010 deltog i alt 49.728 medlemmer på årsmøder og generalforsamlinger. Det svarer til det antal, der
deltog i 2009.
Ved udgangen af 2010 havde FDB i alt 3.533 aktive medlemsvalgte, der enten var knyttet til et butiksråd eller
en brugsforeningsbestyrelse.
Valg til FDB’s landsråd
Ved valget til landsrådet i efteråret 2010 var valgdeltagelsen på 64 procent. Det er mindre end året før, hvor
valgdeltagelsen var på 78 procent. De butiksråd og brugsforeningsbestyrelser, der deltog i valget 2010, repræsenterede 81 procent af alle FDB’s medlemmer.
Ved valget i 2010 skulle der vælges 50 nye til landsrådet. 95 stillede op, ud af dem var 23 medlemmer, der
ikke i forvejen var aktive i FDB. Fem af disse 23 nye blev valgt til landsrådet.
Efter valget i 2010 er 35 procent af landsrådets medlemmer kvinder, og gennemsnitsalderen for alle landsrådsmedlemmer er 57 år, hvilket er en stigning på et år siden seneste valg. Lidt over en tredjedel af landsrådets medlemmer har højst været aktive i FDB i to år, og lidt over en anden tredjedel har været aktive i FDB i
over 15 år.
Nye foreningsinitiativer i 2010
Ny andelskapital
Pr. 1. maj 2010 indførte FDB en ny model for andelskapital.
Den hidtidige model for andelskapital medførte, at der årligt blev henlagt 10 procent af et medlems opsparede
bonus i det pågældende år frem til, at medlemmet samlet havde indbetalt i alt 1.000 kroner i andelskapital.
Det vil sige, at medlemmerne opbyggede deres andel i FDB gennem køb i Coops butikker. For at skabe en mere
enkel og gennemsigtig andelsstruktur er der indført en ny model.
Den nye model betyder, at alle nye medlemmer, som melder sig ind efter 30. april 2010 i FDB og de fleste
brugsforeninger, betaler 200 kroner per person. Dette beløb betales kontant ved indmeldelse. Andelsindskud
forrentes ikke, men medlemmet får udbetalt de 200 kroner, hvis medlemmet melder sig ud. Kun 10 procent af
brugsforeningerne har valgt en anden model for andelsindskud. Alle medlemmer har fra maj til oktober 2010
modtaget et brev om denne ændring af andelskapital. Brevet blev sendt sammen med nyt medlemskort og tilbud
om nye medlemsfordele samt en folder om foreningen FDB og FDB’s almennyttige aktiviteter.
Visse medlemmer af FDB og brugsforeningerne har i kraft af den tidligere ordning haft et andelsindskud i FDB
13
Ledelsens beretning
FDB arbejder på at tiltrække medlemsvalgte, der afspejler butikkernes sammensætning af medlemmer og kunder, også hvad angår alder. På nuværende tidspunkt er gennemsnitsalderen for FDB’s medlemsvalgte 57 år, og i
gennemsnit har de været aktive i lidt over 10 år. Der er en nogenlunde ligelig fordeling af mænd og kvinder, idet
56 procent af de medlemsvalgte er kvinder.
på op til 1.000 kroner. Derfor udbetales et evt. overskydende beløb, ud over 200 kroner i indskud, kontant via
check senest i april 2011.
Nyt medlemsfordelsprogram i 2010
I 2010 introducerede FDB et nyt fordelsprogram for alle medlemmer kaldet CoopPlus. Fra maj og frem til
oktober 2010 modtog alle medlemmer et brev om de nye medlemstilbud sammen med information om ny
andelskapital og en folder om FDB og FDB’s aktiviteter. CoopPlus giver medlemmerne mulighed for at optjene
PlusPoint, når de handler i Kvickly, SuperBrugsen og Dagli’Brugsen. Jo større køb i løbet af en måned, des flere
point. Det er muligt at omsætte Pluspoint til varer på www.plustorvet.dk.
Ved udgangen af 2010 var der i alt optjent cirka 947 millioner point svarende til 66,3 millioner kroner.
Ud af disse opsparede point er der blevet brugt 105 millioner point til at købe varer for på CoopPlus-Torvet. Det
svarer til 7,4 millioner kroner. Alt i alt svarer det til en gennemsnitlig bonusudbetaling på en procent. Målet er,
at denne procent bliver højere, når CoopPlus-programmet bliver mere kendt og benyttet.
Ledelsens beretning
14
Vedtægtsændringer i 2010
På landsrådsmødet 12. og 13. november 2010 vedtog man en ændring i FDB’s vedtægter. Ændringen gør det
muligt for FDB at have to typer personlige medlemskaber. Et, hvor medlemmerne siger ja til de nye fordele i
CoopPlus, og et andet, hvor medlemmerne ikke ønsker at tilslutte sig CoopPlus. Baggrunden for dette er, at det
skal være frivilligt for eksisterende medlemmer (indmeldt før 30. april 2010), om man ønsker at tilslutte sig det
nye medlemsfordelsprogram CoopPlus. Nye medlemmer, som indmelder sig efter 30. april 2010, vil automatisk blive tilsluttet CoopPlus.
FDB’s arbejde med ansvarlighed og
almennyttige projekter i 2010
FDB vil være den mest anerkendte danske aktør inden for udvikling af sunde og bæredygtige forbrugsvaner.
Disse initiativer tager afsæt i FDB’s fire mærkesager: Sundhed, klima, miljø og etisk handel
FDB’s definition af ansvarligt forbrug
FDB opfatter ansvarligt forbrug som forbrug af varer, der er produceret under størst mulig hensyntagen til miljø,
klima, menneskers sundhed og etiske standarder. Det betyder, at vi vil være med til at øge viden og skabe mere
gennemsigtighed for den enkelte forbruger. Det kan blandt andet være øget fokus på varer, der er mærket med
Økologimærket, Svanemærket, Blomsten, FSC eller MSC-mærket eller mærker for etisk handel.
FDB’s aktiviteter inden for sundhed tager udgangspunkt i, at de fleste godt ved, hvad det vil sige at leve sundt –
det er bare ikke altid, man handler efter denne viden. FDB vil gerne være med til at gøre det lettere at leve sundt
og inspirere til, at endnu flere kaster sig over grøn madlavning. At spise sundt skal være lystdrevent og sjovt, ikke
moraliserende og kedeligt.
Sundhedsinteressen er i store dele af befolkningen tæt knyttet til det, man spiser. Samtidig viser undersøgelser,
at interessen for at leve sundt og træffe oplyste, sunde valg er stadigt stigende.
Målsætninger
FDB vil:
• give kommende forbrugere – børn – viden og lyst til at spise og lave sund og grøn mad.
• inspirere forbrugerne til at lave mad fra bunden – og med mange grøntsager.
• a nalysere danskernes madforbrug for at skabe opmærksomhed om vaner, der har betydning
for sundheden.
Aktiviteter i 2010
Sunde mellemmåltider på skoleskemaet
FDB satte i 2010 fokus på børns store sukkerforbrug om eftermiddagen. Et sukkerforbrug, der typisk foregår
derhjemme efter skole.
Målet var at inspirere og engagere børnene og deres forældre til at lave lækre og sunde mellemmåltider.
Som en del af det femte ”Mad eller hvad?”-projekt lærte flere end 110.000 skolebørn i november måned at lave
sunde mellemmåltider i skolekøkkenet. FDB betalte for råvarer, undervisningsmaterialer og opskriftshæfter,
som eleverne fik med hjem.
Forslagene til sunde mellemmåltider var blandt andet smoothies, pasta med grøntsager og pestosnegle med
gulerodsstænger.
Evalueringerne viser, at mere end 90 procent af lærerne oplever, at børnene har fået mere viden om mellem-
15
Ledelsens beretning
Sundhed
måltider og nye smagsoplevelser, samt at de er blevet inspireret og engageret til at lave sunde mellemmåltider
derhjemme.
Spørger man børnene selv om for eksempel pestosneglene, er resultatet det samme. Ni ud af ti af børnene syntes,
de smagte ”godt” eller ”meget godt”. Syv ud af ti kunne tænke sig at lave dem derhjemme selv eller sammen
med deres forældre, og mere end 60 procent fortalte, at de allerede har lavet én eller flere af de nye opskrifter
derhjemme.
”Mange forældre har meldt tilbage, at det har været dejligt at få sunde mellemmåltider – og ikke mindst, at
børnene har været ivrige for at deltage i forberedelserne”.
Feedback fra lærer
Medlemsbutikkerne står for uddelingen af de gratis råvarer til ”Mad eller hvad?”-projektet lokalt.
Ledelsens beretning
16
”Mad eller hvad?”
• ” Mad eller hvad” var Danmarks største skoleevent i 2010: 110.000 skolebørn lavede sunde mellemmåltider.
• L ærerne hentede 63 ton gratis råvarer i 557 medlemsbutikker fra Flensborg i syd til Skagen i nord.
•B
ørnene tog 106.000 opskriftshæfter med hjem, og cirka 70.000 familier brugte opskriftshæfterne til at lave
et eller flere nye mellemmåltider derhjemme.
Hvem styrer indkøbsvognen?
Flere rapporter peger på, at dagligvarehandlen har et medansvar for folkesundheden, blandt andet fordi forbrugerne kun kan vælge mellem de fødevarer, som ligger på hylderne i dagligvarebutikkerne.
FDB vil være en drivende aktør i arbejdet med at finde ud af, hvordan vi får udviklet og skabt en sundere dagligvarehandel. Derfor iværksatte FDB i 2010 en undersøgelse af forskellige initiativer omkring sundhed i dagligvarehandlen for derefter selv at gennemføre en undersøgelse af sammenhængen mellem sundhed, forbrugeradfærd
og dagligvarehandel i Danmark. Resultaterne foreligger i rapporten ”Hvem styrer indkøbsvognen?”
Undersøgelserne viser blandt andet, at forbrugerne ønsker, at dagligvarehandlen gør det sunde indkøb lettere,
samt at de gerne vil hjælpes til sundere indkøb.
”Hvem styrer indkøbsvognen” er i februar 2011 mundet ud i en dialogkonference for fagfolk inden for sundhedsfremmende områder samt dagligvarehandlen, hvor deltagerne får mulighed for at diskutere og komme med
forslag til, hvordan dagligvarehandlen – og indkøbsvognen – bliver stadigt sundere.
Madpyramiden
FDB lancerede madpyramiden for første gang i 1976. Den afspejlede sund mad, som man kunne blive mæt
af for et almindeligt husholdningsbudget. Madpyramiden har haft stor gennemslagskraft og lige siden spillet
en central rolle i sundhedsformidlingen i Danmark. Ikke mindst i landets skoler, hvor den flittigt er blevet
brugt i undervisningen gennem årene: Undersøgelser fra december 2010 viser, at 96 procent af befolkningen kender madpyramiden, og at 63 procent finder den troværdig, men også at kun syv procent ved, at FDB
står bag.
Fordi efterspørgslen på madpyramiden stadig er stor, og den indholdsmæssigt trængte til en faglig opdatering,
besluttede FDB i 2010 at opdatere og relancere madpyramiden. Den nye madpyramide sætter først og fremmest fokus på sundhed, men har også fået et klimablik. Det vil sige, at der er taget et klimahensyn, der hvor
sundhed og klima går hånd i hånd. Det nye er blandt andet, at grøntsagerne er kommet i bunden af madpyra-
miden, og at frugt og grønt er blevet skilt ad. Budskabet er: ”Spis mest fra bunden og mindst fra toppen. Spis
mange grøntsager og fuldkorn”.
Det faglige grundlag for madpyramiden blev udarbejdet i 2010 i samarbejde med blandt andet DTU Fødevareinstituttet, Fødevareøkonomisk Institut, LIFE, Københavns Universitet og Nationalt Videncenter for Fødevarer
og Sundhed. Arbejdet blev færdigt og sluttede i november 2010. Det har været en stor udfordring at få alle ernærings-, klima- og kommunikationsmæssige hensyn og ønsker til at gå op i en højere enhed, men den endelige
pyramide er en stærk model, der møder anerkendelse hele vejen rundt.
Madpyramiden er lanceret i foråret 2011 med en konkurrence, madpyramiden.dk samt butiksaktiviteter.
Hjemmesiden kommer blandt andet til at indeholde et råvareleksikon med fotos af omkring 300 fødevarer,
madpyramidens historie, opskrifter, kostforslag, mængdeanbefalinger for alle fødevaregrupper samt information om den faglige baggrund for madpyramiden.
Siden maj 2010, hvor projektet startede, er der sendt en gratis ”værktøjskasse” til 121 foreninger og solgt 360
frugt/grøntkasser. Det giver i alt 14.400 portioner stævnesnacks ved danske idrætsstævner.
Viskalspise.dk
Mad og opskrifter spiller en central rolle for danskernes sundhed. Vejen er kort fra en Googlesøgning på en
opskrift over indkøbskurven til hvad vi kommer i munden.
Mad og opskrifter er et populært emne på internettet. De mest populære madsider på nettet har over en halv million danskere på besøg om måneden. Imidlertid er kvaliteten meget svingende på de mad- og opskriftsites, som
man kan finde på nettet. Derfor lancerede FDB i september 2010 viskalspise.dk, der samler mere end 3.000
afprøvede opskrifter samt tips og gode råd om forskellige råvarer. Her kan man blandt andet søge efter sunde
mellemmåltider, der egner sig til at blive lavet af eller sammen med børn. Viskalspise.dk er samtidig et af de
første større skridt i FDB’s nye digitale strategi.
I december 2010 havde viskalspise.dk 35.744 brugere (kilde: FDIM/Gemius). Siden lanceringen i september
og frem til 25. januar 2011 er siderne med opskrifter blevet vist 804.887 gange på www.viskalspise.dk (Kilde:
Google Analytics).
6 om dagen
FDB støtter 6 om dagen med 150.000 kroner om året. 6 om dagen er en kampagneorganisation, hvor også
producenter, myndigheder og patientorganisationer er en del af partnerskabet. Formålet med 6 om dagen er
at få danskerne til at spise mere frugt og grønt, hvilket stemmer overens med FDB’s ønske om især at motivere til, at vi spiser flere grøntsager. FDB samarbejder konkret med 6 om dagen omkring skoleprojektet ”Mad
eller hvad?”
Nordic Food Lab
Nordic Food Lab arbejder for at omsætte nye indsigter i sundhedsfremmende lokale råvarer til varer og koncepter, der kan udnyttes af fødevareindustrien og detailhandlen. FDB støtter med 125.000 kroner om året, da
vi gerne vil være med til at gøre nordisk mad med fokus på lokale og grønne råvarer tilgængelig også gennem
industrielt forarbejdede råvarer.
17
Ledelsens beretning
Stævnesnacks
Stævnesnacks er et treårigt samarbejde med Danmarks Idræts Forbund (DIF), der giver børn og unge mulighed
for at få sunde snacks til idrætstævner. Det er målrettet lokale idrætsforeninger, men kan også bestilles af andre
aktører. Foreningerne bestiller frugt og grønt til rabatpriser, som hentes i Coops butikker. Ved første bestilling
får foreningerne også en værktøjskasse med skære-, serverings- og fordelingsudstyr. De små bægre med frugt og
grønt sælges med fordel til mellem 10 og 20 kroner til stævner og arrangementer, så foreningerne selv kan tjene
lidt på det gode tilbud.
Klima
FDB vil gøre det nemt at vælge klimavenligt, når vi handler dagligvarer og give danskerne lyst til at spise klimavenligt. Det gør vi ved at udvikle ny viden om klimavenlige spisevaner og bruge denne viden til at informere og
inspirere forbrugerne til det klimavenlige valg.
Målsætninger
FDB vil:
• udvikle ny viden om klimavenlige spisevaner.
• inspirere og informere forbrugerne om klimavenligt fødevarevalg.
Aktiviteter i 2010
Ledelsens beretning
18
Omdrejningspunktet for FDB’s indsats på mærkesagen klima er sammenhængen mellem klima og vores fødevareforbrug. Det vil sige, at der er en meget stor sammenhæng mellem det, vi vælger at spise, og i hvor høj grad vi
belaster klimaet. Tal fra FDB Analyse viser, at forbrugerne føler sig magtesløse, når det handler om, hvordan de
selv kan gøre en positiv forskel for klimaet. Derfor har FDB i 2010 udviklet en strategi for mærkesagen klima,
som skal føre til nye projekter. Projekter, der både skal skabe viden og debat om sammenhængen mellem klima
og vores fødevareforbrug, men også pege på konkrete løsninger, som forbrugeren såvel som dagligvarehandlen
kan bruge til at reducere klimabelastningen.
FDB’s nye madpyramide er som nævnt blevet genberegnet, så den ud over sundhed også har fået et klimablik.
Her viser beregninger, at hvis man spiser efter den nye madpyramide, kan man alene gennem kosten reducere
sin klimabelastning med cirka 30 procent i forhold til en dansk gennemsnitskost.
Madspild
Madspild er et andet emne, som har fået opmærksomhed i 2010. Til trods for at undersøgelser viser, at der ryger store mængder mad i skraldespanden, svarer de fleste danskere nej, hvis de bliver spurgt, om de smider store
mængder mad ud. Ingen har endnu rigtig forsøgt at finde ud af, hvorfor der er så stor forskel på det, forbrugerne
siger og gør. FDB har derfor igangsat en antropologisk undersøgelse af forbrugeres praksis i hjemmet. Resultatet forventes klar i foråret 2011.
Miljø
FDB vil være førende i dagligvarehandlen på miljø og økologi. Derfor arbejder FDB med et langsigtet perspektiv
på miljøområdet. Vi vil fokusere på at skabe nye tiltag, handlemuligheder og forbrugsmønstre, som i sig selv skaber et mere bæredygtigt forbrug. Forbrug er kommet for at blive. Derfor ligger løsningen i at udvikle og fremme
forbrug, der gavner miljøet, frem for kun at se på, hvordan vi reducerer forurening. På den måde er FDB med til
at sætte en ny dagsorden for miljøområdet i Danmark.
FDB arbejder for et mere miljøvenligt forbrug ved at give forbrugerne mere viden om produkter med mindre
miljøbelastning – eller med en positiv miljøpåvirkning – og ved at arbejde for at gøre bæredygtige valg nemme
og spændende.
Målsætninger
FDB vil:
• gøre bæredygtige valg både derhjemme og i butikken nemme.
• p ege på nye løsninger på miljøudfordringerne, så flest muligt kan være med til at skabe en mere bæredygtig
verden med deres forbrug.
19
Kemien i din hverdag
Tre ud af fem forældre ved ikke, hvilke kemiske stoffer der er i sæben eller cremen, når de køber plejeprodukter
til deres børn. Samtidig begynder børn tidligt at bruge kosmetik – hvert femte barn i alderen 10-13 år går med
makeup, mens hver femte 14-17-årige farver hår.
For at hjælpe børn og unge med at vælge de mindst skadelige produkter har FDB’s Skolekontakt udviklet undervisningsmaterialet ”Kemien i din hverdag”, der lærer børn i alderen 11 til 14 år om de kemiske stoffer, de
møder i deres hverdag i alt fra plejeprodukter til computere.
Undervisningsmaterialet bliver evalueret i 2011.
”Kemien i din hverdag”
40.000 eksemplarer af ”Kemien i din hverdag” er sendt ud til landets skoler. Undervisningsmaterialet består
af en elevbog, en lærervejledning og hjemmesiden www.kemienidinhverdag.dk.
Undervisningsmaterialet er gratis, men koster 175 kroner i porto og pakning.
Fra FSC til Fairtrade
Regnskoven i Honduras er truet af illegal skovhugst og afbrænding. FDB samarbejder på tredje år med miljøorganisationen Nepenthes om et udviklingsprojekt i Honduras. Projektet fremmer bæredygtig skovdrift ved hjælp
af FSC-mærket (Forest Stewardship Council – international nonprofit-mærkningsordning).
FDB støtter certificeringen, uddannelse og sociale projekter i de lokale skovgrupper. Det er det, der er med til at
give regnskoven værdi for de lokale, så de ikke afbrænder eller fælder den til fordel for landbrug. Coop køber de
unikke FSC-varer fra Honduras.
Skovgruppernes fælles værksted COATLAHL blev i 2010 på forsøgsbasis udvalgt til at blive dobbeltcertificeret
Ledelsens beretning
Aktiviteter i 2010
efter både FSC- og Fairtrade-principper. Varer med begge mærker findes allerede i butikkerne i England, og de
forventes at indgå i Coops sortiment i løbet af efteråret 2011. Det vil være første gang, der sælges dobbeltcertificeret træ i Danmark.
I 2010 lykkedes det at fastholde Honduras-projektets FSC-certificerede areal på 19.500 ha trods dårlige
tider for handel med tømmer generelt og især med bæredygtigt tømmer. Det betyder, at skovgrupperne har
været nødt til at sælge deres træ som almindeligt træ, og de har dermed ikke opnået den merværdi, som FSCcertificeringen burde give. Det er også en udfordring at få øget mængden af varer afsat gennem Coops butikker.
Forhåbentligt vil Fairtrade-certificeringen betyde, at COATLAHL – og dermed skovgrupperne – får adgang til
nye markeder.
Samtidig vil FDB fortsat arbejde på at øge kendskabet til FSC blandt forbrugerne og således stimulere efterspørgslen.
Spørger man forbrugerne, viser tal fra FDB Analyse, at flere og flere kender mærket. I august 2010 angav 38
procent af danskerne, at de kendte FSC-mærket. Det er en stigning på 10 procentpoint i forhold til 2009. Desværre er markedet for ulovligt fældet træ fortsat stort i Danmark.
Ledelsens beretning
20
Bæredygtigt skovbrug i Tanzania
I 2010 startede FDB et projekt i Tanzania i samarbejde med WWF Verdensnaturfonden.
Formålet er at støtte bæredygtig skovforvaltning i landsbyskove i Tanzanias kystskov og dermed skabe et indtægtsgrundlag for de mennesker, der bor i skovlandsbyerne. I Tanzania bliver op mod 96 procent af alle træer
fældet ulovligt. Projektet er det første, der arbejder med FSC-certificering af landsbyskove i Afrika.
Midlerne til projektet kommer fra den nye Afrikapulje og WWF, men forbrugerne støttede i 2010 også selv med
et betragteligt beløb ved – gennem Coops butikker – at donere deres pant til projektet under Afrikakampagnen i
oktober. I alt blev der doneret 273.642 kroner gennem pantknappen til projektet i Tanzania.
Målet er, at Coop med tiden får varer på hylderne fra landsbyskovene i Tanzania.
FDB’s grønne idepris
FDB arbejder for at gøre forbrugeren og vores daglige forbrug til en del af løsningen frem for en del af problemet
på klodens miljø- og klimaudfordringer. I 2011 lancerer FDB Danmarks første bæredygtighedspris rettet mod
dagligvarehandelen og vores hverdagsforbrug. Prisen hedder FDB’s Grønne Idépris.
Prisens formål er at indsamle og præmiere de ideer, der er med til at skabe en bæredygtig omstilling i måden, vi
forbruger, producerer og driver dagligvarehandel på.
Prisen præmierer de bedste grønne ideer fra eksperter og forbrugere. Vi uddeler derfor to priser: En Innovationspris og en Forbrugerpris.
Læs mere om prisen på: www.grønpris.fdb.dk
Hold Danmark Rent Fonden
FDB er medstifter af Hold Danmark Rent Fonden sammen med Miljøstyrelsen, Landbrug & Fødevarer,
XY Energi, Tom’s Gruppen, McDonald’s, Dansk Retursystem m.fl. Fonden er erhvervsdrivende og arbejder for
at minimere mængden af henkastet affald, som ellers ender i naturen og bymiljøet. FDB støtter med 100.000
kroner om året, da vi gerne vil arbejde for at fødevareemballage og varer købt i dagligvarebutikker ikke skal
havne i naturen.
Etisk handel
FDB vil skabe udvikling gennem handel ved at udvikle nye varer og inspirere danskerne til at træffe etiske valg.
I FDB fokuserer vi på etisk handel med Afrika ved at arbejde for at skabe social, miljømæssig og økonomisk
bæredygtig udvikling blandt små producenter, der leverer varer til Coops butikker. Samtidig stimulerer vi efterspørgslen efter etiske varer.
FDB’s støtte til afrikanske bønder har siden 2009 været med til at sikre dem bedre produktions- og indtjeningsmuligheder.
Målsætninger
FDB vil:
• s kabe social, miljømæssig og økonomisk bæredygtig udvikling blandt små producenter og leverandører
fra Afrika.
• inspirere og informere forbrugerne om at træffe etiske valg.
I 2010 hjalp FDB, i samarbejde med en lokal eksportør og Danida, en gruppe kenyanske grøntsagsproducenter til at blive certificeret efter internationale standarder inden for blandt andet sporbarhed, fødevaresikkerhed og arbejdsmiljø samt med at få adgang til lån, så de kunne udvide og forbedre kvaliteten af
deres produktion.
Sammen med den danske virksomhed Solhjulet, MyC4 og danske forbrugere var FDB også
med til at sikre adgang til mikrolån til ugandiske frugtproducenter, der leverer frugt til yoghurter
fra Thise.
Afrikapuljen støtter udvikling gennem handel
På baggrund af FDB’s erfaringer fra projekterne i Kenya og Uganda besluttede FDB og Coop i 2010 at sætte
endnu mere fokus på Afrika.
Målet er at øge salget af varer fra Afrika i Coops butikker samt at etablere en Afrikapulje, der fremadrettet skal
bruges til for eksempel at støtte uddannelse, certificering og adgang til lånekapital til afrikanske bønder og
andre små producenter.
Filosofien er at bidrage til Afrikas udvikling gennem handel.
Den fælles indsats begyndte i oktober med en femugers kampagne i Coops butikker. I ugerne 43 til 47 kørte
Coop kampagne på seks udvalgte varer fra Afrika – slikærter, roser, oksekød, rødvin, chokolade og yoghurt.
FDB donerede tre kroner for hver af disse varer, der blev solgt, til Afrikapuljen. Det gav samlet set 748.035
kroner. Se graf på side 22. Det er over de næste par år målet at indsamle mindst 2,5 millioner kroner til
projekter i Afrika.
FDB afholder derudover udgifter til kommunikation, konsulenter og administration af projektet.
En arbejdsgruppe på tværs af FDB og Coop vil de næste to år arbejde på at udvikle indkøbsrelationer med afrikanske leverandører, der samtidig har behov for en udviklingsmæssig indsats for at forbedre deres produktion
og afsætningsmuligheder.
21
Ledelsens beretning
Aktiviteter i 2010
350 300 250 200 Serie1 150 100 50 0 Uge 44 2009 Uge 48 2009 Uge 52 2009 Uge 3 2010 Ledelsens beretning
22
Uge 7 2010 Uge 11 2010 Uge 15 2010 Uge 19 2010 Uge 23 2010 Uge 27 2010 Uge 31 2010 Uge 35 2010 Uge 39 2010 Uge 43 2010 Uge 47 2010 Uge 51 2010 Index 100= uge 43 2009
Øget fokus giver øget omsætning. De mest købte varer var slikærter og roser fra Kenya og vin fra Sydafrika.
Du kan læse mere om FDB’s indsats i Afrika på www.afrika.fdb.dk
FDB’ socialøkonomiske årspris 2010
FDB tog i 2009 sammen med Center for Socialøkonomi initiativ til iværksætterprisen FDB’s socialøkonomiske
årspris. Det gjorde vi, fordi FDB selv arbejder på et socialøkonomiske grundlag, hvor det at drive en forretning
går hånd i hånd med at løse samfundsmæssige opgaver. Formålet med årsprisen er at fremhæve rollemodeller til
inspiration for andre socialøkonomiske iværksættere og samtidig tydeliggøre de mange gevinster, der er ved at
tænke virksomhed og samfundsværdi sammen. Vinderen præmieres med 100.000 kroner.
Årsprisen for 2010 blev uddelt på konferencen ”Vækst og velfærd – socialøkonomiske virksomheder, en investering i fremtidens nye løsninger” den 13. januar 2011. Vinderen blev virksomheden Allehånde, som er et
professionelt køkken, hvor dygtige og engagerede kokke arbejder i den gode mads tjeneste. Samtidig fungerer
Allehånde som et flersporet uddannelsessted for døve og hørehæmmede, der ønsker at uddanne sig inden for
den gastronomiske verden.
FDB Analyse
”Hvor ofte cykler du? Spiser du morgenmad? Kender du Fairtrademærket?” Sådan lyder nogle af de spørgsmål,
FDB Analyse stiller danskerne.
Hver uge svarer 1.000 repræsentativt udvalgte danskere på en rundspørge fra FDB Analyse. I 2010 gennemførte FDB Analyse 70 analyser og blev citeret 1.264 gange i medierne. Analyserne har til formål at bidrage med ny
viden om danskernes holdninger og adfærd inden for FDB’s mærkesager. På den måde bringer FDB medlemmernes stemme ind i samfundsdebatten om sundhed, klima, miljø og etisk handel.
FDB Analyse udvikler emner og spørgsmål og indsamler svarene online. FDB bruger resultaterne af rundspørgerne til at sætte fokus på sundhed, miljø, forbrug og ansvarlig handel. Samtidig bruger Samvirke resultaterne
som dokumentation og grundlag for artikler.
23
Ledelsens beretning
Mad-O-meter
FDB Analyse undersøger også, hvad danskerne spiser og drikker. Året rundt spørger vi 1.000 personer om
ugen, hvad de spiste og drak i løbet af den foregående dag. På den måde har FDB Analyse fået opbygget en
database med viden om danskernes madvaner – hele ugen, året rundt. Denne database kaldes FDB’s MadO-meter. FDB’s Mad-O-meter blev i 2010 gjort tilgængeligt på fdb.dk og benyttes flittigt af medierne, når de
skriver om danskeres forbrug. Ved at vise disse forskelle på et landkort vil FDB sætte gang i en debat om vores
madvaner og forhåbentlig være med til at dreje dem i en lidt sundere retning.
Månedsmagasinet Samvirke – i 2010
FDB’s månedsmagasin Samvirke har i 2010 gennemgået en gennemgribende visuel forandring. Januar
2010-udgaven blev den første i nyt grafisk design med nyt bladhoved, ny vægtig fotolinje, nye grafiske formater
og en lang række af nye journalistiske formater.
Redesignet sker i forlængelse af to andre store forandringer, der er sket i de sidste par år: Distributionen er omlagt fra abonnement til løssalg i butik, og der er sket en fokusering af indholdet i magasinet.
I forbindelse med redesignet er Samvirke overgået til nyt trykkeri og ny trykkemetode: nu heatset mod tidligere
dybtryk. Samvirke trykkes nu på FSC-certificeret papir, det vil sige, at der er tale om papir fra ansvarlige kilder.
Omslaget trykkes på 100 procent genbrugspapir, mens indholdet er trykt på klorinfrit papir.
Priser og troværdighed
Samvirke skriver og udbygger nu sin position på fire faste stofområder: Mad, miljø, sundhed og forbrug – der
er den journalistiske vinkling af FDB’s fire mærkesager. Det nye design og de nye journalistiske formater har til
formål at gøre magasinet attraktivt over for nye og yngre målgrupper, der samtidig aktivt skal tilvælge det hver
måned, når de møder det i butikken.
24
Ledelsens beretning
Samvirke ønsker at give troværdige journalistiske oplevelser til en usædvanlig bred læserskare. Eksterne målinger gennemført i 2010 viser, at Samvirke på værdi og troværdighed kan måle sig med de store danske dagblade.
Samvirke modtog i 2010 Bording-prisen i Foto-kategorien og var blandt de tre nominerede til medieprisen.
Samvirke modtog endvidere hædrende omtale ved prisuddeling hos SPD, The Society of Publication Designers
for en fotofeature.
Samvirkes officielle læsertal er ifølge Gallup i første halvår af 2010 914.000, hvilket er en smule lavere end
læsertallet for første halvår 2009, der lå på 973.000. Tilbagegangen i læsertallet skal ses i lyset af, at der hos
Gallup er sket et metodeskift, som for stort set alle medier har betydet en systematisk nedjustering af læsertallet.
Gallup TRI*M Index 2010
Mediamarkedet
Gallup TRI*M Index Mediamarkedet 80 70 60 54 48 50 46 45 43 43 41 40 40 30 20 14 12 12 10 10 3 t la
B
ra
st
Ek
24
:m
de
er
n T.
ba
Ur
re
M
et
ro
Xp
er
am
D
or
t f
B.
ss
ne
a m
in
Fe
Al
ds
an
Jy
ll
Ti
e sk
ng
Be
rli
-­‐P
de
os
nd
te
n e re
ed
B
Bo
Po
li:
ke
Bø
rs
en
ke
m
vir
Sa
n 0 Gallups TRI*M Index måler overordnet omdømme målt på troværdighed, holdning, omdømme, kvalitet af
produkter og services samt økonomisk succes.
Distribution og markedsføring
Distributionen af Samvirke er succesfuldt omlagt fra abonnement til løssalg i butik. Efter en indkøring er der
nu en stabil distribution gennem cirka 730 medlemsbutikker. Ved udgangen af 2010 blev cirka 370.000
eksemplarer distribueret gratis til FDB-medlemmer gennem butikkerne mod forevisning af medlemskort. Cirka
70.000 medlemmer havde i 2010 fortsat abonnement, hvor de mod en årlig betaling på 89 kroner til dækning
af portoomkostninger fik Samvirke leveret til døren.
Samvirke markedsføres med plakater, vareskillere og andet materiale i Coops butikker. Desuden er der i 2010
gennemført markedsføring i outdoor-medier for eksempel ved busstoppesteder og togstationer.
FDB investerer i Samvirke, da et ambitiøst magasin med journalistiske kalorier er en del af den værdi, der skal
være i FDB-medlemskabet. Den eneste indtægt, der er forbundet med magasinet, er på annoncesalg. Her er det i
2010 lykkedes – trods et i øvrigt meget presset annoncemarked – at minimere nedgangen i forhold til markedet. Samvirkes annonceindtægter er holdt på omkring index 90.
www.samvirke.dk
25
Ledelsens beretning
Sideløbende med udviklingen af det trykte magasin er der sket en markant udvikling i magasinets forlængelse
på nettet; samvirke.dk. På nettet genfinder læserne de fire stofområder – mad, miljø, sundhed og forbrug –
som fire web-universer. På nettet er der bedre mulighed for at involvere læserne direkte. For eksempel er der
p.t. 6.500 læsere, der er Facebook-venner med Samvirke, og på samvirke.dk har der været stor succes med at
få læserne til at bidrage med opskrifter, fotos, gode råd osv. Samvirke.dk har med udgangen af 2010 50.000
brugere (jf. FDIM), hvilket svarer til en fordobling sammenlignet med året før.
FDB’s drift
FDB’s arbejde med ansvarlighed i forbindelse med daglig drift og udvikling tager udgangspunkt i sundhed,
klima, miljø og etik.
Sundhed
Klima
Miljø
Etisk handel
Hvordan vi kan
bidrage til vores kunders
og medarbejderes
sundhed
Hvordan vi kan være
med til at reducere
klimabelastningen
Hvordan vi
kan reducere
miljøpåvirkning fra
vores virksomhed og
vareindkøb
Hvordan vi kan sikre,
at de varer, vi anvender,
er produceret og handlet
på en lovlig og etisk
forsvarlig måde
HR/medarbejdere
Hvordan vi kan sikre vores medarbejderes fysiske og psykiske arbejdsmiljø
Ledelsens beretning
26
Ansvarlighedsindsatsen har følgende målsætninger:
• FDB skal tage aktive til- og fravalg inden for sundhed, klima, miljø, etisk handel og HR, som har en reel effekt.
• Indsatsen skal styrke FDB’s position og omdømme.
og følgende elementer bliver der løbende arbejdet med:
•E
n prioriteret handlingsplan med fokus på ansvarlighed, der beskriver indsatsen inden for
sundhed, klima, miljø og etik og HR.
• Fastsættelse af succeskriterier og effektmål inden for hvert indsatsområde.
• En løbende koordinering med indsatsen i datterselskaber.
Sundhed
FDB arbejder for at gøre det let at vælge sunde dagligvarer. Sådan skal det også være for medarbejderne i FDB.
Vi lægger som arbejdsplads vægt på at have en sund kantineordning, hvor der både er mulighed for at spise en
sund og næringsrig morgenmad og frokost. Grøntsager og salat er centralt i kantinens menuer.
FDB støtter endvidere medarbejderne i forbindelse med forskellige sportslige aktiviteter uden for arbejdstiden
med økonomisk støtte og sund forplejning.
FDB tilbyder desuden alle ansatte frugt-, fitness- og massageordninger. Læs mere om det under afsnittet om HR
og trivsel.
Klima
For at begrænse FDB’s klimapåvirkning har vi gjort en række tiltag hen over året. Tiltagene har betydet, at vores
elforbrug er faldet cirka 20 procent i forhold til 2009. Et af de tiltag, der har haft stor effekt, er udskiftningen af
lysspots med mere klimavenlig belysning.
Ligeledes har udskiftningen af kopimaskiner og printere samt den løbende udskiftning af pc’er til mere klimavenlige modeller betydet et fald i elforbruget. I december 2010 indgik FDB en samarbejdsaftale med Naturenergi, og fra marts 2011 får FDB og Severin leveret strøm, der er produceret fra vedvarende energikilder. Ud
over det betaler FDB og Severin en lille merpris for strømmen, som bliver brugt til at investere i ny vedvarende
energi. I løbet af 2011 vil vi fokusere på at udarbejde en strategi og handlingsplan for vores klimaindsats med
nye tiltag og målsætninger på langt og kort sigt.
Miljø
FDB arbejder aktivt for at mindske miljøbelastningen. Vi har igennem en del år udelukkende indkøbt Svanemærkede rengøringsprodukter. I 2010 overgik vi til FSC-mærket kopipapir, og vi fik nye konvolutter, som både
er FSC- og Svanemærkede.
Samvirke og de tryksager, som FDB udgiver, trykkes på FSC-papir.
Vi har ligeledes oplevet, at vores forbrug af papir er stagneret siden 2009 på trods af, at vi er blevet flere medarbejdere.
I løbet af 2011 vil vi udarbejde en strategi, politik og handlingsplan for vores miljøindsats med nye mål og
politikker for vores indsatsområder.
Etisk handel og krav til leverandører og samarbejdspartnere
I forbindelse med alle samarbejder foretages en screening af den pågældende virksomhed/institution med henblik på en vurdering af, hvorvidt den kommende partner agerer på ansvarlig vis over for blandt andet egne kunder, leverandører og medarbejdere. En sådan screening kan dog ikke garantere, at FDB aldrig vil blive involveret
i samarbejder af den ene eller anden slags, hvor der ikke leves op til de krav, man med rimelighed kan stille til
en ansvarlig virksomhed. FDB har imidlertid en klar politik om, at såfremt den pågældende partner ikke straks
bringer kritisable forhold til ophør, eller vi i fællesskab kan finde en løsning på problemerne, vil FDB afbryde
samarbejdet med den pågældende uden yderligere varsel.
Det vil fremadrettet blive vurderet, om det giver mening at udarbejde en formaliseret procedure for valg af leverandører og samarbejdspartnere.
HR og trivsel
Medarbejdernes trivsel er et centralt fokusområde i FDB, og vores ambition er at blive blandt de bedste og mest
innovative arbejdspladser i Danmark.
For at understøtte denne målsætning og vores strategi om at tiltrække, motivere og fastholde dygtige medarbejdere er følgende initiativer implementeret som en del af ansættelsen i FDB:
• Fleksible personalegoder
• Pensionsordning
• Sundhedsforsikring
• Frugtordning
• Tryghedsaftale
• Kantineordning
• Massageordning
• Fitnessordning
• Mulighed for hjemmearbejdsplads
• Mulighed for støtte til motionsinitiativer
27
Ledelsens beretning
FDB har generelt den politik, at indkøb skal være ansvarlige og afspejle foreningens politik inden for mærkesagerne.
Vi støtter os til de anerkendte mærkningsordninger som for eksempel Svanemærket og FSC-mærket, når vi vælger
leverandører. Det betyder konkret i forhold til etisk handel, at vi tilstræber at vælge Fairtrade-mærkede eller Rainforest
Alliance-mærkede varer, når råvaren stammer fra et tredjeverdensland. Det gælder for eksempel kaffe, te og sukker.
FDB har i 2010 gennemført en omfattende trivselsundersøgelse. Undersøgelsen bestod af et spørgeskema med
59 udsagn fordelt på fem dimensioner: Troværdighed, respekt, retfærdighed, stolthed og fællesskab. Spørgeskemaet blev besvaret af 88 procent af medarbejderne.
På spørgsmålet: ”Alt taget i betragtning mener jeg, at det er et rigtig godt sted at arbejde” har 89 procent svaret
positivt. På baggrund af undersøgelsen er der blevet nedfældet nogle indsatsområder både for de enkelte afdelinger og for hele FDB, som vi fremover skal arbejde målrettet med.
Vores mål er fortsat at tilbyde en attraktiv arbejdsplads med plads til udvikling og uddannelse af medarbejderne
i takt med deres og FDB’s behov. FDB mener, at en attraktiv arbejdsplads er et sted, hvor trivsel og arbejdsglæde
er bærende elementer. Derfor fokuseres der på god ledelse, godt samarbejde, godt psykisk arbejdsmiljø, faglige
udfordringer, målrettet kompetenceudvikling og et godt fysisk arbejdsmiljø.
Ledelsens beretning
28
Udviklingen i økonomiske forhold
Foreningen FDB
Ejendomsaktiviteten
Foreningens ejendomme er beliggende i Aarhus, Svendborg, Nakskov og Vanløse – med den langt overvejende
del på Sønderhøj/Ringvej Syd i Aarhus. Efter færdiggørelsen af et nyt hovedkontor til Arla i foråret 2010 udgør
det samlede etageareal cirka 111.000 m2. Cirka 92 procent af foreningens ejendomsmasse er beliggende i
Aarhus-området.
Ejendommene er koncentreret på erhvervslejemål, hvoraf kontorer og butikker udgør den overvejende del.
Ejendommenes fordeling på typer af lejemål
fremgår af figuren til højre.
En meget væsentlig del af lejemålene er udlejet
til store, solide virksomheder og selvejende
institutioner.
Fordelingen af foreningens lejemål på de største
lejere er illustreret i figuren til højre.
Resultat af udlejningsvirksomheden før afskrivninger udgør 80,1 millioner kroner i 2010 mod 65 millioner
kroner i 2009. Efter afskrivninger udgør resultatet 65,9 millioner kroner mod 55,1 millioner kroner i 2009.
Stigningen i resultatet kan henføres til færdiggørelsen – og ibrugtagningen – af et helt nyt hovedkontor til Arla
beliggende Sønderhøj 14 i Viby. Resultatet svarer til et direkte afkast af udlejningsejendommenes gennemsnitlige skønnede markedsværdi på 6,6 procent mod 6 procent i 2009.
Ledelsens beretning
29
I foråret afleverede FDB nøglerne til et nyt 18.000 m2 stort domicil til Arla. Arbejdet med opførelsen har stået
på siden medio 2007, og det blev som planlagt færdigt og klar til brug i april 2010. Med indflytningen i Sønderhøj 14 er Arla blevet en meget væsentlig lejer i FDB’s ejendomskompleks på Sønderhøj.
Ultimo 2010 blev ombygning af ejendommen Søndervangs Allé 20/Ringvej Syd 100 sat i gang. Ejendommen
huser blandt andet Kvickly og El-Giganten. Ombygningen, som indebærer en reduktion af Kvicklys arealer,
giver plads til fire helt nye lejemål, hvoraf tre allerede er lejet ud til Jysk, Babysam og Sport2000. Ombygningen
forventes helt færdiggjort i sensommeren 2011, hvor de tre nye lejere kan flytte ind.
Foreningens aktiviteter
Foreningens indtægter udgør i 2010 samlet cirka 123,6 millioner kroner, hvilket svarer til en stigning på knap
11 procent. Stigningen i lejeindtægter udgør cirka 15 millioner kroner, som dels skyldes Arlas indflytning i det
nye hovedkontor, dels pristalsregulering af eksisterende lejeaftaler.
Samvirke har i året måttet notere en tilbagegang i abonnementsindtægterne på 1 million kroner, idet flere og
flere nu henter magasinet i butikkerne i stedet for at få det tilsendt. Annonceindtægterne er i forhold til 2009
reduceret med 1,9 millioner kroner svarende til cirka 9 procent.
Ledelsens beretning
30
Vareforbruget er reduceret med cirka 18 procent i forhold til året før til 20,6 millioner kroner. Det skyldes dels
færre portoomkostninger, da der som nævnt er færre, der vælger at få bladet tilsendt. Dels er trykomkostningerne reduceret på grund af et mindre oplag som følge af en bedre kalibrering af distributionen i forhold til det
udleverede antal, samt en bedre økonomisk aftale med trykkeriet.
Andre eksterne omkostninger udviser samlet set en stigning på cirka 12 millioner kroner.
I 2010 blev der i alt anvendt 13,9 millioner kroner på FDB’s almennyttige aktiviteter og på at profilere FDB
og FDB’s mærkesager. I 2009 udgjorde beløbet 7,8 millioner kroner. Det vil sige en stigning på 6,1 millioner kroner.
Markedsføringsomkostningerne er steget med 3,2 millioner kroner. Heraf tegner øgede omkostninger i
forbindelse med markedsføringen af Samvirke sig for cirka 0,8 millioner kroner, mens omkostningerne til
aktivitetsmidlerne og lokale aktiviteter er forøget med henholdsvis 0,5 millioner kroner og 1,2 millioner
kroner i forhold til året før. Endelig er der anvendt cirka 0,8 millioner kroner mere til tryksager, herunder
specielt trykning og udsendelse af FDB-folder i forbindelse med udsendelsen af det nye medlemskort og
tilbud om at tilmelde sig CoopPlus.
De samlede foreningsomkostninger, som blandt andet omfatter omkostninger til afholdelse af landsrådsmøder, distriktsmøder og andre foreningsmøder, udgjorde 4,1 millioner kroner mod 3,3 millioner kroner i
2009. Der er som i året før afholdt to landsrådsmøder, heraf et 2-dages møde samt 20 distriktsmøder. Der
har i årets løb været et væsentlig øget deltagerantal til årets distriktsmøder. I 2010 har der således været 21
procent flere deltagere i distriktsmøderne sammenholdt med 2009. Samlet set er mødeomkostningerne på
niveau med året før.
En større fokus på uddannelsesaktiviteterne i form af blandt andet nye introduktionsaftener for nyvalgte med i
alt 132 deltagere – dobbelt så mange som året før – har betydet en stigning på cirka 0,2 million kroner i 2010
i forhold til 2009.
Ligeledes har beslutningen om udbetaling af internet-tillæg til alle landsrådsmedlemmer medført en stigning i
forhold til tidligere år på cirka 0,2 millioner kroner.
Dertil kommer omkostninger til afholdelse af valg i 2010, som beløb sig til cirka 0,7 millioner kroner til annoncering og den tekniske gennemførelse af valget med videre.
Omkostningerne til drift af foreningens ejendomme er i forhold til året før øget med cirka 0,5 millioner kroner.
Heraf kan cirka 0,2 millioner kroner henføres til driften af FDB’s investeringsejendomme. Den resterende
stigning skyldes, at 2009 var påvirket af en regulering (indtægt) på forbrugsomkostninger (varme, el og vand)
vedrørende året 2008, hvor foreningen flyttede ind på Ragnesminde.
Foreningens administrationsomkostninger omfatter blandt andet udgifter til telefoni og internet, kontorhold i
bred forstand, anskaffelse af inventar, rejse- og repræsentationsomkostninger og drift af firmabiler.
I 2010 er der afsat cirka 2,1 millioner kroner til omkostninger i forbindelse med den forestående udbetaling af
overskydende andelskapital, der sker i foråret 2011. Dette som en konsekvens af implementeringen af den nye
model for andelskapital, der trådte i kraft 1. maj 2010.
I 2009 modtog FDB i alt 0,4 millioner kroner fra Forlaget Libris A/S som betaling for husleje og dækning af
Libris’ andel af fællesomkostninger, efter at virksomheden var solgt fra. Denne omkostningsgodtgørelse har i
sagens natur ikke fundet sted i 2010, hvorfor sammenligningen mellem 2009 og 2010 er påvirket heraf.
Endelig har der i 2010 samlet set været et behersket merforbrug på visse andre omkostningsarter, herunder
inventar, firmabiler og telefoni.
I 2009 besluttede FDB at insource dele af foreningens it-drift, hvilket medførte en besparelse på cirka 0,6
millioner kroner på it-omkostningerne i forhold til tidligere år. Med virkning for 2010 er der indgået aftale om
driften af den resterende del af foreningens it, hvilket har medført yderligere besparelser i størrelsesordenen 1
million kroner.
Tilsvarende er udgiften til it-konsulentomkostninger faldet i forhold til tidligere. Baggrunden er, at vi i 2010
har valgt en strategi med en bevidst satsning på digitale medier og har ansat folk til at arbejde med – og udvikle
– disse i FDB-regi. Besparelsen på it-konsulenter modsvares således delvist af øgede lønomkostninger. FDB har
som led i denne strategi i 2010 blandt andet lanceret viskalspise.dk, afrika.fdb.dk i relation til afrikapuljen.dk
og kemienidinhverdag.dk i regi af Skolekontakten.
It-omkostningerne er således samlet set reduceret med 2,1 millioner kroner.
Omkostninger til eksterne konsulenter er også reduceret. En del af forklaringen er en ny aftale om revision af
foreningens årsregnskab, som har betydet besparelser i 2010 og de kommende år. I modsat retning trækker
omkostninger til advokatassistance i forbindelse med en verserende skattesag i Sverige. Omkostningerne til
eksterne konsulenter var i 2009 påvirket af skattemæssig og juridisk rådgivning i forbindelse med udviklingen
af den nye model for andelskapital, som blev implementeret med virkning pr. 1. maj 2010.
Konsulentassistance herudover ligger på niveau med 2009 og omfatter blandt andet assistance og analyser til
brug for FDB Analyses arbejde samt idegenerering og sparring omkring kommunikationsstrategi for FDB.
Personaleomkostningerne udviser en stigning på 2,6 millioner kroner i alt. Egentlige lønomkostninger er på
niveau med sidste år, mens yderligere ansættelser og udskiftning i medarbejderstaben har medført en yderligere
regulering af feriepengepengeforpligtelsen på knap 0,3 millioner kroner i forhold til 2009. Sidste år var i øvrigt
påvirket af en ekstraordinært stor indtægt fra refusioner (barsel m.v.), som ikke er gentaget i 2010. Effekten
heraf udgør alene 1 million kroner.
Endelig er der i 2010 brugt yderligere ressourcer på en opkvalificering af alle medarbejdere i FDB. Ændrede
31
Ledelsens beretning
Rejseomkostningerne i administrationen er øget i 2010 i forhold til 2009 med 0,2 millioner kroner. Det kan
især henføres til Samvirkes temaartikler fra Kenya og den øgede aktivitet i ansvarlighedsafdelingen med blandt
andet rejser til Italien og Belgien.
samarbejdsformer og stigende generelle krav til alle i organisationen har gjort, at videre- og efteruddannelse har
været et prioriteret område i 2010 for alle medarbejdergrupper i organisationen.
Det gennemsnitlige antal fuldtidsansatte udgjorde i 2010 48 mod 43 i 2009. Stigningen kan blandt andet henføres til et antal projektansættelser, som påvirker det gennemsnitlige antal ansatte, hvorimod lønomkostningerne indgår som en del af omkostningerne i de respektive projekter og således ikke påvirker personaleomkostningsposten.
Afskrivningerne er påvirket af årets ibrugtagning af nye færdiggjorte ombygninger – hvoraf Arlas nye hovedkontor er det væsentligste – og udviser en stigning på 4,7 millioner kroner.
Resultat af tilknyttede virksomheder udgør i 2010 i alt 291,5 million kroner. Coop Danmark-koncernens
andel (inkl. Irma A/S og Fakta A/S) udgør 340,6 millioner kroner. Republica A/S og Severin A/S bidrager
med henholdsvis 8,9 millioner kroner og 2,1 millioner kroner. Finansielle udgifter og koncernreguleringer i
holdingselskaber udgør samlet en udgift på 60,2 millioner kroner. Udviklingen i de enkelte selskaber beskrives
nærmere nedenfor.
Øvrige indtægter, netto omfatter rentegodtgørelse fra SKAT i forbindelse med den tilbagebetaling af uberettiget
opkrævet moms, som fandt sted i 2009. Rentegodtgørelsen beløb sig til 3,7 millioner kroner.
Ledelsens beretning
32
Finansresultatet udgør -18,9 millioner kroner mod -11,9 millioner kroner i 2009 svarende til en forværring
på 7,0 millioner kroner. I årets nettofinansresultat indgår regulering af afsatte renter i tidligere år med 2,4 millioner kroner. Ændringen skyldes derudover, at der under opførelsen af det nye domicil til Arla – i overensstemmelse med almindelig regnskabspraksis – er aktiveret ”byggerenter”. Hovedparten heraf kan henføres til 2009,
idet byggeriet blev færdiggjort i april 2010.
Dertil kommer et lavere renteniveau i 2010 end i 2009, som medfører et lavere løbende afkast af foreningens
overskudslikviditet.
Skat af årets resultat udgør en indtægt på 8,3 millioner kroner. Foreningens skattepligtige indkomst er negativ,
hvorfor der ikke vil være betalbar skat for året 2010.
Foreningens balance
Færdiggørelsen af Arla-byggeriet i foråret 2010 tegner sig for den overvejende del af tilgangen på i alt 292,4
millioner kroner under foreningens ejendomme.
Foreningen har i året valgt at omplacere en del af den overskydende likviditet fra en placering i realkreditobligationer til et koncerninternt lån til Coop, som ud fra en koncernbetragtning giver det bedste afkast. Denne
omplacering forklarer en væsentlig del af faldet i de likvide beholdninger og stigningen i koncerninterne mellemværender.
Faldet i andre tilgodehavender fra 2009 til 2010 forklares med udbetalingen af Merlins momstilgodehavende
på 4,4 millioner kroner i forbindelse med afslutningen af sagen i foråret 2010.
Ansvarlig lånekapital er som planlagt nedbragt med 13,5 millioner kroner, hvori indgår 0,4 millioner kroner i
udbetalinger i forbindelse med ophørte foreninger.
Reduktionen i hensættelsen til udskudt skat på 8,5 millioner kroner er nettoeffekten af skatteværdien af årets
(negative) skattepligtige indkomst og værdien af tidligere års skattemæssige underskud, som er anvendt af sambeskattede selskaber.
I løbet af året har en del af foreningens medlemmer valgt at konvertere den overskydende del af indestående på
andelskontoen til point i CoopPlus-systemet. Konverteringen har foreløbig nedbragt hensættelsen til forventet
udbetaling til medlemmerne fra 77,5 millioner kroner i 2009 til 67,8 millioner kroner ultimo 2010. Hensættelsen indgår i 2010 i posten Gæld til medlemmer.
Stigningen i kortfristet gæld i øvrigt kan primært henføres til en stigning i deposita fra lejere i foreningens investeringsejendomme i forbindelse med i brugtagningen af nye lejemål.
Rentefaldet i 2010 har betydet en negativ regulering af værdien af foreningens renteswap på cirka 22,8 millioner kroner. Værdien af renteswap’en indgår i lighed med sidste år i posten Anden kortfristet gæld.
Eventualforpligtelser
I forbindelse med opløsningen af Coop Norden AB-koncernen i 2007 påtog foreningen sig sammen med de
to andre ejere KF i Sverige og NKL (nu Coop Norge AS) i Norge en proratarisk hæftelse for krav, som måtte
hidrøre fra tiden for det fælles ejerskab. De svenske skattemyndigheder har i mellemtiden forsøgt gennemført
en skatteforhøjelse på en større samlet ejendomstransaktion foretaget af Coop Norden-selskaber i 2005.
Domstolsafgørelsen er anket til næste instans, ligesom der er søgt – og bevilget – henstand med betalingen
af kravet. Der verserer en lang række tilsvarende sager ved de svenske skattemyndigheder og domstole,
som afventer udfaldet af en principiel afgørelse, som vil indikere, om – og i hvilket omfang – de svenske
skattemyndigheder kan få medhold. Det er ledelsens forventning, at Coop Norden AB vil få medhold i sagen, og
at der dermed ikke vil blive rejst krav mod foreningen. Hvis sagens udfald skulle gå Coop Nordens tidligere ejere
imod, vil FDB skulle betale i størrelsesordenen 192 millioner svenske kroner med tillæg af renter.
33
Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S opnåede med et resultat efter skat på 340,6 millioner kroner i 2010 sit bedste resultat
nogensinde.
Resultatet blev skabt i et marked præget af den skærpede konkurrence på pris, der begyndte med finanskrisen
i slutningen af 2008, og som medførte, at discountsektoren voksede, og avancerne kom under pres i de øvrige
kæder.
Resultatet kan tilskrives en meget markant fremgang i koncernens discountkæde Fakta, det hidtil bedste resultat
i varehuskæden Kvickly og meget tilfredsstillende resultater i Irma og Dagli’Brugsen.
Supermarkedssektoren har samlet set tabt markedsandele, og det har ramt SuperBrugsen, om end ikke så hårdt
som hele supermarkedssegmentet.
Coop har reduceret sine samlede omkostninger gennem effektivisering og fastholdt et højt niveau for investeringer til at udvikle butiksnettet – med såvel nyetableringer som moderniseringer af eksisterende butikker. Dertil
kommer investeringer i it, logistik og i lederudvikling og uddannelse af medarbejdere.
Ansvarlighed i Coop Danmark A/S
I Coops ansvarlighedsplan er der opstillet en vision, fire områder og 40 handlinger, som Coop vil arbejde med
inden for samme områder som FDB, nemlig: Miljø & økologi, Sundhed, Klima og Etisk handel. Ansvarlighedsplanen løber fra 2009 og frem til og med 2011. Coop har tilsluttet sig FN’s Global Compact og rapporterer efter
disse principper. I 2010 vandt Coop CSR-prisen for bedste leverandørkæde-rapportering med begrundelser som
fremragende overblik over Coops syn på tingene, ambitioner, hvordan det gennemføres og også med resultater. Det
er Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, der tildeler denne pris.
Mange af de 40 handlinger er knyttet til de varer, der sælges i Coops butikker. Hvis Coop skal opfylde visionen
om at være den mest ansvarlige dagligvarevirksomhed i Danmark, skal Coop arbejde med både udbud og efterspørgsel af de ansvarlige varer samt holde orden i eget hus ved for eksempel at spare på energien.
Ledelsens beretning
FDB’s datterselskaber
Coop arbejder derfor med at give forbrugerne en valgmulighed, så de får et reelt alternativ til de konventionelle
varer. De arbejder også med at begrænse energiforbruget i deres butikker og ved transport af varerne.
Udvalgte indsatsområder:
Danmarks første svanemærkede butik
Som den første og indtil videre eneste dagligvarebutik i Danmark er Irma på Islands Brygge blevet miljømærket
med Svanen. For at blive miljømærket skal butikken leve op til krav om at have en høj andel og et bredt sortiment af både miljømærkede og økologiske varer. Butikken skal være omhyggelig med at spare på energiforbruget, og den har pligt til at nedbringe mængden af affald blandt andet ved at sortere det. Det er planen, at Coop
inden udgangen af 2011 skal åbne endnu en miljømærket butik.
Änglamark vaskemiddel CO2-kompenseret
Coop har kortlagt, hvad alle Änglamark-produkterne udleder af CO2, frem til de står på butikshylden. I efteråret
2010 lancerede Coop Änglamark vaskemiddel som CO2-neutralt. Der er kompenseret for CO2-mængden via et
træplantningsprojekt i Uganda, som er formidlet og kontrolleret af organisationen Plan Vivo. Änglamark vaskemiddel er CO2-kompenseret et år frem i tiden.
Ledelsens beretning
34
Fairtrade
I Coops ansvarlighedsplan fremgår det, at de vil fordoble salget af Fairtrade-varer inden for de tre år, ansvarlighedsplanen løber, og at der samtidig skal lanceres mindst 25 nye Fairtrade-varer. Salget af Fairtrade-varer er i
stor fremdrift. Siden 2008 er salget steget med 67 procent, og i 2010 har der været 220 forskellige varer til
salg i butikkerne. Det er en væsentlig stigning i forhold til 2009, hvor forbrugerne kunne finde 178 forskellige
Fairtrademærkede varer på hylderne.
Ingen hormonforstyrrende stoffer i Coops egne varer
Coop stiller som krav til alle egne varer, at de ikke må indeholde stoffer, der optræder på EU’s liste over stoffer,
der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. I starten af 2010 blev Xtra baberskum ændret, så der ikke
længere er hormonforstyrrende stoffer i. Det sidste produkt, Xtra tandpasta, udgik af sortimentet, da der ikke
kunne findes et prisbilligt alternativ. Alle Coops egne varer er herefter fri for stoffer, der mistænkes for at være
hormonforstyrrende.
Eksterne samarbejdspartnere på velgørenhed
Coop har indgået en 2-årig samarbejdsaftale med WWF Verdensnaturfonden og Red Barnet, som afløste den
hidtidige aftale med Folkekirkens Nødhjælp og UNICEF Danmark. I alt blev der i løbet af året samlet 13 millioner kroner ind til de to nye samarbejdspartnere. Det skete først og fremmest gennem kundernes donation via
flaskeautomaterne, som gav 8 millioner kroner. Derudover blev der etableret en indsamling via salg af stregkoder i alle koncernens butikker, da der skete en jordskælvskatastrofe på Haiti. Den gav 4,6 millioner kroner.
Endelig blev der solgt en række varer, hvor en del af salgsprisen gik til WWF og Red Barnet.
Der henvises i øvrigt til Coop Danmarks ansvarlighedsrapport 2010 på www.coop.dk
Republica A/S
Republica A/S har i 2010 fortsat sin udvikling i henhold til strategiplanens mål om at opnå positionen som
detailhandlens foretrukne reklamebureau. Resultatet for 2010 udgør 8,9 millioner kroner efter skat.
Der er i den forbindelse sket en fortsat investering i nye kompetencer, ligesom bureauet har etableret et Advisory
Board med en bred sammensætning af eksperter i detailhandel.
Republica har i 2010 løst flere og mere varierede opgaver inden for retail-kommunikation end tidligere, og på
trods af fastholdelsen af den taktiske kommunikation som kernekompetence er bureauet således ved at udvikle
sig til et fuldt dækkende fullservice-bureau for detailhandelskunder. Der er i 2010 sket en stigning i antallet af
kunder, således at bureauet i dag har næsten 30 kunder og dermed dækker en bred del af brancherne i dansk
detailhandel.
Samtidig har bureauet naturligvis mødt konsekvenserne af tilbagegang og omkostningsfokus i detailsektoren
– hvilket blandt andet har medført strukturelle ændringer hos nogle af bureauets største kunder med tab af
dækningsbidrag til følge.
Ansvarlighed i Republica A/S
Republica har i 2010 og fortsat en klar målsætning om at være en ansvarlig virksomhed i forhold til sin ejer,
sine medarbejdere, kunder og omverdenen. Indsatsområderne på bureauet indbefatter CSR-projekt i Bangladesh, miljøpolitik og internt trivselsprojekt under titlen ”Danmarks bedste arbejdsplads”.
Miljøpolitik
Republica vil opfattes som en aktiv og udfarende initiativtager på miljøområdet – både i forhold til egen drift
og i forhold til rådgivning af kunder. Derfor er Republica i 2010 gået i gang med at udarbejde en miljøpolitik. Miljøpolitikken forventes klar i 2011 og beskriver de tiltag, bureauet vil tage på egne vegne, samt de
tiltag, bureauet vil tage i forhold til at indbygge miljøspørgsmål som et mere aktivt element i rådgivningen til
kunderne.
HR og trivsel
Republica har siden foråret 2010 arbejdet med et projekt, der skal gøre Republica til Danmarks bedste
arbejdsplads i reklamebranchen ved udgangen af 2012. Arbejdet tager udgangspunkt i en trivselsmåling
lavet blandt alle medarbejdere, hvor der viste sig en række gennemgående potentielle indsatsområder for
medarbejdertrivsel.
Projektet har involveret mange medarbejdere og haft meget stor fokus fra ledelsen, og det har udmøntet sig i
en handlingsplan, som sættes i gang i januar 2011. Projektet beskriver en række tiltag, som skal øge medarbejdertrivsel og indfri bureauets målsætning om at være Danmarks bedste arbejdsplads inden udgangen af
2012.
Herudover er der sat en række andre initiativer i gang lige fra udskiftning af firmabil fra benzin til diesel over
indkøb af hurtigere og mere tidssvarende maskiner til grafikere og AD’ere til at bureauets indkøbsafdeling altid
tilbyder miljørigtige alternative tilbud på tryksager til kunder.
Severin A/S
Trods et svært år i branchen præsterede selskabet et overskud på 2,1 millioner kroner, hvilket anses for meget
tilfredsstillende. Resultatet er i 2010 på et lavere niveau end året før, hvilket skyldes et fald i omsætningen på
cirka 4 procent i forhold til sidste år, som kun delvist har kunnet modsvares af effektiviseringer og besparelser. Derudover anvendes der fortsat væsentlige ressourcer på den løbende vedligeholdelse og modernisering
af centret. Med udgangen af året beskæftigede selskabet 31 medarbejdere. Da de driftsmæssige facetter
35
Ledelsens beretning
Outsourcing til Bangladesh
Republica har et aktivt CSR-program i samarbejde med DANIDA og den danske ambassade i Bangladesh, hvor
et hold af grafikere kører en daglig produktion af tilbudsaviser. Således sikrer Republica ansvarlige forhold for
medarbejdere ansat i Bangladesh-afdelingen. Her er der fokus på arbejdsmiljø svarende til danske forhold. Det
gælder alle forhold som samtaler og fysiske supporttilbud i forbindelse med sygdom, kostvejledning og frugtordning. Men også hygiejnevejledning i forhold til sygdomssmitte, begrænsning på antal overarbejdstimer, mål
for antal kvindelige ansatte, udvikling af kvindelige ledere samt support til videreuddannelse og støtte til faglige
organisationsgrupper.
er effektiviseret, og der er fokus på ressourceudnyttelse, har der ikke været det samme behov for vikarer og
tilkaldepersonale.
Investeringer
Der er i 2010 foretaget investeringer til gavn for miljøet og klimaet. Severin har investeret i et nyt tidssvarende
gasfyr, som også er forberedt til solvarme. Der er ligeledes indrettet et professionelt trænings- og motionsrum til
glæde for centrets kunder. Fokus er stadig på, at centret som helhed fremstår pænt, indbydende og professionelt
for de mange gæster.
Der er i året tillige investeret i både leder- og medarbejderuddannelse, som har til formål at bidrage til, at Severin har en veluddannet og kompetent medarbejderstab.
Konkurrencen
Konkurrencen om kunderne er skærpet, idet den finansielle krise har indvirkning på de kunder, som booker
møder og konferencer.
Trekantsområdet er i hård konkurrence, da der er mange udbydere, hvilket afspejles i lav prisfastsættelse af arrangementer hos vores konkurrenter.
Ledelsens beretning
36
Trods den hårde konkurrence har centret i 2010 haft besøg af mange nye kunder. Ledelsen fastholder konceptet
fra året før – med høj kvalitet og lav pris. Et koncept, som forventes at ville udgøre et robust forretningsgrundlag
til imødegåelse af den øgede konkurrence og den fortsatte finansielle afmatning.
Severin har på baggrund af analyser og kundeundersøgelser skabt et ”brand” og en synlig identitet for centret,
som understøtter centrets historie og rødder, og som er altafgørende i den hårde konkurrence.
Trivsel og loyalitet blandt medarbejderne er en af grundene til Severins mange loyale kunder, og sammen med
produktoptimering og optimal ressourceudnyttelse har det indvirket positivt på årets resultat.
Produktpaletten har i 2010 omfattet Severins kerneprodukt, som er rammer for kurser, konferencer og dagmøder. Ligeledes afholdes julefrokostarrangementer med overnatning, firmaevents og selskaber.
Forudsætningen for at gæsterne foretager ny- eller genreservation er, at produktet er fleksibelt og kan tilpasses kundens ønsker og behov. Denne fleksibilitet vil også være i højsædet i 2011, da en af målsætningerne for
2011 er at levere bedste kursusophold til billigste pris og skabe værdi for kunderne, således at de får optimalt
resultat ud af deres uddannelsesinvestering.
Ansvarlighed i Severin A/S
Severin A/S forventer i løbet af 2011 at udvikle en egentlig CSR-strategi, der i årene fremover skal være retningsanvisende i forhold til nyinvesteringer og driftsprioriteringer og i forhold til markedsføring.
Optimeret ressourceforbrug
Severin A/S arbejder allerede nu målrettet og struktureret med at reducere miljøbelastningen gennem fokus på
både forbruget og kilden. Der er således i 2010 foretaget investering i et nyt tidssvarende gasfyr, som også er
forberedt til solvarme.
Selskabets forbrug fra en række kilder måles med det formål at mindske forbruget af blandt andet el og gas,
vand og papir. I løbet af 2010 er der også installeret automatisk tænd og sluk-belysning i kursuslokalerne og
fællesarealerne med henblik på at spare på strømmen.
Horestas Grønne Nøgle
Severin har i 2010 modtaget Green Key-certifikatet (Horestas Grønne Nøgle), som tildeles kursusvirksomheder,
der lever op til en række miljøkrav. Blandt andet kan nævnes:
• Der anvendes kun svanemærkede rengøringsmidler
• Mange økologiske fødevarer
• Sorterer papir
• Har energirigtig belysning overalt
• Beder gæster om at vurdere behov for vask af håndklæder m.v.
Horestas Grønne Nøgle er en anerkendelse af det miljøarbejde, Severin Kursuscenter har påtaget sig i overensstemmelse med FDB’s mærkesager og det værdigrundlag, som Severin Kursuscenter agerer under. Samtidig er
det vores klare overbevisning, at dette fokus på miljøet også har værdi for centrets gæster.
Krav til leverandører
Vi har fokus på FSC, som sikrer bæredygtig skovdrift. Der indkøbes kun FSC-mærkede produkter, hvor det
findes inden for kategorien. Det gælder eksempelvis papir og møbler. Fremover vil Severin desuden kun benytte
rengøringsmidler, toiletpapir og papirhåndklæder, som bærer Svanemærket, og vi samarbejder kun med vaskerier, som har Kvalitets- og Miljøcertifikat.
HR og trivsel
I året har der været struktureret og målrettet uddannelse af salgspersonale, ledelse og medarbejdere for at være
på forkant med kundernes ønsker og behov. Lederteamet er styrket således, at centret fremstår med en synlig,
målrettet, dialog- og værdibaseret ledelse. Der er også i 2010 gennemført trivselsmåling blandt medarbejderne,
som viste en mærkbar fremgang i forhold til den forrige.
Det ligger ledelsen på sinde – kontinuerligt i de kommende år – at følge op på medarbejdertrivsel, arbejdsglæde
og sundhedsfremmende tiltag for personalet. Der er ligeledes i de kommende år afsat ressourcer til udvikling og
uddannelse på leder- og medarbejderniveau for at skabe sammenhæng mellem mål og værdier for virksomheden og for medarbejderne.
37
Ledelsens beretning
Sund mad på Severin
I Severins køkken indkøbes råvarer med fokus på økologi og dyrevelfærd. Måltiderne er altovervejende tilberedt
fra bunden uden tilsætningsstoffer. Det er fast politik, at der altid serveres et sundt alternativ – for eksempel til
mødeforplejning, som supplement til kagebordet.
Risici
Foreningens driftsmæssige og finansielle risici
Ejendomsrelaterede driftsmæssige risici knytter sig til værdien af ejendommene samt de forhold, der er bestemmende for den løbende indtjening, det vil sige de driftsmæssige forhold.
Det er ledelsens opfattelse, at risikoen for manglende opnåelse af betaling hos de største lejere i FDB’s kontorlejemål p.t. er lav, ligesom risikoen for manglende opnåelse af betaling hos FDB’s øvrige lejere anses som værende
lav.
Ejendomsmarkedet oplever et stadigt nedadgående pres på lejepriserne, som kan sætte foreningens indtægter
under pres i tilfælde af genudlejning. Det er dog vurderingen, at foreningens ejendomme opleves som værende
attraktive, og at risikoen i forbindelse med genudlejning ved opsigelser er begrænset. Den gennemsnitlige uopsigelighed på foreningens ejendomme udgør ved årets udgang cirka 7 år mod 3,6 år ultimo 2009.
Lejeaftalerne reguleres årligt med en faktor, der som minimum modsvarer inflationen. Hertil kommer reguleringer svarende til eventuelle stigninger i skatter og afgifter.
Ledelsens beretning
38
Foreningens renterisici knytter sig til finansieringen af investeringsejendomme og dermed risici ved renteændringer. FDB’s finansiering består hovedsageligt af realkreditlån, banklån og driftskreditter.
Realkreditlån optages med en løbetid på 10-30 år og med variabel rente. Lånene optages i DKK. En væsentlig
del af realkreditgælden er inkonvertibel og afdragsfri. Foreningen anvender renteswaps til fastlåsning af renten
på prioritetslån.
Ud over de ovenfor omtalte risici relateret til ejendomsaktiviteterne vurderes FDB – givet sin karakter af
medlemsforening – at have relativt begrænsede forretningsmæssige risici. Den overvejende del af koncernens
driftsmæssige risici relateres således til foreningens erhvervsaktiviteter i datterselskaberne – Coop Danmark A/S,
Republica A/S og Severin A/S.
Forventninger til 2011
Foreningen FDB
Ejendomsdriften forventes i 2011 at bidrage til foreningens drift på samme niveau som i 2010. Det
forventes, at udlejningsprocenten også fortsat vil kunne holdes på et lavt niveau, men der er en risiko for, at
den øgede tomgang i andre kontorejendomme kan have en negativ afsmittende effekt på lejeniveauet ved
indgåelse af nye lejeaftaler. Ejendomsdriften overføres i 2011 til et selvstændigt aktieselskab og vil således
fremadrettet være organisatorisk placeret på linje med koncernens øvrige profitcentre.
Samvirke forventes med et fortsat fokus på berigende indhold og en stærk profil på emner vedrørende dagligvareforbrug at appellere stærkt også til den lidt yngre læserskare, samtidig med at de nuværende trofaste læsere fortsat
finder bladet inspirerende og attraktivt. En stigende læserskare vil uvægerligt medføre øgede omkostninger som
følge af den medfølgende stigning i oplaget.
Der vil i 2011 blive tilført yderligere ressourcer til FDB’s almennyttige aktiviteter og samarbejder inden for dagligvareforbrug. Samlet set budgetterer foreningen med et positivt kontant resultat før de almennyttige aktiviteter.
Coop Danmark A/S-koncernen
For 2011 forventes en markedsudvikling, som ikke afviger meget fra 2010. Forbrugerne vil fortsat være meget
fokuserede på lave priser, og konkurrencen på markedet vil fortsat blive skærpet. Det vil stille store krav til effektivisering i alle dele af koncernen samt til en meget stram styring af omkostningerne.
39
I løbet af 2011 begynder leverancerne af detailpakket kød til alle butikker fra den nyetablerede Hilton Foodfabrik i Hasselager, som forventes at blive en styrkelse for Coop med hensyn til sortiment og fødevaresikkerhed.
Samlet set forventes et bedre resultat end i 2010.
Republica A/S
Republica vil også i 2011 have fuld fokus på en fortsat og ambitiøs udvikling af bureauet.
Der forventes en fortsat vækst i kunder og opgaver, ligesom der også i 2011 vil ske en investering i bureauets
kvalifikationer.
Tilpasninger til konkurrencesituationen på tilbudsavisproduktion samt investering i nye kompetencer på bureauet forventes at have en dæmpende effekt på bureauets resultat i forhold til de foregående år.
Severin A/S
I det kommende år vil der være øget fokus på den i 2010 foretagne selektive analyse af Severins målgrupper,
som har til formål at tiltrække og fastholde de kernekunder, som matcher Severins koncept, for hermed at øge
omsætningen og kundetilgangen, således at selskabet kan bevare sin konkurrencekraft. Den stramme omkostningsstyring fra de forrige år vil fortsætte.
Det er ledelsens forventning, at den solide indtjening, trods øget konkurrence i et vanskeligt marked, vil fortsætte på et acceptabelt niveau.
Ledelsens beretning
De seneste års store investeringer i moderniseringer og nyetableringer vil fortsætte.
Bestyrelse og direktion
Bestyrelse
Lasse Bolander
Formand
Født: 1968
Cand.oecon.
SuperBrugsen Fortunbyen
Andre bestyrelsesposter: COOP Danmark A/S, Republica A/S, Nordjyske
Holding, Spejder Sport A/S, Travelmarket A/S, DM Partner A/S, Nørhaven
Holding A/S, BLIP Systems, Holdingselskabet af 4-7-2008 A/S
Bestyrelse og direktion
40
Torben Larsen
Næstformand
Formand for Helsinge Brugsforening
Født: 1946
Ole Juel Jakobsen
Bestyrelsesmedlem
Direktør i Kvickly Middelfart
Født: 1953
Anders Kaare Frederiksen
Bestyrelsesmedlem
Formand for SuperBrugsen, Finsensvej
Født: 1949
Hanne Grethe Johnsen
Bestyrelsesmedlem
Formand for SuperBrugsen Nordre Frihavnsgade
Født: 1951
Bjarne Dybdahl Andersen
Bestyrelsesmedlem
Formand for Kalundborg Brugsforening
Født: 1955
Thorkild Fink
Bestyrelsesmedlem
Formand for Brugsforeningen for Rødekro og Omegn
Født: 1943
Tage Rosenmeier
Bestyrelsesmedlem
Ørholm Brugsforening
Født: 1948
Stig Kjærgaard Jakobsen
Bestyrelsesmedlem
Formand for Roslev Brugsforening
Født: 1963
Birgitte Hesselbjerg
Bestyrelsesmedlem
Medarbejderrepræsentant
Født: 1956
Brian Sønderby Sundstrup
Tilforordnet bestyrelsen (ingen stemmeret)
Medarbejder i FDB
Født: 1974
Direktion
Thomas Bagge Olesen
Adm. direktør
Født: 1964
Civilingeniør, MBA
Bestyrelsesposter: Coop Danmark A/S, Republica A/S, Severin A/S, Hold Danmark
Rent Fonden, Eurocoop, Investeringsaktieselskabet National, Holdingselskabet af 4-72008 A/S
Tom Stengade
Økonomidirektør
Født: 1968
Statsautoriseret revisor
Bestyrelsesposter: Republica A/S, Severin A/S, Investeringsaktieselskabet National,
Holdingselskabet af 4-7-2008 A/S
41
Bestyrelse og direktion
Mette Bækgaard Jørgensen
Tilforordnet bestyrelsen (ingen stemmeret)
Formand for landsrådet
SuperBrugsen Hjallese
Født: 1957
Landsrådet pr. 31/12 2010
Landsrådet
42
Distrikt 1 København
Bibi Schnegelsberg
Ulla Nordquist Larsen
Henning Lolk
Jean Thierry
Kirsten Andersen
Marianne Eltong Gade
Stina Thorsvang
Torsten Pedersen
Distrikt 2 Københavns Omegn
Jannik Larsen
Jens Lindblom
Karen Høxbroe
Lis Vestergaard
Lone Lærkedal Sørensen
Mogens Sørensen
Simon Dyngbo
Lars Jacobsen
Distrikt 3 Nordsjælland
Benny Pløen
Dennis Borchersen Madsen
Irene Nielsen
Jonna Egholm Andersen
Jørgen Mikkelsen
Kirsten Nielsen
Lis Hansen
Morten Ledet
Søren Rasmussen
Lars Corfitzen
Distrikt 4 Bornholm
Ketty Fuglsbjerg
Distrikt 5 Sjælland
Ane Riise-Knudsen
John Mogensen
Conny Ingemann
Erling Bechmann
Flemming Jørgensen
Kirsten Herløv
Krista Steffensen
Henning Maul
Irene Finne-Jakobsen
Kai Lund
Karl-Jørgen Ovesen
Knud Kierkegaard
Marianne Hauge
Niels Kjølbæk
Anni Agerbo Jensen
Steen Nielsen
Torben Nielsen
Distrikt 6 Fyn
Bjarne Vibæk
Jørgen Pedersen
Frode Møller Nielsen
Johnny Weber
Jørgen Møller Nielsen
Martin Helle
Mette Bækgaard Jørgensen
Nina Christine Hovgaard Villadsen
Inger-Lise Pedersen
Preben Brandt Petersen
Distrikt 7 Sydjylland
Annalise Jensen
Dan Bernhard
Alis Hemmingsen
Ingrid Callesen
Jens Christian Sørensen
Tatiana Bülow Christiansen
Hans Martin Brøndum
Mariane Andreasen
Niels Preben Pedersen
Ole Dahl Nielsen
Per Thyregod Sørensen
Peter Petersen
Bent Mortensen
Distrikt 8 Østjylland
Allan Jakobsen
Anne Sandemand Schrøder
Benny Jepsen
Elsa Schilling Bay Vigsø
Else Jensen
Niels Erik Iversen
Jens Jacob Sørensen
Jens Peter Schytte
Jørgen Dieckmann
Kim Bruhn
Nicolai Houe
Lone Emma Jensen
Ole Tolstrup
Preben Damgaard Sørensen
Distrikt 9 Vestjylland
Egon Sevelsted
John Silberg
Kai Lillelund
Kurt Brunk Hansen
Lars Chr Svane
Leo Berwald
Mette Berggreen
Jytte Nordholm Andersen
Verner Holdt Hansen
Distrikt 10 Nordjylland
Inge Nielsen
Hans Peter Brohus
Inge Broberg Stigsen
Jan Kirchhoff
Jytte Pedersen
Hanne Magda Spleth Bazum
Nete Dalsgaard
Ole Kjærgaard
Ole Sørensen
Torben Falgren
Færøerne
Finn Nielsen
Rói Eliasen
Grønland
Akaaraq Samuel Olsen
Ole Mølgaard-Motzfeldt
Medarb.repræsentanter
Ann-Louise Steckmetz
Kristian Herlufsen
Brian Petersen
Palle Birk
Claus Solvig
Leif Pedersen
Helle M. Christensen
Bent Andersen
Karsten Rømer
Birthe Mai
Bestyrelse
Lasse Bolander
Torben Larsen
Ole Juel Jakobsen
Anders Kaare Frederiksen
Hanne Grethe Johnsen
Bjarne Dybdahl Andersen
Thorkild Fink
Tage Rosenmeier
Stig Kjærgaard Jakobsen
Birgitte Hesselbjerg

