Farvernes betydning — Lær om farver og farvesymbolik Af Farvernes betydning Farver spiller en utrolig vigtig rolle i vores liv, om vi indser det eller ej. De har evnen til at påvirke vores følelser og humør på en måde, som kun få andre medier kan. Denne side beskriver farvernes betydning for os som mennesker, hvad de betyder for vores følelser, samt hvordan farvers betydning igennem reklamer kan anvendes til at påvirke vores syn på et produkt. Du vil blive overrasket over, hvor stor indflydelse farver har. Føler du dig angst i et gult rum? Gør den blå farve dig rolig og afslappet? Kunstnere og indretningsarkitekter har længe forstået, hvordan farver dramatisk kan påvirke stemninger og følelser. Farver er et stærkt kommunikationsværktøj og kan anvendes til at signalere handling, påvirke humør og forårsage fysiologiske reaktioner. Visse farver kan endda hæve blodtrykket, øge stofskiftet og overanstrenge øjnene. Farvernes betydning for dig Selvfølgelig kan dine egne følelser omkring farver også være dybt personlige. Farvernes betydning kan have noget at gøre med din fortid, dine erfaringer eller din kultur. For eksempel, mens den hvide farve bliver brugt i mange vestlige lande til at repræsentere renhed og uskyld, ses den som et symbol på sorg i mange østeuropæiske lande. Hvor omfattende er farvers betydning og hvorfor spiller de så stor en rolle i vores liv? Hvilke konsekvenser kan de have på vores krop og sind? Læs videre for at udforske farvernes betydning, hvordan de bruges, om de virkninger de kan have og om noget af den nyeste forskning i farvepsykologi. En forsmag på de enkelte farvers betydning Farven rød Spænding, energi, lidenskab, begær, hastighed, styrke, kraft, varme, kærlighed, aggression, fare, brand, blod, krig, vold, intensitet, fest, held, stop eller fare, jul og Valentinsdag. Farven gul Glæde, lykke, optimisme, idealisme, fantasi, håb, sol, sommer, guld, filosofi, uærlighed, fejhed, forræderi, jalousi, bedrag, sygdom, fare og advarsel. Farven grøn Natur, miljø, sundhed, held og lykke, fornyelse, ungdom, livskraft, forår, generøsitet, frugtbarhed, jalousi, uerfarenhed, misundelse, ulykke, start signal og jul. Farven blå Fred, ro, stabilitet, harmoni, sammenhold, tillid, sandhed, selvsikkerhed, konservatisme, sikkerhed, renlighed, orden, loyalitet, himmel, vand, kulde, teknologi, depression, udødelighed, maskulinitet og beskyttelse. Farven lilla Royalitet, adelighed, spiritualitet, ceremoni, mystik, transformation, visdom og oplysning. Farven orange Energi, balance, varme, begejstring, vitalitet, ekspansion, flamboyant, efterår og Halloween. Farven grå Sikkerhed, pålidelighed, intelligens, melankoli, beskedenhed, værdighed, modenhed, soliditet, funktionalitet, alderdom og sorg. Farven brun Jorden, ildsted, hjem, udendørs, pålidelighed, komfort, udholdenhed, stabilitet, enkelhed, komfort, træer, natur og efterår. Farven hvid Ærbødighed, jomfruelighed, intethed, renlighed, ro, ydmyghed, præcision, uskyld, ungdom, fødsel, vinter, sne, godhed, ægteskab, kold, klinisk og sterilitet. Farven sort Kraft, sofistikeret, formalitet, elegance, rigdom, mystik, frygt, ondskab, anonymitet, ulykke, dybde, stil, trist, anger, vrede, underjordisk, teknisk, sorg og død. Colors, like features, follow the changes of the emotions. - Pablo Picasso Farven rød Rød er en meget stærk farve. Det er en bemærkelsesværdig farve, der ofte anvendes på skilte, der signalerer forsigtighed eller advarsel. Farven rød er ofte forbundet med ordet stop. Det er en varm farve, der fremkalder en stærk følelse af lidenskab, begær, sex, energi, blod og krig. Den røde farve er god til at stjæle opmærksomheden fra andre farver, hvilket er nyttigt i mange sammenhænge. Farven rød bruges ofte på flag som symbol på stolthed og styrke. Den røde farve er en varm og positiv farve, som forbindes med vores fysiske behov og vores vilje til at overleve. Rød udstråler en stærk og kraftfuld maskulin energi og er en sporty farve, som mange bilproducenter vælger at fremvise deres udstillingsbiler i. Farven rød er energigivende og den fremprovokerer følelser og motiverer os til at skride til handling. Den røde farve udtrykker pionerånd og ledelsesmæssige kvaliteter og fremmer ambitionsniveau og beslutsomhed. Den røde farve stimulerer os Farven rød indikerer styrke og vedholdenhed. Den kan øge selvtilliden hos dem, der er generte eller mangler viljestyrke. Den røde farve signalerer fysisk bevægelse og giver os livskraft. Den er seksualitetens farve og kan stimulere dyb og intim lidenskab i os, som kærlighed og sex på den positive side, eller hævn og vrede på den negative side. Ofte bruges rød til at udtrykke kærlighed, som på Valentinsdag, men egentlig relaterer rød mere til seksualitet og begær end til kærlighed – kærlighed udtrykkes bedst med farven pink. De positive sider af den røde farve kan skabe liv med sin seksuelle energi, mens de negative sider udtrykkes ved vrede og aggression, i krig og ved ødelæggelse. Den røde farve kan også stimulere appetitten og benyttes blandt andet ofte til dette formål i restauranter. Farven rød har flere betydninger At være omgivet af for meget rød kan gøre os irriterede, ophidsede og i sidste ende vrede. For lidt rød kan gøre os forsigtige, manipulerende og bange. I østlige kulturer, såsom Kina, står farven rød for held og lykke. Selvom tiderne skifter og mange kinesiske brude i dag er klædt i hvidt, er rød traditionelt farven ved bryllupper. I indiske kulturer symboliserer den røde