ALKEN indstilles hermed til denne pris

21. november 2012
Landsbyprisen 2013
Indstilling til Region Midtjyllands pris: Årets Landsby 2013
ALKEN indstilles hermed til denne pris.
Alken Mejeri=Fælleshus.
Mejeriet blev sat til salg tilbage i 1994. Gennem en stor indsats af en masse mennesker i og omkring Alken,
både med arbejdskraft, opfindsomhed og rede penge, lykkes det at etablere Foreningen Alken Mejeri, som
købte og overtog Mejeriet 1. jan. 1995.
Det engagement der sås i forbindelse med dette køb, har været kendetegnede for Alken lige siden.
Der har været kæmpet for at bibeholde Bjedstrup Skole, da den skulle lukkes i 1991. Den er i dag en
succesrig og kendt skole også uden for Skanderborg kommunen.
Alken-borgerne har kæmpet for at oprette en daginstitution i Alken, dette førte til at Bjedstrup Børnehus
blev oprettet i 1994 eller 95, da Alken-borgerne sagde nej til en forældrestyret institution. I dag glædes
forældre over den kontinuitet deres børn oplever i børneårene.
Alken-borgerne har kæmpet for deres kollektive transport med tog og det gør vi stadig, men specielt da
Banestyrelsen skulle renovere banen fra Skanderborg til Silkeborg i 2000. Trafikministeren kom forbi på
besøg og i Trafikministeriet var Alken problem lige så kendt som problemerne ved Nørreport Station i KBH.
Derudover er der alle de festlige og hyggelige traditioner som: Juletræstænding, fastelavn, byfest,
månedlige fællesspisninger, julejazz, forårsrock, efterårskoncert, julemarked samt alle de forskelligartede
arrangementer som popper op ind i mellem.
Begrundelse for indstillingen er opremset efter de punkter, som fremgår af Skanderborgs kommune
information om kriterier, samt det er kun nyere begivenheder der bliver nævnt.
Befolkningstal:
Danmarks Statistik.
Folketal 1. januar efter byer og tid
2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012
746-11770 Alken 259 258 247 241 243 245 238
Kriteriet om fremgang eller negativ udvikling i indbyggertallet er ikke opfyldt, hvis man ser på statistikken,
men på nuværende tidspunkt ved vi i Alken, at når Kommunens solgte ”flygtningehus” er renoveret færdig,
flytter der to familier ind med børn, i alt 7 personer, dvs. at så er tallet igen oppe på 245, og det viser hermed
at den negative udvikling fra 2009 er vendt.
Desuden kan det nævnes, at der i skrivende stund kun er et tomt hus, som endda ikke er sat til salg.
Initiativer og projekter:
En gruppe Alken-borgere har åbnet et ”Bibliotek” på Alken Mejeri (fælleshuset) til frit og kvit at bruge for
alle. Man kan tage bogen med hjem, man kan slå sig ned i sofaerne på biblioteket eller man kan aftale at lave
små litteratur møder eller lignede i biblioteket.
28. aug. 2012 *
Alkens fælles bogsamling åbnet. Omkring 30 bogorme og læseheste mødte op ved
Alken Biblioteks åbningsreception og tog hylderne med litteratur i nærmere øjesyn. Samt kurven
oven for trappen, hvor man kan lægge bøger, man gerne vil donere til samlingen. Lånte bøger
stiller man selv tilbage igen - og følger systemet med genre-mærkater på bogens ryg. Kig selv efter måske bliver du overrasket over, hvad du vil finde. Atma Skytte og Holger Vig klippede
åbningsbåndet.
Dette er taget fra http://alken.dk/mejeri.htm Se billeder og mere der fra på hjemmesiden.
1
21. november 2012
Landsbyprisen 2013
Nyt tilbud på Mejeriet i 2012:
2. okt. 2012 * To
doubler ad gangen. Der er ikke altid helt styr på stillingen, men der bliver smashet,
returneret og reddet for alle pengene tirsdage kl. 18-20. Senior-bordtennis på Mejeriet med plads til
to doubler ad gangen.