Hoved- og nøgletal for koncernen
HovedHoved- og nøgletal for koncernen
2010
(mio. kr.)
2009
(mio. kr.)
2008
(mio. kr.)
2007
(mio. kr.)
2006
(mio. kr.)
38.423,1
37.026,3
37.330,0
417,4
502,6
477,1
306,6
37,3
67,8
69,7
-0,9
0,7
-22,3
14,5
5,9
-100,8
-121,8
-142,8
-18,5
-19,9
Resultat før skat
379,1
192,4
-127,8
41,5
50,8
Årets resultat
289,3
169,0
183,6
26,8
32,6
Anlægsaktiver
6.946,9
6.678,2
6.347,3
7.516,1
2.821,8
Omsætningsaktiver
5.833,1
5.225,0
4.747,3
6.454,8
285,9
12.780,0
11.903,2
11.094,6
13.970,9
3.107,7
Hovedtal
Nettoomsætning
Resultat af primær drift
Resultat af associerede virksomheder
Resultat af øvrige finansielle poster
Aktiver i alt
Andelskapital
156,3
157,2
236,9
238,9
238,3
2.329,3
2.006,0
1.901,8
1.813,0
1.996,3
Ansvarlig lånekapital
125,6
139,1
152,9
168,5
183,3
Hensatte forpligtelser
480.0
372,3
283,0
661,0
80,4
Langfristet gæld
2.524,7
2.471,5
2.408,2
2.124,9
573,8
Kortfristet gæld
7.316,9
6.909,9
6.344,3
9.199,1
273,9
13.9%
Egenkapital
43
1,2%
0,8%
0,1%
16,2%
Afkastningsgrad
3,2%
3,1%
0,3%
1,0%
5,1%
79,7%
75,6%
74,8%
70,2%
104,3%
Likviditetsgrad
Egenkapitalandel (soliditet)
18,2%
16,9%
17,1%
13,0%
64,2%
Egenkapitalforrentning
13,3%
8,6%
9,9%
1,4%
1,6%
Gennemsnitligt antal ansatte
12.755
12.854
12.946
158
199
I balancetallene for 2007 indgår nettoaktiver for Coop Danmark-koncernen som følge af opkøb ultimo 2007.
Nøgletallene er beregnet efter Finansanalytikerforeningens “Anbefalinger og Nøgletal 2010”. Der henvises til
I balancetallene
for 2007
indgår
nettoaktiver
for Coop Danmark-koncernen som følge af opkøb ultimo 2007.
definitioner
og begreber
under
anvendt
regnskabspraksis.
Nøgletalleneændrede
er beregnet
efter
Finansanalytikerforeningens
“Anbefalinger
og Nøgletal
2010”. Der henvises
til
Foreningen
med
virkning
fra 2008 regnskabspraksis
vedrørende
den regnskabsmæssige
behandling
af
definitioner og begreber under
anvendt
regnskabspraksis.
investeringsejendomme.
Disse måles
herefter
ikke længere til dagsværdi, men til oprindelig kostpris med fradrag af
systematiske afskrivninger. Nøgletallene i ovenstående oversigt er ændret i overensstemmelse med den ændrede
Foreningen ændrede
fra og
2008
regnskabspraksis
vedrørende
regnskabsmæssige
behandling
regnskabspraksis
for med
2007,virkning
2008, 2009
2010.
Det har ikke været
muligt atden
ændre
sammenligningstallene
for årene
af investeringsejendomme.
Disse måles herefter ikke længere til dagsværdi, men til oprindelig kostpris med
før
2007.
fradrag af systematiske afskrivninger. Nøgletallene i ovenstående oversigt er ændret i overensstemmelse med den
ændrede regnskabspraksis for 2007, 2008, 2009 og 2010. Det har ikke været muligt at ændre sammenligningstallene for årene før 2007.