farve renhed og bruges ofte i deres brudekjoler. Hvis du vil vide mere om bryllupper, kan du finde inspiration og bryllups ideer her. Røde nuancer Lys rød symboliserer glæde, seksualitet, lidenskab, følsomhed og kærlighed. Pink signalerer romantik, kærlighed og venskab. Derudover fremhæver den kvindelige kvaliteter og opfordrer til passivitet. Mørkerød forbindes med energi, viljestyrke, raseri, vrede, lederskab, mod, længsel og ondskab. Rødbrun associeres med høst og efterår, og den brunlige farve fremhæver maskuline kvaliteter. Sådan påvirker farven rød dig Øger din entusiasme Stimulerer energi og kan øge blodtrykket, give hjertebanken og forhøjet puls Opfordrer til handling og øger din selvtillid Giver en følelse af sikkerhed og beskyttelse mod frygt og angst Når du køber en bil i farven rød udstråler du Sexet, hurtig, springfyldt med energi og dynamisk Bourgognerød eller blårød udsender et lignende men mindre indlysende budskab Den røde farve symboliserer kærlighed, revolution, raseri og advarsel, men farven udtrykker også aktivitet, spænding og glæde. Hvorfor den kan være egnet til rum, der anvendes til selskabelige lejligheder. De lyserøde farver er fredfyldte og lidt nostalgiske. Når vi er ovre i den rosa farve udtrykker den det feminine aspekt, blidhed, næstekærlighed, men også noget oversart, sårbar. De dybere røde farver opfatter vi ofte som eksklusive farver, der udtrykker diskret velstand og magt. Rød liver op. En lokkende, hed og lidenskabelig farve. Kinesernes farve for held og lykke og indernes farve for ægteskab. Herhjemme er det farven for kærlighed, men betyder også fare, stop og brand. Det er den farve der mest tiltrækker øjet. Vælger man en knaldrød, skal man passe på den ikke bliver for dominerende. Bruges farven korrekt kan sammensætningen være utrolig smuk og levende. Da farven udtrykker aktivitet, spænding og glæde, kan den bruges til rum der anvendes ved selskabelige lejligheder. De lyserøde farver virker fredfyldte og lidt nostalgiske, mens de dybere røde farver opfattes som eksklusive farver, der udtrykker velstand og magt.Stikord : Sex, aggressivitet, dynamik, varme, intensitet, kærlighed, advarsel. Rød er en primærfarve.hvis komplementære farve er grøn. Bølgelængde 600-700 n.m. Infrarøde stråler som ligger over de lysbølger vi kan se med det blotte øje giver dybdevarme. (RGB 255,0,0). Arbejder man med farvemeditation er farven rød forbundet med rodchakret fra fødderne til halebenet og påvirker således de organer, som dette chakra har indflydelse på. Farven er forbundet med tal nr. 9, tonen C og stenen Jaspis (Visible.dk- Dansk reklameguide). Farven gul Gul er den lyseste farve, som det menneskelige øje kan se. Den repræsenterer ungdom, sjov, lykke, sol og andre glade følelser. Det er en munter og energisk farve. Farven gul bruges ofte til børns legetøj og tøj. Den gule farve er ofte svær at læse, når den anbringes på en hvid baggrund, så designere skal være forsigtige, når de bruger farven gul. Den bliver hurtigt svær at læse, eller også bemærker man den slet ikke. Selvom gul er en lys og munter farve, kan den hurtigt blive beskidt og ubehagelig, når den nærmer sig de mørkere nuancer. Farven gul relaterer til det at lære. Det er en farve, som resonerer med den venstre (eller den logiske) side af hjernen, hvor den stimulerer vores mentalitet og opfattelsesevne. Farven gul inspirerer tanker og nysgerrighed. Den er kreativ fra et mentalt synspunkt – farven, der giver nye ideer. Den gule farve hjælper os til at finde på nye måder at gøre tingene på. Det er den praktiske tænker, altså ikke drømmeren. Farven gul promoverer kommunikation Gul er den bedste farve til at skabe begejstring for livet og kan vække større tillid og optimisme. Den elsker udfordringer, specielt af den mentale slags. I farvepsykologi omtaler man gul som farven for kommunikation. Det er taleren, netværkeren og journalisten, der alle arbejder og kommunikerer på det mentale plan. Farven gul er videnskabsmanden, som konstant analyserer tingene og kigger metodisk på begge sider af sagerne, før han tager en beslutning. Gul er også entertaineren, komikeren og klovnen. Den gule farve hjælper med at tage beslutninger og relaterer til tankernes klarhed og nye ideer. Gul hjælper os med at fokusere, studere og huske informationer, hvilket f.eks. kan være nyttigt i eksamens situationer. Farven gul kan dog også være angstfremkaldende, da den bevæger sig hurtigt fremad i livet, hvilket kan gøre os nervøse. Den kan forbindes med at være bange, en kujon, eller misundelse. Du har sikkert hørt om udtrykket “gul (og grøn) af misundelse”. Gul har også en tendens til at gøre dig mere analytisk og kritisk rent mentalt, hvilket inkluderer selvkritik, såvel som kritik overfor andre. Farven gul handler om os selv Farven gul sætter følelser til side og tanker kommer fra hovedet oftere end fra hjertet. Gul stoler mest på sig selv og foretrækker ikke at blive følelsesmæssigt involveret. Den relaterer til vores ego, vores selvtillid, hvordan vi ser os selv og hvordan andre ser os. Hvis du gennemgår større ændringer i dit liv, vil du måske opdage, at du ikke tolererer farven gul særlig godt – dette vil som regel passere. Det betyder bare, at du i øjeblikket har svært ved at kapere alle de nye ting i dit liv og at gul vibrerer for hurtigt for dig, hvilket gør dig stresset. Tilføj lidt grøn eller en blød orange farve i dit liv for en tid, for at genskabe dine energiers balance. Det er værd at nævne, at mange ældre