Dette er taget fra http://alken.dk/mejeri.htm Se billeder og mere der fra på hjemmesiden
Der har været et kor i Alken i mange år, som giver mange Alken-borger en god sang med på vejen
til specielle lejligheder:
4. juni 2012 * Spis, drik, nyd og lyt ved Vædebro.
Søndag 17. juni kl. 17 afslutter Alken-koret forårssæsonen ved Vædebro med medbragt mad og drikke,
tændt grill og en række numre fra forårets repertoire. Alle er velkomne til selv at tage mad og drikke
med og være med, og tidspunktet er lagt så tidligt, at fodboldfans kan nå hjem til skærmen i god tid.
Dette er taget fra http://alken.dk/Alken-koret.htm Se billeder og mere der fra på hjemmesiden ide.
2 flygtningefamilier blev placeret i Alken sommeren 2009. Der blev straks nedsat en gruppe til at
være frivillige hjælper, men hele byen var involeret og interesseret.
17. sep. 2009 * 80 til Bhutan-Alken-aften. Efter sød the med sprøde nepali-snacks samt Nepals
nationalsang live så 80 børn og voksne sammen dokumentaren 'The Forgotten Refugees' på
mejeriets store skærm. Beretningerne fra lejrene om flygtningenes fastlåste situation gjorde indtryk,
og bagefter hjalp en tolk med dialog om familieforhold, religion, lejrlivet og alt det nye i Alken og
Danmark. En god aften. (Foto: Steven Russell)
Dette er taget fra http://alken.dk/Bhutan-gruppen.htm Se billeder og mere der fra på hjemmesiden
Der er rigtig mange flere tiltag som gør Alken værd ar bo. Jeg har valgt at beskrive de større projekter under
de næste punkter. Se hjemmesiden: www.alken.dk
Sanering og fornyelse:
Nye Lejligheder.
Kommunens hus som blev solgt først på året, er blevet købt af en privat Alken-borger og renoveres, for at
blive lejet ud til 2 familier, som ikke ser sig i stand til evt. at købe hus. Boliger til personer som disse har
været et ønske fra Alken til kommunen ved hver kommuneplan:
Der ønskes anden form for udbygning end parcelhuse, allerhelst kommunalt- eller boligforeningsbyggeri, således at enlige, ældre eller unge har mulighed for at kunne bo i Alken. Det kunne også
være til at huse brugerne af det social-økonomiske projekt.
(Indsigelser til kommuneplanen 2012 fra Alken.)
Nyt tag på Mejeriet, udover løbende renovering indedørs.
Tag på Mejeriet
Juni 2010 * Vi er efter 15 år løbet ind i et alvorligt problem med den gamle bygning. Taget er utæt. Meget. Hvis der ikke bliver gjort
noget hurtigt, vil hele huset gå til. Bestyrelsen har derfor fornyelse af tag som absolut første prioritet. Når nogle foreslår bedre isolering,
masseovn, etc. Har vi nikket og sagt, ja det er gode idéer, men taget kommer først. Det positive i forhold til at få lagt et nyt tag er, at vi
næsten har betalt de gamle lån ud. Det negative er, at der i første omgang ikke har været nogen banker, der har villet låne os
penge, fordi huset ikke har nogen formelle ejere. Det ejes af medlemmerne, men I hæfter ikke for gæld i ejendommen.
Nu har vi dog indgået aftale om lån hos Merkur Bank. Vi har derfor også turdet bestille det tag, vi efter mange overvejelser, vurdering
af forskellige tilbud og snak med fagfolk har valgt. Et ståltag fra Decra, som bliver lagt oven på det gamle.
