1. No category

Film i Glostrup Bio
Medlemsblad for Sofarækken
Nr. 56 - december 2011
Thure Lindhardt
Den lyse skuespiller
Se de sidste års blade i farver på www.glostrupbio.dk
Film i Glostrup Bio Indhold:
Medlemsblad for
Biografforeningen
Sofarækken
Ansvarshavende:
Henning Richard Jensen
Redaktør:
Holger Pedersen
[email protected]
Eget tryk
Oplag: 490
Formandens klumme
Kommende film
3
4
Thure Lindhardt i Glostrup Bio
6







Barndom og læreår
Skoledreng og postbud på film
Forfatter, instruktør og skuespiller på 14
Teaterskolen i Odense
Nogle markante filmroller
Det store udland
Skuespillerens metier
Aktive - bag kulisserne
Biografforeningen Sofarækken
Formand : Henning Richard Jensen,
Brandsbjergvej 36, 2600 Glostrup
4494 6610 / [email protected]
Glostrup Bio
Bryggergårdsvej 2
2600 Glostrup
Billetter: 4396 0201 og www.glostrupbio.dk
Biografleder Lotte Warming.
4396 0806 / [email protected]
Støt vores samarbejdspartnere
2
7
9
10
11
12
16
18
22
Vi vil gerne det hele i Glostrup Bio!
Vi vil vise de bedste og nyeste film med optimal billede og lyd. Vi vil være
attraktive for vores stamgæster og tiltrække nye – også blandt de unge. Vi vil
bevare den nostalgiske stemning, men være helt opdaterede med teknik og
service.
Med hensyn til teknikken har vi taget et vigtigt skridt, når du får dette blad. Vi
har fået udstyr til at vise digitale film – også i 3D. Det digitale medie betyder
ikke alene knivskarpe billeder på lærredet, men også langt bedre fleksibilitet
med hensyn til at få de bedste film til premieren.
Det har været et stort projekt at indføre den nye teknik, blandt andet fordi
der har måttet bygges en hel del om i operatørrummet. Med de digitale film
har vi nemlig ikke sagt farvel til 35 mm filmene, som vi fortsat kan vise. Dette
projekt er styret af en flok aktive, og en stor del af tilpasningerne har kunnet
gennemføres af de aktive selv.
De aktive er afgørende for biografens eksistens, og heldigvis er der mange,
der synes det er sjovt at gøre en indsats her. Mange af os møder du som gæst
i biografen, mens andre arbejder mere i det skjulte. Bagest i bladet kan du
møde et par af disse.
Det er ikke nok at ville og kunne det hele, vi skal også gøre opmærksom på os
selv. Derfor er vi stadig på udkig efter nye måder at præsentere vores tilbud
på. Vi benytter f.eks. nyhedsbreve via mail og Facebook ud over de mere traditionelle annoncer. Hold øje med os, for der sker hele tiden noget spændende i Glostrup Bio.
Glædelig jul og godt nytår ønskes alle medlemmer og deres
familie.
Henning Richard Jensen
3. september underskrev borgmester John Engelhardt samt repræsentanter for Sofarækken driftsaftalen med kommunen gældende
frem til 2016.
3
Kommende film
New Years Eve
En romantisk komedie om mennesker i pulserende New York nytårsaften. Nogle sammenflettede
historier om par og singler, der spilles af en lang
række stjerner.
8-22. december. Danmarkspremiere.
Alvin og de frække jordegern 3
I denne nye animationsfilm om de frække jordegern og deres venner, The Chippettes,
er de på ferie med krydstogtskib. De forliser på en (tilsyneladende) øde ø, og skulle jo
gerne finde hjem igen.
15. december - 1. januar. Danmarkspremiere.
Happy Feet 2 3D
Den første animationsfilm om de danseglade pingviner vandt en Oscar, og denne
skulle være endnu flottere. Filmen bliver den første film i 3D i Glostrup Bio.
25. december - 15. januar
Sherlock Holmes - Skyggespillet
Efter etterens store succes med at opdatere Victoriatidens helt kommer denne helt
nye film. Den har fortsat Robert Downey Jr. og Jude Law i de hovedrollerne.
Fra 25. december. Danmarkspremiere.
Undskyld jeg forstyrrer
En ny sorthumoristisk film af Henrik Ruben
Genz, der er baseret på en roman af Erling
Jepsen. I filmen møder man bl.a. den unge
pige Helene (Sara Hjort), en teaterdirektør
(Søren Østergaard), en frustreret forfatter
(Nicolas Bro), en noget speciel mor (Lotte Andersen) og mange andre mere eller mindre
maniske karakterer.
5. januar - 18. januar. Danmarkspremiere.
4
Løvernes Konge 3D
Den oprindelige film kom helt tilbage i 1994, og er en af
de berømteste tegnefilm nogensinde. Nu er den skabt
om til en storslået 3D film. Løveungen Simba er udset til
engang at efterfølge sin far, Mufasa, som løvernes konge. Den onde farbror, Scar, overtager imidlertid magten, og Simba får brug for alle siden venner.