mennesker ikke responderer godt ved større mængder gul, netop fordi farven vibrerer for hurtigt for dem. Gule nuancer Mørkegul repræsenterer forsigtighed, jalousi, forfald og sygdom. Lysegul forbindes med intelligens, friskhed og glæde. Sådan påvirker farven gul dig Gør det lettere at tage beslutninger og tænke klart Stimulerer nervesystemet Skarpere hukommelse og koncentration Opfordrer til kommunikation Når du køber en bil i farven gul udstråler du Ung af sind og i godt humør Guldfarve signalerer intellekt, varme og at man elsker komfort, uanset prisen. Gul er svigens og falskhedens farve, men vi forbinder også den gule farve med solskin, stor energi og effektivitet. Gul kan fremme glæde, logisk tankegang og stimulerer intellektet. Ubalance med gult kan fører til problemer med grænser til andre mennesker, projektioner og for megen påtagning af andres problemer. I et rum vil en gul vægfarve gøre rummet venligere og lysere og farven gul påvirker os generelt i retning af mere optimisme og bedre humør. Stikord: falskhed, bedrag, misundelse, forræderi, jalousi, surhed, kravstillende, sol, livskraft, guddommelig visdom og kraft, intellekt, venlighed og arbejdsomhed. Gul er en primærfarve, hvis komplementære farve er violet. Bølgelængde 570-580 n.m..RGB (255,255,0). Arbejder man med farvemeditation sidder farven gul i solar plexus og påvirker således de organer, som dette chakra har indflydelse på. Farven er forbundet med tal 1 og 7, tonen E og stenen Citrin (Visible.dk- Dansk reklameguide). Farven grøn Grøn er farven for natur og sundhed. Den repræsenterer vækst, natur, penge, frugtbarhed og sikkerhed. Farven grøn er en afslappende farve, der er behagelig for øjet og som efter sigende skulle have en helbredende kraft. Den bruges ofte til at repræsentere noget, der har med sundhed at gøre. Mange farmaceutiske og ernæringsmæssige virksomheder, bruger grønne farver i deres logoer og i deres materiale, til at reklamere for sikre og naturlige produkter. Mørkegrøn er ofte forbundet med militæret, penge, finans og bankvirksomheder. Den grønne farve er fuld af balance og harmoni. Fra et farvepsykologisk perspektiv, er det farven grøn, der sætter hjertet og følelserne i balance, og skaber ligevægt mellem hovedet og hjertet. Den grønne farve er en følelsesmæssigt positiv farve, som giver os evnen til at elske og pleje os selv og andre betingelsesløst. Som naturlig fredsstifter, skal grøn undgå tendensen til at blive en martyr. Farven grøn elsker at observere, er en god lytter og vejleder, og egner sig som f.eks. socialrådgiver. Grøn elsker at bidrage til samfundet. Den arbejder gerne med velgørenhed og er den gode forælder og hjælpsomme nabo. Farven grøn giver håb Som en kombination af farven gul og farven blå, indeholder den grønne farve mental klarhed og optimisme fra den gule farve, med den følelsesmæssige ro og indsigt fra den blå farve. Den giver håb som ingen andre farver. Den grønne farve har en stærk følelse af rigtigt eller forkert, og god dømmekraft. Den ser begge sider af sagen, vejer dem op, og tager derefter den moralske og relevante beslutning. På den negative side, kan grøn være fordømmende og overforsigtig. Farven grøn fremmer kærlighed til naturen, familie, venner, kæledyr og hjemmet. Det er farven for folk, der elsker at være i haven, i hjemmet, eller at være en god vært. Men farven grøn kan også være forbundet med at være ny eller uerfaren, ja, som værende “grøn”. Den grønne farve er ved at blive en meget populær farve til design af hjemmesider, derfor har jeg også valgt den som primær farve i headeren her på FarvernesBetydning.dk. Grønne nuancer Mørkegrøn associeres med ambitioner, grådighed og jalousi. Gulgrøn kan indikere sygdom, fejhed, jalousi og disharmoni. Havgrøn forbindes med healing og beskyttelse. Olivengrøn er den traditionelle farve for fred. Sådan påvirker farven grøn dig Lindrer og giver både mental og fysisk afslapning Hjælper mod depression, nervøsitet og angst Giver en følelse af fornyelse, frihed, selvkontrol og harmoni Når du køber en bil i farven grøn udstråler du Hvis den er mørkegrøn er du traditionel, troværdig og velafbalanceret Er den lysegrøn vil folk se dig som værende trendy, finurlig og livlig Grøn er håbets farve og symboliserer ungdom og friskhed. Farven bruges ofte i soveværelser og stuer, da den er god til at lade op i og appellerer til naturlig balance og harmoni. Farven virker både beroligende og indgiver håb. Grøn giver et indtryk af friskhed og ungdom. Men grøn er også misundelsens farve. Farven kan virke beroligende og harmoniserende. Tænk blot på det grønne bord til eksamen - det skal både give den studerende håb og samtidig berolige nerverne. Grøn ejer den blå farves kølighed og lyset fra den gule. Udtrykskarakteren skifter alt efter, hvor meget gult eller blåt der er iblandet farven. Klar grøn symboliserer frugtbarhed, håb og glæde, mens vissengrøn er lad. Stikord: optimisme, håb, harmoni, balance, fornyelse, stille vækst, ungdom, naturen, fred og ro, trivsel, umoden. Grøn er en sekundær farve skabt af de to primære farver gul og blå og dens komplementære farve er rød. Bølgelængde 505-570 n.m.. RGB (0,128,0). Farven er forbundet med tal 2 og 7 (Visible.dk- Dansk reklameguide). Farven blå Blå er en kølig og beroligende farve, der viser kreativitet og intelligens. Farven blå er en populær farve blandt store virksomheder, hospitaler og flyselskaber. Det er en farve, som symboliserer loyalitet, styrke, visdom og tillid. Farven blå