Nr. 51: Henrik Lykkegaard
Film i Glostrup Bio Medlemsblad for Sofarækken Nr. 51 - september 2010 I den grønne skov Henrik Lykkegaard Et par friske damer i caféen Film i skoven Se bladet i farver på www.glostrupbio.dk Film i Glostrup Bio Indhold: Medlemsblad for Biografforeningen Sofarækken Ansvarshavende: Henning Richard Jensen Formandens klumme / Se gratis film som medlem 3 Nogle af efterårets film 4 Henrik Lykkegaard 5 Redaktør: Holger Pedersen [email protected] Tryk: Foreningsbureauet, Glostrup Fritidscenter. Oplag: 600 I den grønne skov 8 Filmrollerne 9 Kongelig skuespiller - og Bamse 12 Hvad skal jeg sige? 13 Tilbage i Cirkusrevyen 15 Et par af caféens friske damer 18 Bakspejlet: Film i den grønne skov 22 Biografforeningen Sofarækken Formand : Henning Richard Jensen, Brandsbjergvej 36, 2600 Glostrup 4494 6610 / [email protected] Glostrup Bio Bryggergårdsvej 2 2600 Glostrup Billetter: 4396 0201 og www.glostrupbio.dk Biografleder Lotte Warming. 4396 0806 / [email protected] Støt vores samarbejdspartnere 2 Formanden klumme - I den grønne skov Ja, det har redaktøren tilladt sig at gøre til et tema i et biografblad. Han har måske gættet på, at nogle af de gæster, vi har savnet i Glostrup Bio, i denne dejlige sommer har prioriteret de udendørs glæder højere. Og dermed ikke de behagelige 22 grader i vores biografsal. Man må jo søge sit publikum, hvor det nu er. Spøg til side! Vi har desværre oplevet en sommer med færre gæster end sædvanligt for årstiden. Der er flere årsager til dette. Først og fremmest har der ikke været de helt store kassesuccesser i år. Sidste år havde vi Millennium-trilogien og andre storsælgere, men i år er der både dansk og international stagnation i produktionen af film. Ydermere har nogle af de film, der har vakt mest opsigt, været i 3D, som vi desværre endnu ikke har udstyr til at vise. Disse film trækker for tiden mange til de større biografer, selv om kyndige folk i branchen ikke regner med, at fænomenet vil blive ved at være lige spændende. Der er ved at komme grøde i den danske filmbranche igen, takket være Danmarks solide støtte via Filminstituttets bevillinger. Vi har derfor grund til at tro, at salgskurverne snart begynder at vende opad igen. Vi vil i hvert fald gøre alt for, at Glostrup Bio fortsætter med at være et rigtig godt sted at se film – og hvad vi ellers tilbyder. Husk, at film skal ses i biografen - altså i Glostrup Bio! Henning Richard Jensen Gratis film i september Kun for medlemmer Ved at vise dit medlemskort får du en gratis billet til filmen Lykken er Lunefuld Den vises i perioden 16-26. september 3 Nogle af efterårets film Vores aktuelle repertoire … … kan vi desværre ikke bringe komplet i bladet for de næste tre måneder, der går, indtil næste nummer udkommer. Så langt kan vi desværre ikke se frem i tiden, fordi kun et begrænset antal filmkopier sendes på markedet. Derfor vil vi anbefale, at du følger med på anden vis: Hvis du har mulighed for at modtage mail, kan du via vores hjemmeside bestille vores nyhedsbrev, der kommer hver uge. Det er ganske uforpligtende og kan til enhver tid afbestilles igen. Vores hjemmeside, www.glostrupbio.dk, indeholder ud over dagens film en oversigt over alle de film, hvortil der kan bestilles biletter. Endelig er der den ugentlige annonce i Folkebladet og biograflisten i Politiken. De følgende er nogle af de film, vi forventer at vise i perioden: Lykken er lunefuld Fra 16. september Filmen udspiller sig i det sydlige Frankrig og handler om Susanne, hendes mand og to teenagere. Susanne bliver træt af det indholdsløse overklasseliv, og begynder at arbejde igen. Samtidig indleder hun er affære med en flot fyr. Meget fransk alt sammen, og filmen har fået topanmeldelser. Olsen Banden på de bonede gulve Danmarkspremiere 14. oktober. © Nordisk Film Olsen Banden er samlet igen for at udføre en betroet opgave for selveste Statsministeriet: H.C. Andersens originale fjerpen skal stjæles fra det Danske Export Museum. Men Statsministerens spindoktor, den gamle fjende Hallandsen, har igen taget røven på Egon Olsen. 4 Toy Story 3 Fra 23. september Det er efterhånden mere end 10 år siden, Toy Story 2 havde premiere. Efterfølgeren er en af de mest ventede animationsfilm i lang tid. De to første film indspillede til sammen mere end 880 millioner dollars og var dermed blandt de mest indbringende film i halvfemserne. Wall Street - money never sleeps Fra 28. oktober For 23 år siden lavede Oliver Stone den første Wall Street, der handlede om utøjlet grådighed. Emnet må jo siges at være blevet endnu mere aktuelt siden da. Michael Douglas er tilbage i storform. Spis Bed Elsk Elizabeth Gilbert (Julia Roberts) har alt, hvad en moderne kvinde kan drømme om. Hun er succesfuld, gift med den perfekte mand og har et lækkert hus. Men der mangler noget. Hun rejser det meste af