Fra 19. januar. Re-danmarkspremiere i 3D
J. Edgar
Leonardo DiCaprio spiller hovedrollen som den legendariske J. Edgar Hoover, og Clint
Eastwood har instrueret. Hoover var en respekteret og frygtet chef for FBI i hele 48 år
fra 1924 til 1972. Han bar imidlertid på en privat hemmelighed, der kunne have ødelagt karrieren.
Fra 19. januar. Danmarkspremiere
War Horse
Steven Spielberg har lavet denne storslåede film fra første verdenskrig. Drengen Albert holder meget af sin hest, der sælges og sendes i krig. Ud over en stribe verdensnavne medvirker to danske skuespillere: Nicolas Bro og David Dencic.
Fra 26. januar. Danmarkspremiere.
Min Søsters Børn - Alene Hjemme
Den fjerde film i denne række. Peter Mygind, Mille Dinesen
og Louise Mieritz samt en flok herlige unger. 5 børn alene
hjemme med onkel Peter! Det kan næsten kun gå galt - og
det gør det så også.
Fra 2. februar. Danmarkspremiere.
Jernladyen .
Meryl Streep som Margaret Thatcher. En film om en af Europas store politikere på godt og ondt. En film om prisen for at
have magten.
Fra 24. februar. Danmarkspremiere.
5
Thure Lindhardt
Thure er en gammelt nordisk betegnelse for tordenguden Thor. Det er ikke lige den association, man får,
når man møder Thure Lindhardt. Han er smilende,
venlig og ligetil med en uimodståelig blanding af noget blidt og noget beslutsomt.
Glad, først og fremmest!
Det hedenske navn kan også overraske lidt, fordi Thure er ud af en af landets kendteste præsteslægter.
Farfar var nu afdøde professor P.G. Lindhardt, der var
en af de store århusianske teologer. Farbror var indtil
2008 biskop i Roskilde, Jan Lindhardt. Thures far, Mogens Lindhardt, er rektor for pastoralseminariet og
præst ved Vor Frelsers Kirke på Christianshavn.
Om sit navn fortæller Thure, at det skyldes, at hans
forældre syntes, at det var lidt voldsomt at bruge et
kristent navn, når man har fødselsdag næsten samtidigt med Jesus. Thure Lindhardt kom til verden 24.
december 1974.
Hen mod aften i Glostrup Bio
Denne tirsdag sidst i oktober har været en lidt blæsende, men meget solrig
dag.
Der render folk ind og ud af biografen meget af tiden. Mange af de aktive har
lige et ærinde, og Lotte Warming er der jo hele dagen. Der kommer film fra
Filmlageret, håndværkerne rumsterer på taget, og snart skal vi til at bygge
operatørrummet om af hensyn til digitaliseringen.
Klokken er blevet kvart i fem. Formand for Sofarækken, Henning Richard Jensen er sammen med Inge Lindstrøm og Lotte Warming i gang med det ugentlige møde i Forretningsudvalget, hvor biografens daglige anliggender behandles.
6
Thure Lindhardt er kommet til Glostrup Bio i sin bil efter at have arbejdet med en stor teaterrolle hele dagen. Om en halv snes dage har han
premiere på et stykke krævende
kammerteater på Edison teatret. Han
får en tur rundt i biografen og er levende interesseret i alting.
Med Henning får han en lille snak om
finansieringen af digitaliseringen.
Vi får os anbragt ved et af de små borde i foyeren. Thure får en kop kaffe og
en Guldbarre og er vældig oplagt til at fortælle om alt det, redaktøren har at
spørge om. Og det er ikke så lidt.
Barndom og læreår
En barndom med mange ord
Du var jo næsten dømt til at blive præst med alle disse teologiske berømtheder i den nærmeste familie. Men det var ikke lige det, du skulle være?
Nej, men der er dog den lighed mellem mig og min far, at vi begge har det
med at stille os op et sted og formidle nogle ting. Jeg er ud af en familie af
meget talende mennesker, og der var vældig mange ord i min barndom. Dermed stammer nok også noget af min interesse for det ordrige teater og den
ordrige film.
Som militærnægter var jeg på et teater, hvor jeg spillede Molière. På teaterskolen og i Tyskland har jeg spillet med i hele tre stykker af Tjekhov. Det er
lidt mærkeligt, at jeg spillede Tjekhov så meget, inden jeg kom ud af teaterskolen – og ikke har gjort det siden.
Siden er det desværre ikke blevet til så forfærdeligt mange klassiske roller på
teatret ud over Hamlet på Kronborg og senere Gladsaxe Teater samt sidste
års Forbrydelse og Straf i Skuespilhuset (af Dostojevskij /red).
7
Men du har lige fra barnsben været klar
over, at du gerne ville optræde og formidle noget med ord?
Jeg ved ikke, om jeg tidligt var
klar over, at det skulle være noget med ord. Det med ordene
tror jeg mere er noget, der har
ligget i min opdragelse. Er noget
af min baggage. Man tager jo
ofte udgangspunkt i det, man
kender hjemmefra, så der har jeg
nok fået en naturlig optagethed
af det ordrige.
Men jeg har været optaget af, at
jeg ville være skuespiller, fra jeg
var 5-6 år gammel.
I folkeskolen var jeg rimelig rapkæftet og skulle gerne hele tiden
være i midten af løjerne.