har en beroligende virkning på psyken. Blå er farven på himlen og på havet og den bruges ofte til at repræsentere disse billeder. Blå er en farve, der generelt ser godt ud i næsten alle nuancer, og er en populær farve, især blandt mænd. Til info, så er farven blå min yndlingsfarve! Blå er oprigtig, tilbageholdende og stille, og kan ikke lide at gøre et stort nummer ud af tingene eller tiltrække for meget opmærksomhed. Blå hader konfrontation og kan lide at gøre tingene på sin egen måde. Fra et farvepsykologisk perspektiv, er den blå farve pålidelig og ansvarlig. Den stråler af indre sikkerhed og tillid. Du kan stole på at farven blå kan tage kontrol og gøre det rigtige i vanskelige situationer. Den blå farve har behov for orden og planlægning i sit liv, herunder måden den lever og arbejder på. Farven blå giver følelsen af ro Blå søger fred og ro og promoverer fysisk og mental afslapning. Farven blå reducerer stress, og skaber en følelse af ro, afslapning og orden. Prøv selv og læg dig på ryggen og kig op i den lyseblå skyfri himmel. Blå sænker stofskiftet. Jo blegere den blå farve er, jo mere føler vi os fri. I farvernes betydning, er blå dygtig til en-vejs kommunikation, især kommunikation ved hjælp af stemmen – det er læreren, den offentlige taler. Farven blå er hjælperen, redningsmanden, din ven i nød. Den blå farves succes er defineret af kvaliteten og mængden af dens relationer. Den er en giver, ikke en tager. Blå kan lide at opbygge stærke, tillidsfulde relationer, og bliver dybt såret, hvis tilliden bliver forrådt. Den blå farve er ikke en god farve, når den anvendes til mad, da der er alt for få blå fødevarer i naturen, og det undertrykker appetitten. Blå nuancer Lyseblå repræsenterer sundhed, healing, ro, forståelse og blødhed. Mørkeblå forbindes med viden, magt, integritet og seriøsitet. Sådan påvirker farven blå dig Beroliger og afslapper, modvirker kaos Åbner op for kommunikation Udvider dit perspektiv og intuitionsevne Giver en følelse af kølighed og fred Når du køber en bil i farven blå udstråler du Mørkeblå gør dig troværdig, selvsikker og pålidelig Lys- eller mellemblå giver indtryk af at du er en cool, rolig, trofast og stille type Blå er havets og himlens farve. Blå symbolisere ro, afslappethed, stabilitet og kvalitet, men er også den farve, man forbinder med tristhed og melankoli. Blå giver ofte en fornemmelse af åbenhed og vidde. Anvendes den blå farve i et rum, vil dette ofte virke afslappende og beroligende. Blå er en maskulin farve, kølig og behersket. Stikord : stabilitet, godkendelse, kvalitet, tradition, spiritualitet, ro tristhed, sørgmodig, fordybelse og ro. Blå er en primærfarve, hvis komplementære farve er orange. Bølgelængde 440-485 n.m.. RGB (0,0,255). Arbejder man med farvemeditation sidder farven blå i halsen og styrer kommunikationscentret. Ubalance med blåt bevirker hævede mandler og problemer med at sige til og fra. Stammen er ofte forårsaget af en ubalance med blåt. Farven er forbundet med tal 4 og 6, tonen G og stenene sodalit og blondeagat (Visible.dk- Dansk reklameguide). Farven lilla Lilla kombinerer stabiliteten fra den blå farve og energien fra den røde. Gennem tiderne, har lilla altid været forbundet med royalitet, adelighed og prestige. Farven lilla kan symbolisere mystik, magi, magt og luksus. Den lilla farve er ofte brugt til at skildre rige, magtfulde konger, ledere, tryllekunstnere og endda troldmænd. Farven lilla kombineret med guld, kan være prangende og skildre rigdom og ekstravagance. Lyselilla og pink er godt til feminint design og er populært blandt teenagepiger. Lyselilla med farven gul, er almindeligt anvendt i reklamer for produkter til børn. Det giver indtryk af noget, der er sjovt, og let at have med at gøre. Farven lilla vedrører fantasi og spiritualitet og giver os mulighed for at komme i kontakt med vores dybeste tanker. Forskellen mellem violet og lilla er, at violet vises i det synlige lysspektrum, mens lilla simpelthen er en blanding af rød og blå. Violet har den højeste vibration i det synlige spektrum. Selvom violet ikke er helt så intens som lilla, er deres essens ens. Generelt set er navnene udskiftelige og betydningen af farverne er ens. Begge farver indeholder energien og styrken fra farven rød, med spiritualiten og integriteten fra farven blå. Farverne symboliserer foreningen af krop og sjæl, som skaber en balance mellem vores fysiske og vores åndelige energier. Filosoffer tiltrækkes af farven lilla Farven lilla eller violet hjælper dem, der søger meningen med livet og åndelig tilfredsstillelse. De udvider vores horisont og forbinder os til en højere bevidsthed. Af samme grund, er filosoffer rundt omkring i verden ofte tiltrukket af disse farver. I betydningen af farver, repræsenterer lilla og violet fremtiden, fantasien og drømmene. De inspirerer og forbedrer vores psykiske evner og åndelige opmærksomhed, mens de samtidig sørger for at vi holder jordforbindelsen. Farven violet vedrører fantasiverdenen og et behov for at flygte fra det praktiske liv. Det er dagdrømmerens flugt fra virkeligheden. Fra et farvepsykologisk perspektiv, fremmer lilla og violet harmoni af sindet og følelserne, og bidrager til mental balance og stabilitet, fred i sindet, en sammenhæng mellem den åndelige og fysiske verden, og mellem tanke og handling. Violet og lilla opfordrer til meditation. Farven violet inspirerer til ubetinget og uselvisk kærlighed og fremmer følsomhed og medfølelse. Violet kan være følsom overfor alle de