jorden rundt for at finde det. Alle film i Biografklub Danmarks filmpakke - også den ekstra danske filmpakke , der er ny for i år - vises i Glostrup Bio. Se den alle til halv pris Glostrup Filmklub for Børn og Unge Vi starter den nye sæson den 2. oktober I år er der hele 6 film i hver pakke Det vil sige, at du får 6 gode film og en masse andre oplevelser for kun 125 kr Læs mere på www.glostrupbio.dk/Filmklub eller få en folder i biografen 5 Henrik Lykkegaard i den grønne skov Cirkusrevyen bag garderoberne Henrik Lykkegaard gør også denne sommer stormende lykke i Cirkusrevyen, hvor han indgår i et nærmest fast team under Lisbet Dahls instruktion. Det er nok som den morsomme og alsidige skuespiller fra revy og tv, de fleste af os kender ham. Altså bortset fra det med bollerne fra Kohberg, som også var morsomt – en tid! Hvis det havde været hele sandheden om Henrik Lykkegaard, havde han jo knapt nok været relevant for et biografblad. Cirkusrevyen © Henrik Petit Vi skal mødes i Cirkusrevyen en varm dag i juli. Jeg står i skyggen, da han lidt forsinket svinger ind foran hovedindgangen på en sporty cykel. Han sveder efter at have cyklet fra sit hjem i Værløse denne hede sommerdag. Med sine 45 år virker han ungdommelig og atletisk og er præcis lige så imødekommende og hyggelig, som jeg havde forventet. Vi finder et bord i en slags kantine bag garderoberne i Cirkusrevyen. Mens vi laver interviewet, kommer de kendte og mindre kendte efterhånden forbi, og Henrik skal naturligvis lige hilse på dem alle. Redaktøren kender naturligvis kun dem, som alle kender, men har for over 40 år siden arbejdet i teltet nogle år. Så det er en oplevelse at se det igen fra bagsiden – og så oven i købet i så godt selskab. Det blev revy – lige fra start Godt nok er det jo et biografblad, men vi kommer jo ikke uden om revyen og alt det andet, du har beskæftiget dig med ved siden af filmrollerne. Du blev uddannet som skuespiller på Statens Teaterskole i 1990-1994 og gik derfra direkte ud og lavede revy? Allerede mens jeg gik på teaterskolen, spillede jeg revy. Jeg startede i en lille revy i Asserbo, og så var der åbenbart nogen, der fik øje på mig. Jeg begyndte i Cirkusrevyen straks efter, at jeg var færdig med skolen. Faktisk nåede jeg mod sædvane ikke at lave en afskedsforestilling på teaterskolen før revyerne lagde beslag på mig. Det var en stor mundfuld at begynde med. 6 Jeg kom da igennem og holdt mig oprejst, men så godt var det altså heller ikke. Det var ikke så fint for en skuespiller dengang at spille revy. Sådan er det jo heldigvis ikke mere. Måske var revyerne dengang heller ikke så gode som i dag. I modsætning til 1994-årgangen af Cirkusrevyen i sin helhed fik du faktisk gode personlige anmeldelser. Jens Kistrup skrev dog i Berlingeren, at du ”blev lanceret som professionaliseret komiker, før du havde fundet dig selv som skuespiller”. Er der lidt om det? Ja, det er der nok noget om; det er meget godt set. Jeg havde jo lidt erfaring med revy. Men det var i meget mindre målestok, så det var da voldsomt at skulle leve op til de etablerede kræfter som Ulf Pilgaard, Grethe Sønck, Claus Ryskjær og selvfølgelig Lisbet (Dahl). Jeg var lidt som en fisk på land - ikke helt tryg ved det. Efterhånden har jeg jo lavet revy mange steder, f.eks. også i Hjørring, Helsingør, Nykøbing og Grønnegårdsteatret. Nu vil jeg nødig undvære det. Situation fra midtvejsfesten i revyen. Der er en gammel tradition for at holde en personalefest i revyen midt i sæsonen. Her optræder det tekniske og administrative personale for skuespillerne - ofte som en parodi på dem. Cirkusrevyen © Henrik Petit 7 Men det begyndte jo allerede inden teaterskolen. Jeg gik nogle år på Arkitektskolen i Århus, og var med i en studenterrevy helt tilbage i 1988. På dette tidspunkt mødte jeg Tommy Kenter, der blev hædret for et eller andet. Han opfordrede mig som den første til at blive skuespiller. Han syntes vist, jeg var sjov. Så prøvede jeg at søge ind på teaterskolen. Det gik ad helvede til - jeg var virkelig dårlig! Dengang kunne man søge optagelse på de tre skoler i Odense, Århus og København. Jeg opgav inden den sidste prøve, fordi jeg simpelthen selv syntes, at jeg var så elendig til det. De sagde f.eks. til mig i Odense, at jeg skulle prøve at finde mig en anden levevej. Jeg kunne nu ikke holde mig fra skuespilleriet, så jeg optrådte forskellige steder i Århus, mens jeg fortsat gik på arkitektskolen. F. eks. var jeg med i noget, der hed Morten Post og Modernisterne. Vi lavede en slags stand-up og satirisk show sammen med to musikere. Det var lidt ”underground” og hjemmelavet. Vi optrådte mest på universitetet og arkitektskolen. Altså sådan noget studenteragtigt noget. 