For at skaffe penge til det nye tag, har vi søgt en række fonde, men ved endnu ikke om det giver noget. Vi vil opfordre jer der bor i
Alken om at ”købe en tagplade” for at støtte etablering af nyt tag. Den koster 1000 kr., og vi håber de fleste voksne på den måde vil
give et støttebeløb til taget. Som husejer har det betydning for værdien i dit hus, at der er et velfungerende beboerhus i Alken.
http://alken.dk/Tag_over_Alken.htm
Jan. 2011 fejrede vi det nye tag, og igen var det efter en kæmpe indsats fra mange Alken-borgere, både med
arbejdskraft, opfindsomhed (mange støtte-arrangementer) og rede penge.
2
21. november 2012
Landsbyprisen 2013
Engagement på tværs af mange instanser:
7. aug. 2011 *
Baderampe indviet med petanque og vandbakkelser. Den nye baderampe ved
Vædebro var i centrum, da Det Grønne Partnerskab holdt picnic i tirsdags. Mange honoratiores
mødte frem - fra kommunen, Skov- og Naturstyrelsen, Alken Borger- og Aktivitetsforening og
Friluftsrådet, og så blev der bl.a. spist vandbakkelser og spillet petanque. Finn 'Badutski' Bech-Nielsen
har lige kastet.
Dette er taget fra http://alken.dk/vaedebro.htm Se billeder og mere der fra på hjemmesiden
21. okt. 2007 *
Smuk spor-indvielse med overvældende deltagelse. 135 trampede med på resultatet af
tre-fire års tålmodigt og sejt benarbejde fra Stigruppen: Sporet ved Alken-Bjedstrup-Svejstrup.
Dette er taget fra: Http://alken.dk/stigruppen.htm Se billeder og mere der fra på hjemmesiden
Frivillig indsats og bidrag af private penge:
Alken har samlet private penge ind gange mange:
Til køb af Mejeriet. (udbetaling ca. 80-90.000)
Til istandsættelse af Mejeriet. (arbejdskraft)
Til nyt tag på Mejeri.
27. dec. 2010 *
Tag-økonomien gjort op. Støttearrangementer har givet ca. 42.000 kr., og Bodil Pedersenfonden har som eneste ud af mange søgte fonde givet 15.000 kr., oplyser bestyrelsen. Tagpladesalg
har givet 44.500 kr., og bestyrelsen satser på lidt mere på den konto, da nogle 'ikke lige har fået det
gjort' ... I Skanderborg Kommune har Mejeriet nu lånt 40.000 kr., så lånet i Merkur Bank blev på
312.000 kr. - heraf er de 12.000 en sikkerheds-kassekredit, der helst ikke skal bruges.
http://alken.dk/Tag_over_Alken.htm
Og nu til det næste store projekt: Kødmanden i Alken valgte af personlige årsager at lukke, Alken-borgerne
gik straks i gang med at arbejde på, at finde en ny købmand der ville overtage forretningen, da dette ikke
lykkes, gik man i gang med at arbejde for en selvejet købmand, nemlig at starte en købmandsforretning på
Mejeriet.
Alken er en lille landsby, som har kunne bibeholde sin dagligdagsforretning længe, og Alken-borgerne ved, at
et indkøbssted er meget vigtigt, for at kunne bevare det sociale netværk, som er så unikt for byen, derfor er
der stor opbakning til næste store projekt:
2012 Uge 44 *
Endnu en købmandsfilm. En ny tradition - Speaker's Corner - er begyndt med Michael Schmidts film. Om at bo i Alken
efter købmanden lukkede - og hvor vi forbereder 'Købmanden i Alken'. Se 'Købmanden i Alken' og spred den.
Så meget har vi samlet sammen:
Okt. 2012: Enkeltbidrag: 97.411 kr.
Okt. 2011: Landsbysamvirket 40.000 kr.
Sep. 2012: Lauritzen Fonden 20.000 kr.
Sep. 2012: To festlige dage 26.448 kr.
Sep. 2012: Kaffe/kage 600 kr.
Okt. 2012: Koncert 3.710 kr.
I alt okt. 2012: 188.169 kr.
Læs arbejdspapir om
DELPROJEKT: Alken Købmandshandel.