Hoved- og nøgletal for koncernen
Nøgletal
Overskudsgrad
Ledelsespåtegning
Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 1. januar – 31. december
2010 for FDB.
Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven.
Det er vor opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt af resultatet af koncernens og foreningens aktiviteter samt koncernens pengestrømme for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2010.
Ledelsesberetningen indeholder efter vor opfattelse en retvisende redegørelse for de forhold, beretningen omhandler.
Årsrapporten indstilles til Landsrådets godkendelse.
Albertslund den 6. april 2011
44
Ledelsespåtegning
Direktion
Den uafhængige revisors påtegning
Til medlemmerne i FDB
Vi har revideret koncernregnskabet og årsregnskabet for FDB for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2010 omfattende
anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter for henholdsvis koncernen og foreningen
samt pengestrømsopgørelse for koncernen. Koncernregnskabet og årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven.
Ledelsens ansvar for årsregnskabet
Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et koncernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et koncernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig
regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne.
Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om koncernregnskabet og årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført
vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt
planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at koncernregnskabet og årsregnskabet ikke
indeholder væsentlig fejlinformation.
En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i koncernregnskabet
og årsregnskabet. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig
fejlinformation i koncernregnskabet og årsregnskabet, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved
risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for virksomhedens udarbejdelse og aflæggelse af et
koncernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er
passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens
interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende,
om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af koncernregnskabet og årsregnskabet.
Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Konklusion
Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og foreningens aktiver,
passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt af resultatet af koncernens og foreningens aktiviteter og koncernens
pengestrømme for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2010 i overensstemmelse med årsregnskabsloven.
Udtalelse om ledelsesberetningen
Ledelsen har ansvaret for at udarbejde en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med
årsregnskabsloven. Revisionen har ikke omfattet ledelsesberetningen, men vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst
45
Revisionspåtegning
Revisors ansvar og den udførte revision
ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den gennemførte revision af koncernregnskabet og årsregnskabet.
Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med
koncernregnskabet og årsregnskabet.
København, den 6. april 2011
Deloitte
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab
Morten S. Renge
statsautoriseret revisor
Revisionspåtegning
46
Deloitte
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab
Weidekampsgade 6
0900 København C
Mie Stryg-Madsen
statsautoriseret revisor
Anvendt regnskabspraksis
Årsrapporten for FDB for 2010 er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for store
klasse C-virksomheder.
Der er foretaget enkelte reklassifikationer i sammenligningstallene i resultatopgørelsen og noter. Disse påvirker
ikke resultatet, balancesum eller egenkapital.
Årsregnskabet er aflagt efter samme regnskabsprincipper som sidste år.
Generelt om indregning og måling
Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde koncernen, og
aktivets værdi kan måles pålideligt.
I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer
af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi eller amortiseret kostpris. Endvidere indregnes
omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte
forpligtelser samt tilbageførsler som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidligere har været
indregnet i resultatopgørelsen.
Koncernregnskabet
Koncernregnskabet omfatter (FDB) modervirksomheden samt dattervirksomheder, hvori FDB direkte eller
indirekte besidder mere end 50% af stemmerettighederne eller på anden måde har bestemmende indflydelse.
Virksomheder, hvori koncernen besidder mellem 20% og 50% af stemmerettighederne og udøver betydelig,
men ikke bestemmende indflydelse, betragtes som associerede virksomheder.
Koncernregnskabet udarbejdes på grundlag af regnskaberne for FDB og dets dattervirksomheder. Udarbejdelse
af koncernregnskabet sker ved sammenlægning af regnskabsposter af ensartet karakter.
Ved konsolideringen foretages eliminering af koncerninterne indtægter og omkostninger, interne mellemværender og udbytter. De regnskaber, der anvendes til brug for konsolideringen, udarbejdes i overensstemmelse med
koncernens regnskabspraksis.
Virksomhedserhvervelser
Nyerhvervede eller nystiftede virksomheder indregnes i koncernregnskabet fra anskaffelsestidspunktet. Solgte
eller afviklede virksomheder indregnes i den konsoliderede resultatopgørelse frem til afståelsestidspunktet. Sammenligningstal korrigeres ikke for nyerhvervede, solgte eller afviklede virksomheder.
Ved køb af nye virksomheder anvendes overtagelsesmetoden, hvorefter de nytilkøbte virksomheders identificerede aktiver og forpligtelser måles til dagsværdi på erhvervelsestidspunktet. Der tages hensyn til skatteeffekten af
de foretagne omvurderinger.
Positive forskelsbeløb (goodwill) mellem kostprisen for den erhvervede virksomhed og dagsværdien af de overtagne aktiver og forpligtelser indregnes under immaterielle anlægsaktiver og afskrives systematisk over resultatopgørelsen efter en individuel vurdering af den økonomiske levetid, dog maksimalt 20 år.
47
Anvendt regnskabspraksis
Forpligtelser indregnes i balancen, når koncernen som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk
forpligtelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå koncernen, og forpligtelsens værdi
kan måles pålideligt.
Negative forskelsbeløb (negativ goodwill) mellem kostprisen for den erhvervede virksomhed og dagsværdien af
de overtagne aktiver og forpligtelser indregnes under periodeafgrænsningsposter (negativ goodwill) og indtægtsføres systematisk over resultatopgørelsen efter en individuel vurdering af den økonomiske levetid, dog maksimalt 20 år. I det omfang negativ goodwill kan henføres til en opskrivning af afskrivningsberettigede, materielle
anlægsaktiver, indtægtsføres beløbet i takt med afskrivningerne på opskrivningen.
Omregning af fremmed valuta
Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen
som en finansiel post.
Tilgodehavender, gældsforpligtelser og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på
balancedagen, omregnes til balancedagens valutakurs. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen henholdsvis balancedagens kurs, indregnes i resultatopgørelsen
under finansielle indtægter og omkostninger. Anlægsaktiver, der er købt i fremmed valuta, omregnes til
historiske kurser.
Anvendt regnskabspraksis
48
Afledte finansielle instrumenter
Afledte finansielle instrumenter indregnes første gang i balancen til kostpris og efterfølgende til dagsværdi og
indregnes under andre tilgodehavender (positiv dagsværdi) eller anden gæld (negativ dagsværdi).
Ændring i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, indgået til sikring af værdien af indregnede tilgodehavender eller gældsforpligtelser, indregnes i resultatopgørelsen sammen med ændringer i værdien af de sikrede
aktiver og forpligtelser.
Ændring i værdien af afledte finansielle instrumenter, indgået til sikring af fremtidige rentestrømme eller pengestrømme, indregnes direkte på egenkapitalen, indtil de sikrede transaktioner realiseres, hvor værdiændringer
indregnes i de sikrede transaktioner.
For afledte finansielle instrumenter, som ikke opfylder betingelserne for behandling som sikringsinstrumenter,
indregnes ændringer i dagsværdi løbende i resultatopgørelsen som finansielle poster.
Koncernen har væsentlige valutastrømme i udenlandsk valuta relateret til indkøb af varer i fremmed valuta. For
sikring af fluktuationer i valutakurser med hensyn til disse strømme anvendes terminskontrakter, swaps og optioner. Ændringer vedrørende disse instrumenter bogføres løbende over driftsresultatet som finansielle indtægter eller omkostninger. Udestående fordringer og gæld i udenlandsk valuta vurderes løbende til balancedagens
kurs, hvorved disse værdiændringer bogføres i driftsresultatet som finansielle poster.
Renteswapaftale, FRA-kontrakt (Forward Rate Agreement) og Futures indgås med det formål at ændre den bagvedliggende finansielle nettogælds rentestruktur. Rentederivater vurderes til dagsværdi. Ændringer i dagsværdi,
som anses for at være effektive, bogføres løbende mod sikringsreserven i egenkapital. Sikringsreserven beregnes
opløst i takt med, at den sikrede post bogføres i driftsresultatet. Ineffektive dele af sikringer bogføres under
finansielle indtægter og omkostninger i driftsresultatet.
Finansielle el-terminskontrakter anvendes med det formål at reducere eksponeringen over for ændringer
i elprisen. Samtlige el-terminskontrakter vurderes til dagsværdi. Coop Danmark A/S har valgt at anvende
sikringsbogføring. Ændringer i dagsværdi, som anses for at være effektive, bogføres løbende mod sikringsreserven i egenkapital. Sikringsreserven beregnes opløst i takt med, at den sikrede post bogføres i driftsresultatet. Ineffektive dele af sikringer bogføres under finansielle indtægter og omkostninger i driftsresultatet.
Resultatopgørelsen
Nettoomsætning
Nettoomsætning ved salg af handelsvarer og færdigvarer indregnes i resultatopgørelsen, såfremt levering og
risikoovergang til køber har fundet sted. Nettoomsætningen måles eksklusive moms, afgifter og rabatter i forbindelse med salget.
Igangværende arbejder for fremmed regning indregnes i nettoomsætningen i takt med, at produktionen udføres, hvorved nettoomsætningen svarer til salgsværdien af årets udførte arbejder (produktionsmetoden).
Vareforbrug
Vareforbrug omfatter direkte og indirekte omkostninger, der afholdes for at opnå nettoomsætningen.
Vareforbrug vedrørende igangværende arbejder for fremmed regning indregnes på tidspunktet for deres afholdelse.
Andre eksterne omkostninger
Andre eksterne omkostninger omfatter omkostninger til kontorhold, it, konsulentassistance m.v.
Resultat af kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder
I modervirksomhedens resultatopgørelse indregnes den forholdsmæssige andel af de enkelte dattervirksomheders resultat efter skat efter fuld eliminering af intern avance / tab med fradrag af afskrivninger på koncerngoodwill samt tillæg af indtægtsført negativ goodwill.
I både modervirksomhedens og koncernens resultatopgørelser indregnes den forholdsmæssige andel af de associerede virksomheders resultat efter skat efter eliminering af forholdsmæssig andel af intern avance / tab.
Finansielle indtægter og omkostninger
Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renteindtægter og -omkostninger, rentedelen af finansielle
leasingydelser, kursgevinster og -tab vedrørende værdipapirer, gæld og transaktioner i fremmed valuta, amortisering af finansielle aktiver og forpligtelser, ændringer i afledte finansielle instrumenter, som ikke sikringsbogføres, samt tillæg og godtgørelser under acontoskatteordningen m.v.
Skat af årets resultat
FDB er sambeskattet med danske dattervirksomheder. Den aktuelle danske selskabsskat fordeles mellem de
sambeskattede danske selskaber i forhold til disses skattepligtige indkomster (fuld fordeling med refusion vedrørende skattemæssige underskud). De sambeskattede selskaber indgår i acontoskatteordningen.
Årets skat, der består af årets aktuelle skat og forskydning i udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den
del, der kan henføres til årets resultat, og direkte på egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer
direkte på egenkapitalen.
49
Anvendt regnskabspraksis
Personaleomkostninger
Personaleomkostninger omfatter løn og gager, herunder værdi af medarbejderobligationsordninger og tilknyttede afgifter samt sociale omkostninger, pensioner mv.
Balancen
Immaterielle anlægsaktiver
Goodwill
Goodwill afskrives lineært over den vurderede økonomiske levetid. Goodwill afskrives lineært over afskrivningsperioden, der udgør maksimalt 20 år.
Den regnskabsmæssige værdi af goodwill vurderes løbende og nedskrives til genindvindingsværdi over resultatopgørelsen, såfremt den regnskabsmæssige værdi overstiger de forventede fremtidige nettoindtægter fra den
virksomhed eller aktivitet, som goodwill er knyttet til.
Negativ goodwill
Negativ goodwill indregnes som en periodeafgrænsningspost under kortfristede gældsforpligtelser.
Anvendt regnskabspraksis
50
Negativ goodwill, som relaterer sig til opskrivning til markedsværdi af afskrivningsberettigede, materielle
anlægsaktiver i forbindelse med erhvervelse af dattervirksomheder, indtægtsføres i takt med afskrivningerne på
opskrivningen, det vil sige over den gennemsnitlige restlevetid på aktiverne.
Negativ koncerngoodwill, som opstår i forbindelse med koncerninterne virksomhedsoverdragelser, indtægtsføres i det år, den opstår. Beløbet indregnes som en del af resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder.
Software og it-udviklingsprojekter
Større softwareanskaffelser måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Der foretages lineære
afskrivninger over den forventede brugstid. Afskrivningsperioden udgør maksimalt 5 år.
Udviklingsprojekter, der medvirker til øget fremtidig indtjening, opgøres til direkte og indirekte omkostninger
med fradrag af akkumulerede afskrivninger eller genindvindingsværdi, såfremt denne er lavere. Efter færdiggørelsen af udviklingsarbejdet afskrives udviklingsprojekter lineært over den vurderede økonomiske brugstid, dog
maksimalt 5 år.
Brugsrettigheder til lejemål
Brugsrettigheder afskrives lineært over den vurderede økonomiske brugstid, dog maksimalt den resterende del
af en lejekontrakts uopsigelighed eller 5 år, afhængig af hvilken periode der måtte være kortest.
Immaterielle anlægsaktiver nedskrives til genindvindingsværdien, såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi.
Materielle anlægsaktiver
Grunde og bygninger, Andre anlæg, driftsmateriel og inventar måles til kostpris med fradrag af akkumulerede
af- og nedskrivninger. Der afskrives ikke på grunde.
Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af forventet restværdi efter afsluttet brugstid.
I kostprisen på bygninger opført af koncernen indgår finansieringsomkostninger, som direkte kan relateres til
opførelsesperioden.
Der foretages lineære afskrivninger over den forventede brugstid, baseret på følgende vurdering af aktivernes
forventede brugstider:
Bygninger............................................................................. 30-50 år
Produktionsanlæg og maskiner..............................................5-15 år
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar.................................3-10 år
Investering i lejemål.....................................................................7 år
Aktiver med en kostpris under den skattemæssige grænse for småanskaffelser indregnes som omkostninger i
resultatopgørelsen på anskaffelsestidspunktet.
Materielle anlægsaktiver nedskrives til genindvindingsværdien, såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi.
Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder
Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder måles efter den indre værdis metode (equitymetoden).
Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder måles i balancen til den forholdsmæssige andel
af virksomhedernes indre værdi opgjort efter moderselskabets regnskabspraksis.
Dattervirksomheder og associerede virksomheder med negativ regnskabsmæssig indre værdi måles til nul kroner
og et eventuelt tilgodehavende hos disse virksomheder nedskrives med moderselskabets andel af den negative
indre værdi, i det omfang det vurderes at være uerholdeligt. Såfremt den regnskabsmæssige negative indre værdi
overstiger tilgodehavender, indregnes det resterende beløb under hensatte forpligtelser i det omfang, modervirksomheden har en retlig eller faktisk forpligtelse til at dække den pågældendes virksomheds forpligtelser.
Varebeholdninger
Varebeholdninger omfatter færdigvarer og handelsvarer. Varebeholdninger måles til kostpris efter FIFO-metoden eller nettorealisationsværdien, hvor denne er lavere. Kostpris for handelsvarer og hjælpematerialer omfatter
anskaffelsespris med tillæg af hjemtagelsesomkostninger.
Tilgodehavender
Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Der nedskrives til
imødegåelse af forventede tab.
Aktiver bestemt til salg
Aktiver, som forventes afhændet, klassificeres som aktiver bestemt til salg, når salgsaktivitet er iværksat og det er
sandsynligt, at aktivet afhændes inden 12 måneder.
Aktiver bestemt til salg måles til det laveste af bogført værdi og markedsværdi fratrukket realisationsomkostninger. Der afskrives ikke på aktiver bestemt til salg.
Igangværende arbejder for fremmed regning
Igangværende arbejder for fremmed regning måles til salgsværdien af det på balancedagen udførte arbejde.
Salgsværdien måles på baggrund af færdiggørelsesgraden på balancedagen og de samlede forventede indtægter
på det enkelte igangværende arbejde.
Hvis salgsværdien på et igangværende arbejde ikke kan opgøres pålideligt, måles salgsværdien til de medgående omkostninger eller nettorealisationsværdien, såfremt denne er lavere. Det enkelte igangværende arbejde
indregnes i balancen under tilgodehavender eller gæld afhængig af nettoværdien af salgssummen med fradrag
af aconto- og forudbetalinger. Omkostninger i forbindelse med salgsarbejde og opnåelse af kontrakter indregnes
i resultatopgørelsen i takt med, at de afholdes.
Færdiggørelsesgraden for det enkelte projekt er normalt beregnet som forholdet mellem det anvendte ressourceforbrug og det totale budgetterede ressourceforbrug.
51
Anvendt regnskabspraksis
Nettoopskrivning af kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder med fradrag af udloddede udbytter overføres under egenkapitalen til reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode i det
omfang, den regnskabsmæssige værdi overstiger anskaffelsesværdien.
Det enkelte igangværende arbejde indregnes i balancen under tilgodehavender eller gæld afhængig af, om
nettoværdien opgjort som salgssummen med fradrag af modtagne aconto- og forudbetalinger er positiv eller
negativ.
Omkostninger i forbindelse med salgsarbejde og opnåelse af kontrakter indregnes i resultatopgørelsen i takt
med, at de afholdes.
Periodeafgrænsningsposter
Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger vedrørende efterfølgende
regnskabsår. Periodeafgrænsningsposten måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel
værdi.
Værdipapirer
Værdipapirer indregnet under omsætningsaktiver omfatter børsnoterede obligationer og kapitalandele, der
måles til dagsværdi (børskurs) på balancedagen.
Egenkapital
52
Andelskapital og ansvarlig lånekapital
Indbetaling til andelskapital og ansvarlig lånekapital finder sted i henhold til FDB’s vedtægter.
Anvendt regnskabspraksis
Andelskapitalen består af indbetalinger fra brugsforeninger og fra personlige medlemmer.
Landsrådet vedtog på sit møde 24. oktober 2009 en ny model for andelskapital. I henhold til den hidtidige
model sparede de personlige medlemmer af FDB op til andelsindskuddet – som tidligere udgjorde 1000
kroner – ved tilbageholdelse i den årlige bonusopsparing. Fra og med 1. maj 2010 indbetaler nye medlemmer 200 kroner på konto for andelskapital ved indmeldelse. Beløbet forrentes – som i den hidtidige model
– ikke, men tilbagebetales fortsat ved udmeldelse. Medlemmer, som er indmeldt før 1. maj 2010, men
som ikke havde opsparet 200 kroner ved overgangen til den nye model, fortsætter på uændrede vilkår uden
indbetaling af mankoen. Medlemmer, hvis indestående oversteg 200 kroner, vil få den overskydende del
udbetalt i løbet af 2011.
Fra samme dato ændredes modellen for brugsforeningers andelskapital i FDB ligeledes. Hidtil har brugsforeningerne indbetalt 0,05 procent af butiksvareomsætningen ekskl. moms til andelskontoen. Fremover deponerer brugsforeningerne 200 kroner pr. medlem på brugsforeningernes andelskonto i FDB. Foreninger, hvis
indestående pr. 1. maj 2010 var mindre end 200 kroner pr. medlem, indbetaler ikke differencen. Foreninger,
hvis indestående oversteg 200 kroner pr. medlem, får den overskydende del udbetalt i løbet af 2011.
Beløb, der som følge af overgangen til den nye model for andelskapital skal betales tilbage til personlige medlemmer og brugsforeninger, er overført fra andelskapital til kortfristede gældsforpligtelser pr. 31. december
2010.
Andelskapital og Ansvarlig lånekapital indbetalt af brugsforeninger er revolverende over 15 år, således at tilbagebetaling finder sted 15 år efter indbetalingen. Der foretages fra 2004 ikke længere indbetaling til ansvarlig
lånekapital.
Forpligtelser
Selskabsskat og udskudt skat
Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen som beregnet skat af årets
skattepligtige indkomst, reguleret for skat af tidligere års skattepligtige indkomster samt for betalte acontoskatter.
Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser. Der indregnes dog ikke udskudt skat af midlertidige
forskelle vedrørende ikke-skattemæssigt afskrivningsberettiget goodwill og kontorejendomme samt andre
poster, hvor midlertidige forskelle – bortset fra virksomhedsovertagelser – er opstået på anskaffelsestidspunktet
uden at have effekt på resultat eller skattepligtig indkomst.
Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede skattemæssige underskud, indregnes
med den værdi, hvortil de forventes at blive anvendt, enten ved udligning i skat af fremtidig indtjening eller ved
modregning i udskudte skatteforpligtelser inden for samme juridiske skatteenhed og jurisdiktion.
Udskudt skat måles på grundlag af de skatteregler og skattesatser i de respektive lande, der med balancedagens
lovgivning vil være gældende, når den udskudte skat forventes udløst som aktuel skat. Ændring i udskudt skat
som følge af ændringer i skattesatser indregnes i resultatopgørelsen.
Andre hensatte forpligtelser
Andre hensatte forpligtelser omfatter forventede omkostninger til garantiforpligtelser og tab på igangværende
arbejder, hensættelser til retssager, retlige forpligtelser, renoveringer og lukninger af butikker, fratrædelser og
huslejereguleringer.
Garantiforpligtelser omfatter forpligtelser til udbedring af fejl og mangler inden for garantiperioden.
Andre finansielle forpligtelser
Andre finansielle forpligtelser indregnes og måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi.
Prioritetsgæld
Prioritetsgæld vedrørende koncernens grunde og bygninger indregnes ved låneoptagelse til kostpris, svarende til
det modtagne provenu efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. Efterfølgende måles prioritetsgæld til
amortiseret kostpris, svarende til den kapitaliserede værdi ved anvendelse af den effektive rentes metode.
Periodeafgrænsningsposter
Periodeafgrænsningsposter indregnet under forpligtelser omfatter modtagne betalinger vedrørende indtægter i
de efterfølgende år.
Leasingforpligtelser
Leasingforpligtelser vedrørende finansielt leasede aktiver indregnes i balancen som gældsforpligtelser og måles
på tidspunktet for indgåelse af kontrakten til nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser.
Efter første indregning måles leasingforpligtelserne til amortiseret kostpris. Forskellen mellem nutidsværdien
og den nominelle værdi af leasingydelserne indregnes i resultatopgørelsen over kontrakternes løbetid som en
finansiel omkostning.
Leasingydelser vedrørende operationelle leasingaftaler indregnes lineært i resultatopgørelsen over leasingperioden.
Obligationslån (medarbejderobligationer)
Medarbejderobligationsordninger indregnes som en forpligtelse i takt med, at medarbejderne opnår ret til at
få obligationerne tildelt. Forpligtelsen måles indtil tildelingstidspunktet til værdien af den arbejdsydelse, som
medarbejderne har leveret for at få ret til medarbejderobligationen svarende til den aftalte lønreduktion. På
tildelingstidspunktet måles obligationslånet til kostpris svarende til dagsværdien. Efterfølgende måles obligationerne til amortiseret kostpris.
53
Anvendt regnskabspraksis
Andre hensatte forpligtelser indregnes og måles som det bedste skøn over de omkostninger, der er nødvendige
for på balancedagen at afvikle forpligtelserne. Hensatte forpligtelser med forventet forfald ud over et år fra balancedagen tilbagediskonteres ved anvendelse af den gennemsnitlige obligationsrente.
Koncernens pengestrømsopgørelse
Pengestrømsopgørelsen for koncernen præsenteres efter den indirekte metode og viser pengestrømme vedrørende drift, investeringer og finansiering samt koncernens likvider ved årets begyndelse og slutning.
Pengestrømme vedrørende driftsaktiviteter opgøres som driftsresultatet reguleret for ikke-kontante driftsposter,
ændring i driftskapital samt betalt selskabsskat.
Pengestrømme vedrørende investeringsaktiviteter omfatter betalinger i forbindelse med køb og salg af virksomheder og aktiviteter samt køb og salg af immaterielle, materielle og finansielle anlægsaktiver. I pengestrømsopgørelsen indregnes pengestrømme vedrørende købte virksomheder fra anskaffelsestidspunktet, og pengestrømme vedrørende solgte virksomheder indregnes frem til salgstidspunktet.
Pengestrømme vedrørende finansieringsaktiviteter omfatter ændringer i størrelse eller sammensætning af koncernens aktiekapital og omkostninger forbundet hermed samt optagelse af lån, afdrag på rentebærende gæld og
betaling af udbytte.
Anvendt regnskabspraksis
54
Likvider omfatter likvide beholdninger og kortfristede værdipapirer med ubetydelig kursrisiko med fradrag af
kortfristet bankgæld.
Segmentoplysninger
Der gives oplysninger på forretningssegmenter. For modervirksomheden er identificeret følgende segmenter:
Medlemsvalgte og formandsområder, Foreningsforhold og Medlemskab, Ejendomsdrift, Kommunikation,
Ansvarlighed og Fællesadministration. Segmentoplysningerne følger modervirksomhedens interne økonomistyring. For koncernen er der identificeret følgende segmenter: Reklamebureau, FDB, Ejendomme, Detail og
kursusvirksomhed. Segmentoplysningen afspejler koncernens struktur, med undtagelse af ejendomme, der
omhandler forretningsområder i henholdsvis Coop og FDB.
Nøgletal
Nøgletal er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings “Anbefalinger & Nøgletal 2010”.
De i hoved- og nøgletalsoversigten anførte nøgletal er beregnet således:
Overskudsgrad
Resultat af primær drift x 100
Nettoomsætning
Afkastningsgrad
Resultat af primær drift x 100
Gns. operative aktiver
Operative aktiver
Operative aktiver er aktiver i alt fratrukket likvide beholdninger,
andre rentebærende aktiver (inkl. aktier) samt
kapitalandele i associerede virksomheder
Likviditetsgrad
Omsætningsaktiver x 100
Kortfristet gæld
55
Egenkapital x 100
Balancesum
Egenkapitalandel
Årets resultat x 100
Gns. egenkapital
Anvendt regnskabspraksis
Egenkapitalforrentning
Resultatopgørelse
Resultatopgørelse
Resultatopgørelse
(mio. kr.)
Nettoomsætning . . . . . . . . . . . .
Note
1
Vareforbrug . . . . . . . . . . . . . . .
Andre eksterne omkostninger. . . . .
2
Bruttoresultat . . . . . . . . . . . . .
2010
FDB
2009
38.423,1
37.026,3
123,6
111,6
-29.343,1
-28.330,7
-20,6
-25,1
-3.822,8
-3.708,3
-51,9
-40,2
5.257,2
4.987,
4.987,3
87,3
51,1
46,
46,3
3
-4.253,4
-4.198,8
-31,3
-28,7
Af- og nedskrivninger af
anlægsaktiver . . . . . . . . . . . . . .
Resultat af primær drift . . . . . . .
4
-526,7
477,1
-481,9
3 06,6
-15,1
4,7
-10,4
7 ,2
-
291,5
166,5
5
-
Andel af resultat i øvrige
associerede virksomheder. . . . . . .
6
-0,9
0,7
-
-
Øvrige indtægter, netto. . . . . . . . .
7
3,7
6,9
3,7
6,9
Finansielle indtægter. . . . . . . . . .
8
36,0
33,9
17,5
22,7
Finansielle omkostninger . . . . . . .
9
-136,8
-155,7
-36,4
-34,6
379,1
192,4
281,0
168,7
168,7
-90,2
-23,4
8,3
0,3
Minoritetsinteresser . . . . . . . . . .
0,4
-
-
-
Årets resultat . . . . . . . . . . . . .
2 8 9,3
1 69,
69,0
2 8 9,3
1 69,
69,0
2010
2010
FDB
2009
9
200
Resultat før skat . . . . . . . . . . . .
Resultatopgørelse
Koncern
2009
Personaleomkostninger . . . . . . . .
Resultat i tilknyttede
virksomheder . . . . . . . . . . . . . .
56
2010
Skat af ordinært resultat . . . . . . . .
10,16
(mio. kr.)
Forslag til resultatdisponering
Overført fra / til reserver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
289,3
169,0
2 8 9,3
1 69,0
Udvikling i ansvarlig kapital
Ansvarlig kapital, primo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
2.145,1
2.054,7
Resultat overført til reserve for nettoopskrivning
efter indre værdis metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
291,5
166,5
Resultat overført til reserver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
-2,2
2,5
Nettoud- / indbetaling af andelskapital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
-0,9
-2,2
Omlægning af andelskapital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
-
-77,5
Nettoud- / indbetaling af ansvarlig lånekapital . . . . . . . . . . . . . . . . . .
-13,5
-13,8
Markedsværdiregulering, finansielle instrumenter (netto) . . . . . . . . . . . .
34,9
14,9
2.45
2.454,9
454,9
2.145,1
2.145,1
FDB