8 Filmrollerne Fra betjent 2 til fiskeskipper Vi vender tilbage til Cirkusrevyen, thi det er jo et biografblad! Du var ved siden af alt det med revyen også med i nogle film lige fra start. Den første rolle, du er krediteret for i filmhistorien er som betjent 2 i Frække Frida og de frygtløse spioner fra 1994. Men så skete der noget vigtigt i 1997, du mødte instruktøren Lotte Svendsen. Jeg var i 1995 med i en afgangsfilm ude på Filmskolen. Filmen hed Omveje, og var instrueret af Henrik Ruben Gentz, som jeg jo også kom til at arbejde sammen med i Frygtelig lykkelig. Omveje blev en meget vellykket lille kortfilm, der fik meget ros. Sjovt nok spillede jeg sammen med Jesper Asholt, som jeg stadig har meget samarbejde med. Filmens succes gjorde, at vi begge fik en god start, og for mit vedkommende førte det til, at Lotte Svendsen fik øje på mig. Jeg var derefter med i hendes kortfilm Royal Blues. Bornholms stemme Det førte jo så frem til din hidtil største filmrolle i Bornholms Stemme (1999), som gav dig en Bodil-pris for årets bedste hovedrolle. Det er faktisk den eneste rigtige hovedrolle, jeg har haft på film, og jeg var rigtig glad for den. Jeg tror nok, at Lotte havde en del bøvl med at få mig placeret i rollen. Producenterne havde udset sig en anden til den, så hun måtte kæmpe for mig. © Erik Aavatsmark Lotte er jo selv oprindeligt bornholmer, og filmen er meget loyal overfor det lokale samfund og de aktuelle problemer. Det var en meget personlig film for hende at lave. Da jeg havde fået rollen, var det oprindeligt meningen, at jeg også skulle spille bornholmer. 9 Det diskuterede vi en del. Jeg kunne selvfølgelig godt lære at snakke bornholmsk, men måske ville det ikke blive helt troværdigt for hovedpersonen. Så var der nogle konsulenter, der nåede frem til, at det dramaturgisk faktisk ville være meget mere rigtigt, hvis det var én udefra. Figuren i filmen skal have en bestemt position. Morten Piil skriver i bogen Danske Filmskuespillere om din rolle: ”En præstation af saft og kraft og viril slagfærdighed – og det vigtigste: evnen til at overbevise om de elementært sunde instinkter og den underliggende varme, der gør Lars Erik til andet og mere end den gennemsnitlige struggler. Hans afsluttende opgørsscene med Sofie Stougaards Sonja spilles på vældig indestængt harme og fortvivlelse, med alle nervetråde blottede”. Clausen-film Du spiller ofte unuancerede skiderikker. Tag nu den seneste Clausen-film, Frihed på Prøve. Jesper Asholt har fortalt mig, at han ikke var rigtig glad for den rolle, fordi den ikke gav ham mulighed for at nuancere skurken. Har du det også sådan, at du helst vil forsvare noget, selv hos de værste typer? Clausen Film © Susanne Mertz Ja, det har jeg nok, men det er jo ikke altid, rollen er til det. Hvis der nu ikke er nogle nuancer i manuskriptet, kan man jo som skuespiller ikke gøre så meget andet end at forsøge at opfylde det, som instruktøren vil have. Jeg kan godt forstå, hvad Jesper mener. Erik Clausen interesserer sig jo ikke alverden for psykologien i alle rollerne. Clausen er en supersød fyr og dejlig at arbejde sammen med. Han har en meget enkelt måde at instruere på. Han går ikke og siger nøjagtigt, hvordan man skal lægge en replik. Han siger nærmest – som nu i Frihed på prøve: ”Du skal være et dumt svin!”. 10 Så kan man sådan set gøre det, som man vil. Det er jo både godt og skidt, at det er så ligeud. Der er jo dermed en masse nuancer, man ikke får med. Man er ikke i tvivl om, hvem man skal holde med i Clausens film. Selv med denne mangel på nuancer, har Clausen-filmene så meget andet, som er helt ubetaleligt. I denne og mange andre roller bruger du jo dialekten som et virkemiddel. Hvordan har du det – som oprindelig jyde – med at bruge det jyske som et virkemiddel i dine roller? Til de mindre roller bliver jeg jo nok ofte valgt, fordi jeg kan agere jyde. Jeg er lige nu ved at lave en børnefilm med Lotte Svendsen. Den foregår i Jylland, og jeg spiller en jysk bankdirektør. Jeg snakker i filmen bare, som jeg gør privat. God rolle i dårlige film I en af de dårligst anmeldte film sidste år, Winnie og Karina – The Movie, havde du faktisk en efter min mening mindeværdig rolle i en totalt mærkelig film. Du giver den åbenbart hele armen, selv om det måske ikke fungerer så godt omkring dig? Regnar Grasten Film © Jens Jakob Thorsen Jeg har ikke set den film! Nej, det blev vist ikke det store. Jeg var også med i en film, der hed Stjerner uden hjerner med Timm&Gordon. Det var lidt det samme. Den blev udnævnt til århundredets dårligste film, og en eller anden skrev om Winnie og Karina, at den var kandidat til næste århundredes dårligste film. De to film minder om hinanden på den måde, at de begge er en forlængelse af korte sketcher, der har haft succes på tv. Så har man sagt: ”Det må vi lave en film på!”. ”Skal vi ikke have et manuskript?”. ”Nej, det er s’gu da lige meget!”