Men så skete der det, at jeg i 8. klasse kom på en privatskole, hvor jeg ikke
følte mig godt tilpas. Jeg kom fra en folkeskole, hvor man kunne skabe sig så
tosset, som man ville. Og det gjorde vi! Og så havnede jeg i en meget striks og
konservativ skole, hvor man skulle lære noget. Det er selvfølgelig også fornuftig nok. Men i denne skole med al dens disciplin blev jeg pludselig den, der
var udenfor.
I de sidste halvandet år af folkeskolen gik jeg med huller i bukserne, ringe i
ørerne og havde farvet mit hår rødt – alt det dér. De andre elever gik stadigvæk med slips og jakkesæt.
Mit hjem var meget tolerant og moderne, men man skal jo som 14-15-årig
lige teste sine forældres grænser af. Så jeg måtte finde andre autoriteter at
gøre oprør imod.
Det blev så skolen.
8
Skoledreng og postbud på film
Så fortæller historien, at du mødte op til sceneprøve som 11-årig for at komme med i Pelle Erobreren. Var det noget, du selv fandt på?
Nej, det var min fars gode ven, Anne Braad, der kom med idéen. Hun var også
præst (Skt. Stephan på Nørrebro /red.), men hun døde desværre allerede i 2008.
Hun vidste, at jeg ville være skuespiller. En dag kom hun med en annonce, hvor et
filmselskab søgte drenge til det, man kaldte prøvefilmning dengang. Nu kalder
man det jo casting. Det var til Pelle Erobreren. Så gik jeg selv i sving.
Jeg var til 2-3 prøvefilmninger. Bille August instruerede mig, og jeg skulle tale i
telefon og alt muligt. Til sidst ringede de til mine forældre, der fik at vide, at jeg
ikke skulle spille Pelle. Det var mine forældre meget glade for. De havde været
lidt bekymrede for, at jeg skulle blive barnestjerne med alt, hvad dette kan indebære. I dag kan jeg godt se, at det var rigtig sundt for mig, at jeg ikke fik denne
store rolle så tidligt.
Jeg fik en lille rolle og var med til optagelserne i en måneds tid. Det gav mig et fint
indblik i filmens verden. Jeg mødte f.eks. Max von Sydow og Buster Larsen. De to
gjorde størst indtryk på mig, både som skuespillerautoriteter og som mennesker.
Max von Sydow sad ofte og snittede i træ. Jeg fik et par gange instruktion af Bille
August. F.eks. skulle jeg en gang slå Pelle i ansigtet. En stuntmand prøvede at lære mig det, men jeg kunne ikke finde ud af det. Vi tog det om 16-17 gange. Så opgav Bille August. Det var et meget stort nederlag for mig, at jeg ikke kunne det.
Det førte jo så til en rolle i børnefilmen Negerkys og Labre Larver.
Der spillede jeg postbud og præst som
12-årig. Det var sådan en historie, hvor
alle børnene spillede voksne. Filmen,
der er instrueret af Li Vilstrup, handler
om to teenagepiger, der bliver moppet i
skolen og derfor lever i en slags drømmeverden, hvor alt er tilladt, og hvor de
bliver gift med Michael Jackson.
Vi, der var pigernes klassekammerater,
agerede voksne i deres drømmeverden.
9
Metronome
© Roald Pay
Forfatter, instruktør og skuespiller på 14
Du var med til at sætte et stykke op, da du var i
konfirmationsalderen?
Vi var nogle venner, der satte et teaterstykke sammen baseret på Michael Endes bog, Den Uendelige Historie, som vi
var meget fascinerede af. Den anden var
René Benjamin Hansen, som jeg gik i
klasse med. René blev også skuespiller og
debuterede som Tykke/Thygesen i Det
Forsømte Forår.
Vi har senere begge været med i Her i
Nærheden og Flammen & Citronen. Den
Uendelige Historie var både min yndlingsbog og min yndlingsfilm, så vi skrev
den om til et teaterstykke, hvor vi naturligvis tildelte os selv hovedrollerne.
Det gik en 15-20 gange i et amatørteater i Roskilde med billetsalg og det hele.
Lo Specchio (Spejlet på italiensk /red.) hedder teatret, som har to scener, og
som fortsat eksisterer i bedste velgående.
Du kom i Det frie Gymnasium, men tog 2.g på en skole i Tyskland, hvor det handlede meget
om teater?
Jeg gik et år på en tysk kostskole i Hessen, et fantastisk sted i Rhinlandet. Skolen var meget politisk, og det handlede rigtig meget om kunst og teater. Vi
arbejde meget med Bertolt Brecht. Jeg havde Brechts samlede digte, og var
dybt fascineret af alt, hvad han havde lavet.
Vi havde en lærer, som kendte den store skuespillerinde Gisela May (født i
1924 og var tilknyttet Brechts teater i 30 år som førende skuespiller og sanger /red.). Hun boede i Berlin, og der blev arrangeret et møde med den store
dame. Jeg kom hjem til hende, og på et tidspunkt satte hun sig til sit flygel og
sang Brecht for mig.
Det var fuldstændig fantastisk! Jeg sad der med mine 16-17 år hos denne store tyske diva.