18
Balance
Balance
Balance 31.
31. december
december
Aktiver
Note
2010
Koncern
2009
2010
FDB
2009
Goodwill . . . . . . . . . . . . . . . . .
11
4,4
-
-
-
Software . . . . . . . . . . . . . . . . .
11
10,7
13,8
-
-
Lejerettigheder . . . . . . . . . . . . .
11
Immaterielle anlægsaktiver . . . . .
15,3
14,0
-
-
30,4
30,4
27,8
-
-
Grunde og bygninger . . . . . . . . . .
12
5.016,2
4.696,8
1.006,1
728,3
Investering i lejemål . . . . . . . . . .
12
170,6
148,6
-
-
Andre anlæg, driftsmateriel
og inventar . . . . . . . . . . . . . . .
12
1.237,9
1.198,1
0,5
0,6
Aktiver under opførelse . . . . . . . .
12
Materielle anlægsaktiver . . . . . . .
310,1
436,2
22,1
267,3
6.734,8
6.734,8
6.479
6.479,
479,7
1.028,7
996,
996 ,2
Kapitalandele i tilknyttede
virksomheder . . . . . . . . . . . . . .
5
-
-
2.016,3
1.683,9
Kapitalandele i associerede
virksomheder . . . . . . . . . . . . . .
6
36,7
38,1
-
-
Andre værdipapirer . . . . . . . . . . .
13
18,4
14,2
0,8
0,8
-
-
0,5
-
Skatteaktiv . . . . . . . . . . . . . . .
Andre tilgodehavender . . . . . . . . .
126,6
118,4
-
-
Finansielle anlægsaktiver . . . . . .
1 81,7
1 70,7
2.017,6
2.017,6
1.684
1.684,
684,7
Anlægsaktiver . . . . . . . . . . . . .
6.94
6.946,9
946,9
6.678
6.678,
678,2
3.046,3
3.046,3
2.680,9
2.680,9
Varebeholdninger . . . . . . . . . . .
2.617,4
2.617,4
2.692
2.692,
692,0
-
-
Igangværende arbejder for
fremmed regning . . . . . . . . . . . .
5,9
3,4
-
-
Tilgodehavende fra salg . . . . . . . .
14
415,9
337,8
3,3
6,7
Tilgodehavender hos
tilknyttede virksomheder . . . . . . .
-
-
323,1
199,1
Tilgodehavende bonus fra
tilknyttede virksomheder . . . . . . .
-
-
21,4
27,8
Andre tilgodehavender . . . . . . . . .
395,4
191,8
5,6
7,6
-
35,2
-
-
Periodeafgrænsningsposter . . . . . .
59,1
57,6
1,6
2,6
Tilgodehavender . . . . . . . . . . . .
8 7 6,3
6 25,8
3 5 5,0
243,
243 ,8
Værdipapirer . . . . . . . . . . . . . .
-
2 26,
26,9
-
2 26,
26,9
Likvide beholdninger . . . . . . . . .
2.339,4
1.680
1.680,
680,3
123,3
5 6,8
6,8
Omsætningsaktiver . . . . . . . . . .
5.8
5.8 33 ,1
5 .225,0
4 7 8 ,3
527,
527 ,5
Aktiver . . . . . . . . . . . . . . . . .
1 2.78
2.78 0,0
11.903,2
11.903,2
3.52
3.524,
524,6
4,6
3.208,4
3.208,4
Aktiver bestemt til salg. . . . . . . . .
FDB
15