. Den slags film er kun lavet for at tjene penge, og filmene er hurtigt glemt. For mig er det fint nok at være med i sådanne film også. Så mange roller får jeg heller ikke tilbudt, og det er altid god træning. Hvis man er med i en film uden meget manuskript og med meget lidt struktur på det hele, kan man måske endda være så heldig at få lov at byde ind på rollen og derved prøve nogle ting af. Det bliver så måske lige så meget et personligt projekt. 11 … meget til gode som filmskuespiller? Morten Piil skriver i sin bog Danske Filmskuespillere: ”Der er både megen humor og lidenskab i Lykkegaard, der synes at have meget til gode som filmskuespiller”. (Griner lidt). Nå, han vil gerne have mig med i nogle flere film, det er da sødt af ham. Med hensyn til de store alvorlige roller er der bare ikke så mange, der har spurgt mig. Jeg siger som regel ja til filmroller, medmindre det er noget, jeg ikke kan gå ind for. Jeg bryder mig ikke om film med meget vold. En overgang var der en del film, hvor man skulle skyde hinanden i hovedet og grine bagefter. Jeg synes ikke, at vold for sjov er særlig – sjovt. Hvis der er mening i volden, er det jo noget andet. Hvis filmen har et budskab, skal alle roller jo spilles. Det er mit job! Kongelig skuespiller – og Bamse Du har spillet på mange teatre, f.eks. Betty Nansen, Det ny Teater, Grønnegårds Teatret og Husets Teater. Men du har også spillet Holberg på Det Kongelige Teater. Er sådanne roller mere tilfredsstillende end filmrollerne? Ja, jeg har spillet nogle gange på Det Kongelige Teater, f.eks. i Jean de France. Det var nu ikke den store succes. Så havde jeg faktisk mere held med at være med i Bamse og Kylling, der har kørt som ballet de sidste to år på Det Kongelige. Jeg har været Bamse i 10 år nu. Jeg fik jobbet efter Lars Bom. Vi har været adskillige inden i det varme kostume. Det var jo Søren Hauch-Fausbøll, der startede med figuren helt tilbage i 1983. Han er faktisk kommet igen nu fra tid til anden. Det er for tiden mig, der har rollen, men vi skiftes nogle gange til at spille den. Det er mig, der har indsunget den aktuelle cd. DR © Kirsten Ellebæk 12 Tilbage til karakterrollerne på teatrene. Går du efter at få de store klassiske hovedroller i Ibsen, Strindberg eller Shakespeare? Ikke nødvendigvis. Nu ligger det måske ikke lige for, at Det Kongelige ringer til en som mig. De har jo deres eget ensemble. Jeg har da sagt nej til nogle roller – også større ting. For mig hænger det meget sammen med, hvem jeg skal lave det sammen med. Jeg går såmænd ikke og drømmer om de store klassiske roller. Jeg synes, at jeg har fået lov at prøve så mange forskellige ting. Jeg skriver jo også tekster, og har gang i mange ting på den front. Jeg har skrevet tv-satire, børneting og den slags. Jeg kunne godt tænke mig engang at være med til at skrive et filmmanuskript. Men det er der jo tusindvis, der også gerne vil. Hvad skal jeg sige …? Mange skuespillere slår syv kors for sig, når det kommer til medvirken i reklamefilm. De er bange for ikke at blive taget alvorligt bagefter. Du blev pludselig landskendt for den med ”Boller fra Kohberg”. Hvordan var det? Det kom lidt bag på mig, at det var så voldsomt. Jeg skulle egentlig bare have været med til at udvikle manuskriptet. Så endte det alligevel med, at jeg kom til at lave det selv. Det var rigtig sjovt at lave, men jeg havde ikke regnet med, at det blev så stor en succes – hvis man da kan kalde en reklame det. Det kom bag på mig, at jeg blev så berømt på det. Jeg kunne ikke gå i fred på gaden, fordi folk råbte til mig. Den side af faget har jeg aldrig brudt mig specielt meget om. Skærmaffotografering fra Poilitiken © Jens Dresling Jeg har da lavet andre reklamer for f.eks. Ekstrabladet og byggemarkeder. Så jeg afviser da bestemt ikke opgaver med reklamer. Dengang jeg gik på teaterskolen, var der mange der sagde, at de ikke ville lave reklamer, fordi det var lidt at prostituere sig. 13 De ville dog gerne lægge stemmer til reklamer. Der kan jeg ikke rigtig se nogen forskel! Nogle skuespillere siger, at de ikke vil lave reklamer – medmindre de får en million for det. Det bliver det jo ikke bedre af, man kan jo ikke sådan købe aflad for det. Det er jo vores arbejde at være skuespillere, så med mindre man er glødende socialist og har nogle synspunkter om kapitalisme og den slags, så er der da ikke noget i vejen for at lave reklamer. Jeg respekterer selvfølgelig, at andre ser anderledes på det. I dag mener jeg godt, man kan tillade sig at lave reklamer uden dermed at ødelægge sine muligheder for seriøse roller. Du bor i Værløse med din kone og tre børn. Det er stort set det, jeg har kunnet finde om den private Henrik Lykkegaard. Er det et princip for dig at holde dig og familien væk fra blitzene? Ja, jeg opsøger i hvert fald ikke at komme i bladene og den slags. Hvis et blad ringer og beder om et interview, siger jeg som regel ja, hvis det ikke er alt for kulørt. Jeg er ikke specielt sky, men jeg er ikke den, der står i første række for at blive set. Det er nu ikke så slemt, som det har været. Før i tiden ville jeg slet ikke snakke med nogen fra pressen, fordi jeg syntes, at det var intimiderende. Nu er jeg blevet lidt mere afslappet med det. Jeg har en slags princip med, at jeg ikke vil fortælle noget til bladene, som jeg ikke selv gider læse om. Jeg er da ligeglad med, hvor andre mennesker skal hen på ferie for eksempel. 