10
Teaterskolen i Odense
Det kunne ikke gå hurtigt nok med at komme i gang med en professionel uddannelse.
Jeg søgte ind på Max Reinhardt teaterskolen i Wien, Central School of Speach
and Drama i London og Hochschule der Künste i Berlin og alle tre teaterskoler
i Danmark. Så fik jeg først positivt svar fra Odense, og så blev det der. Jeg prøvede alle de store i hele verden (griner) – og så endte jeg i Odense!
Det blev en ret hård tid. For det første faldt jeg aldrig til i byen, og for det andet var jeg meget ung i forhold til de andre elever. Det var en hård læretid,
men den var god på den måde, at jeg fik virkelig meget tid til arbejde og fordybelse.
Det var måske på en måde bedre, end hvis det havde været i København. Så
var meget af tiden jo nok gået med det sociale liv. Det er jo sjovt, når man er
så ung. Men det er også godt at have nogle år, hvor man simpelthen studerer
hårdt. Jeg fik virkelig lært noget!
Jeg var nabo med Lars Mikkelsen, da han arbejdede på teatret. Vi har siden
spillet sammen flere gange på teatret, og han spillede min far i Nordkraft, selv
om han i virkeligheden kun er ti år ældre end mig. Han havde også en mindre
rolle i Flammen & Citronen.
På skolen gik jeg bl.a. sammen med Charlotte Munck og Lars Ranthe.
Allerede året efter, at du var færdig, fik du
Reumerts Talentpris. Hvordan har du dog
gjort dig fortjent til det så hurtigt?
Jeg lavede to teaterforestillinger,
som jeg fik prisen for. Jeg fik den
sammen med Nicolas Bro, Nikolaj Lie
Kaas og sceneinstruktøren Christoffer Berdal.
Året efter fik du prisen som ”Shooting
Star” i Berlin. Det var for din debutfilm, Her
i Nærheden. Du har været med i mange
film, men lad os tage et par af de mest betydningsfulde roller.
© www.shooting-stars.eu
11
Nogle markante filmroller
Her i Nærheden (2000)
Du spiller autisten Brian, der muligvis er kommet til at slå en pige ihjel. Både Martha Christensen og Kasper Rostrup er jo geniale, men hvor fik du egentlig den figur fra?
Jeg researchede i ugevis – ja, månedsvis
– sammen med Kasper Rostrup. Han er
en helt fantastisk instruktør. Jeg var
ude på et hjem for autister, og Kasper
var der noget af tiden. Jeg så, hvordan
de gebærdede sig og talte. Det var en
kæmpeoplevelse i sig selv.
TV 2 © Rolf Konow
Det var jo en fantastisk rolle at få som
nylig udlært skuespiller. Der fik jeg virkelig mulighed for at arbejde med de
allerstørste. Det var fantastisk at få lov
at spille sammen med Ghita Nørby,
Frits Helmuth og Henning Moritzen. Det
fantastiske var især, at de var så givende – så generøse. Jeg lærte sindssygt
meget om, hvordan man opfører sig og
bevarer den store seriøsitet.
De havde dog trods det seriøse også en dejlig afslappethed i forhold til det, vi
lavede.
Nordkraft (2005)
Du blev nomineret til både en Robert og en Bodil i din første film som voksen, men du fik
først en Robert nogle år efter i en ganske anden rolle – som Steso.
Ja, jeg mangler jo at få en Bodil – den må da komme! (griner) Det var Ole Christian Madsen, der lavede Nordkraft. Det var også ham, der lavede Flammen &
Citronen og Edderkoppen, hvor jeg jo også var med. Jeg synes, at han er en
meget begavet instruktør. Han er en af dem, som jeg har arbejdet mest sammen med filmmæssigt, og jeg vil altid gerne gøre det igen. De tre roller var
ekstremt forskellige, og jeg lærte vanvittigt meget hver gang.
12
Steso er narkoman og langt ude, men han er også skildret med stor ømhed. I den senere
film, Broderskab (2010), spiller du nazist. Skal du helst kunne forsvare enhver rolle menneskeligt – finde en ømhed bag et hårdt ydre?
Ja, jeg vil gerne altid forsvare mennesket i rollen. Flammen er jo nok den
hårdeste person, jeg har spillet. Han får
ikke særlig meget ømhed.
Men både Steso i Nordkraft og Nazisten
i Broderskab diskuterede vi meget. Vi
fandt ud af, at der i begge tilfælde faktisk var tale om kærlighedshistorier.
Det er vigtigt for mig, at det menneskelige kommer med, og at jeg ikke bare
skal spille en stereotyp.
Man kan måske sige, at jeg gerne vil
finde det bløde i de hårde roller – men
også det hårde i de bløde roller.
Blå Mænd (2008)
Nimbus Film © Per Arnesen
Så sker der noget helt andet. Du dukker op i en komisk rolle i Blå Mænd. Du har ellers ikke
gjort så meget i lystspil og farcer. Er det noget, vi får mere af?
Det var simpelthen så morsomt at være med til den film! Selvfølgelig vil jeg
da rigtig, rigtig gerne have flere komiske roller. Det har jeg lidt til gode, synes jeg.