19
57
Balance
(mio. kr.)
Balance
Balance
Balance 31.
31. december
december
Passiver
(mio. kr.)
Note
Andelskapital . . . . . . . . . . . . . .
Balance
58
2010
Koncern
2009
2010
FDB
2009
156,3
157,2
156,3
157,2
1.053,5
Reserve for nettoopskrivning
efter indre værdis metode . . . . . . .
-
-
1.386,0
Reserver . . . . . . . . . . . . . . . . .
2.173,0
1.848,8
787,0
795,3
Egenkapital . . . . . . . . . . . . . .
2.32
2.329,3
329,3
2 .006,
006,0
2.32
2.329,3
329,3
2.006,0
Lånekapital . . . . . . . . . . . . . .
1 25,6
1 39,1
1 25,6
1 39,
39,1
Ansvarlig kapital . . . . . . . . . . .
2.45
2.454,9
454,9
2.14
2.145,
145,1
5,1
2.45
2.454,9
454,9
2.145
2.145,
145,1
Minoritetsinteresser . . . . . . . . .
3,5
4,4
-
-
323,4
228,7
-
8,0
Udskudt skat . . . . . . . . . . . . . .
16
Andre hensatte forpligtelser. . . . . .
17
156,6
143,6
-
-
Hensatte forpligtelser . . . . . . . .
4 80,0
3 72,3
-
8,0
Andelskapital – skyldig
udbetaling til medlemmer . . . . . . .
-
77,5
-
77,5
Prioritetsgæld. . . . . . . . . . . . . .
2.458,0
2.332,9
791,6
791,9
Anden gæld . . . . . . . . . . . . . . .
66,7
61,1
30,3
24,4
Langfristede gældsforpligtelser . . .
18
2.52
2.524,7
524,7
2.471
2.471,
71,5
8 2 1,9
1,9
8 93,
93,8
Kortfristet del af langfristet
gæld . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
18
0,4
5,8
0,2
0,4
Bankgæld . . . . . . . . . . . . . . . .
1.027,2
1.232,8
-
-
Modtagne forudbetalinger . . . . . . .
8,4
8,1
3,4
4,7
Leverandørgæld . . . . . . . . . . . .
4.417,3
3.590,8
13,4
17,7
Gæld til tilknyttede
virksomheder . . . . . . . . . . . . . .
-
-
19,1
8,9
Gæld til associerede
virksomheder . . . . . . . . . . . . . .
0,2
45,4
-
-
Gæld til brugsforeninger . . . . . . . .
192,7
212,8
12,7
12,3
Gæld til medlemmer . . . . . . . . . .
111,4
52,7
111,4
52,7
Anden gæld . . . . . . . . . . . . . . .
1.367,6
1.564,0
87,6
62,0
179,0
193,6
-
-
Negativ goodwill . . . . . . . . . . . .
19
Periodeafgrænsningsposter . . . . . .
12,7
3,9
-
2,8
Kortfristede gældsforpligtelser . . .
7.316,9
7.316,9
6.909
6.909,
909,9
2 47,
47,8
1 6 1,5
1,5
Gældsforpligtelser . . . . . . . . . .
9.8
9.8 41,6
9 .381,
381,4
1.069,7
1.069,7
1.055,3
Passiver . . . . . . . . . . . . . . . .
1 2.78
2.78 0,0
11.903,2
11.903,2
3.5
3.5 24,6
24,6
3.208
3.208,
08,4
Eventualforpligtelser,
eventualaktiver og
sikkerhedsstillelser . . . . . . . . . .
20
Nærtstående parter . . . . . . . . . .
21
FDB