14 Tilbage til Cirkusrevyen Fogh over 700 gange! I år slipper du måske for at spille Fogh, men du slipper jo ikke for at tilbringe sommeren herude i det grønne telt i den grønne skov. Heller ikke næste år. Er det ikke ved at være lidt for meget af det gode for dig? Cirkusrevyen 2009 © Henrik Petit Jeg har spillet Fogh langt over 700 gange nu. Ikke alene i Cirkusrevyen. I en periode var jeg en del ude at optræde i firmaer og foreninger, hvor ”statsministeren” så kom og holdt en tale. Cirkusrevyen er et rigtigt rart sted at være. Jeg skulle dog lige lære dette meget specielle sted at kende. Første gang, jeg var herude i 1994, kunne jeg ikke rigtig få mit gemyt til at passe. Det er nok et svært sted at starte som ny skuespiller, tror jeg. Medmindre man måske har helt særlige egenskaber og f.eks. kan lave specielle parodier eller sådan noget. Hvis man som jeg skal gå ind i mange forskellige sammenhænge og både karikere, synge og danse, så skal man nok have en del hår på brystet og noget erfaring. Man skal kunne sit håndværk for at klare sig her i teltet. Jeg var også med i nogle af de mærkelige år for 10-12 år siden, da revyen skulle finde et nyt fodfæste efter nogle år, hvor det gik knapt så godt. Da var der adskillige instruktører inde over, og de medvirkende skiftede også en del fra år til år. I 2001 var jeg instruktør et enkelt år. Det gik faktisk ikke specielt godt. Jeg ville alt for mange forskellige ting, og resultatet var ikke så heldigt. Jeg har instrueret andre revyer, f.eks. i Ålborg, men jeg befinder mig nok bedst ved at være andenmand. Jeg befinder mig godt som ensembleskuespiller, men kan også godt lide at være lidt af en enspænder på scenen. Jeg skriver en del til revyen, og jeg kan godt lide at være med til at skabe idéerne. Jeg blander mig helt vildt meget i teksten. 15 Jeg arbejder meget sammen med Lisbet (Dahl) uden dog at blande mig i hendes instruktion. James (Price) snakker jeg jo med, når jeg har begået noget tekst, hvor jeg naturligvis har nogle idéer til den musik, som han plejer at komponere. Han er meget dygtig og stilbevidst. Når vi begynder at planlægge næste revy, har jeg aldrig skrevet et ord, inden vi starter. Vi sidder længe og vender forskellige tekster og får undervejs nogle idéer, som jeg så kan finde på at sidde og skrive videre på den følgende nat. Meget af det ryger hurtigt ud igen, fordi det ikke fungerer. Nogle gange kan et nummer ende et helt andet sted, end man havde tænkt fra start. Man skal gå efter deres fejltrin Du blev kåret som årets revyforfatter allerede in 1993, og i 1996 blev du årets revykunstner (Dirch-prisen). Dirch Passer havde det svært med at parodiere kendte mennesker. Har du skrubler ved at udlevere politikere og andre til latteren? Nej da, slet ikke. Tværtimod! Men man skal altid gå efter emnet og ikke efter folks udseende og den slags. Man kan naturligvis ikke undgå at bruge ofrenes udseende og den måde, de taler på, når man parodierer, men man skal altid gå efter det, de pågældende har lavet. Vi leder jo efter der, hvor de trådte forkert. I år har jeg skrevet et nummer om Claus Bondam og et om Jesper Langballe. De er for mig at se to politikere, som i den grad har fejlet på hver deres måde. Jeg fremfører dem også, selv om jeg jo ikke ligefrem ligner nogen af dem fysisk. Der bliver gjort voldsomt grin med dem. Langballe på grund af hans udtalelser om muslimer, der voldtager deres børn og sådan noget. Det er jo helt forfærdeligt. Bondam skal have en over næsen for det nummer, han lavede på selve valgnatten for at rage sig en borgmesterpost til. … og efter bakkesæsonen Hvad skal du lave efter sæsonen i revyen? Revyen skal jo lige en tur til Ålborg, hvor vi spiller en uge i starten af september. Selv om vi laver mange forestillinger i Cirkusrevyen, har jeg jo opgaver ved siden af. Som nævnt er jeg med i en film, og så forbereder jeg de næste opgaver. Jeg skal på turné med Jesper Asholt fra januar. Vi var fem skuespillere, der for 3-4 år siden startede Comedieteatret. Det er et turnéteater, der mest spiller farcer. Vi skal ud med et stykke, der hedder Elling i nærkontakt. 