forskellige former for forurening i verden i dag, hvad enten det er luftforurening, støjforurening, visuel forurening eller forurening i vores fødekæde. Denne følsomhed gør violet modtagelig for sygdomme og allergier, og sårbar overfor sine vante omgivelser. Farven lilla er magisk og unik Farven violet opfordrer til kreative sysler og søger inspiration og originalitet gennem sine kreative bestræbelser. Den kan lide at være unik, individuel og uafhængig - ikke en del af flokken. Kunstnere, musikere, forfattere, digtere og healere er alle inspireret af violet og dens magi og mystik. Violet er farven af den humanitære person, som elsker at gøre noget godt for andre. Kombinationen af visdom og magt, med følsomhed og ydmyghed, gør violet i stand til at hjælpe dem der er i nød. Farven lilla har magt. Den har en rigdom og kvalitet, som kræver respekt. Lilla er ambitiøs og selvsikker - det er leder typen. For meget af farven lilla kan fremme eller forværre depression hos nogle. Det er en farve, der bør anvendes yderst forsigtigt og i små mængder af dem, der er sårbare overfor den. Lilla nuancer Lyselilla vækker romantiske og nostalgiske følelser. Mørkelilla kan give dystre og triste følelser og forårsage frustrationer. Sådan påvirker farven lilla dig Opløfter og stimulerer Beroliger sindet og nerverne Giver en følelse af spiritualitet Opfordrer til kreativitet og fantasi Når du køber en bil i farven lilla udstråler du Kreativitet Individualitet Originalitet Violet symboliserer fasten og er ophøjede spirituelle kræfters farver. Violet kan fremme nervøsitet, uro, depression men også intuition og åndelige tanker. I den katolske kirke er violet en meget anvendt farve. De lyse violette farver kan virke afslappende, mens de mørke nuancer kan virke trættende for øjnene, hvorfor violet skal anvendes med omtanke og forsigtighed. Violet er i kraft af rød og blå, som er kold og varm blevet neutral. Violet er let påvirkelig af de omgivende farver. Den samme violette kan derfor både virke kold og varm alt efter, hvilken farve den ligger op til. Stikord: åndelig visdom, højtidelig, mystisk, gådefuld, uro, angst. Violet er en sekundær farve skabt af de to primære farver rød og blå. Violet er komplementærfarve til gul. Bølgelængde 400-440 n.m.. RGB (128,0,128) (Visible.dk- Dansk reklameguide). Farven orange Farven orange er en kombination af rød og gul. Det er en lys og varm farve. Den repræsenterer ild, solen, sjov, varme og tropiske billeder. Orange betragtes som en sjov lys farve med appetitlige og lækre kvaliteter. Den øger desuden ilttilførslen til hjernen og stimulerer mental aktivitet. Farven orange er meget accepteret blandt unge. Som en citrus farve, er orange forbundet med sund mad og stimulerer appetitten. I design sammenhæng støder man næsten altid på den orange farve i forbindelse med noget tropisk, noget sjovt, eller noget til de unge. En mørkere og rigere orange farve kan være forbundet med efteråret. Den orange farve udstråler varme og glæde, og kombinerer den fysiske energi fra farven rød med glæden fra farven gul. Orange relaterer til vores intuition, i modsætning til rød, som relaterer til den fysiske reaktion, eller gul, som relaterer til den psykiske reaktion. Farven orange tilbyder følelsesmæssig styrke i vanskelige tider. Den hjælper os til at komme i gennem skuffelser, fortvivlelse og sorg. Brug farven orange i hverdagen og få et positivt syn på livet I farvepsykologi er farven orange optimistisk og opløftende - den opløfter vores ånd. I virkeligheden er orange så optimistisk og opløftende, at vi alle burde finde måder at implementere den i vores hverdag. Det kan f.eks. blot dreje sig om at bruge en orange farvet kuglepen eller lignende. Farven orange tilfører spontanitet og et positivt livssyn. Det er en fantastisk farve at bruge i hårde økonomiske tider, til at holde os motiverede og hjælpe os med at se på den lyse side af livet. Med sin begejstring for livet, opfordrer farven orange til eventyr og risikovillighed, fysisk selvtillid, konkurrence og uafhængighed. Dem der inspireres af orange, er altid på farten! I farvernes betydning er orange udadvendt og uhæmmet, ofte opmuntrende til ekshibitionisme, eller i det mindste en farve, der gerne vil vise sig frem. Farven orange relaterer til social kommunikation og stimulerer to-vejs samtaler. Det er en varm og indbydende farve, der både er fysisk og mentalt stimulerende. Den får folk til både at tænke og tale. Samtidig stimulerer orange også vores appetit. Hvis du elsker at have mennesker omkring køkkenbordet, vil farven orange få dine gæster til at snakke og spise i lang tid. Mange restauranter bruger pastel versioner af appelsin, såsom abrikos eller fersken, eller dybere versioner såsom terracotta, i deres indretning. De er mere diskrete end den røde farve, men øger stadig appetitten og fremmer samtale og social interaktion, hvilket får gæsterne til at hygge sig, og dermed spise og drikke mere. Farven orange er i øvrigt af samme grund den værste farve i køkkenet, hvis du forsøger at tabe dig Farven orange er de unges farve Orange giver nye ideer og frigører kroppen for åndelige begrænsninger, hvilket giver os frihed til at være os selv. Samtidig opfordrer den til selvrespekt og respekt for andre. Farven orange er nok den mest afviste og undervurderede farve i vores tid, men unge mennesker reagerer faktisk rigtig godt på den, da den er sprængfyldt med ungdommelig impulsivitet. Kan du lide farven orange? Det kunne være sjovt at