20
Egenkapital
Egenkapitalopgørelse, koncernen
Egenkapitalopgørelse, koncernen
Koncern
Andelskapital
(mio. kr.)
(Reserver)
Overført
resultat
(mio. kr.)
I alt
(mio. kr.)
Egenkapital 1. januar 2010 . . . . . . . . . . . . . .
157,2
1.848,8
2.006,0
Overført resultat . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
-
289,3
289,3
Værdiregulering finansielle
instrumenter før skat . . . . . . . . . . . . . . . .
-
46,5
46,5
Skat af værdiregulering
finansielle instrumenter . . . . . . . . . . . . . . .
-
-11,6
-11,6
-0,7
-
-0,7
-0,2
-
-0,2
156
156 ,3
2 .1 73,0
2 .329,3
329,3
Personlige medlemmer:
Ud- /indbetalinger - netto . . . . . . . . . . . . . .
Brugsforeninger:
Ud- /indbetalinger - netto . . . . . . . . . . . . . .
Egenkapital
Egenkapital 31. december 201
201 0 . . . . . . . . .
59
FDB

21
Egenkapital
Egenkapitalopgørelse, foreningen
Egenkapitalopgørelse, foreningen
FDB
Andelskapital
(mio. kr.)
Nettoopskrivning
efter indre
værdis metode
(mio. kr.)
(Reserver)
Overført
resultat
(mio. kr.)
I alt
(mio. kr.)
Egenkapital 1. januar 2010 . . . . . . . . . . . . . .
157,2
1.053,5
795,3
2.006,0
Overført resultat . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
-
291,5
-2,2
289,3
Udbytte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
-
-11,0
11,0
-
Værdiregulering finansielle
instrumenter før skat . . . . . . . . . . . . . . . .
-
69,3
-22,8
46,5
Skat af værdiregulering
finansielle instrumenter . . . . . . . . . . . . . . .
-
-17,3
5,7
-11,6
-0,7
-
-
-0,7
-0,2
-
-
-0,2
156
156 ,3
1.38
1.386,0
386,0
7 8 7,0
7,0
2.32
2.329
329 ,3
Personlige medlemmer:
Ud- /indbetalinger - netto . . . . . . . . . . . . . .
60
Brugsforeninger:
Ud- /indbetalinger - netto . . . . . . . . . . . . . .
Egenkapital
Egenkapital 31. december 201
201 0 . . . . . . . . .
Andelskapitalens fordeling kan
specificeres således:
Brugsforeninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
65,5
Personlige medlemmer . . . . . . . . . . . . . . .
90,8
156
156 ,3
Lånekapital fra brugsforeninger
Ansvarlig lånekapital pr. 1. januar 2010 . . . . . .
139,1
Årets nettotilbagebetaling . . . . . . . . . . . . . .
-13,1
Regulering vedrørende ophørte og
udmeldte foreninger . . . . . . . . . . . . . . . . .
-0,4
Ansvarlig lånekapital
pr. 31. december 201
201 0 . . . . . . . . . . . . . . .
1 25,6
FDB

22
Pengestrømsopgørelse
Pengestrømsopgørelse
Pengestr ømsopgørelse
Pengestrømsopgørelse
Pengestrømsopgørelse
(mio. kr.)
2010
Koncern
2009
Årets resultat før skat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
379,1
192,4
Afskrivninger tilbageføres . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
526,7
481,9
Gevinst ved salg af anlægsaktiver tilbageføres . . . . . . . . . . . . . . . . . .
2,9
-2,3
Regulering til afståelsessummer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
-
-5,6
Resultat associerede virksomheder tilbageføres . . . . . . . . . . . . . . . . .
0,9
-0,7
Kursregulering på værdipapir tilbageføres . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
-4,2
-0,7
Tab i forbindelse med afståelse af dattervirksomheder tilbageføres . . . . . .
-
2,2
Reguleringer i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
526,3
474,8
Ændringer i varebeholdninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
74,6
-133,3
Ændringer i tilgodehavender fra salg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
-78,1
5,8
Ændringer i andre tilgodehavender . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
-207,0
6,8
Ændringer i leverandørgæld og skyldige omkostninger . . . . . . . . . . . . .
652,7
683,9
Ændringer i aktiver og passiver i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
442,2
563,2
Pengestrøm fra driftsaktivitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1.347,6
1.230,4
Reguleringer:
Ændring i aktiver og passiver:
-25,1
-16,8
Tilgang materielle anlægsaktiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
-791,6
-830,1
Tilgang finansielle anlægsaktiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
-
-
Afgang materielle anlægsaktiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
14,8
77,3
Afgang finansielle anlægsaktiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
-
0,6
Modtaget regulering til afståelsessummer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
-
9,1
Pengestrøm fra investeringsaktivitet.
investeringsaktivitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
-801,9
-759,9
Tilbagebetaling af andelskapital og lånekapital . . . . . . . . . . . . . . . . . .
-14,4
-16,0
Ændring i gæld til medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
-18,8
-13,2
Optagelse af langfristede lån . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
130,7
17,0
Afdrag på langfristede lån . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
-5,4
-40,1
Afdrag på kortfristede lån . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
-205,6
-2,8
Betalt skat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
-
-
Pengestrøm fra finansieringsaktivitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
-113,5
-55,1
Årets ændring i likvide beholdninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
432,2
415,4
Likvider, primo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1.907,2
1.491,8
Likvider, ultimo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
2.339,4
1.907
1.907,
907,2
Likvide beholdninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
2.339,4
1.680,3
Kortfristede værdipapirer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
-
226,9
2.339,4
1.907,2
Likvide beholdninger, ultimo kan
specificeres således:
FDB

23
Pengestrømsopgørelse
Tilgang immaterielle anlægsaktiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
61
Noter
Noter
Note 1 – Segmentoplysning
Note 1 – Segmentoplysninger
Koncern
(mio. kr.)
Reklamebureau
FDB
Ejendomme
Kursus og
konferencecenter
Detail
Eliminering
Koncern i alt
2010
Nettoomsætning
203,1
34,3
114,7
38.264,9
25,9
-219,8
38.423,1
-138,6
-20,6
-
-29.180,0
-4,3
0,4
-29.343,1
Andre eksterne
omkostninger
-12,0
-42,7
-14,8
-3.967,5
-5,7
219,9
-3.822,8
Bruttoresultat
52,6
-29,0
99,9
5.117,4
15,9
0,5
5.257,2
Resultat af primær
drift
11,4
-61,2
79,7
443,5
3,7
-
477,1
Vareforbrug
2009
Nettoomsætning
Noter
62
233,0
37,6
97,2
36.860,1
27,0
-228,6
37.026,3
-169,5
-25,1
-
-28.132,0
-4,2
0,1
-28.330,7
Andre eksterne
omkostninger
-13,6
-31,1
-14,7
-3.872,0
-6,0
229,1
-3.708,3
Bruttoresultat
49,9
-18,6
82,5
4.856,1
16,8
0,6
4.987,3
Resultat af primær
drift
12,2
-47,9
72,0
266,2
4,1
-
306,6
Vareforbrug
FDB
Forenings-
(mio. kr.)
Medlemsvalgte
forhold og
og distrikter
medlemskab
Fælles
Ansvarlighed
Kommunikation
Ejendomsdrift
Administration
FDB i alt
201
20 10
Nettoomsætning
-
10,3
0,1
23,5
89,3
0,4
123,6
Vareforbrug
-
-
-0,2
-20,4
-
-
-20,6
Andre eksterne
omkostninger
-8,0
-3,7
-15,6
-11,1
-9,2
-4,4
-51,9
Bruttoresultat
-8,0
6,6
-15,7
-8,0
80,1
-4,0
51,1
-12,0
1,7
-19,3
-17,4
65,9
-14,3
4,7
Nettoomsætning
-
10,5
-
26,5
74,0
0,6
111,6
Vareforbrug
-
-0,1
-0,1
-24,8
-
-0,1
-25,1
Andre eksterne
omkostninger
-6,1
-1,8
-8,9
-11,2
-9,0
-3,2
-40,2
Bruttoresultat
-6,1
8,7
-9,0
-9,5
65,0
-2,7
46,3
-10,0
3,6
-11,3
-18,9
55,1
-11,3
7,2
Resultat af primær
drift
2009
2009
Resultat af primær
drift
FDB

24
Note 2 - Andre eksterne omkostninger
Note 2 - Andre eksterne omkostninger
Noter
FDB
(mio. kr.)
2010
(mio. kr.)
Note 2 - Andre. eksterne
Projektomkostninger
. . . . . . . . .omkostninger
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
2010
13,9
Markedsføring- & profilomkostninger
Projektomkostninger
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
(mio. kr.)
Foreningsomkostninger
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Markedsføring& profilomkostninger
9,1
13,9
2010
4,1
9,1
FDB
2009
FDB
2009
7,8
FDB
5,9
7,8
2009
3,3
5,9
7,8
9,5
3,3
Projektomkostninger
Ejendomsomkostninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Foreningsomkostninger
13,9
10,0
4,1
Markedsføring& profilomkostninger
Administrationsomkostninger
Ejendomsomkostninger
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
9,1
6,8
10,0
5,9
3,4
9,5
Foreningsomkostninger
It omkostninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Administrationsomkostninger
4,1
5,7
6,8
3,3
7,8
3,4
Ejendomsomkostninger
Eksterne
konsulenter
It
omkostninger.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
10,0
2,3
5,7
9,5
2,5
7,8
Administrationsomkostninger
Eksterne konsulenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
6,8
51,9
2,3
3,4
40,2
2,5
It omkostninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5,7
51,9
7,8
40,2
2,3
Eksterne konsulenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Koncern
(mio. kr.)
2010
2009
Koncern
2010
2009
2010
2,5
FDB
40,2
2009
FDB
2009
51,9
2010
(mio. kr.)
2010
Koncern
2009
2010
FDB
2009
1,5
2,5
0,1
-
1,5-
0,6
2,5
0,1-
0,3-
1,0-
1,5
0,6
-
0,3-
Revision,
Deloitte
. . . . . Grant
. . . .Thornton
. . . . . . . . .
Andre ydelser
end. revision,
Deloitte
1,5
1,0-
2,5
0,5
1,5
0,1-
0,4-
Revision,
Grantend
Thornton
. . . .Thornton
. . . . . . . . .
Andre ydelser
revision,. Grant
2,5-
0,6
5,1
0,5
0,1-
0,3
0,7
0,4
Andre ydelser end revision, Deloitte . . . . . . . .
1,0
2,5
1,5
5,1
0,1-
0,7-
Andre ydelser end revision, Grant Thornton . . . .
-
0,5
-
0,4
2,5
5,1
0,1
0,7
2010
Koncern
2009
Koncern
2010
I posten eksterne konsulentomkostninger indgår
til FDB’s generalforsamlingsvalgte
Ihonorar
posten eksterne
konsulentomkostninger indgår
(mio.
kr.)
revisorer:
honorar til FDB’s generalforsamlingsvalgte
Revision,
revisorer:Deloitte . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
I posten eksterne konsulentomkostninger indgår
Revision,
Thornton
Deloitte
. . . . . . . . . . . . . . . . . . .
honorar tilGrant
FDB’s
generalforsamlingsvalgte
revisorer:
Andre ydelser
revision,. Deloitte
Revision,
Grantend
Thornton
. . . . . . . . . . . . .
Note 3 – Personaleomkostninger
Note33– –Personaleomkostninger
Personaleomkostninger
Note
263,7
3.764,6
2010
110,2
263,7
2009
3.742,2
Koncern
225,1
3.742,2
2009
89,0
225,1
2,0
26,8
2010
0,6
2,0
FDB
2009
FDB
2009
25,1
FDB
1,8
25,1
2009
0,5
1,8
Lønninger
. . omkostninger
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Øvrige
personaleomkostninger
Andre sociale
3.764,6
114,9
110,2
3.742,2
142,5
89,0
26,8
1,9
0,6
25,1
1,3
0,5
Pensionsbidrag
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Øvrige personaleomkostninger
263,7
4.253,4
114,9
225,1
4.198,8
142,5
2,0
31,3
1,9
1,8
28,7
1,3
(mio. kr.)
(mio.
kr.)3 – Personaleomkostninger
Note
Lønninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
2010
3.764,6
Pensionsbidrag
Lønninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
(mio. kr.)
Andre
sociale omkostninger
Pensionsbidrag
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Andre sociale omkostninger . . . .
Gennemsnitligt antal medarbejdere
Øvrige personaleomkostninger . . .
Gennemsnitligt antal medarbejdere
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
2010
26,8
.
.
.
.
110,2
89,0
0,6
0,5
4.198,8
31,3
28,7
4.253,4
12.755
12.854
48
43
114,9
142,5
1,9
1,3
12.854
48
43
12.755
4.253,4
4.198,8
31,3
28,7
Heraf samlet vederlag og godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste til foreningens landsråd kr. 1,4 mio. (2009: kr. 1,4 mio.), direktion i
Gennemsnitligt
antal
medarbejdere
. . . . . . . kr. 2,5 mio. (2009:
12.755kr. 2,5 mio.), hvoraf
12.854
48 udgør kr. 1,0 mio.
43
FDB
3,5 mio.,
(2009:
3,5 mio.). og
honorar
Herafkr.
samlet
vederlag
ogkr.
godtgørelse
forbestyrelse
tabt arbejdsfortjeneste til foreningens
landsråd kr.formandens
1,4 mio. (2009:
kr. 1,4
mio.), direktion i
(2009:
kr.
1,0
mio.).
FDB kr. 3,5 mio., (2009: kr. 3,5 mio.) og bestyrelse kr. 2,5 mio. (2009: kr. 2,5 mio.), hvoraf formandens honorar udgør kr. 1,0 mio.
(2009: kr. 1,0 mio.).
Heraf samlet vederlag og godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste til foreningens landsråd kr. 1,4 mio. (2009: kr. 1,4 mio.), direktion i
FDB kr. 3,5 mio., (2009: kr. 3,5 mio.) og bestyrelse kr. 2,5 mio. (2009: kr. 2,5 mio.), hvoraf formandens honorar udgør kr. 1,0 mio.
Note 4 – AfAf- og nedskrivninger
(2009: kr. 1,0 mio.).
Note 4 – AfAf- og nedskrivninger
Koncern
FDB
(mio. kr.)
2010
2009
2010
2009
Koncern
FDB
(mio.
kr.)4 – AfNote
Af- og nedskrivninger
Immaterielle anlægsaktiver . . . . . . . . . . . . .
Note 4 – Af- og nedskrivninger
2010
22,5
Materielle anlægsaktiver
. . . . . . . . . . . . . .
Immaterielle
anlægsaktiver
(mio. kr.)
Af- og nedskrivninger
* . . . . . . . . . . . . . . .
Materielle
anlægsaktiver
504,2
22,5
2010
526,7
504,2
2009
7,2
Koncern
474,7
7,2
2009
481,9
474,7
2010
15,12010
15,1
2009
0,1
FDB
10,3
0,1
2009
10,4
10,3
Immaterielle
anlægsaktiver
22,5
7,2
0,1
Afog nedskrivninger
* . . . . . . . . . . . . . . .
526,7
481,9
15,110,4
* Systematisk indtægtsførsel af negativ goodwill, kr. 7,8 mio, indregnes i koncernregnskabet i forbindelse med afskrivninger på
Materielle anlægsaktiver . . . . . . . . . . . . . .
504,2
474,7
15,1
10,3
ejendomme
eller
ved afståelseaf(2009:
kr. 14,5
mio.).kr. 7,8 mio, indregnes i koncernregnskabet i forbindelse med afskrivninger på
* Systematisk
indtægtsførsel
negativ
goodwill,
481,9
15,1
10,4
Af- og nedskrivninger * . . . . . . . . . . . . . . .
526,7
ejendomme eller ved afståelse (2009: kr. 14,5 mio.).
* Systematisk indtægtsførsel af negativ goodwill, kr. 7,8 mio, indregnes i koncernregnskabet i forbindelse med afskrivninger på
ejendomme eller ved afståelse (2009: kr. 14,5 mio.).
FDB
FDB