16 Fortællingerne om Elling begyndte som en norsk romantrilogi og blev til et skuespil, der også blev filmatiseret. Smuk film, der for resten var nomineret til en Oscar. Der er senere kommet flere skuespil ud af det. Vores forestilling i år er faktisk opfølgningen på den første fortælling om Elling. Der er for øjeblikket planlagt 4546 forestillinger rundt i landet. Er det for at være solidarisk med chefen, Lisbet Dahl, at du for nyligt har fået en ny hofte, eller kom det af, at du slæbte rundt med hende på ryggen i rollen som Fogh og den dansende frue sidste år i revyen? Comedieteatret © Anders Hjerming (Griner). Ingen af delene! Det var vist bare almindeligt slid – måske fordi jeg har cyklet og løbet for meget. Jeg kan også som skuespiller godt lide at bruge min krop og hoppe højt, og det går fint nu med den nye hofte. Jeg får lov at tage nogle billeder, inden vi skilles. I salen kan det ikke blive, fordi man er ved at afprøve noget med lyset. Det bliver i Henrik Lykkegaards garderobe samt ude ved den store fotostat på bagsiden af teltet – over mod Peter Lieps Hus. Om en times tid står han sammen med det øvrige ensemble af skuespillere, dansere og musikere på Cirkusrevyens brede scene. I den times tid, vi har været sammen, har et mylder af mennesker defileret forbi os til deres forskelige gøremål. Alle er i højt humør, for det er jo altid en fornøjelse at være med i en succes som revyen. Der har længe været udsolgt til hele sæsonen. 17 Et par af Cafégruppens friske damer De ca. 75 aktive, der sammen med biograflederen udfører alle opgaver i Glostrup Bio, er fordelt på en række grupper, hvoraf Cafégruppen med sine ca. 45 medlemmer er langt den største. Gruppen blev etableret som noget af det første, da en række arbejdsgrupper op til Sofarækkens stiftelse fastlagde, hvordan hverdagen skulle være i biografen. I dag er Sarah Skov-Frederiksen formand for gruppen, mens Grethe Andersen står for vagtplanerne. Redaktøren, der denne dag fungerer som operatør, har sat sig ned i caféen, der passes af veninderne Helle Krogh og Annette Roursgaard. Mens filmen kører derinde, får vi en lille snak om, hvordan det er at arbejde som frivillig i caféen. Helle, Hvorfor er du frivillig i Sofarækken og Glostrup Bio? Der er vel først og fremmest fordi, Glostrup Bio skal blive ved at være her! Jeg har altid godt kunnet lide at komme her i biografen som almindelig publikummer, men jeg kan også vældig godt lide at arbejde her i caféen. Jeg har været med et par år, og jeg vil slet ikke undvære det nu. Vi to har mest eftermiddagsvagter og så engang imellem nogle ekstra aftenvagter. Vi er også faste begge to, når her er BabyBio. Og den opgave vil vi ikke bytte væk. Vagterne passer os særlig godt, fordi filmene vises om formiddagen, hvor vi har let ved at få tid til det. Det er altså også så hyggeligt med disse babyer, som vi oven i købet nogle gange får lov at passe. 18 Det sjove er, at mange af mødrene m.v. ofte møder op uden at vide, hvilken film, de skal se. De kommer her igen og igen, fordi de synes, at det er så hyggeligt. En del grupper kommer næsten hver gang, og de hygger sig gevaldigt. Annette, du er jo nærmest en del af et dynasti her i biografen, eftersom hele din familie er frivillige. Ja, men det var mig, der startede her først. Jeg har tidligere haft frivilligt arbejde i Mødrehjælpen, men da dette blev upraktisk for mig, manglede jeg noget at fylde nogle hverdagstimer med. Jeg troppede så op og snakkede med Hanne Enevoldsen. Det blev så til, at jeg startede her i caféen ganske kort tid efter, at foreningen var blevet stiftet i 2000. En dag brokkede en af operatørerne sig så lidt over, at han havde mange vagter. Der var lige på det tidspunkt ikke operatører nok. Så sagde jeg, at det kunne da være, at det var noget for Allan, min mand. Så blev han også ”fanget”. Vores to piger, Lisa og Lykke, er også aktive i caféen. De er måske ikke ”fanget” helt på samme måde som vi to er det. Men de holder da ved. Pigerne havde i sin tid fået at vide på HF, at det kunne se rigtig godt ud på cv’et, at man arbejdede som frivillig. De spurgte så i biografen, om de kunne få lov at nøjes med kun at være her én gang om måneden. Lisa er i kontorlære, og Lykke går på Suhrs Husholdningsskole, hvor hun studerer sundhed og ernæring. For øvrigt sammen med Helles datter. De har travlt med alt muligt hver for sig, så de nyder meget at være sammen her, hvor der er masser af tid til at snakke, når filmen er i gang. De er vist ved at blive lidt bidt af det. Jeg husker en oplevelse for en halv snes år siden, hvor jeg skulle ned at se en film sammen med den ene af pigerne. Hanne, som jeg allerede har nævnt, stod i caféen, og hun spurgte, om jeg havde været på biblioteket for at hente en billet, for så kunne barnet gå ind for 5 kroner. Vi bor jo i Albertslund, så det havde jeg ikke forestillet mig! Da jeg sagde, at det kunne jeg slet ikke nå, for jeg kunne ikke gå så hurtigt, sagde Hanne: ”Vi venter da bare med at starte filmen, til du kommer tilbage!”