høre fra læserne, om i kan lide farven, og om ovenstående stemmer overens med jeres alder. Orange nuancer Mørk orange kan betyde bedrag og mangel på tillid. Rød-orange svarer til begær, seksuel lidenskab, nydelse, dominans, aggression og behov for at der sker noget. Gylden orange giver følelsen af prestige. Selve betydningen af farven guld er rigdom og visdom og den symboliserer ofte noget af høj kvalitet. Sådan påvirker farven orange dig Tilfører spænding hvis du føler tiden går lidt langsomt Opfordrer til aktivitet og socialitet Øger kreativiteten Stimulerer appetitten Når du køber en bil i farven orange udstråler du Du elsker sjov og spas Snaksaglig, trendy og ungdommelig Orange er glædens farve og symboliserer varme, livskraft, hidsighed, styrke og energi. Det kan være en meget dominerende farve, som ved brug på meget store flader, virker overvældende, men ved brug på mindre flader kan virke meget hyggelig og varm. Orange ejer den gules lys og den rødes varme og bliver derved glødende. Orange har en solagtig strålekraft og symboliserer varme, provokation og kreativitet. Farven udstråler sikkerhed og selvrespekt. Orange kan fremme glæde og udadvendthed. Stikord : spontan, kreativ, livsnyder. Orange er en sekundær farve skabt af de to primære farver gul og rød og den er komplementær til blå. Bølgelængde 580-600 n.m.. RGB (255,128,0). Farven er forbundet med tal nr. 1 (Visible.dkDansk reklameguide). Farven grå Farven grå er en følelsesløs farve. Den er fritstående, neutral, upartisk og ubeslutsom. Fra et farvepsykologisk perspektiv, er den grå farve et kompromis – den er hverken sort eller hvid. Den er overgangen mellem de 2 farver. Jo tættere grå kommer på sort, jo mere dramatisk og mystisk bliver den. Jo tættere den grå farve kommer på sølv eller hvid, jo mere lysende og levende bliver den. Den grå farve er ret kedelig, når den står helt alene. Da grå både er ubevægelig og følelsesløs, er den også meget solid og stabil, hvilket skaber en følelse af ro. Den er afdæmpet, rolig og reserveret, hverken særlig energifyldt eller spændende. I betydningen af farver, er grå konservativ, kedelig, trist og deprimerende på den ene side, men elegant og formel på den anden side, dog aldrig særlig glamourøs. Farven grå forbindes med alderdom Grå er konventionel, pålidelig og praktisk. Det er en moden og ansvarlig farve, som ofte forbindes med det grå hår og alderdom. Den vil aldrig hverken være i centrum, den dynamiske leder eller direktør – det er den for sikker og nedtonet til. Grå kan kvæle og undertrykke energi, men den er også en stabil base, som kan bidrage med nyt og positivt. Grå er kontrolleret. Den har en stabiliserende effekt på andre farver den kommer i kontakt med, nedtoner de stærkere og klarere farver, og oplyser de blødere farver. Den grå farve er sjældent en perfekt blanding af sort og hvid – ofte har den elementer af andre farver, såsom blå, grøn, pink, lilla eller gul i sig. Det opløfter og aktiverer den. Bland farven grå med andre farver For meget gråt skaber tristhed og depression, og en tendens til ensomhed og isolation. Tilføjes nogle farver ændres dette. De fleste mennesker er ligeglade med farven grå. I nogle virksomheder støder man på ansatte i gråt jakkesæt – konservative, pålidelig, formelle, uafhængige - og måske en anelse kedelige. Grå nuancer Lysegrå er afslappende og beroligende. Den kan hjælpe i vanskelige livssituationer. Mørkegrå er alvorlig, højtidelig og ufleksibel. Den forbindes med selvfornægtelse og selvdisciplin. Sådan påvirker farven grå dig Fremhæver viljen til at indordne sig Skaber forventninger Reducerer energien fra andre farver Giver en følelse af isolation og afstandtagen Når du køber en bil i farven grå eller sølv udstråler du Elegance Du holder af futuristiske designs Du er cool, en verdensmand eller kvinde Grå symbolisere materielle værdier, teknologi, neutral, elegant, kedelig, tilbageholden (Visible.dkDansk reklameguide). Farven brun Farven brun er alvorlig og helt nede på jorden, med egenskaber som stabilitet, struktur og støtte. Den brune farve står for beskyttelse og støtte af familien, og sans for pligt og ansvar. Brun opfordrer til høj prioritering og et stærkt behov for tryghed, og en følelse af at tilhøre en familie, samt have masser af gode venner. Af farvernes betydning, står brun farve for materiel sikkerhed og tilskaffelse af materielle egendele. Farven brun vægter kvaliteten i alt højt - et behageligt hjem, den bedste mad og drikke, samt loyale venner eller samlever. Det er en farve, der udstråler fysisk komfort, enkelthed og kvalitet. Fra et negativt perspektiv kan farven brun, under visse omstændigheder, også give indtryk af nærighed. Brun er venlig og imødekommende. Den er loyal, troværdig og pålidelig, på en praktisk og realistisk måde. I farvepsykologi omtales farven brun som ærlig, ægte og oprigtig. Den relaterer til de hårdtarbejdende, flittige og pålidelige, med begge fødder plantet solidt på jorden. Brun er sensuel, følsom og varm, og giver én en følelse af ro og komfort. Det er en praktisk og fornuftig farve, som indikerer sund fornuft. Farven brun er forbundet med sunde, naturlige og økologiske produkter, og alt relateret til det udendørs. Brun er en sparsom farve, der ikke forbindes med overflod eller spild i nogen form. Den er materialistisk, og værdsætter kvalitet over alt andet, men i begrænsede mængder. Nogle brune farver, kan vise en grad af elegance, afhængigt af hvilke andre farver den forbindes med. For