25
25
63
Noter
Note 2 – Andre eksterne omkostninger
Noter
Noter
Noter
Note 5 – Kapitalandele i tilknyttede virksomheder
Note 5 - Kapitalandele i tilknyttede virksomheder
Noter
FDB
(mio. kr.)
Note
5 - Kapitalandele i tilknyttede virksomheder
Kostpris 1. januar 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . .
638,3
Årets kr.)
afgang. . . . . . . . . .
(mio.
Kostpris 31. december 2010 .
Kostpris 1. januar 2010 . . . .
Opskrivninger
Årets
afgang. .1.. januar
. . . . 2010
. . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
.
.
..
.
.
..
.
.
..
.
.
..
.
.
..
.
.
..
.
.
..
.
.
..
.
.
..
.
.
..
.
.
..
.
.
..
.
.
..
.
.
..
.
.
..
.
.
..
.
.
..
.
.
..
.
.
..
.
.
..
.
.
..
.
.
..
.
.
..
.
.
..
.
.
..
.
.
..
.
.
..
.
.
..
.
.
..
.
.
..
.
.
..
.
.
..
.
.
..
.
.
..
.
.
..
.
.
..
.
.
..
.
.
..
.
.
..
.
.
..
.
.
..
.
.
..
.
.
..
.
.
..
.
.
..
.
.
..
.
.
..
FDB638,3
638,3
1.663,0-
Årets resultat
(overskud)
. ..
Kostpris
31. december
2010
Udbytte . . . . . . . . . . . .
Opskrivninger
1. januar
Øvrige reguleringer
. . . 2010
. . .
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
291,5
638,3
-11,0
1.663,0-
Årets
resultat (overskud)
. . .2010
. . .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
Nedskrivninger
31. december
Udbytte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Øvrige
reguleringer
. . . .2010
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Nedskrivninger
1. januar
617,4-
Nedskrivninger
31. december
Årets resultat (underskud)
. . .2010
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1.943,5-
Årets afgang. . . . . . . . . . . . . .
Nedskrivninger
1. januar
Øvrige reguleringer
. . . .2010
. . .. .. .. ..
Årets
resultat
(underskud)
.
. .2010
. . ..
Nedskrivninger 31. december
Noter
64
291,5
1.943,5
-11,0
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
.
..
..
617,4
-51,9
565,5-
Årets afgang. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Regnskabsmæssig
Øvrige
reguleringerværdi
. . . . 31.
. . december
. . . . . . 2010
. . . .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
2.016,3
-51,9
Nedskrivninger 31. december 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
565,5
Regnskabsmæssig værdi 31. december 2010 Hjem. . . . . . . . . . . . .Ejer. . . . . . . . .Selskabs. . . . . . . . . . . . . Egen. . .
Navn
sted
andel
kapital
kapital
(mio. kr.)
(mio. kr.)
Årets
2.016,3
resultat
(mio. kr.)
Holdingselskabet af 4/7 2008 A/S * .
København
Hjemsted
Middelfart
100%
Ejerandel
100%
Investeringsaktieselskabet
Holdingselskabet
National A/S . . .af. 4/7
. . 2008
. . . A/S
. . *. .
0,5
Selskabskapital
1,0
(mio. kr.)
1.974,9
Egenkapital
20,2
(mio. kr.)
280,4
Årets
resultat
2,1
(mio. kr.)
København
100%
0,5
2,0
1.974,9
21,2
280,4
9,0
Severin A/S . . . . . . . . . . . . . .
Middelfart
100%
1,0
20,2
2.016,3
2,1
291,5
Investeringsaktieselskabet
* Årets resultat
National
A/S . og
. . egenkapital
. . . . . . . efter
. . . koncerninterne
København reguleringer. 100%
2,0
Navn
Severin A/S . . . . . . . . . . . . . .
21,2
9,0
2.016,3
291,5
6 - Kapitalandele
associerede
virksomheder
*Note
Årets resultat
og egenkapital efter ikoncerninterne
reguleringer.
(mio. kr.)
Koncern
Note66- –Kapitalandele
Kapitalandele
i associerede
virksomheder
Note
i associerede
virksomheder
Kostpris 1. januar 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Årets
tilgang . . . . . . . . .
(mio. kr.)
Årets afgang. . . . . . . . . .
Kostpris 31.
1. januar
2010 2010
. . . ..
Kostpris
december
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . .
.. .. .. ..
Årets tilgang . . . . . . . . . . . . .
. . . .
.. .. .. ..
. . . .
. . . .
.. .. .. ..
. . . .
. . . .
.. .. .. ..
. . . .
. . . .
.. .. .. ..
. . . .
. . . .
.. .. .. ..
. . . .
. . . .
.. .. .. ..
. . . .
. . . .
.. .. .. ..
. . . .
. . . .
.. .. .. ..
. . . .
. . . .
.. .. .. ..
. . . .
. . . .
.. .. .. ..
. . . .
. . .
.. .. ..
. . .
Årets afgang. . . 1.. januar
. . . . 2010
. . .
Værdiregulering
Kostpris
31. december
Årets
resultat.
. . . . .2010
. . .. ..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
..
211,8
0,3
Koncern
211,8
212,1
0,3
..
..
-174,5212,1
-0,9
Værdiregulering 31. december 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Værdiregulering 1. januar 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
-175,4
-174,5
Årets resultat. . . værdi
. . . . 31.
. . december
. . . . . . 2010
. . . .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
Regnskabsmæssig
Værdiregulering 31. december 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
-0,9
36,7
-175,4
Coop Danmark A/S’s ejerandel i Coop Trading A/S med hjemsted i Albertslund udgør 25,0%. Selskabskapitalen udgør kr. 144,0 mio.
Regnskabsmæssig værdi 31. december 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
36,7
Coop Danmark A/S’s ejerandel i Coop Trading A/S med hjemsted i Albertslund udgør 25,0%. Selskabskapitalen udgør kr. 144,0 mio.
FDB

26

Noter
Note 7 – Øvrige indtægter, netto
Note 7 – Øvrige indtægter, netto
2010
Note 7 – Øvrige indtægter, netto
Reguleringer til afståelsessummer* . . . . . . . .
-
Tab ved afståelse af
(mio.
kr.)7 – Øvrige indtægter, netto
Note
dattervirksomhed
. . . . . . . . . . . . . . . . . . .
2010
-
Indtægt i forbindelse
med momssag .. .. .. .. .. .. .. ..
Reguleringer
til afståelsessummer*
Note
(mio.
kr.)7 – Øvrige indtægter, netto
Tab ved afståelse af
3,72010
3,7
dattervirksomhed
. . . . . . . . . . . .. .. .. .. .. .. .. ..
Reguleringer
til afståelsessummer*
(mio. kr.)
2010-* Reguleringer vedrørende afståelse af Merlin og Coop Norden AB.
Indtægt
i
forbindelse
med
momssag
.
.
.
.
.
.
.
.
3,7
Tab ved afståelse af
Reguleringer til afståelsessummer* . . . . . . . .
3,7-dattervirksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Tab
ved
afståelse
af
Note i8forbindelse
- Finansielle
indtægter
Indtægt
med momssag
. . . . . . . .
3,7
* Reguleringer vedrørende
dattervirksomhed
. . . . . . afståelse
. . . . . .af. Merlin
. . . . og
. .Coop Norden AB.
3,7
Indtægt
3,7
(mio.
kr.)i forbindelse med momssag . . . . . . . .
2010
Note 8 – Finansielle indtægter
*Note
Reguleringer
vedrørende afståelse
af Merlin og Coop Norden AB. 3,7
8 - Finansielle
indtægter
Renter fra tilknyttede virksomheder . . . . . . . .
Bankrenter
og øvrige
renteindtægter
. . . . og
. .Coop Norden AB. 35,9
* Reguleringer
vedrørende
afståelse af. Merlin
(mio.
kr.)8 - Finansielle indtægter
2010
Note
Kursgevinster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
0,1
Finansielle
indtægter virksomheder
. . . . . . . . .. .. .. .. .. .. .. ..
Renter
fra tilknyttede
Note
(mio.
kr.)8 - Finansielle indtægter
Bankrenter og øvrige renteindtægter . . . . . . .
36,02010
35,9
Kursgevinster
. . . . .virksomheder
. . . . . . . . .. .. .. .. .. .. .. ..
Renter
fra tilknyttede
(mio.
kr.)
Finansielle
indtægter
. . . . . .omkostninger
. . . .. .. .. .. .. .. ..
Bankrenter
øvrige renteindtægter
Note 9 -ogFinansielle
Renter fra tilknyttede virksomheder . . . . . . . .
Kursgevinster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Bankrenter og øvrige renteindtægter . . . . . . .
(mio. kr.) indtægter . . . . . . . . . . . . . . . .
Finansielle
Kursgevinster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Note
9 - Finansielle
omkostninger
Renter af ansvarlig
lånekapital
Finansielle
indtægter
. . . . . .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
0,12010
36,0
35,9
0,1
35,9
2010
36,0
0,1
36,0-
Renter til tilknyttede virksomheder . . . . . . . .
(mio.
kr.) - Finansielle omkostninger
Note
Renter af9bankog prioritetsgæld . . . . . . . . .
Note 9 – Finansielle omkostninger
2010
131,9
Kurstabaf.ansvarlig
. . . . . lånekapital
. . . . . . . .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
Renter
Note
9 - Finansielle
omkostninger
(mio.
kr.)
Finansielle
omkostninger
. . . . . . .. .. .. .. .. .. .. ..
Renter
til tilknyttede
virksomheder
4,92010
136,8-
Renter
af ansvarlig
bank- og prioritetsgæld
Renter
af
lånekapital . . ..
(mio.
kr.)
Kurstabtil.tilknyttede
. . . . . . virksomheder
. . . . . . . . .
Renter
Renter
af ansvarlig
lånekapital
Finansielle
omkostninger
. . . .. .. ...
Renter
af
bankog
prioritetsgæld
Note 10 - Årets skat
Renter til tilknyttede virksomheder
Kurstab . . . . . . . . . . . . . . . .
Renter af bank- og prioritetsgæld .
(mio.
kr.) omkostninger . . . . . .
Finansielle
Kurstab . . . . . . . . . . . . . . . .
Note
10skat
- Årets
skat
Regulering
tidligere år. .. .. .. .. ..
Finansielle omkostninger
..
..
.
..
.
.
.
.
.
..
131,9
20104,9136,8131,9
4,9
131,9
2010
136,8
4,9
-4,0
136,8
Skat af årets resultat . . . . . . . . . . . . . . . . .
(mio.
kr.)10 - Årets skat
Note
Regulering
udskudt skat . . . . . . . . . . . . . . .
..
..
.
..
.
.
.
.
.
..
..
..
.
..
.
.
.
.
.
..
..
..
.
..
.
.
.
.
.
..
..
..
.
..
.
.
.
.
.
..
2010
-
FDB
2009
Noter
9,1
FDB
Noter
2009
-2,2
Koncern
9,12009
6,9
Koncern
-2,2
9,1
2009
9,1
6,9
-2,2
3,72010
3,7
2010-3,7
3,7--
FDB
9,12009
6,9
FDB
-2,2
9,1
2009
9,1
6,9
-2,2
-2,2
Koncern
6,9
2009-
3,7
3,7
3,7
2010
-2,2
FDB
6,9
2009-
6,9
Koncern
33,7
2009
0,2
3,7
10,3
6,9
8,6
FDB
13,9
2009
0,2
7,1
2010
0,1
17,5
10,3
2010
7,1
-2010
36,4
0,1
36,32010
0,136,4
36,3
0,1
36,3
2010
36,4
-0,5
36,4
-93,9
2010
-6,9
7,3
Koncern
2,6
2009
155,7Koncern
145,8
2,6
2009
7,32,6
155,7
145,8
7,3
Koncern
145,8
2009
155,7
7,3
0,4
155,7
Koncern
-35,9
2009
-6,8
2010
8,8
0,2
FDB
2,6
2009
34,6
0,7
FDB
31,1
2,6
2009
0,2
0,7
2,6
34,6
31,1
0,7
0,2
FDB
31,1
2009
34,6
0,2
34,6FDB
6,9
2009
-6,6
-4,0
2010
14,6
-93,9
-90,2
-6,9
-4,0
2010
Koncern
0,4
2009
18,9
-35,9
Koncern
-23,4
-6,8
0,4
2009
-0,5
20108,3
8,8
-0,5
2010
FDB20096,9
FDB
0,3
-6,6
2009-
.
...
.
-93,9
-4,0
14,6
-6,9
-100,8
-90,2
-35,9
0,4
18,9
-6,8
-42,7
-23,4
-0,58,8
8,8
8,3
6,9
-6,60,3
0,3
. . . .
. . . .
14,6
14,6
-90,2
-90,2
18,9
18,9
-23,4
-23,4
8,3
8,3
0,3
0,3
..
..
.
..
.
.
.
.
.
..
..
..
.
..
.
.
.
.
.
..
..
..
.
..
.
.
.
.
.
..
Note 10 – Årets skat
FDB
2010
33,9Koncern
2009
33,7
Koncern
0,22009
33,9
33,7
0,2
Koncern
33,7
2009
33,9
0,2
2,6
33,9
Koncern2009
145,8
Regulering
udskudt
skat
Regulering af
skat
tidligere
årvedr.
. . . koncern. . . . . . . . . .
Note
Årets
skat
(mio.
kr.)10af-ejendomme
opskrivning
(indtægt)
Skat af årets resultat . . . . . . . . . .. .. .. .. .. .. .. ..
Regulering
skat .år. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
Regulering
skat tidligere
(mio.
kr.) udskudt
Regulering
af
udskudt
Skat af årets resultat . skat
. . . vedr.
. . . koncern. . . . . .
Regulering
udskudt
skat
tidligere
år . . . .
opskrivningudskudt
af ejendomme
Regulering
skat . .(indtægt)
. . . . . .. .. .. ..
Årets regulering af udskudt skat . . . . . .
Regulering af udskudt skat vedr. koncernRegulering af udskudt skat vedr. koncernopskrivning af ejendomme (indtægt) . . . .
opskrivning af ejendomme (indtægt) . . . .
9,1
Koncern
2009
-2,2
Noter
.. .. .. ..
.
...
.
.
...
.
.
...
.
0,1
10,3
2010
17,5
7,1
10,3
0,1
7,1
2010
17,5
0,1
17,50,1
2010
36,3
22,7
FDB
8,6
2009
13,9
FDB
0,2
8,6
2009
22,7
13,9
8,6
0,2
FDB
13,9
2009
22,7
0,2
2,6
22,7
FDB
0,7
2009
31,1

27
65
Noter
(mio. kr.)
Koncern
2009
Noter
Note 11 – Immaterielle anlægsaktiver
Note 11 - Immaterielle anlægsaktiver
Goodwill
Software
Koncern
Lejerettigheder
Kostpris 1. januar 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
-
78,7
32,8
Årets tilgang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4,7
14,0
6,4
Årets afgang. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
-
-8,6
-5,6
Kostpris 31. december 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4,7
84,1
33,6
Af- og nedskrivninger pr. 1. januar 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . .
-
64,9
18,8
Tilbageførsel af af- og nedskrivninger vedrørende årets afgang . . . . .
-
-8,6
-5,6
Årets af- og nedskrivninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
0,3
17,1
5,1
Af- og nedskrivninger pr. 31. december 2010 . . . . . . . . . . . . . . .
0,3
73,4
18,3
Regnskabsmæssig værdi pr. 31. december 2010 . . . . . . . . . . . . .
4,4
10,7
15,3
(mio. kr.)
(mio. kr.)
Noter
66
FDB
Software
Kostpris 1. januar 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
0,9
Tilgang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
-
Kostpris 31. december 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
0,9
Af- og nedskrivninger pr. 1. januar 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
0,9
Årets af- og nedskrivninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
-
Af- og nedskrivninger pr. 31. december 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
0,9
Regnskabsmæssig værdi pr. 31. december 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
0,0
FDB
28

Noter
Note 12 – Materielle anlægsaktiver
Note 12 - Materielle anlægsaktiver
Kostpris pr. 1. januar 2010 . . . . . . . . . . . . . . .
Grunde &
bygninger
Investering
i lejemål
7.460,9
541,2
2.518,4
Koncern
Aktiver
under
opførelse
436,2
Ejendomme tidligere klassificeret som
omsætningsaktiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
56,5
-
-
-
Overført fra aktiver under opførelse . . . . . . . . .
418,5
44,6
56,7
-519,8
Tilgang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
35,0
23,5
313,5
393,7
Afgang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
-12,0
-67,4
-160,2
-
Kostpris pr. 31. december 2010 . . . . . . . . . . . .
7.958,9
541,9
2.728,4
310,1
Af- og nedskrivninger pr. 1. januar 2010 . . . . . . .
2.764,1
392,6
1.320,3
-
Regulering af primo . . . . . . . . . . . . . . . . . .
-
-
0,8
-
Ejendomme tidligere klassificeret som
omsætningsaktiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
30,6
-
-
-
Årets af- og nedskrivninger . . . . . . . . . . . . . .
153,0
41,3
317,7
-
Tilbageførsel af af- og nedskrivninger
vedrørende årets afgang . . . . . . . . . . . . . . .
-5,0
-62,6
-148,3
-
Af- og nedskrivninger pr. 31. december 2010 . . . .
2.942,7
371,3
1.490,5
-
Regnskabsmæssig
værdi pr. 31. december 2010 . . . . . . . . . . . . .
5.016,2
170,6
1.237,9
310,1
I den regnskabsmæssige værdi af ”Andre anlæg, driftsmateriel og inventar” indgår der i 2010 ikke indregnede leasingaktiver.
(2009: kr. 5,2 mio.)
(mio. kr.)
Grunde &
bygninger
Investering
i lejemål
Andre anlæg,
driftsmateriel
og inventar
FDB
Aktiver
under
opførelse
Kostpris pr. 1. januar 2010 . . . . . . . . . . . . . . .
891,4
-
7,2
267,3
Overført fra aktiver under opførelse . . . . . . . . .
292,4
-
-
-292,4
Tilgang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
-
-
0,4
47,2
Afgang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
-
-
-
-
Kostpris pr. 31. december 2010 . . . . . . . . . . . .
1.183,8
-
7,6
22,1
Af- og nedskrivninger pr. 1. januar 2010 . . . . . . .
163,1
-
6,6
-
Årets af- og nedskrivninger . . . . . . . . . . . . . .
14,6
-
0,5
-
Tilbageførsel af af- og nedskrivninger
vedrørende årets afgang . . . . . . . . . . . . . . .
-
-
-
-
Af- og nedskrivninger pr. 31. december 2010 . . . .
177,7
-
7,1
-
Regnskabsmæssig
værdi pr. 31. december 2010 . . . . . . . . . . . . .
1.006,1
-
0,5
22,1
FDB