. Det frivillige arbejde var lige etableret dengang, og Hanne ville gerne yde en særlig god service. Det vil vi fortsat vældig gerne, men det var ikke gået i dag, hvor vi helst skal starte til tiden. Det var efter den biograftur, hvor jeg oplevede en helt særlig stemning hernede, at jeg besluttede mig for at arbejde frivilligt. Det har jeg så gjort i snart 10 år. 19 Helle, er det så Annette, der har lokket dig ind i det frivillige arbejde? Vi kender hinanden fra vandgymnastik, som vi har dyrket i mange år. Man får jo løst verdenssituationen, når man er så meget sammen. Derfor vidste jeg jo godt, at Annette arbejdede her i biografen. På et tidspunkt spurgte jeg så, om jeg ikke måtte komme med et par gange for lige at se, hvordan det gik for sig. Ja, så endte det jo med, at jeg blev fast her i caféen. I er glade for at være her, men der er vel også mindre spændende oplevelser ind imellem? Vi husker en eftermiddagsforestilling, hvor der var særligt mange gæster. Da gik alt det elektriske ned for os midt i det hele. Først røg Dankort-terminalen, så gik strømmen til skærmene og derved billetsalget. Hele foyeren var fyldt, og vi kunne hverken lave billetter eller modtage Dankort. Jeg måtte stå og råbe ud over forsamlingen, at vores maskineri ikke virkede, og at vores gæster uden kontanter skulle være søde at gå ud til en pengeautomat og skaffe penge. Til sidst måtte vi skrive op på en seddel, hvad vi havde solgt, og bare lade folk gå ind uden billetter. Vi blev mærkeligt nok kun en smule forsinkede i forhold til planen. Bagefter fik vi systemerne op, og så måtte vi jo til at rekonstruere det hele og slå salget ind. Det gik nogenlunde, og der var ikke problemer ved dagens anden eftermiddagsforestilling. Jeg får ofte at vide, når jeg som operatør lukker folk ud, at de er glade for vores biograf. Oplever I ikke også det? Jo, der er rigtig mange, der siger noget pænt om os frivillige og biografen. Der er også mange, der kommenterer, at vi er så billige i forhold til andre steder med f.eks. popcorn og sodavand. I dag var der f.eks. en mand, der glædede sig over vores indretning her i foyeren. Han syntes her var så rent og pænt, og mente, at vi måtte have restaureret for nyligt. Det var nu tilbage i 2002, men det er da fint, at han siger det. Folk er næsten altid glade, og selv den dag, hvor det hele gik i fisk, var der stort set ingen, der blev sure. Vi lægger meget mærke til, hvordan vi bliver behandlet andre steder. Folk er næsten altid søde, hvor vi ellers køber billetter og den slags, men det er altså noget andet med os frivillige. Vi er vist alle sammen glade, når vi er på arbejde her, og det forplanter sig jo til publikum. Vi har jo selv valgt at være her. 20 Vi 15 operatører snakker jo meget sammen, fordi vi har planlægningsmøder hver anden uge. I er omkring 45 i cafégruppen. Kender i alle sammen hinanden? Annette: I starten kendte vi alle sammen hinanden, men da var vi jo heller ikke så mange. Da jeg startede hernede, var der sådan lidt en pionertid. Hanne var kasserer, operatør og passer her i caféen – og såmænd afløser for biograflederen, når denne havde ferie. Hun lavede vores vagtskema, og hendes mand stod for alt det praktiske med at hænge hylder op, skifte pærer og den slags. Nu er opgaverne mere fast fordelt på de forskellige grupper. Vi to havde engang et par svigerinder til oplæring, Lene og Gitte. De har begge et job, men syntes det kunne være hyggeligt at arbejde her også. I stedet for at sidde og snakke derhjemme kunne de jo lige så godt gøre det her. Det er for resten rigtigt sjovt at oplære nye. Særligt når de bliver glade for at være her. Lige præcis i dag regnede det voldsomt, da vi kom. Popkornmaskinen driller og knalder sikringer. I bevarer det gode humør trods alt, også når det driller lidt? Ja, vi synes da, det er sjovt, at der også er lidt udfordringer ind imellem. Vi ville nødigt undvære dette frivillige arbejde. 21 Film i den grønne skov Cirkusrevyen Idéen til Cirkusrevyen blev undfanget – i Tivoli! Her sad Osvald Helmuth en dag og talte med skuespilleren Poul Guldager ved ”tønderne” (Bodega Tivoli Vinstue). Osvald syntes, at det var oplagt at lave sommerrevy på Bakken. I 1935 var Cirkusrevyen blevet en realitet med Osvald, Oscar Holst og Herman Gellin som partnere. Osvald gjorde sin entre ved fra tilskuerpladserne at råbe ”Kalder I det cærkus?”. Revyen kan altså fejre sin 75-års fødselsdag i år – og det gør den! I 1936 blev hele revyen optaget på film. Sangnumrene blev dog af praktiske grunde ikke optaget ude i teltet, men i De berejstes Hus. Det var en god årgang, hvor Osvald Helmuth sang ”Dit hjerte er i fare Andresen” og ”Henne om hjørnet, nede i kælderen” og Ludvig Brandstrup gav den i sivsko med ”Hen te’ kommoden”. I 1967 blev hele revyen filmet igen. Det var i Dirch Passers tid i revyen, og han optræder da også både på scenen og som publikum sammen med direktøren, Den Gyldenblonde (Poul Sabroe). Mest husket er nok Dirchs nummer med Daimi: ”Hvem har du kysset i din gadedør?”