eksempel kan farven brun, sammen med en blød hvid eller elfenben, se elegant og klassisk ud, men stadig mere afslappet end sort, kombineret med de samme farver. Den brune farve undertrykker følelser, og skaber et tilflugtssted fra omverdenen, hvor problemer kan overvejes og løses. Det er en farve, der på ingen måde opfordrer til perfektionisme, men snarere fremmer orden og organisering. Farven brun giver tryghed Brun er en rolig og tillidsfuld farve, der giver tryghed, men aldrig er festens midtpunkt. Brun søger ikke opmærksomhed, den foretrækker at opholde sig i baggrunden, så andre farver omkring den kan skinne. Vi bryder os ikke om brun Den brune farve er solid, med styrke og modenhed. Den foretrækker at fungere i sin egen sikre lille verden, er ikke særlig spontan, og kan ikke lide overraskelser. Mange synes måske det gør den lidt kedelig. Farven brun er faktisk en af de mindst foretrukne farver i den vestlige verden, sammen med orange og gul. Brun er en dominerende farve i verden, sammen med grøn. Den er beroligende og stabiliserende, mens farven grøn er mere afbalanceret og hjælper os til bedre at håndtere de belastninger, der er i et moderne liv. Den psykologiske betydning af farven brun kan variere lidt afhængig af de farver, der er blandet sammen, for at skabe den brune farve. Brun kan opstå ved en kombination af sort, gul, orange, rød, grå, grøn, blå, pink og lilla, og hver af farverne tilføjer en variation til betydningen. Brune nuancer Lysebrun er venlig, imødekommende, ærlig, oprigtig og ægte. Mørkebrun er stærk, men til tider også trist og deprimerende. Beige forbindes med det praktiske, pålidelige, konservative og loyale. Sådan påvirker farven brun dig Giver en følelse af sundhed Stabiliserer Jordforbinder dig Tilfører orden i dit liv Når du køber en bil i farven brun udstråler du Helt nede på jorden Der er ikke så meget pjat med dig Farven hvid Hvid er ofte forbundet med at være ren, frisk og god. Farven på en frisk snestorm illustrerer en fredelig og ren vinter scene. Farven hvid anvendes ofte som baggrund på mange websider, da det er let at læse sort eller mørk tekst på den. Den hvide farve kommer rigtigt til sin ret, når den anvendes i enkle og simple designs. Det giver et meget lækkert og rent look. Tag f.eks. Apple’s design på deres produkter. Simpelt, enkelt, hvidt. Farven hvid bliver også brugt af masser af velgørende organisationer og non-profit organisationer, hvor den symboliserer noget godt og positivt. Hollywood skildrer ofte deres skuespillere i hvidt, som værende gode. Den hvide hest, cowboyen med den hvide hat, den hvide troldmand osv. Farven hvid er normalt forbundet med at være ren og næsten himmelsk. Hvid forbindes også med hospitaler, læger og himlen. Farven hvid er begyndelsen I farvepsykologi er hvid farven for nye begyndelser - at tørre tavlen ren. Farven hvid er et tomt lærred, der venter på at blive skrevet på. Selvom hvid ikke stimulerer sanserne betydeligt, baner den vejen for skabelsen af noget som sindet kan forestille sig. Hvid indeholder en ligelig fordeling af alle farver i spektret, der repræsenterer både de positive og negative aspekter i alle farver. Det er interessant at bemærke, at babyer kommer til verden med en perfekt balance af hvid, klar til at udfylde deres liv med alle farverne i spektret, gennem alle deres livserfaringer. Farven hvid er reflekterende og stimulerer åbenhed, vækst og kreativitet. Du kan ikke gemme dig bag den, da den forstærker alt på sin vej. Farven hvid er renlighed i den ultimative forstand. Derfor er den traditionelt båret af vestlige brude, og grunden til, at læger bærer hvide jakker. Hvid er en farve, der beskytter og opmuntrer. Den tilbyder en følelse af fred og ro, trøst og håb, og hjælper med at lindre følelsesmæssige forstyrrelser. Den hvide farve skaber en følelse af orden og effektivitet, og er en stor hjælp, hvis du har brug for at rydde op i dit liv. Farven hvid tilbyder en indre udrensning og rensning af dine tanker, følelser og i sidste ende, din ånd. Den er forfriskende og styrker hele dit energisystem. Selvom der er meget få negative sider ved farven hvid, kan for meget hvid (især i den vestlige kultur) virke koldt, isoleret og tomt. Hvid kan give en følelse af sterilitet, distance og manglende interesse. Men farven hvid kan også være afslutningen I andre kulturer er den hvide farve traditionelt forbundet med død og sorg. I disse kulturer betyder død normalt slutningen af et liv og begyndelsen af andet. Så i farvepsykologi holder betydningen med nye begyndelser stadig. Hvid kan indikere afslutningen af en cyklus i dit liv – du kan føle dig tiltrukket til hvidt tøj og hvide omgivelser på et tidspunkt, hvor du bevæger dig i en ny retning i dit liv – for eksempel ved at planlægge en rejse for første gang, hvis du flytter bopæl efter at have boet det samme sted i lang tid, eller at søge et nyt forhold eller en ny karriere. Mange mennesker bruger hvid som en tilbagekaldelse af deres ungdom og uskyld. Det minder dem om en tid, hvor livet var lettere og mindre kompliceret. Den hvide farve bliver i øvrigt brugt i mange medicinske praksis, såsom tandlægeklinikker, lægernes venteværelser og operationsstuer, som en indikation for renlighed og effektivitet. Hvide nuancer Der er ingen nuancer af ren hvid, da farven er kombinationen af alle farver. Der anvendes dog forskellige kilder til fremstillingen af hvid. Farveproducenterne benytter normalt bly, zink eller titanium til at producere denne