Jeg var jo også med i den næste i samme genre, Julefrokosten (2009), men
der tilbragte jeg det meste af tiden lukket ude på et tag forklædt som julemand.
Fridthjoff Film © Ilse Schoutteten
13
Flammen & Citronen (2008)
Så kom den næste kæmpestore rolle, hvor du jo spillede sammen med Mads Mikkelsen.
Han har fortalt mig, at du – i modsætning til ham som Citronen – lignede den rigtige Flamme, Bent Faurschou-Hviid. Altså af udseende.
Flammen var sådan
en lidt kold livsnyder, der altså også
gik og slog folk ihjel.
Det er paradoksalt.
Han går op i at nyde
og at gøre ting ordenligt. Altså går
han også op i at likvidere rigtigt.
Han var æstetiker
samtidig med, at
han var kynisk.
Udsnit fra plakat © Nimbus Film
Jeg interesserer mig naturligvis også for det politiske i rollen, og alt det der
med landsforrædere, modstandsfolk og gråzonen ind imellem. Men jeg prøver at spille rollen upartisk og upolitisk. Jeg skal være skuespiller og skal ikke
gå ind og fortælle folk, hvad jeg mener om den figur, jeg spiller.
Vi havde en masse interessante diskussioner, også da filmen var kommet ud.
Hvornår er du terrorist, og hvornår er du frihedshelt? Hvis tyskerne havde
vundet krigen – hvad de gudskelov ikke gjorde – havde Flammen og Citronen
jo bare været landsforrædere og terrorister. Det ser man jo i mange aktuelle
sammenhænge rundt omkring i verden – også i disse år.
Hvordan var det at spille sammen med Mads Mikkelsen?
Det var fantastisk! Han er en formidabel
god skuespiller. Også udenfor optagelserne er han en fin fyr, som jeg deler megen
humor med. Han er virkelig nem at være
sammen med.
Billedbladet
© Lars Laursen
14
Sandheden om Mænd (2010)
Nikolaj Arcels film, Sandheden om Mænd,
var med i opløbet til at vinde Nordisk Råds
filmpris. Her spiller du en mand i midtvejskrise?
Jeg spiller Mads, der er midt i livet,
og som pludselig ser hele sit liv udefra og konstaterer: ”Hov, jeg har
forfejlet det hele – hvad skal jeg gøre?” Så prøver han at starte forfra.
Men han finder hurtigt ud af, at det
bare ikke kan lade sig gøre.
I et andet interview har du sagt, at du naturligvis finder noget i dig selv til enhver
rolle, men at den store forskel på Mads i
rollen og Thure i virkeligheden er, at du er
grundlæggende glad.
Jamen det tror jeg er rigtigt. Den der
grundlæggende og evige utilfredshed, som mange mennesker har.
”Åh nej, hvorfor har jeg ikke det …?”
Sådan har jeg det ikke. Men ok, jeg
er også et privilegeret sted i mit liv.
Jeg får faktisk lov til alt det, jeg gerne vil. Det gør mig da vanvittig glad!
Broderskab (2011)
Nazisme og kærlighed mellem mænd. Der var ikke ret mange, der så den?
Broderskab er egentlig en ganske flot film af den debuterende instruktør Nicolo Donato. Den vandt hovedkonkurrencen i Roms Internationale Filmfestival og flere andre priser. Men herhjemme er det ikke ret mange, der har set
den. Den kom kun op i ganske få biografer, og der blev ikke gjort meget for at
reklamere for den. Jeg er glad for filmen, og det var fantastisk at spille sammen med David Dencik i den anden hovedrolle – og også med bl.a. Nicolas
Bro.
15
Filmprojekter på vej
Ser vi snart flere danske film med dig?
Der er flere både danske og udenlandske film på bedding, men dem er det for
tidligt at sige noget om.
Lige nu er jeg i gang med at lave en tv-serie, som kommer til at hedde The
Artists. Det er en krimi, der handler om kunstsvindel over en masse landegrænser, og der er tale om en koproduktion mellem Danmark, Sverige, Norge,
Finland, Belgien og Holland Vi spiller mest på vores respektive modersmål
(filmen kommer på TV3, /red.).
Det store udland
Engle og dæmoner (2009)
Du blev prøvefilmet til rollen som albinoen i Da Vinci Mysteriet, men blev fundet for ung. Så
blev det i stedet til en rolle i Engle og Dæmoner. På rolleliste med Tom Hanks! Kan du lide
at være med i de store film, hvor der render 500 mennesker rundt for at lave en film?
Det er altså sjovt at være med i disse enorme produktioner. Jeg havde jo en
ret synlig rolle i Engle og Dæmoner som pavens livvagt. Ikke så mange replikker, men meget med i billedet. Det var da også ret sjovt at være på optagelse
med Tom Hanks, Ewan McGregor og Stellan Skarsgaard – for eksempel.
Man får jo på en måde en
dagligdag i flere måneder
med berømtheder som
Tom Hanks, men så meget
kommer man altså heller
ikke til at kende hinanden.
Han var supersød, men vi
gik ikke ud og fik en fyraftensbajer sammen.