3
21. november 2012
Landsbyprisen 2013
Arbejdsgrupper:
1a. Istandsættelse: Mogens Andersen, Holger Vig, Poul Egebjerg Ravn, Peter Gregersen. Kontakt-email: [email protected]
1b. Finansiering vedr. istandsættelse: Jens Jacobsen, Tove Nyholm, Hanne L. Nielsen, Lars Christensen. Kontakt-email: [email protected]
2a. Varelager/Leverandører: Birgit Bastholm Bune, Ingrid Robak, Helle Pedersen, Kaj Pedersen, Hanne Ravn, Jens Jacobsen. Kontakt-email:
[email protected]
2b. Finansiering vedr. varelager:
3. Indretning/skønhed: Tove Nyholm, Ninna Gevitz, Sanne Dudoret, Maj-Britt Ravn. Jeanette Frandsen Schmidt og Anita Jensen. Kontakt-email:
[email protected]
4. Krav fra offentlige myndigheder: Jens Jacobsen. Kontakt-email: [email protected]
5. PR: (Skaffe kundegrundlag): Jan Mikael Granner, Finn Mathiasen, Knud Abildtrup, Bolette Olsen, Jens Jacobsen, Michael Schmidt. Kontaktemail: [email protected]
6. Organisering: (Vagtplaner, styregruppe, varegrupper osv): Lars Christensen. Kontakt-email: [email protected]
7. Andre aktiviteter: (Landsbykontor, turistinformation, teltplads m.v.): Søs Due Nielsen, Margit Szlavik, Poul Ganer. Kontakt-email:
[email protected]
8. Energigruppe: Peter Gregersen, Gary Craig.
http://alken.dk/Koebmanden_i_Alken.htm
Til alle projekter er det meste klaret med privat arbejdskraft, og til de store projekter også med private penge.
Trodset vanskeligheder:
De vanskeligheder der opstår i Alken, får altid en gruppe mennesker til at gå i gang med at løse det, og dem
der er forgangsmænd/kvinder holder Alken underrettet, enten med information eller med møder, så alle
føler de bliver hørt, dette medfører en massiv opbakning til de folk der tager et slæb.
Alken er en lille by, og selvfølgelig er der Alken-borgere, der er med flere steder, men Alken er kendetegnede
ved, at det er forskellige folk der er forgangsmænd/kvinder i de forskellige projekter, alt efter interesse og
energi.
Planlagt udviklingsindsats:
Liv i Landsbyen - et socialøkonomisk projekt.
Alken * Bjedstrup * Boes * Illerup * Svejstrup
SE: VISION for hele det socialøkonomiske projekt, samt for Den Sociale købmand.
Dette er et stort project, som der bliver arbejdet på sammen med kommunen, og som mange I Alken tænker
vil være godt for alle livet i Alken, men også for dem der skal være brugere.
Se mere på: http://alken.dk/Foreningen_Liv_i_Landsbyen.htm
Til slut vil jeg sige, at det er umuligt at få alt hvad der sker i denne lille fantastiske landsby med, men jeg vil
opfordre jer til at bruge lidt tid på hjemmesiden www.alken.dk som i sig selv er helt unik for en landsby, og
en fantastik måde at holde alle ajour med livet i Alken, både på det overordnet plan, men også på det mere
privat/personlige plan.
Når jeg læser hvad der sker i andre byer/steder m.m. i aviser, tænker jeg meget tit: Det startede vi op med
for mange år siden.
Undertegnede der indstiller Alken, er selv borger i Alken, jeg har boet her med min familie i 20 år. Vi har
været en del af de aktive folk, men jeg har af flere grunde kun været på side-linjen, af de sidste mange års
projekter, og derfor tænker jeg, at det er naturligt at indstille Alken, da jeg udefra kan se alle de gode ting der
foregår eller opstår i landsbyen ALKEN.
Venlig hilsen og med stort håb om at Alken bliver indstillet af Skanderborg Kommune til Landsbyprisen 2013
Karin Fosdal, Alkenvej 67 c, 8660 Skanderborg
8657 7237 / 6131 7237 [email protected]
4