farve. Sådan påvirker farven hvid dig Skaber mental klarhed Opfordrer til at rydde op eller fjerne forhindringer Renser tankerne Lader dig starte på en frisk Når du køber en bil i farven hvid udstråler du Kræsenhed, renhed og perfektionisme Modebevidsthed (da hvid pt. er på mode) Hvid symboliserer renhed, uskyld, enkelhed og hygiejne. Hvid er det sikre valg, som man altid kan falde tilbage på. Helt hvidt skaber et næsten klinisk miljø, derfor kan det være hensigtsmæssigt at tilføre det hvide et strejf af eksempelvis brunt eller rødt for at opnå et blødere udtryk. Stikord : Renhed, fred, uskyld, sart, sårbar, åben, neutral, uskyldig (Visible.dk- Dansk reklameguide). Farven sort Sort er ofte en farve, som bruges til at portrættere noget ondt, deprimerende, skræmmende og endda dødsfald, i den vestlige civilisation. Farven sort er ofte negativt ladet, som f.eks. ved “black mail”, “black list” og “black hole” osv. Sort er også en meget kraftfuld farve, som symboliserer klasse, elegance og rigdom. Stilfuldt tøj er designet i sort, alt lige fra jakkesæt, til sexede sorte kjoler, til formel Black Tie påklædning. Sort kombineret med andre farver, kan have en meget stærk gennemslagskraft. Farven sort er en farve, der kan passe ind i næsten alle designs, for at tilføje kontrast og få de andre farver til at skille sig mere ud. Sort er farven på det skjulte, det hemmelighedsfulde og det ukendte. Den skaber en stemning af mystik og holder tingene for sig selv, skjult for resten af omverdenen. I farvepsykologi relaterer farven sort til beskyttelse mod følelsesmæssig stress. Den skaber en barriere mellem sig selv og omverdenen. Det giver komfort samtidig med, at det beskytter dens følelser og skjuler dens sårbarhed, usikkerhed og manglende selvtillid. Farven sort skjuler ting Sort er absorptionen af alle farver og fravær af alt lys. Sort skjuler ting, mens hvid bringer dem frem i lyset. Det som farven sort skjuler, bringes frem igen af farven hvid. Vi bruger allesammen den sorte farve på forskellige tidspunkter i vores liv, på den ene eller den anden måde, til at skjule os fra verden omkring os. Nogle af os bruger den til at skjule vores vægt, mens andre bruger den til at skjule følelser, frygt og usikkerhed. I farvepsykologi betyder sort magt og kontrol, og den holder fast på informationer og ting i stedet for at dele dem med andre. Sort er skræmmende, uvenlig og utilnærmelig, på grund af den magt den udstråler. Den kan forhindre to-vejs kommunikation på grund af dens negative udstråling. Sælgeren, som er helt klædt i sort, vil helt sikkert få solgt en masse, men han vil ikke få mange venner. Han udstråler autoritet og magt, men skaber også frygt undervejs. Sort indebærer selvkontrol og disciplin, selvstændighed og en stærk vilje. Farven sort kan også bruges til at absorbere negativ energi. Det er f.eks. en god idé, at tage noget sort med sig, til at beskytte sig mod skader og negativitet når man rejser, eller bare når man bevæger sig uden for hjemmet. Folk der synes om sort, kan være traditionelle, konservative og alvorlige, eller ser sig selv som værende sofistikerede. Den sorte farve anses ofte som en raffineret farve, når den anvendes i små sorte fine kjoler, jakkesæt eller slips. Velhavende og succes orienterede kvinder vælger ofte farven sort, da den giver et indtryk af elegance og selvtillid. Farven sort er sexet Sort forbindes ofte med noget sexet og forførende. Sexet sort lingeri skaber en stemning af mystik og intriger, derfor er den sorte farve et sikkert valg, når det gælder undertøj. Den sorte farve kan også betyde, at man giver sig til en anden (her en seksuel partner), eller præsten iført sorte klæder, der giver sig til Gud. Farven sort er enden, men enden indebærer også altid en ny begyndelse. Når lyset kommer, bliver sort til hvidt, og hvid er farven på begyndelsen. Teenagere har ofte et psykologisk behov for at gå i sort tøj i den fase af deres liv, hvor de går fra barndommens uskyld til den sofistikerede voksenalder. Det betyder afslutningen på en del af deres liv og begyndelsen på noget nyt. Det giver dem mulighed for at skjule sig fra omverdenen, mens de opdager deres egen unikke identitet. Det er vigtigt at de går igennem dette stadie, men er grund til bekymring, hvis de fortsat ind i voksenalderen kun bærer sort og udelukker alle andre farver. For meget af farven sort kan forårsage depression og humørsvingninger, og skaber et negativt miljø. Bruger man andre farver sammen med sort, tilfører man den positiv energi, hvilket kun kan anbefales. Farven sort bør ikke stå alene. Sorte nuancer Sort er den ultimative mørkeste farve. Den er resultatet af komplet fravær eller fuldstændig absorbering af lys og indeholder i sin reneste form ingen nuancer. Sådan påvirker farven sort dig Du føler dig skjult og ubemærket i mængden Giver en afslappende tomhedsfornemmelse Åbner døren for mystik og forbereder dig på det ukendte Når du køber en bil i farven sort udstråler du Styrke og at du ikke let kan manipuleres med At du elsker elegance og værdsætter klassikere Sort er en elegant farve, som - når den bruges til at understrege detaljer i et rum -, kan give et meget sofistikeret indtryk. Dog forbindes den sorte farve ofte med død og sorg. Stikord: depression, balance, elegance, opsugende, skjulende, genfødsel, beskyttelse, seksualitet, viljestyrke, maskulinitet, ondskab, forbud, uheld, hemmelig, skjult, oprør, kaos, melankoli, pessimisme (Visible.dk- Dansk reklameguide).
© Copyright 2024