Italienske Pierfrancesco Favino, amerikanske Tom Hanks, Israelske Aylet Zurer
og danske Thure Lindhardt ved verdenspremieren i Rom 4. maj 2009 © Scanpix
16
Kommende udenlandske produktioner
Hvad er der ellers på vej?
Der kommer en film, der er optaget i Canada: Eddie – The Sleepwalking Cannibal. Det er en bloddryppende gyserkomedie, som er lavet som en koproduktion mellem et canadisk filmselskab, der producerer den, og Fridhjoff Film i
Danmark.
Sidste år lavede jeg en
fransk/bulgarsk film i Bulgarien, The Island. Den
skulle jeg tale bulgarsk i!
Den var med i Cannes i
maj, og den har premiere i
Bulgarien i denne måned.
I januar kommer den til Paris, men jeg ved ikke, hvornår den kommer til Danmark – hvis den overhovedet gør det.
Jeg har lavet flere tyske film, og i år har jeg hovedrollen i den tyske film Formentera, der har premiere i 2012. Filmen er opkaldt efter en ø i Spanien. Jeg
har jo fordelen af at kunne tale tysk efter mit år på skolen, som vi har talt om.
Jeg har også lavet en amerikansk film, Keep the Lights on. Den optog vi i sommer.
Så lige nu er fire spillefilm på vej ud i biograferne med mig, og de er – ud over
de danske penge i Eddie – alle udenlandske.
Jeg har været så heldig at få lov at rejse ud. Det er altså vanvittig spændende,
og jeg regner med fortsat at få udenlandske opgaver. Jeg har en agent i flere
lande. Det giver mig jo mange flere valgmuligheder, end hvis jeg skulle nøjes
med de danske tilbud.
Bliver man typecastet til rollerne i udlandet ud fra udseende og tidligere præstationer i
internationale film?
Selvfølgelig spiller udseende en rolle, men der vælges mere ud fra, hvad man
mener, jeg kan spille. Jeg får tilbudt et meget bredt udvalg af roller, men jeg
ville f.eks. nok ikke blive castet som Rambo.
17
Skuespillerens metier
Teaterskuespilleren
Nu er det jo et biografblad, men vi vil da også gerne have noget at vide om din teaterkarriere. Du har fortalt om dit år i Tyskland som 16-17 årig, hvor du stiftede bekendtskab med
Brecht og ”Verfremdung”. Har du noget med derfra, når du laver teater i dag?
Jeg lærte da noget af Brechts såkaldte ”Verfremdung”-teknik
(fremmedgørelse, distancering /red.), der jo går ud på at underspille skuespillerens ageren for at lade teksten stå klart frem. Jeg tror dog, at jeg op gennem årene har søgt efter en mere direkte gengivelse af virkeligheden. En større ægthed. Jeg prøver at nå længere og længere ind, for at prøve at finde en
kerne af det menneskelige sind. Det optager mig meget. Det er måske en af
årsagerne til, at jeg nu laver så meget mere film end teater. Denne optagethed af det inderste i mennesket kan måske bedst udtrykkes via filmmediet.
Jeg vil gerne være med begge steder, men det sidste par år har det nok fordelt sig med 80 % på film.
Jeg spiller én teaterforestilling om året i disse år. Da jeg sidste år spillede Forbrydelse og Straf i Skuespilhuset, havde jeg faktisk ikke spillet teater siden
Hamlet i 2007 på Gladsaxe Teater (Thure Lindhardt, der af flere anmeldere er
kaldt sin generations bedste Hamlet, spillede også titelrollen som Hamlet på
Kronborg i 2004 /red.).
Vi så dig på Gladsaxe og glemmer det aldrig. Alene starten, mens folk fandt på plads. Du og
et par venner gik rundt og fægtede for sjov, muntert og legende …
Det var vores egen idé. Stykket starter jo ellers med den der begravelse og en
masse dystert. Det vil sige, at du aldrig får set denne faktisk glade mand, som
kommer hjem fra studierne i Wittenberg og har det godt. Venskabet mellem
ham og Laertes, der faktisk er opvokset som brødre, bliver også illustreret
med denne indledning. De er så glade, indtil tragedien kommer tromlende ind
over dem.
Lige nu kommer du lige fra en prøve med Flemming Enevold. I er i gang med forestillingen
RØD af John Logan, der har premiere den 5. november.
Det handler om den berømte amerikanske maler Mark Rothko og hans unge
assistent – mig. Et tæt kammerspil med bare os to på scenen. Det er en vældig spændende forestilling at lave, og det er da fint, du kommer ind og ser os.
18
Gladsaxe Ny Teater
© Thomas Petri
At være – eller ikke være …
Du har sagt i et interview en gang, at man på en måde skulle gøre så lidt som muligt, når
man gik ind foran kameraet eller ind på scenen. Drejer det sig lidt om at begrænse alt det,
man har lært på teaterskolen af gestik og fagter?
Man skal ikke bare tænke på at spille småt, men man skal lave så meget forberedelse derhjemme, at man kan gå ind og være karakteren så meget som
muligt. I stedet for at spille karakteren. Jeg efterstræber at undgå at ligne en
skuespiller, der spiller en rolle. Hvis jeg går ind og ser en klassisk koncert og
ser, hvordan de ligesom stadig øver sig på at spille på celloen, bliver jeg lidt
træt. Det er da bedre, hvis det ser ud som om, det bare er celloen, der spiller
af sig selv.