29
67
Noter
(mio. kr.)
Andre anlæg,
driftsmateriel
og inventar
Noter
Note 13 – Andre værdipapirer
Note 13 - Andre værdipapirer
Noter
(mio. kr.)
Koncern
Note
Andre
Kostpris 13
pr. 1.- januar
2010værdipapirer
. . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
11,0
1,0
Tilgang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
(mio. kr.)
Afgang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
3,8
Koncern
-0,2
Noter-
14,6
11,0
1,0
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
3,8
3,2
Koncern
-0,2
0,6
14,6
11,0-
-0,2
FDB1,0
1,0-
Tilgang . . . . . . . pr.
. . 1.
. januar
. december
. . . .2010
. . 2010
31.
Værdireguleringer
.. .. .. .. .. .. ..
Afgangopskrivning
. . . . . . . .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
Årets
Regnskabsmæssig værdi pr. 31. december 2010
Kostpris pr. 31.. december
Nedskrivning
. . . . . . 2010
. . . .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
..
..
.
..
..
..
.
..
..
..
.
..
..
..
.
..
..
..
.
..
..
..
.
..
..
..
.
..
..
..
.
..
..
..
.
..
..
..
.
..
..
..
.
..
..
..
.
..
..
..
.
..
..
..
.
..
..
..
.
..
..
..
.
..
..
..
.
..
..
..
.
..
..
..
.
..
..
..
.
..
..
..
.
..
..
..
.
..
..
..
.
..
..
..
.
..
3,8
3,2
-0,2
0,6
18,4
14,6-
-0,2-0,8
1,0-
Værdireguleringer pr. 31. december 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Værdireguleringer pr. 1. januar 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
3,8
3,2
-0,2
-0,2
*)
Årets opskrivning
. . . . pr.
. . 31.
. . december
. . . .arbejder
. . 2010
. . . .. .. .. for
.. .. .. .. .. .. .. ..
Note
14 - Igangværende
Regnskabsmæssig
værdi
.. .. .. fremmed
.. .. .. .. .. .. .. .. .. regning
..
Nedskrivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
0,6
18,4
-
Værdireguleringer
pr. 31. december 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
(mio.
kr.)
3,8
2010
0,8Koncern
-0,2
2009
Tilgang . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Værdireguleringer pr. 1. januar 2010 .
(mio.
kr.)
Afgang
. . . . . . . . . . . . . . . . . .
Årets opskrivning . . . . . . . . . . .
Kostpris pr. 31. december 2010 . . . .
Kostpris
pr. 1. .januar
Nedskrivning
. . . .2010
. . . . . . . . .
Noter
FDB
-
.
.
.
.
.
.
december
2010
Kostpris 13
pr. 31.
1.- januar
2010værdipapirer
. . . . . . . . . . . . .
Note
Andre
68
FDB
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Note 14 – Igangværende arbejder for fremmed regning *)
Note 14 - Igangværende arbejder for fremmed regning
*)
Regnskabsmæssig
værdi
pr. 31. december
Værdi
af igangværende
arbejder
. . . . . . 2010
. . . .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
18,4
10,8
- acontofaktureret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
(mio. kr.)
Medtaget
under
modtagne forudbetalinger
. . . . . . . . . fremmed
. . . . . . . . . . . . . . . . .*).
Note
- Igangværende
Værdi af 14
igangværende
arbejder . . . .arbejder
. . . . . . . . for
. . . . . . . . . . . . regning
. . . . . . . . .
Igangværende
arbejder,
- acontofaktureret
. . . netto
. . . . .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
-9,8
2010
1,0
4,9
10,8
5,9
-9,8
0,8
9,0
Koncern
-9,0
2009
3,4
9,0
3,4
-9,0
Koncern
(mio. kr.)
*) Vedrører Republica A/S
Medtaget under modtagne forudbetalinger
Værdi af igangværende arbejder . . . . . .
Igangværende arbejder, netto . . . . . . .
- acontofaktureret . . . . . . . . . . . . . .
.
.
.
.
2010
1,0
4,9
10,8
5,9
-9,8
20093,4
9,0
3,4
-9,0
*) Vedrører
A/S bestemt til salg
Note
15Republica
– Aktiver
Medtaget under modtagne forudbetalinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1,0
4,9
3,4
Igangværende arbejder, netto . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Aktiver bestemt til salg omhandler ejendomme, der forventes afhændet inden 12 måneder.
5,9
3,4
Note
15Republica
– Aktiver
*)
Vedrører
A/S
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
bestemt til salg
Aktiver bestemt til salg omhandler ejendomme, der forventes afhændet inden 12 måneder.
Note1515– –Aktiver
Aktiver
bestemt
til
Note
bestemt
til salg
salg
Aktiver bestemt til salg omhandler ejendomme, der forventes afhændet inden 12 måneder.
FDB

30

Noter
Note 16 – Udskudt skat (-aktiv / +passiv)
Noter
Note 16 – Udskudt skat ( -aktiv / +passiv
+passiv)
passiv)
Udskudt skat pr. 1. januar . . . . . . . . . . . . . .
(mio.
kr.)16 – Udskudt skat ( - aktiv /
Note
Regulering udskudt skat primo . . . . . . . . . . .
Udskudt iskat
pr. 1. januar . . . . . . . . . . . . . .
Anvendt
sambeskatning
Note
16
–
Udskudt
(mio.
kr.)
skat primoskat
. . . . (.- aktiv
. . . . . /.
Regulering udskudt
skat,
Anvendt i sambeskatning
ejendomsopskrivning
. . . . . . . . . . . . .
Udskudt skat pr. 1. januar . . . . . . . . . .
Regulering
udskudt skat, på egenkapital .
Skat
af
værdireguleringer
(mio.
kr.)
Regulering udskudt skat primo . . . . . . .
ejendomsopskrivning
. . . . skat
. . . . . . . . .
Årets
regulering af udskudt
Anvendt iskat
sambeskatning
Udskudt
pr. 1. januar .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
Skat af værdireguleringer
på egenkapital
Udskudt
skat pr. 31. december
. . . . . . .
Regulering udskudt
udskudt skat,
Regulering
skat primo . . . . . . .
Årets regulering af udskudt skat . . . . . .
ejendomsopskrivning
. . . .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
Anvendt
iskat
sambeskatning
Udskudt
Skatteværdi
afvedrører:
årets underskud/overskud .
Skat
af værdireguleringer
på egenkapital .
Regulering
udskudt
skat,
Immaterielle
. . .. .. .. .. .. .. ..
Udskudt skat anlægsaktiver
pr. 31. december
Årets
regulering
af
udskudt
. . . . . .
ejendomsopskrivning
. . . .. skat
Materielle
anlægsaktiver
.. .. .. .. .. .. .. .. ..
Skatteværdi
af
årets
underskud/overskud
.
Skat af værdireguleringer
Udskudt
skat vedrører:
Omsætningsaktiver
. . . . på
. . egenkapital
. . . . . . . ..
Udskudt
skat pr. af
31.udskudt
december
. . . . . . .
Årets
regulering
Immaterielle
anlægsaktiver
Finansielle
instrumenter
. . skat
. . . .. .. .. .. .. ..
Skatteværdi
af.årets
Materielle
anlægsaktiver
Forpligtelser
. . . underskud/overskud
. . . . . . . . . . . . ..
Udskudt skat vedrører:
.
.
.
.
.
..
.
.
.
..
.
.
..
..
.
...
.
..
..
.
.
.
.
.
..
.
.
.
..
.
.
..
..
.
...
.
..
..
.
.
.
.
.
..
.
.
.
..
.
.
..
..
.
...
.
..
..
Koncern
FDB
2010
2009
2010
Noter
2009
+passiv
+passiv)
passiv)
228,7
2010
-3,1
8,0
2010
0,5
Noter
2009
+passiv
+passiv)
passiv)
228,72010
-16,6
Koncern
202,9
2009
-2,3
Koncern
202,9-
.
.
.
.
.
..
.
.
.
..
.
.
..
..
.
...
.
..
..
Udskudt skat pr. 31.. december
Omsætningsaktiver
. . skattemæssige
. . . . .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
Fremførselsberettigede
Immaterielle anlægsaktiver . . . . . . . . . . . . .
Finansielle.instrumenter
underskud
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Materielle
anlægsaktiver
Udskudt
skat
vedrører: . . . . . . . . . . . . . .
Forpligtelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Omsætningsaktiver
. . . . . .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
Immaterielle anlægsaktiver
Fremførselsberettigede skattemæssige
Finansielleanlægsaktiver
instrumenter. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
Materielle
underskud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Forpligtelser
. . . .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
Omsætningsaktiver
Note
17
Andreskattemæssige
Fremførselsberettigede
Finansielle instrumenter
. hensatte
. . . . . . . . .forpligtelser
. . . . .
2009
-2,3
FDB
9,6
8,0
5,5
2010
0,5
1,2
FDB
9,62009
1,2
5,58,0
-5,7
2010
0,5
-8,85,5
8,0
-5,7
-0,5
0,5
-8,8
5,5-5,7
-0,5
-8,8
33,9-5,7--0,5
-8,8
33,9--
FDB9,6
-2,5
2009
1,2
-0,39,6-2,5
8,0
1,2
6,6
--6,9
-2,5
8,06,6
38,0-6,9
-2,5
-1,3
8,0
6,6
-6,938,0
35,5
-14,6
228,7
11,6
2010
-16,6
-14,6
100,8
35,5
228,7
11,6
323,4
-16,6
24,5
-14,6
35,5
19,2
11,6
-3,3
288,3
24,5
-14,6
542,4
19,2
11,6
0,4
288,3
24,5
-3,3
7,8
-18,9Koncern
202,9
4,3
2009
-2,3
-18,9
42,7
202,94,3
228,7
-2,3
6,8
-18,935,9
4,3
0,3
228,7
6,8
-18,9
522,6
35,9
4,3
-1,2
228,7
6,8
0,3
-0,3
19,2
542,4
-48,2
288,3
0,4
-3,3
7,8
-175,7
542,4
-48,2
323,4
0,4
-3,3
7,8
542,4
-210,8
-48,2
0,4
288,3
7,8
-210,8
-48,2
35,9
522,6
-43,8
228,7
-1,2
0,3
-0,3
-248,9
522,6
-43,8
228,7
-1,2
0,3
-0,3
522,6
-248,9
-43,8
-1,2
228,7
-0,3
-248,9
-43,8
-0,5-34,433,9
-0,5-33,9-34,4
--0,5
-34,4-
8,0
-1,3
-28,738,0
8,0-1,338,0-28,7
-1,38,0
-28,7-
-210,8
-248,9
-34,4
-28,7
underskud
. . .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
Forpligtelser
288,3
228,7renoveringer og-0,5
8,0
Andre
hensatte
forpligtelser
vedrører hensættelser til retssager,
retlige forpligtelser,
lukninger af butikker,
Fremførselsberettigede
skattemæssige
Note 17 – Andre hensatte forpligtelser
Note
17. .-samt
fratrædelser
underskud
. Andre
. . huslejereguleringer.
. . . . hensatte
. . . . . . . . .forpligtelser
. . . . .
288,3
228,7
-0,5
8,0
Andre
hensatte
forpligtelser
vedrører
hensættelser
til
retssager,
retlige
forpligtelser,
renoveringer
og
lukninger
af
butikker,
Note 17 - Andre hensatte forpligtelser
fratrædelser samt huslejereguleringer.
Note
18 – Langfristede gældsforpligtelser
Notehensatte
17 - Andre
hensatte
forpligtelser
Andre
forpligtelser
vedrører hensættelser
til retssager,
retlige forpligtelser, renoveringer og lukninger af butikker,
fratrædelser
samt huslejereguleringer.
Langfristede gældsforpligtelser
i FDB udgør kr. 821,9 mio., hvoraf kr. 791,6 mio. forfalder efter mere end 5 år.
Note
18 –gældsforpligtelser
Langfristede
gældsforpligtelser
Langfristede
i koncernen
udgør kr. 2.524,7
mio., hvoraf
kr.forpligtelser,
2.458,9 mio. forfalder
efter mere
end 5 år. af butikker,
Andre
hensatte
forpligtelser vedrører
hensættelser
til retssager,
retlige
renoveringer
og lukninger
fratrædelser samt huslejereguleringer.
Langfristede
i FDBgældsforpligtelser
udgør kr. 821,9 mio., hvoraf kr. 791,6 mio. forfalder efter mere end 5 år.
Note
18 –gældsforpligtelser
Langfristede
Note 18 – Langfristede gældsforpligtelser
Langfristede gældsforpligtelser i koncernen udgør kr. 2.524,7 mio., hvoraf kr. 2.458,9 mio. forfalder efter mere end 5 år.
Note
19 – Negativ goodwill
Note
18 –gældsforpligtelser
Langfristede
Langfristede
i FDBgældsforpligtelser
udgør kr. 821,9 mio., hvoraf kr. 791,6 mio. forfalder efter mere end 5 år.
Langfristede
gældsforpligtelser
i koncernen
udgørkostprisen
kr. 2.524,7 på
mio.,
hvoraf
kr. 2.458,9
mio.
efter mere
5 år.
Negativ goodwill
vedrører negativ
forskel mellem
Coop
Danmark
A/S og
denforfalder
omvurderede
værdiend
af de
identificerede
Note
19 på
–gældsforpligtelser
Negativ goodwill
nettoaktiver
overtagelsestidspunktet
ultimo
goodwill
henføres
ejendomme
Langfristede
i FDB udgør
kr.2007.
821,9Negativ
mio., hvoraf
kr. 791,6
mio. primært
forfaldertil
efter
mere endsamt
5 år.udskudt skat heraf og
indtægtsføres
systematisk over den
vejede gennemsnitlige
levetid
disse.kr. 2.458,9 mio. forfalder efter mere end 5 år.
Langfristede gældsforpligtelser
i koncernen
udgør kr. 2.524,7
mio.,afhvoraf
Negativ
goodwill
vedrører
negativ
forskel
mellem
kostprisen
på
Coop
Danmark A/S og den omvurderede værdi af de identificerede
Note 19 – Negativ goodwill
nettoaktiver på overtagelsestidspunktet ultimo 2007. Negativ goodwill henføres primært til ejendomme samt udskudt skat heraf og
Note 19 – Negativ goodwill
indtægtsføres systematisk over den vejede gennemsnitlige levetid af disse.
Note
19 – Negativ
goodwill
Negativ goodwill
vedrører negativ
forskel mellem kostprisen på Coop Danmark A/S og den omvurderede værdi af de identificerede
nettoaktiver på overtagelsestidspunktet ultimo 2007. Negativ goodwill henføres primært til ejendomme samt udskudt skat heraf og
indtægtsføres
systematisk
over den
vejedemellem
gennemsnitlige
levetid
af disse.
Negativ goodwill
vedrører negativ
forskel
kostprisen
på Coop
Danmark A/S og den omvurderede værdi af de identificerede
nettoaktiver på overtagelsestidspunktet ultimo 2007. Negativ goodwill henføres primært til ejendomme samt udskudt skat heraf og
indtægtsføres systematisk over den vejede gennemsnitlige levetid af disse.
FDB

31

69
Noter
Note
+passiv)
passiv)
(mio.
kr.)16 – Udskudt skat ( - aktiv / +passiv
Noter
Noter
Note
eventualaktiver
og sikkerhedsstillelser
Note20
20- –Eventualforpligtelser,
Eventualforpligtelser,
eventualaktiver
og sikkerhedsstillelser
Note 20 - Eventualforpligtelser, eventualaktiver og sikkerhedsstillelser
FDB
Eventualforpligtelser
FDB
FDB er moms- og kildeskattemæssigt fællesregistreret med de hel-ejede koncernselskaber, hvorfor der er solidarisk hæftelse for
Eventualforpligtelser
betaling af moms og kildeskat.
FDB er moms- og kildeskattemæssigt fællesregistreret med de hel-ejede koncernselskaber, hvorfor der er solidarisk hæftelse for
betaling af moms og kildeskat.
Fra og med 2005 er FDB og datterselskaber underlagt tvungen sambeskatning, herunder sambeskatning med øvrige danske
koncernselskaber. FDB er udpeget som administrationsselskab i sambeskatningen. Selskaberne i sambeskatningen er individuelt
Fra og med 2005 er FDB og datterselskaber underlagt tvungen sambeskatning, herunder sambeskatning med øvrige danske
ansvarlige for betalingen af egne selskabskatter, indtil disse er afregnet til FDB, hvorefter FDB hæfter for de samlede skatter i
koncernselskaber. FDB er udpeget som administrationsselskab i sambeskatningen. Selskaberne i sambeskatningen er individuelt
sambeskatningen.
ansvarlige for betalingen af egne selskabskatter, indtil disse er afregnet til FDB, hvorefter FDB hæfter for de samlede skatter i
sambeskatningen.
I 2005 solgtes en række svenske ejendomme i regi af Coop Norden AB. De svenske skattemyndigheder har i forbindelse med en
70
skatterevision forhøjet de berørte selskabers indkomst med i alt 1,8 mia. svenske kr. I forbindelse med den i 2007 gennemførte
I 2005 solgtes en række svenske ejendomme i regi af Coop Norden AB. De svenske skattemyndigheder har i forbindelse med en
opløsning af Coop Norden-koncernen har de tidligere ejere, FDB, KF og NKL, påtaget sig en proratarisk hæftelse for skattekrav
skatterevision forhøjet de berørte selskabers indkomst med i alt 1,8 mia. svenske kr. I forbindelse med den i 2007 gennemførte
relateret til tiden før opløsningen. FDB’s andel af den pålignede svenske skat vil – i tilfælde af at sagen tabes – udgøre 38%
opløsning af Coop Norden-koncernen har de tidligere ejere, FDB, KF og NKL, påtaget sig en proratarisk hæftelse for skattekrav
svarende til ca. 192 mio. svenske kroner med tillæg af renter. Sagen er anket til Kammerrätten, ligesom der er søgt – og bevilget relateret til tiden før opløsningen. FDB’s andel af den pålignede svenske skat vil – i tilfælde af at sagen tabes – udgøre 38%
henstand med betalingen. Til støtte for de svenske skatterådgiveres vurdering har ledelsen i FDB indhentet et juridisk responsum
svarende til ca. 192 mio. svenske kroner med tillæg af renter. Sagen er anket til Kammerrätten, ligesom der er søgt – og bevilget fra en uafhængig skatterådgiver i et stort svensk advokatfirma. På dette grundlag er det ledelsens vurdering, at der er stor
henstand med betalingen. Til støtte for de svenske skatterådgiveres vurdering har ledelsen i FDB indhentet et juridisk responsum
sandsynlighed for, at de svenske skattemyndigheder ikke vil kunne gennemføre skatteforhøjelsen, og at FDB dermed ikke vil blive
fra en uafhængig skatterådgiver i et stort svensk advokatfirma. På dette grundlag er det ledelsens vurdering, at der er stor
mødt af noget krav, hvorfor der ikke er hensat hertil i årsrapporten.
sandsynlighed for, at de svenske skattemyndigheder ikke vil kunne gennemføre skatteforhøjelsen, og at FDB dermed ikke vil blive
mødt af noget krav, hvorfor der ikke er hensat hertil i årsrapporten.
Noter
Andre forpligtelser
Foreningen har indgået leasingaftaler vedrørende leje af udstyr og biler, hvor den gennemsnitlige løbetid er ca. 2 år (2009: 2½ år).
Andre forpligtelser
Forpligtelsen for det kommende år udgør pr. 31. december 2010 kr. 1,0 mio. (2009: kr. 0,9 mio.). Den samlede forpligtelse udgør kr.
Foreningen har indgået leasingaftaler vedrørende leje af udstyr og biler, hvor den gennemsnitlige løbetid er ca. 2 år (2009: 2½ år).
2,4 mio. (2009: kr. 3,1 mio.).
Forpligtelsen for det kommende år udgør pr. 31. december 2010 kr. 1,0 mio. (2009: kr. 0,9 mio.). Den samlede forpligtelse udgør kr.
2,4 mio. (2009: kr. 3,1 mio.).
Sikkerhedstillelser
Til sikkerhed for prioritetsgæld i FDB er givet pant i ejendomme, hvis regnskabsmæssige værdi pr. 31. december 2010 udgør kr.
Sikkerhedstillelser
1.006,1 mio.
Til sikkerhed for prioritetsgæld i FDB er givet pant i ejendomme, hvis regnskabsmæssige værdi pr. 31. december 2010 udgør kr.
1.006,1 mio.
FDB har stillet selvskyldnerkaution for koncernselskabers kreditaftale med Nordea, maksimeret til kr. 800,0 mio.
FDB har stillet selvskyldnerkaution for koncernselskabers kreditaftale med Nordea, maksimeret til kr. 800,0 mio.
Koncernen i øvrigt
Andre forpligtelser
Koncernen i øvrigt
Øvrige koncernselskaber har indgået leasingaftaler vedrørende leje af udstyr og biler, hvor den gennemsnitlige løbetid er ca. 3 år
Andre forpligtelser
(2009: 3 år). Pr. 31. december 2010 er ydelsen for det kommende år opgjort til kr. 27,0 mio. (2009: kr. 43,7 mio.).
Øvrige koncern selskaber har indgået leasingaftaler vedrørende leje af udstyr og biler, hvor den gennemsnitlige løbetid er ca. 3 år
(2009: 3 år). Pr. 31. december 2010 er ydelsen for det kommende år opgjort til kr. 27,0 mio. (2009: kr. 43,7 mio.).
Øvrige koncernselskaber har indgået lejekontrakter vedrørende leje af lokaler med en uopsigelighed ud over 6 måneder. Den
gennemsnitlige løbetid er ca. 4 år (2009: 4 år). Pr. 31. december 2010 udgør lejen for det kommende år kr. 502,4 mio. (2009: kr.
Øvrige koncern selskaber har indgået lejekontrakter vedrørende leje af lokaler med en uopsigelighed ud over 6 måneder. Den
546,1 mio.).
gennemsnitlige løbetid er ca. 4 år (2009: 4 år). Pr. 31. december 2010 udgør lejen for det kommende år kr. 502,4 mio. (2009: kr.
546,1 mio.).
Sikkerhedstillelser
Til sikkerhed for prioritetsgæld og ejerpantebreve i øvrige koncernselskaber er der givet pant i ejendomme, hvis
Sikkerhedstillelser
regnskabsmæssige værdi pr. 31. december 2010 udgør kr. 4.010,1 mio.
Til sikkerhed for prioritetsgæld og ejerpantebreve i øvrige koncern selskaber er der givet pant i ejendomme, hvis
regnskabsmæssige værdi pr. 31. december 2010 udgør kr. 4.010,1 mio.
Aktierne i Coop Danmark A/S er håndpantsat til sikkerhed for bankengagement.
Aktierne i Coop Danmark A/S håndpantsat til sikkerhed for bankengagement.
Note 21 - Nærtstående parter
Note
Nærtstående
parter
Note2121- –
Nærtstående
parter
Finansiering, husleje og køb af reklameydelser med nærtstående parter er alle gennemført på markedsmæssige vilkår.
Finansiering, husleje og køb af reklameydelser med nærtstående parter er alle gennemført på markedsmæssige vilkår.

FDB
32
FDB
32

201
FDB’s årsrapport
Ansvarlighedsrapport jf. ÅRL § 99 a
Vi er din forening.
Du ejer os faktisk.