. Hver af de 164 gange, de lavede dette nummer, fortalte Dirch efter sigende Daimi en ny vittighed, så publikum kunne få fornøjelsen af at se hende eksplodere af grin. Det er næsten overflødigt at nævne, at dette nummer indgår i 75års jubilæumskavalkaden her i 2010 (til venstre). Fra midten af 1990-erne er Cirkusrevyen de fleste år udsendt som VHS/ DVD, men disse har ikke været vist i biograferne. Cirkusrevyen 2010 © Henrik Petit 22 Bakken og Dyrehaven En af de tidlige danske tonefilm var Odds 777 (1932) med Liva Weel i hovedrollen som Hansy Hansen, der er kokkepige på en københavnsk restaurant. Hun vinder nogle penge på en hest, og giver den som konsulinde på Marienlyst. Dyrehavsbakken kommer ind i billedet, da hun lader sig overtale til at optræde sammen med en veninde i sangerindeteltet. I en anden tidlig klassiker, Barken Margrethe af Danmark (1934) fester sømændene efter hjemkomsten fra søen på Bakken. Året efter kom Rasmines Bryllup, hvor Bakken danner baggrund for en central scene. På forunderlig vis mødes alle hovedpersoner tilfældigt derude, og den koleriske isenkræmmer Mikkelsen (Johannes Meyer) får et af sine forrygende raserianfald. Så skal vi helt frem til 1943, hvor Poul Reumert har et muntert samspil med Berthe Quistgaard i Det ender med bryllup. Da den modne direktør vil erobre den unge pige – det var meget almindeligt i den tids film – må han lære at ride. Det giver en masse kønne optagelser i Dyrehaven. Samme år kom Moster fra Mols. Her gør den handelsrejsende Peter (Poul Reichhard) kur til den yndige og uskyldige præstedatter Grethe (Inger Stender) fra Ebeltoft – på Dyrehavsbakken. Bag de røde porte (1951) er den film, hvor man oplever mest af livet på Bakken både set udefra og indefra. Professor Labardi, der tydeligt er inspireret af Tribini, spilles flot af Ib Schønberg. Han får her lov at vise mange facetter af sin kunst fra den glade gøgler til den følsomme far, der oven i købet er ved at miste sin forretning, sangerindepavillonen. Alle må røres, da hans datter Gulnare (Lilly Broberg) på scenen synger ”Fra søndag nat til mandag morgen” med tårerne trillende ned ad kinderne, da hun er blevet svigtet. Professor Tribini var selv en habil skuespiller og medvirker i hele otte film i perioden 1946-1971. Han spiller oftest mindre roller – nogle gange som sig selv – men har en ret stor rolle i Den store gavtyv (1956), hvor han er makker med Dirch Passer – og står distancen! I 1964 kom filmen I den grønne skov, der for en stor dels vedkommende foregår i og omkring Bakkens Hvile. To syngepiger bliver spillet af Yvonne Ingdal og Ellen Winther, Peter Steen er tjener og Morten Grundwald er pianist. Ud over diverse hjertekvaler ender det med, at den ene af syngepigerne avancerer til Cirkusrevyen. Manuskriptet er af Klaus Rifbjerg, og Palle Kjærulff-Schmidt har instrueret denne moderne vaudeville, som næppe har modstået tidens tand så godt som mange af de meget ældre film. 23 Strømer (1976) med Jens Okking har ikke meget med Dyrehaven at gøre, men en dramatisk episode skal da lige med. Filmen indeholder en scene, hvor en stjålet bil kører gennem den lukkede Klampenborg Port til Dyrehaven, så splinterne flyver til alle sider. Få dage efter, at filmen var vist i fjernsynet, forsøgte en rigtig biltyv at gøre filmen kunsten efter med Rådvad Port. Imidlertid var filmporten lavet af papmache eller baltsatræ. En rigtig port med smedejernsbeslag er en ganske anden sag. Den stjålne BMW kom godt nok igennem porten, men var da så medtaget, at den ikke kom videre. I Firmaskovturen fra 1978 er personalet fra Simonsens Bijouterifabrik taget på bakken for at opfylde alle fordomme om, at det er et sted, hvor man drikker meget I den herlige film, Blinkende Lygter (2000), ligger den restaurant, som lømlerne til sidst får op at køre, såmænd i kanten af Dyrehaven. Det er Studenterkilden, et af de to gamle kønne traktørsteder ved den røde port, der fører ned til Fuglsangsøen vest for Bakken og i nærheden af Galopbanen. I den første af den nye serie med Min søsters børn (2001) drager familien bl.a. ud på Bakken. Et af børnene, Pusle, spilles af Benedikte Maria Hedegaard Mouritzen, som bor her i Glostrup og er medlem af Sofarækken. Hun blev interviewet til dette blad sidste år. Dyrehaven har lagt lokalitet til en stribe yderligere film, herunder Far til fire (1953), Ved Kongelunden (1953), Man sku’ være noget ved musikken (1972), Mafiaen – det er osse mig (1974), Otto er et Næsehorn (1983), Suzanne og Leonard (1984), Tro, håb og kærlighed (1984), Albert (1998), Anja efter Viktor (2003), Oskar og Josefine (2005), Ambulancen (2005) – samt en række novellefilm. 24
© Copyright 2024