Vi når jo ikke altid at komme så godt ind i rollen – heller ikke jeg. Nogen gange så halser man jo efter rollen, men jeg prøver altid – på en eller anden måde – at komme ovenpå.
Det er respektfuldt både overfor dem, der ser rollen, men også overfor den
rolle, man spiller.
19
Din diktion og gestik ligner ikke noget, du har lært på teaterskolen. Det ligner noget, du
finder i dig selv.
Jo, men jeg har nu alligevel lært
f.eks. diktion på teaterskolen. Jeg
lærte at tale pænt og rigtigt. F.eks. i
Hamlet kunne jeg jo ikke stå og
bruge en dagligdags stemme.
Vi kan jo alle sammen det der teatersprog, det kan Mads Mikkelsen
da også, hvis det er det, der skal til.
Kommer du selv med mange bud på din
rolle, eller er det mere et spørgsmål om at
opfylde instruktørens visioner?
Jeg kommer altid med mange bud,
men det er og bliver instruktørens
film. I sidste ende er det jo også
ham, der klipper den, og dermed
bestemmer, hvad der skal bruges.
Det er det vilkår, man som skuespiller går ind på. Men indenfor disse rammer
vil jeg da altid prøve at komme med så meget bud på rollen som muligt. Rigtig
meget sker naturligvis i dialog med instruktøren.
13 år som professionel
Du spiller ofte meget yngre, end du jo egentlig er. Er du klar til at snart at skulle spille roller
som midaldrende?
Jeg spiller tit yngre, end jeg egentlig er, men i Sandheden om Mænd fik jeg da
endelig lov til at spille en mand på 35, som jeg faktisk var. Men ok, jeg ser
ungdommelig ud, og det passer mig egentlig glimrende. F.eks. for 5-6 år siden
spillede jeg jo virkelig ung. Der er jo nok et skifte på vej i retning af mere midaldrende mænd.
Kunne du forestille dig nogle flere klassiske teaterroller.
Jeg spillede jo Forbrydelse og Straf sidste år, og det var fantastisk. Det er
svært at have en karriere som en Jørgen Reenbergs på Det Kongelige Teater
20
og samtidig have en karriere i USA. Jeg vil gerne spille så meget klassisk teater, som jeg kan komme til, men det kræver et bestemt fokus.
Jeg tror, at de forskellige ting, jeg laver, bygger hinanden op. Jeg tror, at jeg
bliver en bedre filmskuespiller af at spille Raskolnikov i Skuespilhuset. Men jeg
tror også, at jeg bliver en bedre Raskolnikov på scenen af at lave film i alle
mulige lande. Disse forskelligartede opgaver fodrer hinanden. Det, at jeg går
ind på scenen og laver en stor hovedrolle, polstrer mig også til at turde stå
foran kameraer i alverdens lande sammen med kolleger, jeg slet ikke kender.
Du har nået utroligt meget, siden du for bare 13 år siden kom ud af teaterskolen. Planlægger du din karriere meget, eller lader du det sådan lidt komme til dig?
Jeg sætter mig nogle mål. Jeg har jo selv arbejdet på at komme til udlandet,
og jeg tog selv til USA for mange år siden for at banke på dørene.
Det at planlægge en karriere er vel i virkeligheden bare at lave nogle ringe i
vandet og håbe på, at de spreder sig. Jeg har ikke lagt et skema for min karriere, men det er da klart, at jeg har ambitioner, drømme og mål, som jeg gerne
vil nå.
Når vi nu kigger tilbage på hele din karriere fra du startede som skoledreng i Pelle Erobreren og til i dag, hvor du har verden som dit virkefelt, vil jeg gerne stille det allersidste
spørgsmål: Var det det, du drømte om som barn?
Som skuespiller har jeg i den grad opnået alt det, jeg drømte
om som barn.
Marianne og Peter
kommer kl. 18 for
at gøre klar til aftenens film, og Kai
går op for at sætte
den på. Det er Ronal Barbaren, der
vises denne aften og det er fortsat
de tunge filmruller.
21
Aktive - bag kulisserne
Unge i biografen
I Glostrup Bio udfører de 75 aktive mange forskellige opgaver. Når du besøger biografen, ser du os i caféen og ved indgangen. Det er imidlertid også frivillige, der forbereder og kører filmen, står for særlige arrangementer, laver medlemsadministration,
varetager vedligeholdelse og tager sig af IT, lyd og lys. Også Filmklubben for Børn og
Unge drives af frivillige. Redaktionsgruppen står for det, der skrives på f.eks. hjemmeside, nyhedsbreve og Facebook. Også dette medlemsblad, som andre frivillige så cykler rundt med.
Julie er en af redaktionsgruppens aktive.
Hun har en akademisk
kommunikationsuddannelse som retoriker, og
står bl.a. for de ugentlige nyhedsbreve, der i
form af mail sendes til
alle, der ønsker det.
Vi har for tiden ikke svært ved at få frivillige, men blandt de ca. 75 er der kun en håndfuld
under 30, og mange af os er pensionister. Hvordan er det som 29-årig at havne i denne
kreds?
Jeg synes, det er enormt givtigt. Jeg ser det som en stor glæde, at få lov at
leve min personlige interesse ud og få lov til at lave opgaver for biografen,
som svarer til min uddannelse. Det giver mig noget erfaring og pynter også
lidt på CV’et.
Der er for øjeblikket ikke så mange unge blandt de frivillige, så man kommer
jo som ny, yngre aktiv ind til et andet fællesskab end det, man er vant til. Det
er både lidt udfordrende og meget positivt. Jeg tror, at mange unge ville finde
det rigtig sjovt at arbejde i cafégruppen eller med det tekniske. Og sådan noget som arrangementsgruppen må da lige være et sted for kreative unge.
22
Vi kan se, at vores stampublikum mest er skolebørn samt midaldrende og ældre, mens de
unge nok er lidt underrepræsenteret. Vi viser de nyeste film og har den nyeste teknik. Opleves Glostrup Bio som lidt gammeldags af de unge?
Nej, det synes jeg ikke. Vi gør relativt mange ting for de unge. Mange af de
film, vi viser, henvender sig jo også til netop de unge. Og nogle gange gør vi jo
også noget særligt ud af det, f.eks. til premieren på Harry Potter.
Jeg synes, at biografens lidt nostalgiske karakter er en stor del af charmen. Vi
har en stor fordel i at have en biograf med så meget atmosfære. Det, at alle
er frivillige, er med til at gøre hele stemningen mere personlig end det, man
oplever i de store smarte biografer i centrum.
Det er lidt gammeldags, lokalt og hyggeligt, samtidig med at vi er helt moderne. Vi viser de nyeste film på det bedste udstyr med fremragende billede og
lyd. Vi skal måske bare gøre mere opmærksom på alt det, vi har at byde på.
Når det gælder de unge, skal vi nå dem, hvor de er – hvor de får deres oplysninger.
Vi er jo til stede i både lokalavisen og andre aviser. Derudover har vi en hjemmeside, og vi er
netop kommet på Facebook.
Det er nok de færreste unge, der læser papiraviserne. De unge i dag er vant
til, at informationerne kommer til dem elektronisk. Unge tilvælger information om det, der interessere dem og sorterer så bagefter i det, der kommer ind
i indbakken eller rammer dem på Facebook. Derfor er det fedt, at man hos os
kan abonnere på vores ugentlige nyhedsbrev via mail, og nu også kan finde os
på Facebook. Her gør vi opmærksom på det, vi tilbyder, på netop de medier,
de unge bruger mest.
De lidt mere modne generationer har altid været vant til at gå i den lokale biograf. Det er jo
på en måde et stykke kultur.
Unge tænker nok ikke så meget i tradition og kultur, men mere i underholdning og oplevelser. Det kræver derfor nok en lidt større indsats at være et
attraktivt alternativ for de unge. De kan vælge mellem langt flere oplevelser i
dag end nogensinde. Hvis det er den rigtige film og det rigtige setup, er oplevelsen også for de unge meget større i biografen end ved at sidde hjemme.
Tilmeld dig nyhedsbrevet på www.glostrupbio.dk
På Facebook finder du os ved at søge på ”Glostrup Bio”
23
Projekt med udfordringer
Johnny er en af de relativt nye blandt biografens aktive. Han kastede sig hovedkulds ud i
det vigtigste og vanskeligste projekt, som er
gennemført i biografen i årevis: Digitaliseringen og den dermed forbundne ombygning.
Johnny er teknikumingeniør og har arbejdet i
byggebranchen i 33 år og derudover på et
advokatkontor og en teknisk skole. Han har
arbejdet meget med IT og været med til at
omlægge procedurer og rutiner til IT. Han har
han været administrativ leder i flere sammenhænge.
Du har både en teknisk og administrativ baggrund, som er godt for et projekt som dette.
Denne opgave er lige noget for mig! Jeg har været med helt fra undersøgelsesfasen. Vi er jo nogle stykker om det. Flemming B står f.eks. for alt det biograftekniske, mens jeg tager mig af processen og samarbejdet med leverandører og håndværkere.
Fra bestyrelsen fik vi et oplæg, som vi så stillede flere hundrede både tekniske
og entreprisemæssige spørgsmål til. Vi var ude at se nogle biografer, der havde valgt et af de to systemer, der kunne være tale om.
Efter at have holdt systemerne op mod hinanden, valgte vi det billigste, fordi
kvaliteten var lige god på samtlige punkter.
Andre aktive tager sig af en lang række tilpasninger, som vi selv har kunnet
lave. Det fungerer imponerende!
Har der været særlige udfordringer undervejs?
Vi kom lidt sent i gang. Det var målet at gennemføre digitaliseringen i 2011,
men vi var helt henne omkring sommerferien, før vi kom rigtigt i gang. Men
alt har kørt efter planen.
Det har været fantastisk at være med i dette projekt, som kører helt professionelt. Vi glæder os alle sammen til den store digitaliserings-galla 1. december,
som Sofarækkens medlemmer er inviteret med til.
Nimbus Film 24
© Per Arnesen